Beboermagasinet Sct. Jørgen by Boligkontoret Danmark

[ Beboermagasinet ]

#4• marts 2014

SCT. JØRGEN META GLAD VIBORGENSER PÅ 101 ÅR Side 8

KURSEN ER SAT FOR DE KOMMENDE ÅRS SEJLADS Side 4

Side 38

BS CHRISTIANSEN

ET SLAG FOR

ORDENTLIGHEDEN

Udgiver Boligselskabet Sct. Jørgen Ansvarshavende redaktør

Per Møller Jensen Mobiltelefon: 51 58 48 07 pm@bsjviborg.dk Redaktionsudvalg Per Møller Jensen Gyda Baagø Ellen Frydendal Vagn Kramer Skribenter Lokalt stof: Ronald Nielsen

Kære beboer Boligselskabet Sct. Jørgen er ikke en uforanderlig størrelse, men en levende organisme, som er i konstant bevægelse. Dette har været tilfældet i de seneste mange år, og sådan skal det også være i fremtiden. Men med fastlæggelsen af vores mission, vision og værdisæt kan vi fremover drive og udvikle selskabet med endnu mere fast grund under fødderne og med vores mål endnu klarere i sigte.

Generelt stof: Mette Kramshøj Flinker Eva Rastén Anders Juel Hansen

Dette magasin er udarbejdet

Umiddelbart kan ord som mission, vision og værdisæt måske virke en anelse luftige, men sådan vil det ikke blive hos os i Boligselskabet Sct. Jørgen. Her er hovedbestyrelsen og direktionen fast besluttede på at give de nævnte begreber et konkret indhold og anvende dem i vores hverdag som et nyttigt og nødvendigt styringsredskab. Til glæde for vores beboere og medarbejdere og til gavn for de lokalsamfund, vi er en del af. Afdelingsbestyrelser og medarbejdere vil naturligvis også blive inddraget i dette arbejde, så vi alle kommer til at føle ejerskab til værdier som service, kvalitet, udvikling, nærvær og trivsel. Uanset hvor vi befinder os i boligselskabets organisation, skal vi lægge det samme i begreberne og ikke trække i hver vores retning. For ord har først værdi, når alle er enige om, hvad de betyder.

i samarbejde med Boligkontoret Danmark

I de kommende år vil der i boligselskabet være behov for organisatoriske ændringer, som også vil kunne føre personalemæssige ændringer med sig. Også i denne sammenhæng skal vi bruge vores vedtagne mission, vision og værdisæt til at styre efter. Det kan du alt sammen læse mere om i dette nye nummer af Beboermagasinet Sct. Jørgen, hvor vi også fortæller om den nyeste imageundersøgelse. Den viser blandt andet, at vores selskab er det lokale boligselskab, som har den højeste kendskabsgrad hos såvel menigmand m/k som hos lokale meningsdannere. En position, som vi naturligvis er glade for, og som giver os et godt rygstød til at løse de udfordringer og opgaver, som ligger foran os.

Denne tryksag er CO2–neutral Tryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)

NOR DI

MILJØMÆR

ING KN

6 Tr y k s a g 1 6

God læselyst! Venlig hilsen Johannes Stensgaard Formand

Indhold

38 15

ARTIKLER Kursen er sat for de kommende års sejlads side 4 Meta på 101 år klarer selv både indkøb og madlavning side 8 Vigtigt at holde fast i fællesskabet side 12 Søger interesserede til modelteater side 15 Penthouse på toppen af Kjellerup side 16 4 timer med livredning på programmet side 18 Jan i Det skæve hus side 20 Folk i Klostervænget har givet mig livsgnisten side 20 og det gode humør tilbage side 22 Til tysk og procentregning i Den gule pavillon side 24 Fra lektiecafe til filosofistudium side 26 Viborg – den bedste base side 28 Kåret som Årets Erhvervstalent side 30 Læg hjernen i blød side 32 3 ting du aldrig skal klikke på side 37 Slå et ordentligt slag for ordentligheden side 38 Stop tyven side 45 Er mennesket demokratisk? side 50

NYHEDER FRA BOLIGSELSKABET SCT. JØRGEN Boligselskab med godt image side 6 Sct. JørgenRundt side 7, 11 og 27 Mange vil gerne bo under historiens vingesus side 31

INSPIRATION

Hjernegymnastik side 48

KURSEN ER SAT

for de kommende års sejlads Boligselskabet Sct. Jørgen har fastlagt sin mission og vision samt de værdier, som både de valgte beboerrepræsentanter og medarbejderne skal basere deres daglige arbejde på TEKST: RONALD NIELSEN FOTO: LARS HOLM

Selv om Boligselskabet Sct. Jørgen er i god gænge og fortsat udvikler sig positivt, står selskabet også over for en række udfordringer. Eksempelvis de kommende års bygge- og renoveringsmæssige opgaver, øget beboerinddragelse og -aktivering, optimal økonomisk styring samt organisatoriske ændringer, der også kan få personalemæssige konsekvenser. Skal disse udfordringer løses på den bedst mulige måde, forudsætter det, at hele organisationen – formand, hovedbestyrelse, repræsentantskab, afdelingsbestyrelser, direktion og medarbejdere – er enige om, hvilken retning selskabet skal bevæge sig i, og hvordan man skal nå de mål, man sætter sig. Alle skal trække på samme hammel, for nu at bruge et gammelt udtryk. På denne baggrund blev der i løbet af 2013 gennemført en grundig proces, hvor boligselskabets hovedbestyrelse og daglige ledelse dels fastlagde selskabets Mission, vision og værdibegreber, dels udstak rammerne for den virksomhedsplan, som mere konkret skal beskrive de indsatsområder, der skal arbejdes med i de kommende år. Hvorfor og hvordan? – Umiddelbart kan snak om Mission, vision og værdier måske lyde lidt luftigt. Men sådan behøver det ikke være. Og sådan skal det ikke være i Boligselskabet Sct. Jørgen. Vi vil putte konkret indhold i disse begreber og bruge dem aktivt til gavn og glæde for såvel vores beboere og medarbejdere som de lokalsamfund, hvor vi agerer, siger boligselskabets formand, Johannes Stensgaard. – For at kunne drive boligselskabet bedst muligt, også i de kommende år, skal vi i alle dele af vores organisation være enige om, hvad det er for opgaver, vi skal løse, og hvordan vi vil gøre det. Til dette formål skal vi bruge vores værdier, mission og vision som fælles rettesnor. Vores mission giver os svaret på, hvorfor vi er her. Vores vision fastlægger de overordnede mål, vi gerne vil nå. Og vores værdisæt udtrykker de værdier, som vi skal basere vores daglige arbejde på. Man kan også sige det på den

Beboermagasinet Sct. Jørgen

måde, at vi nu har fastlagt kursen for de kommende års sejlads og samtidig besluttet os for de midler, vi skal anvende for at kunne holde kursen og nå sikkert og rettidigt i havn, forklarer Johannes Stensgaard. Ud i hele organisationen Efter at de overordnede mål og midler er blevet fastlagt på forårets seminar, skal de forplante sig ud til hele boligselskabets organisation. Både på det beboerdemokratiske plan og blandt medarbejderne.

VISION – Det er vigtigt, at vi alle, uanset hvor vi befinder os i organisationen, føler ejerskab til selskabets værdisæt, mission og vision. Derfor vil vi inden for de kommende måneder arrangere et seminar for afdelingsbestyrelser og ansatte. Her vil de vedtagne værdier, mission og vision blive grundigt behandlet og drøftet. Når seminaret slutter, vil alle forhåbentlig være enige om, hvad vi lægger i de enkelte begreber, og hvordan disse kan udmøntes i praksis, siger boligselskabets direktør Hans Erik Lund.

MISSION: • Vi tilvejebringer og driver gode boliger til mange forskellige behov • Vi støtter og udvikler samarbejde og trivsel blandt beboerne • Vi medvirker til lokal samfundets udvikling som et godt sted at bo

• •

Vi vil skabe rammer for nærvær og trivsel for beboerne ved god service, høj kvalitet og udvikling Vi vil være en god og udviklingsorienteret arbejdsplads med engagerede, kompetente og kvalitetsbevidste medarbejdere

VÆRDIBEGREBER • Service • Kvalitet • Nærvær og trivsel • Udvikling

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Boligselskab med godt image Ifølge den seneste imageundersøgelse har hele 96 procent af de adspurgte beboere en “meget positiv” eller “positiv” opfattelse af Boligselskabet Sct. Jørgen TEKST: RONALD NIELSEN

– Jeg boede før ved en privat udlejer, og det har været så fantastisk at flytte til en lejlighed, hvor der er (og bliver) taget hånd om tingene. Jeg forbinder Sct. Jørgen med ansvarlighed, fleksibilitet, god personlig betjening, tilgængelighed. Flotte ord. Skrevet af en af Boligselskabet Sct. Jørgens beboere, som medvirkede i en omfattende Imageundersøgelse, der blev gennemført i 2013, og hvis resultater nu foreligger. Imageundersøgelsen, der var en opfølgning på den senest gennemførte Beboertilfredshedsundersøgelse, blev forestået af et eksternt analyseinstitut. Ud over et repræsentativt udsnit af beboere deltog også lokale ”meningsdannere” (politikere, organisationsfolk, virksomhedsledere m.fl.) i undersøgelsen. Ligeledes blev der gennemført en såkaldt vox-pop, hvor tilfældigt udvalgte mennesker på gaden blev spurgt om deres holdning til boligselskabet og det lokale boligmarked i almindelighed. Høj kendskabsgrad Overordnet set viser resultaterne af undersøgelsen, at Boligselskabet Sct. Jørgen har et godt image. Blandt selskabets egne beboere er der en meget høj tilfredshedsgrad, idet hele 96 procent af de adspurgte har en ”positiv” eller ”meget positiv” opfattelse af Boligselskabet Sct. Jørgen. Kun 4 procent har en negativ opfattelse. De uddybende svar viser, at adspurgte generelt oplever god service og imødekommenhed i selskabet. Ser man på kendskabsgraden til boligselskabet, gør Sct. Jørgen sig også positivt bemærket. Således svarede 35 procent af de adspurgte blandt ”folk på gaden”, at de kendte Boligselskabet Sct. Jørgen. Det er en væsentligt højere score end de øvrige lokale boligselskaber.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Kendskabet til selskabet var endnu højere blandt lokale meningsdannere. Her svarede hele 92 procent, at de kendte til Boligselskabet Sct. Jørgen. Lægger vægt på tryghed Undersøgelsen fortæller også noget om, hvad folk lægger vægt på, når de beslutter sig for at vælge at bo i en almen lejebolig frem for at bo i egen bolig eller til leje hos en privat udlejer. Det, som for de fleste tæller mest, er tryghed og tryghedsskabende tiltag, men også de enkelte bebyggelsers beboersammensætning og omdømme har betydning for mange. Ifølge undersøgelsen er der derimod ikke så mange, der vægter eksempelvis sociale aktiviteter og beboerdemokrati. Stadig plads til forbedringer Både formanden og direktøren for boligselskabet hilser resultaterne af imageundersøgelsen velkommen. – Vi er naturligvis glade for, at der blandt vores beboere er så stor tilfredshed med den måde, som vi driver selskabet på, og at der både blandt ”menigmand” og meningsdannere er så mange, der kender os, og ved, hvad vi står for, siger Johannes Stensgaard og Hans Erik Lund, henholdsvis formand og direktør for Boligselskabet Sct. Jørgen. – Men nu skal vi jo ikke lade træerne vokse helt ind i himlen. Undersøgelsen viser også, at der er forskellige områder, hvor der fortsat er plads til forbedringer. Det er vi også meget opmærksomme på. Vi arbejder løbende på at gøre tingene endnu bedre, og her er imageundersøgelsen et godt udgangspunkt, slutter Johannes Stensgaard og Hans Erik Lund.

Sct.JørgenRundt

De unge skøjteløbere havde også lokket projektleder Ove Elgaard med på skøjtebanen.

Børn og unge på glat is Masser af motion, frisk luft, røde kinder og hos enkelte måske også et lidt ømt “haleparti”. Det var udbyttet af den tur til skøjtebanen på Borgvold i Viborg, som Børn- og Ungerådet fra Østervang/Østerled i Rødkærsbro havde taget initiativ til i samarbejde med projektleder Ove Elgaard. Skøjteturen, der fandt sted i skolernes vinterferie, havde samlet knap 20

deltagere. De fleste kom fra Rødkærsbro, men herudover var børn og unge fra Egeparken i Bjerringbro også inviteret med på turen. Vintervejret viste sig fra den bedste side, så der blev gået til sagen af de unge skøjteløbere, hvoraf mange aldrig før havde prøvet at få skøjter under fødderne. Med på turen var også flere forældre, der havde sørget for

Lidt kage og saftevand gør altid godt. Her er det Katja Andresen fra Egeparken, der sørger for fortæringen.

kage og saftevand, som der blev gjort kraftigt indhug i. Afdelingsbestyrelserne i Rødkærsbro og Egeparken havde begge givet et tilskud til bustransporten til og fra Viborg. Derfor var turen gratis for deltagerne.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Meta på 101 år

klarer selv både indkøb og madlavning – Måske er jeg blevet så gammel, fordi vi i min barndom spiste grønkålsuppe og hvidkålsuppe i både tide og utide, mener Meta Lindgaard Christensen fra Klostervænget i Viborg, der netop er fyldt 101 år TEKST: RONALD NIELSEN FOTO: LARS HOLM

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Beboermagasinet Sct. JĂ¸rgen

Det kniber lidt med hørelsen. Synet er heller ikke, hvad det har været. Også bentøjet kunne være bedre. Humøret, derimod, det fejler ikke noget, og det er trods alt det vigtigste, mener Meta Lindgaard Christensen, der netop er blevet 101 år og fortsat går løs på livet. Den gamle dame har siden 1995 boet i en af Boligselskabet Sct. Jørgens lejligheder i Klostervænget i Viborg. Her befinder hun sig godt, uden dog at lægge skjul på, at hun i sin tid havde sat næsen op efter en bolig med terrasse eller have. – Jeg kommer fra landet og har altid været vant til marker, have og frisk luft. Da jeg flyttede til Klostervænget, ville jeg derfor gerne have haft en lejlighed, som der hørte lidt have til. Bare en bitte smule. Men det var der ingen mulighed for, og det er da også gået helt godt alligevel, konstaterer Meta Lindgaard Christensen. Hygge er det første ord, der falder én ind, når man træder ind i hendes lejlighed. Med gedigne møbler, et par naturalistiske malerier på væggene, familiefotos og hovedpersonen selv siddende i en behagelig stol midt i stuen. På sofabordet en skål konfekt, som hun straks byder af, og den uundværlige rollator er inden for rækkevidde. Klarer selv indkøb og madlavning – Jamen, jeg klarer mig såmænd helt godt. Jeg laver selv min mad og køber selv ind. Det kan lade sig gøre, fordi jeg heldigvis har købmandsbutikken tæt på. Jo, jeg har da også hjemmehjælp. Hun kommer hver 14. dag, støvsuger, gør rent og vasker lidt. Du kan jo selv se, at mine arme ikke er så lange, så jeg kan jo ikke selv bakse med lagner og den slags, forklarer Meta Lindgaard Christensen. Hun er født i Vindum Stenhuse, hvor hendes forældre havde en ejendom. Senere blev først Dalsgaard ved Bjerringbro og siden Tapdrup bopæl for Meta og hendes søskende, hvoraf to for længst afdøde brødre sidenhen blev kendte borgere i Viborg, nemlig sagfører Christian Lindgaard Pedersen og træhandler Frederik Lindgaard Pedersen. Selv blev Meta som 30-årig gift med German Christensen. Sammen drev de i mange år en gård i Skaun mellem Rindsholm og Rødkærsbro. – Det var såmænd en helt stor gård på omkring 70 tønder land. Men jorden var ringe. Nærmest sand, og det kunne jo være svært at holde hjemme, når blæsten stod ind over markerne. Så efter forslag fra landbrugskonsulenten plantede vi en masse læhegn. Det hjalp en del. Men det skulle jo luges, det skidt, mens træerne voksede op, så der var meget arbejde forbundet med de der læhegn. Glad for at køre traktor – De første år havde vi heste. Det var nogle dejlige dyr. Men på et tidspunkt blev de afløst af en traktor. Vi var de første i Skaun, som købte

» Jeg får tit besøg af nabokonen og af en anden ældre dame, der bor overfor. Så får vi en god snak og en kop kaffe.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

sådan en. En Massey-Harris. Den var jo ikke så stor, men den kunne tage fat. Tit var det mig, der kørte den. Det kunne jeg godt lide. Det var en dejlig fornemmelse at trone der som en anden dronning og sørge for, at arbejdet blev gjort, og samtidig nyde synet ud over markerne. – Vi fik da også bil på et tidspunkt. Men den lod jeg manden om at køre. Selv fik jeg aldrig kørekort. På et tidspunkt skulle jeg selvfølgelig selv prøve at køre bilen, men det gik ikke så godt. Fra Massey-Harris’en var jeg vant til at træde speederen godt i bund for at få traktoren til at bevæge sig. Så jeg gjorde det samme med bilen. Gav den godt med gas. Med det resultat, at den nærmest sprang af sted, og vi havnede vist helt inde på naboens mark. Så var det slut med at køre bil for mit vedkommende, konstaterer Meta Lindgaard Christensen med et smil. Efter en årrække solgte hun og hendes mand deres landbrug og købte et hus på Gl. Aarhusvej i Viborg. German Christensen tog arbejde som medhjælper hos en lokal murermester, mens Meta Lindgaard Christensen ind imellem afløste som “sypige” på Viborg Sygehus. Ellers passede hun haven og det store hus, hvor de havde indrettet tre værelser, som blev lejet ud til unge piger. I 1995 blev Meta Lindgaard Christensen enke, hun solgte huset, og flyttede ind i lejligheden i Klostervænget. Gåsespil og gode løgnehistorier – Jeg får tit besøg af nabokonen og af en anden ældre dame, der bor overfor. Så får vi en god snak og en kop kaffe. Måske tager vi også et gåsespil eller to. Det morer vi os godt med.Tidligere læste jeg meget. Det har jeg gjort lige siden, jeg var lille. Alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af: Aviser, ugeblade og romaner af alle mulige slags. Yndlingsforfattere har jeg såmænd ikke. Bare det er nogle gode løgnehistorier, så er jeg tilfreds, siger Meta Lindgaard Christensen. En forklaring på, hvorfor hun har nået så høj en alder, har hun ikke. Et enkelt bud kan man dog godt vriste ud af den gamle dame. – Jeg mødte engang en mand, der sagde, at midlet til at blive gammel er at spise en masse grønkålsuppe og hvidkålsuppe. Om det har noget på sig, skal jeg ikke kunne afgøre. Men da jeg var barn, stod der i hvert fald ofte hvidkålsuppe og grønkålsuppe på menuen. Derhjemme havde vi jo selv alt, hvad der skulle bruges til at lave sådan en gang vandmad. Men det kunne også blive for meget, så til sidst kunne jeg næsten ikke klare duften af kål, kogte ben og suppe, slutter Meta Lindgaard Christensen.

Sct.JørgenRundt

Parterne giver hinanden hånd på oprettelse af nye lære- og praktikpladser i forbindelse med den store renoveringsopgave i Rødkærsbro. Fra venstre Peder Buus, indehaver af Buus Totalbyg, uddannelsesleder Torben Jakobsen, Mercantec, og direktør Hans Erik Lund, Boligselskabet Sct. Jørgen.

SKABER NYE LÆRE- OG PRAKTIKPLADSER Mange unge har svært ved at færdiggøre deres faglige uddannelser, fordi de mangler en praktikplads. Det er et alvorligt samfundsmæssigt problem, som Boligselskabet Sct. Jørgen gerne vil medvirke til at afhjælpe. Derfor har boligselskabet sat sig som mål at få skabt 15-20 nye praktikpladser inden for bygge- og anlægsområdet i forbindelse med den igangværende ombygning af afdelingerne Østervang/Østerled i Rødkærsbro samt andre store renoveringsopgaver, som selskabet planlægger for de kommende år. I første omgang er der indgået en

partnerskabsaftale herom med Buus Totalbyg i Bjerringbro, der har den store renoveringsopgave i Rødkærsbro i hovedentreprise, samt med Mercantec, Det boligsociale Fællessekretariat i Viborg Kommune, Jobcentret og Erhvervsgrunduddannelsen, EGU, på Viborg Ungdomsskole. Aftalen sigter på at oprette både lære- og praktikpladser og eksempelvis også pladser til arbejdsprøvning og lommepengejob til områdets børn og unge. – Som alment boligselskab ser vi det ikke blot som vores opgave at tilbyde gode boliger, men også at medvirke til

at fremme menneskers livskvalitet, herunder job og uddannelsesmuligheder, i de lokalsamfund, hvor vi er aktive. Store renoveringsopgaver som den, vi nu er i gang med i Rødkærsbro, kræver rigtig mange mandetimer. Derfor er det oplagt netop her at gøre en ekstra indsats for at etablere nye lære- og praktikpladser, som der er så stor mangel på i øjeblikket, siger Hans Erik Lund, der er direktør for Boligselskabet Sct. Jørgen. Han håber at kunne indgå lignende partnerskabsaftaler i forbindelse med de øvrige store renoveringsopgaver, som boligselskabet skal have løst i de kommende år.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Beboermagasinet Sct. JĂ¸rgen

Vigtigt at holde fast i fællesskabet

Ole Celert Holmstrøm, der som pensionist har fået god tid til at dyrke sine kunstneriske interesser, hylder det gode fællesskab i Toftegården i Viborg

de mange kreative interesser, som han efter sin pensionering for alvor har fået mulighed for at dyrke. – Jeg er jo lidt af et legebarn, og det afspejler sig også i hovedparten af de hobbies, som jeg er optaget af, fortæller Ole Celert Holmstrøm, der blandt andet beskæftiger sig med modelteater, gammelt legetøj samt tog og sporvogne i både fuld skala og små modeludgaver. Herudover er han også aktiv inden for et par lidt mere “voksne” fritidsinteresser såsom billedkunst og fotografering. Skrive gør han også, og gennem årene er det blevet til både digte, romaner og andre fortællinger. Sidste år blev to af hans fortællinger/romaner, “Venuspassage” og “Når flyvefisken drømmer”, udsendt som e-bøger på forlaget Saxo. com. Resten ligger fortsat i skrivebordsskuffen.

TEKST: RONALD NIELSEN FOTO: LARS HOLM

Bentøjet er ikke længere, hvad det har været, og det lægger selvfølgelig nogle begrænsninger for Ole Celert Holmstrøms bevægelsesfrihed. Men det lader den 74-årige pensionist med bopæl i Toftegården i Viborg sig ikke slå ud af. Skal han ud, tager han bussen. Eller tilbagelægger de afstande, han kan overkomme, i det tempo, som de sygdomsplagede ben kan klare. Og ellers hygger han sig hjemme i sin to værelsers lejlighed med

Toftegården – saft suse mig et godt sted at bo Selv om Ole Celert Holmstrøm bor alene og primært dyrker sine fritidsinteresser i sit eget selskab, er han langt fra nogen enspænder. Snarere tværtimod. Et godt fællesskab med andre mennesker tillægger han stor betydning. – Derfor er jeg saft suse mig også glad for at bo, hvor jeg bor. Her i Toftegården er jeg omgivet af venlige og imødekommende mennesker, der altid har tid til en snak, når vi mødes, og som aldrig er bange for at give en hånd med, når der er en praktisk opgave, jeg ikke lige selv kan klare alene, siger Ole Celert Holmstrøm. – Det oplevede jeg blandt andet, da jeg sidste år fik lyst til at præsentere nogle af de billeder, jeg har malet gennem de seneste år. Straks jeg luftede ideen for formanden for vores afdelingsbestyrelse, Svend Vasegaard, foreslog han, at jeg lavede en udstilling i beboerlokalet. Han var selv behjælpelig med at hænge billederne op og mødte op til ferniseringen med en vingave fra afdelingsbestyrelsen. Det var da en flot gestus. Samtidig havde mange beboer efterkommet invitationen til at se udstillingen. Et godt eksempel på et fællesskab, som det er vigtigt at holde fast i, siger Ole Celert Holmstrøm, der

Beboermagasinet Sct. Jørgen

flyttede fra København til Viborg for seks år siden, primært for at komme tættere på sin søn, der bor i byen. Travle år på arbejdsmarkedet Ole Celert Holmstrøm tilbragte en stor del af sin barndom i Nykøbing Mors, men har ellers boet det meste af sit liv i Københavnsområdet, dog afbrudt af nogle år i Sverige. Han er udlært håndbogbinder, men har også arbejdet som blandt andet chauffør, reklametegner, trykkeriarbejder, vagtfunktionær, faglærer samt integrations- og gademedarbejder for socialt udsatte. Kunst har altid haft hans store interesse. Allerede som stor dreng malede han sine første malerier, senere kastede han sig også over linoleumssnit, tegning, skulptur og fotografering. – I de mange år, jeg var på arbejdsmarkedet, havde jeg travlt med så mange andre ting. Tiden til at dyrke mine kunstneriske interesser var derfor begrænset. Det prøver jeg at rette op på nu, hvor jeg er pensionist og selv har rådighed over alle døgnets timer, siger Ole Celert Holmstrøm. Godt afbræk i tidens tankestrøm – Hvor langt mit talent rækker, skal jeg ikke kunne afgøre. Om jeg er en god eller dårlig billedkunstner, betyder heller ikke så meget. For mig ligger værdien i selve processen. Det at frembringe noget med sine hænder, hvad enten det er et maleri eller en rekvisit til mit modelteater. – Især for mennesker på arbejdsmarkedet bliver hverdagen mere og mere hektisk. Der er tusind ting, man skal forholde sig til, så éns tankevirksomhed kører konstant i højeste gear. Til mennesker i den situation har jeg et godt råd: Find jer en god, gammeldags hobby, hvor det ikke kun er hovedet, men i endnu højere grad hænderne, I skal bruge. Det vil berige jeres liv og samtidig give et godt afbræk i hverdagens tankestrøm. Og det, tror jeg, de allerfleste har brug for, siger Ole Celert Holmstrøm.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Søger interesserede til modelteater Ole Celert Holmstrøm vil prøve at oprette en modelteatergruppe med base i Toftegården i Viborg TEKST: RONALD NIELSEN FOTO: LARS HOLM

Da Ole Celert Holmstrøm var otte år, forærede hans far ham et modelteater, som drengen straks blev meget fascineret af. Året efter døde faderen, og sammen med sin mor og tre søskende flyttede OIe fra København til Nykøbing Mors. Modelteatret fik han desværre ikke med, og det var først som voksen, han igen fik mulighed for at genoptage interessen for at opbygge og spille denne særlige form for dukketeater. En interesse, som han nu indbyder andre interesserede til at komme og tage del i. Et modelteater er en tro kopi af et rigtigt teater, nogenlunde på størrelse med et dukkehus og med såvel dekorationer som figurer/skuespillere af pap eller karton. På dette lille teater kan man opføre alle former for teater – fra klassikere til moderne stykker, opera, børneforestillinger osv. Opgaverne som direktør, instruktør, skuespillere, lysdesignere, lydfolk og scenearbejdere m.v. deler man mellem sig. Alt efter tid, temperament og talent kan man vælge selv at skrive tekst til forestillingerne og selv lave dekorationer, figurer osv., eller at købe det hele færdigt, klar til opførelse. Sjovt, spændende og hyggeligt – Modelteater er en både sjov, spændende og hyggelig hobby, som også voksne kan have stor fornøjelse af. Både når man forbereder og indøver en forestilling, og når man senere opfører forestillingen for publikum, siger Ole Celert Holmstrøm, der nu vil gøre forsøg på at samle interesserede til en modelteater-

gruppe med base i Toftegården, hvis afdelingsbestyrelse har givet ham lov til at benytte beboerhuset til formålet. – Beboerhuset vil være en fin ramme om en modelteatergruppe. Både når vi skal forberede og indstudere et teaterstykke, og når vi skal præsentere forestillingen for publikum. Når vi forhåbentlig kommer så langt, vil Toftegårdens beboere naturligvis få en særlig indbydelse, lover Ole Celert Holmstrøm. Han vil i første omgang prøve at samle interesserede til en modelteatergruppe fra Toftegården samt Boligselskabet Sct. Jørgens øvrige afdelinger. Men det er også tanken, at gruppen skal være åben for interesserede “udefra”. – Det er ikke nogen forudsætning, at man har spillet modelteater før. Men man skal naturligvis gerne have interesse for teater som sådan og i øvrigt være indstillet på at arbejde seriøst med tingene, siger Ole Celert Holmstrøm.

KONTAKT Er du interesseret i at blive medlem af en modelteatergruppe i Toftegården, så kontakt Ole Celert Holmstrøm på tlf. 27 21 08 98 – eller send en mail til frotherole@gmail.com

Beboermagasinet Sct. Jørgen

PENTHOUSE

på toppen

– Hvem skulle have troet, man i Kjellerup kunne finde så attraktive lejligheder, siger Anders Hjørne, der som en af de første er flyttet ind i en af de 20 nye boliger, som Boligselskabet Sct. Jørgen har etableret i de tidligere sygehusbygninger TEKST: RONALD NIELSEN FOTO: LARS HOLM

– Se din by fra tårnets top, synger Kim Larsen i en gammel Gasolin-sang, hvor han hylder hovedstaden. Nu er Kjellerup jo ikke København, og Kjellerups gamle sygehus kan vel heller ikke helt måle sig med Frelserkirken på Christianshavn. Men lidt af samme stemning som i Gasolin-sangen fornemmer man nu alligevel, når man befinder sig i Anders Hjørnes nye bolig. – Det er jo en penthouse-lejlighed, jeg har fået her. Og sådan én havde jeg ikke

Beboermagasinet Sct. Jørgen

regnet med at kunne finde i Kjellerup, siger Anders Hjørne, der som en af de første er rykket ind i en af Boligselskabet Sct. Jørgens lejligheder, der er nyindrettet i det tidligere Kjellerup Sygehus. I dag hedder boligafdelingen Grønnedalen. Imponerende udsigt Fra sin 2. sals lejlighed har Anders Hjørne en imponerende udsigt mod syd, ned over det nærliggende plejehjem samt et stort grønt område, hvor han ofte spil-

ler fodbold sammen med sin søn. Til den anden side går han ud til en stor tagterrasse, som han deler med naboen. Herfra er der udsigt over mark og skov, helt ud til Aunsbjerg. Straks forårssolen melder sig, finder Anders Hjørne havemøbler frem og stiller det ud på tagterrassen. Her er det altid let at finde en lun plet, hvor solens stråler kan nå ned. – Vi har den store fordel, at det depotrum, der hører til hver lejlighed, befinder sig på samme etage, som vi bor på. Nor-

SPÆNDENDE LEJLIGHEDER

kom selv og se

Boligselskabet Sct. Jørgen vil i løbet af foråret holde flere åbent hus-arrangementer i det gamle sygehus, hvor du blandt andet kan komme og se, hvordan Anders Hjørne har indrettet sig

af Kjellerup malt skal man jo i kælderen for at finde frem til depotrummet, hvorefter man skal slæbe sine ting op på den etage, hvor man bor. Det besvær slipper vi for, og det er faktisk rigtig godt tænkt, siger Anders Hjørne. Masser af lys og luft – Da jeg valgte at flytte til Kjellerup, var mit kendskab til byen ret begrænset, så jeg havde ikke på forhånd tænkt så meget over, hvor jeg skulle bo. Men da jeg blev opmærksom på boligselskabets nyindrettede lejligheder i det gamle sygehus, var jeg ikke i tvivl. Det var lige stedet for mig, siger Anders Hjørne. Hans lejlighed er på 85 kvadratmeter. Ud over entré samt køkken og stue, der er i ét, rummer lejligheden to værelser. Anders Hjørne bruger selv det ene til soveværelse. Det andet er indrettet til hans søn. Der er relativt højt til loftet, så der er masser af lys og luft i lejligheden, som Anders Hjørne har indrettet i en både enkel, funktionel og smagfuld stil. – Jeg er rigtig glad for at bo her og ser frem til, at endnu flere får øjnene op for de lækre boliger her i Grønnedalen, der har en central beliggenhed. Tæt på både skole og indkøbsmuligheder og lige ud til store grønne områder, siger Anders Hjørne, der har fodbold som en af sine store fritidsinteresser. Derfor er han også aktiv i Kjellerup IF, hvor hans søn spiller på et af drengeholdene, mens han selv tager en tjans som holdleder.

Har du lyst til at se, hvordan det tidligere Kjellerup Sygehus, er blevet omdannet til boligafdelingen Grønnedalen, så får du snart chancen. I løbet af foråret vil Boligselskabet Sct. Jørgen holde flere åbent hus-arrangementer, hvor alle interesserede er velkomne. Her kan du få lejlighed til at se et par af de lejligheder, som endnu ikke er udlejet. Endvidere har Anders Hjørne tilbudt, at gæsterne ved åbent hus-arrangementerne også gerne må kigge indenfor i hans bolig. Et tilbud, som boligselskabet med glæde har taget imod. – Ved at se en lejlighed, der allerede er beboet, kan man bedre danne sig et indtryk af, hvordan man kan indrette sig i boligerne i Grønnedalen. Anders Hjørnes tilbud om at åbne sine døre for besøgende ved vores kommende åbent hus-arrangementer er en flot gestus, som vi med glæde tager imod, siger udlejningschef Søren Christiansen fra Boligselskabet Sct. Jørgen.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

TIMER MED LIVREDNING

PÅ PROGRAMMET

Mange sagde ja tak, da Boligselskabet Sct. Jørgen tilbød sine beboere i Kjellerup et fire timers kursus i førstehjælp og brug af hjertestarter

TEKST: RONALD NIELSEN FOTO: LARS HOLM

Glassalen i Kjellerup lørdag formiddag. På gulvet i beboerhusets lille sal ligger fem menneskelignende dukker. Bøjet over hver sin dukke sidder mænd og kvinder på knæ og med munden i nærkontakt med dukkernes mund. Pustende. Det kunne ligne en kysseøvelse, men er noget helt andet: Et kursus i førstehjælp og brug af hjertestarter. Boligselskabet Sct. Jørgen har arrangeret kurset i samarbejde med Røde Kors, og kursisterne er beboere fra boligselskabets afdelinger i Kjellerup. Knap en snes mennesker er mødt frem, hovedparten seniorer. 3.500 årlige hjertestop Baggrunden for det fire timer lange kursus er alvorlig nok, for hvert år får 3.500 danskere hjertestop. Når det sker, kan den første hjælp, indtil ambulancen når frem, være afgørende for spørgsmå-

Beboermagasinet Sct. Jørgen

let om liv og død. Derfor er det vigtigt med kurser som dette, hvor deltagerne dels lærer genoplivning trin for trin, dels brugen af en hjertestarter. Det vil sige de to behandlingsformer, der har størst betydning for, at en person overlever et hjertestop. Dagens erfarne Røde Kors-instruktør Dirch Lind, har startet dagen med lidt teori, mens dagens vært, boligselskabets udviklingskonsulent Per Møller Jensen, har sørget for kaffe og rundstykker. Men hyggeligt samvær gør det ikke alene, så nu skal deltagerne i gang med at afprøve de forskellige teknikker. Ud over de dukker, som Dirch Lind har medbragt, fungerer også nogle af kursisterne som “prøveklude”. De lægger sig pænt på gulvet og “leger” bevidstløse. Der bliver rusket i dem og talt til dem, men uden reaktion. Heldigvis har de dog normal vejrtrækning. Efter at det

er konstateret, bliver de lagt i såkaldt stabilt sideleje for at sikre, at luftvejene holdes frie. På den måde risikerer den bevidstløse ikke at blive kvalt, hvis han eller hun kaster op eller har blødninger i luftvejene. Først efter at disse forholdsregler er taget, bliver der ringet 1-1-2 for at tilkalde en ambulance. – Tidligere brugte man at lægge den bevidstløse i aflåst sideleje, også kaldet Nato-stilling, men det har vist sig, at Nato-stillingen er sværere at håndtere end stabilt sideleje. I dag underviser vi derfor normalt kun i brugen af stabilt sideleje. Der er dog ikke noget galt med Nato-stillingen, og hvis I foretrækker at bruge den, kan I roligt gøre det, forklarer Dirch Lind, da nogle af kursisterne indvender, at de på et tidligere kursus har lært at lægge folk i Nato-stilling. Og så kører kurset ellers videre med de

mange øvrige elementer, der indgår i dagens program. Da de fire timer er til ende, er det derfor en flok mennesker med mod på i givet fald både at yde førstehjælp og bruge hjerterstarter, hvis situationen opstår, og de pludselig får brug for, hvad de har lært på kurset. Vi har alle et ansvar – Jeg har for år tilbage været på et førstehjælpskursus, men syntes, jeg trængte til at få det hele genopfrisket, og derfor har jeg meldt mig til kurset. Skulle situationen opstå, er jeg også klar til at træde til. Det er nok ikke alt, hvad jeg har lært i dag, som jeg kan huske. Men noget vil jo altid hænge ved, og det vigtigste er vel også, at man gør noget, indtil ambulancen når frem. Man kan ikke bare stå og vente, at andre gør noget. Vi har alle et ansvar, siger en af kursisterne, Knud Bülow Skovby. Gudrun Mikkelsen har det på samme måde. – Det er et rigtig godt initiativ, boligselskabet har taget ved at tilbyde os dette kursus. Så naturligvis meldte jeg mig til, da jeg fik muligheden. Jeg har aldrig selv stået i en situation, hvor jeg havde brug for at kunne yde førstehjælp eller bruge en hjertestarter. Men det er

jo noget, vi alle kan komme ud for, og så er det jo rart, at man kan træde til og yde hjælp til et medmenneske, der er i livsfare, siger Gudrun Mikkelsen. Også Per Møller Jensen fra boligselskabet er godt tilfreds med forløbet. – Tidligere har vi på boligselskabets hovedkontor i Viborg holdt et par vellykkede førstehjælps- og hjertestarter-

kurser, der var åbne for beboere fra alle vores afdelinger rundt omkring. Efterfølgende fik vi en opfordring fra Kjellerup om at lægge et tilsvarende kursus her i byen, og det har vi valgt at imødekomme. Umiddelbart ser kurset ud til at være forløbet godt, det kan bestemt godt tænkes, at vi senere vil tilbyde flere “decentrale” kurser, siger Per Møller Jensen.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Jan i s u h e v æ k Det s – Uanset hvor vi befinder os på rangstigen, har vi alle brug for en ordentlig bolig som et vigtigt holdepunkt i livet, siger Jan Ludvigsen, der er beboer og afdelingsformand for “Det skæve hus” på Langdammen i Viborg

TEKST: RONALD NIELSEN FOTO: LARS HOLM

Det var en ankomst med manér, da Jan Ludvigsen i 2003 for første gang indtog Viborg. I København, hvor han kom fra, havde han mødt en kvinde fra Viborg-egnen, der havde tilbudt ham, at han kunne bo hos hende. Som den inkarnerede cyklist han var, tog Jan Ludvigsen turen fra hovedstaden på den tohjulede. Medbringende alt sit habengut, fordelt på diverse cykeltasker,

Beboermagasinet Sct. Jørgen

en kuffert, der var surret fast til bagagebæreren, samt en rygsæk, som vejede godt til. Vel ankommet til Viborg fandt han det lokale værtshus, hvor kvinden havde sat ham stævne. – Det var efterhånden blevet ud på aftenen, så jeg var jo ikke så glad for at skulle stille cyklen med alle mine ejendele ude på fortovet. Men den flinke værtshusholder sagde, at jeg midlertidigt

dobbeltværelser. Køkken og bad blev delt, som man var venner til. Boligerne var som regel af ringe kvalitet, for de private udlejere gjorde ikke meget ud af at vedligeholde dem. – På et tidspunkt var jeg ved at køre sur i det hele. For mere permanent at kunne få styr på mit liv ville jeg derfor søge om at blive tildelt førtidspension. Men det krævede fast bopæl, hvilket jeg ikke havde på daværende tidspunkt. Derfor foreslog min sagsbehandler mig, at jeg skulle søge om en bolig i “Det skæve hus” på Langdammen i Viborg. Et godt råd, for jeg har boet her siden – og været rigtig godt tilfreds med det, siger Jan Ludvigsen.

kunne anbringe tingene i hendes lejlighed, der lå oven over værtshuset. Adgang til lejligheden foregik via baren, så jeg måtte mase mig selv, cykel og hele pivtøjet gennem det store opbud af gæster. Det skabte naturligvis et vist røre, og ingen af de tilstedeværende var vist i tvivl om, at nu var Jan sgu kommet til Viborg, fortæller hovedpersonen selv og slår en latter op.

Boligen – et vigtigt holdepunkt Langdammen er organiseret som en afdeling i Boligselskabet Sct. Jørgen på linje med selskabets øvrige afdelinger. Den er et af de såkaldt “skæve huse”, der omkring årtusindskiftet skød op rundt omkring i Danmark. Disse bebyggelser henvender sig til mennesker, der ikke umiddelbart kan integreres i et “normalt” boligmiljø, og som visiteres til deres bolig af kommunen. Langdammen består af i alt 18 lejligheder. Boligselskabet klarer de rent driftsmæssige opgaver. Til at hjælpe beboerne med eventuelle problemer af mere almenmenneskelig og social karakter er der desuden tilknyttet kommunalt ansatte sociale viceværter og kontaktstøttepersoner. – Beboerne i Langdammen er en bredt sammensat gruppe, spændende fra tidligere hjemløse og folk med et større eller mindre stofmisbrug til mennesker som mig selv, der ind imellem måske slukker tørsten lidt for grundigt eller ryger en joint, men som i det daglige ellers klarer sig selv. Uanset hvor vi befinder os på rangstigen, har vi alle brug for en ordentlig bolig som et vigtigt holdepunkt i vores tilværelse. Derfor er det vigtigt, at vi har et sted som Langdammen. Den dækker helt klart et behov, fastslår Jan Ludvigsen, der supplerer førtidspensionen med et deltidsjob som bartender.

Mangeårig afdelingsformand Ligesom boligselskabets øvrige afdelinger har Langdammen sin egen afdelingsbestyrelse, som Jan Ludvigsen har været formand for i en halv snes år. Ligeledes er han medlem af boligselskabets repræsentantskab. Ønskede at skifte miljø – Jeg blev nærmest shanghajet til posten af den daværende sociale vicevært, efter at den Jan Ludvigsens beslutning om at flytte fra tidligere afdelingsformand var død. Det var ikke noget, jeg ligefrem var vild med. Men nogen København skyldtes ønsket om et miljøskulle jo tage tjansen. Jeg har altid været nogenlunde god til det med tal, så jeg kan godt skifte. På grund af et rigeligt stort indtag af forholde mig til budgetter og regnskaber. En rigtig nyhedsfreak er jeg også, og jeg vil gerne alkohol og “sjov tobak” gik hverdagen alt vide, hvordan tingene hænger sammen. Det har jeg mulighed for som afdelingsformand og for meget op i fest og farver. Nu skulle der repræsentantskabsmedlem, hvor jeg bliver grundigt informeret om, hvad der foregår i boligro på, og roen mente Jan Ludvigsen bedst selskabet. Så egentlig er det ganske spændende at være en del af det lokale beboerdemokrati. at kunne finde i en provinsby, hvor fristel– Vi er jo en lille afdeling, så der er ikke så meget at se til i det daglige. Som afdeserne nok var færre end i hovedstaden. lingsformand ser jeg mig selv som budbringer. Manden, der skaber kontakt og formidler Den første tid i Viborg levede Jan budskaber mellem beboerne og boligselskabets administration og ledelse, og som herved Ludvigsen af kontanthjælp og tilfælbidrager til at få afklaret tingene og få løst eventuelle problemer, inden de vokser sig store. dige småjobs. Fast bopæl havde han Det, synes jeg selv, er en vigtig opgave, som jeg er meget optaget af at løse på bedst mulig sjældent. Ofte boede han hos bemåde, slutter Jan Ludvigsen. kendte i deres små lejligheder eller

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Folk i Klostervænget

har givet mig livsgnisten gode humør tilbage og det

– Jobbet hosTina er nok det bedste, jeg nogensinde har haft, siger Per Dalgaard, som efter en alvorlig arbejdsulykke er kommet i arbejdspraktik hos varmemester og viceværtTina Jensen i Klostervænget i Viborg TEKST: RONALD NIELSEN FOTO: LARS HOLM

Torsdag den 6. september 2012 fik Per Dalgaard på et splitsekund vendt op og ned på sit liv. Den erfarne kreaturslagter skulle på sin arbejdsplads aflive endnu et dyr. I sin højre hånd holdt han boltpistolen, klar til aktivering. Men ved et uheld gik boltpistolen pludselig af. Med stor kraft ramte bolten et jernbeslag med det resultat, at bunden af pistolen med stor

Beboermagasinet Sct. Jørgen

kraft hamrede ind i panden på Per Dalgaard. Han faldt bevidstløs om, men kom dog atter til bevidsthed efter kort tid. For Per Dalgaard dannede arbejdsulykken optakt til et langt og opslidende forløb. Både i forhold til læger, der i første omgang overså alvoren af hans skade, og derefter i kampen for at få tilkendt erstatning på et niveau, han selv finder

acceptabelt. Hertil kommer de fysiske og psykiske mén af arbejdsulykken. – Lige siden ulykken skete, har jeg lidt af konstant hovedpine. Den slipper jeg nok aldrig af med, så jeg må lære at leve med den, så godt jeg nu kan, siger Per Dalgaard, der p.t. er på sygedagpenge, men har søgt om at blive godkendt til et fleksjob. For at få afklaret sin arbejdsevne

har han siden september 2013 været i arbejdspraktik hos Boligselskabet Sct. Jørgen. Det bedste, der er sket – At blive ansat hos boligselskabet er det bedste, der er sket for mig i mange år. Jeg har aldrig været på en bedre arbejdsplads, siger Per Dalgaard, der to timer om dagen er “føl” hos Tina Jensen, som er vicevært og varmemester i Klostervænget. – Jeg går Tina til hånde med et væld af forskellige opgaver. Lige fra at feje trapper, lave småreparationer og udskifte installationer til at deltage i flyttesyn og uddele blade og informationsskrivelser

til beboerne. Jeg har altid været lidt af en gør-det-selv-mand, så vicevært-arbejde passer mig godt. – Det er dejligt at kunne give folk en håndsrækning og mærke, at vores service bliver påskønnet. Det, som nogle betragter som småting, kan for andre være et stort problem. Som for eksempel den gamle dame, jeg hjalp med at udskifte en loftspære, hun ikke selv kunne nå op til, og som blev så glad for hjælpen, at hun kvitterede med et par nybagte småkager og et kram. Den slags oplevelser, som der heldigvis er mange af, er med til at skubbe den konstante hovedpine og de øvrige følger af ulykken i baggrunden. Så samarbejdet med Tina og mødet med

beboerne i Klostervænget har i høj grad været medvirkende til at givet mig humøret og livsgnisten tilbage, fastslår Per Dalgaard, hvis indsats får anerkendende ord med på vejen af Tina Jensen. – Jeg har gennem årene haft en del mennesker i arbejdsprøvning, men jeg har aldrig tidligere mødt én, der som Per er gået ind i arbejdet fra dag 1. Per tager tingene af sig selv, og hvis jeg ikke lige har en opgave til ham, finder han straks selv noget at give sig i kast med. Han møder altid op med en positiv indstilling og ønsket om at gøre en forskel. Heldigvis kan han også godt tåle lidt “røg”, så vi har en fri, men alligevel respektfuld måde at omgås på, siger Tina Jensen.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Mere end 50 børn kommer i Dansk Flygtningehjælps lektiecafé på Ellekonebakken, der nu har eksisteret i godt 10 år TEKST: RONALD NIELSEN FOTO: LARS HOLM

– Er det ikke lige meget, hvordan det ser ud? – Nej, det skal da stå pænt på siden. – Jamen, så skal jeg jo til at viske det hele ud og skrive det igen. – Ja, det er du jo nok nødt til. Denne ordveksling mellem 8-årige Asma og Elisabeth Rasmussen foregår i Den gule pavillon på Ellekonebakken i Viborg. Det er tirsdag eftermiddag, og Asma, der er elev i 2. klasse på Søndre Skole, er taget i lektiecaféen, hvor Elisabeth Rasmussen er en af de godt 10 frivillige, som hjælper børn fra området med at få styr på lektierne. I dette tilfælde

Beboermagasinet Sct. Jørgen

gælder det dansk, mens der ved andre borde bliver lavet procentregning, indøvet tysk og omsat dansk til engelsk. Det er nu 10 år siden, lektiecaféen blev oprettet. Den drives af Dansk Flygtningehjælps lokale afdeling, mens Boligselskabet Sct. Jørgen stiller lokalerne i Den gule pavillon til rådighed. Ud over lektiecaféen på Ellekonebakken er der i dag tilsvarende lektiecaféer i Houlkærparken i Viborg samt i Rødkærsbro, Ørum og Skals. – Da vi startede lektiecaféen, kunne vi af gode grunde ikke vide, hvor stort behovet var. Men eventuel tvivl blev

hurtigt gjort til skamme. Selv om vi ikke gjorde specielt meget “reklame” for dette initiativ, strømmede børnene nemlig til. I øjeblikket er vi i forbindelse med godt 50 børn, der nogenlunde fast kommer i lektiecaféen, som er åben tirsdag og torsdag eftermiddag, fortæller Preben Iversen, der er leder af lektiecaféen og selv en af de frivillige undervisere. Også åben for danske børn Lektiecaféen er først og fremmest tænkt som et tilbud til børn af flygtninge og indvandrere. De har ofte et særligt behov

for støtte til lektielæsning, hvis deres forældre kun behersker dansk i begrænset omfang og derfor ikke har mulighed for at hjælpe børn med lektierne på samme måde, som danske forældre generelt har det. – Men hvis der kommer danske børn og spørger, om vi også vil hjælpe dem med lektierne, bliver de naturligvis ikke afvist. Tværtimod siger vi til børnene, at hvis de har en dansk kammerat, som godt kunne tænke sig at komme i lektiecaféen, så må de gerne tage dem med. For alle børn uanset nationalitet gælder det, at de kommer her frivilligt, og fordi de gerne selv vil. Det er ikke deres forældre, som tvinger dem til at møde frem. Men de bakker børnene op, og det er meget vigtigt, siger Preben Iversen, som denne tirsdag hjælper vietnamesiskfødte Kevin med regneopgaverne. – Jeg kan godt lide at komme i lektiecaféen. Både for at få hjælp med opgaverne, og fordi det er hyggeligt. Hvis jeg sidder derhjemme, kan det være svært at komme i gang med skolearbejdet. Så kan jeg hurtigt finde på så meget andet at lave. Det er anderledes i lektiecaféen. Her går jeg bare i gang, og når jeg tager af sted igen, så er det hele ordnet. Det er da fedt, siger Kevin, som går i 7. klasse på Vestre Skole. Unge frivillige Hovedparten af underviserne i lektiecaféen er seniorer. Nogle har ligesom Preben Iversen, arbejdet inden for skolevæsenet, mens andre har en helt

anden faglig baggrund. Tre af underviserne er helt unge og går selv i gymnasiet. At de har meldt sig som frivillige glæder i særlig grad Preben Iversen. En af de unge undervisere er den 18-årige Shabnam Azizi, der er af afghansk afstamning og går i 2. g på Viborg Katedralskole. – Hvorfor jeg kommer her? Jamen, jeg kunne bare ikke lade være. Jeg har altid været meget engageret i frivilligt arbejde, for jeg synes, det er vigtigt at gøre en forskel der, hvor man kan, siger Shabnam Azizi. – Jeg elsker at have med børnene at gøre. Ved at bruge noget af min tid sammen med dem her i lektiecaféen kan jeg forhåbentlig hjælpe dem til at få noget ud af deres skolegang. Det er jo vigtigt for dem at uddanne sig og blive dygtige, hvis de skal klare sig videre frem her i livet. Jeg får også selv en masse ud af at komme her i lektiecaféen. Det gør mig glad at være sammen med børnene, så jeg er altid i strålende humør, når jeg tager herfra, forklarer Shabnam Azizi, der gerne selv vil læse til læge, når hun er færdig med gymnasiet.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Fra lektiecafeé

til filosofistudium – Uden støtte fra lektiecaféen på Ellekonebakken var jeg nok aldrig kommet i gymnasiet, siger Patrick Elunga, som i dag læser anvendt filosofi på Aalborg Universitet TEKST: RONALD NIELSEN

Lektiecaféen på Ellekonebakken har i sin foreløbig 10-årige eksistens givet en stor gruppe børn og unge en solid faglig og menneskelig ballast, så de ikke blot har klaret sig godt i folkeskolen, men også er kommet videre i uddannelsessystemet. Én af dem er Patrick Elunga, der er født i den afrikanske stat Rwanda og kom til Danmark som 12-årig i 2005. I dag er Patrick Elunga 20 år og læser anvendt filosofi på Aalborg Universitet. Lidt af et drømmestudium, som han ifølge sit eget udsagn aldrig ville have fået mulighed for at gå i gang med, hvis han ikke havde fået hjælp og støtte i lektiecaféen på Ellekonebakken. Efter at være kommet til Danmark gik han først i en modtageklasse på Nordre Skole og kom herfra til Søndre Skole i slutningen af 7. klasse. Efter 10. klasse blev han optaget på Viborg Katedralsko-

Beboermagasinet Sct. Jørgen

le, hvorfra han blev student i sommeren 2013. Lektiecaféen stiftede han bekendtskab med nogenlunde samtidig med, at han begyndte på Søndre Skole, og han blev ved med at komme i caféen tirsdag og torsdag indtil slutningen af 2. g. Både faglig og menneskelig udvikling – Lektiecaféen har haft utrolig stor betydning for mig og min udvikling, både fagligt og menneskeligt. Da jeg startede i lektiecaféen, beherskede jeg endnu ikke det danske sprog ordentligt, så jeg havde svært ved at følge med i skolen. Ikke blot i dansk, men også i andre vigtige fag som matematik, engelsk og tysk. Det fik jeg rettet op på takket være den store hjælp, jeg fik i lektiecaféen. Især fra Preben Iversen, som jeg i særlig grad var knyttet til, men også fra de øvrige lærere.

– I skolen var der jo mange elever i hver klasse, så der var kamp om lærernes opmærksomhed. I lektiecaféen var det helt anderledes, for her var der som regel højst tre elever for hver voksen. Derfor kunne de give et barn som mig massiv støtte, så jeg ikke blot fik væsentligt bedre resultater i de enkelte fag, men også fik en større forståelse for, hvordan skolesystemet fungerer, og hvordan det danske samfund er indrettet. – Jeg er meget taknemmelig for den hjælp, jeg har fået i lektiecaféen, og det glæder mig, at min lillesøster, der går i 3. klasse, nu også begyndt i caféen, hvor hun er meget glad for at komme. Jeg er sikker på, at hun også vil få en masse ud af det, slutter Patrick Elunga.

Foto: Grafisk Bureau.

Sct.JørgenRundt

Carsten Hansen, der står i midten, fotograferet foran et af de nybyggede huse i Søbyparken. Ministeren er flankeret af formand for Højslev Boligselskab og byrådskandidat Svend Aage Madsen, til venstre, og byrådskandidat Ole Priess.

Ministerbesøg i Søbyparken Det er ikke hver dag, en minister kigger indenfor. Men det har man oplevet i Søbyparken i Nr. Søby ved Skive, som i begyndelsen af november fik besøg af Minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen. I forbindelse med den igangværende kommunale valgkamp var ministeren inviteret til Skive-egnen af den lokale socialdemokratiske vælgerforening, som blandt havde

ønsket at præsentere de nybyggede boliger i Søbyparken. Formand for Højslev Boligselskab, Svend Aage Madsen, der selv var opstillet som kandidat til byrådet, viste ministeren rundt og præsenterede ham for en af boligerne. Carsten Hansen fik sig også en snak med flere af beboerne. Ud over Søbyparken besøgte Carsten Hansen blandt andet også Søby Maskinaktieselskab.

FASTELAVNSFEST PÅ ELLEKONEBAKKEN Fortryllende prinsesser, brune bjørne, grumme hekse og en masse andre to- og firbenede væsener, man ellers ikke støder på på Ellekonebakken, befolkede bebyggelsens beboerhus til årets store fastelavnsfest. Omkring 40 børn og lige så mange voksne deltog i arrangementet, hvor der var tøndeslagning og kåring af kattekonger og -dronninger i tre forskellige alderskategorier. Bagefter blev der gjort kraftigt indhug i såvel slikposerne som de nybagte fastelavnsboller, hvis duft spredte sig over hele beboerhuset. Fastelavnsfesten var som vanligt arrangeret af Gadehjørnet, der er et aktivitetstilbud til Ellekonebakkens børn og unge og organiseres af frivillige blandt beboerne.To af de frivillige, Karin Nielsen ogThivan Alvaappalat, stod for gennemførelsen af den vellykkede fastelavnsfest.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Viborg

– den bedste base Administrationsøkonom-studerende Anne-Kathrine Ranch Iversen, der sidste år vandt prisen som “Årets Erhvervstalent”, er glad for Camp Logos – og for Viborg TEKST: RONALD NIELSEN FOTO: LARS HOLM

Da Anne-Kathrine Ranch Iversen i 2012 var blevet optaget på Administrationsøkonom-studiet på Erhvervsakademiet Dania i Viborg, skulle hun også finde sig en bolig. Men hvor? Selv var den unge randrusianer meget i tvivl. Men til alt held havde hendes far en bekendt, der anbefalede Camp Logos. “Kollegiebyen”, der er en afdeling under Boligselskabet Sct. Jørgen, og som ligger på kasernearealet, over for uddannelsesinstitutioner som Erhvervsakademi Dania og VIA University College. – Kollegiebygningerne ligger meget tæt på Erhvervsakademiet Dania, hvor jeg skulle studere. Så det kunne dårligt være mere praktisk og bekvemt. Men livet på et kollegium? Det havde jeg svært ved at se mig selv som en del af. Jeg er nok en person, der gerne vil have mulighed for at kunne trække mig tilbage til mine egne enemærker og fordybe mig i lektierne. Og kunne man det på et kollegium? Ville det ikke være fester og larm hele tiden? Det var nok min forhåndsindstilling om kollegielivet, fortæller Anne-Kathrine Ranch Iversen. Involveret i studiepolitisk arbejde Men et sted at bo skulle hun have. Og

Beboermagasinet Sct. Jørgen

da der ikke tegnede sig andre oplagte alternativer, endte Anne-Kathrine Ranch Iversen med at flytte i en studiebolig i Camp Logos. Noget, hun i dag er rigtig godt tilfreds med, ligesom hun i det hele taget er glad for at være blevet viborgenser. Men det varede et stykke tid, inden hun kom så langt. – Den første tid på kollegiet holdt jeg mig mest for mig selv og blandede mig kun sjældent med de øvrige beboere. Det blev der dog efterhånden ændret på, ikke mindst som følge af, at jeg blev mere og mere involveret i det studiepolitiske arbejde, både inden for min egen studieretning, for Erhvervsakademi Dania som helhed og på kollegiet. Jeg blev valgt som formand for De Studerendes Råd på Dania og blev tutor, altså en slags personlig vejleder og rådgiver for de studerende på mit studium. Desuden blev jeg medlem af Camp Logos’ Gangråd/ afdelingsbestyrelse – Herigennem fik jeg en tæt kontakt med de øvrige studerende, ikke mindst de udenlandske studerende, som der er mange af på Erhvervsakademi Dania. Dem har jeg kunnet hjælpe med mange af de praktiske problemer, man som interna-

tional studerende støder på i forbindelse med det at bo og studere i Danmark. Vil gerne blive i Viborg – Meget betegnende var det da også en af de udenlandske kollegianere, som for alvor åbnede mine øjne for, hvor dejlig en by Viborg er. En dag bankede han på min dør og tilbød at vise mig lidt rundt i Viborg. Selvfølgelig tog jeg imod tilbuddet, og det blev lidt af en øjenåbner for mig. Han introducerede mig for mange af de øvrige internationale studerende, og vi var en tur ved Viborg-søerne. Det positive indtryk, jeg her fik af Viborg, er siden blevet forstærket, jo mere jeg efterfølgende har bevæget mig rundt i byen. Med sine historiske kvarterer er Viborg en dejlig og charmerende by, omgivet af en masse smuk natur. – Selv om jeg fortsat er glad for Randers, hvor jeg er født og vokset op, og hvor hele min familie bor, er Viborg i dag min by. Så vidt muligt vil jeg gerne blive boende her, hvis det ellers kan passe ind i planer om kommende studier, når jeg er færdig med min uddannelse på Erhvervsakademi Dania, siger Anne-Kathrine Ranch Iversen.

Beboermagasinet Sct. JĂ¸rgen

Kåret som Årets Erhvervstalent Anne-Kathrine Ranch Iversen blev inspireret til sit vinderprojekt af sin daglige kontakt med mange internationale studerende i Viborg TEKST: RONALD NIELSEN FOTO: LARS HOLM

Som beboer i Camp Logos og via sine hverv som tutor og formand for De Studerendes Råd på Erhvervsakademi Dania er Anne-Kathrine Ranch Iversen kommet i kontakt med mange af de internationale studerende i Viborg. Ikke blot fra Dania, men også fra VIA University College. – Jeg har i denne forbindelse hjulpet mange medbeboere på Camp Logos og mange medstuderende med gode råd om, hvordan de kan håndtere de dagligdags problemer, man møder som udenlandsk studerende i Danmark. Det gav mig inspiration til et projekt på mit studium, hvor formålet var at undersøge, hvordan Viborg som by kunne forbedre forholdene for de internationale studerende, fortæller Anne-Kathrine Ranch Iversen. Hendes projekt “Lokalt samarbejde – Globalt mindset” kom også ud til en bredere kreds, idet det i november sidste år indbragte hende vinderprisen som “Årets Erhvervstalent” i en konkurrence, udskrevet af VIBORGegnens Erhvervsråd. Tættere samarbejde nødvendigt I projektet påpeger Anne-Kathrine Ranch Iversen, at en kommune som Viborg har stor gavn af internationale studerende og internationale medarbejdere. Derfor bør kommunen og det lokale erhvervsliv arbejde tættere sammen om at tiltrække udenlandske studerende og fastholde dem i kommunen efter endt uddannelse. I dommerkomitéens begrundelse for at tildele netop dette projekt Åres Erhvervstalent-pris hedder det blandt andet: – Projektet er kendetegnet ved at være godt gennemarbejdet med blik for de største problemstillinger i at tiltrække og ikke mindst fastholde udenlandske studerende, når de har færdiggjort deres uddannelse. Anne-Kathrine har vist et godt blik for

Beboermagasinet Sct. Jørgen

de forskellige aktørers rolle i den øgede internationalisering af vores kommune, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Ud over hæder og award blev sejren i konkurrencen også honoreret med en studietur til Bruxelles, ligesom Anne-Kathrine Ranch Iversen efterfølgende blev ansat som praktikant hos VIBORGegnens Erhvervsråd.

MANGE VIL GERNE BO under historiens vingesus Stor interesse for de attraktive boliger, som Boligselskabet Sct. Jørgen vil etablere i de historiske bygninger omkring Nytorv og Domkirkepladsen i Viborg, hvor Viborg Kommune tidligere havde administration Kunne du tænke dig at bo i et gammelt historisk hus fra 1700-tallet? Eller vil du måske hellere have en nyindrettet lejlighed i den gamle latinskole, hvor den senere Nobelpris-modtager i litteratur, Johannes V. Jensen, i 1893 tog sin studentereksamen? Hvis det er den slags boligdrømme, du går med, så er du langt fra ene om det. Det har Boligselskabet Sct. Jørgen fået et overbevisende indtryk af, efter at selskabet har overtaget en væsentlig del af den charmerende, historiske bebyggelse omkring Nytorv og Domkirkepladsen i Viborg. Bygningerne, hvoraf hovedparten er fredet eller af høj bevaringsmæssig værdi, rummede indtil 2011 Viborg Kommunes administration. I første omgang drejer det sig om “Købmandsgården” på nordsiden af Nytorv, Nytorvgyde og Hødrichs Gård

(Gerbers Gård) på hjørnet af Sct. Mogens Gade og Nytorvgyde. Her vil der blive etableret i alt 19 boliger, hvoraf de første efter planen vil være klar til indflytning i slutningen af 2014. Siden kommer turen til den sydlige fløj af Sct. Mogens Gade 1, der vender ud mod Latinerhaven, Nytorv Gyde 6 samt den vestlige fløj af Sct. Mogens Gade 1, der har port til Den gamle Latinskoles Gård, hvor der vil blive etableret en halv snes almene boliger. 180 til informationsmøde At der er stor interesse for at få en af de attraktive boliger, viste sig blandt andet ved et informationsmøde, som boligselskabet holdt for i januar. Omkring 180 mennesker var mødt frem til mødet, hvor de fik en grundig orientering

om de første 19 boliger, som vil blive ombygget og renoveret med stor respekt for de historiske bygningers oprindelige stil, men også med de installationer, der i dag hører til en hensigtsmæssig bolig.Til hver af de 19 boliger hører en parkeringsplads. Seks af boligerne vil blive indrettet, så de er tilgængelige for kørestolsbrugere m.fl. – På forhånd havde vi regnet med stor interesse for at høre om de nye spændende boliger, men et fremmøde på omkring 180 var dog væsentligt flere, end vi havde turdet håbe på. I forlængelse af mødet blev 10 personer/par skrevet op til hver én af de 19 kommende boliger. Det er et stort tal i betragtning af, at det vil vare omkring trekvart år, inden de første boliger vil være klar til indflytning, siger udlejningschef Søren Christiansen fra Boligselskabet Sct. Jørgen.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Tema

Hjernen

Det kan både betyde, at du drukner din hjerne i væske – men det kan også betyde, at du vrider, skruer og drejer din hjerne for at finde løsninger, ideer eller tilegne dig ny viden. Men hvorfor lægge hjernen i blød? Hvorfor ikke bare læne sig tilbage og suge af livet på en strand på Gran Canaria i stedet for at suge viden ud af bøgerne i klasseværelset?

AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk FOTO: SØREN MALMOSE

Fordi det er – use it or lose it! Noget af et faktum omkring vores hjerne. Men uden at det skal blive religiøst, er det lige siden tidernes morgen blevet prædiket for os, at ejer vi visdom, beskyttes vi mod den onde vej, og det holder os i live. Med andre ord – kan du bruge hovedet, overlever du. Måske derfor er vi fra naturens side nysgerrige efter at tilegne os viden, og måske derfor findes der lærere, som vi ønsker at lære fra. Det er helt sikkert derfor, at Sebastian Klein har valgt at lave børnefjernsyn. Fordi han er blændende til at spille på de instrumenter, der gør, at vi har lyst til at lære om krible krable dyr, om kroppens funktioner og om naturens mange vidundere. Nemlig ved at vække vores nysgerrighed for de områder, han selv synes er rasende interessante, og formidle dem sjovt, sejt og ofte også med en sang.

Det skal gå hurtigere og hurtigere, være sjovt, spændende og uhyggeligt – Jeg bruger min hjerne og lærer nyt, når jeg skal finde på alle de her fjernsynsudsendelser, fortæller Sebastian. – Jeg har lavet rigtig meget om dyr, og jeg kan næsten ikke finde på mere, jeg skal lave om dyr. Man kan sige, at programmerne har en vis levelængde. Levelængden kræver, at jeg fornyr mig og sætter mine tv-præstationer op i et højere gear, for fjernsyn i dag skal gå hurtigere og hurtigere. Noget af det fjernsyn jeg startede med at lave, kan man ikke bede børn om at se på i dag, det er simpelthen for kedeligt. Men ellers har jeg lavet noget om dyr, om kroppen og nu kunne jeg godt tænke mig at lære børn om danmarkshistorien. Det har jeg brugt rigtig meget tid på – for hvor store skal de her børn være, før de kan sætte sig ind i, hvem Tordenskjold, Jens Langkniv og Egtvedpigen var? Hvor man kan sige “jamen hør lige her, de her personer, de var med til at definere os som danskere, de har defineret vores land og var med til at skabe vores danmarkshistorie”. Det er skide godt at lave noget om danmarkshistorien, for voksne ved nemlig heller ikke en kæft om den. Lige så snart man kan få de voksne til at kigge med og tænke “nåh okay, det er snogen, der har to gule kinder”, er det godt, for børn vil rigtig, rigtig gerne se fjernsyn sammen med deres forældre. Det kan jeg huske fra mig selv, og jeg kan også se det med mine egne børn. Så derfor er det godt at lave børnefjernsyn, der rammer bredt. Jeg har brugt mange år på at tænke på, hvordan jeg skal formidle denne her idé. Men det tror jeg, vi gør ved at følge blandt andre, Tycho Brahe, Grevinde Danner og Leonora Christine, som om de var med i et reality program. Det kunne være skide skægt, for det skal gerne være sjovt og lærerigt på samme tid. Jeg skal også lave noget krible krable tv om noget insektværk. Sjovt, spændende og uhyggeligt – det virker! Så er børn på stikkerne, så det er formen.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Hjernen

Hvad med at få ro på og koble hjernen fra? Hjerneforsker Peter Lund Madsen fortæller, at noget af det mest skuffende ved vores hjerner er, at vi ikke kan slappe af på kommando. Når man nu har været på arbejde og har haft travlt, så kan vi ikke komme hjem og koble fra. På mange måder har vi ikke særligt god kontrol over vores hjerner. Sebastian kobler fra, når han dyrker sin interesse for fugle. – Jeg går altid ud og prøver at finde en fugl, der er sjælden – det er skide svært, for de er sjældne sådan nogle. Så tager jeg rundt i landet i alle mulige mærkelige naturområder. I sommer tog jeg til Christiansø med mine børn. Vi havde lejet en hytte og rendte rundt og så på fugle. Det synes mine børn var helt vildt kedeligt, men så havde jeg lidt dvd’ere med og nogle fiskenet til at fange frøer. Det er nok sådan jeg synes, det er fedest at slappe af – jeg render rundt i naturen et eller andet sted.

Min farfar syntes, det var fedt at være i naturen. Han tog tit til Sverige for at overnatte i bivuaker, som han selv byggede, og da jeg var barn, tog han mig med. Min interesse for fugle startede med den almindelige barnebegejstring for dyr. I starten var det med de her nuttede dyr, som man kan ae. På et tidspunkt blev det også noget med de seje dyr, altså de der dyr, der kan slå andre dyr ihjel. Jeg begyndte at kigge på, hvad der ellers var i naturen, og min far havde en fuglebog, som jeg læste i. Det gjorde, at jeg begyndte at kunne genkende nogle af fuglene fra bøgerne i naturen. En ven i klassen, Rolf, begyndte også at kigge på fugle. Det gik vi op i sammen, og så løb det løbsk derfra. Rolf og jeg boede i en varevogn ved Hanstholm Fyr et forår i Skagen. Det var min mor noget bekymret over – hun tænkte, at det var der ikke nogen børnebørn i. Men der boede jeg og ringmærkede fugle, indtil jeg blev kaldt hjem af mine forældre, der ønskede, jeg skulle blive til noget. Det kom jeg så hjem og gjorde. Skagen er, som fuglelokalitet, Danmarks bedste. En gang fløj jeg også efter en sjælden fugl i en privatflyver fra Roskilde til Jylland og kørte op til AggerTange, hvor jeg så en Ørkenpræstekrave og kørte hjem igen. Så sådan slapper jeg af i hovedet.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Ved at vække og ægge hele

Vores hjerne bombarderer alle andre hjerner tilbage – Du kan styre din hjerne til at gøre noget, som vi i virkeligheden ikke har lyst til. Den frie vilje bombarderer alle andre hjerner tilbage, der findes i hele verden. I zoologiens verden giver det ingen mening. Alle dyr prøver bare at dække deres egne behov, og jeg tror ikke, der er nogen dyr, der træffer et valg, de ikke har lyst til, konkluderer Sebastian. Hjerneforskerne fortæller også, at evnen til at sætte sig ind i, hvordan andre mennesker har det, er en af de mest avancerede funktioner, som er helt unik for os mennesker. Og vores indlevelsesevne gør, at når Sebastian vil formidle, så spiller han på hele følelsesregisteret, sådan at det starter en interesse og en nysgerrighed overfor det emne, han behandler.

dit følelsesregister bliver nysgerrigheden vakt, og der er nem adgang til din indlæring og hukommelse, om du er mellemfornøjet,

– At man kan gøre noget sjovt, pussenusset og bruge mekanismer som frygt, væmmelse, misundelse, og så kombinere det med en sang. Vi lavede en god sang om Tyche Brahe, som handlede om det, han gjorde, at han så på stjerner, var en hidsigprop og fik næsen skåret af i en duel. Kan man huske bare 10% af det efter 10 år ved at vække følelserne, så er det da fantastisk.

10 GODE RÅD TIL AT TRÆNE DIN HJERNE 1. Tro på at du har nemt ved at lære – så bliver det rent faktisk nemmere 2. Træn og aktivér din hjerne – lær nye sprog, spil, musikinstrumenter, lav sudokuopgaver 3. Motionér dagligt – få pulsen op. Det bidrager til at afværge hukommelsestab og forbedrer din koncentration og indlæringsevne, fordi du bliver mere afslappet og vågen 4. Reducer stress. Prøv f.eks. at dyrke yoga eller meditation. 5. Spis godt og spis rigtigt og få en sund hjerne. Fx broccoli, blåbær, spinat, samt omega 3-fedtsyrer synes at fremme en sund hjernefunktion og giver energi i form af glucose. 6. Giv dig selv tid til at huske ting 7. Gentag ting du har brug for at lære 8. Opdel ting du skal huske i grupper/kategorier 9. Organiser dit liv og opbevar ting som mobiltelefon, pung m.m. på samme plads 10. Sov godt, mindst 8 timer, for det kan forbedre din korttidshukommelse og din indlæringsevne

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Hjernen

overrasket, frustreret, skeptisk, forelsket eller bare helt vildt glad.

NYTTIGE HJERNELINKS: • www.dr.dk/TEMA/Hjernen • www.netdoktor.dk/tema/ hjerne.htm • www.hjerneforum.dk • www.peterlundmadsen.dk • www.youramazingbrain.org/

BLÅ BOG SEBASTIAN KLEIN Sebastian Klein (født 20. juli 1972) er søn af Jesper Klein og Lykke Nielsen. Sebastian Klein er en ivrig ornitolog og har medvirket som Dr. Pjuskebusk i børnetv-programmet af Martin Keller og Ketil Teisen – “Naturpatruljen” – som blev en kæmpe succes. Sebastian har siden medvirket i en lang række børneprogrammer på radio og tv om både naturformidling, underholdning og indsunget et utal af sange. TV- og radioproduktioner Kom med ud og leg Naturpatruljen Kaninlandet Jul i Togvognen

Mens vi venter Mens du venter på at dø Anton, min hemmelige ven Afrikas Øje

Børnebøgerne af Martin Keller: Dr. Pjuskebusk og den mystiske fugl, Martin på sporet, Ketil i Knibe, Med Sebastian Verden rundt, Med Sebastian i Zoologisk Have og Den Ternede Tiger. Se mere på www.sebastianklein.dk

Beboermagasinet BoDanmark beboermagasinet Sct. Jørgen

3 ting du aldrig skal klikke på Du har vundet en Ipad. Din computer er inficeret med en virus – klik her for at få den fjernet. Du har fået penge tilbage i SKAT. Det er blot nogle af de lokkende fraser, der næsten per definition fører til en virus på din PC. AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk ILLUSTRATION: PRIK.DK

Usikkerhed, uopmærksomhed, uansvarlighed, godtroenhed eller blot slet og ret uvidenhed er måske nogle af de helt naturlige, menneskelige egenskaber, der gør, at vi får en virus på vores computer eller mister pengene på vores konto – fordi vi klikker, når vi skulle have ladet være.

Her er 3 gode råd til, hvad du kan gøre: 1. Tjek hjemmesidens URL Hvis du åbner et link i en e-mail eller på en hjemmeside, som du er i tvivl om – tjek hjemmesidens adresse også kaldet URL. Det gør du ved at holde musen hen over URL’en. Så vil hjemmesideadressen stå enten ved musen eller i nede i venstre hjørne. Er URL’en meget forskellig fra, hvad den burde – så lad være med at klikke på den. For eksempel starter SKAT’s hjemmeside med www.skat.dk. Kopisider, der vil tricke penge fra dig eller inficere din computer – ligner f.eks. SKAT’s hjemmeside, men URL’en hedder noget helt andet end www.skat.dk. 2. Opdatér dine programmer Husk at opdatere dine programmer som f.eks. Flash og Java. Det kan du gøre manuelt, eller brug f.eks. www.heimdalagent.com, som er et sikkerhedsprogram, der gør det automatisk for dig. 3. Det er sjældent sandheden Hvis en hjemmeside eller en reklame påstår, du vundet en Ipad, fordi du er besøgende nummer 1.000.000, eller at din computer er inficeret med virus, så er det desværre sjældent sandheden.

TIP TIL NET Gratis musik – dog med reklamer Spotify er en såkaldt streamingtjeneste, der leverer mere end 20 millioner gratis musiknumre fra et lydbibliotek. Musikken afspilles ved, at du er online og har installeret programmet på din computer eller hentet applikationen til din smartphone/tablet.

TIP TIL NET Guide til gratis hotspots i hele verden www.wificafespots.com hjælper dig med at finde gratis café eller restaurant wifihotspots i udlandet.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Tema

Hjernen

“Det har været en naturlig overgang fra Jægerkorpset til her, hvor jeg er nu. Jeg kunne ikke se mig selv bag et skrivebord, så jeg tog nok et af de største og mest uforudsigelige spring i mit liv - springet til det private erhvervsliv. Med mig havde jeg min erfaring og min menneskelige knowhow, og jeg satser på at blive ved med at udvikle mig og lære nyt – til jeg skal herfra.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Slå et

ordentligt

slag for

ordentligheden – Vi skal have ordentligheden tilbage. Det skal være in og højstatus at opføre sig ordentligt. Det vil jeg gerne bruge tid og energi på. AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk FOTO: BS & CO.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Hjernen

Bjarne Slot Christiansen, eller blot BS, har været jægersoldat i 28 år og er vant til at flytte mennesker mentalt. – Jeg har arbejdet med udvikling af mennesker gennem fire årtier. Det har givet mig stor indsigt og erfaring med den menneskelige natur og psykologi. Jeg har udviklet en evne til at iagttage mennesker, og jeg kan i al beskedenhed ret hurtigt se, hvad det er for problemer og udfordringer, et menneske har. Jeg lytter i første omgang ikke så meget til, hvad folk siger, jeg iagttager og analyserer deres adfærd. Og det har jeg gennem årene udviklet en forfinet sans for. Det handler ikke om hvad folk siger, men hvorfor de siger det. Jeg bruger naturen som mit terapirum og undervisningslokale. I naturen er vi alle sammen ens. Når jeg sætter folk under pres, ved f.eks. at lade dem sove i færre timer, end de er vant til, skærer ned på deres madrationer og samtidig udsætter dem for udfordrende fysiske opgaver, så træder deres sande natur hurtigt og tydeligt frem via deres adfærd. Når jeg har set, hvem de i virkeligheden er, har jeg meget lettere adgang til at hjælpe dem til at kunne hjælpe sig selv, fortæller BS Her begynder den virkelige dialog. Udenomssnakken, undskyldningerne, overspringshandlingerne og bortforklaringerne er skåret væk.

Vi er ofte selv vores egen værste fjende – Vi mennesker er lidt nogle tosser, som ikke tænker så meget over livet, når bare det glider let og uproblematisk derud ad. Så det er min erfaring, at vi faktisk har størst mulighed og potentiale for at udvikle os, når vi på den ene eller anden måde kommer i krise. Livskriser opstår på forskellig vis – det kan være tab, sorg, skilsmisse, arbejdsløshed eller sygdom. Hvis man forstår at tackle en livskrise som en chance for udvikling, så er det dér, man som menneske kan rykke sig mest, fortæller BS. – Det pudsige er, at vi ofte selv er vores egen værste fjende. Vi fokuserer så meget på alt det, vi ikke har – alt det vi gerne vil have – at vi glemmer at tage

Beboermagasinet Sct. Jørgen

udgangspunkt i, hvem vi egentlig er – og det vi har. Det sværeste ved at få nye vaner er at slippe af med de gamle. Det er noget, der kræver en hård indsats. Men det er vitterligt min erfaring, at alle mennesker kan få et godt liv. Det er aldrig for sent. Men det kommer ikke af sig selv. Et godt liv skal man kæmpe for. BS & Basserne, BS & outsiderne og BS & recepten på lykke 450.000 danskere er på anti-depressiv medicin. Kan det være rigtigt? Kan det være rigtigt, at man skal være på medicin for at klare hverdagen? Medicinen løser aldrig det problem, som udløste depressionen. Det var tilgangen til det fjernsynsprogram, hvor BS i øjeblikket hjælper fire kvinder med at komme ud af deres forbrug af antidepressiv medicin i BS & recepten på lykke. – Jeg har valgt at lave tv-programmer, hvor jeg arbejder med menneskelig udvikling, i håb om, at jeg kan motivere og inspirere en større gruppe af mennesker, end dem jeg kan nå at arbejde med i mit daglige virke. Når jeg f.eks. hjælper 24 overvægtige, unge mennesker, som er kasseret til session, til at få en ny chance hos Forsvaret – ved på ganske få måneder at få dem i form mentalt og fysisk – så håber jeg på at hjælpe alle de unge mennesker, der sidder derhjemme bag tv-skærmene. Måske er de i nogenlunde

6 GODE RÅD FRA BS 1. Tag ansvar for dig selv, dine handlinger og dit liv. 2. Pas på din krop og din sjæl ved at leve sundt. 3. Vær taknemmelig og ydmyg over for det liv, du er blevet givet, og betragt livet som en gave. 4. Følg dit eget hjerte og instinkt. Du skal ikke leve op til alle andres forventninger og normer, men leve op til dine egne forventninger. 5. Du har, hvad du har, og få styr på det, som du kan få styr på 6. Skal dine drømme blive til et gennemførligt mål, så kræver det, at du lægger en plan – og følger den. Et mål uden en plan er bare en drøm.

samme situation og får lyst og mod på at gå i gang med deres egen udviklingsproces, fortæller BS. Det samme gælder ti handicappede i BS & outsiderne, hvor de kæmpede sig gennem 2.200 km ørken, fra Atlanterhavskysten i Namibia til Victoriavandfaldet, trods deres handicap. Man kan mere, end man tror. En kedelig, smålig tendens og en nedladende tone – Det overrasker mig – på den kedelige måde – at mange mennesker har så travlt med at tillægge andre mennesker dårlige motiver. Også når de gør en god gerning. Det synes jeg er en kedelig, smålig tendens, fortæller BS. – Som noget af det næste vil jeg slå et ordentligt slag for ordentligheden. Jeg er enormt ked af hele den nedladende tone, som efterhånden hersker mange steder i både de elektroniske aviser og de sociale medier. Det er som om, folk glemmer, at de skriver om andre mennesker af kød og blod og med hjerte, når de sidder gemt bag en computerskærm. Det er ofte laveste fællesnævner, der kommer til udtryk. Det gør mig ked af det, at folk skal nedgøre andre mennesker i den grad, som det forekommer.

Det er sjældent, at vi – når det hele bare kører - tager et tjek på vores værdier. Kigger os i spejlet og spørger os selv: lever jeg det liv, jeg gerne vil leve? Hvad betyder i virkeligheden mest for mig her i livet – og prioriterer jeg min tid og kærlighed rigtigt? Det er paradoksalt nok først, når vi på den ene eller anden måde kommer i krise, at vi stiller os selv de helt basale eksistentielle spørgsmål.

BS BLÅ BOG Bjarne Slot Christiansen, født 27. september 1952 På visitkortet står der også elektriker, dykker, pilot og fotograf. Har været i Jægerkorpset i 28 år fra 1973 - 2001. Sluttede i 1978 som nr. 3 ud af 200 på Rangerskolen i USA. Er gift og har 4 børn. Har udgivet bestseller-bogen: Et liv på kanten (2004)

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Hjernen

» Jeg har altid helt overordnet troet på, at der er en højere mening med det, jeg laver. At gøre en forskel er drivkraften for mig. Som elitesoldat troede jeg på, at vores indsats gjorde en forskel i forhold til at bevare vores frihed og demokrati. Nu giver det mening for mig at indgyde andre håb og motivation - at give folk troen på, at det aldrig er for sent at få et godt liv. Uanset hvordan man er kommet fra start, eller hvad man har været udsat for, så kan man altid få et bedre liv.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Beboermagasinet Sct. JĂ¸rgen

Hjernen

Hvad er det, der gør, at folk har brug for at sidde og svine andre til på nettet? Hvad giver det dem personligt? Det kommer jeg nok aldrig til at forstå. Jeg er med så langt, at det handler om mennesker med lavt selvværd, som hævder sig selv – ved at nedgøre andre. Men at de ikke, på et eller andet tidspunkt, får et glimt af indsigt i den destruktive mekanisme og stopper sig selv – det er mig en gåde. Lovgivningen har ikke fulgt med den teknologiske udvikling. Stod det til mig, kunne man ikke ytre sig anonymt på nettet. Hvis folk skulle opgive deres identitet og stå inde for deres udsagn, så tror jeg, vi ville få en langt mere saglig debat uden de mange underlødige personangreb, som intet konstruktivt fører med sig. Jeg synes, der mange steder mangler respekt om autoriteterne, politifolk, brandmænd, ambulancefolk – skolelærere og socialrådgivere. Alle de mennesker der hver dag gør en kæmpe indsats for at holde vores samfund i gang, opretholde lov og orden, hjælpe os når vi har akut brug for det og undervise vores børn og unge. Dem skylder vi en stor tak – og de bør som det mest selvfølgelige i verden være omgærdet med stor respekt og autoritet, slutter BS Christiansen.

TV-PROGRAMMER: BS & recepten på lykke (2014) BS & Outsiderne fra (2012) BS & Basserne med kvinder (2011) BS & Basserne med mænd(2010) Stjernetræf (2008, 2009 og 2010). Bubber og BS i trøjen (2008) Bubber og BS på nye afveje i Canada (2007) Bubber og BS på afveje i Afrika (2006) Signe og BS på afveje (2003) Anja og BS på afveje (2001) Ranger Denmark (2000) Den store mission (2000) Den store mission, USA (2001) Læs mere om BS på www.bschristiansen.dk

Mille (Camilla Thorsen) har været under BS Christiansens vinger gennem en periode på 10 måneder – Gennem fjernsynsprogrammet BS & Recepten på lykke har BS givet mig nogle værktøjer, der kan styrke mig i det daglige i stedet for at dæmpe og ignorere mine problemer med anti-depressiv medicin, fortæller Mille, der har været på anti-depressiv medicin i 3 år og 6 måneder. – Jeg har lært at tage ansvar for mit eget liv. Fx blev jeg instrueret på et surfboard om at gå ind i bølgen i stedet for at undgå den. Det samme billede bruger jeg på mine problemer. Hvis jeg dykker ned i problemet, så løser jeg det, håndterer situationen og er så klar til at gå op på bølgen igen. Det er simpelt – men vi kan mere end vi regner med. Mange oplever måske BS som en hård militærmand, men han er blød, omsorgsfuld og et rigtigt godt menneske. Han kan se, når vi er pressede. Han ved, hvad han skal gøre, og han giver ro og tryghed. Derfor opdager jeg ikke, når jeg er ved at overskride nogle af mine egne grænser, fordi jeg kan mærke, at han har så meget tillid til, at jeg kan det, jeg vil. Og så er den hjælp, jeg har

Beboermagasinet Sct. Jørgen

fået fra BS på ingen måde klinisk som fra psykiateren og lægen. Han siger, hvad han mener, jeg skal ikke selv finde frem til det. Det er virkelig vigtigt – han giver retningslinier og kalder en spade for en spade – og så tænker han fremad i stedet for at bore i fortiden. – Nu når udsendelsen er forbi, er jeg sikker på, at jeg altid kan ringe til BS Han holder fast i relationerne resten af sit liv – fortæller Mille, der nu er fri for medicin.

TOP S

TYVEN!!!

Tænk hvis du…Sætningen plejer at forsætte med… vandt i Lotto – men der sker, desværre, oftere det modsatte – nemlig at en tyv selv skaber sig en mindre formue ved at røve dit hjem. AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk ILLUSTRATION: PRIK.DK

Op mod 400.000 indbrud og tyverier har vi i Danmark hvert år. Det er fire gange så mange som i Sverige og fem gange så mange som i Tyskland. Så hvis du ikke selv har oplevet et indbrud, så kender du måske én, der har – det gør nemlig 60%. Danmark er det land i Europa, der har flest indbrud – vi fører både over Grækenland, Belgien og Holland ifølge de sidste tal fra Eurostat og har således en kedelig 1. plads. Vi er et slaraffenland Fordi vi, i forhold til mange andre folkefærd, sikrer vores hjem dårligt, er vi blevet et slaraffenland for indbrudstyve og organiserede bander fra udlandet. Denne tendens understøttes af en lav risiko for at blive snuppet. Den gennemsnitlige opklaringsprocent var i 2011 kun 8,2. Er vi dum-naive? – Hvis vi kigger på indbrud, er vi lidt naive. Vi har for stor tillid til vores medborgere, blandt andet ved at vi glemmer at låse og sikre os når vi nu er dem, der bliver stjålet mest fra. Men vi er ikke dum-naive. Det er nærmere kulturelt/socialt betonet, at vi agerer, som vi gør. Det er buddet på vores europarekord fra Mark Vacher, lektor i etnologi ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. – Danmark er et af de mindst korrupte lande i verden. Vi har fundamentalt tillid til det offentlige, at SKAT har styr på vores indkomst, og at det offentlige har styr på os. Vi har tillid til, at busserne kører efter køreplanen, og at børnehaver og skoler er med til at socialisere og uddanne vores

børn. Og så meget desto større er ramaskriget, når vores tillid bliver svigtet. At der overhovedet kommer sager om f.eks. SKAT og DSB skyldes, at vi bliver overrasket, når systemet ikke fungerer, fordi vi i vores hverdag lever i en grundlæggende tillid til vores omverden. Derfor sikrer vi vores hjem dårligere, fortæller Mark Vacher.

HER KAN DU LÆSE MERE OM FOREBYGGELSE AF INDBRUD: www.dkr.dk – Det Kriminalpræventive Råd, http://www.dkr.dk/indbrud-i-din-bolig, www.nabohjælp.dk eller www.stopindbrud.dk. www.sikkerthjem. dk er alle leverandører i alarmer til lejligheder, villaer og kameraer. Kilde: Forsikring og Pension og Det kriminalpræventive råd og Eurostat, sikkerhedsfirmaet Secubi.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

POPULÆRE TRICKS TIL AT FOREBYGGE INDBRUD De mest populære tricks mod indbrud: 1. Lade lyset brænde 2. Få en nabo til at holde øje med huset 3. Installering af bedre låse 4. En nabo parkerer sin bil i din indkørsel 5. Anskaf tyverialarm 6. Anskaf hund …og 5 gode tricks mere: 1. Flyt værdifulde ting, så de ikke kan ses gennem vinduet 2. Lad radioen være tændt når du er ude 3. Sig nej tak, hvis varen er alt for billig. Er det let at omsætte tyvekoster stiger antallet af indbrud 4. Arrangér nabohjælp – undersøgelser viser, at det kan mindske indbrud med op til 25% 5. Snak med din afdelingsbestyrelse om gode lysforhold, der fjerner alle mørke vinkler – det giver større tryghed for beboerne og fjerner mulige flugtveje for tyven 6. Overvej en alarm Særligt nabohjælp og tyverisikrede døre og vinduer fremhæves som noget af det bedste til at forebygge indbrud.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

HVAD GØR JEG, HVIS JEG HAR HAFT INDBRUD? Det er afgørende, at tyveriet er anmeldt til politiet og at du har gemt kvitteringen for anmeldelsen. Hvis der er stjålet almindeligt, privat indbo, smykker etc. fra dit hjem, skal tyveriet anmeldes til din indboforsikring. Forsikringen dækker, hvis indbruddet er sket fra et forsvarligt aflåst lokale eller bygning. Har tyven lavet skader på ejendommen, som f.eks. vinduer og dørkarme, skal det anmeldes til udlejerens ejendomsforsikring. Når du har anmeldt tyveriet Gå en runde og skriv ned, hvad der mangler eller er blevet ødelagt på en så detaljeret liste som muligt. Hvis der er stjålet kreditkort, så få dem straks spærret. Overstiger din selvrisiko det stjålnes værdi, kan det være værd at overveje, om du skal anmelde tyveriet til din indboforsikring. Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du har spørgsmål til detaljerne i din police. – Henriette Fabritius Tengnagel, Advokat hos Boligkontoret Danmark

– Under påskud af at være hjemmehjælper fik en kvinde adgang til en af vores beboeres lejligheder på Malmbergsvej i Gl. Holte for 6 måneder siden. Kvinden ville også gerne låne køkkenvasken, men det blev der heldigvis sagt nej til. For da den rigtige hjemmehjælper dukkede op som planlagt, blev mistanken bekræftet om, at det var tricktyve, der tiltvang sig adgang til hjemmet på udspekuleret vis. Herefter fabrikerede afdelingen oplysningssedler om tricktyvene i området, fortæller Eva Salomon, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Skovkanten. – Der er også mange, der har oplevet at tyve er gået ind af hoveddøren og har snuppet dankort og kontanter, hvis der ligger noget fremme. Vi har etableret en effektiv nabohjælp. Der er lys i området – også ved skraldespandene. Der er kommet skilte op med Nabohjælp, og nu er der også kommet dørtelefoner, og politiet anbefaler sensorlamper på altanerne. De sidstnævnte foranstaltninger er blevet til efter et afdelingsmøde, forsætter Eva. – Vi blev enige om, at vi måtte gøre noget ved tyverierne og derfor deltog Skoleparken, Malmbergsvej, Buskehøj og Skovkanten her fra Gl. Holte i et møde med Nordsjællands Politi om kriminalpræventive foranstaltninger, hvor vi fik de gode råd. – Det har hjulpet gevaldigt, slutter Eva, som i dag aldrig efterlader en buldermørk bolig.

Vidste du, at der er færrest indbrud i de østeuropæiske lande? Både i Slovakiet, Rumænien, Tjekkiet og Polen er der under 100 indbrud pr. 100.000 indbyggere. I Danmark er det 809 indbrud pr. 100.000 indbyggere.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Tema

Hjernen

t Sudoku til prin SuDoKu: d: Sværdhedsgra

Uge 43 # 13

Let

Sværhedsgrad:

Sudoku På www.krydsord.dk kan du finde Sudoku opgaver af den lette og svære slags. Lav din egne skulpturer Med playableART ball i træ. Pris 299 kr. fra www.twistet.dk

7 8 3 5 9 3 1 6 9 7 5 4 1 2 3 8 2 4 1 6 2 1 9 5 8 3 7 2

5 7 3 5 2 8 6 5

9 2 7

4 4 6 1 3

8 1 3 9 5 2 7 6

8 5 7

8 1 9 2 6 4 1 8 9 7 5 2 3 1 5 7 8 1 6 8 9 5 4 2

2 3

8 4

2 5 3 5 2 7 3 6 9 5 8 1 6 4 5 7 3 4 1 7 9 5 2 8

2 6

5 2 3 9 6 1 3 7

6 1 5 2 3 1 7 5 4 8 6 7 4 2 1 8 7 7 8 6 2 4 5 3 1 4 6 5 7 6 3 8 1 5 1 9 6 2

Prøv også vores

k på Krydsord.d gratis krydsord

Rubiksterning i Sudokuversion Str. 6 x 6 x 6 cm. Pris 6 kr. www.iqleg.dk

Hjerne

Rubiksterning Brug din hjerne på at samle farverne – måske hurtigere end rekorden på 22,95 sekunder? Pris 99 kr. fra www.alphageek.dk

Moonwalk med Einstein Moonwalk med Einstein giver blandt andet et enestående indblik i et grundlæggende aspekt ved det at være menneske, nemlig vores hukommelse. Folk bruger i gennemsnit 40 dage om året på at kompensere for ting, de har glemt! Hvorfor lærer vi ikke længere, hvordan vi skal huske alt det, vi skal huske? Pris 224,95 kr. på www.gucca.dk Beboermagasinet Sct. Jørgen

4-D hjernepuslespil Byg en menneskehjerne og bliv klogere på hvad den består af og hvordan den er sammensat. Samlesættet består af 32 brikker, en holder og samlevejledning. Den færdige figur kan skilles ad og samles igen. Højde 10cm. Pris 149,95 kr. webshop.experimentarium.dk

Dr. Zukaroffs testamente Dr. Zukaroffs testamente af hjerneforsker Peter Lund Madsen. En fagbog om menneskehjernen, men ikke som andre fagbøger. Bogen formidler nemlig på nem vis stof om menneskehjernen gennem eksempler og historier. Normal pris 349,95 kr., men kan f.eks. købes hos Saxo.com for 278,95 kr.

gymnastik Brainstring – avanceret udgave Twist, vend, stræk og skub for at løse puslespillet – her i en avanceret udgave. Pris 149 kr. fra www.twistet.dk

Kram din hjerne En regnbuefarvet én af slagsen kan du nu lægge i din hånd og give et kram til den nette pris af ca. 11 kr. ($ 1,99) www.officeplayground.com. Beboermagasinet Sct. Jørgen

Tema

Hjernen

ER MENNESKET DEMOKRATISK? Demokrati betyder folkestyre, og i Danmark tager vi det for givet, at alle har lige rettigheder. Sådan er det dog langt fra i hele verden, og det ligger ikke altid naturligt til den menneskelige natur at lade demokratiet bestemme.

AF MIKKEL AIS ILLUSTRATION: RASMUS JUUL PEDERSEN

Bølgerne kan gå højt, og mudderkastning er blevet en fast del af politiske debatter. Men selv om der er delte holdninger om, hvordan de politiske valg skal træffes, har vi anerkendt, at det i sidste ende er flertallet, der bestemmer. Vi respekterer demokratiet og den enkeltes stemme, og vi har endda i Danmark et af de bedst fungerende demokratier i verden. Jill Byrnit er adfærdsforsker og har forsket i aber, og hun fortæller, hvordan mennesket er et flokdyr, hvor fællesskab og demokrati er essentielle instanser for overlevelse. Mennesket arbejder avanceret sammen helt ned til mindste detalje for at få vores fælles system til at fungere. Og selvom det måske kan komme som en overraskelse, skal vi helt ned til insekterne for at finde et samarbejde, hvor fællesskabet på samme måde er afhængigt af det enkelte individ, ligesom vi ser det hos bier og myrer. Den demokratiske alfahan Jill Byrnit fortæller videre, at vi er flokdyr, der kan se det gavnlige i at arbejde sammen for at nå det bedste resultat og derfor tilslutter os en demokratisk tankegang. Det, der så adskiller os fra andre flokdyr, er, at vi er reflekterede omkring vores egen rolle i fællesskabet. Vi har empati og medlidenhed med andre og er i stand til at sætte kollektivet højere end os selv i langt højere grad end andre abearter, siger hun og eksemplificerer. Vi giver nødhjælp til fattigere lande ud fra et moralsk synspunkt. Samtidig kan vi tænke mere abstrakt og kan undlade at smide skrald på gaden ud fra en fælles norm om ikke at forurene. Sådan vil du ikke opleve selv den mest smarte abe tænke. Alligevel ligner vi andre abearter mere, end vi umiddelbart bryder os om, og vi inddeler os på samme måde hierakisk i grupper. Aberne vælger den bedst egnede leder – alfahannen – ud fra en

Beboermagasinet Sct. Jørgen

grundlæggende enighed i gruppen. På samme måde bruger vi demokratiet til at vælge den bedst egnede og stærkeste leder. Tillid til de ens Jon Wegener er hjerneforsker, og han uddyber, hvordan mennesket er et flokdyr med stor villighed til at samarbejde. Man kan måle en tilfredshed i hjernen på mennesker, når de samarbejder, giver gaver eller gør noget godt for andre. På den anden side kan man måle den samme tilfredshed ved afstraffelse af andre mennesker, når de bryder regler og tillid. Menneskets hjerne vil altså i høj grad læne sig mod demokratiet og fællessskabet, der jo bygger på samarbejde. Den vil tillige straffe dem, der bryder den fælles tillid, siger han. Og tillid er netop et kodeord for den menneskelige hjerne, når det handler om demokrati, fortæller Jon Wegener. Vi har størst tillid til dem, der minder mest om os selv, og dem vil vi i højere grad gerne indgå i et samarbejde og demokrati med. Det kan så være en af grundende til, at Danmark har et af de bedst fungerende demokratier i verden, fordi vi er så lille et land, hvor vi minder om hinanden. Derimod oplever et enormt og multifacetteret land som USA mere vold per indbygger og et større socialt skel pga. en kæmpe forskellighed – og det på trods af, at landet har en demokratisk styreform. Holdånd mellem sorte og hvide Jon Wegener beretter om sociale forsøg i USA, der viste, at sorte og hvide ikke stolede lige så meget på den anden gruppe, fordi de ikke var ens. Da man derimod blandede de to grupper i to hold og gav dem to forskellige farver sportstrøjer på, viste det sig, at trøjernes farver overtrumfede hudfarven, og folk havde større tillid til deres “holdkammerater” – uanset hudfarve. Han fortæller, at selvom mennesker har tendens til at samarbejde og leve i demokratisk sameksistens, er der en stor filosofisk diskussion om, hvad baggrunden er. Er det ren egoisme, eller vil vi i virkeligheden hinanden det bedste? Jon Wegener hælder til, at der ikke eksisterer en ren altruisme – næstekærlighed – ligesom i kristendommen. Hjernescanninger viser som sagt, at vi bliver glade af at give gaver, gøre tjenester og samarbejde, så vi er nok tilbøjelige til at handle sådan for at opnå glæde for

os selv frem for at styrke fælleskabet og demokratiet. Men det er jo i og for sig bare et filosofisk spørgsmål, når vi i sidste ende er styret mod en demokratisk levemåde, konkluderer han. Pas på demokratiet Professor i psykologi, Steen Visholm har skrevet flere bøger om demokratiet ud fra et psykologisk synspunkt. Han fortæller, at viljen til demokratiet ikke ligger basalt til mennesket, men at vi har skabt civilisationen ud fra et demokratisk synspunkt, fordi det er det mest fornuftige, logiske og etisk forsvarlige. Det ligger måske mest naturligt til mennesket at slås, men vi undertrykker den impuls, fordi fornuften peger på, at vi opnår det mest optimale samfund ved at bruge fornuft og empati. Og vi har så igennem mange år fundet ud af, at demokrati er den bedst mulige måde at leve i samhørighed. Steen Visholm forklarer, at demokratiet ikke kommer naturligt, at det er skrøbeligt, og at vi konstant skal værne om det, som vi har bygget op og ikke tage demokratiet for givet. Han peger på USA som et eksempel på, hvordan et land kan have tendens til at give

køb på sine demokratiske grundprincipper, når det føler sig truet. Under Bush-administrationen oplevede man, hvordan USA begyndte at krænke borgernes rettigheder og derved demokratiet efter 11.september ved fx uautoriserede anholdelser og aflytninger. Man søger tilbage til en form for falsk tryghed, hvor det netop er i krisetider, at man burde styrke demokratiet som nation. Vi kan frygte, at de bevæger sig tættere på Kina og Rusland, som slet ikke har den samme demokratiske tradition, advarer han. Steen Visholm frygter dog ikke, at vi i Danmark kommer til at miste vores demokratiske rettigheder. Vi har igennem mange års tradition fået demokratiet ind under huden med bl.a. andelsforeninger og fagforeninger, så demokratiet sidder dybt i os. Men vi skal altid være opmærksomme på at værne om demokratiet, som ikke ligger naturligt i mennesket, men er fremelsket gennem mange års civilisation, konkluderer han.

Beboermagasinet Sct. Jørgen

Praktisk information Brovej 18

8800 Viborg

Tlf. 87 925 925

Kontoret i Viborg Brovej 18, 8800 Viborg Mandag - fredag kl. 9.00-13.00 Tirsdag og torsdag tillige kl. 15.00-16.30 Tlf. 87 925 925 Kontoret i Kølvrå Skolestien 8, Kølvrå, 7470 Karup J. Viceværten træffes mandag - fredag kl. 11.30-12.00 Tlf. 87 260 360 Kontoret i Kjellerup Nørregade 10, 8620 Kjellerup Viceværten træffes mandag - fredag kl. 11.30-12.00 Tlf. 87 260 345 Kontoret i Rødkærsbro Østervang 22, kld., 8840 Rødkærsbro Viceværten og beboerrådgiver Ove Elgaard træffes mandag kl. 16.00-17.00. Herudover henvendelse til kontoret i Viborg Inspektørerne Træffetid: Mandag-fredag kl. 8.15-9.30 Bjarne Egtved tlf. 87 273 266 Bjarne Jacobsen tlf. 87 273 239 Carsten Andersen tlf. 87 273 231 Lisbeth Pind tlf. 87 260 357 Ivan Krathmand tlf. 87 273 230 Peter Fisker tlf. 87 260 358 Driftsleder Carsten Veje tlf. 87 260 359

kabets ligsels o b å p du , når du Ringer ummer hovedn elv ser vice: -s en t ast ejning, for udl r Tast 1 mi elle r økono iat et. o f 2 t s ta e t ar or sekr t as t 3 f

Fax 86 627 872

e-mail: post@bsjviborg.dk I

www.bsjviborg.dk

Tjele Henvendelse til kontoret i Viborg Viceværten træffes mandag – fredag kl. 11.30-12.00 på tlf. 87 260 311 Kontoret i Bjerringbro (Bjerringbro AB) Agernvej 22, 8850 Bjerringbro Torsdag kl. 15.00-17.00 Herudover henvendelse til kontoret i Viborg. Kontoret, Blomstervejen, Højslev Der er åbent den 1. og 3. tirsdag i måneden kl. 15.00-16.30 Fjends Henvendelse til kontoret i Viborg Viceværten for omegnsbyerne samt Liselund i Stoholm træffes Jørgen Kristensen kl. 8.30-9.00 på tlf. 40 374 699 Viceværten for de øvrige afdelinger i Stoholm træffes Karsten Mikkelsen kl. 8.30-9.00 på tlf. 40 372 599 VVS-tekniker Ib Omme

tlf. 87 273 227

Beboerrådgiver, Ove Elgaard Beboerrådgiveren træffes efter aftale på tlf. 21 218 642. Vagttelefon Ved uopsættelige forhold udenfor kontortiden er der oprettet en vagttelefon ved Viborg Brandvæsen, tlf. 87 87 50 50.