BoDK 67 by Boligkontoret Danmark

#67 • april/maj 2011

BoDK beboermagasinet BoDanmark fra Boligkontoret Danmark

Se dagens muligheder – frem for umuligheder

Læs interviewet med familievejleder Lola Jensen på side 20

hvem skal vinde 20.000 kr? Tiden nærmer sig for kåringen af årets Boprisvinder Læs mere side 38

Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør Mette Kramshøj Flinker Skribenter

Mette Kramshøj Flinker

Louise Honoré Pryn

Kære beboer Anders Juel Hansen Grafisk Design www.prik.dk Tryk

Et hjem er ikke bare en bolig. Det er rammerne om et helt liv – om fester og hverdage, om aftensmad, morgenbad og “Hvem tager opvasken?” Det er her vi gennemlever glæder og sorger, drikker kaffe foran fjernsynet og smører madpakker til de timer, hvor vi ikke er hjemme. Og det er her vi mødes igen for at koble af, hvile ud og bare være sammen. I dette nummer af BoDanmark har vi derfor valgt at sætte fokus på familielivet. Både det, der udspiller sig mellem voksne, og det der leves i en børnefamilie – hvad enten det er dine, mine eller vores børn.

Datagraf Oplag 26.500 eksemplarer Udgivet: 7. april 2011 Ansvarshavende Adm. dir. Michael Demsitz Denne tryksag er CO2–neutral Tryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)

Vi lever i en tid, hvor et “normalt familieliv” kan være rigtig mange ting. Udfordringen i dag er måske derfor ikke så meget at stræbe efter en bestemt norm – men mere at finde vej i den skov af informationer og tilbud, input fra TV, sociale medier, resultater fra den seneste undersøgelse i Sundhedsstyrelsen og alt det andet, som et moderne menneske befinder sig midt i. Som måske har gjort livet lettere, sjovere, sundere – men også mere komplekst. Jeg vil derfor sige, lige som familievejleder Lola Jensen er inde på i dette nummers interview, at hvis bare vi lytter til vores egen sunde fornuft og mærker efter i maven, så skal vi nok finde vej. God læselyst!

Lisbet Riis Formand for Boligkontoret Danmark

NOR DI

MILJØMÆR ING KN

Tr y k s a g 1 6

Indhold

Tema: Familieliv: Det gode familieliv kommer ikke af sig selv side 10 Se dagens muligheder – frem for umuligheder – interview med familievejleder Lola Jensen side 20 Familien fylder meget i fremtiden side 40 Parforhold på deltid side 48

Andre artikler: Kend din nabo – så er det nemmere at klare konflikterne side 6 90 år og aktiv på nettet side 44 En hverdag med koder side 45 Hvilken farve er du? side 46

De flotteste moderniseringer 2010: De går hele vejen side 14 Fedt med frie tøjler side 15 Det ovale badeværelse side 17

Inspiration til hverdagen: Praktisk i hverdagen – anmeldelse af hjælperedskaber side 13 Sæt farve på dine vægge side 18 Gode råd om brand og sikkerhed side 43

Fotoserie:

Ens men forskellige side 30

Konkurrencer: Vind Lola Jensens bog “Den store Far, mor & børn” side 28 Hvem skal have Boligkontorets Bopris 2011? side 38 Hvem skal vinde Boligkontorets Initiativpris 2011? side 39 Vind en Jacob Jensen røgalarm side 50

FASTE: BoDanmarkRundt side 4, 9, 12 og 42 Juridisk brevkasse side 49 Rundt om BoDK side 50

BoDanmarkRundt Forkæl dig selv – bo til leje

Foto: Lars Johannesen

Der kom over 150 nye opskrivninger til vores medlemmers boliger i Nordsjælland, da Helsingør Messen i weekenden den 26.-27. marts 2011 løb af stablen. Boligkontoret Danmark deltog sammen med de tre medlemmer Boligselskabet Teglværksgården, DVB Helsingør og AB Hørsholm Kokkedal for at præsentere deres boliger i lokalområdet. Alle ansatte på Helsingør-kontoret bidrog til bemandingen af standen og fik i løbet af weekenden fortalt de mange besøgende om boligselskaberne, Boligkontoret Danmark og om det at bo til leje. Standen var med sine to store baggrundsbilleder på 2,5 x 3 meter meget iøjnefaldende og lokkede mange nysgerrige spørgere til. Helsingør Messen arrangeres af Lions Club og er med omkring 10.000 besøgende en af landets større messer.

beboermagasinet BoDanmark

Miljøagenter til boligkvartererne Det første hold på 20 miljøagenter blev i februar 2011 uddannet på et weekendkursus og skal nu vejlede beboerne i deres boligkvarter om energibesparelser og forbrugsvaner. Miljøagenterne er bevæbnet med klimakuffert og miljøagentmappe, når de er på besøg hos beboerne. Projektet med miljøagenter er støttet af Nykredits Fond. Er du interesseret i projektet, eller vil du gerne være miljøagent, kan du henvende dig til forbrugs- og miljøchef Jesper Telcs, tlf. 35 44 80 14; jte@bdk.dk.

Foto: Ingrid Riis

Boligselskaberne går til filmen Sakskøbing Tambourkorps trækker op, syngepigerne underholder på havnen, og beboerne fortæller. Sakskøbing Boligselskab har lanceret et fremstød for boligselskabet og byen med to film, Sakskøbing – et godt sted at bo, som du finder på www.sakskøbingboligselskab.dk

Også Nakskov Almene Boligselskab er gået til filmen med en tre-minutters fotopræsentation af selskabets otte afdelinger. Filmen bliver vist i afdelingskontorets vindue, lige ud til Nakskovs hyggelige gågade – men kan også ses på selskabets hjemmeside www.nab.dk.

beboermagasinet BoDanmark

o b a n n i d d n Ke – så er det nemmere at klare konflikter ne

Høj musik hver eftermiddag eller skraldeposer på bagtrappen. Det starter som en lille irritation, men med tiden kan det blive til en uløselig konflikt mellem naboer, hvis man ikke gør noget ved det i tide. Tekst: Jeanette Hedegaard • Illustration: Rasmus Juul

Barnefødder i løb hen over gulvet tidligt om morgenen, gæster der snakker højt på trappen, eller værktøj og musik, hvor lyden går gennem væggene. Støj kan have mange former, og vores grænser er forskellige for, hvornår noget støjer for meget, og hvad der støjer. Derfor bliver naboernes lyde nemt kilde til små irritationer – og listen over støjgener er lang. Kend din nabo Når man kender hinanden, er det nemmere, hvis man en gang i mellem har brug for, at der bliver skruet ned inde ved siden af. – Hvis vi gerne vil undgå konflikter mellem naboer, så handler det ofte om noget så banalt som at forstå hinandens livssituation. Jo bedre vi kender hinanden, jo mere acceptabel kan støj fra en nabo være, forklarer Jesper Bastholm Munk fra Center for Konfliktløsning. – Vi skal tale mere sammen. Det løser ingenting at banke på vandrørene. I en opgang er der altid nogen, som står tidligt op, og andre som går sent i seng. Så kommer man let til at forstyrre hinanden, fordi man er vågen og sover på forskellige tider. Støjen kan være nemmere at acceptere, hvis vi kender noget til hinanden. Det gør det også lettere at vise hensyn og forstå, at den anden ikke gør det af ond vilje. Bliver større med tiden Konflikter har det med at vokse over tid. Man skal tage generne alvorligt så tidligt, at man kan tale om dem med den, der generer. For det, der starter som et suk over, at naboen ofte spiller høj musik eller stiller sit skrald på bagtrappen, kan med tiden vokse sig så stort, at man slet ikke kan tale sammen om det.

beboermagasinet BoDanmark

– Hvis en konflikt udvikler sig til det punkt, hvor man kun kan snakke med andre om den, så skaber man fjendebilleder. Man kan også begynde at opføre sig på måder, man normalt ikke vil gøre. Mange gange er det kun én af parterne, som oplever, at der er en konflikt. Det kan være, at overboen vasker tøj sent om aftenen. Men det er ikke sikkert, at hun tænker over, at det kan genere. Derfor er den tidlige samtale mellem parterne vigtig, så man undgår at skabe en konflikt, fordi man gætter på, hvad motivet kan være. Den slags gætterier viser sig ofte at være forkerte, pointerer Jesper Bastholm Munk Folk kan selv løse konflikter – Vi kan ikke helt undgå konflikter mellem naboer, men vi kan støtte og rådgive folk i, hvad de selv kan gøre i en konflikt. Som beboer har man også et medansvar for, hvad der sker, dér hvor man bor. Folk godt kan selv, hvis de får hjælp og støtte, siger Jesper Bastholm Munk. Ifølge Jesper Bastholm Munk, kan boligselskaberne med fordel skelne mellem de bløde klagesager og de juridiske. – Juraen kan være nødvendig, men den tager let konflikten væk fra folk med breve og paragraffer, og så føler ingen af parterne sig hørt. Ofte bliver konflikten heller ikke løst, og naboerne kommer ikke til at tale sammen igen. Her kan mægling i stedet være et godt tilbud om at mødes, og mange boligselskaber arbejder på den måde med, hvordan man bedst løser konflikter mellem beboere. Sådan løser du selv konflikten Man kan godt selv tage konflikten op med en nabo. Det kræver, at man gør sig klart, hvad konflikten drejer sig om. Er det støj, skrald, lugtgener eller noget helt fjerde. Man skal holde sig til sagens kerne, men det er nemt at glemme, når der først er gang i konflikten. Derfor gælder det også om at tage sagen hurtigt op med naboen, for her kan man mærke efter og gøre noget ved konflikten. Hvis du selv tager en gene op med din nabo, så • Mærk efter, hvornår du er klar til at tage kontakt • Tænk over, hvordan du tager kontakt, og at du er rolig og fattet • Tænk over, hvad du vil sige • Være tydelig omkring, hvad problemet er, og undlad at blande andre ting ind i snakken

Sådan kan du forebygge konflikter • Kend dine medbeboere. Sig ’hej’ på trappen. Det gør det lettere at sige fra, hvis du oplever, at noget generer dig på et senere tidspunkt. • Byd nye beboere velkommen. Lån en kop sukker af din nye nabo, så I kan få en kort og uformel sludder. Også selvom du har 10 kilo sukker i skabet i din lejlighed. Det handler om at skabe en anledning til at sige ’goddag’. • Vær opmærksom på, at det er de små gener, som kan vokse sig store. Hvis du mærker irritation, så tag det alvorligt på et tidligt tidspunkt, hvor du kan tale om dem. Ellers kan du risikere, at de vokser over tid, og en dag kan du slet ikke holde ud, at din underbo spiller rockmusik eller violin hver eftermiddag.

beboermagasinet BoDanmark

Foto: Dong Energy

BoDanmarkRundt

Beboere sparer millioner på naturgasaftale Boligkontoret Danmark har indgået en rammeaftale med DONG Energy om indkøb af naturgas. Boligafdelingerne kan vælge mellem en variabel erhvervspris eller en fastpris, og mange har valgt en variabel pris, hvor DONG tilbyder gratis overvågning af fastprismarkedet for naturgas. Beboerne forventes at spare, 2,34 millioner kroner inden for de 24 måneder, som aftalerne løber.

Takt og tone i bestyrelserne “Din boligorganisation er en virksomhed, der kræver lederskab.” Boligkontoret Danmark har udgivet en manual for God selskabsskik – følg eller forklar for moderne boligorganisationer, der nu bruges af Boligkontorets boligorganisationer. Brancheforeningen BL udgiver senere en udgave tilpasset alle landets boligorganisationer.

Skriv dig op på to ventelister – betal for én Fra 2010 skal alle – også medlemmer i boligforeninger – betale årligt for at bevare ancienniteten på ventelisten. Måske betaler du hvert år for at stå på den interne venteliste i din boligorganisation. Så har du har en god placering på listen, hvis du vil have en større, en mindre eller en mere attraktiv bolig. Men hvis du flytter fra boligorganisationen, bliver du slettet af listen, og pengene er spildt, hvis du vil vende tilbage til boligorganisationen. For at undgå den situation, skal du – mens du bor i boligorganisationen – samtidig betale til den eksterne venteliste, dvs. i alt 390 kr. om året. Det har været en følge af den nye lovgivning fra 2010. Nu tilbyder Boligkontoret Danmark imidlertid, at alle vores boligorganisationer – også boligselskaber – kan gøre bruge af en ny mulighed. At alle beboere kan stå på både den interne og den eksterne venteliste uden ekstrabetaling. Ved at betale 195 kr. beholder du din plads på begge lister. I det øjeblik, du vælger at flytte ud af boligorganisationen, beholder du din anciennitet på den eksterne venteliste. Det er bestyrelsen i din boligorganisation, der bestemmer, om ordningen skal gælde for dig og de andre beboere.

beboermagasinet BoDanmark

Det gode familieliv

kommer ikke af sig selv Man skal sætte tid af til at sikre en god atmosfære i hjemmet, lyder rådet fra Annette Due Madsen, psykolog, familieterapeut og leder af Center for Familieudvikling. Tekst: Malan Vincent Joensen • Foto: Center for Familieudvikling • Illustration: prik

– Trivsel er vigtigt for alle. Et godt parforhold og et trygt familieliv er ofte en vigtig forudsætning for trivsel, men jeg ser en tendens til, at vi tit bruger tid på alle mulige andre ting end lige netop det. Vi indretter bolig og renser tagrender og sørger for, at alt det på ydersiden ser pænt ud, men vi glemmer at sætte tid af til at passe på det, der fylder atmosfæren i hjemmet, og som har stor betydning for, hvordan både voksne og børn har det – nemlig vores forhold til hinanden. Af og til sker

beboermagasinet BoDanmark

det, at man bliver hinandens modstandere i stedet for at tænke på, at man jo er en del af det samme hold. Man skal derfor tænke ’Her er en udfordring – du er anderledes og har andre forventninger end mig, hvordan kan vi blive klogere på hinanden og arbejde med de forskelligheder som et team?’ Ofte tror vi, at et godt parforhold kommer helt af sig selv, men som regel sker der det modsatte – det går væk af sig selv. Derfor skal vi øve os i at give noget godt til den anden i

stedet for at tænke på, hvad vi selv vil have. Her på Center for Familieudvikling kan vi ikke løse alt, men vi kan give inspiration og hjælpe folk med at afklare, hvor det er konflikterne opstår, og hvordan man kan blive bedre til at tage vare på hinanden. Kærligheden og familielivet får kun gode betingelser, når man lærer at samarbejde og er lydhør over for sin partner – og samtidig også bruger kræfter på at glæde og opmuntre hinanden i hverdagen, siger Annette Due Madsen.

Hvad kan man lære på Center for Familieudvikling?

Sådan hjælper du det gode familieliv på vej • Lær at høre på andre, og sæt dig ind i, hvordan partneren ser verden. Se på, hvad du selv investerer i forholdet, og hvad du kan bidrage med, for at det fungerer godt. • Sæt tid af til at få snakket om vigtige ting – tag ikke snakken, når I er på vej ud af døren om morgenen. Svære emner kan tage lang tid at tale om. • Sæt tid af til planlægning – aftal, hvordan I får hverdagens gøremål og forventninger afstemt, så I undgår at skændes om det senere. • Sæt tid af til at glæde hinanden – det kan for eksempel være tid med familien, hvor der er ro, og hvor I går en tur i skoven med børnene. Og tid til at forældrene kan gå ud at spise. • Lad være med at blande ’tiderne’ sammen – begynd ikke at snakke om problemer, når hele familien skal i skoven.

– Vi har et undervisningsprogram,’Prep’, som man i Norge tilbyder gratis fra statens side til par, der lige er blevet forældre. Det er baseret på forskning omkring, hvad der fremmer og hindrer os i at have det godt i vores parrelation. Kurset kan tages på omkring 15 undervisningstimer, der består af oplæg og opgaver, hvor parrene bl.a. lærer at kommunikere ordentligt og få afstemt forventningerne til hinanden. Få mere information om priser, tilskud mv. på www.familieudvikling.dk Kilde: Annette Due Madsen.

Kilde: Annette Due Madsen.

Man må gerne være uenige

– bare man taler godt sammen Det kan være gavnligt at tænke på parforholdet som en kunstart. Det mener Mattias Stølen Due, psykolog hos Center for Familieudvikling. – Forskellen på par, der trives med hinanden, og par der ikke gør, handler ikke nødvendigvis om mængden af problemer, men om hvordan de snakker om dem.

Jeg kan ikke få to mennesker til at have nøjagtig samme mening, men jeg kan hjælpe til, at de kan være uenige på en konstruktiv måde – så uenigheden ikke ødelægger humø-

ret. Det er bedst, hvis man ikke pr. automatik erklærer parforholdet for dårligt eller partneren for uegnet, når man oplever vanskeligheder. Man bør have realistiske forventninger til,

beboermagasinet BoDanmark

hvad parforholdet kan tilbyde. Det kan f.eks. være nyttigt at få det perspektiv på forholdet, at det at leve sammen med en anden person, hvor der måske også er børn, faktisk er en vanskelig kunstart – én, man må dygtiggøre sig i. Derfor kan det være en god idé en gang imellem at tænke ’hvor er det dejligt, at vi kan lykkes med at have det ganske udmærket’, når man tænker på, hvor meget vi egentlig skal dele og blive enige om i et parforhold; økonomi, bolig, børneopdragelse, sex, ferier, osv, siger Mattias Stølen Due.

Fire tegn på dårlig kommunikation i parforholdet: Optrapning: Man ’skyder’ på hinanden, og der er ikke meget sagligt i diskussionen. Den kan starte med at handle om, at han har glemt at tage opvasken, og tyve sekunder senere handler den i stedet om, at hun aldrig tager initiativ til sex – man snakker om sytten forskellige ting på en gang. Nedvurdering: Man bruger ord eller mimik til at nedgøre den anden – for eksempel ved at sige ’Du er også bare en idiot’ eller ved at himle med øjnene og være sarkastisk. Det kan være fatalt for parforholdet, fordi man ikke bare kan slå en streg over daglige nedgørelser f.eks. med en fin middag hist og her. Negativ fortolkning: Man opfatter det, den anden siger, som mere negativt end det er ment. Han siger f.eks.: ’Jeg kan desværre ikke tage med hjem til dine forældre i weekenden, for der er kommet noget arbejde i vejen’ og hun svarer ’Hvorfor kan du ikke lide mine forældre?’. Det kan skyldes dårligt selvværd, men det kan f.eks. også skyldes negative erfaringer fra tidligere forhold. Tilbagetrækning: Man opgiver at snakke om tingene, fordi man tænker, at der alligevel ikke kommer noget godt ud af det. Enten ved helt at forlade rummet, eller ved ikke at deltage aktivt i samtalen. Kilde: Mattias Stølen Due, psykolog hos Center for Familieudvikling.

beboermagasinet BoDanmark

BoDanmarkRundt Beboere sparer på kaos med digital tinglysning I august 2009 lukkede tinglysningskontorerne landet over, og tinglysningen blev erstattet af digital tinglysning. Siden har der været kaotiske forhold omkring tinglysningen, der gik i stå med risiko for tab, hvis renten begyndte at stige, når lånene igen kunne tinglyses. Heldigvis var renten i perioden faldende, og administrativ chef i Boligkontorets byggeafdeling Erik Andreasen har dag for dag fulgt renteudviklingen og sørget for, at lånene er hjemtaget på et gunstigt tidspunkt. I Hejrevangen Boligselskab har beboerne i afdeling 1 på Oscar Bruuns vej i Humlebæk fået udskiftet vinduer, ført dem tilbage til de gamle sprossede vinduer og sparet 105.000 kr. om året i renteudgifter. Beboerne har været heldige og i en gennemsnitslejlighed på 83 m2 sparer de 1.000 kr. om året. Det svarer til 83 kr. mindre i husleje hver måned i 30 år.

Praktisk i hverdagen

Ingen falder over din sammenklappelige stok Af anders juel hansen, ajh@bdk.dk • Foto ole friis

Irene Jensen testede i BoDK nr. 66 køkkenredskaber for læserne, og vi bringer her den sidste test af hjælperedskaber, der er rare at have ved hånden.

J-Popper – åbner til dåser med ring Købt på apoteket Pris 40 kr. Jeg er lidt imponeret. Jeg har været udsat for mange underlige hjælperedskaber, men denne her er super. Du kan sætte dåsen på bordet eller i vasken, og fordi vægtstangsvirkningen er så god, kan du åbne forsigtigt og undgå, at det sprøjter. Den er enkel og billig – den skal have topkarakter.

Folielup Købt på Seniorland.dk Pris 149 kr. Den vejer ingenting og er nem at have med. Men den kræver, at man kan bruge begge hænder for at holde den stille, og man skal ikke ryste for meget på hænderne. Det bedste er, at man hviler hænderne på bordet, når man bruger den. Jeg tror hellere, at jeg vil sidde med min egen. Det er en sylup, som jeg har købt i en broderiforretning.

Irene Jensen er formand for DVB Næstved og bestyrelsesmedlem i Scleroseforeningen. Hun har igennem årene brugt mange og prøvet endnu flere hjælperedskaber.

Good grips skruelågsåbner Købt på apoteket Pris 80 kr. Jeg troede ikke, den var nem nok, men det går. Og så ligner den ikke et hjælperedskab. Designet er flot. Men den er ikke lige så god, som min gamle, der godt nok er grim og klodset og fylder. Men den virker! Easy Life tablet-deler Købt på apoteket Pris 40 kr. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg har kunnet leve uden. Du tager bare pillen, lægger den her. Du kan se, den kan også tage en hestepille, og når du lukker den i, kan pillen ikke forsvinde.

Sammenklappelig stok Købt på Seniorland.dk Pris 249 kr. Den giver jeg topkarakter. Det er utrolig dejligt, så falder andre ikke over den, når den er klappet sammen. Det sker altid, når jeg er på restaurant med min almindelige stok. Eller også vælter den og larmer. Den her er nem at gemme væk.

beboermagasinet BoDanmark

De flotteste moderniseringer BoDKs store moderniseringskonkurrence 2010

De går hele vejen Konkurrencevindere moderniserer hele huset og repræsenterer en ny trend blandt beboere, der i lejeboligen får plads til boligdrømme uden at give køb på rejser og alt det andet. tekst Af anders juel hansen, ajh@bdk.dk • foto Paul skovbakke hansen, anders juel hansen

Kenneth og Jette Blomgren i Skanderborg, vinderne af 1. præmien i konkurrencen om de flotteste moderniseringer, gjorde det. Moderniserede deres hus helt ned i mindste detalje – og har stadig råd til at rejse med børnene Laura og Rasmus. (Omtalt i BoDK nr. 66). Vinderne af 2. præmien med et ekstra flot køkken, Henrik og Karina Larsen, gør det. Det hyggelige rækkehus i Nærum i Nordsjælland er næsten gennemmoderniseret og giver plads til familien med tre drenge i et kvarter, hvor ejerboliger er ubetalelige for folk med almindelige indkomster. Karsen Helberg i Silkeborg har gjort det fra ende til anden. Moderniseret huset. Han og Ingelise Hvam vandt 3. præmien for deres elegante badeværelse og har sat alt i stand, så det gamle 60’er hus nu er tip top moderne. Alle er de del af en trend, hvor man ryk-

beboermagasinet BoDanmark

ker ind i en lejebolig, moderniserer den uden at binde sig op på store lån, og får frihed til at gøre så meget andet. Leje fra A til Z Den gængse visdom fortæller os, at når man ejer sin egen bolig, er lykken gjort. Det mantra er ved at blive overhalet indenom. Lejeboliger er mere fleksible, og boligorganisationerne har også parcel- og rækkehuse. Her er der rige muligheder for at modernisere præcis, som man vil, men uden at gældsætte sig. Man er ikke låst af en besværlig salgssituation – boligejere, der er tvunget til at sælge for eksempel pga. skilsmisse, risikerer med faldende boligpriser at få en gæld med oven i flytningen. I boligorganisationerne er det nemt at få en anden bolig, når behovet ændrer sig. Det er hurtigt at

flytte, og opskrivning på ventelisten er en billig og nem boligforsikring. Og så slipper man for den økonomiske usikkerhed, hvis der sker noget med taget, fordi man er del af et fællesskab, der spænder sikkerhedsnettet ud. Internationalt ser fremtidsforskere en trend, der peger på, at ejerskab mister betydning over for muligheder. Hvorfor købe en dyr smoking, når jeg kan leje den, når jeg har brug for den? Alt fra biler til harddiskplads med digitale fotos af det lille barnebarn, der placeres på servere i cyberspace, kan vi leje os til. Det bliver mere almindeligt at leje, og boligorganisationerne kan mærke, at det giver ekstra pote at give beboerne frie rammer. Flere moderniserer hele huset Der er opstået en ny trend blandt beboerne i de mange boligorganisa-

.mien 2 ræ

– Det var noget af en lettelse at flytte ind her. Vi kom fra 60m2 og havde tvillinger på to år, fortæller Karina og Henrik Larsen. De vandt 2. præmien i Boligkontorets konkurrence om de flotteste moderniseringer.

Fedt med frie tøjler tioner med attraktive boliger, især når det gælder parcel- og rækkehuse. – Jeg ser flere og flere, der moderniserer huset fra ende til anden. De finansierer typisk et nyt køkken eller badeværelse over huslejen og investerer desuden både penge og en masse arbejde, så man dårligt kan genkende huset, fortæller Lars Larsen, driftschef i Boligkontoret Danmark og Midtjysk Boligselskab. Han opfordrer beboere, der flytter ind, til at gå i gang med at modernisere, og følger interesseret arbejdet. Hjemmevant viser han rundt hos 3.præmievinderne i Silkeborg i et hus, der er moderniseret fra kælder til kvist.

Køkkenet med den dybrøde farve var selvskrevet til en pris.

Karina og Henrik Larsen tager imod i deres rækkehus i Nærum nord for København. Deres super flotte køkken har yderst fortjent gjort dem til de glade vindere af 2. præmien på 10.000 kr. i Boligkontorets konkurrence om de flotteste moderniseringer. Henrik har selv lavet hele arbejdet, brækket gulvet op, lagt nyt, revet væg ned, bygget en ny et andet sted og sat køkkenet op. Det er finansieret med en huslejeforhøjelse, og kun til vand og el har han haft autoriserede håndværkere. Da de flyttede ind i huset, havde den tidligere beboer allerede bygget en udestue, som reelt udvider det

Parrets tre drenge har fået hvert deres værelse på 1. salen, mens Karina og Henrik har inddraget en lille bid af stuen, bygget en væg og har på ingen plads fået et velindrettet og hyggeligt soveværelse med en lille arbejdsplads med reol som adskillelse til sengen.

beboermagasinet BoDanmark

Vinder af 2. præmien: Modernisering af køkken Søllerød almene Boligselskab Nærum huse, afdeling 1, Rækkehus på 106 m2 med 400 m2 have. Husleje: 5.625 kr. + lejeforhøjelse for nyt køkken: 734 kr. Husleje i alt: 6.359 kr. om måneden. Beboere: Karina og Henrik Larsen og deres tre drenge Køkken Opsætning af nyt køkken, udskiftning af afløbsrør, udskiftning af gulv, nedrivning af vægstykke. År: Sommeren 2010 – tre måneders arbejde Udgift: 110.000 kr. - 65.000 kr. til køkkenelementer Finansiering: 100.000 kr. som lån fra afdelingen, der også har betalt nye materialer til gulv og afløbsrør. Leverandør: HTH (30 % rabat) Soveværelse Inddragelse af en del af spisestuen for at etablere soveværelse med arbejdsplads År: Oktober 2010 Udgift: 2.000 kr. – egen finansiering Alt er lavet ved eget arbejde undtagen lovpligtige el- og vandinstallationer. Gang Renovering af gang – lægning af fliser År: Vinter 2011 Udgift: 1.000 kr. – egen finanisering

beboermagasinet BoDanmark

106m2 store rækkehus med 20m2. Til huset, hører en 400m2 stor have. En perfekt bolig for familien med tre drenge og ganske almindelige jobs. Byttede sig til huset – Det havde været helt umuligt for os at finde noget på ejerboligmarkedet, hvor vi havde råd til at bo. Så skulle vi være flyttet til Sydsjælland, fortæller Karina og Henrik, der er henholdsvis sygeplejerske og leder af den tekniske service på et plejehjem. – Det var en lettelse at komme herover. Før boede vi på 60m2 og havde fået tvillinger – og vaskeriet var i kælderen! Så byttede vi os til huset, fortæller Karina, der før har boet i kvarteret. – Det er skønt. Der er alt her.Ti minutter på cykel, og vi er på stranden i Skodsborg. Jeg og drengene er spejdere og bruger Jægersborg Hegn meget – det er lige ved siden af. Om vi så vandt en million, ville vi ikke købe et hus. Vi har alt, hvad vi har brug for lige her, siger Henrik. …Men nyt køkken var hårdt arbejde – Det har været fedt, at vi har så frie tøjler. Vi må rive vægge ned, og vi har bygget en væg for at lave vores lille soveværelse, så drengene kan have hvert deres værelse på 1. salen. Der var ikke langt fra tanke til handling, og boligselskabet var hurtigt til at godkende tegningerne. Herefter tog det tre måneder – hele sommeren. Jeg har knoklet med det efter arbejde og i hele ferien. Vi stod begge i støv hver dag. Når folk, vi kendte, kom forbi, var de inde at kigge. “I har jo fået et totalt nyt hus” sagde de. Henrik vedkender sig, at han er en millimeterrytter. Det skal være perfekt – og det afspejler sig i det prisvindende køkken.

Det ovale badeværelse Huset er gennemmoderniseret, huslejen stadig lav, og motorcyklen er ved at blive gjort klar til sommeren.

.mien 3 ræ

Vinder af 3. præmien: Modernisering af badeværelse Midtjysk Boligselskab Afdeling 17, Sensommervej i Resenbro ved Silkeborg Parcelhus på 97 m2 med 800 m2 have. Husleje: 3.241 kr. + lejeforhøjelse for nyt badeværelse 466 kr. Husleje i alt: 3.707 kr. om måneden. Beboere: Karsten Halberg og Ingelise Hvam

Ved indflytning i 2001 Karsten Halberg og Ingelise Hvam vandt 3. præmien for den elegante løsning med rund bruseniche.

– Det var Lars Larsen, der spurgte om vi ikke skulle deltage i konkurrencen, fortæller Karsten Halberg. Han og Ingelise Hvam vandt 3. præmien i konkurrencen om de flotteste moderniseringer med deres elegante badeværelse, der er indrettet med en rund bruseniche. – Vi var rundt at se på badeværelseudstillinger og så en oval bruseniche. Det var der, jeg fik ideen. Væggen mellem det lille badeværelse og bryggers blev revet ned. Så købte Karsten nogle brøndringe i leca-sten, skar dem igennem og stablede dem oven på hinanden for at få den runde facon. Rundingen betyder, at en del af brusenichen kan være i bryggerset uden at dække for vinduet. Moderniseringen tog 1½ måned, og undervejs måtte dele af kloakrørene udskiftes, så der blev gravet ud helt ned i to meters dybde. Alt er eget arbejde på nær tilslutningen til kloakken foruden rør- og elarbejdet. Total forvandling Karsten stod på ventelisten i otte år, og da han i 2001 overtog “drømmehuset” var det nedslidt, både ude og inde og kunne på mange områder betegnes som et håndværkertilbud. Men huslejen var til gengæld kun 2.800 kr., og siden har Karsten investeret materialer og arbejdskraft, og huset har gennemgået en total forvandling. Et værelse er nedlagt for at få en stor stue med brændeovn. Gulvene er afhøvlet, og der er sat nyt køkken op med åbning til stuen. Karstens seneste overvejelser går på at opsætte solceller til at levere en del af husets elforbrug.

Nyt køkken KVIK køkken – købt i løsdele, har selv samlet og opsat køkkenet. Udgift 15.000 kr. Finansieret med eget banklån og penge fra Midtjysk Boligselskab afsat til renovering af gammelt køkken. Stor stue med brændeovn Rev væg ned, udvidede stuen og satte nye lofter op. Købte brugt brændeovn og skorsten via Den blå avis og installerede selv. Fik det hele for 1.000 kr. efter forhandling med sælger. Købte siden ny ABC brændeovn på tilbud for 8.000 kr. Finansieret med egen betaling. Midtjysk Boligselskab har betalt materialer til loft

2003 Overdækkede terrassen og lagde anden belægning (brugte sten). Udgift: 2.500 kr. – egen finansiering

2007 Etablerede åbning mellem køkken og stue.

2005 - 2009 Har renoveret carport og garage. Har isoleret og lagt loft i carporten. Har købt materialer billigt undervejs. Udgift: 5.000 kr. – egen finansiering.

2009-2010 Nyt badeværelse Nedrev del af væg til bryggers og udvidede badeværelse med bruseniche. Udgravede afløbsinstallationer ned til 2 meters dybde. Udskiftede vindue. Byggeperioden varede to måneder. Alt er eget arbejde undtaget lovpligtig el- og vandinstallation. Udgift: 80.000 kr.– heraf 20.000 kr. i egen finansiering. 60.000 kr. lånt af Midtjysk Boligselskab – huslejestigning: 466 kr.

beboermagasinet BoDanmark

Et trofæ til jakken Dear deer fra Ilva Flere farver Mål: 8*7 cm Pris: 89 kroner www.ilva.dk

En håndsrækning til overtøjet Sort knage formet som en hånd Mål: 16*15,5 cm Pris: 135 kroner for pakke med 2 styk www.ilva.dk En naturlig løsning Gren-knage i hvidlakeret metal Mål: B: 31 cm, D: 5 cm, H: 12 cm Pris: 450 kroner www.fenomen.dk

Sæt farve på Den smarte opbevaring Momabox med låg i acryl fra NoMess Boxen findes i assorterede størrelser og farver Mål: B:10,16 cm – L:10,16 cm – H:18,42cm Pris: 89,50 kroner www.nordhjem.dk

beboermagasinet BoDanmark

Kulørte bøjler til de små Bøjle fra Ilva Flere farver Mål: H: 19,5 cm L: 36 cm Pris: 14,50 kroner www.ilva.dk

En anderledes magasin/avisholder Magasinholder fra Luggage rack Farver: Gul eller rød Mål: ca. 22*4 cm – H:56 cm Pris: 272,50 kroner www.nordhjem.dk

Sæt kulør på Svingknage fra Liva i flere farver Mål: 8*9 cm Pris: 95 kroner www.donde-c.dk En knage med ekstra talenter The beak knage – ophæng til både jakker, støvler m.m fra Vilhelmine Design Farver: Sort/rød Pris: 199 kroner www.trendhome.dk

dine vægge Klassisk og enkelt Keramik-knage af Anne Black Farver: Fås i assorterede farver og størrelser Mål: 4 cm Pris: 80 kroner www.anneblack.dk

En knage med dryp Drops knagerække fra Pulpo Knagerækken findes i assorterede størrelser og farver Mål: 45*45 cm Pris: 549 kroner www.dubuy.dk

Send din jakke på luksusophæng Stumtjener fra Latva Farver: Grøn, hvid og sort. Mål: 178*35 cm Smuk og elegant stumtjener der dog koster 2.999 kroner. www.dubuy.dk

Knagerækken til de små Giraf knage fra Franck & Fischer Mål: 20*8 cm Pris 139 kroner www.lillebi.dk

beboermagasinet BoDanmark

umuligheder

– frem for

Tekst Mette Kramshøj Flinker Foto pelle Rink

muligheder

Se dagens

“Du kan blive verdens bedste forælder for dit barn – hvis du vil tage dig tid og mærke efter”. BoDK har mødt familievejleder Lola Jensen, der i 26 år har hjulpet danskerne til et bedre familieliv.

beboermagasinet BoDanmark

nden vi starter vil jeg gerne lige høre, hvordan det gik til, at du blev familievejleder? Jeg var ikke så gammel, da jeg blev færdig pædagog. Jeg fik min datter, mens jeg studerede – som 22-årig – så jeg havde den kæmpe fordel, at jeg selv gik ind i forældrerollen, samtidig med at jeg var på pædagoguddannelsen. Det gjorde, at jeg havde meget nemmere ved at forholde mig til de ting, der blev sagt, og jeg kom på den måde rigtig godt fra start. Da jeg blev færdig, startede jeg med at tage to år i en børnehave. Et dejligt sted, hvor mine søde kolleger gav mig – den unge, nystartede pædagog – lov til at prøve nogle ting af – og det var jo skønt. Men efter to år skulle der ske noget mere. Jeg startede derfor i en døgninstitution for børn med sociale problemer.

Lola Lola Jensen har arbejdet som familievejleder i børnefamilier i 26 år. Fagligt er hun uddannet socialpædagog fra 1980 og har arbejdet i en børnehave og på et behandlingshjem for børn med sociale problemer. I dag arbejder hun som freelancer og er også en populær foredragsholder. Hun har desuden udgivet en lang række bøger og dvd’er, har deltaget i TV-programmet “Hjælp vi har børn” fra 2005 og fungerer som fast tilknyttet rådgiver på TV 2’s Go’morgen Danmark. Selv har hun tre børn, der i dag er voksne. Læs mere om Lola Jensen og få gode råd til familielivet på www.lolajensen.dk

beboermagasinet BoDanmark

Her kom jeg hurtigt til den erkendelse, at de børn, der kommer ud sådan et sted – de skulle simpelthen have sendt deres forældre! Det var helt tydeligt for mig, at vi skulle have meget mere fat i forældrene – vi kunne ikke rette op på børnenes sociale kompetencer og reparere på diverse livsskrammer – og så bare sende dem hjem igen, uden at forældrene kom mere med ind over.

fordi forældrene ikke var gode nok som forældre – men i de 5½ år, de havde været uden deres børn, var der ingen der havde lært dem, hvordan de kunne blive bedre. Nu kom alle børnene så hjem på én gang – oven i købet lige op til sommerferien. Alle seks børn blev sat af på øen, hvor de boede – uden hjælp! Og jeg skulle først starte i august. Så da jeg seks uger senere kom kørende ned ad hovedgaden i den lille by, følte jeg at indbyggerne kiggede på mig ud gennem vinduerne med blikke, der råbte: “Nu kommer hun!, Nu kommer hun endelig!” Sådan startede mit liv som familievejleder. Jeg har været det lige siden, og jeg har verdens bedste arbejde! Hos min første familie fik jeg mulighed for at prøve alle mine nye metoder af. Havde de ikke de havde været tvunget til at finde sig i mig, havde de som nok smidt mig ud indtil flere gange! I dag er jeg stadig dybt taknemmelig for alt det, jeg lærte hos dem.

“Det mest almindelige problem i dag er simpelthen usikkerhed over for opdragelsen og den reaktion, der kommer fra barnet”

Var det derfor, du begyndte at komme hjemme hos familierne i stedet? Ja. Men faktisk var det døgninstitutionen, der sendte mig på det kursus, der startede det hele. Om det var for at lukke munden på sådan en som mig! – eller om det var fordi, de så et potentiale i mig, det er jo så spørgsmålet!! Men i hvert fald blev kurset startskuddet til, at jeg sagde mit faste job op og begyndte som selvstændig. Min første familie havde to voksne og seks børn. Alle seks børn var tvangsfjernet og anbragt fem forskellige steder, men skulle nu hjem igen. Så dér var noget af en opgave – og den tog jeg. Jeg oplevede det næsten som om, systemet “straffede” forældrene ved at lade alle seks børn komme hjem på én gang. Børnene var blevet fjernet,

Hvad var det så for “nye metoder” du prøvede af? Det, jeg havde lært, og som jeg stadig praktiserer, er en struktureret og strategisk familieterapi. Det betyder, at jeg går ind og finder alle strukturerne i familierne ved at observere. Jeg er god til at ligne én, der bare er i huset.

Jeg sidder aldrig med en blok og noterer, men kan klare mig helt uden at skrive. I TV-programmet “Hjælp, vi har børn” sad jeg lidt med nogle noter, men det var mest for at gøre det tydeligt for seerne, hvad jeg lavede. I virkeligheden samler jeg altid det hele i hovedet, indtil jeg gennemgår det hele med forældrene, hvor vi sammen skriver i en dagbogsmappe. Hvor længe skal du observere familien, før du ved hvor I skal tage fat? Med den erfaring jeg har i dag – næsten ingen tid. Jeg er simpelthen god til det her, det ved jeg! Jeg kan gå lige ind og sige nogle ting så hurtigt, at folk ofte bliver overraskede og spørger om jeg er clairvoyant! Det kunne jeg slet ikke i begyndelsen. Dengang kunne jeg komme hos en familie i seks-otte uger før jeg fandt ud af, at der f.eks. var et alkoholproblem. Jeg kunne godt tage fejl af, hvad der egentlig var kerneproblematikken – og så måtte vi skifte kurs efter et par uger. Det sker aldrig i dag. Metodens styrke er jo først og fremmest, at jeg kommer hjem til folk, dér hvor de bor. Hvis jeg sad på et kontor ville jeg slet ikke have baggrunden med, og jeg ville kun kunne forholde mig til

folks egen udlægning af problemerne. Og ofte er problemerne ikke opstået, dér hvor symptomerne er, men et helt andet sted. Når jeg kommer til en familie, laver vi som det første altid en liste over de ti vigtigste punkter, som familien gerne vil arbejde med. Når jeg så går i gang med at observere, viser det sig så, at det slet ikke er de ti punkter, det handler om – men alt det, der ligger

børnene nogensinde overhovedet har lyst til at lægge sig til at sove…! Dem begynder vi så at arbejde med. Hvad kan de strukturer eksempelvis være? Det kan for eksempel være kommunikationsstrukturen – den måde, de taler til hinanden på i familien. Hvis moren siger til sin 2½-årige: “Gå

“Det er vigtigt først at tage fat i alt det, som familierne faktisk har rigtig godt styr på – og så tage den derfra” nedenunder. Det kan typisk være et forældrepar, som siger, at deres problem er, at deres børn ikke sover om natten. Der kan jeg så gå ind og vise dem nogle strukturer, som gør det til et mirakel at

hen og sig til far, at du er sulten” – når faren kun sidder to meter væk – så bliver det meget forvirrende for barnet. Det er en indirekte kommunikation mellem forældrene, som giver

EN GOD BARNDOM Lola Jensens Top 10 over de vigtigste ingredienser • Ubetinget kærlighed • Tålmodige og forudsigelige forældre – forældre, man kan spejle sig i • Nærvær, tryghed og forudsigelige rammer • Glæde, humor og spontanitet (sidstnævnte kun i små doser til de mindste) • Tid og ro til fordybelse og refleksion • Mod og plads til at begå fejl – og gode, udviklende anvisninger til en mere hensigtsmæssig adfærd • Respekt og omsorg for barnets personlighed • Mulighed for at udvikle de personlige muligheder/individuelle kompetencer • Udfoldelsesmuligheder med plads til leg og barndom • Følelsen af at være en nødvendighed for familien - “de har brug for mig” Fra bogen Den store Far, mor & børn

beboermagasinet BoDanmark

Nogen mennesker er gode til at huske telefonnumre, andre kan huske vittigheder. Jeg husker folks historier.

“Det, jeg ville sige med det indslag var, at du har den fulde ret til at vælge at få børn eller til ikke at få børn – men hvis du vælger, at få børn, vælger du også at give dem det, de har brug for”

beboermagasinet BoDanmark

en masse støj. Det kan også være morgenstrukturen – hvordan står man op om morgenen? Hvordan får man krop og sjæl af sted samtidig? Det er der nemlig rigtig mange, der ikke gør i dag. Der er strukturer omkring fjernsynet, tandbørsten og om, hvordan man håndterer situationen, hvis børnene ikke hører efter. Der er strukturer omkring uforudsigelighed, omkring det at have for meget uro i livet og omkring voksne, der er svære at afkode. Hvis børn ikke kan skabe kontakt med deres forældre med det positive, så vil de prøve med det negative. Og så bliver de fanget i en ond cirkel. En ond cirkel, der f.eks. kan gøre det svært for barnet at finde ro til at sove. Hvad er de typiske udfordringer i dag? For 25 år siden var det socialt udsatte familier, jeg kom hos.Tre ud af fire var blevet overtalt af deres sagsbehandler, og den fjerde var ganske enkelt blevet pålagt at få hjælp for at undgå tvangsfjernelse. I dag er det kun én ud af syv familier, der er blevet overtalt eller pålagt at få hjælp udefra. De resterende seks er forældre, der selv beder kommunen om hjælp, “kun” fordi de har svært ved at navigere i den helt almindelige, grundlæggende forældrerolle – og “kun” skal du sætte i gåseøjne, for de er jo desperate. Det mest almindelige problem i dag er simpelthen usikkerhed over for opdragelsen og den reaktion, der kommer fra barnet. En reaktion, der fejlagtigt bliver tolket, som om det er barnet, den er gal med: “Han kan ikke høre efter, han opfører sig ikke ordentligt, han plager, han er udspekuleret” – det kan børn jo slet ikke være. De kan til gengæld blive tillagt en masse motiver

af de voksne – men det, der gør et barn plagende er simpelthen skabt af de voksne. For der er ikke noget, der hedder børn der plager, børn der lyver, er kræsne eller udspekulerede. Ved alt det, der sker, helt op til 12-års alderen, skal man i stedet tænke, hov – der er lige ved at ryge en lille fejl-fil ind på harddisken. Og så er det jo godt, at vi som forældre kan agere virus-program og guide i en anden retning. For vi har op til puberteten til at “lægge de rigtige filer ind”. Derfor forguder børnene mig nærmest, når jeg har været hos familien et stykke tid – fordi jeg har givet dem ro i livet ved at tage ansvaret fra dem og lægge det over på forældrene, hvor det hører til.

find-fem-fejl, jeg kommer med. Det er vigtigt først at tage fat i alt det, som familierne faktisk har rigtig godt styr på – og så tage den derfra. Det handler om at få opladt nogle batterier, og det gør man blandt ved hjælp af humor og positive formuleringer. Det er en vigtig del af min metode at “reformulere” – den teknik, man på engelsk kalder reframing – så man ser dagens muligheder frem for umuligheder. Det hedder ikke problemer, men udfordringer. Børn bander ikke, men afprøver sprogets muligheder. Børn støjer og roder ikke – de er bare i stand til at indtage hver kvadratmeter i et rum!

Hvad er det, mange forældre ikke “gør rigtigt”? Det er blandt andet at veksle mellem mange metoder. Der er ikke særlig meget tålmodighed. Hvis noget ikke virker i første hug, er det hurtigt videre til den næste metode. Det kan give forvirring og støj omkring selv de mest almindelige, daglige rutiner – måltider, aflevering, afhentning, putning. Mange forældre giver ikke tingene lov til at tage tid. Tingene går i hårdknude, og man kommer til at fokusere på det negative og “umulige”. Når man så står i afmagt over for barnet, kan det ende med, at man råber og begynder at afkræve handlinger og forklaringer, som er helt umulige for et barn at levere. Det er derfor de helt dagligdags strukturer, jeg arbejder allermest med. Jeg tager dem fra en ende af og går ind og viser mulighederne. Det er jo ikke

Du siger, der mangler noget tålmodighed. Er det en ny tendens? Ja – det er meget det, jeg ser. Og så den her egoisme, der banker på. Og jeg må sige, at i den tid, jeg har fungeret som familievejleder er det kun blevet værre. Mange af dem, der voksede op i 70’erne og er forældre i dag, blev mest opdraget med spørgsmål som “Hvad har du lyst til?” og “Hvad synes du selv?” Det har i mine øjne givet en tendens til, at man dropper meget af det, der kræver noget af én – det er blevet til “Det kan jeg ikke bruge til noget, det gør ondt, det er for svært, jeg kan ikke have det i mit liv.” Forældrene har ofte travlt med mange andre ting og vil helst ikke give afkald på noget af det. Derfor kører de af sted i fuld fart med følelserne i bagagerummet. Der skal ske noget hele tiden. Der er babygymnastik om mandagen og babysvømning om tirsdagen og

beboermagasinet BoDanmark

babybio om onsdagen og babycafé om torsdagen. Det kan godt være at babyen hænger på – men hvis du ser en mødregruppe på en café latte-café, så går knævren her, mens der hænger et barn dér – i al uroen, ikk’? Det er meget: “Jeg vil ud og ses, jeg vil ud og høres, jeg vil ikke have strækmærker, jeg vil ikke se gammel ud, jeg vil stadig gå i det smarteste tøj. Det er det, man i dag kalder “smart mummies” – forkortet til “smummies”. Det er f.eks. skolelæreren, der hver dag kommer hjem fra arbejde klokken halv tre og hver dag tillader sig retten til at hente sit barn halv fem, så der er tid til at læse bøger eller tage på shoppetur. Det er forældrene, der ikke spiser med deres børn. Faktisk ved børnene slet ikke at far og mor spiser mad. De ved det ikke, for de ser det aldrig. De bliver altid affodret og put-

tet, så mor og far kan spise middag i fred. Og det er altså ikke i orden! Du bragte en del sind i kog, da du på TV2’s morgentv sagde at, du ikke mente, at en fraskilt mor kunne rejse på ferie væk fra sit barn i tre uger. Er det blevet forbudt at tale om begrænsninger i livet med børn? Der var mange reaktioner fra bedsteforældre og fraskilte fædre, som troede, at jeg mente, at de ikke var gode nok – men det var jo slet ikke det, det drejede sig om. Det, jeg ville sige med det indslag var, at du har den fulde ret til at vælge at få børn eller til ikke at få børn – men hvis du vælger, at få børn, vælger du også at give dem det, de har brug for. Og det betyder bare i det store hele, at du må give afkald på en masse ting, så længe det varer. Børn må ikke bare være det “missing link”, der fuldender billedet at det perfekte

liv. De har brug for din tid, og de har brug for dit nærvær. Selvfølgelig kan man få børnene passet og stikke af på en kærestetur et par dage, hvis man bare ikke kan vente længere – men man skal ikke tilrettelægge retten til det som noget, man har krav på. Forældre i dag bruger mange kræfter på at forsvare det, de gør. Og de er meget velformulerede omkring det. Det er som at sidde med en glat ål mellem hænderne – men kan jeg nå ind og ramme “reset-knappen”, så er viljen der som regel også til at prøve at komme ned i gear – bare komme hjem, bare være, bare dynerne ned i stuen og belægning på tænderne. Når de først får sat farten fra 180 km i timen ned til 50, når de genvinder evnen til at “mærke efter”, hvad der egentlig er brug for, og når de oplever børnenes reaktion på det – så kan jeg godt sige dig, at det er et helt nyt liv, der starter. Og det er de meget taknemmelige for.

Konkurrence

Vind Lola Jensens bog

BoDK udlodder denne gang 10 eksemplarer af Lola Jensens nyeste bog Den store Far, mor & børn. Vil du deltage i konkurrencen, kan du sende en mail med dit navn, adresse, telefonnummer samt navnet på din boligorganisation til: bodanmark@bdk.dk og skrive “Lola” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 November, Att. Mette Kramshøj Flinker. Besvarelserne skal være fremme senest den 23. maj. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDanmark. Jeg tilmelder mig konkurrencen om Lola Jensens bog Den store Far, mor & børn. Navn: Adresse: Boligorganisation: Telefonnummer:

beboermagasinet BoDanmark

Er det en tendens at det er blevet sværere at “mærke efter” og opdrage med hjertet? Ja – alle forældre vil jo deres børn det bedste. Det står ikke til diskussion. Men det kræver, at der er plads til fællesskabet, nærværet og fordybelsen, så man kan skabe ro og rum omkring barnet. Desværre er det ofte netop der, der mangler, og derfor går alting gennem hjernen. Samtidig får vi så mange nye informationer hele tiden. Der er bøger, magasiner, hjemmesider, nye undersøgelser og teorier, som man skal have med i baghovedet. I dag står mange forældre over for barnet i en given situation og tænker: “Hvordan er det nu lige – er det selvværdet eller selvtilliden, jeg skal gå ind og styrke nu? – og hvad er det nu lige forskellen er? Og var der ikke noget med at man ikke må rose sit barn for meget? Og så kommer man helt langt ud og bliver nærmest handlingslammet. Og der kan jeg kun sige, at man må følge sine instinkter. De er der! Det er bedre at gøre det 80 % rigtigt end 100% forkert. Og de fleste har faktisk en super god sund fornuft siddende i hjertet – hvis de bare lige mærker efter.

“Bare komme hjem, bare være, bare dynerne ned i stuen og belægning på tænderne” beboermagasinet BoDanmark

Ens men forskellige • Sam mo pero diferente • Gleic • Pareils mais differents

me but different â&#x20AC;˘ Lo mischartig aber verschieden â&#x20AC;˘ O mesmo mas diferente

Navn: Susanne Alder: 61 år

Navn: rosa og hans-kurt Alder: 59 og 66 år

Navn: nihad, almira, taid og din Alder: 47, 43, 8 år og 4 måneder

Navn: johanna Alder: 30 år

fotoserie af anders birch

Navn: bente Alder: 50 책r

beboermagasinet BoDanmark

Navn: halit Alder: 49 책r

Navn: else Alder: 88 책r

Navn: damir og samra Alder: 21 og 19 책r

Navn: rigmor Alder: 57 책r

Navn: Susanne Alder: 58 책r

Navn: gert Alder: 57 책r

beboermagasinet BoDanmark

aj 2011

frist

.m den 2 3

Hvem skal have

Sidste

Boligkontorets Bopris 2011? Igen i år sætter vi 20.000 kr. på højkant til din lokale ildsjæl Har du en nabo, der lige gør det ekstra, der skal til, for at få madklubben til at fungere? Eller har du en afdelingsbestyrelse, der slet ikke er til at stoppe, når det handler om at skabe sociale aktiviteter og sammenhold i jeres lokalområde? Så er det nu, du skal skrive til os.

20. 000 kr.

Hvem kan vinde? Boprisen uddeles en gang om året til beboere eller bestyrelser, der gør en særlig indsats for livet og sammenholdet i boligafdelingen og er med til at skabe nye værdier i området. Det kan være i form af en enkeltstående begivenhed, der allerede har fundet sted, eller en tilbagevende begivenhed, en klub, en ny mulighed for beboerne – eller andet, der har skabt en ny “tradition” i afdelingen.

De vandt i 2010 Den hjælpsomme cykelsmed Ramzi Ghanu i Riddersborgparken i Nakskov og den arbejdende afdelingsbestyrelse i Klostervænget i Viborg fik hver en præmie på 10.000 kr. for deres indsats i boligafdelingen.

beboermagasinet BoDanmark

Det kan f.eks. være • at styrke det sociale liv og engagement blandt beboerne, f.eks. ved at bringe dem sammen omkring arrangementer • at gøre en indsats for at forbedre eller forskønne de fysiske omgivelser i boligområdet • at gøre en indsats for miljørigtige løsninger • at udvikle beboerdemokratiet eller styrke boligafdelingens/ boligselskabets image. Pengene fra prisen skal gå til at styrke den pågældende indsats til glæde for alle beboere i afdelingen.

Foto: Nikolaj Jonas

Hvem skal vinde Boligkontorets Initiativpris 2011? 20.000 kr. til årets bedste idé, der viser at “Sammen kan vi mere” Sidder du med en god idé til et fremtidigt projekt i din boligafdeling, så vil vi meget gerne høre om det. Måske er det netop din idé, der skal have de 20.000 kr. som hjælp til at komme ud over rampen.

Sidste

Hvem kan vinde? Prisen gives som støtte til et fremtidigt projekt, der kan gøre en forskel for beboerne i den pågældende boligafdeling eller boligselskab. Projektet skal være i gang eller gennemført inden maj 2012. Projektet skal ligge inden for det tema, der er valgt for årets initiativpris. Temaet for 2011 er “Sammen kan vi mere” Det vil sige, at projektet skal sætte fokus på initiativer, som kan realiseres i fællesskab, og som gør forholdene bedre for beboerne – eksempelvis i form af markedsføring af boligorganisationerne, boligerne og Boligkontoret over for beboere og omverdenen.

Hvordan gør du? Send en mail med en beskrivelse af din kandidat til mkf@bdk.dk eller skriv til Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø. Brug formularen på side 51 Sidste frist: 23. maj 2011 Læs mere på www.boligkontoret.dk under beboer > konkurrencer

frist

den 2 3

. maj 2

011

20.000 k r.

De vandt i 2010 Temaet for sidste års initiativpris var “klima” og gik til Bogense Boligforening som støtte til deres projekt med opsætning af solcelleanlæg i afdelingen Bag Bognæs. Afdelingen sparer i dag klimaet for udledning af 5000 kg CO2 om året.

beboermagasinet BoDanmark

Familien fylder meget i

fremtiden

Ifølge fremtidsforsker Marianne Levinsen, er der ikke meget, der ændrer sig omkring familien i fremtiden – men mændene kommer mere på banen Tekst: Malan Vincent Joensen • Foto: Fremforsk • Illustration: prik

Hvordan ser familien ud i fremtiden? – De næste ti til femten år vil familien stadig være det store hit. De fleste drømmer om den typiske glansbilledefamilie, med far og mor, eller to partnere af samme køn, med to til tre børn. Det skal være ’Far, mor og børn’ i stedet for ’Far, mor og barn’ – når man har mere end ét barn, er man tættere på billedet af en ’rigtig’ familie. Over tid er idealet om kernefamilien ikke noget, der forandrer sig ret meget – det er stadig det familiebillede, vi drømmer om. Selv om der er omkring 25 procent af danskerne, der er skilt, enlige eller lever i sammenbragte familier i dag, vil billedet på, hvad vi ser som den ’rigtige’ familie, i fremtiden stadig være kernefamilien. Når vi bliver skilt, prøver vi at danne en ny, og det er netop fordi, mange mennesker beundrer den typiske kernefamilie. Hvorfor ser det sådan ud? – Familieidealet er ret konstant i vores liv, og det er fordi samfundet bliver mere og mere komplekst. Der stilles stadig større krav til os på arbejdsmarkedet, alting ændrer sig rundt om os på grund af globalisering – jo tættere verden rykker på én, jo mere har vi behov for at høre til en kerne, at kunne være et sted, hvor vi ikke skal tænke så meget på alle de bekymringer, der er lige uden for døren. Det sted

beboermagasinet BoDanmark

er typisk i hjemmet og med familien. Undersøgelser viser også, at det, der betyder mest for menneskers tilfredshed i livet, er at give og modtage kærlighed – og det kan man jo i høj grad i familien, for det er som regel der, man har mennesker omkring sig, der elsker en ubetinget. Hvilke udfordringer vil familien møde i fremtiden? – I de næste mange år vil en af udfordringerne være manglen på tid. Vi har en høj erhvervsfrekvens, og når vi skal passe og pleje familien og gå til fritidsaktiviteter samtidigt, bliver vi pressede på tid. Det bliver en udfordring at styre og prioritere tiden og få sagt nej til en masse ting, så man kan få tid til at dyrke familien. Vi har behov for tid sammen med familien, uden at det nødvendigvis er planlagt, hvad vi skal lave. Det er ofte også det, børn gerne vil have – nærvær, hvor forældrene er tilstede. Når der opstår knas i familielivet i fremtiden, er vi meget tilbøjelige til at søge hjælp. Det er en udvikling, vi allerede kan se nu, hvor vi er blevet mere åbne over for, at der kan være problemer i familien.Tidligere har det været noget meget privat, men nu er det blevet mere acceptabelt at snakke om problemerne og søge hjælp til at løse dem. Hvad vil ændre sig? – En af ændringerne, vi kommer til at se meget i fremtiden, og som vi begynder at se lige nu, er den maskuline revoluti-

Om fremtidsforskeren Marianne Levinsen fra Center for fremtidsforskning er cand.scient.pol. og har de sidste fem år arbejdet professionelt med fremtiden. Hun er foredragsholder og har en baggrund som medarbejder, leder og konsulent i både private og offentlige virksomheder. I 2009 blev hun medlem af Kraks Blå bog som den første kvindelige fremtidsforsker. Marianne Levinsen er desuden forfatter til bogen ’2020 – forbrugere, detailhandel og byer i fremtiden’, bestyrelsesmedlem for AarhusTech (tidligere Aarhus Tekniske Skole) og skribent i Jyllandspostens magasin ’Erhverv og Økonomi’. Se mere på www.fremforsk.dk.

Hvad er fremtidsforskning? – Vi ser på, hvordan mennesker, arbejdsmarked, forskning, og mange andre dele af samfundet ser ud i dag og på, hvordan det så ud tidligere. Den viden kan vi bruge til at give en slags kvalificeret bud på, hvordan tingene kan se ud i fremtiden – hvad vil blive ved med at se sådan ud, og hvad vil ændre sig? Der er nogle emner, der er nemmere at forudsige noget om end andre – for eksempel er det forholdsvis nemt at sige noget om familien i fremtiden, fordi det ikke ændrer sig så hurtigt. Det er omvendt med emner som teknologi og sociale netværk på internettet, hvor udviklingen går hurtigere. Det er for eksempel sværere at give et bud på, om vi bruger Facebook lige så meget om fem år, når vi vil holde kontakten ved lige med venner og familie, eller om vi gør det på en anden måde. Kilde: Marianne Levinsen

on af familielivet, hvor mænd bruger mere tid på deres små børn. De tager mere fri fra arbejde og går måske også på orlov. Tidligere var arbejdet med at læse for de små, bade og made dem og alle de andre daglige funktioner i højere grad overladt til kvinderne, og for mændene var der ikke nogen særskilt værdi i at bruge en masse tid sammen med deres små børn. I dag er unge mænd meget fokuserede på, at det er vigtigt at være sammen med deres børn allerede fra de er små, og det vil vi komme til at se endnu mere af i fremtiden. Det betyder, at mænd og kvinder bliver mere ligestillet på hjemmebanen, når de har små børn. Omvendt kan det så måske give nogle konflikter, når begge parter pludselig gerne vil være så meget til stede i børnenes liv på samme tid.

beboermagasinet BoDanmark

BoDanmarkRundt Møblerede boliger i Nørre Snede Siemens Wind Powers udenlandske ansatte flytter ind i møblerede lejeboliger i Nørre Snede. Marketingchef Karina Lauridsen har sammen med Midtjysk Boligselskab taget et nyt initiativ for at udleje boligselskabets omkring 20 tomme lejeboliger i området. Midtjysk Boligselskab har indgået et samarbejde med virksomheden om at tilpasse de ledige boliger til Siemens Wind Powers behov, nemlig møblering og hurtigt bredbånd. Til gengæld henviser Siemens Wind Power deres stigende antal udenlandske medarbejdere til Midtjysk Boligselskab, som lejer boligerne ud til de pågældende. Siemens Wind Power har sit hovedkvarter i Brande, tæt på Nr. Snede, og har hele tiden brug for hurtige boliger til nye medarbejdere og udenlandsk arbejdskraft, der skal arbejde eller uddannes på virksomheden. Ordningen er en stor succes – ni boliger er allerede udlejet, og forretningsfører Alfred Larsen oplever endnu en positiv sidegevinst. – Vi har haft større søgning på boligerne på Engholmvej i Nr. Snede resulterende i flere udlejninger de seneste måneder. Det er dels omtalen i de lokale medier om samarbejdet med Siemens Wind Power – dels annonceringen på de store landsdækkende internetportaler, der er slået igennem, mener han.

Kan du huske…? Er det virkelig så længe siden…? Hvor tiden dog går…! Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup har gennem Forlaget Viborg udgivet en bog om domkirkebyens seneste 80 års historie. Bogen er en rejse gennem tiden og de 128 sider er spækket med historiske fotos. Pris for beboere og boligsøgende: 100 kr.; Boligselskabet Sct. Jørgen tlf. 87 92 59 25. Pris i boghandlen: 198 kr. Overskuddet fra bogen går ubeskåret til “Verdens Flygtninge – Viborg 2010”.

beboermagasinet BoDanmark

Foto: Simon Jeppesen

80 år med Viborg

Vind en Jacob Jensen røgalarm se side 50

Gode råd om 1. Gå aldrig fra tændte levende lys og vær opmærksom på, hvor du anbringer lysene. 2. Pas på med tændte cigaretter. Lad askebægeret stå natten over eller hæld vand på asken,

inden du tømmer den ud i skraldespanden.

Foto: Mikal Schlosser

3. Pas på varme gryder, pander og el-kedler, når du laver mad. Forlad aldrig madlavning. 4. Brændende fedtstof og olie må aldrig slukkes med vand. Læg låg på! 5. Hvis du bliver forbrændt, skal du straks skylle med køligt vand og fortsætte til smerterne er væk. Kontakt en læge hvis forbrændingen er dyb eller større end en hånd. 6. Halogenpærer bliver varmere end almindelige pærer og kan let antænde brandbart materiale. 7. Planlæg og træn, hvordan du og din familie kommer i sikkerhed, hvis der går brand i jeres bolig. 8. Fjern ting, som flyder foran trapper og døre og kan blokere en vigtig udgang, hvis det brænder. 9. Tænk på din brandsikkerhed, når du er i byen og fester. Du bør altid vide hvor den nærmeste brugbare udgang er. 10. Hvis det brænder så kom væk fra ilden og røgen. Husk: røgen er farlig. 11. Råb “det brænder”, så de andre kan høre dig og komme ud i tide 12. Ring 112 og få hjælp. Kilde: www.flammernesportal.dk

beboermagasinet BoDanmark

90 år og aktiv på nettet Han havde netbank, før vi andre havde hørt om det. Han Skyper med sin søn og sønnesøn, og handler ind på nettet. Tekst og foto: Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

– Min første computer var en Commodore 64. Der var ikke nogen harddisk, men kun et floppydrev til disketter, fortæller Ebbe Frisch om computeren, han købte i 1985. I dag er han 90 år og bor i Kastanieparken i Ryslinge på Fyn, hvor han stadig er aktiv i afdelingsbestyrelsen, om end han har trukket sig lidt tilbage. – Det kniber med hørelsen og med at følge snakken i forsamlinger, så jeg har valgt at blive suppleant. Ebbe har tidligere siddet i bestyrelsen for Arbejdernes Andelsboligforening i Ringe og været aktiv i frimenigheden og ældrerådet. I slutningen af 2. verdenskrig var han på højskole og mejeriskole ved grænsen i Sønderjylland og oplevede de mange flygtninge i området. “Jeg mener, det kapitel i mit liv har haft stor betydning for mit virke og livssyn”, har Ebbe mailet som opfølgning på interviewet. Ny plæneklipper på nettet I afdelingsbestyrelsen er han kasserer, og på nettet overfører han indbetalinger til afdelingens konto. Selv har han, mens han var i 60’erne, været på aftenkurser i pc og tog matematik på HF. I en alder af 70 år gik han på et programmeringskursus på Tietgenskolen i Odense. Pc’en har været en stor hjælp, når han skulle holde styr på medlemslisterne i Ryslinge Frimenighed, hvor han er medlem og hjælper til. – Det var med til at lære mig, hvordan jeg kunne bruge en computer. Jeg starter den gerne om morgenen, og så er den tændt hele dagen.

beboermagasinet BoDanmark

TV2’s nyheder og mailen er blandt de ting, som Ebbe Frisch dagligt er inde at læse. Er du også på netbank? – Hvad skulle jeg ellers have en computer til? Der kan jeg ordne det hele. Jeg har også Nem Id, og et par gange om ugen ringer jeg over Skype til mit barnebarn og taler med mine to oldebørn i København. Min søn er også på Skype. Ebbe handler på nettet og har købt sit fjernsyn, senge og senest sin nye plæneklipper på nettet. Tror du folk på 75-80 år kan komme i gang og bruge internettet? – Det vil jeg da næsten håbe for dem. Jo længere tid der går, jo mere afhængige bliver vi af nettet. De, der ikke er på nettet, er tvunget til at gå på posthuset med girokort og betale i dyre domme. Man skal bare sørge for at finde et grundlæggende kursus i brug af pc’ en. Jeg tog mit første kursus, da jeg var 65 år. Også for min egen skyld Ebbe bor i Boligforeningen Faaborg Midtfyn og har været aktiv i Kastanieparken med 31 rækkehuse af flere omgange. – Afdelingsbestyrelsens opgave er at finde ud af, hvad de andre beboere synes. Vi holder åbent hus en gang imellem og inviterer beboerne på kaffe og kage og en snak. Når vi annoncerer det, så er det mig, der skriver og printer ud. Bagefter går vores formand Diana rundt og deler informationen ud. Det er også lidt for min egen skyld, fordi jeg synes det er sjovt.

http:// En hverdag med koder I Melfarparken i Middelfart sidder en ung fyr på 17 år med fingrene på tastaturet og blikket rettet mod en computerskærm. Over skærmen ruller afdelingsreferater, billeder og film – alt sammen styret af Nicklas Pedersen, der udvikler og redigerer afdelingens hjemmeside. Tekst: Louise Honoré Pryn • Foto: Flemming Koch

Hjemmesiden www.melfarparken.net så dagens lys for godt et år siden, og Nicklas var med fra starten som frivillig hjælp. Dengang havde han netop afbrudt sit efterskoleophold og stod derfor foran et fremtidsvalg.Tilbuddet om at redigere hjemmesiden for Melfarparken var for godt til at takke nej, og selvom Nicklas aldrig havde arbejdet med hjemmesider tidligere, blev udfordringen taget op med entusiasme. – Jeg synes, at det er et rigtig stort ansvar at skulle redigere hjemmesiden for Melfarparken, og jeg er meget glad for at have fået muligheden, for det har udviklet mig meget positivt. Jeg var blevet træt af skolen og havde svært ved at passe den, men det her giver mening for mig. Nu er der noget, jeg gerne vil stå op til, og noget jeg kan lide passe, fortæller Nicklas. Som en marionetfører lader han sidens elementer fortælle en historie om Melfarparken og dens beboere – med særlig tanke på, hvem der besøger siden, og hvad deres forventninger er – også i fremtiden. – Jeg forestiller mig, at det er beboerne fra Melfarparken men også nogle udefra, der besøger vores side. Vi har forsøgt at lade den henvende sig til to grupper, de ældre og de yngre. De ældre er mest interesserede i facts, så der ligger referater og oplysninger om afdelingen, hvor de yngre er mere inte-

resserede i billeder og film. Jeg kunne godt tænke mig at udvikle siden mere i retning af de unge, så der måske også kommer chat eller et forum, hvor man kan tale sammen, fremhæver Nicklas. Beboerne i Melfarparken er begejstrede for den unge mands indsats, der trods sin succes gerne vil i lære som mekaniker i fremtiden for på den måde både at bibeholde det tekniske aspekt i sit arbejde og samtidig helt konkret have løsningen mellem fingrene.

Nicklas Nicklas Pedersen er 17 år og bor i Melfarparken i Middelfart. Han har for nylig fået en praktikplads i Melfarparken, hvor han hjælper til i caféen og er ansvarlig for udvikling og redigering af afdelingens hjemmeside.

Hjemmesiden • Hjemmesiden kan findes på www.melfarparken.net. • Siden er udviklet af en ekstern programmør, der samtidig har udarbejdet et redigeringsmodul, som Nicklas bruger til at redigere siden. • Nicklas bruger 10 timer om ugen på redigering af hjemmesiden. • På siden kan man foruden oplysnin ger om afdelingen finde film og bil leder, som både Nicklas og afdelin gens øvrige unge ihærdigt supplerer siden med.

beboermagasinet BoDanmark

Hvilken farve er du?

BOG OM BEBOER DEMOK RATI OG SAM ARBEJD E

Hvordan pakker du din kuffert, inden du skal ud at rejse…? Har du i god tid lagt dit tøj frem på sengen og systematisk sorteret det efter praktisk brug? – eller sker pakningen med lynets hast lige i sidste øjeblik? Måden vi gør tingene på, siger noget om, hvordan vi er, og hvordan vi foretrækker at gribe tingene an. Det har Whole Brain-modellen sat farver på – så hvis du føler, at den først nævnte pakke-metode passer bedst på dig, så er du formentlig grøn. Hvis du derimod bedre kan genkende dig selv i den anden – er der en stor chance for, at du er gul. Det handler nemlig om, hvilken del af vores hjerne, vi bedst kan lide at bruge. Er vi rationelle eller intuitive? Er vi til detaljer eller store helheder? Disse forskelle betyder noget for, hvordan vi indgår i et samarbejde – og det har Boligkontoret for nylig skrevet en bog om. Bogen Sæt kulør på samarbejdet – en bog om det moderne beboerdemokrati handler først og fremmest om samarbejdet i en boligorganisation – og om de sammenstød, der her kan opstå, når forskellige mennesker skal arbejde i den samme retning. Men “samarbejde” er jo noget, der foregår overalt. På arbejdet, i familien, i skolen – på alle steder, hvor vi skal forholde os til andre mennesker og finde fælles fodslag. Derfor kan vi alle have glæde af at tænke lidt over, hvilken farve vi selv og vores

beboermagasinet BoDanmark

omgivelser er. Her kommer et hurtigt overblik over Whole Brain-modellens fire farver.

Blå er den der forholder sig kritisk, objektivt, og rationelt til tingene. Blå vil gerne basere sine beslutninger på faktuelle og veldokumenterede informationer og går efter et realistisk og kvantitativt resultat med konkrete og målbare fordele. Blå vil gerne “til sagen”, går efter essensen frem for detaljerne og er typisk ret formel i sin stil og sparsom med kropssproget.

Grøn er struktureret, systematisk og pragmatisk i sin tilgang til tingene. Grøn er god til at planlægge og føre beslutninger ud i livet – trin for trin. Regler og tidsplaner overholdes, og alle detaljer tages med i overvejelserne. Grøn er pålidelig, grundig og sirlig og foretrækker at bevare tingene som de er, så længe alting fungerer, som det skal.

Rød forholder sig subjektivt til tingene og vil, i modsætning til blå, helst basere sine beslutninger på følelser

og fornemmelser. Rød er et socialt, imødekommende og empatisk menneske og har fokus på de personlige relationer i en gruppe. Rød går ind for respekt, involvering og tilgængelighed – og er sårbar i situationer, hvor disse værdier ikke håndhæves. Rød giver udtryk for sine følelser og kommunikerer meget via kropslige udtryk og fysisk berøring.

Gul tænker i billeder, helheder og sammenhænge og føler sig bedst tilpas, når der ikke er for mange begrænsninger. Gul er visionær, innovativ og forandringsparat og foretrækker at agere i en fleksibel form, hvor reglerne kan ændres undervejs og efter behov. Gul er ofte ustruktureret og beskæftiger sig gerne med mange ting på én gang. Mange misforståelser og konflikter opstår, fordi man i hver tankestil bringer særlige forventninger og antagelser med sig. Med indsigt i andres præferencer øger man tolerancen over for hinanden. Man får desuden hjælp til at forudse andres forventninger og ikke mindst imødekomme deres måde

Fire forventninger til et legepladsprojekt

Karen

Pia Æstetik Spændende projekt Utallige muligheder Prioriteret rækkefølge: 1 Klart formål 2 Valid dokumentation 3 Budget 4 Et godt tilbud 5 Valuta for pengene 6 En legeplads der giver prestige

3 Detaljeret dagsorden 3 Tidsplan 3 Information om sikkerhedskrav 3 Rollefordeling 3 Styr på vedlige holdelse og drift 3 Området skal deles op og indhegnes, så man kan se hvad der er hvad 3 En god, gammeldags legeplads

Intelligent legeplads Energi-legeplads Kunst En banebrydende legeplads

Naboskab

Værdi for beboerne Socialt mødested Hyggebænke

Et fælles projekt Grill-plads En legeplads til alle

Niels Sæt kulør

Trine

på Samarb ejdet – en bog om det moder

Forskellighed er en styrke , hvis den rigtigt. Sæt bruges kulør på samar bejdet er en med redska ber til at styrke bog samarbejdet moderne beboer i det demokrati.

Bestyrelsesmedlemmer i boligorganisationer og boligafdelinger bruger tusindvis af timer på frivilligt arbejde. Boligkontoret har nu udgivet en bog med redskaber til at styrke samarbejdet i beboerdemokratiet – både inden for boligorganisations egne rammer og udadtil i samarbejdet med lokalområdet, andre boligorganisationer og kommunen. Bogen udkom i marts 2011, er på 240 sider og kan købes hos Boligkontoret Danmark på tlf. 35 44 80 20 eller mail boligkontoret@bdk.dk. Pris 250 kr. + forsendelse. et samarbejde, som i dag stiller dialog, åbenh større krav ed og nye initiat til sinde før. iver end nogen -

rati

ne beboerdemok

– en bog om

det moderne

mette kramshø

beboerdemok rati mette kramsh øj Flinker (red.)

j Flinker (red.)

at kommunikere på – også selvom den ikke er naturlig for en selv. Whole Brain-modellen kan med andre ord bruges som en forståelsesramme for den måde, vi møder hinanden på, hvor de fire farver udgør et fælles sprog, der hurtigt og nemt kan bruges af alle.

Sæt kulør på Samarbejdet Boligkontor et Danma

beboermagasinet BoDanmark

Parforhold på

deltid Man kan godt være kærester og bo hver for sig. Af Jeanette Hedegaard • foto polfoto

Gennem de sidste ti til femten år er det blevet mere udbredt i Danmark, at voksne vælger at være kærester og samtidig vælger at bo i hver sin bolig. Det har både fordele og ulemper – men for mange par handler det om at få en hverdag til at fungere, når der både er “dine” og “mine” børn at tage hensyn til. Stabilitet er det vigtigste Der er 100 kilometer – eller en time i toget – mellem Christine og Jens. De har været kærester i over fire år, men de har valgt at bo hver for sig, for sådan fungerer deres familie bedst lige nu. De har begge børn fra tidligere forhold, og det handler i høj grad om børnenes hverdag, hvor deres trivsel og det fælles ansvar med den anden forælder er vigtigt. Christine og Jens taler dog sammen hver dag, ses flere gange om ugen og holder ferier sammen. Både med og uden børn. – Lige nu bor min datter far tæt på sin far. Det betyder meget for hende. For mig er det vigtigt, at min datter trives i sin hverdag og har tæt kontakt med sin øvrige familie. Jeg har selv mit arbejde og netværk tæt på min bolig, og det vil jeg gerne bevare, fortæller Christine. – Det gælder for os begge, at det ikke bare er lige til at flytte 100 km væk. Som det er nu, går det godt, men det er ikke nødvendigvis den livsform, vi helst ville vælge. Familie- og kønsforsker, Karen Sjørup, fra Roskilde Universitet Center peger på, at der er flere årsager til, at et kærestepar vælger at bo hver for sig. – Hvis der er børn, gør forældrene meget for, at børnene oplever et stabilt liv, hvor de ikke skal flytte, og hvor de nemt kan bevare kontakten til den anden forælder. Så selvom man får en ny kæreste, så er det langt fra sikkert, at man flytter sammen. Der kan godt gå mange år, hvis det betyder, at man skal flytte langt væk. En moderne livsform Christine er ikke ene om at have en hverdag, hvor hun bor et andet sted end sin kæreste.

beboermagasinet BoDanmark

– Det er en stadig større befolkningsgruppe, der vælger at leve sådan. Det er desuden et meget udbredt fænomen, før folk får børn, eller når børnene er flyttet hjemmefra. Og det er især noget, man ser i storbyer, hvor der er mange mindre boliger, og det er nemt at komme hen til hinanden, forklarer Karen Sjørup. Hun peger på, at det er en livsform, vi kommer til at se endnu mere til blandt de yngre generationer i de kommende år. Når man bor hver for sig, behøver man ikke være enige om alt – for eksempel, hvordan der skal se ud i hjemmet, eller hvordan man opdrager sine børn. – Som det er nu, så bestemmer jeg selv, hvordan jeg opdrager min datter, og hvordan der ser ud i mit hjem. Det er jo nemt, når det bare er en selv. Hvis vi boede sammen, skulle vi være mere enige om den slags, siger Christine. Hun lægger dog ikke skjul på, at selvom de er gode til at få det til at fungere og ses meget, så ville det være dejligt, hvis de kunne dele ansvaret og oplevelserne i hverdagen. – Jeg har en del tid for mig selv, og jeg kan godt nyde en

Foto: Peter Elmholt

? Af chefjurist Bjarne Nigaard bjn@bdk.dk

Juridisk brevkasse

Skal – skal ikke – skillevæg Hej Bjarne Vores søn er flyttet hjemmefra, og vi vil godt udvide vores lille stue med hans tidligere værelse. Kan vi bare rive væggen ned mellem stuen og værelset – den er ikke bærende – eller skal vi ansøge vores boligselskab først? Med venlig hilsen Venlig hilsen KLC og TLC

aften, hvor det bare er mig med en god bog, mens min datter sover. Men jeg har også nok af dem. Nye traditioner Netop det med at mangle en hverdag sammen gør, at mange ofte indretter sig, så de får nogle traditioner i deres familieliv. – Man køber måske en kolonihave og bruger det som et fælles sted, eller man arrangerer familieweekender. Andre vælger at spise aftensmad sammen tit, så man bliver en del af hinandens hverdag, forklarer Karen Sjørup. For Christine og Jens handler det om, hvordan de bedst kan være en del af hinandens hverdag, når de nu ikke bor sammen – og de har da også mødt nogen undren undervejs. – Folk kan godt undre sig over, hvordan vi får det til at fungere. Vores venner og familie ved, at vi er et par, men andre kan godt blive i tvivl, om de skal invitere os begge til en middag og hvad med børnene. Vi er altså bare familie på den måde, som vi er lige nu, slutter Christine.

Kære hr. og fru LC. Jeg kan godt forstå, at I gerne vil lave lidt om, når nu yngste generation flyver fra reden. Og den fri råderet giver jer faktisk også mulighed for at ændre på rumfordelingen – når altså det sker ved at ændre på en ikke-bærende væg, som den I har, og i det som loven kalder “sædvanligt omfang”. Som udgangspunkt er det en ret man har - at nedtage eller opsætte en væg. Selvfølgelig skal det ske håndværksmæssigt korrekt og forsvarligt, som ethvert andet arbejde i lejligheden, men der er tale om en ret. Nu skulle man så tro, I bare kan gå i gang, men her spiller den stedlige kommune nogle gange med i kampen. Nogle kommuner har nemlig den opfattelse, at det at ændre på ruminddelingen er en såkaldt “enkeltstående ombygning eller anden forandring”. Det betyder konkret, at kommunen opfatter ændringen som omfattet af bygningsreglementets bestemmelser, og at det dermed bliver en byggesag. Ikke en sag, der kræver byggetilladelse, men en sag, der kræver anmeldelse til bygningsmyndigheden. Så kan kommunen dermed opkræve et gebyr for “byggesagen”. Vurderingen varierer dog fra kommune til kommune. Derfor – kontakt jeres driftschef på afdelingskontoret, inden I går i gang. Held og lykke med projektet. Med venlig hilsen Bjarne Nigaard

beboermagasinet BoDanmark

Rundt om BoDanmark I næste nummer af

BoDK

I næste nummer af BoDK sætter vi fokus på sundhed. Både den indre og den ydre sundhed – og den i din bolig. Du kan også læse om strategier for et sundere miljø – det nytænkende koncept Vugge til vugge – fremtidens design-strategi, der vil gøre affald til næringsstoffer, bygge huse som træer og skabe byer som skove. Artiklen skulle være bragt i dette nummer, men er udsat til BoDK nr. 68.

Konkurrencevindere fra BoDK 66 Vindere af en retrolampe • Mogens Nørregaard, AB Hørsholm Kokkedal • Kirsten Jepsen, Ribe Boligforening • Gerda Fjeldsø, Boligselskabet Sct. Jørgen

Vindere af Niels Hausgaard-DVD • Else Duncan, Sakskøbing Boligselskab • Henning Sørensen, Midtjysk Boligselskab • Birgit Eilersen, Boligselskabet Teglværksgården • Birrit Stensgaard, Boligselskabet Sct. Jørgen • Margit Rasmussen, Boligselskabet Sct. Jørgen • Anne Johansson, DSB Herfølge • Mette Nørris Borved, Boligselskabet Sct. Jørgen • Kurt Knudsen, Bogense Andelsboligforening • Lau Olsen, Andelsboligforeningen Holmegården • Benny Lindsted, Andelsboligforeningen Brande

Foto: FDB

Konkurrence Vind en jacob jensen røgalarm

Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: bodanmark@bdk.dk og skrive “røgalarm” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, Att. Mette Kramshøj Flinker. Besvarelserne skal være fremme senest mandag den 23. maj 2011. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDanmark. Navn: Adresse: Boligorganisation: Telefonnummer:

beboermagasinet BoDanmark

INDSTILLING TIL BOLIGKONTORETS BOPRIS Jeg/vi indstiller hermed: Navn på kandidaten/kandidaterne: Boligselskab: Afdeling: Kandidaten indstilles af: Navn på indstilleren: E-mailadresse:

Telefonnummer:

Begrundelse: Beskrivelse af kandidatens indsats/aktiviteter:

Yderligere oplysninger kan indhentes hos: Navn på kontaktperson: E-mailadresse:

Telefonnummer:

Dato og underskrift: den

, 2011 Underskrift:

INDSTILLING TIL BOLIGKONTORETS INITIATIVPRIS Jeg/vi indstiller hermed: Projektet/initiativet: Repræsenteret af (navn): Boligselskab: Afdeling: Initiativet indstilles af: Navn på indstilleren: E-mailadresse:

Telefonnummer:

Begrundelse: Projektbeskrivelse:

Målsætning:

Tidsplan:

Økonomisk overslag:

Yderligere oplysninger kan indhentes hos: Navn på kontaktperson: E-mailadresse:

Telefonnummer:

Dato og underskrift: den

, 2011 Underskrift:

Indsendes til Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø Sidste frist 23. maj 2011

Boligkontoret Danmark – din boligadministration Skriv dig op til en bolig hos os

Opskrivning til boliger og betaling til ventelisten kan ske på vores hjemmesider: www.boligkontoret.dk og www.ledigeboliger.dk. For boliger i Viborg området www.boviborg.dk. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer

Afdelingskontoret Viborg Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg – Kjellerup Brovej 18 – 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 72 post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk Afdelingskontoret Skanderborg Poul la Coursvej 27 – 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74 skanderborg@bdk.dk Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv. 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25 (Ingen udlejning)

Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A – 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03 alleroed@bdk.dk

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal – 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01 holte@bdk.dk

Afdelingskontoret Helsingør Fabriksvej 8 C – 3000 Helsingør Telefon 49 26 66 44 – Fax 49 26 66 77 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 - 2100 København Ø Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 – 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 27 ribe@bdk.dk

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 – 4990 Sakskøbing Telefon 54 70 29 50 – Fax 54 70 29 51 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding C.F. Tietgensvej 1C 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Axeltorv 18 4900 Nakskov Tlf. 54 91 09 10 – Fax 54 91 09 19 nakskov@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holstedboligforening@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse Østervej 17 4640 Fakse Tlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25 fakse@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81 fyn@bdk.dk