BoDanmark 70

#70 • december 2012

BoDK beboermagasinet BoDanmark fra Boligkontoret Danmark

Ud af luksusfælden

– læs interviewet med Camilla Holst på side 14

lej dig til muligheder

Læs mere på side 36

find alt fra gratis til billigt på nettet

Læs mere på side 6

Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktør

Mette Kramshøj Flinker Skribenter

Eva Rastén

Anders Juel Hansen Grafisk Design www.prik.dk Tryk Stibo Graphic A/S Oplag 27.700 eksemplarer Udgivet: 28. november 2012

Kære beboer Forbrug rummer glæder – og faldgruber. Det er fantastisk at kunne købe ting, man virkelig har brug for og er glad for. Ting der gør livet nemmere, og åbner døren til en større verden.

Jeg kender ikke mange, der i dag ville undvære deres mobiltelefon/smartphone. Om få år gælder det sikkert også de forskellige tablets/iPads, der er på markedet nu.

Nogle forbruger mere end andre, og nogle mere end hvad der er godt. Jeg forstår udemærket, at det er nemt at komme til at svinge dankortet en ekstra gang – hovedpinen tager vi bagefter. Forbrugsfælden klapper, og hvordan slipper man fri og undgår fælden igen? Det fortæller Camilla Holst om i et stort og tankevækkende interview her i magasinet.

Ansvarshavende Adm. dir. Michael Demsitz Denne tryksag er CO2–neutral Tryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)

Forbrug giver også muligheder, og i dette nummer af BoDK løfter vi lidt af sløret for vores kommende kampagne Lej dig til muligheder og giver et par eksempler på det, vi kan skabe, når vi i fællesskab beslutter os for at åbne døren til nye muligheder.

Lej dig til muligheder er både de individuelle tilbud, du kan få, og de fælles aktiviteter, du kan gøre brug af og selv være med til at udvikle. Kampagnen indeholder en idébørs til din inspiration – hvad skal være muligt i din boligafdeling, i din boligforening? Vi håber, den vil skabe nye kvaliteter for dig og andre beboere, der er med på ideen. Kampagnen lanceres i foråret 2013.

Juletravlheden er sat ind, og med dette nummer af BoDK vil jeg vil ønske dig rigtig glædelig jul og godt nytår.

God læselyst.

Lisbet Riis Formand for Boligkontoret Danmark

NOR DI

5

41

ING KN

MILJØMÆR SK

Tr y k s a g 1 6

6

Indhold

12 18 Artikler Når åen flyder over side 8 Ud af Luksusfælden side 12 Lisbet sidder for enden af bordet side18 Grin dig glad og rask side 22 Café naboskab side 25 Lej dig til muligheder side 36 Drømme kan gå i opfyldelse side 43

28

Fjernsynet hele Danmarks møbel side 44 Tidligere betaling af huslejen side 49

Fotoreportage Arkitekt Jan Gehl arbejder med byrum side 28

NYHEDER FRA BOLIGKONTORET BoDanmarkRundt side 4, 11, 26 og 34 Rundt om BoDanmark side 50

INSPIRATION Find ALT fra gratis til billigt på nettet side 6

8

Traditionel Jul side 20

20

KONKURRENCER Vind et ½ års medlemskab af TÆNK side 17 Vind en Smokey Joe side 50

BoDanmarkRundt Boligkontoret flytter til Havneholmen Boligkontoret Danmark flytter hovedkontoret fra Lundsgade på Østerbro i København til Havneholmen bag indkøbscentret Fisketorvet ved Kalvebod Brygge i København. Det sker på grund af pladsmangel.

Sammen med den københavnske boligforening 3B køber vi et nyt klimavenligt kontorhus, der bygges efter den kommende 2015 standard, energiklasse 1, med skærpede krav til energiforbruget, og huset får solceller på taget.

3B og Boligkontoret vil samarbejde omkring indkøb, IT og andre funktioner, og vi er fælles om kantine, mødelokaler, kopimaskiner mv. Det sker for at udnytte ressourcerne bedst muligt.

70 medarbejdere i Boligkontoret og 90 medarbejdere i Boligforeningen 3B får arbejdsplads i huset, og samlet administrerer vi 41.000 boliger – 3B de 13.000 boliger og Boligkontoret 28.000 boliger. Boligkontoret solgte i sommeren 2011 huset i Lundsgade, og udgiften til den nye bygning vil være på samme niveau som i Lundsgade. Indflytningen forventes at ske i april 2014, og ind til da bor Boligkontoret til leje i Lundsgade.

4

beboermagasinet BoDanmark

En perfekt beliggenhed Stå af kystbanen i Humlebæk og du er hjemme. tekst: Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

Vil du bo et halvt minut fra Humlebæk Station og med 500 meter til badestranden og 800 meter til Louisiana Museum? Så skriv dig op til en bolig i Boligselskabet Borgerbo, der bliver medlem af Boligkontoret Danmark fra 1. januar 2013.

Som en tragt på begge sider af en lille park foran stationen, ligger de solide røde murstensejendomme. Gående og kørende fra Strandvejen ledes ned til den smukke gamle stationsbygning.

Ejendommene rummer 89 boliger, heraf 22 pensionistboliger, og er opført mellem 1956 og 1964. De fordeler sig fra små 2 værelses lejligheder på 54 m2 til 4 værelses lejligheder på 100 m2. På Strandvejen huser afdelingen blandt flere butikker en blomsterhandel og tøjbutik, der giver liv i byen.

– Når toget kommer, myldrer det ud med rejsende, der skal til Louisiana, fortæller Esther Schultz Nielsen, formand for Borgerbo. Køkkenet ligger med udsigt direkte til parken og stationen, mens stuen vender ud til en hyggelig gård. Selskabets boliger er eftertragtede.

– Vi har mange, der har skrevet sig op som en forsikring, når de engang skal sælge huset. Ventelisten er lang, siger Esther Shultz Nielsen.

Rækkehuse i Blåbærhaven Borgerbo kan også byde på attraktive rækkehuse på Teglgårdsvej, på den anden side af kystbanen, tæt på Humblebæk Center. Her har selskabet 64 rækkehuse med boliger fra 2 værelser på 55 m2 til boliger med 5 værelser på 120 m2. Der hører forhave og baghave til husene, der er opført i 1976 og også omfatter 8 kollektivboliger, som kommunen råder over.

Boligselskabets boliger bliver fra 1. januar 2013 udlejet fra Afdelingskontoret Helsingør, der har adresse på Vestermarken 16A i Espergærde. Tlf. 73 75 76 60.

- De er ret gode til at hjælpe andre. Neruba Fivakumar bor i Melfarparken og er glad for at komme i lektiecafeen. – Det er hyggeligt – vi spiller også kort til sidst, siger hun, her flankeret af Edel Theut.

Lektiecafé med hjertet Frivillige hjælper med lektierne, og børnene kan lide det.

Røde Kors i Middelfart står for det gode initiativ. tekst: Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

De mødes hver onsdag inden børnene kommer. Else, Hanne, Lisbeth og Edel. Pensionerede lærere, der ikke er helt færdige med det, der i mange år var deres hverdag – at undervise børn.

– Vi synes, vi stadig har meget i os. Et overskud vi kan bruge til også at få noget igen. Det er dejligt at kunne hjælpe børnene, og de synes det er hyggeligt. Vi får ofte et kram, når de kommer og et igen, når de går, siger de fire pædagoger.

I caféen kommer der omkring ti børn fra Melfarparken, mens to børn kommer ude fra.

Hver gang har de frivillige lidt frugt eller andet med til børnene, og de sørger også for en udflugt eller anden form for afslutningsfest til jul og sommerferie – Børnene synes det er en hyggelig situation, og forældrene er glade for det, fortæller underviserne, der under-

streger, at de fungerer som et kollektiv, dog med Lisbeth Sølbæk som ansvarlig leder i forhold til Røde Kors, der afholder alle udgifter i forbindelse med caféen.

Verdens længste eftersidder Lærerne synes godt om, at lektiecaféen er placeret i Melfarparken.

–Vi var klar over, at det ikke skulle være på børnenes skoler. Det kunne let blive verdens længste eftersidning.

Det her er børnenes hjemmebane – vi er gæsterne, siger de frivillige undervisere.

Lektiehjælpen startede i oktober 2010 efter et forarbejde af formanden for Røde Kors i Middelfart, en frivillig (Else Lindskrog), en repræsentant for skolerne og Flemming Koch, projektleder for helhedsplanen i Melfarparken.

beboermagasinet BoDanmark

5

Find ALT fra gratis til Boligkontore

Får du et kick af de gode tilbud? Er du irriteret over at betale for meget? Eller har du bare et stramt budget? tekst Eva Rastén, evr@bdk.dk

t Da

nmark Som beboer hos Boligko ntoret Danmark ha r du mulighe d for at benytte vore s fælles indk øbsa ft ale fra Bolind om gode priser inden for køl og frys, komfur og in db ygning, va sk og tør samt hushol dn ingsprodukter. D er er også fa vo rable a ft aler med køkkenfirmae rn e DESIGNA, H TH, Svane, Vordingborg og Invita.

Se w w w.bdk .dk/rabat terp.html

Butikker på nettet, guider og tips giver dig mulighed for de gode handler – se et udpluk her Sparet-er-tjent.dk

En side med tips og tricks til hvordan du får en billigere jul – til gratis malebøger, gratis antivirusprogrammer til din computer m.v. Klik på kategorierne og find det emne, der interesserer dig.

Markedskalenderen.dk Giver dig et overblik over markeder i Danmark – kræmmermarkeder, legetøjsmarkeder og loppemarkeder – så kan du tage hen på et marked tæt ved dig.

Sweetdeal.dk mfl.

Tilbudssider med mulighed for at spare procenter på f.eks. restaurantbesøg, frisører, rejser og briller. Er du på Facebook, giver nogle af udbyderne også mulighed for at “like” deres side, og så popper dagens aktuelle tilbud automatisk op på din væg.

Der er flere sites, som udbyder den samme vare, ofte til halv pris, blandt andre: Downtown.dk (herunder Takeoffer.dk, der sælger rejser), Sweetdeal.dk, Krakdeals.dk, Dealhunter.dk, Greed.dk, Winedeal.dk, CityScoop.dk, DagensBedste.dk, Dealicious.dk, GoFirst. dk, SlaaTilNu.dk, Mydeal.dk, Savemyday.dk. Du kan også blot tjekke Bounty. De samler deals fra over 100 udbydere.

DBA.dk og Guloggratis.dk Velkendte sider, hvor du kan købe alt godt, brugt og billigt – nogen gange kan det endda afhentes gratis.

Lagersalg.nu Et online outlet af designertøj, hvor du kan spare op til 80% – og der er fri fragt.

Qxl og Trendales Her giver du et bud på en brugt vare, som du ønsker at købe måske er du heldig at få den til en god pris.

Moedrehjaelpen.dk Gratis og anonym rådgivning til gravide og børnefamilier. Siden har også et Danmarkskort over Mødrehjælpens genbrugsbutikker.

Autobutler.dk 647 bilværksteder fordelt over hele landet, der er klar til at give bud på din bilreparation – du klikker på, hvad du skal have repareret, beskriver opgaven og så kommer 3 værksteder med et tilbud.

Pristjekket.dk En teleprisguide med fokus på billig mobiltelefoni, bredbånd og mobilt bredbånd Mybanker.dk Sammenligning af bankernes priser og renter samt gebyrer på ind udlån fra en lang række af de danske pengeinstitutter.

6

beboermagasinet BoDanmark

billigt på nettet

om at “prutte”

Tips Er du utryg ved at handle på nettet, men ønsker at få de gode handler? Brug da internettet inden du skal forhandle prisen.

Når du køber f.eks. kaffe- eller barbermaskine, nyt fjernsyn eller støvsuger, er det en god ide at tjekke prisen på nettet, inden du går ind i butikken. Skriv ned, hvor du så den gode pris – så har du et godt udgangspunkt for din forhandling.

Har du en smartphone? Medbring den i butikken – når du har fundet den vare, du ønsker at købe, tjekker du prisen på www. pricerunner.dk. Pricerunner er et site, der samler tilbud på lige præcis den vare, du søger, fra alle udbydere på nettet. Finder du frem til en pris, der er billigere end den i butikken, så vis det til ekspedienten. Ofte matcher butikken gerne prisen, især hvis der er prisgaranti, og hvis det er fra en dansk netbutik.

Mød op i forretningen, find din indre kræmmer frem, og få fornøjelsen af at prutte om prisen.

Politiken.dk har en guide “Sådan prutter du priserne ned”. Guiden giver 7 gode råd og giver også et link til en artikel, hvor du kan tage med en mester-prutter på shoppingtur.

Hvis du synes, det er svært at prutte om prisen, når du skal købe større forbrugsgoder, kan du få hjælp. Blandt andre www. prutprisen.dk er for dig, som ønsker de gode priser, men har svært ved at “prutte” dig til det. Prutprisen.dk hjælper dig for en kommission af det sparede – efter princippet “no cure – no pain”.

Tips Forbrugerrådet har lanceret en ny applikation til din smartphone. Det betyder, du kan tjekke, hvad TÆNK anbefaler, når du står og skal købe fladskærm eller vaskemaskine. Du kan også tjekke, hvilken cykelstol tænk anbefaler, som den mest sikre eller hvilken plæneklipper der passer til dit behov. App’en hedder “Tænk” og kan hentes gratis i App Store og i Google Play. 30 dages digital adgang hos TÆNK koster 30 kroner. Læs mere på taenk.dk.

beboermagasinet BoDanmark

7

Den blågrønne haveby. Arkitekterne Schønherrs bud på en kreativ løsning af regnvandshåndteringen.

Projektet er blevet udvalgt til at gå videre til fase 2, hvor de skal uddybe og konkretisere deres forslag.

AB Hørsholm Kokkedals boliger i Skovengen, Byengen/Nordengen og Engen, er placeret i det smukke område ved Usserød Å.

Når åen

Kokkedal går nye veje. Arkitekterne ORBICON og Henning Larsen Architects er det andet bud på en kreativ regnvandshåndtering, som er gået videre til fase 2.

flyder over Banebrydende klimaprojekt i Nordsjælland bygger bro mellem områdets kvarterer og beboere. tekst: Eva Rastén, evr@bdk.dk

Regn, regn og atter regn fik i sommeren 2010 Usserød Å i Kokkedal til at løbe over sine bredder. Vi slår rekord i ekstreme regnmængder, og mængden af regnvand er tiltaget med 100 mm. om året siden 1874, oplyser DMI. I 2010 gik det ud over Kokkedals parcelhusområde ved åen, der blev oversvømmet.

Regnmængderne er blevet til en unik mulighed for AB Hørsholm Kokkedals beboere i Skovengen, Nordengen og Byengen, der nu er en del af Danmarks mest omfattende LAR projekt. LAR står for Lokal Afvanding af Regnvand.

Fredensborg Kommune, fonde og boligforeninger er gået sammen om det store projekt, og har i fællesskab udskrevet en stor konkurrence, hvor visionen og opgaven er at vise, hvordan lokal håndtering af regnvand og oversvømmelser kan kombineres med at skabe rekreative, attraktive og brugbare aktivitetssteder for borgerne i Kokkedal.

8

beboermagasinet BoDanmark

– Det er fantastisk at være med i et projekt, hvor nogle af Danmarks dygtigste og mest kreative hoveder arbejder på at løse en konkret klimamæssig udfordring, og hvor opgaven består i at kombinere tekniske løsninger med skabelsen af indbydende og brugbare byrum og aktivitetssteder til glæde for alle Kokkedals borgere – siger Lars Lehmann, forvaltningsdirektør i Boligkontoret Danmark, der er bisidder i dommerkomiteen og medlem af den jury, som skal vælge det vindende projekt.

Projektet hedder “Klimatilpasning i Kokkedal”, og starten på realiseringen af projektet sker i 2013. Projektet er til dato det største af sin art med et samlet budget på 118 millioner kroner. Bidragsyderne er Realdania, Lokale og Anlægsfonden, Landsbyggefonden og Fredensborg Kommune.

Hvad tænker Julius, Bilal og Marie om klima, åen og et godt sted at bo?

Også børnene er blevet inddraget i klimaprojektet. 5. klasserne på Kokkedal Skole har deltaget i workshops med fortællinger om projektet i børnehøjde.

Der har været en dag ved Usserød Å med kommunens naturvejleder, og børnene har malet deres opfattelse af klima på krydsfinérplader. Malerierne er udstillet langs hovedstien ned til Usserød Å.

Vi har spurgt nogle børn fra 5. klasse på Kokkedal Skole, Julius 11 år hvad klima er, hvad der er et Klima er: For min mor er klima varmt vand, godt sted at bo, og hvad man men jeg kan bedre lide koldt vand – for ellers kan bruge en å til. føler jeg, at jeg koger.

Et godt sted at bo: Kæmpe stor have, stort hus, så man kan være lidt rundt. Åen: Jeg har prøvet at snuble over en sten, lige ved et vandfald, under den var der blåler.

Maria 11 år Klima er: Vejret, naturen.

Et godt sted at bo: Man kan være ude, et stort sted. Åen: Det er sjovt at fange ting og udforske tingene med forstørrelsesglas.

beboermagasinet BoDanmark

9

B Bilal, 11 år Klima er: Godt vejr og natur.

Et godt sted at bo: Tæt ved vandet og der skal være åbent – f.eks. havet. Åen: Jeg har prøvet at fange en glasål ved åen – endda på min fødselsdag.

Det er sjovt at være dernede og fange dyr. Og så har jeg set en skøjteløber, og det er et dyr, der kan løbe på vand.

Ann-Sofie, 11 år Klima er: Vind, vejr og vand.

Et godt sted at bo: Kæmpe stor have, hvor man kan gå rundt og lege, og et OK stort hus, hvor man også kan få lov til at være sig selv. Åen: Sjovt at fange dyr. Jeg fangede et minidyr, og jeg kunne godt tænke mig at gå ud i åen, men manglede sko.

Victoria, 10 år Klima er: Naturen, vejret, vandet.

Et godt sted at bo: Hvor man kan være sig selv, et stort sted, hvor man kan være sammen med nogen man kan lide, og dem man elsker. Åen: Det er sjovt at fange ting, jeg fangede to snegle, en vinbjergsnegl og en helt almindelig snegl.

Sascha, 11 år Klima er: Vejr og vand.

Et godt sted at bo: Hvor man har natur og venner omkring sig, skov som man kan lege i – at der er lidt af det hele. Åen: Vi udforskede den og vi gik rundt og svarede på spørgsmål om, hvordan åen havde det. Om vandet er klart og hvilke dyr, der er i.

10

beboermagasinet BoDanmark

Foto: Jørgen Ploug

BoDanmarkRundt

Er du forsikret mod brand og tyveri?

Hvordan er reglerne egentlig, når man bor i en lejet bolig? Det er der stor usikkerhed om, og det kan blive dyrt ikke at undersøge det nærmere… tekst: journalist Kurt Balle Jensen

En af de sidste dage i oktober gik det galt i Midtjysk Boligselskabs afdeling 23 i Hammel: En beboer havde glemt en frituregryde, der udbrød ild, og fire lejligheder blev ødelagt af brand, vand og sod. Tre af de fire beboere var ikke dækket af en indboforsikring.

Det er ikke det eneste eksempel på, hvordan det pludselig kan gå galt, når man mindst venter det.

Indbrud er et andet eksempel. At komme hjem til sin bolig og opdage, at der har været ubudne gæster er en voldsom oplevelse: Skuffer er rykket ud, der er kaos over alt, og hvad mangler der? Fornemmelsen af, at andre har rodet i personlige ejendele mv., er for de fleste særdeles ubehagelig, men heldigvis er vi da forsikret.

Eller er vi?

– Desværre har vi flere gange oplevet, at beboere i Midtjysk Boligselskab tror, de som lejere er dækket ind af selskabets forsikringer ved brand, hærværk eller tyveri. Det er de også, når det gælder bygningerne, men ikke når det gælder privat indbo, siger

formand for Midtjysk Boligselskab, Bjarne Almind Johansen.

Med andre ord: Man skal selv tegne en indboforsikring, ellers kan det blive en dyr affære, hvis der udbryder brand, eller man udsættes for tyveri.

Hver femte er ikke forsikret Problemet er velkendt. Undersøgelser viser, at cirka hver femte beboer i lejeboliger ikke er forsikret ved tyveri eller brand. En analyse fra Forsikring & Pension har således vist, at 17 procent af landets mere end en million beboere i almene lejeboliger ingen indboforsikring har. Ifølge Lejernes LO er der eksempler på, at lejere efter en brand har stået med en kæmperegning, der helt har ødelagt deres økonomi.

– Nu er det så også sket for beboere i Midtjysk Boligselskabs afdelinger. Derfor denne opfordring til at få set på, om familiens forsikring af indboet er i orden, siger Bjarne Almind Johansen.

beboermagasinet BoDanmark

11

Ud af

luksus-

fælden Luksusfælden er et tvprogram på TV3 om gældsatte danskere, men for rigtig mange er “luksusfælden” også en ting, man lever med i hverdagen. Når banksaldoen ikke kan matche forbruget, vokser gælden, man er på dybt vand, og det kan være vanskeligt at lægge de dårlige vaner på hylden.

Camilla Holst er psykolog på programmet, Luksusfælden, og fortæller hvordan man kan vende de negative handlemønstre og få styr på sin økonomi.

Tekst: Mikkel Andersen. Foto Søren Malmose

beboermagasinet BoDanmark

13

Danskere gældsætter sig som aldrig før. Vi vil ikke nøjes, de luksuøse forbrugsvarer trækker, og på trods af en økonomisk krise låner 80 procent af danskerne penge for at sponsorere en livsstil, som vi egentlig i virkeligheden ikke har råd til. I et program som Luksusfælden på TV3, ser vi, hvor galt det kan gå, når forbruget tager overhånd, økonomien bliver uoverskuelig, og en overdådig materialistisk livsstil kan være med til at skabe sorte huller i økonomien.

Camilla Holst er uddannet psykolog, og hun medvirker i Luksusfælden for at hjælpe overforbrugerne med at skabe nye og sundere vaner. Hun fortæller, at selvom de mennesker, vi oplever i Luksusfælden har et helt galt overforbrug og komplet urealistisk opfattelse af egen økonomi, er de helt almindelige mennesker med mindre psykologiske brister – brister, der kommer til at udmønte sig i et overforbrug.

“Det er helt normale mennesker ligesom dig og mig, men der spiller altid en psykologisk faktor ind på et overforbrug.

Selvom alle de medvirkende, jeg har stiftet bekendtskab med i Luksusfælden, har haft vidt forskellige psykologiske issues, falder det altid tilbage på en eller anden form for kompensation. Man forsøger at købe sig til en anden identitet, end den man er.”

“Et godt råd er, hver gang man står med en ting som man skal til at købe, skal man spørge sig selv, om man virkelig har brug for det her.”

Stor bil og børn i mærketøj Hun giver et eksempel på et par, som ønskede sig et helt perfekt liv, og det til udtryk i overfladiske forbrugsvarer, hvor det ikke kan blive fint nok. Børnene skal gå i mærketøj, man skal have en stor bil og et flot indrettet hus. Hun beskriver, hvordan det er et klassisk billede på forkerte handlemønstre, som er svært at komme ud af.

14

beboermagasinet BoDanmark

“Det bunder tit i et lille selvværd, som skal kompenseres.

Pludselig har man skabt nogle værdier i sit liv, som egentlig er helt forkert funderet, men så ligger handlemønstrene så dybt i folk, at de er svære at ændre. Det kræver oftest professionel hjælp i form af en psykolog eller en coach.” Et andet eksempel på overforbrugere er folk, der trøstekøber til sig selv, fordi de ikke har det særlig godt, og så bliver pengene for eksempel brugt på restaurantbesøg, rejser, massager, etc.

“Man synes simpelthen, at man skal trøste sig selv ved at købe sig til dyre fornøjelser. Problemet er bare, at man ikke får det bedre i længden,” fortæller Camilla Holst.

Tæl til 20 Camilla Holst forklarer, at overforbrug – altså at bruge flere penge end der er til rådighed på kontoen – er et udbredt fænomen blandt danskere i mere eller mindre grad. Et symptom er ofte, at man ikke kan forstå, hvor alle pengene bliver af, for så mange bruger man da heller ikke? Men problemet ligger oftest i de små, men hyppige beløb. Det siger Camilla Holst og forklarer.

“Mange køber for eksempel lige en sandwich til frokost og en croissant og en kop kaffe henad eftermiddagen, og det løber altså op i længden. Det kan lyde lidt tørvetrilleragtigt, men der er altså mange penge at hente ved at smøre en madpakke.” Hun fortæller, at det ikke er så indviklet, men at det i første gang handler om, at være opmærksom på, hvad man bruger penge på.

“Et godt råd er, hver gang man står med en ting – det kan være hvad som helst – som man skal til at købe, skal man spørge sig selv, om man virkelig har brug for det her. Hvis man stadig har lyst til at købe den, skal man lige tælle til 20 og spørge sig selv igen: `kan jeg undvære denne her.` I bund og grund handler det om at ændre tankemønster.”

Camilla Holst medgiver, at det kan være vanskeligt, fordi det ligger i vores kultur, at den der sparer er en kedelig nærigpind, der for eksempel ikke altid siger ja til at gå på restaurant eller i biografen, når vennerne spørger.

“Men det bliver man nødt til at sætte sig udover, hvis man ikke har råd til det. Første skridt er at erkende overfor sig selv, at man har et problem, og herefter bliver man nødt til at i talesætte det overfor andre, gerne en psykolog eller coach. Så er man allerede i gang med at ændre sine dårlige vaner,” fortæller hun.

“Det vigtigste er at tale med en professionel, så man kan bliver klar over, hvad der psykisk ligger bag et overforbrug.

Ellers er det umuligt at ændre sine dårlige vaner.” Camilla Holst understreger, at alle kan ændre deres indkøbsvaner og få rettet op på en dårlig økonomi, men at det handler om at ændre sin selvopfattelse.

Hvorfor ville du gerne være psykolog?

– Jeg har altid interesseret mig for, hvordan mennesker interagerer med hinanden, og hvordan konflikter opstår og slutter. Lige siden jeg var helt lille, har det været spændende, hvordan de ting vi siger og gør har indflydelse på hinanden. Så da jeg første gang skulle i skolepraktik som 12årig, gik jeg ned og bankede på skolepsykologens dør og spurgte, om jeg måtte komme i praktik. Det måtte jeg ikke, men jeg var allerede nysgerrig dengang, og når der har været konflikter mellem grupper, har jeg ofte været mægler.

I mit uddannelsesforløb tog jeg en H.F. med psykologi, og senere læste jeg min Cand.

Psyk. på Københavns Universitet. Det er en stor belønning at kunne hjælpe folk med at løse deres problemer, så de kan nå de mål, de sætter og opnå en højere livskvalitet.

“Camilla Holst er indehaver af PSYCARE, en landsdækkende psykologpraksis, med visionen om at højne deres klienters livskvalitet ved at opnå forståelse for egne tanker, følelser og handlinger og derved give plads til forandring” beboermagasinet BoDanmark

15

Camilla Holsts fem rådtil, hvordan man undgår at havne i en luksusfælde: Camilla Holsts fem råd til, hvordan man undgår at havne i en luksusfælde: 1. Hver opmærksom på hver eneste ting, du køber, og find ud af, om du virkelig har brug for den, eller den bare er “nice to have.” Hvis du er det mindste i tvivl, så lad være at købe genstanden.

2. Planlægning. Køb ind efter lister. Det er en kunst, men hvis du laver en indkøbsliste og køber ind efter den, kommer du ikke hjem med overflødige impulskøb.

3. Køb stort ind til flere dage ad gangen. Det lyder simpelt, men det kan være krævende at købe ind til mange dage, så man har til de basale nødvendigheder som for eksempel madpakke. Her er der flere tusinde kroner at spare.

4. Vær opmærksom på, hvem du egentlig er, og hvilken rollemodel, du har lyst til at være. Vil jeg være en flottenheimer, der bruger løs uden at have råd til det. Tænk over, hvem du egentlig er uden materialisme 5. Skriv dine dårlige vaner ned, så du bliver bevist om dem, og på den måde kan være opmærksom på at undgår at falde i og for eksempel købe croissant og en kop kaffe hver eftermiddag.

Camilla Holst, blå bog • • • •

39 år Gift Har tre børn på seksten, syv og fire Har praktiseret som psykolog i 10 år

“Gennem samtaler kan man komme til at se ind i sig selv og finde de indre værdier og herudfra skabe sin identitet, der ikke behøver at være funderet på at fyre den af og bruge masser af penge. Samfundet har igennem mange år opbygget mantraet, at der er stor prestige i at have masser af penge. Penge er blevet symbolet på, at man er noget, er det er så tragisk. Derfor er der også mange svage sjæle, der lader sig forføre af den tankegang, og så opstår overforbruget,” siger hun og uddyber, at man kan købe sig til selvtillid, men at det bliver på bekostning af ens selvværd.

“Det bliver en glidebane, for i takt med at selvværdet bliver mindre, skal der kompenseres ved at købe endnu mere. Og så opstår den økonomiske ruin,” advarer hun.

“Gennem samtaler kan man komme til at se ind i sig selv og finde de indre værdier og herudfra skabe sin identitet.”

Konkurrence

VIND et ½ års medlemskab af TÆNK Medlemskabet omfatter: Den store bladpakke med adgang til hele Forbrugerrådets univers i ½ år: • 7 numre af medlemsbladet Tænk med produkttest og afslørende forbrugerjournalistik.

• 4 numre af bladet Tænk Penge fyldt med gode råd om økonomi.

• Anbefalinger til de bedste produkter i over 100 test på tænk.dk.

• Tænks test lige ned i lommen med en app til din mobil.

• Hjælp hos Forbrugerrådets telefonrådgivning, når du har problemer med et køb eller en håndværker eller har brug for at kende dine rettigheder.

• Mulighed for at støtte forbrugersagen og vores arbejde for gennemskuelige priser, en banksektor vi stoler på, sund mad og meget meget mere.

Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og email til: bodanmark@bdk.dk og skrive “TÆNK” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, Att. Eva Rastén.

Besvarelserne skal være fremme senest den 15. januar 2013. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDanmark.

Navn: Adresse: Boligorganisation: Email:

beboermagasinet BoDanmark

17

Lisbet sidder for enden af bordet Når Lisbet Riis ikke leder bestyrelsesmøderne, svinger hun motorsaven ved sommerhuset. tekst: Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

Lisbet Riis er formand for Boligkontoret Danmark. Boligkontoret er en medlemsorganisation, der styres af beboerne. De vælger formanden, der sammen med bestyrelsen lægger linjen for Boligkontorets arbejde.

Med formandsposten er tiden suset af sted for Lisbet med møder, taler og konferencer.

– Op til møder bruger jeg en del tid til at forberede mig. Når nogen har vist mig den tillid at vælge mig, må jeg også bruge den nødvendige tid og løfte opgaven, siger Lisbet Riis, der fejrede sit 10 års jubilæum i juni med enstemmigt at blive genvalgt til formand.

Det hele startede i Nærumvænge i

Nordsjælland, hvor Lisbet Riis i knap 40 år har boet i sit rækkehus i Søllerød almene Boligselskab.

Det startede med en protest – Sammen med andre beboere protesterede jeg mod planer om at udvide vores butikstorv med parkeringspladser ud på det vi kalder Sletten, et fredet område. Så blev jeg først valgt ind som suppleant i afdelingsbestyrelsen, dernæst som medlem og nogle år senere blev jeg valgt som formand for afdeling Nærumvænge.

Siden har opgaverne grebet om sig med formandsposter i Søllerød almene Boligselskab og Søllerød Sociale Boligselskab, og i otte år sad

Medlemmerne styrer Boligkontoret Danmark 57 boligforeninger og boligselskaber ejer Boligkontoret Danmark, der blev oprettet i 1948.

Hvert år samles repræsentanter for de 57 medlemmer for at beslutte kursen for Boligkontorets aktiviteter og vælge bestyrelsen, der består af 17 medlemmer, heraf 13 beboere. Formanden for Boligkontoret er på valg hvert andet år og skal være beboer.

Boligkontoret administrerer 28.000 boliger, og udlejning, drift og det daglige samarbejde med de lokale bestyrelser foregår fra Boligkontorets otte afdelingskontorer.

18

beboermagasinet BoDanmark

Lisbet i kommunalbestyrelsen i Søllerød kommune, nu Rudersdal.

Et nyt og andet beboerdemokrati Som formand for Boligkontorets beboerdemokratiudvalg ser Lisbet Riis beboerdemokratiets udvikling og det frivillige arbejde som den helt store opgave for bestyrelserne.

– Vi har brug for, at der kommer nye, yngre kræfter til i vores boligafdelinger. Det bliver nødvendigt, at vi vender bøtten. De yngre kommer ikke af sig selv til afdelingsbestyrelserne, som det er i dag. Jeg tror, at vi må løsne på vores lidt for fastlåste mødekultur, med dagsorden, oplæg osv. De yngre vil ikke nødvendigvis “købe hele pakken” med bestyrelsesarbejdet. Alle behøver ikke at være med til det hele. Vi vil se mange flere yngre beboere arbejde i projektgrupper, der fungerer meget uafhængigt af vores bestyrelser, hvis det bliver muligt.

10 år med vækst – Vi er del af en rivende udvikling. Vi var først med at tilbyde beboerne mulighed for at få nyt køkken eller bad, da vi søsatte Din bolig – dit valg, der siden smittede af på lovgivningen.

Det er alle de nyskabende ideer, der giver Boligkontoret mulighed for at forbedre hverdagen for beboerne, og finde nye løsninger på de udfordringer, vi står overfor.

Svinger motorsaven ved sommerhuset Lisbet Riis er derfor særlig glad for Boligkontorets klimakampagne.

– Jeg tror, at vi er på rette vej med nogle af svarene på tidens store spørgsmål med vores nye målsætninger for miljø- og energiområdet. Den næste generation sætter miljøspørgsmål helt anderledes højt på dagsordenen, end vi gør det i dag. De har andre prioriteringer, som vi skal være åbne over for, hvis det frivillige arbejde skal være interessant for dem, siger Lisbet Riis.

Lisbet Riis fyldte 70 år den 20. november, men det mærker man ikke meget til.

– Efter jeg mistede min mand, ordner jeg stort set det hele selv.

Sidste år malede jeg stuen og i år var det køkkenet. Det er udendørs Lisbet befinder sig bedst. Hun nyder haven – også i sommerhuset ved Nykøbing Sjælland, hvor børn, svigerbørn og børnebørn jævnligt rykker ind.

– Jeg elsker at gå rundt i haven. Jeg tager selv motorsaven og lægger et træ ned, når det er ved at gro til. Og om efteråret og vinteren går jeg mange ture til Rådvad og af og til helt ud til Strandmøllekroen (Ved Mølleåens udløb i Øresund – red.).

Lisbet arbejdede som sekretær i en medicovirksomhed – leverandør af hospitalsudstyr – inden hun blev pensioneret.

beboermagasinet BoDanmark

19

Peberkagehus som dekorativ belysning Str.: 23x15x20 cm 39 kroner/stk fra Ikea

Traditionel Julede julekugler til 59 kroner/2 stk fra Ikea

Simpel opstilling af adventsdekorationen Bloklys i hvid med tal fra 1-4 til 39 kroner/4 stk.

Lysene er sat i Julmys stjerne julefad. til 8 kroner/stk. Alt fra Ikea.

20

Fin urtepotteskjuler til julestjernen!

15 cm i diameter og 18 cm i højden.

29 kroner fra Ikea beboermagasinet BoDanmark

Søde nisser af træ, som passer flnt ind i hinanden Ø: 7 cm, H: 14 cm til 199 kroner fra www.nordhjem.dk

Fin lille engel i træ i Madam Stoltz design Mål: 7x8 cm 25 kroner pr. stk.

Set hos www.nordhjem.dk

Jul Granatæble lysestager til at skabe en naturlig stemning Mål: Ø: 8 cm.

10 kroner pr. stk På tilbud i øjeblikket www.nordhjem.dk.

Nedtællingen er begyndt Alle kan følge med i, hvor mange søndage der er tilbage, med denne bøjle til ophæng af adventsgaver.

B: 43 cm - H: 24 cm 35 kroner www.nordhjem.dk

Håndlavet juletræ...

Naturligt juletræ, håndlavet i mangotræ - ikke 2 er ens.

Set hos www.nordhjem.dk til en pris af 359 kroner, hvor du også kan finde alverdens julepynt. beboermagasinet BoDanmark

21

Grin dig glad og rask Latterbevægelsen vokser over hele verden. Folk går i latterklubber for at grine sammen, og umiddelbart kan det virke mærkeligt for de uindviede at mødes for at grine uprovokeret med andre mennesker. Men tør man overskride sine egne grænser og lade sig rive med, kan latteren have positive effekter, som man ikke lige havde regnet med – både fysisk og mentalt.

Tekst: Mikkel Andersen . illustration: prik.dk

De står samlet i en rundkreds midt i stuen. Syv kvinder og to mænd fordybet i koncentration venter de i spænding på en udmelding fra Hanne til, hvad der skal ske. Hun stiller sig ind i midten af kredsen, rækker hænderne i vejret og beder alle om at gøre det samme.

“Jeg tæller til tre, og så er vi alle

22

beboermagasinet BoDanmark

sammen løver, der skal på latterjagt. en... to... og TRE!” Alle smider sig frem i dybfølt latter og heftig omfavnelse. Sådan fortsætter de et minuts tid, før Hanne beder alle om at indtage deres pladser igen og gøre klar til næste latterøvelse, som også får alle deltagerne til at knække sammen i en latter, som man kun kan misunde.

De er samlet hjemme hos Hanne Gottlieb. Tidligere på aftenen har alle delt en hyggelig middag og sludret frem og tilbage om stort og småt.

Nogle har taget mad med, én har bagt en kage, og der hersker en lun og hyggelig stemning. Efter opvasken beder Hanne folk om at tage plads. For nu

skal der grines, som hun siger, og så går lattersessionen i gang.

Hanne Gottlieb er lattercoach. Hun er leder af latterinstituttet og præsident for den internationale latterklub i Danmark. Hun afholder jævnlige sessioner – eller latteraftener, for det er i bund og grund, hvad det går ud på.

At grine sammen med andre. Hanne Gottlieb fortæller, hvordan latter er det mest positive, nonverbale tegn på accept, man kan sende til andre.

“Latteren skal være umiddelbar ligesom hos børn”. Gennem latter sender man et socialt signal, der siger, at jeg vil dig det godt, og det er svært at lade være med at grine, når andre også gør det. Det skaber en grundlæggende glæde, tryghed og fællesskabsfølelse. “Det er bevist, at latter frigør hormonstoffer i hjernen,

der skaber livsglæde og lykke”. Derfor kan latter også være med til at holde det dårlige humør fra døren, når vi går ind i de mørke og kolde måneder.”

Det startede i en park i Indien Latterklubberne popper i øjeblikket op rundt omkring i hele verden, og lige nu er der mere end 8000 latterklubber fordelt på 80 lande. Verdensrekorden i at samle flest folk til fælleslatter blev begået på Rådhuspladsen, hvor mere end 10.000 mennesker samledes til fællesgrin. Men for at finde ud af, hvad det egentlig går ud på, skal vi 17 år tilbage i tiden og flere tusinde kilometer østpå til Indien.

Doktor Madan Kataria, en indisk læge fra Mumbai, havde fundet ud af, at han fik det både fysisk og

mentalt bedre, når han grinede, så han samlede en håndfuld folk, som han mødtes og grinte med i en park hver morgen. Det var åbent for alle, og efter bare et par uger strømmede flere hundrede folk til hans lattersessioner. Der blev fortalt vittigheder, det var ikke særlig organiseret, og man mødtes simpelthen bare for at grine.

Efter et stykke tid begyndte folk dog at løbe tør for vittigheder, nogle følte sig stødte over, hvad andre grinte af, men Dr. Madan Kataria var overbevist om, at han havde fat i noget rigtigt og vigtigt. Så han begyndte at sætte lattersessionerne i system. På den måde begyndte konceptet latteryoga, som han kaldte det, at tage form. Han blev en latter-coach, der systematisk guidede folk gennem latterøvelserne, og som han selv siger, er det nemt at få folk til at grine, når man selv griner. Latter smitter, og undersøgelser viser, at vi har 30 gange lettere til latter i selskab med andre end alene.

Sidenhen har det udviklet sig til en latterbevægelse. Efter fire år, var der i 1999 over 400 latterklubber i Indien, og i dag har bevægelsen spredt sig over

hele verden. Folk er ganske enkelt ved at opdage, hvor dejligt befriende det er at få lov at grine helt igennem“.

Vælg dit eget humør Hanne læste for første gang selv om latterbevægelsen i 1999, og hendes interesse var med det samme vakt.

“Jeg har tidligere taget en NLP uddannelse (Neuro Lingvistic Programming. Red), og der er man meget opmærksom på, hvordan man på en måde kan indstille sit humør, og selvfølgelig tilstræber man altid at

beboermagasinet BoDanmark

23

være glad. Vi har haft flere tilfælde af alvorlige sygdomme i min familie, og jeg har altid skrantet en del med helbredet og derfor forstået vigtigheden af et godt immunforsvar. Så da jeg læste, at der er store sundhedsmæssige fordele at hente i latteren, var det noget, jeg måtte prøve. Dr. Madan Kataria har nemlig sammen med Dr. Lee Berk fra Linda Loma instituttet i Californien, hvor de forsker i Immunforsvar, forsket en del i, hvordan latter påvirker kroppen, og det styrker i høj grad immunforsvaret,” fortæller hun og forsikrer om, at det virker.

“Siden jeg begyndte at dyrke latteryoga, har jeg stort set ikke været syg, og jeg ser ganske enkelt mere positivt på livet.”

Hanne fortæller “det er en udbredt misforståelse, at man skal være glad og i godt humør for at grine, for det fungerer også den anden vej rundt”.

“Man kan grine sig glad. Man kan vælge, hvilket humør man vil være i, og hvis man er i tvivl om, hvordan man går og har det, er det bare om at begynde at grine, for så bliver kroppen automatisk glad. Det er også derfor, vi mødes til de her lattersessioner. Folk går glade herfra, og det bliver siddende i kroppen,” garanterer hun.

Grineløver, -pingviner og -storke “Alle kender følelsen af at grine og være glad, og det er sådan, vi helst vil have det hele tiden, så hvorfor kan man ikke bare grine og være glad?

24

beboermagasinet BoDanmark

Hvorfor er der en grund til at mødes i latterklubber?” Spørger Hanne Gottlieb retorisk og svarer selv, at det kan være svært for nogen at grine, og at man derfor har brug for en lattercoach til at få taget hul på latteren og få det hele ud.

“Nogle er blevet mobbet eller latterliggjort. Nogle har oplevet sorg, og nogle kommer fra familier, hvor det har været anset for forkert og ukorrekt at grine. Så bliver man et indadvendt og melankolsk menneske, der skal lære at grine igen og blive udadvendt og glad. Det kan man som lattercoach hjælpe til med – enten til lattersessioner eller til individuelle sessioner, da det første gang godt kan være lidt grænseoverskridende at grine med en hel gruppe.”

At det kan være en grænseoverskridende oplevelse, er ingen overdrivelse, når man ser voksne mennesker – helt upåvirket af alkohol eller andre euforiserende stoffer – kaste sig rundt i latterøvelser, falde hinanden om halsen og grine som pingviner, løver og storke. Det er skørt, men livsbekræftende, og Hanne Gottlieb siger, at hun er blevet et bedre og gladere menneske, efter hun er begyndt at dyrke latteryoga.

“Det er den stærkeste personlige udvikling, jeg nogensinde har oplevet. Det er så stort, og man får en grundlæggende tillid til det gode i andre mennesker. Og så har latteren givet mig nye og bedre spise- og motionsvaner. ”Man kan sige, at man konverterer fra pessimist til optimist”.

Jeg er bare blevet et gladere og bedre menneske,” konkluderer hun med et smil fra øre til øre.

Vil du vide mere om at grine?

Du kan læse mere om Hanne Gottlieb og latterinstituttet på www.latterinstituttet.dk, og så kan du se et eksempel på en individuel latter coaching ved at søge på Hanne Gottlieb på www.youtube.com

Café

naboskab

Med midlerne følger de frivillige – godt naboskab er bare nemmere at skabe, hvis pengene er der. Og der findes ildsjæle i alle boligafdelinger.

tekst: Eva Rastén, evr@bdk.dk

– I Kokkedal i Nordengen har vi fået endnu en ildsjæl, en kernefrivillig, som hedder Niels. Han flyttede ind for et års tid siden og kunne godt tænke sig noget for børnene.

Så han startede en biografklub for børnene. Der kommer mange, og flere er kommet til. Han har planer om at udvide næste år og lave nogle ting med Skt. Hans fester, fortæller Marianne Lundberg Andersen, formand for AB Hørsholm Kokkedal.

Niels er kernefrivillig, tovholder og deltager i biografklubben. Afdelingsbestyrelsen har bidraget med midler til opstart af biografklubben, og hver gang er der gratis popcorn og saft, så oplevelsen bliver, hvad mange forstår ved en rigtig tur i biografen. Marianne fortæller, at det var i hundelufterklubben, der mødes hver morgen kl. 7.30, at hun stødte på Niels, og han er blevet en ny kernefrivillig.

Men der er flere frivillige projekter i boligforeningen.

Blandt andet har de et motionsrum, der koster 200 kr. om året at være medlem af. Her har en række frivillige påtaget sig ansvaret for, at rummet fungerer i det daglige, og hvis der er en dims, der går i stykker, tager de kontakt til områdelederen, så det kan blive ordnet.

Café naboskab I “Kokkedal på vej”-regi er der fundet ressourcer til at starte “Café naboskab.” En gang om måneden er der fællesspisning i caféen og en gang om måneden er der hygge, spil, foredrag eller små udflugter, fortæller Marianne.

Blandt andet har afdelingsbestyrelsen arrangeret en udflugt til Sverige for at se på LAR projekter. LAR står for Lokal Afledning af Regnvand og du kan læse mere om Boligkontorets LAR-projekt i Kokkedal på side 8.

“Kokkedal på vej” er en boligsocial indsats, der dækker By- Nord- og Skovengen samt Egedalsvænge.

Projektet giver midler til at give området et løft gennem aktiviteter, der skal bringe beboerne i området sammen. Marianne indrømmer, at det er nemmere at skabe kernefrivillige, når de økonomiske rammer er der. Hvis der er afsat midler, så kommer de kernefrivillige. Det

er ofte nemt at finde beboere, som hører til i den røde cirkel som deltagere, og den grønne kreds af tovholdere. Det er også de yderste cirkler, hvor man bager til caféaftenen, der er nemme at få udfyldt. Det er mere den kernefrivillige, der kan være en udfordring at finde, men der kommer altid nye kernefrivillige til, f.eks. som Niels i Kokkedal, fortæller Marianne.

Frivillighedscirk

len

DelTAgere n • Tid: Lavt t imef orbrug eller en enkelt dag • Ansvar: Li dt • indflydelse : Lidt • Hvad skal man kunne: Ingen specifik viden

“SpeciAli STe • Tid: Korttids o n” pgave • Ansvar: Li dt • indflydelse : Afhænger af opgaven • Hvad skal man kunne: Beboere, der har en s pecifik viden omk noget, som bo ring ligforeningen

arbejder med

Den kernef rivillige • Tid: Højt t imef orbrug i et pr ojekt eller i en lang periode • Ansvar: Hø jt • indflydelse : På afdelings niveau • Hvad skal man kunne: Meg og specifik v et iden

TovHolDer en • Tid: Højt t imef orbrug i et pr ojekt eller i en kort ere periode • Ansvar: M edium • indflydelse : På opgaven iveau • Hvad skal man kunne: Noget viden

Frivillighedscirklen DelTAgeren • Tid: Lavt timeforbrug eller en enkelt dag • Ansvar: Lidt • indflydelse: Lidt • Hvad skal man kunne: Ingen specifik viden

“SpeciAliSTen” • Tid: Korttids opgave • Ansvar: Lidt • indflydelse: Afhænger af opgaven • Hvad skal man kunne: Beboere, der har en specifik viden omkring noget, som boligforeningen arbejder med

projekTeT opgAver TovHolDeren • Tid: Højt timeforbrug i et projekt eller i en kortere periode • Ansvar: Medium • indflydelse: På opgaveniveau • Hvad skal man kunne: Noget viden

Den kernefrivillige • Tid: Højt timeforbrug i et projekt eller i en lang periode • Ansvar: Højt • indflydelse: På afdelingsniveau • Hvad skal man kunne: Meget og specifik viden

frivillige

Frivillighedscirklen DelTageren • Tid: Lavt timeforbrug eller en enkelt dag • Ansvar: Lidt • Indflydelse: Lidt • Hvad skal man kunne: Ingen specifik viden

”SpecialiSTen” • Tid: Kort tids opgave • Ansvar: Lidt • Indflydelse: Afhænger af opgaven • Hvad skal man kunne: Beboere, der har en specifik viden omkring noget, som boligforeningen arbejder med.

projekTeT

opgAver

frivillige

TovholDeren • Tid: Højt timeforbrug i et projekt eller i en kortere periode • Ansvar: Medium • Indflydelse: På opgaveniveau • Hvad skal man kunne: Noget viden Den kernefrivillige • Tid: Højt timeforbrug i et projekt eller i en lang periode • Ansvar: Højt • Indflydelse: På afdelings niveau • Hvad skal man kunne: Meget og specifik viden

frivillige opgaver

Frivillighedscirklen

projekTeT

Deltageren • tid: Lavt timeforbrug eller en enkelt dag • Ansvar: Lidt • Indflydelse: Lidt • Hvad skal man kunne: Ingen specifik viden

”SPecialiSten” • tid: Kort tids opgave • Ansvar: Lidt • Indflydelse: Afhænger af opgaven • Hvad skal man kunne: Beboere, der har en specifik viden omkring noget, som boligforeningen arbejder med.

tovholDeren • tid: Højt timeforbrug i et projekt eller i en kortere periode • Ansvar: Medium • Indflydelse: På opgaveniveau • Hvad skal man kunne: Noget viden

Den kerneFrivillige • tid: Højt timeforbrug i et projekt eller i en lang periode • Ansvar: Højt • Indflydelse: På afdelings niveau • Hvad skal man kunne: Meget og specifik viden

Frivillige oPgaver Projektet

Denne plakaT platea dictumst.

SåDan brugerDu hac habitasse non dolor. In

lorem Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem Proin mollis lacinia nonummy.

Fusce mattis lacus.

Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh.

Quisque facilisis euismod arcu.

Proin vel est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. SuspendNunc adipiscing isse potenti. bibendum, velit in venenatis viverra, tellus ligula dignissim felis, quis euismod mauris tellus ut urna.

SåDAn bruger Du Denne plAkAT Udfyld først de tre bokse nederst. Giv projektet en titel og lav en kort beskrivelse (boks til venstre). Definer projektets opgaver og skriv dem op – store som små (boks i midten). Lav en herefter en liste over de personer, som har vist interesse for give en hånd med i projektet (boks til højre).

Skriv hver opgave på en post-it og placér hver af dem i frivillighedscirklen alt efter, hvad den enkelte opgave kræver. Det gælder om at få alle cirkler i spil. Placér til sidst navnet på den person, der passer bedst til den pågældende opgave.

Brug evt. “kompetencekortet” på side 4-5 i pjecen “Frivilligheds- cirklen”, som giver et overblik over afdelingens beboere.

Læs mere på www.boligkontoret.dk under Beboer – Frivillighed

SåDAn bru ger

Du Denne Udfyld først plAkAT de tre bokse nederst. Giv beskrivelse (bo projektet en ks til venstre). titel og lav en Definer projek kort – store som sm tets opgaver o å (boks i midte g skriv dem op n). Lav en here som har vist in

fter en liste ov teresse for giv er de personer, e en hånd med Skriv hver opg

i projektet (bo ave på en pos ks til højre). t-it og placér cirklen alt eft hver af dem i er, hvad den e frivillighedsnkelte opgave alle cirkler i sp kræve il. Placér til si r. Det gælder o dst navnet på m at få til den pågæld den person, d ende opgave. er passer beds Brug evt. “kompe t tencekortet” på side 4-5 cirklen”, som i pjecen “Frivill giver et overb lik over afdelin igheds- Læs mere på gens beboere www.boligkon . toret.dk under Beboer – Friv illighed

beboermagasinet BoDanmark

25

BoDanmarkRundt En udsigt man ikke blivertræt af Rækkehusene på Grønningen i Strib byder på en unik beliggenhed i et kuperet terræn.

tekst: Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

Tæt på centrum og med udsigt over et fredet engområde har Boligselskabet af 1945 i Strib bygget sytten rækkehuse, som stod færdige i sommer.

– Det er en skøn beliggenhed med udsigt til får og heste på engen, og så er det tæt på bussen og ikke langt fra Fakta og Brugsen, siger Mogens Bech Jørgensen, der sammen med hustruen Inge nyder det nye rækkehus på 112 m2, det største på Grønningen.

– Vi er i 70’erne og ville gerne ind i noget nyt og har været skrevet op i boligselskabet siden 1985. Vi er glade for at være flyttet fra et træhus med 2.500 m2 have. Vi slapper rigtig af her, fortæller han.

Rækkehusene ligger hævet over engen, de øverstbeliggende huse i ét plan, mens fire huse på den kraftigt skrånende grund mod engen er i to etager.

26

beboermagasinet BoDanmark

grønningen: • Grønningen, afdeling 7 • 17 rækkehuse – familieboliger • Grønningen 1- 35, Strib, Middelfart • Indflytning: Maj/juni 2012 • 2 rums 73 m2; husleje 5.348 kr.; indskud 25.560 kr.

• 3 rums 87,5 m2; husleje 6.410 kr.; indskud 30.637 kr.

• 4 rums 109,4 m2; husleje7.695 kr.; indskud 38.304kr.

• 4 rums 111,9 m2; husleje 7.871kr.; indskud 39.179 kr.

Bygherre: Boligselskabet af 1945 i Strib Byggeforretningsfører: Boligkontoret Danmark Arkitekter: DAI arkitekter ingeniører

NORD

STI D SØN

3 V.

ER G ADE

2 V.

2 V. STI 2 V. GÅRD

2 V.

2 V.

Grundskitsen til Fyrrenæsly med den enkle runde disponering, hvor man fra indgangsstien kan krydse igennem byggeriet ud til naturgrunden ned mod Isefjorden.

3 V.

2 V.

2 V. HAVE

FÆLLES

2 V.

2 V.

PARKERING

NATURGRUND

STI

Et vellykket cirkelslag Nye spektakulære ældreboliger vækker opsigt i Hundested. tekst: Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

Lige inden man kommer til Lynæs havn, med campingpladsen som nabo, har Halsnæs Boligselskab bygget Fyrrenæsly. Et markant byggeri med 22 ældreboliger opført i en halvcirkel om en rund gårdsplads, hvor alle indgangsdøre vender ud mod. Alle har indgang til lejligheden fra en fælles gang, som byder på et spændende forløb, hvor hver beboer sætte sit præg på næste niche, der dukker op ved hver lejlighed. Nichen er reelt en udvidelse af boligen med plads til et bord og et par stole, hvor man kan nyde formiddagssolen.

Stuerne har vinduer fra gulv til loft og ligger alle mod ydersiden af cirklen, og har enten en lille terrasse eller altan vendt mod en fredet naturgrund med Lynæs Camping som nabo og Isefjorden i baggrunden. Stuen er i åben forbindelse med køkkenet.

Fyrrenæsly • 22 ældreboliger med fælleslokale • Søndergade 57, Lynæs, Hundested • Indflytning fra 15. september 2012 • 2 værelser 51 m2; husleje 6.490 kr.; indskud 36.200 kr.

• 3 værelser 62,5 m2; husleje 7.950 kr.; indskud 44.400 kr.

Byggeforretningsfører: Boligkontoret Danmark Arkitekter: DOMUS ARKITEKTER Landskabsarkitekter: Lassen Landskab a/s Rådgivende ingeniører: Danakon a/s Bygherre: Halsnæs Boligselskab Boligerne anvises af Halsnæs Kommune

beboermagasinet BoDanmark

27

“Alle kender Jørgen Utzon, Arne Jacobsen, Henning Larsen - men de færreste forbinder navnet Jan Gehl med en verdensberømt dansk arkitekt. Idag arbejder Jan Gehl med at skabe rum til mennesker i mange af verdens storbyer”

Arkitekt Jan Gehl

arbejder med byrum Visonen er at skabe byer som er livlige, sunde, varierede, bÌredygtige og sikre – og dermed forbedre folks livskvalitet. beboermagasinet BoDanmark

29

Kulturer er forskellige.. ..klimaer er forskellige.. ..men den måde, folk bebor og bruger byrummet på, er universel - Jan Gehl

tekst: Eva Rastén, evr@bdk.dk

New York Beskyttede cykelstier langs ‘Broadway Boulevard’ og ‘Copenhagen Style’ cykelsti langs 9th Ave. på Manhattan har ført til en væsentlig reduktion af trafikuheld.

tekst: Eva Rastén, evr@bdk.dk

Skabelsen af venlige byrum

Brug af gaderne til andet end motorkørsel Nem adgang for alle - Jan Gehl

Arkitekt Jan Gehl har arbejdet i New York, London, Sydney, Guangzhou og København. Hver gang ud fra samme idé – at skabe en by med plads til mennesker.

“I mange årtier har den menneskelige dimension været et overset og tilfældigt behandlet emne i by-planlægningen. Fællesrum, færdslen til fods og byrummets rolle som mødested for byens borgere er blevet nedprioriteret. Dårlig plads, forhindringer, støj, forurening, ulykkesrisiko og uværdige forhold er typiske vilkår for bylivet i ἀflertallet af verdens byer” - mener arkitekt Jan Gehl.

I 1960 blev Jan Gehl færdig på arkitektskolen. Siden da har han talt for bredere fortove, torve, mødesteder, bænke med ryglæn, træer og bløde kanter langs boliger. Kort sagt – byer med plads til mennesker, byer i øjenhøjde. Der skal være plads til at udveksle blikke, føre samtaler, danse, handle, lege, gøgle, tigge og motionere.

Også i Boligkontoret er vi inspireret af Jan Gehl. Toldboderne i Sakskøbing Boligselskab vandt en konkurrence med besøg af Camilla van Deurs, der er specialist i indretning af byrum og boligkvarterer og arkitekt hos Gehl Architects.

Boligafdelingen fik ideer og råd til de grønne områder. Hvem skal de grønne områder indrettes for, hvordan kan de gøres handicapvenlige og hvilket tema skal være gennemgående i valg af planter.

Fra Sakskøbing til København til New York – billederne på siderne her illustrerer Jan Gehls vision, som er den samme, uanset hvor vi befinder os i verden.

beboermagasinet BoDanmark

31

“37% pendler med cykel i København.

Selvom vinteren forsætter 70% af pendlerne med at cykle”

Foto: New York

København ‘Københavns Kommune vurderer, at cyklerne sparer byen for 90.000 tons co2 om året’ ‘Københavns Kommune ønsker at være den bedste storby i verden for indbyggerne’

Byer med plads til mennesker, byer i øjenhøjde - Jan Gehl

Fra 1962 og fremefter er gader og pladser i København blevet omdannet for at skabe venlige byrum

beboermagasinet BoDanmark

33

BoDanmarkRundt Da entreprenørmaskinerne gik i gang opstod der nye legemuligheder. Melfarparken ligger centralt i Middelfart, kort fra gågaden.

Helhedsplanen i Melfarparken har fungeret i snart tre år og viser gode resultater.

Børnene har deres egne bestyrelser – et børneråd og et ungeråd .

Melfarparken moderniseres for 116 millioner Flemming Kochs arbejde med at skabe netværk og et aktivt boligområde i Middelfart følges op med store fysiske forbedringer. tekst: Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

Det er den helt store satsning, når Melfarparken om to år genopstår som en gennemmoderniseret bebyggelse. Nye køkkener, badeværelser, altaner og terrasser og en større energirenovering indgår i projektet, der tilsammen står i 116,5 millioner kroner.

Det er Landsbyggefondens massive støtte, der gør fornyelsen mulig, og i forvejen støtter fonden projektleder Flemming Kochs arbejde med det, han kalder “verdens mindste helhedsplan”. Beboerne og især børnene i

34

beboermagasinet BoDanmark

Melfarparken har behov for en ekstra indsats for at få dagligdagen til at fungere.

Samarbejde med oliefirma Flemming Koch har været i stand til at fange børnenes og de unges interesse med hjemmesider, lyd- og filmoptagelser og musik. Blandet med lektiehjælp, børne- og ungeråd og sport giver det et andet liv.

I sommer fik Flemming et samarbejde i gang med Dan-Bunkering, et firma der

leverer bunkerolie, brændstof til skibe.

Dan-Bunkering sponsorerede gummibelægningen af afdelingens multibane, og ved indvielsen af banen mødtes yngre medarbejdere i firmaet med Melfarparkens unge, der også har været på virksomhedsbesøg i Dan-Bunkering.

Moderniseringen af Melfarparken med 93 boliger, der tilhører Middelfart Andelsboligforening, skal efter planen være færdig i oktober 2014.

Riddersborgparken blivertil rækkehuse

Hvem er Landsbyggefonden?

Landsbyggefonden er en solidarisk fond, der støtter boligafdelinger, der har behov for modernisering, økonomisk støtte eller støtte til at forbedre bomiljøet.

Landsbyggefonden støtter moderniseringer for milliarder af kroner i almene lejeboliger.

Midlerne kommer fra beboerne Fondens midler kommer fra beboerne i landets boligforeninger og boligselskaber. Når lånene til deres byggeri er færdigbetalt, falder huslejen ikke. I stedet betales 2/3 af pengene til Landsbyggefonden, og 1/3 til beboernes egen dispositionsfond i deres boligforening eller boligselskab.

Oprettet i 1967 En mindre del af Landsbyggefondens midler kommer fra beboerne i almene boliger opført før 1970, der betaler et beløb, der varierer efter opførselstidspunkt. Det sker for at udligne forskellen mellem billigere, ældre byggeri og nyere byggeri, og er led i det store boligforlig i 1966, hvor Landsbyggefonden blev oprettet.

Folketinget bestemmer Selv om pengene i Landsbyggefonden kommer fra beboernes huslejekroner, skal brugen af fondens midler godkendes af Folketinget. Fonden har de senere år haft en normal ramme på 2 milliarder kroner om året. Regeringen har i den aktuelle økonomiske krise fremrykket støtte til moderniseringer for at afhjælpe krisen i byggeriet.

I 2011 er der bevilget 6,5 milliarder kroner ekstra.

I 2012 bevilges omkring 7 milliarder kroner ekstra. I 2013 forventes bevillingen at blive 7 milliarder kroner i ekstra i støtte til moderniseringer og anden økonomisk støtte.

Stor fraflytning fra Lolland får Nakskov Almene Boligselskab til at mindske antallet af lejligheder. tekst: Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

Torsdag den 6. september traf beboerne i Riddersborgparken i Nakskov en drastisk beslutning. Med 129 ja stemmer og 68 nej stemmer besluttede beboerne på et ekstraordinært afdelingsmøde, at 326 etageboliger skal ombygges til 104 moderniserede rækkehuse. 222 boliger rives ned, og beboerne skal genhuses.

Det er Riddersborgparkens mange ledige boliger – i øjeblikket 40 lejemål – og store tab på fraflytninger, der er årsagen til nedrivningen af boligerne.

Til salg skilte alle vegne Lolland er ramt af massiv fraflytning, og kommunens indbyggertal mindskes med 800 om året. Der er et stort overskud af boliger, også af ejerboliger, der er meget svære at sælge. I første halvår af 2012 var der flere tvangsauktioner end almindelige ejendomshandler. 82 ejerboliger kom under hammeren, mens 81 blev solgt ved almindelige handler. En helt usædvanlig situation i Danmark.

Boligkontoret Danmark og Nakskov Almene Boligselskab har sammen arbejdet med planerne om at reducere antallet af boliger i Nakskov, der sker i samarbejde med Lolland Kommune.

Uden Landsbyggefonden var der ingen løsning Det er økonomisk støtte fra Landsbyggefonden, der gør omdannelsen af Riddersborgparken mulig. Fonden har i forbindelse med regeringens krisepakke fået grønt lys til at fremrykke støtte til moderniseringer af almene lejeboliger for milliarder af kroner. Heraf går en beskeden del til at nedrive boliger i områder med mange tomme boliger.

Planen for Riddersborgparken beløber sig til 350 millioner kroner, og de moderniserede rækkehuse skal stå klar i efteråret 2015.

beboermagasinet BoDanmark

35

Der er mange flere muligheder ved at bo til leje end blot muligheden for at få et tag over hovedet. Men hvilke og hvordan? tekst: Eva Rastén, evr@bdk.dk

Når vi er så heldige at bo til leje lige ved siden af hinanden, hvorfor så ikke bruge naboens, edb-nørdens, amatørfotografens, viceværtens – ja kort sagt – hinandens kompetencer?

foreslå andre ideer. Det er dig og de øvrige beboere, der vælger, hvilke muligheder I vil benytte jer af i jeres afdeling, og hvordan det skal foregå.

Og hvorfor ikke udnytte, at din boligafdeling er et praktisk og økonomisk fællesskab, hvor du kan låne til et nyt køkken eller låne afdelingens fælles trailer, græsslåmaskine, slagboremaskine – find selv på næste mulighed.

Vi præsenterer en idébørs af muligheder i næste udgave af BoDK, og ruller kampagnen ud i alle boligafdelinger i løbet af 2013 og 2014.

Idéen med Boligkontorets kampagne Lej dig til muligheder er at give dig mere frihed. Enten individuelt, når du opnår rabat gennem fælles indkøbsaftaler, eller når du benytter dig af fællesskabets motionsklub, køkkenhave eller facebookgruppe i dit område. Det kan også være det større fællesskab i din boligorganisation, der sørger for byggerier med særlige muligheder.

Kampagnen starter i foråret 2013, og på de næste sider viser vi dig eksempler på eksisterende muligheder fra vores forskellige boligområder som indgår i kampagnen. Det står dig frit for at

Glæd dig til kampagnen, hvor du og beboerne er hovedpersonerne. Måske er det dine idéer og forslag som I beslutter jer for i din boligafdeling.

Mulighed for rabataftaler

I Midtjysk Boligselskabs boligafdeling På Skrænten i Silkeborg bor Bjarne Almind Johansen. Bjarne har boet her i tre år med sin kone, og de havde et køkken fra 1996.

Bjarne og hans kone har for nylig revet køkkenet ned. De ville gerne have erstattet skabene med skuffer.

Køkkenet leveres og monteres af HTH og med fordelen fra Boligkontorets rabataftale. Det gav et nedslag i prisen på 23%.

Udgiften til det nye køkken låner Bjarne af sin boligafdeling, og afdrager over huslejen. Ordningen kalder vi Indret dig som du vil.

En del af kampagnens idébørs består også i at indhente gode rabatter på blandt andet indboforsikringer. Når vi er flere, der går sammen om indkøb, opnår vi nemmere gode rabataftaler.

beboermagasinet BoDanmark

37

Mulighed for nicheboliger Muligheden for nicheboliger er opstået for at tilpasse boligudbuddet til specifikke beboergrupper, de steder hvor boligudbuddet tillader det.

I Viborg nyder unge håndboldspillere godt af at bo tæt, side om side på kollegiet ved Viborg Stadion.

Viborg Stadion blev bygget i 2003 og da Viborg Håndboldklub startede deres college, blev kollegieværelserne bygget til unge håndboldspillere under 18 år.

Fordelen er, at rammerne understøtter, at alle beboere arbejder mod samme mål. Inden for få meter bor, spiser og træner de unge. Måltiderne bliver serveret i loungen på stadion, og de sociale relationer bliver dyrket i fællesrummet på kollegiet.

Håndboldkollegiet fungerer i et samarbejde mellem Viborg Håndbolklub og Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg-Kjellerup.

Ud over nicheboliger til unge sportsudøvere, kan nicheboliger også være opgangsbofællesskaber for seniorer, grønne miljøcertificerede afdelinger, kultur- og kunst områder med atelier og udstillinger eller naturafdelinger med drivhuse og dyr i haven.

Mulighed for frivillig hjælp i din boligafdeling

På Højmarken i Gram Boligforening får beboerne hjælp til at komme på indkøb.

Formanden for Højmarken, Jørgen Schøtt, kører sammen med Jytte Asmussen hver anden torsdag til byen, med de beboere, der har tilmeldt sig.

Der er to ruter, enten til SuperBrugsen eller ABC Lavpris. Jytte går med ind i supermarkedet, hvis der er brug for hjælp til at finde tingene. Beboerne kan også blive kørt til apoteket, og enkelte er blevet kørt til lægen.

Vil man med ind at handle, skal man skal blot ringe inden. Hvis der er for mange til at være i bilerne, kører Jørgen eller Jytte en ekstra gang.

Der er omkring 8-10 beboere i Højmarkens 64 boliger, som benytter sig af denne tre år gamle ordning.

Det var afdelingsbestyrelsen, der fandt på idéen, en dag de sad og snakkede om beboere, der ikke kunne komme ud at handle.

Ud over indkøbshjælp kan den frivillige hjælp i din boligafdeling også bestå af eksempelvis lektiehjælp, børnepasning eller it-support.

Mulighed for at låne/leje udstyr

Hver dag i Sæbjørnshuse i Gladsaxe bliver motionsrummet i kælderen flittigt benyttet.

Det er gratis at bruge de store maskiner og redskaber og der er rullebolde, kosteskafter, måtter og musik.

Det øger sundheden og forbedrer konditionen, og så er der spejle, så man kan se resultatet af indsatsen.

Motionsrummet blev startet for fem år siden, da der blev indrettet et rum i kælderen.

Alle beboere har nøgle til motionsrummet, og på en liste kan man reservere bestemte maskiner inden for et specifikt klokkeslæt.

En kvindelig pensionist i afdelingen gør rent på frivillig basis. Kim fra afdelingsbestyrelsen laver lister til reservationer, og ejendomsmesteren sørger for at reparere småting eller ringe efter hjælp, hvis det er påkrævet.

Midlerne til motionsrummet kommer fra Boligselskabet Sæbjørnshuse. Beboerne beslutter, hvilke ting der skal købes i fællesskab, og som beboerne kan låne eller leje.

I realiteten er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan være af fælles udstyr i afdelingen til udlån eller leje. Det kunne eksempelvis være en fælles værktøjskasse, boremaskine, cykelkompressor, græsslåmaskine, hækklipper, højtryksspuler, trailer eller festtelt.

Mulighed for Facebook demokrati

En ny ung suppleant foreslog i afdelingsbestyrelsen, at Skovengen i Kokkedal i Nordsjælland begyndte at bruge Facebook. Formanden, Susanne H. Nørregaard, tog idéen til sig og står for Skovengens side på Facebook.

Siden er gratis at oprette, og det tager kun et øjeblik at komme i gang. Det tager mere tid at indsætte fotos og tekst om det sociale liv, og hvad der rør sig i bebyggelsen, fortæller Susanne.

Skovengens digitale naboskab på Facebook fungerer godt, og siden har mange besøg.

Hvis man kender en beboers fødselsdag, bliver den markeret med et foto af flagstænger.

Hen over sommeren lagde Susanne havefotos på Facebook og opfordrede andre til at vise fotos fra deres have. Susanne tager også fotos af boligindretning og lægger på til inspiration. En slags “Bo Bedre“ på facebook.

Facebook fremviser bebyggelsen og området og giver boligsøgende et indblik Skovengen. Man kan finde fakta om de boliger, der bliver ledige, med beliggenhed og særlige kendetegn ved boligen.

Gennem de to år Skovengen har været på facebook, har Susanne oplevet, at flere er “blevet ven” med Skovengen, når de overvejer at søge bolig eller har fået en bolig tilbudt.

Afdelingsbestyrelsen har fået god kontakt til flere nye beboere, inden de er flyttet ind. Som en ekstra gevinst dukker de samme nye beboere op på beboermødet.

Skovengen hører til AB Hørsholm Kokkedal.

Naboskab og dialog kan udvikles på digitale platforme. Facebook er det letteste at bruge og er en smart måde at sprede viden om boligafdelingen.

Simons Corner er en have for alle. Haven ligger i Borupgård i Helsingør lige ved hovedstien på vej til indkøbscenteret. Mange slår vejen forbi og får sig en sludder i den hyggelige have.

Mulighed for køkken- og nyttehave

Haven er startet som en protesthave, fordi Simon ønskede en have, hvor alle var velkomne. Børn, hunde – alle – og ikke kun en prydhave, men for Simon, bare et hyggeligt sted at være.

Her er en terrasse og en bænk, hvor alle har mulighed for at sætte sig og sludre.

Haven startede i 2005. Omkostningerne til etableringen af haven og indkøb af haveredskaber er dækket af boligforeningen. Haven passes af Simon og hans søn på frivillig basis.

Næsten alle boligafdelinger har en ressource i grønne områder, der for eksempel kan benyttes til fælles urtehave, skolehaver, opholdssted eller til individuelle køkkenhaver.

Drømme kan gå i opfyldelse Hanne er vinder af Boligkontorets konkurrence “Hvad drømmer du om” og 5.000 kroner nærmere til at realisere én af sine boligdrømme. tekst: Eva Rastén, evr@bdk.dk. illustration: prik.dk

Mere lys i køkkenet, ved at slå hul i væggen ind til stuen. Det var Hannes første tanke, da hun fik at vide, at hun var vinder af konkurrencen “Hvad drømmer du om” og en check på 5.000 kroner.

Hanne Hindsbo bor i Ulriksdal i Viborg og deltog i Boligkontorets konkurrence om at indsende en idé til, hvad der kunne være et ekstra plus, når man bor til leje og har adgang til et fællesskab lige uden for sin hoveddør.

Hanne blev glad og overrasket, da hun fik at vide, at hun havde vundet og havde også godt tænkt: Gad vide, hvad der er blevet af den konkurrence. – Jeg plejer ikke at vinde noget, men nu fyrer jeg denne her idé af, da jeg synes, det kunne være brugbart til et gammelt etagebyggeri. Også fordi der er fællesskab, her hvor jeg bor, og her kunne vi nogen gange godt bruge et fælleshus, fortæller Hanne.

Hannes drøm – Et fællesskab for singler med det formål at fremme fællesskab i hverdagen og modvirke ensomhed.

Det skal foregå enten ved at gennemgå eksisterende bebyggelse eller opføre nyt. Gerne ved at slå to små stuelejligheder i en opgang i en etageejendom sammen til fælles køkken og ophold. På den måde vil resten af opgangens beboere komme naturligt “forbi” i hverdagen for at læse avisen og få en kop kaffe sammen med de andre.

Lokalerne skal kunne reserveres, så der kan være mulighed for at holde møder, fest, foredrag, fællesspisning, dyrke yoga, meditation eller sang. Jeg ser for mig, at der er haveadgang fra fællesrummet, da det allerede er i stueplan, skriver Hanne i sit forslag.

beboermagasinet BoDanmark

43

Fjernsynet hele Danmarks møbel Fjernsynet er i løbet af de sidste fem årtier blevet et fast møbel rundt omkring i de danske stuer. Det kører, når man daser på sofaen, når man laver mad i køkkenet, og børnene bestemmer selv, hvad de vil se på deres egne værelser. Man skal jo helst have et fjernsyn i hvert rum.

Vi ser mere tv end nogensinde, men er det for meget? Og hvordan bør man som familie egentlig forholde sig til det massive tv-kiggeri?

Tekst: Mikkel Andersen. foto: scanpix

44

beboermagasinet BoDanmark

beboermagasinet BoDanmark

45

“Jeg har derfor taget konsekvensen og droppet fjernsynet fuldstændig.”

Sanger, Rasmus Nøhr

3 timer og 18 minutter. Det svarer til, hvad de hurtige løber et marathon på.

Det er en helaftensfilm, lidt under en halv arbejdsdag. Og det er så meget, gennemsnitsdanskeren så fjernsyn hver eneste dag i 2011. 3 timer og 18 minutter.

Det, kan man mene, er en hel del tid at bruge foran skærmen, og livsstilsekspert, Henrik Byager, fortæller også, at danskernes stigende tv-kiggeri går imod de fleste spådomme.

“Man har hele tiden gættet på, at

vi ville se mindre og mindre fjernsyn i takt med, at computeren blev udbredt, men det er jo gået i den stik modsatte retning, og det skyldes nok, at der er kommet mange flere fjernsyn ud i hjemmene. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at børn og teenagere har deres eget fjernsyn på værelset.”

Fjernsyn og facebook Han medgiver, at over tre timers fjernsyn om dagen lyder af meget, men at man ikke nødvendigvis behøver at bekymre sig over, at teenageren i huset flere timer om dagen forskanser sig på værelset. Der er nemlig tale om en multimedie-generation, som begår

3 Fjernsynsråd fra Lene Nørgaard 1. Lad bare din teenager se fjernsyn, for det er en del af at være teenager at isolere sig, og der er fjernsynet et redskab. Det er dog en ide at snakke med sine børn om det, de ser i fjernsynet og få dem til at forholde sig til det.

2. Lad ikke børn under 10 år have fjernsyn på værelset. De kan ikke rumme det, og det kommer til at ødelægge deres udvikling bare at sidde alene og se fjernsyn.

3. Opstil regler for fjernsynskiggeriet i familien, og aftal for eksempel, at I har en fjernsynsfri dag om ugen, hvor familien laver noget sammen.

46

beboermagasinet BoDanmark

sig i alle medier, og det sociale liv bliver tit skabt gennem medierne.

“De unge er jo ikke afskåret fra omverdenen. De sidder tit på værelset med computer og fjernsyn tændt og sms´er og skriver på facebook om, hvad der sker i fjernsynet. Så på den måde opstår der et fællesskab.”

Han mener dog stadig, at man skal være opmærksom på, om børnene har et socialt liv ved siden af fjernsynet, for som han siger, er det både motorisk og socialt hæmmende kun at glo tv.

Forbud er det værste Sundhedsplejerske og familiecoach, Lene Nørgaard, råber heller ikke vagt i gevær på grund af, at teenagere ser meget tv. Tværtimod mener hun, at fjernsynet kan hjælpe mange teenagere med at koncentrere sig om for eksempel at lave lektier.

“Børn og teenagere ser ikke tv på samme måde som voksne. Når vi sætter os ned for at se noget i fjernsynet, bliver vi siddende og koncentrerer os om udsendelsen. Teenagere tænder ofte for fjernsynet bare for at have det kørende i baggrunden. Så kan de nemlig bedre koncentrere sig om at lave lektier.”

Teenageårene er tiden, hvor man

teenageren opmærksom på, at sådan en dåselatter godt kan virke lidt åndssvag.”

finder sin egen identitet og løsriver sig fra familien, og derfor har unge også brug for at isolere sig på deres værelse. Og her kan fjernsynet være behjælpeligt.

Lene Nørgaard uddyber, at man skal give de unge lov til at have deres frirum og tid med fjernsynet.

“Det værste, man kan gøre, er at brase ind på værelset og beordre tv´et slukket. For det første vil sådan en konfrontation føre til, at man bliver uvenner, og for det andet vil det bare give teenageren endnu mere lyst til at se fjernsyn. Nu er det jo blevet forbudt.”

Hvorfor er der ingen dåselatter i virkeligheden?

Lene Nørgaards råd er derimod, at man forsøger at holde øje med, hvad børnene i huset ser i fjernsynet, og snakker med dem om det. Hun gør

opmærksom på, at fjernsyn er en envejskommunikation, og at man på ingen måde modtager feedback.

På den måde kan ellers uskyldige udsendelser som eksempelvis amerikanske komedieserier være farlige, når karaktererne bliver rollemodeller og sparringspartnere. For som hun understreger, er der jo ingen sparring at komme efter.

Det kan umiddelbart lyde som en svær opgave at få en teenager til at forholde sig kritisk til amerikanske serier, men Lene Nørgaard kender nogle metoder.

“Man kan for eksempel spørge om, hvorfor der hverken bliver klappet eller leet, når man siger noget sjovt.

Det gør der jo i serierne. Så bliver

Fjernsyn eller ej Det er blevet en voksende trend blandt unge i 20´erne og 30´erne at kassere fjernsynet, fordi de simpelthen søger mere indhold i livet. For eksempel fortæller sanger, Rasmus Nøhr, der er aktuel i Vild Med Dans, at han slet ikke kan styre at eje et fjernsyn.

“Det er fordi, jeg er tv-narkoman. Jeg har svært ved at løsrive mig, når først tv´et kører. Uden tv bliver jeg derimod tvunget til at tænke over og vælge mine sysler og interesser,” fortæller han og uddyber, “når jeg har tv, tænder jeg bare og lægger mig på sofaen. ”Jeg har derfor taget konsekvensen og droppet fjernsynet fuldstændig.”

Lene Nørgaard siger, at det sagtens kan være en god ide at smide fjernsynet på lossepladsen, som Rasmus Nøhr har gjort det, hvis man bor alene alene og gerne vil have andre interesser. Hun fortæller dog, at det som børnefamilie derimod kan være en radikal beslutning at fjerne tv´et fra hjemmet. Hun synes, at man i stedet lave nogle fjernsynsregler, så familiesamværet ikke bliver ofret på tv-alteret.

“Det er en god ide, hvis man for eksempel laver en regel om, at der er en tv-fri dag om ugen. Man kan så aftale,

beboermagasinet BoDanmark

47

at familiemedlemmerne på skift bestemmer, hvad man skal lave sammen. På den måde kommer familien ud at lave en masse ting sammen, og så opdager man også pludselig en masse spændende og sjove ting, man kan lave sammen som familie.”

Tv kan bringe familien sammen En anden regel, hun gang på gang understreger vigtigheden af, er, at “børn under 10 år ikke skal have fjernsyn på værelset”.

“For det første er de ikke klar til at absorbere og reflektere over, hvad de ser i fjernsynet, og derudover er det ekstremt vigtigt, at de lærer, hvordan man fungerer i et fællesskab. De skal også bruge tid på at lege med deres venner.”

Hun argumenterer også for, at fjernsynet har nogle positive sider, som ligefrem kan fremme samværet i familien.

“Hvis hele familien aftaler, at man ser X factor sammen om fredagen, kan man sidde og snakke om udsendelsen imens. Her kan man så diskutere med sine børn, om denne form for udsendelse er moralsk rigtig eller forkert, og på den måde kan man

3 Fjernsynsråd fra HENRIK BYAGER 1. Fjernsyn er ikke skadende, hvis det bliver brugt i varierede mængder.

Det er som alt andet i livet passende i små doser, så lad være med at være for bekymret for, om børnene ser for meget fjernsyn, hvis de har sunde interesser ved siden af.

2. Fjernsyn kan med nogle programmer være med til at skabe samvær i familien, så forsøg at arrangere nogle fælles fjernsynsaftner, hvor hele familien kan hygge sammen og snakke om programmerne.

3. Sørg for at spise sammen, og lad aldrig fjernsynet være tændt under middagen.

48

beboermagasinet BoDanmark

få snakket værdier med sine børn. Så jeg mener sagtens, at familien kan bruge fjernsynet som et socialt redskab til at komme nærmere hinanden.”

Det handler om engagement Livsstilseksperten, Henrik Byager, der selv har to børn, ser heller ingen advarselslamper blinke over et stigende tv-forbrug, og han er ligesom Lene Nørgaard ikke i tvivl om, at fjernsynet på sine gode dage er et socialt medie, der formår at samle familien. Han konkluderer.

“Det en smagssag, om tv er en god eller dårlig ting, og man må selv vælge, hvad man vil bruge sit liv på.

Men det er ligesom med så meget andet i livet, at hvis du sørger for at have et varieret forhold til fjernsynet og i øvrigt også har andre interesser i livet, er der ikke noget usundt i at se fjernsyn. I sidste ende handler det om at engagere sig i, hvad dit barn laver.”

Tidligere betaling af huslejen forsvinder fra Lejelovens tre løbedage skal betales den årsskiftet, og huslejen første i måneden. .dk

el Hansen, ajh@bdk

tekst: Anders Ju

faldsdagen, det vil ves din husleje på for kræ op 3 201 r ua jan 1.

Fra den hverdag, hvis huslejen den eller på den første gsige den første i måne lovsdag. Det er Folketin en lørdag eller på grund l at må for t forfalder en helligdag, de løbedage med fjerne de tre såkaldte at et tag ved r ha r de et, sættelser. nedsæt te antallet af ud , der har lavvande at være et minus for de sig t vis r ha e ag ed e De tre løb st, er der pludselig ikk ninger bliver betalt før i kassen. Hvis andre reg penge til huslejen. ste i måneden. Når ves over PBS den før kræ op r ge nin reg e ng – Ma mer sidst i køen. er betyder det, at vi kom eft ge da tre ves kræ t, huslejen op en. Det er jo helt forker e har penge nok til lej er sig At beboeren måske ikk m, hje en bolig, et r vigtigt det er at have når man tænker på, hvo Karolini. ria sættelser Maria Wikto projektleder på Sto p ud

hotline Økonomisk lser fra kommunen, yde te ret de du får

Er du i tvivl, om rdan du ninger tilmeldt PBS, hvo hvordan du får dine reg ål om din har du andre spørgsm lægger et budget, eller hotline. g på vores økonomiske økonomi, så ring til mi er onsdag hv n ne e dig over telefo Jeg er klar til at rådgiv 90. kl. 13-15 på tlf. 73 75 79 Hjemmeside enge. Her på www.bdk.dk/ dinep Tjek vores hjemmeside sikring, lig om økonomi – f.eks. bo finder du information ber til at ort og praktiske redska budgetlægning, kontok styre økonomien.

Maria Wiktoria Karolini

beboermagasinet BoDanmark

49

Rundt om BoDanmark Konkurrencevindere fra BoDK 69 Vinderen af en “Weber Smokey Joe” Morten Jensen, Boligforeningen Ringbo De 10 vindere af konkurrencen om bogen “Mogens og Mahmoud” af Flemming Jensen Annalise Graumann, Ribe Boligforening Conny og Per Jensen, Boligforeningen 1945, Strib Yvonne Andersen, Boligselskabet Birkebo Mariella Madsen, Boligselskabet Nordkysten Anne Lise Nielsen, Funktionærernes Boligselskab i Rødovre Birgitte Larsen, Dansk Blindesamfund, København Lise Lotte Nygaard Jensen, Midtjysk Boligselskab Carsten Rasmussen, Bogense Boligforening Rita Ravnholt, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg-Kjellerup Lissi Jørgensen, Andelsboligforeningen Samvirke, Odense

er Vi gentag succesen

Konkurrence

Vind en Weber Smokey Joe

En kuglegrill i “lillebror-format”, der med sine 37 cm i diameter gør det muligt at lave lækre grillretter alverdens steder.

Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: bodanmark@bdk.dk og skrive “Weber” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, Att. Eva Rastén.

Besvarelserne skal være fremme senest den 15. januar 2013. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af BoDanmark.

Navn: Adresse: Boligorganisation: Telefonnummer:

50

beboermagasinet BoDanmark

Det kan du glæde dig til i 2013 med

Lej dig til muligheder I foråret 2013 lancerer vi kampagnen Lej dig til muligheder.

En kampagne, der er udviklet til dig som beboer hos Boligkontoret sammen med vores bestyrelser, viceværter og medarbejdere.

Kampagnen har til formål at inspirere og give ideer til: - en række muligheder ved at bo til leje - en vejledning til, hvordan du kan realisere en lignende mulighed i din boligafdeling Du vil også kunne møde os ved en række events rundt omkring i landet i 2013.

Din boligorganisation, beboerne og du bestemmer, om der skal være flere muligheder, flere tilbud, ved at bo i en lejebolig med et praktisk og økonomisk fællesskab.

Hvorfor eje, når der er så mange muligheder i at bo til leje?

Boligkontoret Danmark – din boligadministration Skriv dig op til en bolig hos os

Opskrivning til boliger og betaling til ventelisten kan ske på vores hjemmesider: www.boligkontoret.dk og www.ledigeboliger.dk.

For boliger i Viborg området www.boviborg.dk. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer

Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg-Kjellerup Brovej 18 – 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 72 post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk Afdelingskontoret Skanderborg Poul la Coursvej 27 – 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74 skanderborg@bdk.dk Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv.

8600 Silkeborg Tlf. 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25 (Ingen udlejning)

Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A – 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03 alleroed@bdk.dk

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal – 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01 holte@bdk.dk

Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16A – 3060 Espergærde Telefon 73 75 76 60 – Fax 73 75 76 77 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 - 2100 København Ø Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 – 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 27 ribe@bdk.dk

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 – 4990 Sakskøbing Telefon 54 70 29 50 – Fax 54 70 29 51 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding C.F. Tietgensvej 1C 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Axeltorv 18 4900 Nakskov Tlf. 54 91 09 10 – Fax 54 91 09 19 nakskov@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holstedboligforening@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse Østervej 17 4640 Fakse Tlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25 fakse@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81 fyn@bdk.dk