BoDanmark_69 by Boligkontoret Danmark

beboermagasinet BoDanmark fra Boligkontoret Danmark

Læs interviewet med

FLEMMING JENSEN om DEN ALVORLIGE HUMOR på side 20

Tina og Michella fik et servicetjek af deres økonomi side 39

Mød en cowboy – uden indianer og hest side 30

#69 • aug./sep. 2012

BoDK

Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør Mette Kramshøj Flinker Skribenter

Mette Kramshøj Flinker

Eva Rastén

Kære beboer Anders Juel Hansen Grafisk Design

Mennesker mødes. Og i mødet med andre mennesker sker der noget med os. Vores verden bliver større, og der åbnes for veje, vi måske ikke havde set eller fulgt, havde det ikke været for mødet med netop disse nye mennesker.

www.prik.dk Tryk Stibo Graphic A/S Oplag 27.700 eksemplarer

I et fællesskab som vores, har vi en helt særlig mulighed for at mødes med andre – på tværs af generationer, kulturer eller etniske tilhørsforhold – i boligafdelingen, i opgangen eller i stavgang-klubben. Det vigtigste i dette møde er ikke altid, hvad vi mødes om – men hvordan, vi gør det. Viser vi åbenhed, imødekommenhed og engagement? – eller er vi tillukkede, mistænksomme eller konfronterende? Mødet er ikke altid helt nemt – specielt ikke, hvis man skal række hen over meget store forskelligheder. Men det kan altid lade sig gøre.

Udgivet: 6. august 2012 Ansvarshavende Adm. dir. Michael Demsitz Denne tryksag er CO2–neutral Tryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)

I dette nummer af BoDK fortæller Flemming Jensen om, hvordan humoren kan være med til at bygge broer mellem mennesker. “Intet uden mildhed” lyder valgsproget – for med mildheden kan vi møde hinanden med åbne sind og udstrakte hænder. Du kan også læse om Velo Solex-entusiasterne, der mødes til rally på Bornholm, se de seje Gunslingers, der mødes omkring deres interesse for det vilde vesten, og høre om, hvordan det gik de engagerede ildsjæle i Projekt Højvang, da de mødtes med den amerikanske ambassadør. God læselyst – og god sensommer!

Lisbet Riis Formand for Boligkontoret Danmark

NOR DI

MILJØMÆR ING KN

Tr y k s a g 1 6

Indhold

20 44

Artikler En plads i solen side 6 Mere plads til fællesskabet side 7 Sov godt side 8 Til Velo Solex Rally på Bornholm side 12 Den alvorlige humor – og kunsten at gøre alt med mildhed side 20

Mor og datter – og et budget med plads til drømmene side 39 Et gratis servicetjek kan vi alle have brug for side 41 Første parket – derfor vil vi bo ved vandet side 44 Kolde næser og varme hjerter da Projekt Højvang fik fint besøg side 48

FOTOSERIE Comboy uden indianer og hest side 30

NYHEDER FRA BOLIGKONTORET BoDanmarkRundt side 4, 11, 43 og 46

INSPIRATION

Sensommerudeliv på altanen side 18 Sådan sparer du på vandet når du ... side 37

KONKURRENCER Vind Mogens og Mahmoud side 29 Vind en Weber Smokey Joe side 50

FASTE Juridisk brevkasse side 47 Rundt omBoDK side 50

BoDanmarkRundt Boligkontoret kører grønt En spritny el-bil skal hjælpe medarbejderne på kontoret i Lundsgade i København med at nedsætte CO2-udslippet fra transporten i forbindelse med arbejdet. Bilen står til rådighed, når medarbejderne skal til møder i arbejdstiden. – Vi tror på, at alle virksomheder og organisationer må være med til at tage et ansvar for at nedsætte vores CO2-udslip. Et første skridt er vores transport, og med vores nye el-bil vil vi samtidig gerne reklamere for en klimarigtig transportform, fortæller adm. direktør Michael Demsitz. Men det stopper ikke ved el-bilen. Inden for halvandet år vil Boligkontoret levere en

beboermagasinet BoDanmark

CO2-reduktion på 15 procent, og når Boligkontorets hovedkontor i 2014 flytter til en ny grøn kontorbygning med solfangere opført efter den nye energiklasse 2015 falder CO2-udslippet yderligere. Visionen er, at Boligkontoret opnår et CO2-neutralt energiforbrug på hovedkontoret og selskabets lokale kontorer, og udvikler en bæredygtig boligadministration.

Frivillighedscirklen DelTAgeren

• Tid: Lavt timeforbru g eller en enkelt dag • Ansvar: Lidt • indflydelse: Lidt • Hvad skal man kunne: Ingen specifik viden

“SpeciAliSTen” • Tid: Korttids opgave • Ansvar: Lidt

• indflydelse: Afhæn ger af opgaven • Hvad skal man kunne der har en specifik vid : Beboere, noget, som boligforen en omkring ingen arbejder med

Den kernefriv illige • Tid: Højt timeforbrug eller i en lang periode i et projekt • Ansvar: Højt • indflydelse: På afde lingsniveau • Hvad skal man kunne: Meget og specifik vid en

TovHolDeren • Tid: Højt timeforbrug i et projekt eller i en korte re periode • Ansvar: Medium • indflydelse: På opg aveniveau • Hvad skal man kunne: Noget viden

Frivillighedscirklen DelTAgeren • Tid: Lavt timeforbrug eller en enkelt dag • Ansvar: Lidt • indflydelse: Lidt • Hvad skal man kunne: Ingen specifik viden

“SpeciAliSTen” • Tid: Korttids opgave • Ansvar: Lidt • indflydelse: Afhænger af opgaven • Hvad skal man kunne: Beboere, der har en specifik viden omkring noget, som boligforeningen arbejder med

projekTeT opgAver TovHolDeren • Tid: Højt timeforbrug i et projekt eller i en kortere periode • Ansvar: Medium • indflydelse: På opgaveniveau • Hvad skal man kunne: Noget viden

Den kernefrivillige • Tid: Højt timeforbrug i et projekt eller i en lang periode • Ansvar: Højt • indflydelse: På afdelingsniveau • Hvad skal man kunne: Meget og specifik viden

frivillige

len

Frivillighedscirk

DelTageren • Tid: Lavt timeforbrug eller en enkelt dag • Ansvar: Lidt • Indflydelse: Lidt • Hvad skal man kunne: Ingen specifik viden

”SpecialiSTen” • Tid: Kort tids opgave • Ansvar: Lidt • Indflydelse: Afhænger af opgaven • Hvad skal man kunne: Beboere, der har en specifik viden omkring noget, som boligforeningen arbejder med.

projekTeT

opgAver

frivillige

TovholDeren • Tid: Højt timeforbrug i et projekt eller i en kortere periode • Ansvar: Medium • Indflydelse: På opgaveniveau • Hvad skal man kunne: Noget viden

Den kernefrivillige • Tid: Højt timeforbrug i et projekt eller i en lang periode • Ansvar: Højt • Indflydelse: På afdelings niveau • Hvad skal man kunne: Meget og specifik viden

frivillige opgaver

Frivillighedscirklen

projekTeT

Deltageren • tid: Lavt timeforbrug eller en enkelt dag • Ansvar: Lidt • Indflydelse: Lidt • Hvad skal man kunne: Ingen specifik viden

”SPecialiSten” • tid: Kort tids opgave • Ansvar: Lidt • Indflydelse: Afhænger af opgaven • Hvad skal man kunne: Beboere, der har en specifik viden omkring noget, som boligforeningen arbejder med.

tovholDeren • tid: Højt timeforbrug i et projekt eller i en kortere periode • Ansvar: Medium • Indflydelse: På opgaveniveau • Hvad skal man kunne: Noget viden

Den kerneFrivillige • tid: Højt timeforbrug i et projekt eller i en lang periode • Ansvar: Højt • Indflydelse: På afdelings niveau • Hvad skal man kunne: Meget og specifik viden

Frivillige oPgaver Projektet

Denne plakaT platea dictumst. habitasse SåDan brugerDu dolor. In hac lorem non

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem Proin mollis Fusce lacinia nonummy. mattis lacus. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Quisque facilisis euismod arcu. Proin vel est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. SuspendNunc adipiscing isse potenti. bibendum, velit in venenatis viverra, tellus ligula dignissim felis, quis euismod mauris tellus ut urna.

SåDAn bruger Du Denne plAkAT

en kort Udfyld først de tre bokse nederst. Giv projektet en titel og lav beskrivelse (boks til venstre). Definer projektets opgaver og skriv dem op – store som små (boks i midten). Lav en herefter en liste over de personer, som har vist interesse for give en hånd med i projektet (boks til højre). Skriv hver opgave på en post-it og placér hver af dem i frivillighedscirklen alt efter, hvad den enkelte opgave kræver. Det gælder om at få alle cirkler i spil. Placér til sidst navnet på den person, der passer bedst til den pågældende opgave. Brug evt. “kompetencekortet” på side 4-5 i pjecen “Frivilligheds- cirklen”, som giver et overblik over afdelingens beboere. Læs mere på www.boligkontoret.dk under Beboer – Frivillighed

SåDAn bruge

r Du Denne

plAkAT Udfyld først de tre bokse nederst. Giv projektet en beskrivelse (boks til ven titel og lav en kort stre). Definer projektets – store som små (boks i m opgaver og skriv dem op idten). Lav en herefter en som har vist interesse fo liste over de personer, r give en hånd med i proj Skriv hver opgave på en ektet (boks til højre). post-it og placér hver a cirklen alt efter, hvad d en enkelte opgave kræve f dem i frivillighedsalle cirkler i spil. Placér r. Det gælder om at få til sidst navnet på den p til den pågældende opga erson, der passer bedst ve. Brug evt. “kompetenc ekortet” på side cirklen”, som giver et ove 4-5 i pjecen “Frivillighed rblik over afdelingens b s- Læs mere på www.bolig eboere. kontoret.dk under Bebo er – Frivillighed

boligko ntoret. dk Lad lysten drive værket – bliv frivillig Ved du en masse om blomster? Kan du lide at tage billeder? Bage kager? Eller tage en tjans i baren, når der er fest? Så kan du hurtigt blive en af de mange frivillige, der er med til at gøre landets almene boliger til rare steder at være. Det frivillige arbejde har stor betydning for det liv, der leves i din boligafdeling – og alle kan være med. Du behøver ikke melde dig ind i bestyrelsen for at deltage i fællesskabet. Du kan være med på netop den måde, du har lyst til – hverken mere eller mindre. I april 2012 udgav Boligkontoret en folder om frivillighed. Pjecen præsenterer blandt andet “Frivillighedsmodellen”, der viser hvordan alle kan bidrage med præcis det, de ønsker, og selv kan bestemme med hvad og hvor meget – til stor glæde for fællesskabet. Som kernefrivillig, tovholder, deltager eller “specialist”, kan du selv skrue op og ned for, hvor meget tid, du vil ofre, og hvor stort et ansvar, du vil påtage dig. Læs mere på www.boligkontoret.dk, hvor du også kan downloade pjecen “Frivillighedscirklen – få flere frivillige i din afdeling”. På side 51 i dette magasin finder du frivillighedsmodellen – lige til at klippe ud.

beboermagasinet BoDanmark

er 10.000 kron

n BoPrise 2012

En plads i solen Det krævede et godt øje for muligheder – og det havde de i Ny Holte Port. Tekst: Eva Rastén

Beboerne i Ny Holte Port savnede et sted med sol i deres afdeling. Knud Erik Thurøe, pensioneret arkitekt og formand for afdelingen, påbegyndte derfor i 1997 planerne om opførelsen af en dejlig solterrasse på en skrænt, hvor der ellers bare var træer og buske. Det blev til “Solskrænten”, et hyggeligt og rekreativt opholdssted for bebyggelsens beboere, som i år

beboermagasinet BoDanmark

indbragte BoPrisen til afdelingens stolte bestyrelse. I foråret 2011 stod Skrænten klar til at blive taget i brug – en solbeskinnet lille plet, et samlingssted i læ, hvor der bliver snakket, læst avis, drukket formiddagskaffe eller spist frokost. – Beboerne sidder der allerede op ad formiddagen, og der bliver

også nappet en middagslur i én af de mange kroge i fuld sol eller halv eller hel skygge, så man kan ligge og snue den. Og med den regnfulde sommer, vi har haft i år, står alting grønt og svulmer på “Solskrænten”, fortæller Knud Erik. – Det var en behagelig følelse at modtage BoPrisen, og det kom bag på mig, siger Knud Erik. Han var på ferie,

10.000 kron er

Foto: Ole Friis

BoPrise n 2012 Checken på de 10.000 kr. til afdelingsbestyrelsen i Løgstrup blev modtaget af formand for Boligselskabet Sct. Jørgen, Jørn Cato Nielsen.

Foto: Ole Friis

Mere plads til fællesskabet Et byggeprojekt i Gl. Holte Boligselskabs afdeling 5 udmøntede sig i juni måned i en anerkendelse fra Boligkontoret. BoPrisen på 10.000 kroner blev givet til afdelingsbestyrelsen i Ny Holte Port for opførelsen af “Solskrænten”.

så det var en mail i indbakken, der fortalte ham om prisen, og at blomsterbuketten desværre var visnet. Men der var et stort gavekort på 10.000 kroner. Pengene skal nu bruges til en god, gammeldags, gedigen fest på “Solkrænten” med grill, salat og bar – en fest, beboerne glæder sig helt vildt til – fortæller Knud Erik og kan bekræfte, at “Solkrænten” til fulde bliver brugt, som det var tiltænkt, da idéen voksede frem fra skyggen.

Et hus til få – blev et hus til mange. Tekst: Eva Rastén

Hanne Pedersen har boet i Løgstrup ved Viborg i 23 år. Hun har altid brændt for stedet – og for sin idé om at få et fælleshus i afdelingen. En aften for to år siden, stemte beboerne på Lærkebakken for idéen, og en ledig bolig blev nedlagt til formålet – alt sammen for en huslejestigning på 60 kr. om måneden. Nu modtager afdelingsbestyrelsen, med Hanne i spidsen, BoPrisen for det gode initiativ. – Det er noget, man kun tør drømme om, at få sådan en pris, siger Hanne. Boprisen på 10.000 kroner skal gå til den årlige sommerfest, der på den måde bliver gratis i år. Derudover har alle beboerne mulighed for at komme med på en udflugt til Jesperhus Feriepark, hvor der, takket være prisen, i år kun vil blive opkrævet 50,- kr. pr. person for hele turen. Så håber Hanne, at der kan komme så mange med som muligt. Hanne blev meget glad og overrasket, da hun modtog den gode nyhed fra Boligselskabet Sct. Jørgen. – Jeg var helt oppe i skyerne. Det er så godt – for det viser, at ideerne kan blive realiseret, siger Hanne. Fælleshuset bliver i dag brugt til kaffe, banko, snak, fastelavnsfest, sommerfest, høstfest, spilleaftener i huset, fællesspisning, juleklip, hyggedag og meget, meget mere.

beboermagasinet BoDanmark

Sov

godt

Vi sover i gennemsnit en tredjedel af døgnet. Over et helt liv svarer det til omkring 20 – 30 år for de fleste danskere, og når vi tilbringer flere årtier i bevidstløs tilstand, er det vigtigt at søvnen er god – ikke kun fordi otte timer i døgnet bliver brugt sovende, men i lige så høj grad fordi søvnen er med til at bestemme vores velvære i døgnets andre to tredjedele, når vi er vågne. En god nattesøvn bidrager til et godt liv.

Tekst Mikkel Ais Andersen. illustration rasmus juul

Når man tager i betragtning, at søvnen spiller så stor en rolle i vores liv, er det forbløffende, hvor lidt vi egentlig gør for at få en god nattesøvn. De fleste tænker nemlig slet ikke over, hvor vigtig søvnen er for vores velbefindende. Det mener søvnforsker, Jes Gerlach, der har skrevet bogen “Søvn”. Den handler om, hvordan vi kan opnå den optimale søvn, og han nævner nogle eksempler på, hvorfor det er klogt at fokusere på at få en god og uforstyrret søvn. – Der er et tæt samspil mellem søvn og immunforsvar, så derfor er søvnen med til at holde os raske. Derudover forbedrer søvn hukommelsen og styrker kreativitet og

beboermagasinet BoDanmark

intellekt. Og endelig mindsker en god søvn risikoen for stress, angst og depression, da der under søvnen udvikles hormonstoffer i hjernen, der blandt andet forebygger disse sindslidelser. Napoleon sov tre timer hver nat 30-40 procent af befolkningen klager over dårlig søvn, og det har både sociale, sundhedsmæssige og økonomiske omkostninger. I Europa alene lider ca. 30 mio mennesker af søvnbesvær, og det koster årligt 260 mia. kroner i form af tabt arbejdsfortjeneste og sygdomme. Dertil kommer

beboermagasinet BoDanmark

10 råd

til den gode søvn 1. Gør søvnen til en nydelse – noget du glæder dig og ser frem til. Den er ikke bare noget nødtvun gent, der skal overstås. 2. Afsæt tilstrækkelig tid til din søvn. Hvis du for eksempel skal op klokken syv, og du ved, at du har behov for syv timer, skal du ikke trække sengetiden til klokken 1, selvom der kommer en god film i fjernsynet. eksempelvis trafikuheld på grund af nedsat koncentrationsevne, så søvnbesvær er absolut en lidelse, der skal tages alvorligt og gøres noget ved. Jes Gerlach fortæller, at det generelt er vanskeligt at sige, hvor meget søvn, man har brug for, fordi det er meget individuelt. – Nogle har ikke brug for mere end 4-5 timers søvn, mens andre sover 9-10 i døgnet. Og så er der eksempler som Churchill og Napoleon, der kunne nøjes med tre timers søvn hver nat. Det ene er lige så godt som det andet, bortset fra, at den, der sover fem timer i døgnet, får foræret to måneders vågenliv hvert år sammenlignet med den, der sover ni timer, fortæller Jes Gerlach og understreger, at det vigtigste er at have en fornemmelse af sit eget søvnbehov og sove derefter. Sov dig til nye ideer Én ting er, hvor længe du sover, men det er mindst ligeså vigtigt, hvordan du sover. Søvnen kan deles op i forskellige faser med de to vigtigste som dyb søvn og drømmesøvn. Under dyb søvn hviler næsten alle funktioner, og det er her kroppen lader op til næste dag. Drømmesøvnen derimod er en særdeles aktiv tilstand, hvor hjerneaktiviteten ofte er ligeså intensiv som i vågen tilstand. Her behandler den de indtryk, du har oplevet i løbet af dagen, og det er i de perioder, du pludselig kan vågne op med en helt ny ide eller aha-oplevelse, som hjernen ikke kunne rumme, da du var vågen. Jes Gerlach forklarer, at den optimale søvn er nogenlunde lige delt op mellem de to perioder. – Ofte ser man, at en person, der for eksempel sover otte timer i døgnet og ikke har behov for mere, stadig er træt og utilpas. Det skyldes, at der ikke er balance mellem søvntilstandene, og det kan man blive undersøgt for og finde ud af hvad, der ligger bag sådan en ubalance. På den måde kan du lære kroppen at sove på den gode måde, konkluderer han.

beboermagasinet BoDanmark

3. Sørg for et godt sovemiljø. En dejlig, god madras og dyne, et mørkt, stille og køligt soveværelse og ingen forstyrrende kæledyr i sengen. Husk at nyde din tid i sengen. 4. Soveværelset er kun til søvn og sex. Det skal inspirere til søvn og må ikke få dig til at tænke på alt muligt andet. Undgå derfor at bruge sove værelset som arbejdsrum, tv-stue eller lignende. 5. Slap af mindst en time før, du går i seng. Brug den på noget behageligt som stille musik, læs ning eller tv. Giv tankerne fred. 6. Undgå stimulerende drikke om aftenen – for eksempel the, cola, kaffe aller alkohol. De giver en mere overfladisk søvn, der ikke gør dig ordentlig udhvilet. 7. Din døgnrytme skal være nogenlunde regelmæs sig. Stå op, og gå i seng på faste tidspunkter. Hvis du har været til en fest og er kommet sent i seng, så prøv alligevel at stå op til normal tid. Det holder døgnrytmen. 8. Motioner mindst en halv time hver dag. Det op timale tidspunkt er 3-4 timer, før du skal sove. 9. Gå ikke sulten eller overmæt i seng, og lad være med at spise mindst to timer før, du skal sove. 10. Med alderen får man mindre dyb søvn og vågner flere gange. Det er normalt og gør ikke noget, så længe du har det godt og behageligt i din seng.

BoDanmarkRundt Glæd dig til efteråret! Her vil du nemlig kunne opleve vores nye kampagne, hvor Boligkontoret sætter fokus på alle de muligheder, vi sammen kan skabe i din boligforening. Måske er en af dem netop det, du drømmer om! Hold øje med kampagnen “Lej dig til mulighederne” – vi kommer til en by nær dig.

Ny regel for indbetaling af husleje i almene boliger Fra den 1. januar 2013 skal huslejen betales den 1. i måneden (med mindre denne dag ikke er en hverdag). Det vil sige, at de såkaldte ’løbedage’ – retten til at vente med at betale sin husleje til månedens tredje bankdag – afskaffes. Bestemmelsen “…finder uanset modstående aftale anvendelse for alle lejeaftaler omfattet af lov om leje og lov om leje af almene boliger.” Så selv om der står noget andet i kontrakten, er det altså lovens ændring der gælder. Den nye regel kommer til at stå i lejelovens § 44, stk. 2.

Stavgang i Sakskøbing – en minireportage

Hver onsdag formiddag mødes 10-20 beboere fra boligafdelingerne i Sakskøbing Boligselskab foran sportscentret i byen. Alle er de ældre – i dag udelukkende kvinder. Med grønne veste og stave starter de ud på ugens tur. I dag ned forbi vandtårnet til ære for fotografen inden turen går ud i skoven. Birgit Willeberg fra Toldboderne er ivrig deltager på turene. – Det er blandingen af at dyrke motion og have et socialt samvær, der tiltaler mig, og så er det hyggeligt at komme ud i skoven sammen med andre. Det er også en god ting, at man bare kan møde op, man behøver ikke at melde til og fra. Stavgangen betyder, at beboerne i boligselskabets forskellige afdelinger mødes. – Jeg har boet i Sakskøbing det meste af mit liv og kender mange, men jeg har da lært nogle nye at kende, fortæller Birgit, der også var med gruppen til Ladywalk i Nakskov. – “Nå I kommer fra Sakskøbing Boligselskab, var der én der kom hen og sagde”. Vestene er god reklame for boligselskabet, mener Birgit. 82-årige Ruth Rasmussen var også med i Nakskov og går også stavgang med Ældresagen. – Men vi er flere, når vi går her, siger hun, der er blandt de ældste i gruppen. Der er enkelte mænd med normalt, lyder det fra de forsamlede kvinder, men man fornemmer at det er kvindeland, når snakken går i pauserne under vandreturen. Det er Conny Krogh, formanden for boligselskabets nyeste boligafdeling, Toldboderne, på havnen i Sakskøbing, der har startet den ugentlige motion.

beboermagasinet BoDanmark

e X l o éloS

Til

Rally på m l o h n Bor

Den gamle pedaldrevne knallert, VéloSolex er gået ud af produktion. Det betyder dog ikke, at den ikke findes ude på de danske landeveje, for der er stadig entusiaster, der dyrker den pedaldrevne totaktsmotor. Og en gang om året mødes mange af dem til VéloSolex Rallyet i Svaneke på Bornholm. Tekst: Mikkel Ais Andersen Foto: Thomas Evaldsen

beboermagasinet BoDanmark

Solen skinner på klippeøen i Østersøen, og Bornholm lever i høj grad op til sit kælenavn som solskinsøen i denne sidste weekend i juni. Der hænger en harmoni af dansk sommer og fuglekvidren i luften, men pludselig brydes postkortstemningen af et noget sælsomt – og i denne sammenhæng – højst overraskende syn. Omkring 70 VéloSoleX´er drøner i kortege gennem landskabet og trækker et lydspor af nostalgi efter sig. Det er lyden af den pedaldrevne knallerts totaktsmotor, som mange vil kunne forbinde med ungdommen. Den motordrevne cykel er ikke blevet produceret i årtier, men i Svaneke mødes fans af den lille maskine til VéloSoleX Rally en gang om året. Og så bliver der ellers nørdet omkring de antikke maskiner. Erik Hansen er formand for løbet, der har eksisteret de sidste 16 år, og han fortæller, hvordan det støt har vokset sig større for hvert år. – En lokal gut, der hed Tage, startede løbet for 16 år siden. Han havde en Vélo, og så synes han, at der trængte til en lokal event. Siden er han desværre gået bort, og VéloSoleX Rallyet er så gået i arv. Det er mit første år, og jeg overtog det, fordi det ville være synd, hvis det døde hen. Det er jo blevet en tradition for alle, der elsker deres Vélo, og sidste år havde vi 78 deltagere, fortæller Erik Hansen. Ikke kun for nørder Rallyet er i høj grad blevet en solidt fasttømret tradition på Bornholm. Om fredagen valfarter Vélo-entusiaster fra hele Danmark til Svaneke, hvor de

beboermagasinet BoDanmark

indlogerer sig på den samme campingplads. Her handler det de næste par dage om grill og hygge i solen, men allermest om hovedpersonen, VéloSoleX-knallerten, som Erik Hansen fortæller. – Når alle de løbstilmeldte er ankommet, bliver alle Véloer linet op på række, så man kan gå rundt og beundre hinandens og spørge ind til, hvordan man holder den, og hvad der er gjort ved den. Det kan godt gå hen og blive lidt nørdet, for der er rigtig mange, der virkelig går op i teknikken bag. Det er Véloen og ikke mindst historien bag, der er i centrum. Han har selv 5-6 eksemplarer og udnytter enhver chance for at komme ud at køre. Erik Hansen forsikrer dog om, at

man ikke nødvendigvis behøver at være ekstrem maskinnørd for at deltage i løbet, der er åbent for alle. – Der er selvfølgelig nogle, der går helt vildt op i, hvordan de får det optimale ud af den simple teknik. De kan finde på at skille maskinen ad og samle den igen – bare fordi de vil se, om alle maskindele fungerer perfekt. Og så er der dem, der bare tilfældigvis har en Vélo og synes, at det er hyggeligt at være med. Her er en helt speciel stemning, og det handler om hyggeligt samvær mellem folk, der dyrker VéloSoleX. Ringridning og præcisionskast Det er blevet lørdag, og startskuddet går til selve løbet. Folk stimler sammen på det lille torv midt i Svaneke for at se rallyet, der er blevet et lokalt tilløbsstykke. Stemingen er ekstatisk, mens deltagerne gør sig klar – mekanikken gennemgås, og benzintanke fyldes. VéloSoleX Rallyet er et stjerneløb, hvilket vil sige, at man skal ud til fem forskellige poster. Mellem hver post runder man Svaneke bymidte, hvor alle deltagere bliver hyldet med råben og klappen, og især de lokale helte suser forbi til højlydte klapsalver. Ved hver enkelt post skal deltagerne hurtigst muligt gennemføre en opgave, som løbsledelsen har udtænkt. Det kan eksempelvis være Vélo-ringridning eller præcisionskast med maskindele fra en VéloSoleX, og som Erik Hansen siger: – Alt kan ske i VéloSoleX Rallyet.

“En lokal gut, der hed Tage, havde en Vélo, og så synes han der trængte til en lokal event”

beboermagasinet BoDanmark

“De kan finde på at skille maskinene ad og samle den igen – bare fordi de vil se, om alle maskindele fungerer perfekt” – Den, der hurtigst gennemfører alle udfordringer og kommer tilbage på torvet, har vundet løbet og æren af at køre med guldhjelmen hele næste år. Erik Hansen refererer til den sagnomspundne knallerthjelm fra 1960´erne. Den er guldfarvet, og alle løbets tidligere vindere har signeret med sort sprittusch. Store fadøl og tre kilo bolcher Ude på løbsruten begynder flere af de udtjente pedalknallerter at vise træthedstegn, og alderdommen er ved at indhente dem. Nogle deltagere får med mekanikersnilde liv i de strejkende Véloer, mens andre må trække den det sidste stykke ind til målstregen. Overraskende nok er det dog langt størstedelen af totaktsmotorerne, der trækker de eksalterede løbsdeltagere helt ind over målstregen, og det giver da sig selv, mener Erik Hansen. – VéloSolexen er jo langt forud for sin tid. Det er fascinerende, hvordan denne her simple mekanik bare fungerer, hvis man passer ordentligt på den. Og så kører den jo ovenikøbet 70 kilometer på literen, og det er da også værd at tage med. Efter VéloSolex Rallyet mødes alle på Svaneke røgeri, hvor røgede sild og røverhistorier fra dagens løb bliver skyllet ned med kæmpe fadøl. Vinderen bliver hyldet, og alle glæder sig til næste år, hvor der igen er mulighed for at vinde æren, guldhjelmen og førstepræmien, der består af tre kilo bolcher sponseret af Svaneke Bolcher.

beboermagasinet BoDanmark

“Honolulu” café sæt I galvaniseret stål. Fåes i 5 forskellige farver med både rundt eller firkantet bord. Kan også købes særskilt. Er i øjeblikket på tilbud for 477 kroner (før 797 kroner). www.ilva.dk

Sensommerude Håndmalet parasol Sommerlig parasol 220 cm. i højden og 200 cm. i diameter, som findes i 3 forskellige farver til 1.549 kroner. Find den på www.rice.dk

beboermagasinet BoDanmark

Bløde blomster Med disse pyntepuder fra Ilva med korssting, er der altid friske blomster til en pris af 199 kroner pr. stk. www.ilva.dk

Teak klapbord Til montering på gelænder. Str. 60 x 56 cm. Bordet kan justeres i 3 forskellige højder. Pris 1.395 kroner www.4seasonsdesign.dk

Potter af plast og hængere af metal Farverige plast potter, som kan puttes i tilhørende farverige altankasser. Potterne findes i 4 forskellige farver og koster 39 kroner pr. stk. Altankasserne af metal findes i sæt af 2 farver og koster 79 kroner. www.rice.dk

En kuglegrill i “lillebror-format” En Weber Smokey Joe der med sine 37 cm i diameter gør det muligt at lave lækre grillretter alverdens steder.

Vind den på side 50

liv på altanen Urtepotte skjulere som altankasser Smart og farverig urtepotteskjuler-løsning til gelænderet. Plast skjulere, der findes i 8 forskellige farver til 109 kroner. www.4seasonsdesign.dk

Teak trægulv til altanen Med 10 mm. plastbund og en størrelse på 30x30cm. er disse fliser super holdbare og nemme at lægge. De samles med en “han” og “hun” hægte i kanterne og kan lægges i mange forskellige mønstre. Der går 11 fliser på en m2. Pris pr. stk. 45 kroner. www.4seasonsdesign.dk

beboermagasinet BoDanmark

og kunsten at gøre alt med mildhed tekst Mette Kramshøj flinker, mkf@bdk.dk. Foto Søren Malmose

beboermagasinet BoDanmark

Da Flemming Jensen boede i Grønland, knækkede han kirkens flagstang med sin hundeslæde så mange gange, at man til sidst måtte flytte den. Til gengæld lærte han rigtig meget om glædens kraft – om gensidig tillid og om trangen til at le ad de ting, vi ellers risikerer at skændes om. Både som grødnissen Lunte, som revisoren Mogens (med slips i en neutral farve) og som Angela Merkel i årets Sønderborgrevy udlever Flemming Jensen sine drømme om at få danskerne til at le. Og det er faktisk en alvorlig sag…

Hvorfor sidder vi i Sønderborg lige nu? Vi sidder i Sønderborg, fordi jeg har været så heldig at få mulighed for at lave Sønderborgrevyen i år, sammen med nogle dejlige mennesker i en af de smukkeste dele af landet. Jeg er inde i en periode, hvor revy-genren passer mig rigtig godt. Jeg har været væk fra det i nogle år, men den humor, mildhed og glæde, der er så kendetegnende for revyen, er det helt rigtige for mig lige nu. Og så er du oprindeligt skolelærer – hvordan hænger det sammen? Alt det der med teater startede faktisk allerede på lærerseminariet, hvor vi spillede revyer og den slags, som man jo gør sådan et sted. Efter den sidste eksamen opdagede en af mine studiekammerater, Søren, til sin store rædsel, at det der med at blive lærer også indebar, at man skulle undervise børn! Og det var han jo ikke meget for, så han åbnede i stedet et værtshus i Snogebæk på Bornholm. Det kom til at hedde Sørens Værtshus, og det ligger der endnu. Søren bad os om at

beboermagasinet BoDanmark

komme over og spille cabaret. På det tidspunkt havde Danmarks ældste revy – Rottefælden – i Svendborg en slags tradition for at præsentere et nyt navn hvert år. Normalt blev den person plukket fra teaterskolen – men det år – det var i 1979 – havde skuespilleren Erik Wedersøe set vores cabaret på Bornholm og pegede på mig. Og så tog du til Svendborg… Jeg var stadig skolelærer, så jeg tog frem og tilbage. Jeg kørte til Svendborg og spillede hver aften, og så kørte jeg hjem om natten, og næste morgen kl. 8 var det: “Godmorgen børn!” – og så igen afsted til Svendborg kl.15. Det var hårdt – men det var sjovt. Vi spillede rigtig mange forestillinger, og jeg lærte en masse. Året efter kom en ny debutant til – det var Søren Østergaard. Vi faldt i hak med det samme, og sådan startede det samarbejde. Jeg spillede to år på Rottefælden, og så tog det ene det andet derfra. Jeg spillede rigtig meget revy de første år og lærte meget af mine kolleger. Jeg har jo ikke gået på

skuespillerskolen. Min skuespillerskole hed Finn Nielsen, Per Pallesen og Jesper Klein. I dag er du kendt som skuespiller, instruktør og forfatter. Du er ham den sjove – men med alvorlige politiske emner på dagsordenen. Hvad betyder humoren for dig i det arbejde? For mig er humor et blødgøringsmiddel. Jeg plejer at sige, at det er menneskets svar på Bamseline. Det er en måde, vi kan nærme os hinanden på, så problemerne ikke bliver så store. I humoren ligger der en udstrakt hånd – i stedet for en pegefinger. Hvis man starter med det samme med at sige “Er du for os eller imod os?” – så går det ikke. Men hvis vi griner sammen, er det sværere at skændes. Hvordan ser du den seneste udvikling inden for stand-up og satire? I mine øjne er der sket noget med den danske humor i løbet af de sidste 1015 år – humor er blevet til hån. Det er blevet tilladt at sige ting til hinanden, som vi ganske enkelt ikke sagde før. Vi har fået ytringsfriheden galt i

halsen. Selvfølgelig er ytringsfriheden indiskutabel – men det nytter ikke noget, hvis kravet om ytringsfriheden bliver det fremmeste våben i kampen for at udslette pli. Det nytter ikke noget at sige, at man har ret til at sige hvad som helst. Det er en daglig opgave for det enkelte menneske at sige “Hvad vil jeg sige, og hvad vil jeg afstå fra at sige? – Hvad vil jeg være bekendt? Og har det et formål?” Hvilken betydning har det, om formålet med humor er klart? Når man snakker for meget om, hvordan selve formen skal være, forsvinder formålet ud af fokus. F.eks. taler man meget om at satire skal være SKARP – “Vi skal have mere SKARP satire”, siger man – for så er det åbenbart “rigtig satire”. Men hvis man ikke ved, hvorfor eller hvordan man skal være SKARP – så kan det hurtigt bare blive forhånelse. Og det får os bare til at fjerne os fra hinanden. Hvis man skal bruge humor i den politiske debat, skal det jo være for at skabe et rum, hvor man har større mulighed for at blive enige – ikke for at demonstrere selve uenigheden. Så er det, at det bliver at pege fingre – og det kommer der ikke noget godt ud af. Se for eksempel indvandrerdebatten. De sidste 20 år er den stort set ikke kommet ud af stedet – de ligger i hver sin skyttegrav og kaster molotovcocktails efter hinanden.

“Det er en daglig opgave for det enkelte menneske at sige “Hvad vil jeg sige, og hvad vil jeg afstå fra at sige? ”

Netop indvandrerdebatten har du for nylig bidraget til med skuespillet “Mogens og Mahmoud” – hvordan opstod den idé? Det startede med, at jeg blev ringet op af en boligforening syd for København. Afdelingsformanden, jeg talte med, havde det problem, at beboerne i afdelingen, som var etnisk blandet, enten skændtes – eller også sagde ingenting overhovedet. Når de prøvede at løse de problemer, de havde i afdelingen, gik det altid fuldstændig galt – så afdelingsformanden ville hyre mig til at komme til et beboermøde og lave en halv times stand-up for at peppe stemningen lidt op. Da jeg ankom, viste det sig, at han også havde hyret Omar (Marzouk, red.) til at komme i en halv time – så var der ligesom én til hver af de to grupper! Omar og jeg kunne lide hinanden lige med det samme. Vi begyndte at drille hinanden lidt, og det endte med, at vi gik på scenen sammen. Vi brugte lidt af vores manuskripter, resten improviserede vi, og folk hylede af grin. Dagen efter

ringede afdelingsformanden til mig og sagde: “Er du klar over, at efter I var gået i går, så kunne vi tale sammen – det er aldrig lykkedes før!” Så der havde I pludselig en opskrift på noget nyt… Det var en øjenåbner for mig. Det, jeg opdagede dér, var, at den godartede, hjertevarme “røde kinder-humor” kunne løse OP – så man kunne løse problemerne bagefter. Omar og jeg gentog forsøget i Albertslund – med lige så stor succes. Og så gik jeg hjem og tænkte – hvad med at lave en rigtig god gammeldags komedie? En fortælling om et umage par – klassikeren “Hvem støver af?” i en moderne udgave. Jeg interviewede en masse par, hvor den ene var muslim, og grundlæggende kan man sige, at det var fuldstændig udramatisk og problemløst. Problemerne – sagde de alle – opstår først i det øjeblik, at omverdenen blander sig. For to mennesker, der elsker hinanden, gør det ikke den store forskel, at den ene skal bede en bøn fem gange om dagen. Det er egentlig ikke så meget anderledes end en ryger og en ikke-ryger, hvor rygeren skal ud på altanen fem gange om dagen! Hvordan blev reaktionen på stykket? Utrolig positiv. Alle mulige kom pludselig i teatret. Hele tyrkiske familier i stiveste puds. Grupper af unge muslimske kvinder, der sad på forreste række og havde en fest. Egentlig var vi meget mere respektløse over for islam, end Muhammed-tegningerne nogen sinde var – men den muslimske del af publikum kom og var glade. De følte sig inkluderet – vi lavede sjov med hinanden. Ikke grin – men sjov.

beboermagasinet BoDanmark

Ligesom jyder og sjællændere laver sjov med hinanden, uden det betyder, at vi ikke kan leve sammen i samme land. Der blev ikke gjort nar ad nogen – folk lo og morede sig sammen. Vi oplevede en mildhed bagefter. Ligesom efter det beboermøde, der startede det hele. Vi løste ikke deres

“Der er så meget stand -up i dag, der foregår i et univers på størrelse med en desserttallerken.” problemer. Men bagefter løste de dem selv. Derfor er “Mogens og Mahmoud” blevet en øjenåbner for mig. Det stykke kan lige netop det, mine andre stykker ikke har kunnet. Hvad er forskellen? Jeg har gennem tiden været meget konfronterende rent politisk. Jeg har gennem mine forestillinger sagt: “Det er for galt!”, “Det er for dårligt!”. Jeg har advaret mod spin i “Spindoctor”, jeg har lavet dokumentation omkring Irak-krigen i “Let’s kick ass”, jeg har

beboermagasinet BoDanmark

været rundt i indvandrerlovgivningen med “Dronningen af Malmø” – og alle, der er enige med mig, er kommet og har klappet mig på skulderen, har rost og givet mig priser. Men de, der er uenige med mig, har holdt sig væk – og hvad har jeg opnået? Ikke en hujende fis! Hovedslynglen sidder som generalsekretær for NATO, og der er ikke flyttet noget som helst! Jeg har ikke overbevist et eneste menneske – jeg har blot bekræftet alle dem, der i forvejen tænkte som jeg. Derfor viser “Mogens og Mahmoud” et helt nyt lys – en helt ny vej. For her har jeg faktisk flyttet nogen. Jeg har fået muslimer til at sidde og le ad koranen og imamer i en grad, som tidligere kunne have startet tredje verdenskrig. Her er der virkelig sket nogle nye ting, og folk er rykket tættere på hinanden.

sige, at jeg er blevet enormt fascineret af glædens kraft. Jeg har altid haft glæden i mig – som en indfaldsvinkel, jeg kunne bruge på tingene. Men det er et livssyn, jeg i særlig grad har oplevet i de små grønlandske samfund og i landsbyerne på Bali, i Nordvietnam osv. Her er der enorm respekt for glædens kraft. Her er glæden én af nøglerne til selve overlevelsen.

Hvorfor har det den effekt? Min gamle elskede ven, Jesper Klein, havde et valgsprog. Han var af gammel skånsk adelsslægt, og de havde et våbenskjold hvorpå, der stod: “Intet uden mildhed”. Og i det valgsprog føler jeg lidt, at jeg har set lyset. Der er så meget unødig konfrontation, så meget konfrontation, der kan undgås. Ikke ved at bøje af – men ved at afdramatisere de forskelligheder, der er i spil. Når man sætter et stykke op på teateret, så dramatiserer man jo det pågældende stykke. Men med “Mogens og Mahmoud” har jeg nærmere af-dramatiseret noget. Det skulle næsten stå på plakaten: “Mogens og Mahmoud – afdramatiseret af Flemming Jensen”! Kort sagt kan man

Er det derfor du har kaldt et af dine shows “Stand-up – nu med indhold”? Ja – det er måske lidt højrøvet, men jeg tager det som en hensigtserklæring! Jeg har det bare svært med dem, der har sådan en lille bitte referenceramme. Der er så meget stand-up i dag, der foregår i et univers på størrelse med en desserttallerken. Hvor det handler om at børste tænder om morgenen og dyrke sex om aftenen. Problemet med at lave samfundsrelevante ting i dag er, at den fælles referenceramme bliver mindre og mindre. For 30 år siden kunne vi lave ret detaljerede ting, fordi vi med TVavisen og de landsdækkende aviser havde en fælles referenceramme. Der var ganske enkelt mange ting, vi alle sammen kendte til. Og når man går

Er glæden gået af mode i dansk humor? Det, der slår mig, er, at humor er blevet til hån og latter er blevet til grin. Det er som om, der er sket en primitivisering af vores fælles hjernebark. Begrebet satire er reduceret til fis og ballade og gøren nar. Det er en skandale. Faktisk er det kun i revyen at satiren har overlevet i en rund og godartet form. I de fleste andre genrer er glæden og rundheden væk. Formålet er uklart, og det handler mest om ingenting.

beboermagasinet BoDanmark

der ikke interesserer os. Hvis vi nu interesser os for hamstere i hvidt undertøj, så findes der nok en hjemmeside, der hedder www.hamstersin whiteunderwear. com. På den måde kan man målrettet begrænse sig selv. Det, der skulle være den store “åbner” – altså internettet – bliver faktisk den store “lukker” i stedet. I hvert fald for det, der skulle være fælles for os. Man kan nøjes med at opsøge mere af det, man allerede har i forvejen – og på den måde bliver man jo aldrig udfordret. På nettet har du hele verden til din rådighed. Men den åbning ud mod al verdens viden ender med at blive en indsnævring, fordi man sorterer alt andet fra. Man bliver på en eller anden måde blind for helheden.

ind på en scene, bliver man nødt til at lave sjov med noget, folk kender til. Det nytter ikke noget at gå ind og sige: “Godaften. Jeg vil nu lave sjov med følgende ...” – og så lige orientere om det. Der er desværre bare sket det sørgelige, at vores eneste fælles referenceramme i dag er Se og Hør og Billedbladet. Når det er uden for den ramme, ved folk generelt meget lidt. Og det er målbart. Er vi da blevet dummere? Jeg tror ikke, vi er blevet dummere. Men vi har vores viden fra mange mange forskellige steder – blandt andet internettet selvfølgelig. Vi har ikke den der fælles bank mere, hvor vi hæver vores viden. Så det, der før gav os en fælles referenceramme, er blevet spredt i tusind retninger – atomiseret. Jeg elsker nettet! – men der er noget farligt ved, at vi alle sammen kan opsøge vores helt personlige interesser. Og endnu vigtigere – vi kan slippe for at blive konfronteret med alt det,

beboermagasinet BoDanmark

Så internettet bliver bare ét stort spillerum for ene individuelle universer? Ja. Selv når vi går ind på de samme hjemmesider, ser vi noget forskelligt, fordi vi udgør forskellige målgrupper og derfor vil blive præsenteret for forskellige reklamer. Hele den der målgruppetankegang er i det hele taget problematisk. Kvalitet bør være noget, der kommer fra afsenderen ud fra tanken: “Hvad har jeg på hjerte?” I stedet tænker man nu: “Hvad vil folk gerne have?” Det er det spørgsmål, der stilles, når markedsøkonomien sætter sig på ens tankegang. “Kan det sælges?”. Det gælder også for f.eks. for vores politikere og den politik, de fører. Det er blevet et grundvilkår, hvor man hele tiden spørger sig selv: “Gør jeg mig?” Kan det sælges?”, hvor udgangspunktet i stedet burde være – for varer, for mennesker, for politik: “Hvad er det, jeg står for?” Hvordan kommer det til udtryk i det politiske liv? I gamle dage stillede en politiker op og sagde “Jeg synes…” – og så stemte man på ham, eller man stemte på den, der syntes noget andet. I dag rækker politikerne en finger i vejret og mærker efter, hvilken vej Gallup blæser. Der er så mange fokusgrupper og meningsmålinger, at politikerne ned til den mindste detalje ved, hvad vælgerne synes og mener – og så retter de ind efter det. På den måde fastholder man politikernes fokus på dem, der vælger dem, i stedet for på det arbejde, de egentlig er valgt til at udføre. Det samme gælder med fjernsyn. Programredaktørerne siger: “Så, nu vil lave fjernsyn for de 18 til 19½-årige. Hvad vil den målgruppe have og, hvordan vil de have det?” Så spørger de en gruppe unge på 18-19½ år, hvad de vil se, hvornår de vil se det, og hvem de vil se det med – og så bliver det sådan. De samme mennesker bliver stillet de samme spørgsmål og giver de samme svar – og derfor sender alle kanaler det samme lort på det samme tidspunkt! Hvad er konsekvensen af det? Mangfoldigheden går fløjten. Så samtidig med, at valgmulighederne aldrig har været større, får vi en kolossal ensidighed – både i den politiske debat og i mediebilledet. Derfor hører jeg til dem, der anser meningsmålinger for landsskadelig virksomhed! Da jeg for ni år siden lavede forestillingen “Spindoctor” var der rigtig mange, der ikke vidste, hvad en spindoctor var. I dag ved alle det. Det er en helt naturlig del af den politiske debat, som vi alle accepterer. Indpakningen er blevet vigtigere end substansen. Vi har ikke tid til fordybelse – vi skal hele tiden videre. Og det er selvfølgelig fint med fart og fremdrift – men flygtigheden nærer

overfladiskheden. Og det er i mine øjne uholdbart i længden. Det er som en plante på en planteskole. Hvis man bliver ved med at grave den op og plante den et nyt sted hver dag – ja, okay, så har den plante sikkert en fest! – men den når aldrig at slå en stor tyk rod. Er det blevet mere tilladt at være overfladisk? Det er som om, der er byttet om på grundværdierne. Du må gerne være overfladisk, kynisk og hensynsløs – det er der noget realisme i. Egoisme er blevet et plus-ord, noget man kan stræbe efter og være stolt af. Og det hele præsenteres som et særligt mod til at “sige tingene som de er”. Det værste du kan være nu om dage er “naiv”. Er du naiv, så er du dum, godtroende, glad, blåøjet – og værst af alt: politisk korrekt! Derfor får glæden heller ikke så meget plads i

mediebilledet som f.eks. konflikter. De positive historier sorteres fra. Her er vi igen tilbage i tankegangen “Kan det sælges?”. Der er ikke salg i overskriften: “Alt gik godt i Ålborg”.Til gengæld er det i dag landsdækkende underholdning at se andre mennesker blive ydmyget i de første runder af X-faktor. Det er egentlig mærkeligt. Jeg bliver da glad for at høre, når der er noget, der lykkes – i stedet for kun at høre om ting, der går galt. Det giver os jo grundlæggende et forkert verdensbillede – når vi orienterer os gennem medierne, tror vi, at verden kun består af en hulens masse konflikter og trusler, og at der er brand i gaden over alt. Er det en tendens du selv føler dig ramt af? Jeg føler mig ramt, når vores landsdækkende aviser ikke gider anmelde

et stykke som “Mogens og Mahmoud”. Det er blevet set af så mange mennesker hele landet rundt – så hvorfor må Politikens læsere ikke høre om det? Det trækker i mine øjne kulturbilledet skævt og får folk til at tro, at teater er noget elitært, som kun skal ses af de få. På den måde risikerer man at ødelægge noget af det, som netop kan være med til at bringe os sammen. Det er jo knald i låget – for det er jo lige sådan noget som det her, vi har brug for. Vi har brug for at le sammen ad noget af det, vi plejer at skændes om. Når vi gør det, så har vi i mine øjne opnået langt mere end et politisk debat-program, der beskrives som en sportskamp med vindere og tabere. Man kan jo ikke tænke klart med knyttede næver. Det går meget bedre med en udstrakt hånd – og det er derfor, vi har brug for humoren – det er ikke spor for sjov!

Konkurrence

Vind bogen “Mogens og Mahmoud” BoDK udlodder denne gang 10 eksemplarer af “Mogens og Mahmoud”. Vil du deltage i konkurrencen, kan du sende en mail med dit navn, adresse, telefonnummer samt navnet på din boligorganisation til: bodanmark@bdk.dk og skrive “Flemming Jensen” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, Att. Mette Kramshøj Flinker. Besvarelserne skal være fremme senest den 28. september. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDK. Jeg tilmelder mig konkurrencen om “Mogens og Mahmoud”. Navn: Adresse: Boligorganisation: Telefonnummer:

beboermagasinet BoDanmark

Mamma Rose, 56 år, Amager, København Gunslinger i 1 1/2 års tid Jeg syer alt mit tøj selv. Jeg kan godt lide det kreative og klædedragternes historie. Jeg har en kjole på, som en lidt ældre kvinde fra midtvestens små byer i 1840’erne til 1850’erne ville gå med. Det er en finere kjole, der er stor og vid og fin i stoffet. Den ikke er praktisk, for den har lange ærmer og mange læg, så jeg kan ikke hægte op i den og bukke mig ned. Min taske er kinesisk og maskinlavet og købt på et marked. Jeg drømmer om at sy min egen taske, en krinoline og en hat. Krinolinen bliver det første.

beboermagasinet BoDanmark

Cowboy uden indianer og hest

Eftermiddagssolen bager fra en blå himmel. Blæsten får sandet til at fyge blidt hen over gårdspladsen, der er omkranset af et mandshøjt rækværk af træ. Det er som om, vi er landet midt i 1800-tallet i en western by i midtvesten i USA. Men vi er syd for Køge på Texas Ranch, hvor vi har sat seks gunslingers stævne om, hvorfor de vælger at trække i western-tøjet en fredag eftermiddag. En gunslinger er ikke kun den ensomme cowboy ved bålet. Det er mænd og kvinder, som mødes for at mærke et historisk vingesus og kammeratskabet. Når de trækker i cowboy-støvlerne og skørterne, træder de også ind i en anden rolle. Nogle er fint klædt på, mens andre har valgt hverdagstøjet.

tekst Jeanette hedegaard. Foto thomas evaldsen

beboermagasinet BoDanmark

Texas Wolf, 45 år, Midtfyn, stilladsmontør Gunslinger i 1 år Det skal være gennemført, så jeg tager mit armbåndsur af og sådan noget. Desværre kan man ikke få tøjet originalt mere, så det er kopier. I dag har jeg mit pæne tøj på i typisk cowboy-stil med sporer på støvlerne, som var jeg til hest. Jeg er en enspænder cowboy, der sidder ved bålet og vogter får, og som kommer ned i byen for at more sig lidt i saloonerne. Jeg er stort set altid den samme karakter, men jeg har både arbejdstøj og det lidt pænere cowboy-tøj. Jeg ville ikke passe ind i det pæne borgerskab, for jeg vil hellere være mig selv og gøre, som jeg vil.

Blue Perle, 46 år, Gammel Holte, serviceleder Gunslinger i 2 år, sekretær i Gunslingers Jeg er helt klart en saloonpige. Jeg har ikke andet end saloontøj. Jeg bryder mig ikke om de lange kjoler og balkjolerne. Jeg kan godt lide at være lidt fræk med strømpebånd og sådan noget. Stilen er fra omkring borgerkrigen ligesom min kærestes (Texas Wolf). Vi kommer som et par – også i tøjet. En rigtig saloonpige har en kort kjole på og viser måske lidt ben. Men ikke lårkort. Jeg overvejer, om jeg skal have en lille rap pistol, der kan sidde i mit strømpebånd.

beboermagasinet BoDanmark

Left Hand, 57 år, Amager, anlægsgartner Gunslinger i 3 år Jeg veksler mellem ranchejer og den mere almindelige cowboy uden vest og med slidte cowboybukser. Men oftest er jeg ranchejer. Jeg har meget cowboytøj, og jeg vil helst have noget, som andre ikke har. Jeg får en del tøj syet specielt og noget syr min kæreste (Mamma Rose side 30). Jeg vælger min karakter efter mit humør. I dag har jeg lyst til at være ranchejer. Andre gange kommer jeg som bedemand med knækflip og nål. Jeg mangler bedemandens høje hat, for den er sværd at få fat på.

Coachmann, 52 år, Slangerup, chauffør Gunslinger i 3 år, næstformand i Gunslingers Mit emblem med U.S. Marshal har en af mine venner taget med hjem fra USA. Det forlader ikke sin plads på mit bryst. I dag er jeg den fine cowboy. Lidt hen ad herremanden med pæn vest, lommeur og en butterfly. Det hører sig til på den pæne cowboy. Mine bukser og hat er også lysere, end når jeg er den jævne cowboy. Når vi tager ud til et arrangement, starter jeg som regel med at være den jævne cowboy. Senere skifter jeg så til den mere pæne. Min kone (Texas Blue Rose side 36) og jeg følges som regel, og vi klæder os gerne, så vi passer sammen.

beboermagasinet BoDanmark

Texas Blue Rose, 45 år, Slangerup, kontormedarbejder Gunslinger i 3 år Nogle gange er jeg tildækket som en skolelærer, og andre gange er jeg mere en saloonpige. Jeg vælger min karakter og mit tøj efter mit humør. I dag har jeg valgt en fin kjole fra 1850’erne fra byens finere middelklasse. Kjolen var så flot, så jeg måtte bare eje den. Jeg klæder som regel om, når vi er ude til et arrangement. Senere i aften klæder jeg om til skolelæreren.

FAKTA • Gunslingers har over 350 medlemmer i Danmark. Der er både cowboys og cowgirls, som mødes på tværs af køn, alder og beskæftigelse. • De mødes rundt om i hele Danmark og tager ud til arrangementer, hvor de optræder i cowboy og westernshow med dueller og stunts. • Gunslingers formål er at fremme kendskabet til westernstilen i årerne 1840 til 1900-tallet. • Læs mere om at være gunslinger på gunslingers.dk

Sådan kan du spare på vandet, når du ... ... laver mad • Rens grøntsager i en gryde og ikke under rindende vand • Kom maden i en gryde med låg. På den måde udnytter du også dampen fra det varme vand, og så behøver der ikke være så meget vand i gryden ... vasker op • Når du vasker op, skal du bruge en opvaskebalje. Vask aldrig op under rindende vand ... går i bad • Tag brusebad i stedet for karbad. Der går 200 l vand til at fylde et badekar • Luk for vandet, mens du sæber dig ind. Undgå lange bade • Man kan installere et blandingsbatteri med termostat. Det sikrer, at vandet har den rigtige temperatur, når du lukker op for vandet • Du kan også få installeret en sparebruser. Den giver ikke mere end 6-10 l pr. minut. Det er også en god ide at sætte en kande vand i køleskabet. Så har du altid koldt vand ved hånden, og du behøver ikke lade vandet løbe, til det er koldt ... børster tænder • Luk for vandet, når du børster tænder. En masse rent drikkevand går til spilde, hvis du lader det løbe – faktisk løber der 8 liter ud i minuttet • Hvis du bruger et krus, bruger du i alt kun en kvart liter ... bruger opvaskemaskinen • Vent med at vaske op, til maskinen er fyldt. Undersøgelser viser, at hver tiende opvask kan spares. Fjern grove madrester, men skyl ikke af. Moderne opvaskemaskiner er designet til at klare opvasken, uden at servicet er skyllet først. Er skylning nødvendig, så vælg et program med forskyl i stedet for at gøre det i hånden. ... bruger vaskemaskinen • Undersøg om din opvaskemaskine har et spareprogram, et såkaldt øko-program, da programmet bruger mindre strøm og vand

Foto: Colourbox

Dryppende vandhaner og utætte wc-cisterner • En dryppende vandhane kan let give et vandspild på 80.000 liter om året • En utæt wc-cisterne kan give et vandspild på op til 350.000 liter rent drikkevand om året. Det svarer til 1750 badekar fyldt med vand eller til en swimmingpool • Det er også en god ide at få et wc, der ikke bruger så meget vand pr. udskylning Genbrug vandet • Vandet kan bruges flere gange. Du kan fx bruge vand, du har kogt grøntsager i til at skylle af med eller til at vande blomster med. Stueplanter har godt af kartoffelvand som giver dem naturlig gødning Tak til Kay Johannsen fra Skeltofteparken, der har udarbejdet vandsparerådene

beboermagasinet BoDanmark

tekst projekt stop udsættelser og mette kramshøj flinker

– et tilbud til alle beboere Små og større ændringer i livet kan have betydning for økonomien. Derfor skal et budget tjekkes igennem jævnligt. Særligt når man flytter til et nyt sted, er der behov for at gennemgå sit budget på ny, da man jo blandt andet skal tænke den nye husleje ind i budgettet. Der kan også være andre omstændigheder, som gør at budgettet trænger til en gennemgang. Hvis man f.eks. er blevet skilt, hvis børnene er fløjet fra reden, hvis man har længere til arbejde, eller hvis man skal betale særskilt for vand og varme. Med Projekt ’Stop udsættelser’ tilbyder Boligkontoret nye beboere økonomisk rådgivning. Det kan sammenlignes med at gå ned til sin bankrådgiver og få hjælp til at lægge et budget. Tilbuddet i projektet omfatter dog mere end det, banken kan hjælpe med, da projektleder og socialrådgiver Maria Wiktoria Karolini også yder rådgivning og hjælp til at begå sig i det offentlige system vedrørende økonomiske ydelser. Mange kan komme i tvivl om deres rettigheder og har svært ved at overskue de forskellige ansøgningsblanketter i kommunen. Derfor hjælper Maria også beboere med at søge om boligstøtte eller gennemgå de ydelser, som de er berettiget til. Du kan læse mere om Projekt ’Stop udsættelser’ på www.boligkontoret.dk under “Beboer” og “Dine penge”.

beboermagasinet BoDanmark

r e t t a d Mor og d e m t e g d u b t

– og et ny ømmene plads til dr erer pludselig nogle ting i voreas og

ed. Vi priorit l, for tæller Tin top ti ih fr d rå re e e d m v r a h le i – Vi fø e troede, at v og Projekt “S k ia ik r i a v M m d o e s , m u e d budget n t af deres mø te a lt u s re m o Michella ente, særligt ad de skal forv r” e hv d, ls ve e lt tt he æ i. Uds det, da de ikke s egen økonom

1 2 3

handler dere aria når snakken om mødet, men M i maven inden er ill kr – så e vd ed m ha – Jeg snakke treværelHun er nem at . en de t en r ud kk lb ti æ rt sv er datt om det, fo ælle rkede tillid bliver mor og r os at snakke r at flytt e vi fo fo t m g si ne t et så te ød I januar måned ut og m har besl mret for derfor var det i Nakskov. De vde været beky e ha dr ed n in gh m hu jli le at en i r, s r je se fø id. De bo Michella og til til at sidde så ichella er grav nej vi kommer er stor nok rh ke ik “å , sammen, da M m te so t” – nk en tæ m – Jeg get som hels Tina har lejet, har råd til no nu videre til ke de ik gt al vi lejlighed, som sk at or t, at rf de re fedt få la stramt i de og en baby, og lige ved , at det ville væ el er ev lla lig he al ic til dem begge es M ist, og men jeg synt ede ind. ter ført idspension , inden vi flytt m konditor. Ef NAB. Tina er so b lø or df i nogle kasser un t gr de t si ed m at blive færdig . n læse videre gbarsel skal hu ichellas indtæ aria Tina og M M r gå em ar nn budget. M ia På mødet ge får de lagt et lejeen ne m ev m kr sa rs de og , hella bliver deres un ter og udgifter m særligt Mic hella afleverer so ts ic r, te M se ek el og oj a yd pr in de T Da om rer de om en, og når fortæller dem gskontoret, hø mmer til verd lin ko de rn af ba r: på es kt lle nd kontra denår he ng. Tina fortæ . Alt bliver en berettiget til, omisk rådgivni n uddannelse k rådgivsi is ed om m on ig tilbud om økon øk rd db bud om er på in ofor hun bliver fæ de havde et til ligstøtte, pris bo get for de no r bå – va t ak – De sagde, at de sn det. urgte, om vendt i deres få g og meget an flyttere og sp e være rart at et, børnebidra nn ning til nye til dg ku bu et. Maet ad D m . m til g, sikrin nem hele ød vi pænt ja tak mme. st emning igen d sa t go os. Det sagde de me på en r ed em m va gl er – Der dre ville n i faste ramm ed, som vi an m r te til. nk lagt økonomie pu lid t hele, og t ria havde de m igennem de ko vi å S a. nk havde tæ t et budgetskem m vi ikke selv so r, te nk pu de have Maria så alle vi gerne ville selv glemmer om, hvordan g i januar måså da id og Alt det man e rm lt rie og te ta fe ef vi er en på – og til somm hjem til dem e lejlighed. en opsparing . ny ks s re f.e , Maria kommer de i en d tid tt e in det i frem før, de skal fly og talt ormt godt’. ned – kort tid lidt på mødet g si t ed er ver – det var en rb ga fo r ha øm lla på he ndte Tina og Mic er meget spæ , de har. Begge er ft gi ud de om

5 6

Da Maria spør ger om, hvad de bruger af pe om måneden, nge på mad bliverTina og M ichella lidt us rer, at de men ikre, men svaer, at de bruger 1.300 kr. Det er et meget lavt ifølge Maria beløb for en hu sstand med to tager derfor M vo ksne. De arias udfordrin g op om at ge på madkøb fo m m e kvittering r en hel måned for på den måd deres forbrug, e at følge og finde ud af hvad de reelt bruger.

I slutningen af mødet af tale r de, at Maria et brev med de sender dem res nye budg et og med en lis ting, som de te over de har talt om på mødet. Med så informat ione mange nye r på så kort tid , er det godt at ver skrevet ne tingene blid, så Tina og M ichella kan hu selv skal følg ske, hvad de e op på. Miche lla skal blandt om engangsh an det søge jælp, når hend es uddannelse mor og datt er slut ter, og skal drøf te, hv ordan de skal nye rådighed bruge deres sbeløb. Derud ov er skal de kont så de kan få la akte DR, vet en af tale om at betale måned frem fo de re s licens pr. r halvårligt.

7 8

Michellas be kymring før m ødet, om at de råd til noget, ikke ville have bliver manet i jorden. At mod fra Maria med tage brevet deres budget , kom som et dem, selvom lille chok for Maria allerede havde fort alt på deres mød dem om det e. – Da vi fik budg ettet fra Maria , da sad vi be stirrede med gge to og store øjne. Det var jo ikke ford var blevet rig i, vi pludselig e, men det gik op for os, at vi ok med penge, faktisk havde og ikke skulle spinke og spar e totalt.

overblik over deres økonom i og kan på de tere, hvad dere n måde prioris rådighedsbel øb skal bruges dringen om m på. Udforadbudgettet er der også helt – ’Vi har faktis st yr på. k gemt kvitter inger tilbage fr sidste måned a d. 30 i . Vi har lavet en madplan for he som vi køber in le m åneden, d efter, og så ryger kvitterin dåse’, fortælle gerne ned i en rTina og bliver suppleret af M vi har faktisk fu ichella – Ja, lgt det meget godt, og vi er bl at holde hinand ev et gode til en i ørerne og ikke købe en m ikke har brug as se, som vi for. Vi køber de t, som står på indkøbssedlen.

Efter at have sa mlet alle kvitt eringerne på m en måned, kan adforbruget i Tina og Miche lla konstatere, at mad for omkr de har købt ing 2.000 kr. D et giver både mentalt oversk økonomisk og ud for mor og datter at have som de følger en madplan, , for med de fæ rr e impulskøb ka tere deres peng n de priorie anderledes – og ved at fø har de oftest lg e madplanen kun brug for at handle et par gange om ugen .

Tid og overs kud ti

l at drømme Til spørgsmål et om, de har nogen gode rå beboere, kom d til andre mer svaret m eg et hurt igt, klar –Tag imod tilbu t og tydeligt: ddet, det er en stor hjælp.. Det anbefales, for kan kun som Michella sagde, så bliver – virkelig over m an overrasket rasket. Mor og datter har været i ba nken og tale m bankrådgiver, ed deres som har fået de res nye budget aftalt med bank . De har rådgiveren, at alle deres beta sættes på PB lin ger skal S, og at hun op retter en budg opsparingsko et ko nto og en nto til dem. D En måned ef te en fælles opsp r Marias besø blandt andet br aringskonto sk g holder budg og Tina og Mic ug es til gaver og al et tet st adig, hella jubler st til afholdelse og Michella ik adig lidt over af jul, såTina ke skal bekym hedsbeløb. deres rådigre sig om dere december mån s økonomi, nå ed nærmer sig. – Vi har stadig r Med et overbl penge tilbage no m ie ik over økon, , selvom det er er der pludselig måneden, og midt på også blevet pl fryseren er fu lidt, for nu er de ads til at drøm ld af mad – de me i starten af m r fa t kt ha is r k vi en sø mulighed for, rg åneden, fortæ et fo r op at fy lle ld de el r Ti ka se na n . gå , de i tur til Jylland r nu planlægg for at besøge er en – Vi kan jo se noget familie. første gang i la på M vo ic re he s budget, at vi lla har for ng tid haft råd men til at kom kan spare sam til at købe nyt me ud og rejs selv. De har eg makeup til sig e. Vi har talt om entlig ikke tæ vi l re nk jse væk til jul , t, at det var go at vi ge havde råd til, rn e og få en lille der, som de men efter at ha smule varme, virkelig gerne ve fået lagt et og jeg vil til Nordkap – budget, har de det skulle væ at stå deropp re fant astisk e og se midna tssolen.

Et gratis servicetjek kan vi alle have brug for rf alden husleje Det startede med en fo dget, en billigere og endt e med et nyt bu ar t. forsikring og en ny st

på hovedkon– Der er en pige inde dig med det toret, der kan hjælpe e stemme i her, sagde den venlig et, da Katrine den anden ende af rør kontoret en dag ringede til Bolig m. Kort ble i Helsingør med et pro

og da jeg hørfå en afdragsordning, at blive ringet te om muligheden for ganske op af Maria, syntes jeg tilbud. Det var enkelt det var et godt at vide. faktisk meget rar t at få iklen om art Bagefter læste jeg inet Maria i beboermagas var (BoDK nr.68, red.) og ltæ for vl, tvi i slet ikke od ler Katrine, der tog im tokon tilbuddet fra Bolig g af ret om at få rådgivnin Maria, der til daglig er ansat i Boligkontorets projekt “STOP udsæt-

“Det er et kæmpe tabu at have økonomiske problemer. Og det er endnu mere tabu at lide af en psykisk sygdom.” daget, at der forinden havde hun op es bankvar sket en fejl i hend ede var et tro n hu overførsel. Det, lle have sku overskud på kontoen, ontoen, og været flyttet til budgetk til decembernu manglede pengene huslejen. at have rod – Det er jo aldrig sjovt brug for at i økonomien – jeg havde

telser”. – Jeg er alene og har jo egentlig alt id styret tingene selv. Men det var rigtig rar t at få nogen til at hjælpe – især i forhold til at få et overblik. Og det er jo ret fornemt,

at det er ens boligselskab, der tilbyder det, synes jeg. Maria ringede mig op lige før jul og kom og besøgte mig i kæmpede januar – og så sad vi og vede at få med mit budget og prø det til at passe. Huller i nettet onsuddanKatrine er kommunikati rsitet, ive net fra Københavns Un

beboermagasinet BoDanmark

e ikret med min g var overfors Je – vi ndt . Der kont anthjælp inger. Så dér fa ulykkesforsikr ene, syg og på al r entve eg es le t i pr V de r. de g vidste st at ione is lidt af svær gle penge. Je ingen mellem no r va men har i årev ft le ha r al igt fo , hvor vi havde ikke gjor t det umul godt, men jeg lfærdssamfund ve lig et i sion, der har n de ka get ved t. n blev en man jde. Siden hu ud til at gøre no t under os – m sk ne er et ov r ha hende at arbe rumsteret hun vænett et. Det e bare ligget og ersitetet har ryge gennem iv vd dt un ha go et på å D ts ig al rd fæ t. g ikke er gang det gik hurt ig som noget, je ud, men er hv e for mig, og i baghovedet et sk ret i 14 jobt ilb er .D et var faktiske t af sin sygdom e fået gjort. D vd ha ? blevet afbrud t at te jælp. lp for mig – de få en avisru g på kont anth n vigtigste hjæ du ikke bare de an K for er hun i da ne ve over tinge og te, at andre mpe tabu at ha et et overblik nn da rine oplever of få at K – Det er et kæ det her på ed fore: “Nu tager vi lemer. Og det øder hende m gd m ob sa pr er r sk ke de is ne en en om m økon d” jeg ikke af en med “gode rå 12”. Så skulle e tabu at lide andag fra 9 til me og kommer m m do så er endnu mer at l en ti t at sten af ug – kun er med . Det er vigtig ulere på det re et som regel ek ilk sp hv . – ng psykisk sygdom ga vil jeg r var sat i buer – og det ionen værre. en proces, de ta at t tu de de r si de va re ry gø db ne dag, re tinfylde min hver person med en til. Det ville gø I stedet for at – Jeg er jo en gerne bidrage ere e. ld fæ en læ til m r andet skema. Jo ng ttere for mange ie – ikke et elle m det ind i et or ko st hi rre gene meget le væ a at jo ært t alene, tingene fr t ikke var så sv an går med de lk ser ofte kun m fo tid en M an nesker, hvis de M r r l. d spira r og sige rine, de t – det er en on vinkler og idée t, fortæller Kat de ne de er eg iv om s bl re ke de ak sn re selv en gge dele “Kan du ikke ba gslammet, så mpel på at be bliver handlin dan noget som så å selv er et ekse m å r. Med æ “S r sv le le. g bliver gå i terapi?” el kan ske for al lefonopringnin te er noget, der r te i ef ring le lagt fast en du jo sætte tæ ia blev det he ar M af ru avis e slappe mere næring og få en er, og jeg kunn nd le ka re, at man mringerne. te”. Det gør ba og slippe beky t e m m ge at i tvivl om, at de får mere lyst til Katrine er ikke tilod til m i st ke ly e at tage sig. Jeg har ik det helt rigt ig r va vil n hu en åben oret, og gå rundt som fra Boligkont et dd bu v, e ho be kan komm e, der føler et bog, som folk råde alle andr et D . til t samme. med gode råd til at gøre de imod ikke er er D . rt man skal tage ra er ikke – Jeg synes, re at væ d k ve få – ikke noget romantis ælp man kan hj n de is , k sygdom m en st yrke hv have en psykis men se det so v, flo r n, de ller ikke ja. Der er inge – og der er he man tør sige – men i r ge se in sn st ille sig lv nogen lette lø r lyst til at ud ha ning i. iv om dg økon r man rå forhold til min t her projekt få de i rvæ , at man behagelig og Det værste er på en meget r nå kunne e, r ng de , pe ig ikke kan låne e. Det var m åd m g di tilbyde anthjælp. “Hvad kan du man er på kont spørge Maria g , t, ge an rm fakt isk de je Det betyder fo ?” – og det er ig m dt go at ig er dér, : et rigt når man først det for at være r se an in m er endnu rvicet jek af man nemt bliv – et grat is se ud lb ti have tage kan vi jo alle an ikke kan op økonomi. Det ttigere. Når m fa t gå ig at . rt til hu ng i mellem iver man nødt ned ad bakke brug for en ga et banklån, bl – Det kan gå ri t. gå de n r le ne ki m ra as vaskem én ting, så til L’Easy, hvis – der kan ske n måde st e tror. fle de d en t er dyrt. På de på de e g er O tt r. ke tæ yk er st Det det e købt endnu mere – ilt havde vi lig er man straff et iv bl Da jeg blev sk g je te etfærdigt. spunkt begynd og Katrine synes jeg er ur hus. På det tid ina, Michella i T e m m ko lle 0 beboere, g aldrig vi at indse, at je rer til de ca. 20 hø åm te ot i lå på sofaen eren 2011 har En ond cirkel arbejde. Jeg der siden vint met af og projekt m ia la ar ig M nd ed æ m st fuld t med Projekt I samarbejdet neder og var været i kont ak arine tu at si K ke fik is r” om se tt el in økon tt elser”. “STOP udsæ angst over m på e “STOP udsæ et vd gg ha , ki , ilt ng sk ni et sord lige blev lavet en afdrag tion. Jeg var nfald et g to fjernet unødve g je fik og og budget tet studiegæld – a fr – et . nnem syst em dige udgift er direkt e ned ge til b ka es gt æ ier og eget hus, stud

“ Jeg tog et f ald direkt e ned gennem a syst emet – f r ier eget hus, studtil og ægteskab på alene, syg og ..” kontanthjælp

beboermagasinet BoDanmark

BoDanmarkRundt Skovhuset – nyt fælleshus i Kolding På Skovvejen i Kolding står et splinternyt fælleshus, der fremover kan være rammen for afdelingens fælles aktiviteter. Siden frasalget af afdelingens butikscenter har beboerne i de 475 boliger ikke har haft lokaler til aktiviteter, og også afdelingsbestyrelsen og boligafdelingens aktivitetsmedarbejder har manglet egnede lokaler. Fælleshuset er på 285 m² og er indrettet med caféområde, et stort lokale med plads til 60 personer ved borde, to kontorer, køkken, toiletter og depotrum. Husets store lokale kan opdeles i tre mindre lokaler, og lokalerne er lyse med store glaspartier mod syd og nord. Fælleshuset blev indviet den 11. maj 2012. Skovvejen er Boligselskabet Koldings største afdeling.

Rødtjørnen – et grønt byggeri i det grønne.

Rødtjørnen har slået rod Blæst og fest, da der var rejsegilde og åbent hus i Thorsted ved Horsens Af Kurt Balle Jensen

Flagene blafrede og pølserne duftede, da Midtjysk Boligselskab fejrede Rødtjørnen i Thorsted ved Horsens fredag den 11. maj med et festligt rejsegilde. Den nye afdeling består af et beboerhus og 34 gårdhavehuse og ligger midt i naturen og tæt på byen. Et indbydende miljø med gule sten i grønne omgivelser, og et boligområde, der spiller sammen med det åbne landskab. Samtidig er der tænkt energi og miljø ind i

det nye byggeri. Rødtjørnens huse er nemlig såkaldte Energiklasse I huse, hvor de fremtidige beboere sparer penge på energiforbruget og samtidig tager hensyn til miljøet. Med solceller, effektiv isolering mv. er byggeriet således med til at skabe nye standarder for alment boligbyggeri. Der var ikke kun rejsegilde denne majdag, der var også åbent hus. Den røde løber var lagt ud og førte ind til to

færdiggjorte huse i hver sin størrelse. Her kunne interesserede gå rundt i entre, stue, værelser, køkken mv. Interessen for husene er og har gennem hele forløbet været meget stor, og ventelisten er lang. Til efteråret flytter de første ind i de flotte huse ved Horsens. Artiklen er forkortet af redaktionen

beboermagasinet BoDanmark

Derfor vil vi bo ved vandet

Vi er simpelthen vilde med at bo med udsigt til vand. Livet i vandkanten har dog ikke altid været attraktivt – det er vores moderne livsstil, der giver lyst til kyst Tekst og foto: Mikkel Ais Andersen

Solen glimter i krusningerne på vandet, og lyden af bølgeskvulp ligger som en et afslappende konstant underlag. Fra tagterrassen på den nedlagte sojakagefabrik i København, der i dag er ombygget og lavet til lejligheder, kan man nyde udsigten fra første parket til vandet. Langs havnefronten hviler de gamle fabrikker, der er bygget om til eksklusive lejligheder. Priserne stiger heftigt, jo bredere udsigten er til vandet, for det er netop det dragende blå, som mange har øverst på ønskelisten, når vi snakker om udsigt. Men

beboermagasinet BoDanmark

sådan har det ikke altid været. Det fortæller professor og arkitekt, Claus Bech-Danielsen, der leder Center for Boligforskning ved Statens Byggeforskningsinstitut. – I 1800tallet havde man den store tilflytning til byerne, og det fik befolkningstallet i byerne til at eksplodere. Den store tæthed i befolkning sammen med den enorme industri i byerne betød forurening og sygdom, så i slutningen af 1800tallet opstod kursteder og bosættelser ved vandet uden for byerne, fortæller han. Han refererer til tv-serien, Matador, hvor det pludselig blev moderne at trække på feddet – man ville ud til vandet, der blev forbundet med sundhed. Blæst, fugt og omskifteligt klima Claus Bech-Danielsen fortæller, hvordan det i høj grad var kunstnerne, der startede med at flytte ud til vandet, hvor de dyrkede landliggerlivet, den rå natur og det særlige lys. Og som det så ofte sker, fulgte borgerskabet efter trendssætterne, forklarer han. Trenden førte til, at der blev anlagt togspor ud til områderne med kyststrækning, og velhaverne begyndte at bygge ferieboliger ned til vandet. Nu var det pludselig blevet moderne at bo ved vandet, hvor det tidligere ikke havde været særlig attraktivt. – Tidligere blev det ikke betragtet som attraktivt at bo ved vandet – masser af blæst, fugt og omskifteligt klima. Men i takt med, at byggeteknikken og arkitekturen er blevet moderniseret, er det ikke længere problemer,

man behøver at døje med, forklarer Claus Bech-Danielsen. Gevinst i livets lotteri Kommunikations- og livsstilsekspert, Henrik Byager synes, at det er pudsigt, hvordan boligens beliggenhed næsten er blevet vigtigere end selve boligen, og at det ypperligste er første række ud til vandet. – Det er klart, at der er noget beroligende over at have udsigt til vand, men det er i høj grad også forbundet med prestige og lidt snobberi. Før var det mest eksklusivt at bo i byen, hvor det var bønder og fiskere, der boede ude ved vandet. Nu er det blevet ekstremt eksklusivt at bo ved vandet, og det giver ligesom en følelse af at have vundet i livets lotteri, og det kan man så vise frem, fortæller han. Henrik Byager konkluderer, at boligen i dag skal være en totaloplevelse, hvor der er fokus på indretning og arkitektur såvel som beliggenhed – ultimativt med havudsigt.

Fra skummel bydel til eksklusivt boligkvarter I dag er vandet blevet så attraktiv en nabo, at man inden for de seneste år har renoveret gamle industrikvarterer i havnekvarterer rundt omkring i Danmark. Bydele, som man tidligere undgik efter mørkets frembrud, er blevet mondæne boligområder, fordi folk vil bo med havkig – eller i mange tilfælde kanal- eller havnekig. Arkitekt, Claus Bech-Danielsen synes, at det er en interessant tendens, der skaber fornyelse i nye dele af byerne. – Tidligere var det helt umuligt at forestille sig, at man overhovedet kunne bade i for eksempel Københavns havn. I dag er der anlagt havnebade, og de gamle fabrikker er lavet til lejligheder. Det giver byerne nyt liv og nye boligkvaliteter, at man har fået øjnene op for at lave flere boliger ved vandet. Modsvar på en travl hverdag Antropolog ved Københavns Universitet, Mark Vacher, har studeret i boligens betydning, og han fortæller, at vores moderne livsstil ganske

BoDanmarkRundt enkelt har givet et større behov for at bo ved vandet. – I løbet af en almindelig dag, skal man aflevere børn, på arbejde og købe ind, og så er der måske også nogle møder, man skal til. Det betyder, at vores dagligdag er meget skemalagt og hængt op på mange forskellige steder, man skal være på forskellige tidspunkter. Derfor giver det en afstressende effekt at kunne skue ud over havets horisont, som er tomt og netop defineret ved ikke at være et bestemt sted. Det er uendeligt, fortæller han og siger, at vandet på den måde bliver et modsvar på den travle arbejdsdag. – For 100 år siden havde vi en helt anden tilværelse, der ikke skulle koordineres af steder og tider, og derfor havde man ikke det samme behov for at være i nærheden af vand, siger han. Vand – en uforanderlig luksus Mark Vacher forklarer dog, at det ikke kun er horisonten over havet, der kan virke afslappende, men at det i lige så høj grad kan have betydning at bo ved en kanal. – Vandet, der strømmer uden modstand, giver en følelse af det uendelige, der er i konstant bevægelse. Vandet symboliserer uforanderlighed og variation, og det er en luksus, der virker afstressende og giver et overskud at betragte vandets bevægelse. Det lader vores mentale batterier op, slutter Mark Vacher. Fra tagterrassen på Sojakagefabrikken, er der udsigt til solnedgangen, som rødligt reflekteres i havnekanalen, hvor vandet dovent driver forbi. Og man kommer ikke udenom, at det er en billedskøn udsigt, der har en afslappende effekt, når man lader tankerne drive med strømmen.

beboermagasinet BoDanmark

Sovs og kartofler styrker naboskabet Det er blevet til flere hilsener hen over hækkene i Sjælsø Vænge, efter at man har indført en månedlig fællesspisning i afdelingen. Den samler nemlig boligområdets beboere socialt og styrker samtidigt naboskabet. Traditionen, der i gennemsnit trækker 25 beboere til bordene, opstod i forbindelse med en naboskabsundersøgelse i 2010. Her efterlyste beboerne et mere socialt samvær på tværs af matriklerne og tog efterfølgende selv initiativ til en fællesspisningsordning, hvilket afdelingsformand Jette Hansen glæder sig over. – Det var vigtigt, for det var et ønske, de blev klar over efter naboskabsundersøgelsen. Den viste sig at være rigtig god for os, for vi havde altid tænkt, at vi var for forskellige til den slags – men det viste sig, at det var vi slet ikke. Der bliver snakket på kryds og tværs, og beboere, der ikke ville tale sammen normalt, får mulighed for at gøre det nu. Det er godt for naboskabet, når man føler sig som en del af fællesskabet, fortæller Jette Hansen. Arbejdet i køkkenet og den efterfølgende oprydning går på skift i grupper blandt beboerne. Det betyder, at man kan mødes i en afslappende atmosfære, hvor det eneste, man skal tænke på, er at medbringe drikkevarer og så nyde naboernes selskab. Har I lyst til at få lavet en naboskabsundersøgelse i jeres afdeling, kan I kontakte Boligkontorets udviklingschef, Katja Adelhøj Lindblad, på kli@bdk.dk

Foto: Peter Elmholt

Af chefjurist Bjarne Nigaard bjn@bdk.dk

Juridisk brevkasse

Hej Bjarne Nigaard! Jeg har med stor interesse læst dine svar i bladet. Det har fået mig til at stille et spørgsmål, som jeg håber du venligst vil svare på. Vi er i mit boligområde løbet ind i et spørgsmål om beboerdemokrati, idet der ved et afholdt beboermøde blev stemt for et forslag, der endte med ja. Det er nu her et ca. halvt år efter blevet forkastet af afdelingsbestyrelsen, har denne magt til dette? De berørte beboere og undertegnede vil sætte stor pris på, om du kan give et juridisk svar på dette Med venlig hilsen og på forhånd tak En beboer i B2

Hej Bjarne Jeg har et spørgsmål på vegne af flere beboere her i afdelingen vedrørende carport Nogle beboere i vores afdeling har haft carport i flere år, og nu har de fået en kassebil, som ikke kan være i carporten. Manden har en motorcykel, som dog er opmagasineret et andet sted. Må beboeren gerne låne sin carport ud til anden beboer fra oktober til april måned? Jeg mener ikke at man må iht. lejeloven (hvis carport går under denne lov). Det skal lige siges, at vi har en lang venteliste på carportene. Med venlig hilsen P

Kære H. Tak for din henvendelse. Afdelingsmødet/beboermødet er højeste myndighed i afdelingen, og en beslutning herfra kan under normale omstændigheder ikke omgøres af andre end afdelingsmødet selv, eller af en ’højere’ myndighed, dvs. organisationsbestyrelsen, repræsentantskabet eller det kommunale tilsyn. Hvis således afdelingsbestyrelsen uden saglig grund går imod en vedtagelse, står den under ansvar herfor overfor afdelingsmødet. Måtte afdelingsbestyrelsen mene, at der i den mellemliggende periode nu er et andet flertal for en anden beslutning, bør bestyrelsen ikke blot selv ændre afgørelsen, men indkalde til ekstraordinært afdelingsmøde for evt. at få sagen prøvet. Som jeg skriver indledningsvist: Sådan er det normalt. Jeg kender ikke den konkrete sag i detaljer, og der kan derfor være både saglige og gode grunde til bestyrelsens ageren, eller der kan være det modsatte. Men ovennævnte er udgangspunktet i forhold til almenloven. Jeg håber dette kan hjælpe dig/jer lidt videre. Med venlig hilsen Bjarne Nigaard

Hej P. Jeg forstår spørgsmålet sådan, at lejer af carporten muligvis viderefremlejer carporten til en anden... Fremleje af dele af det lejede, der ikke er til beboelse, kan kun ske efter forudgående tilladelse fra udlejer. Derimod er udlån en anden sag.... Hvis man alene udlåner noget af det, man selv betaler for, til andre, så skal den fortsatte brug være i overensstemmelse med den lejeaftale man har indgået. Hvis det således er en betingelse, at det er ens eget køretøj der benytter carporten, skal dette forhold fortsat opfyldes. Om det er en betingelse, afhænger af ordlyden i den oprindeligt indgåede lejeaftale. Endvidere skal enhver brug respektere god skik og orden, som hvis det var lejer selv, der benyttede carporten. Jeg håber det afklarer sagen lidt mere for dig? Med venlig hilsen Bjarne Nigaard

beboermagasinet BoDanmark

Ambassadøren havde hørt om Projekt Højvang i Skanderborg og “inviteret sig selv”, som hun sagde. Her modtages hun med flag og børnehilsner.

Kolde næser og varme da Projekt Højvang fik Den amerikanske ambassadør var begejstret, da hun mødte ildsjælene i Skanderborgs integrationsprojekt. Rapport fra den dag, da der blev sat fokus på et boligområde og dets indsats for venskab og fælleskab på tværs af kulturer Af Kurt Balle Jensen. Foto: Jørgen Ploug.

Det er en frysende februardag. Børnehavebørnene fra De Røde Løver står klar med danske og amerikanske flag, og inden for i beboerhuset sidder folk og venter spændt. Blandt dem, der venter, er forretningsfører Alfred Larsen fra Midtjysk Boligselskab. Han sidder i styregruppen for Projekt Højvang, og det er dette projekt, der denne kolde dag venter fine gæster: den amerikanske ambassadør Laurie S. Fulton med følge. Skanderborg Kommunes borgmester, Jørgen Gaarde, er allerede ankommet. – Det er et godt besøg. Det er med til at sætte fokus på projektet, og det er vigtigt. Vi skulle have kørt Projekt Højvang frem til december i år, men nu har vi fået bevilget midler til at fortsætte yderligere fire år, siger Alfred Larsen,

beboermagasinet BoDanmark

mens han ser hen mod døren. Hvornår sker der noget? Det gør der præcis klokken 11.30. Da kommer den mørke Cadillac glidende, og ud stiger den amerikanske ambassadør Laurie S. Fulton iført rød frakke og stort smil. Hun får blomster og hilser både på de officielle repræsentanter fra Projekt Højvang og nogle af de børn, der står og venter. Den smukke svane Der er varmt inde i beboerhusets sal, hvor mange beboere er mødt frem. Talerstolen er smykket med et amerikansk og et dansk flag, og på væggene er der børnetegninger og kunst. Men det er ikke kun radiatorerne, der giver varme. Projekt Højvang er et varmt projekt, der handler om god

Så er der musik og forskellige indslag: Børn fra Musikskoleholdet spillet “Stille nu”, og repræsentanter fra slankeklub, pigeklub, kvindesvømning, Højvangens unge samt bydelsmødrene er efter tur oppe og fortælle om alt det, de får ud af at deltage i projektets aktiviteter. Der er mange nationaliteter, mange kulturer repræsenteret. Men de er fælles om at glæde sig over et projekt, der samler på tværs og skaber venskaber. Det er varme og en følelse af at høre sammen, der præger hele stemningen, og gæsternes smil bliver større og større. Her er rart at være.

hje rter fint besøg integration og om fælleskab og venskaber på tværs af kulturer. Alt det fortæller de to projektledere, Louise Buch Viftrup og Peter Gregersen om, da ambassadøren er blevet bænket ved siden af borgmesteren. De to projektledere siger, at der skal skabes “space”, rum for samvær. Ressourcerne skal findes frem hos de enkelte og bruges i fællesskab. Og de fortæller, at projektet er godt i gang med at forandre Højvangen fra at være den grimme ælling til at blive en smuk svane. Alle ved, hvad de mener: Et tidligere noget belastet boligkvarter løftes til at blive et lokalsamfund, hvor der er godt at være. Samhørighed Så er ambassadøren på talerstolen. Hun kender udmærket eventyret om den grimme ælling. Ikke kun fordi hendes morfar var dansker og indvandrer i USA, nej, dette eventyr kender alle amerikanske børn. Hun fortæller om de indvandrere, der har gjort USA til det land, det er i dag, og hun udtrykker sin beundring for de indvandrere, der på samme måde kommer til Danmark og starter på et nyt liv.

Hyldest til livet – Man kan fornemme begejstringen over at kunne stille sig op og fortælle om dette projekt, og det er noget af det gode ved dette besøg: Det giver stolthed over at være med i projektets aktiviteter, siger næstformand i Midtjysk Boligselskab, Bente Kristensen, der også er medlem af styregruppen. Og der er ingen tvivl om, at hun har ret: Stoltheden over at være en del af noget, som den amerikanske ambassadør selv havde ønsket at komme og se, lyser ud af ansigterne. Programmet slutter med to unges rap-nummer, Drop Selvmord. Det er Mikkel Hammershøj og Matoleyo Birunga, der optræder, og rytmerne og ordene skærer gennem lokalet som en hyldest til kampen for at skabe det gode liv, også når det ser sort ud. Bagefter har ambassadøren lige tid til at møde pressen, der er mødt op i stort tal. Men det er ikke let, for mange børn og unge trænges om gæsten og vil fotograferes sammen med hende. Laurie S. Fulton tager det hele med et smil: – Det har været en stor oplevelse. Tag for eksempel Neighbourhood Mothers, der skaber fælleskab blandt bydelens mødre. Det er jo et fantastisk initiativ, for vi vil jo alle det samme, uanset hvor vi kommer fra: Skabe de bedste betingelser for vore børn, siger ambassadøren, før hun igen bliver afbrudt af børn, der vil fotograferes sammen med hende. – Ja, og så bare det at møde alle disse helt vidunderlige børn, smiler gæsten og stiller beredvilligt op foran fotograferende mobiltelefoner. Det kan godt ske, der er koldt derude. Men herinde er der masser af varme mellem mennesker i en kold tid.

Fakta Projekt Højvang er et samarbejde mellem Midtjysk Boligselskab og Skanderborg Andelsboligforening, og det støttes af Landsbyggefonden og Skanderborg Kommune.

beboermagasinet BoDanmark

Rundt om BoDanmark Glæd dig til efteråret!

fra BoDK 68 Vindere af “Sandheden om sundhed”: Eva M. Mouritzen, Ribe Boligforening Mette Nørris Borved, Boligselskabet Sct. Jørgen Foto: Weber

Her vil du nemlig kunne opleve vores nye kampagne, hvor Boligkontoret sætter fokus på alle de muligheder, vi sammen kan skabe i din boligforening. Måske er en af dem netop det, du drømmer om! Hold øje med kampagnen “Lej dig til mulighederne” – vi kommer til en by nær dig.

Konkurrencevindere

Berit Holmqvist, Boligselskabet Rådhusdammen Erna Rasmussen, Nordvestfyns Boligforening Tove Sørensen, Sakskøbing Boligselskab Thomas Kristensen, Midtjysk Boligselskab Susanne Boel, Boligselskabet Birkebo Jacob O. Nielsen, Boligselskabet Kolding Bodil Andersen, Gl. Holte Boligselskab Jette Andersen, Boligselskabet Birkebo Vindere af Jacob Jensen Vækkeur: Grethe Rose Petersen, Hejrevangens Boligselskab Anja Sick Svendsen, Boligselskabet Sct. Jørgen Egon Carlsen, Boligselskabet Sct. Jørgen Hanne Vestbo Doktor, Midtjysk Boligselskab Benny Larsen, Boligselskabet Nordkysten Erna K Hansen, Lillerød Boligforening

Konkurrence

Vind en Weber Smokey Joe

En kuglegrill i ”lillebror-format”, der med sine 37 cm i diameter gør det muligt at lave lækre grillretter alverdens steder. Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: bodanmark@bdk.dk og skrive “Weber” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, Att. Mette Kramshøj Flinker. Besvarelserne skal være fremme senest den 28. september. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDanmark. Navn: Adresse: Boligorganisation: Telefonnummer:

beboermagasinet BoDanmark

Frivillighedscirklen DelTAgeren • Tid: Lavt timeforbrug eller en enkelt dag • Ansvar: Lidt • indflydelse: Lidt • Hvad skal man kunne: Ingen specifik viden

TovHolDeren • Tid: Højt timeforbrug i et projekt eller i en kortere periode • Ansvar: Medium • indflydelse: På opgaveniveau • Hvad skal man kunne: Noget viden

Den kernefrivillige • Tid: Højt timeforbrug i et projekt eller i en lang periode • Ansvar: Højt • indflydelse: På afdelingsniveau • Hvad skal man kunne: Meget og specifik viden

len

Frivillighedscirk

DelTAgeren ug eller en • Tid: Lavt timeforbr enkelt dag • Ansvar: Lidt • indflydelse: Lidtkunne: Ingen man • Hvad skal specifik viden

projekTeT

“SpeciAliSTen”ve • Tid: Kor ttids opga • Ansvar: Lidt nger af opgaven • indflydelse: Afhæ boere, man kunne: Be ing • Hvad skal iden omkr der har en specifik v ingen noget, som boligforen arbejder med

TovHolDeren ug i et projekt • Tid: Højt timeforbr iode eller i en kortere per • Ansvar: Medium gaveniveau • indflydelse: På op get viden man kunne: No • Hvad skal

ivillige Den kernefr ug i et projekt • Tid: Højt timeforbr eller i en lang periode • Ansvar: Højt elingsniveau • indflydelse: På afd Meget man kunne: • Hvad skal og specifik viden

hedscirklen

Frivillig

frivillige

er en DelTageren • Tid: Lavt timeforbrug ell enkelt dag • Ansvar: Lidt gen • Indflydelse: Lidt • Hvad skal man kunne: In specifik viden

opgAver projekTeT

”SpecialiSTen” • Tid: Kort tids opgave opgaven • Ansvar: Lidt boere, • Indflydelse: Afhænger af mkring • Hvad skal man kunne: Be n der har en specifik viden o noget, som boligforeninge arbejder med.

t projekt TovholDeren • Tid: Højt timeforbrug i e eller i en kortere periode veau • Ansvar: Medium get viden • Indflydelse: På opgaveni • Hvad skal man kunne: No

t projekt Den kernefrivillige • Tid: Højt timeforbrug i e eller i en lang periode niveau • Ansvar: Højt eget og • Indflydelse: På afdelings • Hvad skal man kunne: M specifik viden

frivillige opgaver

scirklen

Frivillighed

projekTeT

Deltageren • tid: Lavt timeforbrug eller en enkelt dag • Ansvar: Lidt • Indflydelse: Lidt • Hvad skal man kunne: Ingen specifik viden

tovholDeren • tid: Højt timeforbrug i et projekt eller i en kortere periode • Ansvar: Medium • Indflydelse: På opgaveniveau • Hvad skal man kunne: Noget viden

kerneFrivillige Den • tid: Højt timeforbrug i et projekt eller i en lang periode • Ansvar: Højt • Indflydelse: På afdelings niveau • Hvad skal man kunne: Meget og specifik viden

Frivillige

oPgaver

Projektet

Denne

plakaT

dictumst. sce quis lectus quis sem platea habitasse In hac s facilisis nisl vitae nibh. non dolor. Fusce lorem sodales orci. Suspendlacus. mattis Proin mollis Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fu facilisis nonummy. lacinia felis, quis euismod mauarcu. Quisque euismod Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecena Proin vel est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam Nunc adipiscing isse potenti.

SåDan

brugerDu

bibendum, velit in venenatis viverra, tellus ligula dignissim ris tellus ut urna.

plAkAT Du Denne kort titel og lav en SåDAn bruger projektet en p nederst. Giv

ver og skriv dem o de tre bokse r, er projektets opga Udfyld først e over de persone til venstre). Defin en herefter en list beskrivelse (boks oks i midten). Lav et (boks til højre). ånd med i projekt – store som små (b m i frivillighedsesse for give en h placér hver af de som har vist inter t gælder om at få e på en post-it og pgave kræver. De Skriv hver opgav der passer bedst vad den enkelte o et på den person, cirklen alt efter, h lacér til sidst navn alle cirkler i spil. P “Frivilligheds- e opgave. 4-5 i pjecen til den pågældend et” på side ere. afdelingens bebo Brug evt. “kompetencekort ivillighed r et overblik over under Beboer – Fr cirklen”, som give .boligkontoret.dk Læs mere på www

SåDAn bruger Du Denne plAkAT Udfyld først de tre bokse nederst. Giv projektet en titel og lav en kort beskrivelse (boks til venstre). Definer projektets opgaver og skriv dem op – store som små (boks i midten). Lav en herefter en liste over de personer, som har vist interesse for give en hånd med i projektet (boks til højre). Skriv hver opgave på en post-it og placér hver af dem i frivillighedscirklen alt efter, hvad den enkelte opgave kræver. Det gælder om at få alle cirkler i spil. Placér til sidst navnet på den person, der passer bedst til den pågældende opgave. Brug evt. “kompetencekortet” på side 4-5 i pjecen “Frivilligheds- cirklen”, som giver et overblik over afdelingens beboere. Læs mere på www.boligkontoret.dk under Beboer – Frivillighed

opgAver

frivillige

Boligkontoret Danmark – din boligadministration Skriv dig op til en bolig hos os

Opskrivning til boliger og betaling til ventelisten kan ske på vores hjemmesider: www.boligkontoret.dk og www.ledigeboliger.dk. For boliger i Viborg området www.boviborg.dk. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer

Afdelingskontoret Viborg Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg – Kjellerup Brovej 18 – 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 72 post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk Afdelingskontoret Skanderborg Poul la Coursvej 27 – 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74 skanderborg@bdk.dk Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv. 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25 (Ingen udlejning)

Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A – 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03 alleroed@bdk.dk

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal – 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01 holte@bdk.dk

Afdelingskontoret Helsingør Fabriksvej 8 C – 3000 Helsingør Telefon 49 26 66 44 – Fax 49 26 66 77 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 - 2100 København Ø Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 – 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 27 ribe@bdk.dk

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 – 4990 Sakskøbing Telefon 54 70 29 50 – Fax 54 70 29 51 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding C.F. Tietgensvej 1C 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Axeltorv 18 4900 Nakskov Tlf. 54 91 09 10 – Fax 54 91 09 19 nakskov@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holstedboligforening@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse Østervej 17 4640 Fakse Tlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25 fakse@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81 fyn@bdk.dk