Skab områder med liv, tryghed og grønt for øjet
Boligkontoret Danmark september 2015
Det er en fornøjelse at komme til boligafdelinger, hvor stierne indbyder til at gå rundt og se træer, grønne plæner og farvestrålende blomsterbede.
Områder med trivsel og grønt for øjet Beboerne skaber det smukke Bugnende blomsterbede i forhaven, krukker på trappen og blomsterkasser på altanen tilføjer en ekstra fornemmelse af beboere, der vil have noget smukt at se på - her trives man. Og det er her, man møder nogen på stien – og hilser – og finder én, der nyder solen på bænken eller ser børn, der hænger ud på klatrestativet. Samspillet mellem det smukke og muligheden for at opholde sig udendørs skaber trivsel og gør boligområdet attraktivt. For beboerne, for besøgende – og nye beboere.
Beboerhave i Faxe Hylleholt Boligforening
Grydemosegård Syd, Boligselskabet Nordkysten
Skovkanten, AB Hørsholm Kokkedal
Grydemosegård Syd, Boligselskabet Nordkysten
Frodige haver på ønskelisten Synet på de grønne haveområder ændrer sig. De populære bøger Den nemme have og Den dovne have slår til lyd for frodige og mere naturprægede haver, der ikke kræver den store pleje alle steder og alligevel er utrolig farvestrålende og indbydende. En trend mange haveejere har taget til sig!
Bolius.dk har gode oversigter med nemme blomster, buske, træer og bunddækkende stauder. Meget praktisk og brugervenlig. Den nemme have
Havens nemme planter
Den dovne have
Bolius.dk
Urban Gardening Urban Gardening griber om sig i byerne, hvor bl.a. altaner, taghaver og nyttehaver i gårde og på friarealer tages i brug til dyrkning af krydderurter, grøntsager og blomster. Hvor det er muligt plantes også frugtbuske og frugttræer. Unge byboere – ofte i fællesskab - vil gerne supplere supermarkedets madvarer med egne friske råvarer. En oplagt idé for boligafdelinger landet over.
I Kollektivhuset på Hans Knudsens Plads i København kan beboerne få en lille nyttehave, et eget højbed til grøntsager og blomster. DVB København Æbletræ flettet til hæk, Krohaven, Boligforeningen Lillebælt
Med et nyt blik for det grønne Vi vil gerne inspirere afdelingsbestyrelser, ejendomsfunktionærer, driftsfolk og beboere til at gennemgå uderummet - det grønne, stier og haver med blik for, hvad der kan skabe mere variation, tilføre nye kvaliteter og trivsel i området. Grønne uderum er en proces – om ikke andet fordi planter og træer gror til. Bliver de rigtigt planlagt - og plejet – er det en stadig fornøjelse at opleve årets skiftende farver og se trækronerne vokse på træerne, der blev plantet for 5 år siden. Naturen er altid på vej. Sjælsøvænge, Boligselskabet Birkebo
Mere liv og grønt
Markvandringen – en særlig gennemgang i sommerperioden – er et afsæt til vurdering af de grønne områder. Her kan afdelingsbestyrelsen, ejendomsfunktionær og driftschef afgøre, hvad der videre skal ske.
Den lille finjustering – start med markvandringen og spørg siden beboerne. Velholdte grønne områder med blomster, buske og træer kræver blot et gennemsyn. Hvor er bedene fine og velplejede - hvor skal der eventuelt ske et lille løft?
Beboerhave i Faxe Hylleholt Boligforening
Kan vi gøre det nemmere at sætte sig ud på en stol eller bænk og nyde vejret og følge livet? Spørg beboerne om ønsker. Er der legemuligheder til børn i afdelingen? Inddrag børnefamilierne. Apotekervænget, Sakskøbing Boligselskab
Hvor trænger der til mere variation, blomster og buske? - start med markvandringen og kontakt en havearkitekt eller en anlægsgartner. Er der behov for en større ændring af bede og andre tilpasninger, er der grund til at inddrage beboerne. Husk også at få andre interesserede med i processen.
3 nødvendige Brug altid en havearkitekt eller anlægsgartner til forslag og plantevalg ved alle større omlægninger. Inddrag altid ejendomsfunktionærerne – de passer området og beboerne – de bruger området. Sørg for grøn ekspertise til plejen – lad gartneruddannede eller andre med tilsvarende viden foretage pasning af buske, træer og blomster.
Planlæg forløbet, så havearkitekt eller anlægsgartner bliver præsenteret for interesserede beboernes ønsker til blomster, planter og ændring af fx belægninger og køb af nyt inventar . Tænk på siddepladser og legemuligheder – spørg børnefamilierne. Hav ejendomsfunktionæren med på råd inden en ny planteplan og andre ændringer drøftes på et afdelingsmøde.
Bord/bænkesæt er populære i boligafdelingerne. Her placeret i en ramme af hække og træer i Guldborghave, Sakskøbing Boligselskab.
Tre forhold kræver speciel opmærksomhed, hvis du vil skabe mere liv og tryghed i områder med etageboliger En klar opdeling i zoner (rum) Fokus på overgangen fra huse til uderummet Beboernes egen mulighed for at præge uderummet. Almene boliger, Center for Byplanlægning i Københavns Kommune har i 2014 udarbejdet designguiden Trygt og skønt boligområde, hvorfra vi med tilladelse bringer uddrag af tekst og illustrationer.
Liv og tryghed mellem husene – særligt for etageboliger Opdeling skaber tryghed Ligesom i boligen skal uderummet opdeles i forskellige rum - eller zoner - alt efter de funktioner, de har for os. Klare markeringer hjælper os på vej og signalerer, hvilke aktiviteter zonerne er beregnet til. Hvor må jeg være? I mange boligområder er fællesarealerne for alle. Det var fra starten en god og demokratisk tanke, som sender signaler om åbenhed og fællesskab: Her må alle være, og her er plads til alle.
Allemandsland bliver til ingenmandsland Men i praksis har det vist sig, at allemandsland bliver til ingenmandsland. Er fællesarealerne for alle, er det svært for den enkelte og små grupper at tage ejerskab til dem. Man går ikke ned med sin kaffe og sætter sig på en solskinsdag, fordi man føler sig overvåget i det store åbne. Og det er ikke til at se på folk, som er der, om de egentlig hører til.
Zoner viser, hvem der må være hvor Der kan nemt skabes klarhed i et område ved at markere nogle tydelige zoner, som viser hvem der må være hvor. Private haver er kun for husstanden. Hvis et område omkring en opgang gøres til en hyggelig zone med cykelstativ, bænke, plantekrukker og andet, bliver det et sted, hvor det er nemt for naboer at hilse, stoppe op og falde i snak. Det bliver til et fælles uderum for opgangen, hvor det er nemt at se, hvem der hører til.
Flere formål Området langs kanten af bygningerne har praktiske og sociale formål: • Naboer lærer hinanden at kende, fordi kantzonen er et attraktivt opholdssted for en klart defineret gruppe af beboere – fx fra en opgang. • Aktive områder langs kanten af bygningerne mindsker hærværk og forøger trygheden. • De fungerer som opbevaringszone for cykler, legetøj og ting, der har med boligen at gøre. • De er et trygt sted for mindre børn at opholde sig ude. • Det er et rart sted at opholde sig ude, fordi man har ryggen mod en mur, og man ikke føler sig udstillet, som man kan gøre i et åbent terræn.
Den bløde overgang virker I mange etagebyggerier træder man stadig direkte ud i et stort uderum. Der vil være en større gevinst ved en blød overgang, fordi det skaber muligheder for kontakter og aktiviteter. Livet leves i kanten Det vigtigste sociale sted i en bebyggelse er kanten tæt ved indgangspartierne. Studier viser, at størstedelen af al aktivitet og ophold udendørs sker tæt ved bygningen, ikke midt i uderummet. Hvis kanten langs bygningerne er umulig at bruge, vil færre mennesker opholde sig ude. Det betyder, at der opstår færre snakke, færre møder, mindre aktivitet og mindre kendskab mellem naboer. Oveni bliver der lettere mulighed for hærværk, og stuelejlighederne opleves mindre attraktive. ”Hellere tilbyde beboerne én m² udeareal umiddelbart udenfor hoveddøren end 100 m² henne om hjørnet”. Arkitekt Jan Gehls pointe fra bogen Livet mellem husene. Gengivet af Camilla van Deurs i Uderum – Udeliv. 2010.
”70 % af al udendørs ophold sker langs kanten af bygningerne”
”Hvis man etablerer en blød mellemzone langs kanten, som inviterer til ophold, får man den sociale gevinst, at det bliver klart, hvem der må være hvor, og at beboerne opholder sig mere ude. Besøgende og forbipasserende kan samtidig føle sig trygge ved, at der sker en naturlig overvågning af området.”
Brugen skaber ejerskab Først når du har fundet dig til rette, indrettet dig og bruger boligen, skaber du dit hjem. Tilsvarende med uderummet. Ved at sætte dine aftryk, bruge uderummet til det, du gerne vil, bliver du medejer af området.
Det er en basal trang for mennesker at ”gøre hjem”. Kan man præge det sted, man bor, bliver man gladere for at bo der, bliver boende længere og området får personlighed. For at det ikke skal ende i kaos, kan man sammen fastsætte regler for, hvor og hvordan den enkelte beboer og opgang kan sætte sit præg.
Hjem ”En bolig kan man købe. (..) Et hjem er noget, man gør…. noget man skaber over tid.” Mark Vacher, Bolig og velfærd.
I Kollektivhuset på Hans Knudsens Plads i København kan beboerne få en lille nyttehave, et eget højbed til grøntsager og blomster. DVB København
Forstærk tilknytningen Flere boligorganisationer tilbyder individuelle tilpasninger af boliger. Private haver og fælleshaver, privat udgang til uderum, individuelle altan- eller facadeløsninger og muligheder for at skabe noget til boligområdet sammen med andre beboere. Det kan forstærke beboernes tilknytning til området, hvorved beboerne bruger de fælles uderum mere og dermed styrker naboskab og fællesskab og øger trygheden.
Nyttehaver lige ved døren - haverne skaber liv på de grønne plæner Nyttehaver indbyder til ophold i det grønne i længere tid ad gangen. Undersøgelser viser, at folk der opholder sig udendørs trækker flere til. Som ved nyttehaverne i Hejrevangens Boligselskab på Oscar Brunsvej i Humlebæk. – Folk kommer ned og sludrer og beundrer haverne. Det har været meget positivt, folk er blevet mere åbne, fortæller Inger Ottosen, beboerforeningens formand og ”ejer” af en nyttehave. - Vi har haven for fællesskabet, man møder flere mennesker, og så er det sjovt at se tingene gro frem, siger Jørgen Secher (foto), der har en have sammen med sin kone, der elsker at gå og nusse om planterne. – Selv kan jeg godt lide at gå og lægge sten fra stranden eller de fliser, jeg har fået af en beboer. Det hele er genbrug - stole og brædderne til højbedene. På Oscar Brunsvej i Hejrevangens Boligselskab koster det ikke noget at have en nyttehave.
Hurtige højbede I Kollektivhuset på Hans Hurtige højbede i Kollektivhuset Knudsens Plads i København kan beboerne få en lille nyttehave i form af eget højbed til grøntsager og blomster. Projektleder Sofie Moore har bestilt højbede i lærketræ – KlikBed fra tagtomat.dk - som beboerne selv har samlet. 15 beboere passer deres eget lille bed foruden beboernes fælles højbed.
– synes vi selv –
I Kollektivhuset på Hans Knudsens Plads i København kan beboerne få en lille nyttehave i form af eget højbed til grøntsager og blomster. Projektleder Sofie Moore har bestilt højbede i lærketræ – KlikBed fra tagtomat.dk - som beboerne selv har samlet. 15 beboere passer deres eget lille bed foruden beboernes fælles højbed. Kollektivhuset hører til DVB København.
Nyttehaver – kom godt fra start De store grønne plæner omkring etageboligerne venter bare på at blive taget i brug. Her kan beboerne dyrke grøntsager og blomster, og tage stol, bord, krukker og spande med, og hvad der nu er brug for i en nyttehave. Når man på afdelingsmødet skal træffe beslutning om oprettelsen, anbefaler vi, at man opretter en haveforening eller et havelaug for nyttehaverne. Med en forening kan haveejerne have fælles skur til haveredskaber og aftale andre ting af fælles interesse. Ved oprettelsen skal det aftales, om ejendomsfunktionærerne har opgaver i forbindelse med nyttehaverne, og eventuelle retningslinjer for haverne. I Voldparken i Husum er der indenfor de seneste år oprettet nyttehaver. Se historien om de grønne ørkner og nyttehaverne i Voldparken.
Nyttehaverne på Oscar Brunsvej i Humlebæk
Selvforsyning ØsterGRO har indrettet et bylandbrug i femte sals højde på 600 m² tag på Østerbro i København. Selvforsyning er kodeordet for foreningens 40 medlemmer, der dyrker området og samarbejder med Seerupgård i Dragør, der også leverer varer til de grøntsagskasser, medlemmerne modtager. Find ØsterGro på Facebook.
Mødesteder, bænke og trivsel
Brug erfaringerne fra arkitekters brugerundersøgelser, når du vil forbedre uderummet. Overgangen mellem huse og uderum kræver fx særlig opmærksomhed, hvis du vil skabe liv og mødesteder i området.
De nødvendige aktiviteter Langt den største aktivitet i vores uderum er, når vi kommer og går, skal hen til cykelstativet, smider skraldet ud eller går hen til udhuset, vaskeriet eller fælleshuset. De nødvendige aktiviteter giver mulighed for at hilse - og nogen gange en snak. Sørg for at samle Mange boligområder er tømt for liv – beboere, der opholder sig i uderummet i løbet af dagen. Når altaner er manges primære uderum i etageboliger, er det vigtigt at samle mødesteder og aktiviteter der, hvor vi kommer forbi. Se mere på de næste sider om gode opholds- og kontaktmuligheder. Bordtennisbordet er placeret lige hvor man kommer forbi, og forhaverne giver en god mulighed for en snak. Sjælsøvænge, Boligselskabet Birkebo.
Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til - lyder en gammel talemåde. Steder med mennesker – fx i små forhaver, på bænke og legepladser – er rare at komme til og passere. Der er gode muligheder for kontakt og noget at se på, fordi folk opholder sig i området og ikke blot er på vej igennem.
Engparken, DVB Næstved
Siddemuligheder Beboerne kender stederne Brug beboernes og driftspersonalets erfaringer ved indretningen af indgangspartier og placeringen af bænke. Hvor er der en god mur med sol? Hvor kan beboerne godt lide at opholde sig? Hvor kan der skabes rum, fx med buske og hegn, der giver læ? Lette møbler giver flere muligheder Med lette havemøbler kan beboerne prøve sig frem, hvor der er godt at sidde. Fastgjorte bænke eller tunge borde/bænkesæt er svære at stjæle, men er ufleksible og forholdsvis kostbare i anskaffelse. På terrassen i Ny Holte Port sidder man med ryggen mod den varme mur og kan nyde solen og synet af højbedene med blomster og krydderurter. Gl. Holte Boligselskab. Parasollerne opbevares i et skur på terrassen, der også har plads til beboernes private stole. Mure og træværk kan man også sidde på Vandrette træbjælker, fx på legepladser og mure, til at afgrænse uderum, der har en vandret kant på mellem 30 – 70 cm’s højde, kan bruges til at sidde på. Uderum Udeliv. Ved Skoven, Boligforeningen Lillebælt
Bænke op ad muren ved indgangsdøren eller op ad væggen på skuret er en optimal placering, hvis der tilmed er sol – helst eftermiddag/aften.
Tre vigtige detaljer, når du skal placere bænken. Kan man sidde med ryggen mod en mur, hæk eller andet, der giver beskyttelse bagfra? Er der sol - og helst også læ? Er der udsyn, blomster og farver og noget at følge med i?
Ejerskabet kommer med brugen ”Finns bænk og bord” Lad beboere, der bruger eller gerne vil bruge uderummet, bestemme, hvor stole, borde og bænke skal stå. Allerbedst er det, hvis de er med til at vælge havemøblerne og ansvarlige for at passe på dem. Brugen af uderummet skifter med beboerne. Nye beboere skal have mulighed for at være med til at bestemme ny placering af borde og bænke og indretningen af uderummet.
Det er mageligt med stole, og løsningen er billig. Oscar Brunsvej, Hejrevangens Boligselskab. Lette borde, bænke og stole er nemme at flytte rundt, alt efter sol, læ og behov for ekstra pladser. De vil blive brugt mere – men er naturligvis også lettere at fjerne! I de fleste boligafdelinger vil fordelen ved billige og lette møbler dog langt overstige ulempen – skulle der blive fjernet møbler. Tænk på eftermiddagstimerne Der er flere, der bruger uderummet i eftermiddags- og aftentimerne – typisk fra kl. 16 – 21. Her skal helst være mulighed for sol på siddepladserne. Det er en nødvendighed i det danske klima, hvis uderummet skal bruges - især i foråret og efteråret. Placeret lige ved fælleslokalet og med udsigt til hvem, der kommer og går. Selv uden meget grønt i området bliver borde og stole brugt flittigt om formiddagen af de ældre beboere, når solen står på. Kystparken, DVB Parken (Rønne).
Ejerskabet kommer med brugen ”Finns bænk og bord” Lad beboere, der bruger eller gerne vil bruge uderummet, bestemme, hvor stole, borde og bænke skal stå. Allerbedst er, hvis de er med til at vælge havemøblerne og ansvarlige for at passe på dem.
Er borde/bænkesæt godt placeret, bliver de brugt mere. Som fx her i Sjælsø Vænge, lige ved sandkassen, hvor småbørnsfamilierne spiser sammen. Boligselskabet Birkebo.
Brugen af uderummet skifter med beboerne. Nye beboere skal have mulighed for at være med til at bestemme ny placering af borde og bænke og indretningen i uderummet.
Lav et tjek – hvilke opholdsmuligheder er der? Et lille tjek af opholdsmulighederne - fx siddemuligheder på bænke, mure, legeredskaber - og brugen af uderummet er et nyttigt udgangspunkt.
Tæl antallet af bænke og vurdér hver enkelt: Bliver den brugt - er den placeret rigtigt? Er der bænke ved legepladserne for de mindre børn? Er der borde, bænke og stole, hvis man skal sidde med kaffe eller spise? Hvor er den største trafik af beboere og besøgende, der går eller cykler? Hvor mange opholder sig i uderummet på en solrig eftermiddag i maj/juni eller august/september måned? Tæl! Er der legeredskaber til børn og plads til voksnes motion?
Haver til stuelejligheder Er det muligt at anlægge små private haver ved stuelejlighederne? Fx med nedgang fra altanen? I etagebyggeri skaber små private haver liv og kontaktmuligheder, hvis hegnet eller hækken er lav. Altaner blot en meter over græsplænen er ikke noget særsyn i etageejendomme. Ved at give direkte adgang til at få sin egen lille have får beboerne en stor ekstra kvalitet, der samtidig skaber liv på græsområdet tæt på bygningen. Er der en naturlig gangvej skaber stier tæt på haverne en naturlig udgang fra haverne og flere kontaktmuligheder.
Nedgang fra stuealtan til egen lille have betalt og etableret af beboer uden huslejestigning . Rummet under altanen er lukket af og kan bruges til opbevaring af havemøbler og redskaber. Ryparken 2, Østerbro, København. FSB
Nedgang fra altanen og anlæg af små haver kan gøres for en beskeden investering, der kan betales af tillægget til huslejen for at have egen have. En mulighed der kan tilbydes som et tilvalg for den enkelte beboer. Beslutning om at åbne for private haver træffes på afdelingsmødet.
Andrea Helsted Sørensen og sønnen Mads-Emil er blandt de beboere, der vil være glade for en lille have med nedgang fra altanen. Skoleparken 1, Gl. Holte Boligselskab.
Højden på hækken er lig højden på det private Haverne i rækkehuse kan være en invitation til kontakt - eller til en meget privat sfære. Det afgør højden på hækken. Små forhaver og private haver giver ofte den ideelle mulighed for at følge livet og få en snak. Er hækkens max. højde derimod sat til 180 cm nogle endda uden udgang til det fælles uderum – er der effektivt lukket af for snak og øjenkontakt med forbipasserende. Åbninger til de private haver kan skabe mere liv i rækkehusbebyggelser, uden at muligheden for at have et privat rum i haven spoleres. Skal der være lavere hække med bedre kontaktmuligheder i din afdeling, foregår debatten og beslutningen på afdelingsmødet. Uderum Udeliv, Ph.d. afhandling af Camilla Richter-Friis van Deurs om udformning og brug af uderum i nyere dansk byggeri. van Deurs arbejder for Gehl Architects.
Garvervænget, AB Hørsholm Kokkedal Med en hæk på mellem 90 – 120 cm kan man følge livet indenfor og udenfor og snakke hen over. Hegn og hække på mere end 160 cm lukker i praksis private haver af og skaber færre kontaktmuligheder. Uderum Udeliv.
Den danske arkitekt Jan Gehl har siden 1970 arbejdet med by- og boligmiljø. I 1971 udgav han den banebrydende bog, Livet mellem husene. I dag arbejder hans tegnestue Gehl Architects med at forbedre bymiljøet i storbyer som New York, Sydney, Moskva, San Francisco og mange andre.
Kan vi tilbyde nemme krydderurter ved at plante frugtbuske og - træer?
Krydderurter og frugtbuske
Krydderurtebedet, ribsbuskene og æble- eller pæretræerne på græsplænen er en stor kvalitet for enhver haveejer. Det kan også blive virkelighed i din boligafdeling. Ved at vælge de nemme urter og frugtbuske og en årlig beskæring af frugttræerne, er det hele indenfor rækkevidde med en minimal indsats. Mere krydderi til hverdagen - og til sommerfuglene Tænk at gå lige ned og plukke frisk purløg, timian eller løvstikke? Ligesom oregano, salvie og mynte er de blandt de hårdføre krydderurter og kommer år efter år. Ukrudtet imellem skal fjernes – selve planterne er robuste - og når oregano og timian blomstrer, tiltrækker de sværme af sommerfugle og bier.
Vild merian er en flerårig, nem krydderurt, der blomstrer længe og tiltrækker bier og sommerfugle.
Oregano (origanum vulgare – vild merian) Den får i Danmark en mild smag og stortrives, breder sig nemt og ses også i grøftekanter.
Et stort krydderurtebed kræver lidt pasning, og det er oplagt, at en eller flere interesserede beboere står for det. Når urterne først er etableret, er det tilbagevendende arbejde med at luge ikke overvældende. Det er nemt at supplere med persille, der er toårig, og måske koriander og ruccola. Selv med et stort bed er det en billig investering, når den er delt ud på alle beboerne, ved at boligafdelingen betaler.
Med flere planter har man frisk purløg hele sommerhalvåret og kan også nyde de dekorative blomster.
Pebermynte spreder sig hurtigt, har en kraftig smag og er en blandt mange mynter.
Ribsbuske fandtes førhen i alle haver, og børn elsker at plukke de syrlige ribs – der er nemme at plukke i klaser.
Plejemand/kvinde søges Du må selv gå ind og være med til at tage opgaven og hjælpe med at organisere pasningen af krydderurterne. Skal ejendomsfunktionærerne stå for opgaven, må andre opgaver udgå for ikke at give ekstra udgifter til driften.
Gode gamle ribs- og stikkelsbærbuske Ribs, stikkelsbær og solbærbuske er klassikere. De passer sig selv og giver år efter år, når de først har fat. De første to-tre år er der brug for en anelse beskæring, hvilket kræver en ekstra indsats – det gør alle nye planter.
Blåbær Storfrugtet blåbær (amerikanske) er nemme bær og flotte lige fra blomstringen i april til smukke høstfarver i efteråret. Blåbær kræver surbundsjord som Rododendron. Foto: Havenyt.
Rabarber Rabarber er en grøntsag, der helt passer sig selv og vokser sig stor og skyder som noget af det første hvert år. Den er meget brugt i dansk sommermad og oplagt at plante – den kræver blot sin egen plads.
Skovjordbær Små skovjordbær er hårdføre og et godt bunddække til at undgå lys til ukrudtet. Der er små bær sommeren igennem, men smagen fra skovjordbær fra planterskoler er ikke så kraftig som vilde skovjordbær.
Citrontimian Der findes flere timian med citronsmag og i alt 350 timianarter. Kraftig smag.
Hindbær Hindbær er flerårig og trives bedst med at få støtte fra snore. De kræver lidt mere pleje – visne grene skal fjernes hvert år. Beboer i Guldborghave, Sakskøbing Boligselskab, med hindbær i egen have.
Brombær findes forædlet uden torne. Den skal gerne hjælpes på vej af lidt snore eller bindes rigtigt op, men ellers passer den sig selv. Emiil Reesens Vej, Boligselskabet af 1945 i Strib
Løvstikke (maggiurt) Løvstikke er en utrolig nem flerårig krydderurt med en kraftig smag. Få blade i kogevandet tilføjer en ekstra smagsoplevelse til nye kartofler.
En dygtig havearkitekt er starten Første skridt er ekspertens håndelag for udformning og plantevalg.
Næste skridt er ejendomsfunktionærens grønne kompetencer. Det giver den bedste kombination af plantekendskab og interesse. Med lugning og beskæring lykkes dine udeområder bedst.
Ved alle lidt større ændringer i det grønne uderum, er der to vigtige grunde til at få lavet en skitse af en dygtig have-/landskabsarkitekt.
Rum i haven Som i boligen skal det fælles uderum opdeles i forskellige rum med forskellige funktioner. For eksempel rum til leg for de lidt større børn og til småbørns leg, voksenophold og måske spisemulighed, rum til at sidde og nyde haven, rum til cykler, renovation osv. Havearkitekten hjælper i processen med at skabe den overordnede planlægning og opdeling af boligafdelingens uderum.
Æstetik og plantevalg
Apotekervænget, Sakskøbing Boligselskab
I fugleperspektiv træder havens rum frem. Det ses tydeligt hvordan buske og træer bruges til at opdele området. Engparken, DVB Næstved
Sammensætningen af planter er afgørende for succes. Fra den æstetiske sammensætning af størrelser, farver og nuancer til stauder, der blomstrer på forskellige årstider – til valgte af planter, der kan klare betingelserne med sol/skygge og jordbundsforhold. Til alle disse valg kan have-/landskabsarkitektens eller den dygtige anlægsgartners planteviden hjælpe. Detaljen og plantekendskabet er afgørende.
Ejendomsfunktionærer står for det grønne Grøn ekspertise er nødvendig i driften De første 1-3 år kræver planter lidt ekstra pleje for at vokse til og skygge for lys til ukrudtet. Den ydelse købes typisk af anlægsgartneren, der har stået for omlægningen. Som andre fagområder fordrer grønne uderum grøn kompetence hos ejendomsfunktionærerne. Enten ved efteruddannelse eller oprettelse af grønne teams. Rigtig beskæring og plantepleje udført lige, når det er tid, forebygger ekstra arbejde. Planteplejen får større vægt i ejendomsfunktionærernes arbejde, og plejeopgaverne skal lægges ind i årshjulet for afdelingens drift.
Ejendomsfunktionærer, Kollektivhuset, Kragsbjerghave, Odense.
Som med haveejere – den flotte have kræver interesse og kendskab til planterne. Derfor er det vigtigt at inddrage ejendomsfunktionærerne i omlægningen af de grønne uderum.
Tørrepladsen har fået sit eget rum, en transparent indhegning, der skjuler tøjet uden at lukke helt af for indblik. Carlshøj C, Lyngby.
Vigtige rum i det grønne er private haver, - her uden hæk, men planter danner afgrænsning. Skjoldagervej, Villabyernes Boligselskab.
De vigtige spørgsmål, når haven skal lægges om Hvor mange ressourcer (tid) bruges der i dag på det grønne uderum? Driftschefen og ejendomsfunktionæren kan lave opgørelsen. Hvilke plejeressourcer (tid) kræver det nye grønne uderum? Havearkitekten eller anlægsgartneren laver plejeplanen og opgørelsen over tidsforbruget.
Er der noget at se på ved alle årstider? Hvordan fremstår det grønne uderum om vinteren? Kan planterne ved stier og veje klare vinteren og snebekæmpelsen (salt)?
Er der giftige planter blandt de valgte? Er der det rigtige antal planter pr m²? (For få planter - fx for at spare - betyder mere lugning og større driftsudgifter.) Imageskabende udearealer Læs på almennet.dk om uderum, og hvad gode udearealer betyder for din afdelings image.
Åparken, Sakskøbing Boligselskab
Frodige uderum ved stier og huse
Blomstrende sommerfuglebuske, tæt grønt bunddække og et væld af stauder – lad os få mangfoldigheden tilbage.
Buske og stauder sætter sanserne i spil og giver afslappende synsindtryk med dufte og summende insekter og sommerfugle. Med det rigtige plantevalg og forskellige plejeniveauer tilsat faglig ekspertise kan ændringerne indpasses i driften. Den nemme have Ideen om den nemme og frodige have har været en trend for haveejere igennem de seneste 10-15 år. Ved at vælge en sammensætning af stauder (flerårige planter) og buske, der er hårdføre og kan konkurrere med det uønskede ukrudt, får haveejerne en mere mangfoldig og frodig have, der er nemmere at passe.
Mange værdsætter en naturlig og frodig have med fritvoksende træer, halvlangt græs og tætvoksende buske og blomster. Det er afstemningen af vores – beboernes – forskellige haveidealer, der sker i processen med valg af planter og plejeniveau. Den kan vi ikke springe over. Den giver forståelsen for de omkostninger, der følger med vores forskellige plantevalg – vores forskellige havedrømme. Udvalget er ubegrænset Naturens udvalg af planter er uendeligt. På de næste sider er eksempler på havens nemme planter, der skaber variation, farver og frodighed.
For nogle er indbegrebet af have de velplejede rosen- og blomsterbede, de stramt klippede hække og velholdte græsplæner og buske. Inspirationen stammer fra barokhaven.
Tonen bliver slået an ved indgangen Ankomsten til bebyggelsen er vigtig for boligafdelingens image. Ligesom husejerne holder forhaven velplejet, er det vigtigt med buske og planter, der fanger dit øje og tager godt imod dig. Uden at det dog behøver at være vanskelige at holde. De mere plejekrævende buske og bede kan placeres strategisk ved indgange, fællesvaskeri eller steder, hvor mange kommer forbi eller opholder sig. Det er tidsrøverne i plejen sammen med græsslåningen. Længere væk kan der være træer, buske og planter, der kræver mindre pleje og næsten ikke luges.
Det er mageligt med stole, og løsningen er billig. Oscar Brunsvej, Hejrevangens Boligselskab.
Søborg Allé, Boligselskabet af 1945 i Strib
Høstanemone En uundværlig høj staude, der sørger for blomster fra august til oktober. 4 stk. pr m².
Staudesalvie Blomstrer fra juni til september. 7 stk. pr m².
Storkenæb (Geranium) Bunddækkende plante i mange varianter, der også kan vokse i græsser. Blomstrer fra juni til august. 6 stk. pr. m².
Variation er en dyd Syren Findes i flere varianter og busken bliver op til 5-6 meter høj. Blomstrer i maj/juni – den karakteristiske duft af syren hører eksamenstiden til. Det er en klassiker i danske haver. Gladgårdsvænge, Lynge-Uggeløse Boligforening
Mange beboere nævner variation og artsmangfoldighed i plantevalget som en vigtig æstetisk og sanselig oplevelse i boligens udearealer. Det har i mange år været kutyme blandt landskabsarkitekter at arbejde med en begrænset palet af planter, men dette synes ikke at stemme overens med beboernes præferencer. Uderum Udeliv
Højden på hækken er lig højden på det private
Rododendron Betegnes normalt ikke som en nem plante, fordi den kræver surbund og fugtig jord og gerne noget skygge. Er de betingelser imidlertid til stede, er det en nem plante med stedsegrønne blade. Den findes i et utal af varianter og blomstrer typisk mellem april og juni.
Klatre- og buskroser
Ørbækvej/Mosevænget, Andelsboligforeningen Brande
Ghislaine de Feligonde
Pibeved (uægte jasmin) Duftende busk i mange varianter. Blomstrer i juni til juli og bliver typisk op til et par meter i højden.
New Dawn blomstrer fra juli til september med en parfumeret duft. Hårdføre klatreeller buskroser er nemme planter, der kræver gødning og beskæring en gang om året. Som fx den historiske buskrose Ghislaine de Feligonde, der blomstrer hele sæsonen med en kraftig, lidt sødlig duft.
New Dawn
Havenyt.dk Havenyt.dk er en af landets førende havesider med 4 millioner besøgende. Her er mange tips om staudehaver og køkkenhaver. På Havenyt finder du også mere om frugter og krydderurter: Bærbuske - Krydderurter Havenyt.dk drives af Landsforeningen Praktisk Økologi.
Bjergskovranke - Clematis Montana Kraftigt voksende klatreplante, der farer op i træer og hegn og hurtigt dækker et stort område. Blomstrer i maj. Foto: Havenyt
Sommerfuglebusk Blomstrer fra juli til september. Den bliver op til 2 meter og tiltrækker et mylder af sommerfugle. God ved opholdspladser med sol og læ.
De store grønne plæner
Den helt store tidsrøver Mange tror, at græs er det nemmeste at holde i det grønne område. Det er helt forkert. I sommerhalvåret skal det klippes hver uge eller i alt 20-25 gange. Er det muligt at afgrænse store græsplæner mod skel og veje med buskadser, træer og bede, som man tillader at gro mere vildt og med kun lidt pleje, bliver der mindre græs at slå. Blomsterenge kan bruges som variation og kræver mindre pleje i sommermånederne.
De store plæner indbyder til anlæg af legepladser, nyttehaver og plantning af frugttræer. Væk fra husene - i kanterne – kan der måske være træer og tætte skovagtige beplantninger, der indrammer området. Apotekervænget, Sakskøbing Boligselskab
Eller man kan lade græsset stå højt i nogle områder – typisk et stykke fra bebyggelsen – og slå det to gange om året. Med andre ord er der grund til at overveje løsninger, der indebærer et mindre plejeniveau og reducerer tidsforbruget. 3 vigtige spørgsmål Hvor lang tid bliver der brugt på at klippe græs? Hvor lang tid bliver der brugt på blomster, buske og træer? Hvordan er det muligt at omlægge driften af de store græsarealer?
Blomstereng med flerårige planter, der bliver slået, når de har afblomstret. Voldparken i Husum, FSB
Kommunalt græsareal ved Guldborghave, Sakskøbing Boligselskab. Afdelingen slår græsstierne
Æbletræer er en favorit I flere afdelinger planter man æbletræer. Skal træerne stå tæt på huse, kan man vælge sorter, der ikke bliver så store. Ellers skal de efter et par år beskæres hvert år for ikke at vokse i højden. Det giver de fineste æbler, der er nemme at plukke. En grensaks og et ørnenæb klarer nemt beskæringen, og opgaven er ikke tidskrævende. Det fungerer allerbedst, hvis du finder andre, som vil være med til at plukke æblerne og fordele dem, så de bliver brugt. Så undgår du nedfalden frugt, som måske tiltrækker hvepse. Vælg den rigtige sort Spørg en fagmand om, hvilke sorter du skal vælge blandt frugttræerne. Detaljen er vigtig. På Skjoldagervej i Gentofte bliver æbletræerne beskåret hvert år. Villabyernes Boligselskab. I enkelte boligafdelinger er man glade for at plante frugttræer . Her er man så heldig at have økologisk frugt – æbler, pærer, blommer og kirsebær – lige ved hånden. Store grønne områder giver plads til træer. Tæt på husene må de ikke blive høje og tage lyset. Plant fx bærmispel, der er flerstammede buske/træer, der får en stor krone og bliver 4-5 meter høje. Længere væk tager høje træer ikke lyset, men kan give uønsket skygge.
Blommegrenen i Ejby har store græsområder med mange træer, heriblandt blommetræer. Boligforeningen Lillebælt.
Bærmispel (Amelancier). Haven i Velkær.
Lige så kostbare de er at anlægge, lige så meget sjov giver de.
Leg skaber liv Gode legepladser er en attraktion. Selv børn med forældre fra naboområder kommer for at prøve udfordringerne. En ny velbesøgt legeplads er måske det, der skaber mest ophold i uderummet. Legeredskaber er også kostbare, så der er alle grunde til at inddrage børn og forældre, når mulighederne skal undersøges sammen med rådgiverne. Grydemosegård Syd, Boligselskabet Nordkysten
Legepladser og ophold for voksne skal spille sammen Legepladser indrettes normalt efter aldersgrupper. Småbørnslegepladser anlægges ofte som et område, der er let at overskue og med siddemuligheder for forældrene, når de ser efter børnene. Det er en fordel at anlægge legepladsen i nærheden af borde, bænke og grillpladser for voksne. Børn søger tit hen, hvor de voksne opholder sig - ligesom det sker hjemme i stuen. Unge vil til gengæld også gerne have muligheden for ikke at være overvåget, og boldbaner og skaterbaner skal anlægges med hensyntagen til, at de kan give støjgener. Flere integrerer elementer i uderummet, som voksne og ældre også kan bruge, fx motionsredskaber, petanquebane eller underlag til dans og bevægelse. . Apotekervænget, Sakskøbing Boligselskab
Inspiration til indretning af legepladser finder du mange steder – her følger et par eksempler og henvisninger.
En sti til barnet i os Omdan den store græsplæne og skab et område til leg og ophold for alle aldersgrupper. Stiens slyngninger giver et afvekslende forløb igennem Grydemosegård og integrerer legeredskaberne som en del af oplevelsen. Stien er udført i slotsgrus med kantsten og giver en hårdtstampet belægning. Stien og legeredskaber er en mindre del af en skitse for hele området udarbejdet af en landskabsarkitekt og projekteret i samarbejde med en anlægsgartner og Boligkontoret.
Foto: Anne-Marie Høberg
Afdelingsbestyrelsen har været aktiv i processen og bl.a. selv nedrevet gammel legeplads.
Grydemosegård Syd, Espergærde Boligselskabet Nordkysten 2014
Ved Skoven, Boligforeningen Lillebælt
Rådgiver (skitse): Landskabsarkitekt Lars Hegnet Knudsen Legeredskaber: Uno Koncept A/S Anlægsgartner: Det grønne team, Kastrup Samlet pris: 500.000 kr. - 35.000 kr. til landskabsarkitekt. Legeredskaber: 200.000 kr. Sti: 667 kr. pr./m + ekstra 467 kr. pr./m for kantsten. Bænke: 40.000 kr.
Ejerskabet kommer med brugen
En magnet for legebørn
”Finns bænk og bord” Lad beboere, der bruger eller gerne vil bruge uderummet, bestemme, hvor stole, borde og bænke skal stå. Allerbedst er, hvis de er med til at vælge havemøblerne og ansvarlige for at passe på dem.
Skoleparken 1 er hele Gl. Holtes nye legeland for børn og barnlige sjæle. Og med afslappende siddepladser under pergolaens skyggefulde bevoksning er der også tænkt på voksne beboere.
Brugen af uderummet skifter med beboerne. Nye beboere skal have mulighed for at være med til at bestemme ny placering af borde og bænke og indretningen i uderummet.
Petanquebane og grill- og bålpladser giver endnu flere muligheder for familierne.
Skoleparken 1, Gl. Holte Boligselskab, 2015
For små børn (0-4 år) er der anlagt en legeplads med gummiunderlag med bakker, tunnelkravlerør og legeredskaber. Afdelingen deler udgiften med nabobebyggelsen Skovkanten (i baggrunden). Fem lege- og opholdspladser er målrettet forskellige aldersgrupper
Rådgiver: Aktiv Byggerådgivning; underrådgiver: KVØL Landskab Legeredskaber: Elverdal A/S Anlægsgartner: Malmos A/S Samlet pris: 4,6 mio. kr. Legeredskaber: 1,9 mio. kr. Tilskud fra boligselskabet: 2,5 mio. kr. via selskabets egen trækningsret i Landsbyggefonden.
Tænk på eftermiddagstimerne Der er flere, der bruger uderummet i eftermiddags- og aftentimerne – typisk fra kl. 16 – 21. Her skal helst være mulighed for sol på siddepladserne - en nødvendighed i det danske klima, hvis uderummet skal bruges - især i foråret og efteråret. Et avanceret klatretårn med bl.a. rutchebane er beregnet for 6-12 årige.
Multibane, petanque og pergola med terrasse og grillplads til unge og voksne.
De 3-7-årige har fået et tårn med rutchebane, klatrevægge, armgangsringe etc.
Svævebanen hører til legepladsen for de 6-12-årige.
Legeplads for børn - motionsredskaber for voksne
Legepladsen er anlagt ud til afdelingens store grønne område og tæt på stien gennem bebyggelsen. Pladsen er oplyst om aftenen. Legepladsen er opbygget med forhindringsbane, gyngeområde, fitness og områder for bevægelse og motorik, foruden pladser for de helt små med siddepladser.
Apotekervænget, Sakskøbing Boligselskab, 2013 Rådgiver: Friis Andersen A/S Legeredskaber: Copla.dk. Anlægsgartner: H. Rasch og Søn A/S Samlet pris: 625.000 kr. Legeredskaber: 300.000 kr. Prisen omfatter anlæg af legeplads, beplantning og belysning.
Byens bedste legeplads
Find mere om legepladser Dansk legepladsselskab Udvalg af leverandører med legepladsudstyr i naturtræ Elverdal.dk Naturligleg.dk Uno.dk Hylketrae.dk copla.dk cado.dk
Find inspiration til jeres nye legeplads
Spørg børnene Legeplads efter børnenes ønsker – se video Legeplads i Kærene, Rødovre
Vi har mange ældre i vores byggerier. Det er en skam, hvis man bliver afskåret fra de grønne områder, bare fordi man er dårligt gående eller sidder i kørestol.
Stier til barnevogne, kørestole og dårligt gående Ved at gå en tur rundt med en kørestolsbruger på parkeringsarealer, stier og gangveje finder du hurtigt alle hverdagens forhindringer. Kantsten, trapper, bump og ujævnheder, der umuliggør eller generer kørslen. For dårligt gående er det fx også gelændere ved trapper og markering af trin, der er brug for. For synshandicappede kan andre markeringer og belysning være vigtige.
Stier i det grønne uderum bør være med fast belægning, hvis de skal være tilgængelige for kørestolsbrugere. Stien i Grydemosegård er udført i slotsgrus, der giver en hårdtstampet belægning, der kan bruges af kørestolsbrugere. Stien er kantet med grå herregårdssten (betonsten) for at lette vedligeholdelsen af græsset op mod stien. Foto: Anne-Marie Høberg.
Små niveauspring og få trappetrin kan normalt ændres til en skrånende sti (rampe). Større spring kræver andre løsninger, fx en lang rampe ved siden af trappen.
Alle arealer må integrere hensyn til tilgængelighed. Det gøres bedst ved at lave niveaufri adgang eller rampeanlæg med lave stigninger. Uderum Udeliv
Trapper er en barriere for alle gående. Vi foretrækker ramper, hvis vi har valget. For folk med barnevogne, folk i kørestole og ejendomsfunktionærer der skal rundt med maskiner eller trillebøre, er ramper en nødvendighed.
Ved legepladser, opholdssteder og borde og bænke skal der være plads med fast belægning til kørestole. På terrassen i Ny Holte Port er der nem adgang og god plads ved bordene. Gl. Holte Boligselskab.
Se regler og krav om tilgængelighed SBI’s tjekliste for gangstier og adgangsveje Dansk Handicap Forbunds huskeliste for niveaufri adgang Foto: Remisevænget
Boligforeningen 3B
Fokus på god belysning, stier med god oversigt og uderum, der skaber liv, giver større tryghed i hverdagen.
Trygheden vokser, når vi er opmærksomme Den bedste tryghed er et boligområde med trivsel. Her kender beboerne hinanden, er opmærksomme og tager sig af naboerne.
Mødet med andre giver tryghed Andre mennesker, der er i uderummet eller har udsyn til området, er den vigtigste årsag til, at vi føler os trygge. Det er rart at vide, at du og andre beboere kan holde øje med trafikken, når man er på stier og parkeringspladser.
Vinterhalvåret kræver godt lys Selv i trygge og velfungerende boligområder kan det være relevant at gennemgå belysningen ved stier og ppladser. I vinterhalvåret er det mørkt halvdelen af døgnet, og dårligt eller forkert oplyste steder opleves utrygge. God belysning virker til gengæld både tryghedsskabende og kriminalitetsforebyggende. Foto: Nicolas Egedorf, forside på vejledningen Bo trygt, udgivet af Almennet.dk
Åbenhed og overblik giver sikkerhed Ved parkeringspladser, adgangsveje og indgange er det vigtigt, at man kan overskue området. Busketter og tætte bevoksninger må ikke skabe utrygge områder, hvor vi ikke kan se, hvad der foregår. Skure til cykler og skraldecontainere kan være transparente, så man har et godt indsyn. Kastanieparken, Boligselskabet Nordsjælland.
Tryghedsvandring Få det rigtige lys Belysningen har forskellige formål – fx grundbelysning, orienterende belysning eller lys ved indgange og skure. Velfungerende belysning er et område for sig og kræver faglig viden. Fx skal lyskilden fungere, så man kan se stien og omgivelserne uden at blive blændet af skarpt lys. Sti med orienterende lys. Engparken, DVB Næstved.
Med en tryghedsvandring kan du gennemgå boligafdelingen lige fra de grønne områder til opgangen, kælder, vaskeri osv. Se BO TRYGT- en vejledning til hvordan der skabes større tryghed i almene boligafdelinger, der er en grundig og meget læsevenlig udgivelse. Her finder du alt om tryghed i boligområdet. Print rapportskabelonen og udfyld under tryghedsvandringen. http://almennet.dk/projekter/almennetudviklingsprojekter/bo-trygt/
Vil du fremtidssikre din boligafdeling, er LAR løsningen, når de grønne områder skal omlægges.
Lad regnvandet sive ud i de grønne områder Lokal Afledning af Regnvand (LAR) leder regnvandet udenom kloaksystemet og lader det sive ned i jorden eller leder det ud i vandløb og søer. Regn fra tage og områder med belægninger kan ledes ud til fx lavtliggende græsplæner, der midlertidigt kan fungere som nedsivnings- eller fordampningsområde. Eller vandet kan ledes ned i faskiner i området, hvor vandet nemmere kan sive ned i jorden.
Klimaforandringer og blomsterbede Klimaforandringerne skaber ifølge DMI’s prognoser tre trusler med øgede vandmængder: Mere nedbør – både i mængde og intensitet Faskiner, regnvandsbede og lavninger til at lede vandet væk fritager kloaksystemet fra store belastninger ved ekstremregn. Skanselyet, Boligselskabet Nordsjælland Skal dele af de grønne områder graves op, eller skal der anlægges nye blomsterbede, er der grund til at undersøge, om der kan anlægges regnvandsbede, faskiner eller et nedsivningsområde med græs eller anden bevoksning. Afdelinger med store grønne områder har bedre muligheder for at lede vandet ud på græsplæner og bevoksninger. Afledt regnvand er i øvrigt en yndet legemulighed for børn.
Stigende grundvand
Stigende vandstand og stormflod. Mens beliggenheden er afgørende for problemer ved stigende vandstand og højere grundvand, bliver alle boligafdelinger udsat for større regnmængder og ekstremregn. Det giver direkte risiko for vandskader i kældre og huse, hvis kloaksystemet ikke kan aflede vandmængderne.
Forbered dig på ekstremregn
Er din boligafdeling sikret mod oversvømmelse fra kloakker og vand, der trænger ned i kældre?
Tilbagebetaling og medfinansiering LAR indgår som en naturlig del af den klimatilpasningsplan, alle kommuner skal udarbejde. Renseanlæg til kloaksystemerne bliver hurtigt overbelastet ved skybrud og er kostbare for kommunerne. Det afspejler sig i vandafledningsafgifterne. Flere kommuner har indført en afgiftspolitik for at fremme LAR. Nogle kommuner har tilbagebetalt en del af tilslutningsbidraget til afløbssystemet vandafledningsafgiften - når regnvand fra tage og belægninger siver ned i jorden i stedet for i kloakken. Medfinansieringsordningen fra 2013 giver spildevandsselskaber mulighed for at medvirke til betaling for anlæg til nedsivning af tag- og overfladevand. Forsikringspræmier - en tikkende bombe Risikoen for oversvømmelser ved fx ekstremregn giver stigende forsikringspræmier i takt med at skadesudbetalingerne stiger. Boligafdelingens beliggenhed og skadeshistorik afgør præmien, og alt taler for, at investeringer, der begrænser risikoen for vandskader, er med til at dæmpe præmiestigninger. Lokal afledning af regnvand – kom godt i gang God vejledning på almennet.dk Klimamodel.dk Læs om faskiner, højvandslukker, regnvandsbede etc. Laridanmark.dk og klimatilpasning.dk Alt om LAR og indsatsen for klimatilpasning. Regnvandsbed kan kombineres med faskine.
Faskiner er hulrum i jorden, hvor vandet ledes hen og siver ud gennem bunden og siderne.
Fælles brug af maskiner og grønne teams og kan give færre udgifter og bedre pleje af de grønne områder.
Grønne teams og effektiv drift Færre udgifter til maskiner I forbindelse med et forsøg i projektet Effektiv drift er brugen af 12 traktorer i flere boligafdelinger i samme boligområde registreret til i gennemsnit hver at køre kun 144 timer på et år. Der kan være store besparelser ved at indføre samdrift med færre traktorer, bedre udnyttelse og dermed mindskede driftsudgifter og afskrivninger på maskinerne. De store grønne opgaver Græsslåning, hækklipning og beskæring er de helt store tidskrævende opgaver i sommerhalvåret. Med grønne teams og maskinteams er der mulighed for at effektivisere opgaverne, bl.a. med mere effektivt materiel, der reducerer eller helt fjerner behovet for ferieafløsning. Alternativt kan de klart afgrænsede opgaver udliciteres, idet de netop skal udføres i ferieperioder med mindre bemanding.
Samdrift og grønne teams Med fælles drift i boligorganisationen eller samdrift mellem boligafdelinger, kan ejendomsfunktionærerne samles i teams efter kompetencer.
Et grønt team med gartnerekspertise sørger for plantning, beskæring og pleje på de rigtige tidspunkter med pænere resultater og mindre unødig pleje. Denne udnyttelse af kompetencer i teams eller hos enkelte ejendomsfunktionærer kan spare udgifter til håndværkere og er dermed en reel indlicitering, når flere opgaver varetages af ejendomsfunktionærer.
Organisering og driftsmodeller
Bedre og billigere
Bedre tid til at pleje bede og buske, mens plæneklipperen selv klarer græsset. Driftsleder Jens Galby jega@rudersdal.dk Tlf. 72 68 24 51.
Robotterne kommer!
Plæneklipperrobotter er stadig en forholdsvis uprøvet driftsmetode i boligområder. Flere kommuner er begyndt at indføre robotter bl.a. Rudersdal Kommune. Her foregår klipningen af en del af kommunens græsplæner med 16 robotter. Ifølge driftsleder Jens Galby i parkafdelingen giver det en besparelse på små 20 % at holde græsset med plæneklipperrobotter beregnet med en 5-årig afskrivning af investeringen. Sådan fungerer plæneklipperrobotterne Robotterne i Rudersdal Kommune er installeret af en leverandør, der har udlagt de usynlige tråde, der afgrænser græsområdet og styrer, hvor robotterne kører. Robotterne kører automatisk ud fra dockingstationen og tilbage, når den skal oplades. Robotterne kan tages ind, når de ikke skal køre, eller efterlades i dockingstationen. Leverandøren yder 1 års garanti på installationen og indkører robotten, så man undgår unødige driftsstop, og leverandøren kan i perioden tilkaldes, hvis der opstår problemer.
Parkafdelingen har et ugentligt tilsyn med robotterne og skifter knive hver 14. dag - det tager 5 minutter pr. robot. Hver vinter foretager leverandøren et servicetjek af robotterne. En 3. generations plæneklipperrobot med kapacitet op til 3.000 m² koster fx 15.000 kr. + installation af tråde + moms. I alt ca. 25.000 kr.