BoDK by Boligkontoret Danmark

#72 • august 2013

BoDK beboermagasinet BoDanmark fra Boligkontoret Danmark

Boligkontorets boliger

Læs mere på side 22

En måneds gratis husleje Side 42

Erann DD – vælg din lyd i livet

På side 8

Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør

Eva Rastén Skribenter

Mette Kramshøj Flinker

Anders Juel Hansen Grafisk Design www.prik.dk Tryk Stibo Graphic A/S Oplag

Kære beboer Naboernes’ stemmer der summer udenfor en sen aftentime; lydtæppet af fugle der kvidrer løs om morgenen og plæneklipperne der kommer i omdrejninger op ad dagen. Sommerens mangfoldige lyde har været i mine ører et par måneder, og nu er efterårets susende blæst på vej. Lyde og vibrationer fra lyd påvirker os mere, end vi måske tror. Tænk bare på alle de følelser eller minder et par toner fra en sang kan frembringe i os. Det handler dette nummer af BoDK om – at vi skal vælge vores egen lyd i livet.

28.400 eksemplarer Udgivet: 12. august 2013 Ansvarshavende

I alle vores boliger emmer det af lyd – lyden af liv og glæde og nogen gange bare støj. Her i bladet kan du få nogle gode tips til, hvordan du kan reducere støjen og forbedre akustikken i dit hjem.

Adm. dir. Michael Demsitz Denne tryksag er CO2–neutral Tryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)

Jeg håber du vil benytte lejligheden til at høre og læse om det sidste nye, der sker i boligområderne rundt i Danmark. Vi byder velkommen til BoDK’s nye læsere Boligselskabet Strandparken i Dragør, vi får historien om hvordan Mr. Almennyttig gav skideballe til Klaus Riskær – og vi tager en tur rundt i landet og kigger på de mange parcel- og rækkehuse Boligkontoret Danmark administrerer. Variationen i alder, byggestil og beliggenhed er slående. Vi høres ved og god læselyst Lisbet Riis Formand for Boligkontoret Danmark

NOR DI

MILJØMÆR ING KN

Tr y k s a g 1 6

Indhold

8 22

ARTIKLER Et trygt spor ud i fremtiden side 6 Vælg din lyd i livet side 8 Så kør dog ordentligt side 18 Før og efter klang… side 36 Vindere af en måneds husleje side 42 Tænk hvis alt i verden var helt stille side 44

Reportager Boligkontorets boliger side 22 På tur med Lej dig til muligheder side 32

Nyheder fra Boligkontoret BoDanmarkRundt side 4, 16, 30, 40, 49 Juridisk brevkasse side 47 Besøg www.lejdigtilmuligheder.dk side 48

Inspiration Har du hørt om… side 38

Postkort lige til at klippe ud side 51

Konkurrencer Vind en CD med Erann DD side 15 Vind en cd eller gavekort til Itunes/Fona side 50

BoDanmarkRundt Unge til bestyrelsen efterlyses Hvor er de henne, de unge, der vil vælges til afdelingsbestyrelsen eller være aktive i deres boligområde? Det er sjældent, at unge under 35 år er med i bestyrelsesarbejdet – bestyrelsernes aldersgennemsnit stiger støt, år efter år og generationsskiftet er udsat på ubestemt tid. Hvad kan der gøres ved det? Det har Boligkontoret fået en million kroner af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til at undersøge. Med andre ord, hvad skal der til for at engagere unge i boligområdet? Det skal afprøves i forsøgsprojekter, der skal munde ud i en samling af ideer og forslag til at gøre beboerarbejdet attraktivt for unge. En større spørgeskemaundersøgelse blandt alle beboere mellem 18 og 34 år i almene boliger er blevet gennemført og danner baggrund for interviews med udvalgte unge beboere, og herefter starter forsøgene i boligafdelingerne.

Få tilskud til håndværkeren Skal du have en maler til at ordne din bolig? Eller køber du nyt køkken og betaler af egen lomme? Så kan du måske få tilskud til lønudgiften. Det sker i form af et skattefradrag (servicefradrag) på op til 15.000 kr. Særligt i to situationer kan du få glæde af fradraget: 1. Når du vil istandsætte og selv har pligt til at vedligeholde boligen (A-ordning) og derfor selv skal betale. 2. Ved modernisering som du selv betaler. Ved fraflytning i en bolig med A-ordning, kan du også opnå fradraget, men det er besværligt. Det kræver, at istandsættelsen udføres, inden du flytter, og du selv betaler håndværkeren. Arbejdet må ikke ske i den sædvanlige istandsættelsesperiode efter du er flyttet. I alle tilfælde gælder at du selv skal betale håndværkeren, og selv søge om fradraget hos SKAT og sikre dig, at dit arbejde er omfattet af SKAT’s liste med servicefradrag. Er du sommerhusejer har du også mulighed for fradraget. Du kan søge i 2013 og 2014. Du kan også få skattefradrag til rengøring, havearbejde og anden service. Læs mere på www.skat.dk – se under borger/fradrag.

beboermagasinet BoDanmark

Højt til loftet

Elegante rækkehuse påtegnebrættet

Forvandling af Riddersborgparkens etageboliger skaber haveby i Nakskov. AF Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

Tegnestuen Arkitema satte sig på arkitektkonkurrencen om at omdanne Riddersborgparken med et nytænkende projekt. Dommerkomiteen kalder skitseprojektet med rækkehuse – nogle i forskudt plan – for “meget overbevisende”. De gennemlyste rækkehuse med ovenlys, hvor der er åbnet til kip i køkken/alrummet, danner rammen om en ny, åben bebyggelse. Inspirationen er hentet fra den gamle engelske haveby med vægt på det sociale liv i grønne omgivelser. Opskrivningen er startet Riddersborgparkens etageblokke med 326 boliger bliver revet ned, så kun murene til 104 nye rækkehuse står tilbage. Herfra bygges rækkehusene, der får køkkenet centralt placeret i boligen. Vinderprojektet blev den 29. maj præsenteret på et beboermøde i Nakskov, hvor boligsøgende og naboer var

inviteret med. Projektet har skabt stor interesse og med en meget konkurrencedygtig husleje på omring 6.700 kr. for et 4-rums rækkehus med egen have, var flere boligsøgende på mødet klar til at skrive sig op til de nye rækkehuse. Landsbyggefonden sikrer lav husleje Riddersborgparken er fra 1970’erne og har i en årrække haft vanskeligt ved at udleje etageboligerne, der har trængt til modernisering. Lolland er ramt af fraflytning, og der er udarbejdet en helhedsplan for at fremtidssikre bebyggelsen og reducere antallet af boliger. Nedrivningen og ombygningen løber op i 350 millioner kroner, og det er Landsbyggefonden, der sikrer den favorable husleje ved at sørge for støttede lån til 250 millioner kroner og en årlig huslejestøtte på 10 millioner kroner de første ti år. De nye rækkehuse er færdige ved udgangen af 2015 og Riddersborgparken kan følges på www.ridderborgsparken.dk.

beboermagasinet BoDanmark

Et trygt spor

ud i fremtiden Containere, cowboybukser og champagnepropper. Sikkert ikke materialer du plejer at forbinde med huse og byggeri, men et byggeprojekt, der hedder “upcycling”, går netop ud på at genbruge materialer, så de bliver mere værd. En tydelig indikation af, at udviklingen går stærkt, og det gælder om at være på forkant, når vi skal lægge sporene til fremtiden og sikre vores boligområde. Af Eva Rastén, evr@bdk.dk Foto Colourbox

Forestil dig at et team af professionelle rådgivere gennemgik dit liv. Fortalte dig hvilke valg, der ville være kloge at foretage nu, for at du er bedst klædt på til fremtiden. At det vil være smart at købe et par bukser to størrelser større, end du plejer, og at du samtidig bør investere i en cykel, for så passer bukserne også om fem år, og det vil der være god økonomi i. Alle dine behov, ønsker og finanser bliver betragtet udefra, vurderet og analyseret, og bagefter kommer der en bog til dig med inspiration og forslag til, hvordan dine ønsker kan blive indfriet.

Det er hvad en fremtidssikringsanalyse kan gøre for dit boligområde. Eksempelvis kan den indeholde de kommunale prognoser, der fortæller, at den kommune, du bor i, fremover vil

beboermagasinet BoDanmark

opleve et boom af børnefamilier. Børnefamilier betyder et behov for store boliger med mange rum. Et behov der kan imødekommes ved at sammenlægge lejligheder, og samtidig vil der være god økonomi i at få renoveret badeværelserne. Boligerne bliver “upcycled” – gjort mere tidssvarende. Det kan være, at de prognoser ligger i god tråd med de ønsker, der allerede er i boligafdelingen, og analysen giver et bud på, hvordan ønskerne kan blive indfriet, og hvornår det vil være smart at gøre det. Få fremtiden sat på skinner En fremtidssikring indeholder en grundig 360 graders vurdering af din boligafdelings unikke udfordringer. Beboere, afdelingsbestyrelser, fraflyttere og driftsfolk får mulighed for at besvare spørgeskemaer. Kommunale statistikker og prognoser bliver gennemgået sammen med tilstandsrap-

porter, energiforbrug og meget andet. En prioriteret ønskeliste bliver sat i forhold til økonomien og huslejen i afdelingen og i forhold til udviklingen i lokalområdet og samfundet. I et inspirationskatalog samles forslag til, hvordan boligafdelingens fremtid bliver sat på skinner, beslutningerne træffes og så kører toget. Vil du vide mere om fremtidssikring så kontakt Maria Jensen, maj@boligkontoret.dk fra Boligkontoret Danmarks byggeafdeling.

en tur i helikopteren Afdelingskontoret i Holte udlejer og administrerer boligerne i Buskehøj i Gl. Holte. Her mener man, at fremtidssikringsanalysen er en god forsikring for, at boligerne også er tidssvarende og efterspurgte i fremtiden. – Det er godt med helikopter-perspektivet for at få overblikket og at få gennemanalyseret afdelingen fra den ene, anden og tredje side. At få udviklingen i boligafdelingen tilpasset behovet i området i forhold til standard, størrelse og beboersammensætning, fortæller Per Lykke, forretningsfører fra afdelingskontoret i Holte.

Fremtidssikring i Buskehøj Benta Gunnlögsson bor i Buskehøj i Gl. Holte i Nordsjælland, og som hun selv siger – “Jeg elsker at bo her. Bygningerne er 100 år gamle, bevaringsværdige arbejderboliger. Her er 84 lejligheder, som alle er vidt forskellige, og som er ca. 40-80 m2 store med have. I forbindelse med den kommende renovering har man talt om at lægge lejligheder sammen, men egentlig vil det også bare være rart, at stand og størrelse bliver tidssvarende”. Benta er næstformand i afdelingsbestyrelsen og fortæller, at der er kommet rapporter om bygningernes tilstand, og der har været spørgeskemaundersøgelse blandt beboere og afdelingsbestyrelse, der nu er ved at blive bearbejdet hos Boligkontorets byggeafdeling. Endelig fortæller Benta, at Boligkontoret også har haft en gennemgang af økonomien med kommunen for at sikre, at huslejen ikke stiger eksplosivt.

beboermagasinet BoDanmark

VÆLG

DIN LYD I LIVET

Et interview med musikeren Erann DD starter med fuglefløjt og en stille hvislen i bladene omkring Charlottenlund Slotspark. Herefter følger klirren af glas og lyden af kaffe, der hældes i kopper, i skyggen af en parasol i den lille gårdhave bag travbanen. Der er strømme af vellyd og sommer som indledning til den snak, der ikke kun kommer til at handle om lyd – men også om toner, klange og harmonier – og modet til at vælge sin vej. Af Mette Kramshøj Flinker Foto Lizette Mikkelsen

beboermagasinet BoDanmark

Hvad betyder lyd for dig? Man kan sige, at jeg som musiker lever af lyd – og derfor skal lyden omkring mig, hvor jeg bor – og også arbejder – være i orden. Men det er jo ikke alle boliger, hvor designet lige hænger sammen med god lyd! Så inden vi taler om lyd på et teknisk plan, er det vigtigt at sige, at jeg som musiker har lige så meget brug for, at mit hjem er hyggeligt. At der er rart at være – for det er der, musikken starter. Men faktisk

beboermagasinet BoDanmark

er en god lyd med til at skabe et hyggeligt rum – et rum hvor man kan tale sammen – men også et rum, hvor man kan arbejde kreativt med lyden. Det handler om at få lyden dæmpet og fordelt i rummet – så den for eksempel ikke bliver kastet tilbage fra en hård væg. Hvis man går meget op i lyd, kan man købe sig fattig i den slags – men der findes også simple måder at gøre det på, så hvis

man er lidt nørdet, kan man lave sine egne “diffusorer”, som det hedder. For eksempel ved at lave en slags puder af isolering og stof og hænge dem op på væggene. Hvordan arbejder du med din egen lyd? Jeg arbejder først og fremmest med

hjertet! Jeg ved hvilken lyd-stil, jeg vil have og arbejder mig hen mod det. Der er flere faser i vellyd. Jeg laver alle mine sange med en guitar, og alle mine sange indspilles “naturligt” – altså alle instrumenter bliver spillet, der er ikke nogen maskiner, hvor man bare skal trykke på en knap. Min musik kræver på den måde, at man kan spille på instrumentet. Det giver en naturlig lyd – eller organisk om du vil. Og denne lyd

skal så bearbejdes. Det er sådan en plade, jeg er ved at lave lige nu. Og du producerer den selv? Ja, det gør jeg – sammen med min ven, Kjeld Wennick – også kaldet Plyt. Han er en legende på sit område – og den eneste jeg vil lave det her med. Han går meget op i lyd og ved præcis, hvordan vi får det derhen, hvor det

skal være. Det er en meget stor fornøjelse at være i det samarbejde. Det handler om at finde sjælen i lyden – så den udtrykker det, du er. Så den er i harmoni med det, du er. Det skal hænge sammen. Ellers giver det ikke mening. Har du altid villet netop det udtryk – eller har det været del af en proces? Det er en lang proces, der tager mange år – og mange plader – at finde ud af. Det kan godt give nogle smæk en gang i mellem – og være lidt to skridt frem og

ét tilbage. Alligevel er det vigtigt at eksperimentere, prøve sig frem, at være nysgerrig og åben – men på et tidspunkt skal man også lande et sted. På et tidspunkt skal man foretage et valg. Hvor er du henne i den proces lige nu? Jeg er rigtig godt i gang med at være der – lige dér hvor jeg skal være. Jeg har ikke så travlt med at nå et eller andet. Godt nok farer jeg rundt, og

Richard har et fantastisk studie i Søborg – og har viet sit liv til lyd. Hans studie er blandt andet indrettet med meget træ, der giver en varm lyd – og “puderne”, som han bruger til at lave den lyd, han vil have, har hans mor syet!

beboermagasinet BoDanmark

min kalender er fyldt op – men jeg ved, hvad jeg vil, og hvor jeg skal hen – jeg er ikke så søgende mere. Og det får mig til at føle mig meget privilegeret. Der er nogen, der aldrig bliver helt tilfredse med det, de laver. Nogen, der næsten styrer sig selv ud fra “det, de mangler”. Dér tror jeg, det handler om at kunne føle og være i det man laver – ikke om andre kan lide det eller ej. Så bliver man aldrig selv tilfreds. Hvordan vil du så beskrive dér, hvor du er landet – det, der er din vellyd? Organisk, som jeg nævnte før, er et ord, der beskriver den meget godt. Jeg er til det naturlige – det analoge. Det er det, der virker rigtigt for mig. I studiet går vi efter at skabe en blød og varm lyd, en passioneret lyd. Man skal mærke, at det lever. Det er noget med at føle sig frem og hele tiden være

beboermagasinet BoDanmark

til stede i øjeblikket – det er dér musikken bliver skabt. Jeg er føleren – ikke teoretikeren – så jeg kan bedst beskrive det på den måde. Derfor har jeg også brug for teknikeren – nørden om du vil – som kan levere de omgivelser, der skal til for at omdanne netop de øjeblikke til konkrete optagelser. Og denne nørd er Richard. Han har et fantastisk studie i Søborg – og har viet sit liv til lyd. Han ved præcis, hvordan han vil have det. Hans studie er blandt andet indrettet med meget træ, der giver en varm lyd – og “puderne”, som han bruger til at lave den lyd, han vil have, har hans mor syet! Det er den slags, man kan høre, når det bliver til musik. Der er passion i det.

Erann David Drori Erann David Drori er født i 1967 i en yeminittisk-jødisk familie i København. Han debuterede som sanger i funkbandet Zapp Zapp i 1992 og dannede duoen Drori-Hansen Furniture med gymnasiekammeraten Casper Hansen. Erann er gift med designeren Lizette Mikkelsen, med hvem han har børnene Samuel, Lea og Ella.

beboermagasinet BoDanmark

Erann David Drori Erann DD arbejder i øjeblikket på et nyt album, der vil udkomme i starten af 2014. Erann har tidlige udgivet: Still Believing (2000) Live (2000) That’s the Way for Me (2003) Erann (2006) Byen kalder (2009) Greatest Hits (2012) og For Their Friends (med Drori-Hansen Furniture, 1995) Family (Drori-Hansen Furniture, 1996) What Does Fish Is...? (Zapp Zapp, 1992) You Better Believe (Zapp Zapp,1993)

beboermagasinet BoDanmark

Lidt ligesom når man kan smage, at maden er lavet “med kærlighed” Ja. Det er også derfor jeg foretrækker, at de mennesker, jeg indspiller med, er mine bedste venner. Det giver en loyal plade! En plade, der har lyden af venskab i sig. Du kan altid mærke, om det er ægte, om der er hjerte i det. Og det kan folk også, når de lytter til det. Det er en personlig ting at lave musik. Det er også derfor, at jeg foretrækker at tale om hele album – i stedet for enkeltstående hits. I et album kan alle aspekter komme med – jeg har, ligesom alle andre mennesker – mange facetter, og de skal have hver deres sang. Jeg savner faktisk, at folk fokuserer lige meget på hvert nummer på et album. For det er en helhed – en del af et flow, af en stemning. Hvilke stemninger – og følelser – er det, du gerne vil udtrykke? Jeg vil gerne udtrykke harmoni – og tro. At man kan

mærke, at jeg tror på det, jeg laver, at man kan mærke mig. Jeg vil være menneskets ven. Jeg elsker at finde ud af, hvad folk har i sig – hvad der er deres passion. Jeg har min egen passion i tilværelsen. Jeg har mit liv med Lizette, med mine børn. Det er dem, det hele handler om. Det er et valg – et af dem – først og fremmest at være en familie. Hvis børnene har det sjovt, så har vi det sjovt. Vi har travlt, ligesom alle andre. Men aldrig på bekostning af børnene – dér siger vi hellere “Når vi det ikke, så når vi det måske i morgen”. Det vigtigste er, at kernen er sund – så kører bussen! Er det din livsfilosofi – det du gerne vil give videre til andre? Det, jeg gerne vil give videre, handler meget om at vælge det rigtige. Find dit miljø, vær selektiv med tingene! Det hele skal hænge sammen – ellers opstår der mislyd. Man skal lade være med at beskæftige sig med noget, man ikke er glad for. Problemet er, at det kræver mod at vente på det rigtige. Og oceaner af tålmod-

ighed. Det gælder også kærligheden. Kærligheden har reddet mig – jeg var længe om at finde den rigtige – det krævede faktisk ret meget mod at vente. Men havde jeg ikke gjort det, havde jeg ikke fået Lizette! Min pointe er, at vi i Danmark har lidt for meget tendens til at vælge det trygge og sikre. Der er én, der hejser et flag, og så tager man det. Men der er flere flag! Vi er så gode til at hygge i Danmark, og det er rigtig dejligt. Men der mangler bare nogen gange modet til at tage nogle ekstra skridt – hoppe lidt ud af sig selv

eller væk fra den sikre vej. Vejen er god – men der er mange andre veje, der også er gode og spændende. Er vi for kedelige i Danmark? Vi er ikke kedelige. Vi mangler ikke kærlighed, vi mangler ikke humor – men jeg synes – for nu at følge Karen Blixens ord – at vi mangler noget mod. Vi nyder vores årstider, vores magelighed og vores tryghed. Vi har ikke bomber, der falder ned om ørerne på os. Men alligevel glemmer vi at turde.

Selvom vi har så lidt at frygte i forhold til så mange i resten af verden. Ved du, hvad folk siger om Danmark i andre lande? At Danmark er perfekt. Hvis bare alle steder var som Danmark, ville der ingen problemer være! Jeg er meget glad for at jeg er født i Danmark! – men alle danskere burde virkelig værdsætte, hvor mange muligheder vi har. Bare det at gå på biblioteket – man kan hurtigt glemme den slags. Og med al den tryghed og hygge, glemmer vi også det der med

at vove lidt – satse lidt i livet. Det med at følge sin intuition er noget svært og noget farligt. Men du skal ikke spilde dine chancer, bare fordi du skal hygge – du skal være modig nok til at tro, at “det her” – uventede, svære eller tålmodighedskrævende – er den rigtige investering. Hvad ville dit råd være til andre? Vi skal spørge os selv – “Hvad tror du egentlig på?”. Det tror jeg, danskerne har brug for – for at turde noget mere. Vi gemmer os i hygge og forkæler os med de ting, vi er vant til. Det er det, jeg kalder

“forkælelsespinden”. Så prøver vi at reparere lidt på os selv en gang imellem. Men hvad er det egentlig, vi gør ved os selv? Det er ikke vellyd! I stedet bekymrer vi os om ting, som alligevel aldrig sker. Det er spild af tid – og tid er det kostbareste, vi har. Vi skal smide den der forkælelsespind væk – og så skal vi leve vores liv med 80% praksis og 20% kærlighed – hver dag. Lidt mindre hygge – lidt mere tro. Og masser af vellyd.

Konkurrence Vind en cd! Erann DD greatest hits Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og email til: bodanmark@bdk.dk og skrive “ERANN” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, Att. Eva Rastén. Besvarelserne skal være fremme senest den 24. september 2013. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDanmark. Navn: Adresse: Boligorganisation: Email:

beboermagasinet BoDanmark

BoDanmarkRundt Poppelvej, afdeling 8, ligger som eneste afdeling i Dragørs sydlige udkant med udsigt til Øresundsbroen og med direkte udgang til stranden.

Strandparken i Dragør Vil du bo tæt på København og alligevel i en lille by med hav og grønt omkring dig? Så er en bolig i Strandparken et godt bud. Af anders juel hansen, ajh@bdk.dk

Selskabets mange etage- og rækkehuse med store grønne områder ligger ikke langt fra strandengene sydvest for den gamle by i Dragør. I de smalle gader med fredede huse fra 1700- og 1800-tallet oplever man en særlig stemning, hvor man går lige ned til havnen, der i dag er et eftertragtet sted for lystbåde.

beboermagasinet BoDanmark

Vil have fællesskabets fordele Boligselskabet Strandparken har 604 boliger og var parat til at lade andre overtage administrationen. – Tiden er løbet fra, at boligselskaber på Strandparkens størrelse har egen administration. Vi vil gerne nyde godt af de fordele og den sikkerhed, fællesskabet i en stor bolig-

Hovedparten af Wiedergårdens 57 boliger udlejes som pensionistboliger.

Afdeling 4 på Rødtjørnen består af

Rækkehusene i Nordstrandparken ligger som eneste

Formand Søren

107 boliger i etagebyggeri til 2. sal.

afdeling i nærheden af stranden nord for den gamle

Keldorff, Boligselskabet

by i Dragør. Afdelingen består af 38 rækkehuse –

Strandparken.

heraf 9 pensionistboliger.

skifter til Boligkontoret administration giver, fortæller formanden, Søren Keldorff. Han ser også frem til, at administrationsomkostningerne kan nedsættes. – Boligkontoret kan levere en større effektivitet med bedre it-systemer og en større kompetence indenfor alle de områder, en moderne boligadministration skal håndtere. Digitaliseringen kan også udnyttes til bedre service, og vi glæder os til samarbejdet med en professionel administration, siger Søren Keldorff. Efter at selskabet havde indhentet flere tilbud på administration, valgte bestyrelsen og repræsentantskabet

Boligkontoret Danmark, der fra 1. juni 2013 overtog administrationen af selskabets boliger. Boligselskabet Strandparken Dragør er stiftet i 1958 og er Dragørs største boligselskab med 8 boligafdelinger. I Dragør udlejer Boligkontoret også boligerne i Dragør Andelsboligforening Engparken og DVB København – i alt 825 boliger med Strandparkens 604 boliger. Strandparken er tilknyttet Boligkontorets afdelingskontor i Holte. Se Strandparkens boliger på www.strandparken-dragoer.dk.

beboermagasinet BoDanmark

Så kør

beboermagasinet BoDanmark

dog ordentligt ! beboermagasinet BoDanmark

Blodtrykket stiger på de danske veje, for alle de andre kører som idioter. Det resulterer i tudende horn og løftede langemænd, men hvordan kan det være, at danskeren egentlig er så sur bag rattet? Af Mikkel Andersen • illustration: rasmus juul pedersen

fået et navn: Vejvrede – efter det amerikanske “Road Rage.” En undersøgelse fra 2006 foretaget af det Det Kriminalpræventive Råd viser, at hele 30 procent af danskerne følte sig udsat for medtrafikanternes vrede, og mange bilister og cyklister oplever, at vreden er voksende. Det viser en undersøgelse fra 2011 lavet af Politikens research i samarbejde med FDM og Dansk Cyklist Forbund.

Det er fyraften efter en lang, sej dag. Blodsukkeret er lavt, du er træt, og nu skal du bare hurtigst muligt hjem igennem myldretidstrafikken. Foran dig ligger en bilist, der konsekvent kører for langsomt, og bagved ligger en anden helt oppe i bagsmækken på dig. Du mærker, hvordan irritationen vokser, og det munder måske ud i, at du presser bilisterne omkring dig, signalerer unødigt med lygter og horn – og måske den midterste finger. Nogle bliver endda så tossede over andres kørsel, at de stiger ud af bilen for med en fysisk lektion at sætte medtrafikanterne ind i, hvordan man kører bil. Danskerne har ganske enkelt en kortere lunte i trafikken end andre steder, og fænomenet har ligefrem

beboermagasinet BoDanmark

Tænk, hvis det var din nabo Anette Jerup Jørgensen fra Cyklistforbundet med en Ph.d. i trafiksociologi fortæller, at vi ikke ligefrem skifter personlighed, når nøglen bliver sat i tændingen, men at vores karaktertræk bliver forstærket – også temperamentet. “Man er måske i dårligt humør og skal have noget vrede ud gennem ventilen, og så er det nemmere at råbe ad medtrafikanterne inde i bilen. Man kender dem ikke, så der er ikke så meget gensidig forståelse og empati i trafikken,” siger hun, “og det har jo ikke rigtig konsekvenser, når vi aldrig skal se dem igen og stå til ansvar for vores dårlige opførsel.” Anonymiteten er netop en af grundene til, at frustrationerne får frit løb i trafikken. Det forklarer Mette Møller, der er psykolog og trafikforsker ved DTU. “I sin bil er man – uden at man tænker over det – i sin egen kasse. Man kan derfor slippe afsted med meget råben, skrigen og pegen fingre, uden at man bliver irettesat. Derfor opfører man sig nok også noget mere ekstrovert i sin bil. Man skal ikke skal se folk

i øjnene, når man blinker med lyset og dytter ad dem. Man drøner hurtigt forbi og ser dem aldrig igen. Men man ville nok få lidt røde kinder, hvis man dyttede voldsomt ad en anden og opdagede, at det var ens nabo,” siger hun. Hun sammenligner med, at man for eksempel opfører sig anderledes i trafikken end i en kø i Netto. Her finder man sig i lidt mere, fordi man ikke er i sin beskyttede bobbel, men faktisk er ansigt til ansigt med dem, man står i kø med. Vejvrede er farlig Vrede avler vrede, og undersøgelser viser, at råber du selv i trafikken, er risikoen for at andre råber ad dig seks gange højere end normalt. Humøret smitter af på medtrafikanterne, og det kan være rigtig farligt, for det kommer til udtryk i kørslen. “Man kører nok lidt mere hasarderet, og her kan færdselsuheldene opstå. Man skønner, at en tredjedel af alle færdselsuheld i bil sker pga uopmærksomhed – det kan jo så fx være vejvrede. Man glemmer simpelthen at være opmærksom på trafikken, fordi man er optaget af, hvor store idioter alle de andre er,” fortæller Mette Møller. Og Anette Jerup Jørgensen uddyber: “Det er i den sindstilstand, man kommer ind i trafikken, at man oplever den. Man sætter sig ikke lige ned i en rundkreds og snakker om problemerne, og så er det lettere at dytte eller at råbe ad de andre. Og så vokser irritationerne i trafikken.” Udgangspunktet for humøret i trafikken er da heller ikke optimalt,

de 5 typiske trafikanter Trafikforskere har inddelt de vrede trafikanter i fem typiske typer. Kan du kende dig selv i nogen af nedenstående, kan du måske ændre dine dårlige trafikvaner.

Psykologens 3 råd til at blive gladere i trafikken 1. Skift fokus til det positive i trafikken. Glæden og friheden. At du kommer fremad. Forestil dig, at trafikken glider, og alle lysreguleringer skifter til grønt – kun for dig. Husk: Vrede avler vrede. 2. Inden du skriger idiot, så sæt dig i modpartens sted. Taler du også i mobiltelefon eller dummer dig i trafikken? 3. Vis overskud og bær over med idioterne. Får du fingeren, så send et smil tilbage.

• En undersøgelse fra 2008 foretaget af Det Krimi nalpræventive Råd viste at: • 24 % af de danske trafikanter har oplevet at blive råbt ad, få fingeren, blive truet af en medtrafikant, eller at få slag eller spark på sit køretøj. • Jyder har mindst risiko for at blive råbt ad eller få fingeren i trafikken. • 20% af trafikanterne i hovedstadsregionen har været udsat for vejvrede mod 7% i Midtjylland. • 16 % har oplevet at “få fingeren” • 13 % har oplevet tilråb • 3 - 4 % har oplevet at blive truet af en medtrafi kant. • Unge mænd er mest udsat for vejvrede. På anden pladsen kommer mænd over 40. På tredjepladsen kvinder under 40 og til sidst kvinder over 40 år.

Kilde: Politiken research i samarbejde med FDM og Dansk cyklistforbund. Samt Det Kriminalpræventive Råd.

Fakta om vejvrede:

fordi køreturen oftest er en praktisk transport, der skal bringe os fra punkt a til b – det er kort sagt spildtid, og alle, der kommer i vejen for os, kræver yderligere tid. Sådan beskriver trafikforsker Mette Møller de fleste danskeres opfattelse i trafikken. “Det kan man jo så tænke over, om du faktisk ville være ligeså irriteret i trafikken, hvis du havde masser af tid eller fx var på en hyggekøretur eller roadtrip. Så ville udgangspunktet være et helt andet,” siger hun og opfordrer til, at man tænker over sin sin egen opførsel i trafikken, før man gør de andre til idioter.

Fartbøllen: Målet er at komme hurtigt frem. Oplever fartbøllen, at andre trafikanter er i vejen, fx ved at overholde fartgrænserne, provokeres han, hvilket kan resultere i “vejvrede”. ’Trafiksheriffen’: Bliver ikke bare vred og sur over andre trafikanters regelbrud, men ser det som sin ret og pligt at dømme og afstraffe andre trafikanters afvigelser fra god færdselsetik. Konkurrence-trafikanten: Denne type trafikant forsøger at styrke selvværdet ved at konstruere små konkurrencesituationer under kørslen – fx om at nå først hen til næste vej- eller lyskryds. Den passiv-aggressive trafikant: Oplever det nedværdigende, hvis andre trafikanter “får deres vilje”. Han lægger hindringer i vejen for andre trafikanter – kører bevidst langsomt og forhindrer andre trafikanter i at køre stærkt, overhale eller flette ind. Han øger således indirekte vredesniveauet ved at gøre andre ophidsede. Den rethaveriske trafikant: Har en meget bestemt trafikmoral og faste ideer om god trafikkultur. Når andre trafikanter (uforvarende) forbryder sig mod disse selvbestaltede standarder, ophidser det den rethaveriske trafikant.

beboermagasinet BoDanmark

Boligkontorets boliger

beboermagasinet BoDanmark

Vidste du, at knap halvdelen af de 28.716 boliger Boligkontoret administrerer er enfamilieshuse og rĂŚkkehuse? PĂĽ de fĂ¸lgende sider kan du se et udpluk...

Enfamilieshuse Køjevænget, Dragør. Afdelingskontoret Allerød

”

Arkitektens kommentar: Denne bolig er bygget i 2008 og har et tidstypisk udtryk med en moderne, minimalistisk byggestil, hvor brugen af moduler og lette facadeelementer indgår. Lisbeth Werup Steffensen, arkitekt MAA

Drosselvej, Horsens

Schüttesvej, Horsens

Slesvigvej, Silkeborg

Afdelingskontoret Skanderborg

Bellisbakken, Birkerød

Idræts Allé, Ribe

Nørregade, Ejby

Afdelingskontoret Holte

Afdelingskontoret Ribe

Afdelingskontoret Fyn

VIDSTE DU! • At Boligkontoret Danmark udlejer ca. 1.700 enfamilieshuse • At 1.300 af vores 1.700 enfamilieshuse har en 3-4 rums planløsning

beboermagasinet BoDanmark

Rækkehuse

Syvstjernehusene, Værløse. Afdelingskontoret Allerød

”

Arkitektens kommentar: Disse rækkehuse fra 1951 er meget tidstypiske for den periodes byggeri. Ved den tid begyndte forstæderne at blomstre. Husene er håndværksopførte og med murede facader med vægt på den håndværksmæssige detalje. Lisbeth Werup Steffensen, arkitekt MAA

Marsvej, Thorsø

Rødtjørnen, Horsens

Sjælsøvæng, Birkerød

Afdelingskontoret Skanderborg

Afdelingskontoret Holte

Skovengen, Kokkedal

Guldgravervej, Helsingør

Grønningen, Strib

Afdelingskontoret Helsingør

Afdelingskontoret Fyn

VIDSTE DU! • At Boligkontoret Danmark udlejer ca. 10.000 rækkehuse • At godt 5.500 af vores 10.000 rækkehuse har en 3-4 rums planløsning

beboermagasinet BoDanmark

Lejligheder

Sønderportgade, Ribe. Afdelingskontoret Ribe

”

Arkitektens kommentar: Bygningen er opført i år 1900 og er et udtryk for historicismen – en europæisk arkitekturstrømning i perioden, der efterlignede tidligere tiders stilarter. Det ses blandt andet ved den store detaljerigdom på facaden. Lisbeth Werup Steffensen, arkitekt MAA

Præstestræde, Nakskov

Toldboderne, Sakskøbing

Bredgade, Ejby

Afdelingskontoret Nakskov

Afdelingskontoret Sakskøbing

Afdelingskontoret Odense

Drewsensvej Silkeborg

Vigerslevvej, Valby

Fyrrenæsly, Hundested

Afdelingskontoret Skanderborg

Afdelingskontoret Allerød

Afdelingskontoret Holte

Skoleparken, Holte

Borgerbo, Humlebæk

Skjoldagervej,Gentofte

Afdelingskontoret Holte

Afdelingskontoret Helsingør

Afdelingskontoret Holte

VIDSTE DU! • At Boligkontoret Danmark udlejer over 15.000 lejligheder (hertil kommer vores ungdoms- og ældreboliger) • At ca. 10.000 af vores lejligheder har en 2-3 rums planløsning og ca. 2.000 en 4-rums løsning

beboermagasinet BoDanmark

BoDanmarkRundt

Mr. Almennyttig Hr. Schunck med historierne Skolelæren, der altid havde sat sit kryds ved liste A, blev ansat på konservatismens højborg, arvede formandsposten i fem boligselskaber, byggede 2.000 almene boliger og forsøgte at opdrage på Klaus Riskær. Af anders juel hansen, ajh@bdk.dk

Det stod ikke skrevet i den socialdemokratiske grønspættebog, at skolebetjentens søn fra Amager skulle flytte til Søllerød for at blive skolelærer i underskolen på Holte Gymnasium, eller konservatismens højborg, som en lokal socialdemokrat engang omtalte gymnasiet. – Der kan du være et års tid, sagde min far til mig. Jørgen Schunck blev, avancerede til skoleinspektør og leder af socialdemokraterne og blev viceborgmester i Søllerød Kommune. En karriere med afsæt i faderens politiske ståsted. Hånd i hånd med Stauning Som søn af en aktiv socialdemokrat blev Jørgen Schunck den dreng,Thorvald Stauning tog i hånden, da socialdemokraterne

skulle gå i optog fra ChristianshavnsTorv til Kastrupfortet. Her fejrede partiforeningen 1. maj med statsministeren i spidsen. En anden hændelse nogle år senere skulle dog gøre større indtryk på den nu 12-13-årige dreng. – En dag kom Urban Hansen (senere københavnsk overborgmester red.) og spurgte min far, om han kunne have en tysk feriedreng boende i fjorten dage. Det var spændende. En ældre dreng flyttede ind, og vi skulle gøre os forståelige for hinanden. Da vi troede, han skulle rejse tilbage, kom hans forældre i stedet. De var tyske jøder og kommunister og flygtet fra nazisternes forfølgelse, fortæller Schunck, som alle kalder ham. Som formand i Søllerøds boligselskaber var han i slutningen af 1990’erne ankermand i en aftale med at give kommunen ekstra boliger til at modtage flygtninge.

Mr. almennyttig At den tidligere Søllerød Kommune netop har et betydeligt antal almene boliger til rådighed er ingen selvfølgelighed. – Det er bemærkelsesværdigt, at det, i en periode med en ærkekonservativ kommune som Søllerød var med den konservative borgmester Erik Øigaard, lykkedes at bygge hovedparten af kommunens almene boliger. Det er lidt absurd, men jeg må rose min politiske modstander, Øigaard, der kunne se behovet for at bygge almene boliger, siger Schunck. Da Erik Øigaard i 1974 forlod borgmesterposten, overdrog han formandsposterne i kommunens boligselskaber til Schunck. Det var inden beboerdemokratiet blev lovfæstet, og Schunck fortsatte sit politiske pres og fik bygget flere boliger, senest opførelsen af Rundforbiparken 2 i 2004. Manden med historierne At Jørgen Schunck som lærer har lært håndværket med at optræde med historier for at holde interessen fangen, har han siden kombineret med sin knivskarpe hukommelse. Ikke mindst med oplevelser om sin tidligere elev, Klaus Riskær. Den fandenivoldske iværksætter, der var elevrådsformand og siden som 1.g’er uddelte reklamer på skolen for sit dansetog – et særtog til Korsør og tilbage. Turen bestod i én lang fest, og i takt med at toget nåede frem, ringede stationsforstanderne fra Roskilde, Ringsted og Slagelse og klagede til skoleinspektør Jørgen Schunck over, at der blev kastet ølflasker ud af vinduerne. Turen fremstod som arrangeret af skolen, og Schunck kaldte Riskær op til en skideballe, men sket var sket, og alt prellede af på Riskær, og Schunck endte med at spørge: Har du tjent på det? Ja, 20.000 kr., lød svaret fra forretningsmanden. Jørgen Schunck var igennem en årrække medlem af Boligkontorets bestyrelse og er æresmedlem i Boligkontoret. Den 20. april fyldte Jørgen Schunck 90 år og modtog mange hilsner, bl.a. fra tidligere elever.

hAvEfACAdER

Tibberupparken i Espergærde ved Helsingør skal være et

SoLcELLER

godt sted at bo. Både for enlige, for unge, for børnefamilier og for ældre. Den

åBEN ALTAN SØJLER I SIDEN

omfattende modernisering af det trætte etagebyggeri fra

LUKKET ALTAN

1968 er et eksempel på fremtidssikring, der gør boligerne eftertragtede mange år frem.

LUKKET ALTAN

havefacade udsnit Altaner udvides Bærende søjler på siden Glasinddækning Trappe til privat have (gælder kun stuelejligheder)

TRAPPE TIL PRIvAT HAvE (STUELEJL.)

Moderne parkbebyggelse med private haver og passiv solvarme

16 HELHEDSPLAN TIBBERUPPARKEN - August 2012

Udvidelse af altanerne, energirenovering med nye tage og 12 nye tagboliger løfter Tibberupparken ind på fremtidens boligmarked. Af anders juel hansen, ajh@bdk.dk

legepladser og bedre muligheder for ophold og rekreation.

Beboerne iTibberupparken vil fra 2015 opleve helt nye kvaliteter ved deres boliger. Alle får udvidet altanen, der bliver glasinddækket. En udvidelse af boligen i hele sommerhalvåret, og vinduerne kan skydes helt til side til en åben altan, så sol og sommer stadig kan nydes udenfor. Beboere i stuelejlighederne får i tilgift nedgang til deres egen lille have, mens beboere i gavllejlighederne får vindue i gavlen og dagslys fra tre sider.

Udleder mindre CO2 Energimæssigt får beboerne store fordele. Isolering af facaderne og udskiftning af døre og vinduer vil sammen med passiv solvarme give energibesparelser. Ventilationsanlæg med varmegenindvinding vil også bringe energiforbruget ned og gøreTibberupparken klimavenlig, når CO2 udslippet nedsættes.

Større lejligheder – bedre tilgængelighed 36 et-værelses lejligheder nedlægges, og nabolejlighederne bliver et rum større. Der etableres elevator i en række opgange, og de 12 nye tagboliger får også adgang fra elevator. De grønne områder indrettes med nye

Millionstøtte fra Landsbyggefonden Den massive investering i modernisering af Tibberupparkens 234 boliger og indretning af 12 nye tagboliger beløber sig til hele 334 millioner kroner. En modernisering, der ville betyde astronomiske huslejestigninger, hvis det ikke var for Landsbyggefondens støtte, der

sikrer støttede lån på 213 mio. kr. og 25 mio. kr. i huslejestøtte. Landsbyggefonden er en fælles solidarisk fond for almene boliger, som alle beboere betaler til. Boligselskabet Nordkysten støtter årligt med 1,4 mio. kr. fra selskabets dispositionsfond. Følg Tibberupparken på Facebook Huslejen efter moderniseringen bliver 5.263 kr. for en 2-rums 65 m2 bolig, mens en 4-rums betaler 7.278 kr. det er en huslejestigning på 33 % i forhold til den nuværende leje. Tegnestuen Nova 5 arkitekter a/s er arkitekter på moderniseringen med støtte fra de rådgivende ingeniører Bascon og Jørgen Nielsen. Følg Tibberupparken og beboernes aktiviteter på Facebook og Boligselskabet Nordkystens boliger finder du på http://bolignordkysten.dk.

beboermagasinet BoDanmark

På tur med Lej dig Gratis opskrivninger og glade konkurrencevindere, danseopvisninger og taler fra lokale politikere. Der var nok at se og opleve for de hundredvis af besøgende, da Lej dig til muligheder kom forbi Odense, Kolding og Gl. Holte. Af Mette Kramshøj Flinker, mkf@bdk.dk

Boligkontorets kampagne Lej dig til muligheder er i gang. De første tre arrangementer blev afholdt i maj og juni, og i alt var op mod 500 mennesker forbi de kulørte boder for at høre om mulighederne ved at bo til leje. Turen rundt med Lej dig til muligheder startede i Odense i maj, hvor Kollektivhuset Kragsbjerghave åbnede dørene for omkring 100 beboere og borgere, der ville vide mere om at bo til leje. Her åbnede folketingskandidat Trine Bramsen dagen for de mange besøgende med en tale om det, der skaber alle mulighederne – nemlig fællesskabet. – Netop de almene boligområder har rammerne for at etablere fællesskab på flere forskellige niveauer. Når de utroligt mange frivilliges kræfter mobiliseres i en sådan grad, skaber det rum for mange af de muligheder, vi kan se og høre om i dag, lød det i talen fra folketingskandidat Trine Bramsen – Vi har taget turen fra Kerteminde for at høre om de almene boliger – det kunne godt være den helt rigtige mulighed for os, der gerne snart vil slippe for alt arbejdet med at holde vores hus, fortalte Jørgen, der sammen med sin kone var taget til Odense for at se nærmere på Kragsbjerghave.

Formanden for de 127 boliger, Ove Mølgaard Nielsen, var en glad mand efter dagens begivenheder. – Der kom langt flere ude fra, end vi på forhånd havde turdet håbe på. Vi måtte lave ekstra rundvisninger for at følge med – og heldigvis valgte stort set alle at blive skrevet op i vores forening efterfølgende, fortæller en tilfreds formand.

Der var trængsel ved boden med gratis opskrivninger til et boligselskab efter eget valg – over 150 har indtil videre valgt at skrive sig op til en bolig i forbindelse

med kampagnen. beboermagasinet BoDanmark

På nabohjælpstavlen kunne folk byde ind med deres ønsker og med det, de selv kunne hjælpe

til muligheder Lejernes fest To uger senere gik turen til Skovvejen hos Boligselskabet Kolding, som også blev besøgt af omkring 100 borgere inklusiv byens borgmester. – Tit hylder vi fællesskabet i de små lokalsamfund i landsbyerne og glemmer lidt, at fællesskabet også sagtens kan trives inde i storbyen. Det er de almene boligområder i Kolding et godt eksempel på. Derfor støtter vi også initiativer som disse, hvor beboere kan få inspiration til at dyrke fællesskabet på mange nye interessante måder, sagde borgmester Jørn Pedersen i sin tale til forsamlingen. Kampagnens første turné sluttede på Sjælland med et friluftsarrangement, der næsten blev til en lille byfest i Skoleparken i Gl. Holte Boligselskab. Dagen, blev fløjtet i gang med tonerne fra pigegarden på plænen foran boderne, og mange lokale havde benyttet sig af lejligheden til at afholde et loppemarked. Festen fik også besøg af dansepigerne fra Nærum Dans, og forestillingen udviklede sig til en fælles dans mellem børn og voksne. – Jeg er simpelthen så begejstret for alt det her. Vi har selv lige fået tilbudt en fireværelses lejlighed, som vi har været skrevet op til i et halvt år, så

Ved dagen i Kolding kom Borgmester Jørn Pedersen direkte fra et løb i Ejersminde, hvilket smittede af på påklædningen.

vi er glade!, fortalte Heidi, der havde taget familien med til Gl. Holte for at få en forsmag på livet som lejer. Også borgmester Jens Ive var begejstret for arrangementet og så en positiv fremtid for de almene boliger i sin kommune. – Ikke mindst når jeg ser på, og lytter til de nye tiltag og tanker, der understøtter fællesskabet som grundværdi, var ordene til de over 250 tilskuere, der var mødt ved søen i den nordsjællandske idyl.

Der var spænding omkring lodtrækningen af de mange præmier

andre med.

– At leje sig ind i et alment boligselskab er at leje sig ind i muligheder og ind i et fællesskab – og dagen er jo både inspiration for de der allerede er en del af et boligselskabs fællesskab, men også en invitation til omverdenen om at se på mulighederne i almene boliger og snuse til det fællesskab der er forankret i den almene sektor. ja, forhåbentlig bliver det til mere end at være nysgerrig, jeg håber at mange vil gribe chancen i dag og skrive sig op til en fremtid i en boligafdeling, sagde borgmester i Rudersdal Kommune, Jens Ive.

I Gl. Holte var stemningen lagt fra start, da Helsingør Pigegarde åbnede festen.

Konkurrencen endte i et orgie af præmier, som Rema 1000, der også deltog i fest

lighederne, havde sponsoreret. Her overrækker organisations bestyrelsesformand

Claus Hjorting en kurv

Hvad kunne man høre om i boderne? De unge dansepiger trak endnu flere tilskuere til den velbesøgte kampagne i Gl. Holte.

Muligheder der giver tryghed Tryghedsboden fortalte om, hvordan boligområder har købt fælles hjertestartere og tilbudt 1.hjælpskurser til beboere og viceværterne. Man kunne også høre om brug af røgalarmer, og hvordan man får en god belysning på stier og ved indgange. Muligheder for at få gavn af hinanden I nabohjælpsboden kunne man opleve, hvordan beboere kan etablere en nabohjælp eller gå sammen om fælles indkøb af haveredskaber og værktøj. Man kunne også høre om velkomstkomiteér for nye beboere og om hvordan man får flere frivillige til at bidrage til de fælles aktiviteter. Muligheder for at få gavn af fællesskabet Boden med byttecentralen viste eksempler på, hvordan beboere går sammen om at genbruge hinandens isenkram, bøger, legetøj og tøj, og hvordan man kan få indkøbene lige til døren. Muligheder for egen have I det grønne hjørne kunne de besøgende høre om, hvordan boligområder har etableret nyttehaver til beboere i lejligheder eller etableret skolehaver i boligområdets større grønne fællesarealer i samarbejde med den lokale skole – og hvordan man etablerer gratis internet ude i det fri. Alle sammen muligheder, der er skabt og kan skabes, netop fordi de almene boligområder bygger på fællesskab og demokrati.

– også andre blev grebet af dansefeber.

Før og efter… klang Har du væg-til-væg tæpper, en sofa der suger dig ned i de bløde søvndyssende puder, polstrede lænestole, velourgardiner, vindueskarme fyldt med potteplanter eller bogreoler, billeder og opslagstavler på væggene, så kan du roligt stoppe læsningen her. Af anders juel hansen, ajh@bdk.dk Illustration: prik.dk

Du oplever ikke problemer, når familiefestens stemmer stiger, for at alle kan få ørenlyd. Dine møbler og din indretning giver dig en meget blød akustik, der absorberer lyde fra stemmer, skramlende stole og klirren fra bestikket mod tallerkenerne. Lydene dør hurtigt ud. Hvidt i hvidt – hårdt mod hårdt Kan du godt lide en minimalistisk indretning med få møbler, ingen tæpper, rene vægge med et par plakater i glasramme og spisebord og stole i hårdt materiale, ja så har du sikkert et problem med akustikken, når der er komsammen og latteren runger og børnene hviner rundt om bordet. Du har intet, der kan absorbere lydene, der bliver kastet rundt mellem væggene og mellem loft og gulv. Efterklangstiden i dit køkken/alrum skal helst være omkring 0,5 sekunder. I rum med hårde materialer og uden noget på væggene kan den nemt snige

sig op på 1,0 sekund. Det vil du opleve som en selvforstærkende effekt, når flere taler. Det er nødvendigt at hæve stemmen. Vil du gøre noget ved det, har du ovenfor fået opskriften på alle de møbler og ting, der dæmper lyde. Og som økonomisk er mest overkommelige. Vil du derimod ikke give køb på din stil, din indretning, ja så må du ud i de mere besværlige, særlige og bekostelige løsninger.

Og lidt til Der findes plader med struktur, der kan dekorere væggene, tekstiler der er særligt lyddæmpende, stole i lyddæmpende materiale, og …… Udvalget er stort, hvis du vil betale.

beboermagasinet BoDanmark

Køb et lyddæmpende billede Akustikplader kan leveres i ramme med malerier eller tryk af fotos lige til at hænge op. Men det er ikke helt billigt. Leverer du selv et trykklart foto til en plade på f.eks. 100 x100 cm, koster den 1.500 kr.

Ren logik Sæt et akustikloft op Sæt lyddæmpende plader op i hele eller på dele af loftet, som du kender det fra kontorer og andre steder med store rum og tendens til larm. Nu er du kommet over i den mere besværlige løsning, der er økonomisk overkommelig, men stadig ikke helt billig.

Jo større flade du dækker, jo mere lyddæmpning. Det er mest optimalt, hvis du har dæmpende materiale på alle vægge og både i loftet og på gulvet. Det kan f.eks. også være møbler. Er der skrå vægge, eller har du andet, der kan bryde lydens gang mellem to hårde flader, er det en fordel. Kan du forhindre lyden i at opstå, er du foran på point. Filt under stole og borde, dupper på skabe og døre, bløde tæpper på børnenes værelse og i gangen, hvor de løber, og – skru ned, når der ikke er noget ved musikken.

Fakta Absorbering af lyd Lyddæmpende materialer absorberer lyden og nedbringer efterklangstiden. Den måles, som den tid der går, fra du f.eks. klapper, til lyden er faldet med 60 decibel. En efterklang på 0,2 betyder et meget dødt rum, der suger lyden, 0,5 er almindeligt i en bolig, mens musikere har brug for 2,0 for, at lyden ikke forsvinder i en fyldt koncertsal. Isolering fra lyd Lydisolering forhindrer lydens gang f.eks. fra et værelse til et andet. Sprækker ved døre, døren selv, rørgennemføringer og ventilationsskakte er typiske årsager til, at lyd kan trænge fra et rum til et andet. Tunge materialer isolerer normalt bedre end lette. Vinduer er typisk årsag til, at trafikstøj kan høres indendørs. Print på lyddæmpende plade www.discountprint.dk www.elefantprint.dk www.akuart.dk www.illux.dk Sæt tæppe under bordet Vil du ikke have tæppet liggende på gulvet, må du klæbe det fast under bordet. Måske skal du endda sætte lydabsorberende plader under stolene! Det er billige løsninger, men dækker ikke de store flader, og du skal arbejde lidt for det.

Lyddæmpende plader www.alpha-akustik.dk www.rockfon.dk www.troldtekt.dk Kilder: Diverse hjemmesider og Spis & Bo, Politiken den 28. april 2013. beboermagasinet BoDanmark

Kunst – der er godt både for øjne og ører Disse billeder er trykt direkte på en lydabsorberende plade. Du kan designe dit eget billede eller vælge mellem akustikbilleder af forskellige kunstnere. Priseksempel str. 60x120 cm. 1.650 kr. www.akuart.dk

u d r a H

hørt

Solid hi-fi lydkvalitet i fræk indpakning Det opnår man med disse højttalere, Scandyna minipod MK2 til en pris af 2.299 kr. pr. stk. www.hifiklubben.dk

beboermagasinet BoDanmark

4 stjernede sports-øretelefoner... PCmag har rost dette par øretelefoner til skyerne på grund af en bedre pasform og basgengivelse end standarden på markedet. Sennheiser Adidas CX680i. Pris 449 kr. www.headaudio.dk

Værn om de små ører Skal du have børnene med til f.eks. koncert eller racerløb – så er disse høreværn fra Ear Defenders gode til at værne om små ører. Pris 149,63 kr. www.in-ears.dk

om ...

Akustisk opslagstavle Denne opslagstavle har en kerne af mineraluld. Det betyder, at den absorberer lyden og virker støjreducerende. Standardfarverne er rød, grøn, sort, lysegrå eller hvid. Størrelse 120x120 cm med en tykkelse på 4 cm. Pris: 750 kr www.alpha-akustik.dk

Ssssch ... jeg sover Du kan få helt ro med disse soveørepropper til en pris af 90,48 kr. fra www.in-ears.dk

AIAIAI Tracks Unikke letvægts-hovedtelefoner i prisvindende dansk design, inspireret af den klassiske Walkman fra 80’erne. Lyd og pasform er i top, og du får iPhone/iPodkontrol. Flere flotte farver, inkl. ørestykkeclips i tre forskellige farver. Pris 549 kr. www.hifiklubben.dk beboermagasinet BoDanmark

BoDanmarkRundt Solceller i boligområderne kan mindske CO2 udslip Nu kan det blive rentabelt for beboerne, at boligafdelingen installerer solceller og sparer klimaet for CO2 udslip. Lovgivningen om solceller åbner for muligheden, der dog kræver en nøjere analyse af de tekniske forhold for at vise, om de rette betingelser er til stede. Er taget orienteret mod syd, er hældningen den rigtige, kan tagkonstruktionen holde til vægten af solcellerne? – for at nævne nogle. Et andet forhold er forbrugsmønsteret. Det er elforbruget i dagtimerne, det er økonomisk fornuftigt at få dækket af solceller. Dels beboernes eget elforbrug, dels elforbruget i afdelingens fællesområder. Anlægget skal dimensioneres, så der ikke produceres overskudsstrøm i dagtimerne. Det er ikke rentabelt. Skal solcellerne være en fordel, skal elmålingen omlægges. Boligafdelingen skal afregne hele forbruget med elselskabet via en hovedmåler. Det er langt billigere end alle elselskabets individuelle målere hos beboerne. Disse skal derfor udskiftes med afdelingens egne målere, der skal bruges til den individuelle afregning. Boligkontorets energi- og miljøafdeling vil i efteråret 2013 orientere boligafdelingerne om de nye muligheder.

Velfærdssamfundet version 3.0 – Jeg tror, at fællesskabet kommer på mode igen. Vi kommer til at hjælpe hinanden som naboer i langt større udstrækning fremover. Boligkontorets formand, Lisbet Riis, kom i sin beretning på det årlige repræsentantskabsmøde ind på det økonomiske pres, som velfærdssamfundet er underlagt, og behovet for nye samarbejder. – Fremover får vi et langt større behov for forskellige former for samarbejde mellem det offentlige og det private, ligesom civilsamfundet – os, dig og mig, foreninger, frivillige og bl.a. boligorganisationerne – får en mere aktiv og synlig rolle i borgernes hverdag, sagde hun fra talerstolen på Radisson Blu hotellet i København, hvor 140 repræsentanter, medarbejdere og gæster var samlet den 8. juni 2013. Efter mødet blev årets bopriser uddelt. Vinderne er omtalt side 35.

2.000 boliger udlejes i Skanderborg

Afdelingskontoret Skanderborg ligger sammen med Skanderborg Andelsboligforening centralt i Skanderborg.

beboermagasinet BoDanmark

Midtjysk Boligselskab og Skanderborg Andelsboligforening vil oprette en fælles venteliste til deres 3.400 boliger – og udlejer tilsammen 2.000 boliger i Skanderborg Kommune. Det sker efter at Boligkontoret Danmark og Midtjysk Boligselskab har indledt et samarbejde med andelsboligforeningen. Boligkontorets afdelingskontor i Skanderborg er rykket til Adelgade 106, hvor Skanderborg Andelsboligforening holder til. Direktøren i Skanderborg Andelsboligforening, Erling Weber Jensen, er fra 1. juni 2013 også forretningsfører for Midtjysk Boligselskab. Se boligerne i Skanderborg Andelsboligforening på www.sab-net.dk og boligerne i Midtjysk Boligselskab på www.midtjyskboligselskab.dk.

Boligkontoret sætter pris på beboeres frivillige indsats Vinderne af årets to bopriser og initiativprisen fik overrakt priserne på Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde den 8. juni 2013 i København. Boligkontoret Danmarks priser uddeles hvert år på repræsentantskabsmødet af H.C. Andersen, formanden for Boligkontorets kommunikationsudvalg, der udvælger vinderne.

RE V INDE AF EN BOPRIS

Til linedance i cafeen Lone Schrøder (th) og Yrsa Nielsen fra Café Naboskab i Kokkedal i Nordsjælland var inviteret ind for at modtage checken på 10.000 kr. og fik et stort bifald med på vejen fra de 140 deltagere på mødet. De aktive kvinder har gjort Café Naboskab til en stor succes. Fællesspisning, biografture, koncertaftener og bageog hyggeaftener har de fået beboerne til selv at være med til at arrangere. Café Naboskab ligger i Afdeling 9, Byengen-Nordengen, der tilhører AB Hørsholm Kokkedal. Beboere indstillede deres formand til prisen Birgitte Petersen har altid hjulpet beboerne og fået Skolebakken i Birkerød til at fungere. Hvad enten det er at kalde sammen til hyggeaften, holde styr på vaskeriet eller vise boliger frem til nye beboere. Og det synes beboerne om, så da de læste om boprisen i beboermagasinet BoDK, indstillede de Birgitte til årets pris. Birgitte Petersen er formand fra afdeling 3, Skolebakken i Boligselskabet Birkebo.

Initiativprisen til Projekt Hjertestarter V IND Boligselskabet Birkebo i Birkerød fik ER Boligkontorets initiativpris til at gennemAF INITI føre projekt Hjertestarter. A PRIS TI VSelskabets afdeling 2 på Bellisbakken er EN gået foran med at anskaffe en hjertestarter, og selskabet får prisen til at udbrede ideen til selskabets andre afdelinger. Initiativprisen har hvert år et nyt tema, og årets tema er Lej dig til muligheder, og skal bruges i markedsføringen af Boligkontorets kampagne med samme navn. Birkebos formand, Bent Nielsen, modtog prisen og den 20.000 kroner store check på selskabets vegne.

beboermagasinet BoDanmark

Marianne Laustsen Birch, der bor i Søllerød Sociale Boligselskab, blev rigtig glad for 1. præmien, der skal bruges til en ny vaskemaskine. Forretningsfører Per Lykke, fra afdelingskontoret Holte, er den glade budbringer.

Vindere af en måneds husleje udtrukket 6063 beboere indtastede e-mailadressen og deltog i konkurrencen. Af anders juel hansen, ajh@bdk.dk

beboermagasinet BoDanmark

Fritz Tøgersen bor i Skanderborg i et af Midtjysk Boligselskabs

Elisse Stillhoff Jensen, beboer i Gram Boligforening,

huse og fik overrakt checken med en måneds husleje af Erling

var den tredje og heldige vinder af en måneds husleje.

Weber Jensen, Boligkontorets forretningsfører i Skanderborg.

Forretningsførers Anders Fabricius overrakte præmien.

Marianne, Fritz og Elisse får en ekstra god sommer. De er de heldige vindere af 1. præmien, og har fået indsat en måneds husleje på deres konto. De er blandt de 6063 beboere, der har indtastet deres e-mail for at deltage i Boligkontorets konkurrence. Gavekort til SuperBrugsen sendt til vindere 27 beboere har vundet 2. præmien – et gavekort på 500 kr. og 18 beboere er de heldige vindere af et gavekort på 250 kr. til SuperBrugsen. – Vi er glade for, at så mange beboere er med til at hjælpe os med at indføre digital beboerservice. Det er meget hurtigere at komme i kontakt, og vi løfter vores digitale service med selvbetjening for beboerne, siger forvaltningsdirektør Lars Lehmann. – Vi fortsætter med at indhente e-mailadresser. Vi tror, at langt flere af vores beboere dagligt bruger e-mail, og dem skal vi også nå.

Det er udfordringen for os, og konkurrencen har været et godt afsæt, siger Lars Lehmann.

Beny t selvb vores et jen ing

Vil du indtaste din e-mail og kommunikere digitalt med os, eller bruge vores selvbetjeningssider, skal du gå ind på vores “Log ind” side: www.boligkontoret.dk/log-ind-p.html. eller find siden under fanebladet Beboer/Log ind. på www.boligkontoret.dk.

beboermagasinet BoDanmark

Tænk hvis alt i verden var

helt stille

Lige så stille som når et blad daler mod jorden. Vil det være en følelse af at være Palle alene i verden? Vil vi på samme måde kunne vurdere, hvornår noget er rigtigt eller forkert, hvis vi skruer helt ned for én af vores sanser?

beboermagasinet BoDanmark

Af Eva Rastén, evr@bdk.dk Foto Colourbox, Illustration: prik.dk

Tendensen går mod mindre lyd. Men hvis bildøren er stille, når den bliver smækket, støvsugeren lydløs, når den suger, og vaskemaskinen helt uden lyd, når den starter, så udelukker vi vores høresans, og det vil blive svært for os at navigere med et delvist sanseindtryk. For er støvsugeren effektiv, når den ikke larmer? Og lukkede jeg egentlig døren til bilen? – den sagde jo hverken klang, klong eller klik, og fik jeg tændt vaskemaskinen? Lyd opfattes individuelt Lyd, design af lyd og de vibrationer

som lyd afgiver, er der virksomheder, som beskæftiger sig med. Blandt andet Brüel & Kjær, et dansk selskab med 1.100 ansatte og 55 kontorer rundt i verden. De fortæller, at lyd kan være mange ting, men først og fremmest opfattes lyd individuelt. – Det kan godt være, at lyden fra et horn eller et blinklys på en bil kan være vanvittigt enerverende, men den er god at have som en indikator. Lyden signalerer noget til os, så vi ønsker heller ikke at undvære den. Det vil føles mærkeligt, hvis der ingen lyd kom, når man slog blinklyset til. For nogen er lyden af en god bil sporty, for andre skal den være luksuriøs og for nogen skal en bil måske helst bare være lydløs. Det handler om at vælge en lyd, der passer til de

personer, der skal bruge produktet, når produktet er produceret , fortæller Claus Blaabjerg, Innovationschef hos Brüel & Kjær. Super hemmelige lydopskrifter For at afgøre om en lyd er effektiv, grøn eller sporty, sammensætter man en gruppe af mennesker – et lyttepanel. Panelet spørger man om, hvordan de opfatter forskellige lyde. Ud fra deres svar udformes der formler og standarder for, hvordan en bestemt lyd opfattes. Det kalder man metrikker. Audi har f.eks. ved hjælp af lyttepaneler udviklet deres egne, hemmelige metrikker, sådan at når du hører bildøren smække, så er det ikke tilfældigt, at døren lyder, som den gør. Audi bruger metrikkerne til at udvikle deres biler, sådan at bilens lyde, såsom dørene, motoren og udstødningsrørene,

beboermagasinet BoDanmark

passer til den målgruppe, som skal købe bilen. Støj – et dødeligt våben – Det er sat lidt på spidsen, men en vedvarende støj kan genere og stresse, og det kan have indflydelse på helbredet. Man kan ikke sige, at en lyd virker stressende, blot fordi den har et vist niveau eller en bestemt karakter. Det kommer også an på, i hvilken sammenhæng lyden høres og i kombinationen med dine andre sanseindtryk. Lyden fra en lastbil i tomgang er for eksempel mere generende, når du forsøger at sove, end hvis du bevæger dig rundt i gadebilledet. Og lyden fra en vindmølle opfattes mere generende, hvis du også kan se vindmøllen snurre, fortæller Claus Blaabjerg. Stilhed kan også være skidt Måske ikke altid, men elbiler kan give problemer, specielt hvis man er synseller hørehæmmet. I Japan findes der allerede lovgivning, der stiller krav til, hvor lidt en bil må larme. Elbilproducenterne er i nogle tilfælde nødt til at tilføje kunstig lyd ved hjælp af højttalere, der sender lyd i andre trafikanters retning, når de næsten lydløse biler nærmer sig. Men spørgsmålet er hvilken lyd, og hvor høj den skal være. Efter 125 års bilhistorie ved vi i dag ikke, hvordan en bil i fremtiden lyder.

Tip: En lyd er skadelig, når den overstiger 85 db. Det svarer nogenlunde til støjen fra tung trafik. På natklubber og til rockkoncerter kan lyden godt overstige 100 db. Så husk at hvile ørerne, når de i lang tid har været med på en lytter!

beboermagasinet BoDanmark

FAKTA: Brüel & Kjær er pionerer inden for målinger af lyd og vibrationer. De producerer mikrofoner og sensorer, der kan mærke vibrationer f.eks. fra biler og vaskemaskiner. Desuden producerer de instrumenterne, der optager lyd og vibrationer samt softwaren, der analyserer alle data, der indsamles.

Har du hørt… Børn kan råbe højere end en jumbojet En råbekonkurrence blandt 24 skoleelever i England har vist, hvor støjende børn kan være. Theo Harrison på blot 7 år vandt konkurrencen med sit øredøvende 137-decibel råb. Det er 7 decibel højere end tærsklen for smerte og 17 decibel højere end forreste række til en rockkoncert. Står du 300 m fra en jumbojet i take-off har den en decibel på 100. Vi kan tale med bier Professor Axel Michelsen fra Syddansk Universitet brugte to miniature sondemikrofoner til at måle akustiske “taler” mellem bierne. På den måde fandt forskerne ud af, at vibrationerne i luftstrømmen bag biernes vinger indeholdt oplysninger, som de andre insekter lyttede til. Ved at bygge en lille mekanisk bi-model, der kunne simulere bikommunikation og bevægelse, kan vi i dag tale med bier og på den måde få dem til at flyve hen til et bestemt sted. Kilde: Brüel & Kjær. Du kan læse flere pudsige historier om lyd her http://www.bksv.dk/NewsEvents/70-yearsdriving-innovation.aspx.

Juridisk brevkasse

Kære Henriette Jeg kunne godt tænke mig at bruge min lejlighed som byttelejlighed i sommerferien, så jeg på den måde har mulighed for at komme på en billig ferie. Jeg har imidlertidig hørt, at det må jeg ikke, når jeg bor i lejebolig – er det rigtigt ? Venlig hilsen Den ferietrængende

Jeg har netop konstateret, at en af mine ruder mod fællesarealerne har fået et stenslag. Jeg ved ikke, hvem der er skyld i det. Jeg ved at min afdeling har fravalgt glasforsikring for at få omkostningerne ned, og jeg har ikke penge til at få det repareret lige nu. Kan jeg på nogen måde få udlejer til at betale for reparationen eller må jeg selv finde pengene?

Kære ferietrængende. Det følger af almenlejelovens § 79, stk. 2, at du som lejer ikke uden din udlejers samtykke må overlade brugen af det lejede til andre end medlemmerne af din husstand. Du må dog gerne have gæster boende sammen med dig i din bolig, men det er ikke afklaret ved domstolene, om feriebytning af boliger falder ind under dette begreb. Netop derfor vil jeg ikke anbefale dig at gøre det uden først at drøfte det med dit afdelingskontor. Under alle omstændigheder vil jeg anbefale, at vilkårene for feriebytningen – bytteperioden (hvor lang tid), ansvaret mv. – fastlægges på et afdelingsmøde, således at de andre i din afdeling får samme mulighed for en billigere sommerferie. Held og lykke med det – og god ferie

Det er lovligt for udlejer at fravælge glasog kummeforsikringen for afdelingen. Udlejer har dog stadig den udvendige vedligeholdelse af lejemålet og skal sørge for, at lejemålet altid fremstår velvedligeholdt ; også for så vidt angår vinduerne. Det er kun, hvis du selv er skyld i stenslaget, at du selv skal betale. Hvis for eksempel vinduet var smadret på grund af boldspil, ville udlejer i denne situation, hvor der ikke er forsikring, kunne sende regningen videre til den boldspillende (evt dennes forældre). Din forpligtigelse består således i denne situation alene i at gøre udlejer opmærksom på skaden, så den kan repareres.

Venlig hilsen Henriette Fabritius Tengnagel, Advokat

Jeg bor i en mindre lejelejlighed, hvor jeg har boet i 2 år. Min kæreste er i mellemtiden flyttet ind, og nu har vi et barn på vej. Vi søger derfor efter noget større. Kan jeg bruge min lejlighed til byttelejlighed ? Og kan min kæreste så også flytte med ?

Kære A. Ifølge almenlejelovens regler, har du som lejer ret til at bytte din lejlighed til en anden lejelejlighed. Det kræver dog, for det første, at byttet er reelt, det vil sige, at dem du bytter med faktisk flytter ind i din (gamle) lejlighed, og for det andet, at du har boet i lejligheden i mere end 3 år. Du har således først ret til at bytte din lejlighed, når du har boet der noget længere tid. Der er dog intet til hinder for at du spørger udlejer om lov alligevel, men udlejer skal altså ikke imødekomme din anmodning, før du har boet i lejligheden i 3 år. Du må altså væbne dig med tålmodighed, men til gengæld kan jeg fortælle dig, at der selvfølgelig intet er til hinder for, at din kæreste (og kommende barn) flytter med, hvis du bytter din lejlighed til noget større. De er jo en del af din husstand.

Venlig hilsen A.

Venlig hilsen Henriette Fabritius Tengnagel, Advokat

beboermagasinet BoDanmark

Besøg www.lejdigtilmuligheder.dk - og oplev en verden af muligheder Nyheder og konkurrencer Sidste nyt – konkurrencer, rabataftaler og test. Følg løbende med – der kommer nyt hver måned.

Se hvordan andre gør Se hvilke muligheder, der er i de andre boligafdelinger og lad dig inspirere. Her finder du historier, billeder og meget mere

Om lej dig til muligheder Få fuldt indblik i, hvad Boligkontorets kampagne kan gøre for dig og din boligafdeling

Kontakt Få fat på os her! Mød Boligkontoret Mød Boligkontoret rundt i landet, når vi kommer på tur og præsenterer nogle af de mange muligheder du har, når du bor til leje hos os. Klik her for at se, hvornår vi kommer til en boligafdeling nær dig.

beboermagasinet BoDanmark

Se film Se vores helt nye tegnefilm – og lad dig overraske

BoDanmarkRundt Der er mange muligheder ved at bo til leje se dem her Se de mange muligheder, du har, når du bor til leje hos Boligkontoret Danmark og få inspiration til rabataftaler, beboerhoteller og meget mere. Du kan også søge om støtte til din ide. Mulighederne er mange og du kan selv bidrage med ᴀflere!

Find dit nye hjem Er du en ny lejer eller kunne du tænke dig en anden bolig hos Boligkontoret Danmark – find dit nye hjem her

Vi undersøger hvad beboerne mener Er der tilfredshed med de grønne områder? Hvordan vurderes viceværtens indsats? Yder vi en tilfredsstillende service på vores afdelingskontorer? Boligkontoret Danmark gennemfører i efteråret vores tilbagevendende beboerundersøgelse blandt 10 % af alle beboere. Beboerne er tilfældigt udtrukket, og vi udsender spørgeskemaerne i september. Resultatet af undersøgelsens kan læses på www.bdk.dk, og vi omtaler undersøgelsen i BoDK.

beboermagasinet BoDanmark

Rundt om BoDanmark Konkurrencevindere BoDK71 Vindere af bogen Spis grønt hele ugen Kurt Knudsen, Bogense Boligforening Yrsa Steffensen, Boligselskabet i Birkebo Thomas Kristensen, Midtjysk Boligselskab Vindere af bogen Slip slikket Annette Holmgaard, Funktionærernes Boligselskab i Lyngby D. Morley, Vanføres Boligselskab, DVB København Ruth Heiselberg, Ribe Boligforening Vindere af bogen Stenalderkost Claus Guldmann, Midtjysk Boligselskab Anton Skau Jørgensen, BSJ Viborg Karina Wiberg Gümoes, Hejrevangens Boligselskab

Konkurrence

Vind en cd! du kan vælge mellem: Erann DD greatest hits Gavekort til Itunes på 150 kr. Gavekort til Fona på 150 kr.

Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: bodanmark@bdk.dk og skrive “Erann DD, Itunes eller Fona ” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, Att. Eva Rastén. Husk at skrive hvilken præmie du ønsker. Besvarelserne skal være fremme senest 24. september 2013. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDK. Navn: Adresse: Boligorganisation: Telefonnummer:

beboermagasinet BoDanmark

Postkort – lige til at klippe ud Følg os på www.lejdigtilmuligheder.dk og Facebook, hvor du har mulighed for at fortælle om de muligheder, der findes i din boligafdeling, du kan se hvordan de andre gør, vinde præmier og meget mere.

Pas på Pas på hjerterne hjerterne spot hjertet Spot på jeres afdeling

spot på jeres Tryghed afdeling

Sæt

på s a P t! nabo e t r hjeg med din r try

– væ

www.lejdigtilmuligheder.dk

Velkommen i dit nye hjem frivillige Naboer din egen naboer hjælper hinanden flere Frivillige

vicevært Hjem

er g e J ligin nabo r æ t ek rfor m e næs v så o – og

www.lejdigtilmuligheder.dk

Boligkontoret Danmark – din boligadministration Skriv dig op til en bolig hos os

Opskrivning til boliger og betaling til venteliste kan ske på www.boligkontoret.dk under Søg Bolig. For boliger i Viborg området www.boviborg.dk. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.

Boligselskabet Sct. Jørgen Brovej 18 – 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 72 post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk Afdelingskontoret Skanderborg Adelgade 106 – 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74 skanderborg@bdk.dk Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv. 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25 (Ingen udlejning)

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal – 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01 holte@bdk.dk

Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A – 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03 alleroed@bdk.dk

Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16A – 3060 Espergærde Telefon 73 75 76 60 – Fax 73 75 76 77 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 - 2100 København Ø Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 – 4990 Sakskøbing Telefon 73 75 76 30 – Fax 54 70 29 51 sakskoebing@bdk.dk

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 – 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 27 ribe@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse Østervej 17 4640 Fakse Tlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding C.F. Tietgensvej 1C 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32 kolding@bdk.dk Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holstedboligforening@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81 fyn@bdk.dk

Afdelingskontoret Nakskov Axeltorv 18 4900 Nakskov Tlf. 73 75 76 40 – Fax 54 91 09 19 nakskov@bdk.dk