Nyt for fagfolk 2013 by Børns Vilkår

nyt mikkel Larsen voksede op med svigt:

for fagfolk 2013

tvivlen bør komme barnet til gode Trivsel i børnefællesskaber

HOLD MOBNING FRA DØREN Side 13 – 15

TRE BUD PÅ EN VELLYKKET BAGEDAG Side 8 – 11 G FO R E N S A G B A 1 O. O KTO B E R D.

nyt

for fagfolk 2013

Leder

Alle børn har ret til en tryg barndom Vi tror, at du ligesom os brænder for at give børn en god og tryg barndom. Du og dine kollegaer bidrager i mange tilfælde til Børns Vilkår enten som medlem, som en af de 330 frivillige på Børns Vilkårs BørneTelefon eller gennem den årlige indsamlingsbegivenhed, Bag for en sag. Disse bidrag udgør sammen med tilskud fra fonde og offentlige puljemidler den økonomiske rygrad for vores arbejde med børn. Hver dag gør vi os umage med at gøre en vigtig forskel i børns liv. Vores professionelle bisiddere hjælper udsatte børn med at få den hjælp, de har brug for ved bl.a. at tage med til kommunen og sikre, at barnet bliver støttet og hørt. De 330 frivillige på BørneTelefonen hjælper hver dag mange hundrede børn, der ringer, chatter eller sms’er ind om stort og småt og giver kvalificeret og anonym rådgivning hver gang. Børnenes stemmer bliver jævnligt til glødende børnepolitiske indlæg i medierne og den politiske debat. Det kunne vi ikke gøre uden din støtte - tak for det! Sammen kan vi gøre en forskel for de børn, der ikke trives, fordi de udsættes for omsorgssvigt, mobbes eller af andre grunde har et svært liv. Som pædagog eller lærer har du en unik mulighed for at kunne ændre på et svært liv ved at gribe ind og reagere, når et barn ikke

Leder – Alle børn har ret til en tryg barndom

“Som pædagog eller lærer har du en unik mulighed for at kunne ændre på et svært liv ved at gribe ind og reagere, når et barn ikke trives.” Rasmus Kjeldahl, Direktør i Børns Vilkår

trives. Det er ikke altid let at finde gode løsninger - det ved vi alt for godt. Men vi må aldrig give op og bare lade stå til. Derfor har vi med udgangspunkt i vores erfaringer og viden fyldt magasinet med historier om, hvordan vi kan hjælpe børn, der omsorgssvigtes. Hvordan vi understøtter det gode fællesskab i børnehavegruppen eller skoleklassen. Hvordan én enkelt samtale kan dreje et barns liv i retning af en bedre fremtid . Vi håber, du finder artiklerne brugbare. Alle børn har ret til en tryg barndom. Venlig hilsen Rasmus Kjeldahl Direktør i Børns Vilkår

Foto: Lars Kristiansen

u sidder med første udgivelse af ’Nyt – for fagfolk’ i hænderne. Et magasin, som vi har udarbejdet specielt til dig, der er lærer eller pædagog.

Kort nyt Populær børnerådgiveruddannelse Børns Vilkårs Børnerådgiveruddannelse giver et fagligt løft i forhold til at tale med børn og unge i svære livssituationer, viser en evaluering blandt 38 studerende. Alle adspurgte fortæller, at deres arbejde i ’høj grad’ eller ’nogen grad’ bærer præg af det, de har lært på uddannelsen. Uddannelsen er tilrettelagt i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol, og formålet er at ruste den studerende til at rådgive udsatte børn og unge. Læs mere om uddannelsen på www.bornsvilkar.dk/bru

Gør den svære skilsmisse god

150 kr.

Du kan ikke gøre en skilsmisse smertefri for børn – men voksne professionelle kan gøre meget for at hjælpe børn gennem den svære tid. I bogen ’Børn i skilsmisser – sådan gør vi i institution og skole’ kan du hente gode råd, redskaber og inspiration til at håndtere skilsmisse og det nye familieliv ud fra børnenes behov og følelser.

Start dilemmarouletten! Hvordan hjælper man sin klassekammerat? Prøv TroubleShooter, Børns Vilkårs dilemmaroulette, som kan kickstarte en diskussion om børns rettigheder og børnerådgivning i din klasse. I TroubleShooter bliver eleverne stillet overfor et autentisk dilemma fra Børns Vilkårs rådgivning. Udfordringen er at finde frem til et godt råd – bagefter kan I sammenligne jeres råd med det, Børns Vilkår har givet på BørneTelefonen.

Find TroubleShooter på www.børnsvilkår.dk

>> Bestil bogen via børnsvilkår.dk

Tjen penge til din klasse – og støt BørneTelefonen Skoleklasser, børnehaver og foreninger kan på en nem og overskuelig måde tjene penge til klassekassen ved at sælge Børns Vilkårs lotterijulekalender. For hver solgt kalender tjener klassen 20 kroner, mens overskuddet fra salget går til BørneTelefonen. Julekalenderen sælges fra den 1. oktober 2013 – 1. januar 2014. Præmierne er blandt andet en VW up!, en Safarirejse for 2, en iPad mini med meget mere. Mere information og tilmelding på børnsvilkår.dk/julekalender

nyt

for fagfolk

nyt for fagfolk er Børns Vilkårs medlemsblad til skoler og institutioner, som udkommer en gang årligt i et oplag på 46.500 stk.

Udgiver Børns Vilkår Trekronergade 126 F, 2. sal 2500 Valby bv@bornsvilkar.dk Telefon 35 55 55 59 ansvarshavende Rasmus Kjeldahl

Tekst og redaktion Marianne With Bindslev Julie Galsgård Jonsen Layout: Kasper Langaa Foto: Lars Kristiansen, CARE Danmark, Istock, Jeppe Carlsen

Støt BørneTelefonen SmS ‘støt’ til 1220 så støtter du med 100 kr. Beløbet + alm. smstakst faktureres på din telefonregning

Tryk PrinfoTrekroner KOrT NYT

nyt

for fagfolk 2013

Mikkel Larsen havde alle odds imod sig

Jeg vidste aldrig hvad, der ventede på den anden side af døren

Tema – Omsorgssvigt

Tema Omsorgssvigt

Pædagoger og lærere kan gøre en kæmpe forskel i et lille udsat liv ved at reagere, når børn viser tegn på omsorgssvigt. Sådan var det for 31-årige Mikkel Larsen, der i 8. klasse fik et afgørende prik på skulderen af sin klasselærer. Af Marianne With Bindslev Foto: Jeppe Carlsen

”

Da systemet først kom ind i mit liv, fungerede det rigtig godt,” siger Mikkel Larsen og stopper op. Han løfter øjenbrynet og siger så: ”Men det undrer mig, at nogen ikke gjorde noget før: Lægen, der var hjemme hos os for at indlægge min mor, mens jeg skræmt krøb sammen i et hjørne. Beboerne i min landsby, der igen og igen var vidne til en knægt, der skulle hente sin skingrende syge mor ved Brugsen og trække hende råbende gennem byen. Mine lærere. Ingen af dem reagerede.” Vi sidder i Børns Vilkårs hovedsæde i Valby, og Mikkel Larsen sidder tilbagelænet i stolen overfor. I sin kortærmede skjorte, sine nyvaskede jeans og sommerkulør ligner han enhver anden veluddannet 31-årig, der netop er hjemvendt fra job. Men spoler man tiden tilbage og zoomer ind på den 13-årige Mikkels liv i en lille flække på Lolland, vil man se en knægt i en tilværelse, som burde være de færreste forundt: Faderen var førtidspensionist og drak massivt, moderen var psykisk syg og svingede mellem at ligge i sin seng med ryggen til og stirre ind i væggen og være ude af sig selv. I lange perioder var hun ikke til at styre: Den stod på speedsnak, store armbevægelser og masser af idéer. Så mange idéer, at de løb løbsk.

”Når jeg kom hjem fra skole, vidste jeg aldrig, hvad der ventede mig på den anden side af hoveddøren. Om min mor var i færd med at brænde hytten af, om hun havde skåret i sig selv, eller om møblerne lå hulter til bulter,” fortæller Mikkel. Det er dog gået ham godt, på trods. Han kan kalde sig cand.scient. adm. og har job som konsulent i en fagforening. Han er gift og har et barn på vej. Odds’ene for at blive mønsterbryder var ellers ikke i Mikkels favør. Ud af de 63.000 børn, der fødes hvert år i Danmark, er mere end hver tiende i risiko for at havne på samfundets sidespor, og det billede har ikke ændret sig de seneste 20 år, viser opgørelser fra blandt andre professor Per Schultz Jørgensen og SFI. Mikkel var en af de 10 procent, men det kunne man ikke se med det blotte øje, for der var ingen blå mærker og heller ikke stumpede bukser og beskidte tænder. Alligevel levede Mikkel under omstændigheder, der gjorde, at han havde svært ved at følge med i skolen og var trist det meste af tiden. Mikkel var omsorgssvigtet.

Væk fra skrivebordene, ud til børnene Pædagoger og lærere står i første række til at hjælpe børn som Mikkel, og derfor kan deres rolle ikke undervurderes i forhold til at

>> Fortsættes på næste side Tema – Omsorgssvigt

nyt

for fagfolk 2013

ændre på børnenes situation. Det mener nordmanden Øyvind Kvello, der har en doktorgrad i udviklingspsykologi og som er pennefører bag en af de bedst sælgende fagbøger nogensinde i Norge, ’Børn i risiko’. ”Det er frontpersonalet, der først og fremmest skal turde tage hånd om mistanken, når de oplever, at noget er, som det ikke bør være,” siger Øyvind Kvello, der understreger, at systemet bør være bedre gearet til at hjælpe og sparre med frontpersonalet. Fageksperter som socialrådgivere og psykologer bør bruge mindre tid på dokumentering og handleplaner og mere tid på at være til stede i skolerne og institutionerne. De skal væk fra skrivebordene og ud til børnene, med andre ord.

FaKTa

Hvad er omsorgssvigt? Fra fødslen er børn i stand til at lære at samarbejde og give udtryk for de behov, de har. Men ikke alle børn får mulighed for at blive ved med at være lige kompetente. Når vi taler om omsorgssvigtede børn, taler vi om den gruppe af børn, hvis fysiske, psykiske eller sociale udvikling enten begrænses, trues eller svigtes fra primært forældrenes side på en sådan måde, at deres psykiske helbred eller udvikling kommer i fare. Kilde: ’Omsorgssvigt’ af Bente Boserup og Lise Merrild

Tema – Omsorgssvigt

“Først ville jeg ikke. Alligevel fik jeg en aflastningsfamilie, som jeg boede hos en weekend hver 14. dag og i de perioder, min mor var syg.” Mikkel Larsen

“På den måde kan fageksperterne støtte lærerne og pædagogerne i deres arbejde, snakke med børnene og sammen konkludere, hvad børnene har brug for. Børn trænger til konkret handling,” forklarer Kvello.

Ville først ikke fjernes Mikkel gik i 8. klasse, da læreren tog affære. Moderen havde været manisk gennem længere tid, og Mikkel kunne ikke længere skjule, at han havde det dårligt. Lektierne blev ikke lavet, han svarede lærerne igen og gav dem fuckfingeren. Men i stedet for at vende ryggen til Mikkel, valgte klasselæreren at række hånden ud og prikke Mikkel på skulderen. “Mikkel, du har ændret dig. Måske er det noget for dig at tale med skolepsykologen?” spurgte klasselæreren og

satte et møde i stand. Boblen brast på det første møde og Mikkel fortalte om, hvordan moderen var oppe hele natten og rumsterede, så det var umuligt at sove. Om de gange, han hentede moderen i den lokale Brugsen, fordi hun stod og råbte. Om frygten for, at hun igen havde taget for mange piller, glemt at slukke komfuret eller havde kastet rundt med møblerne. “Det lyder ikke så godt,” sagde psykologen. På næste møde spurgte han Mikkel, om det ikke kunne være rart at komme lidt væk hjemmefra. “Først ville jeg ikke. Alligevel fik jeg en aflastningsfamilie, som jeg boede hos en weekend hver 14. dag og i de perioder, min mor var syg. Senere kom jeg på efterskole. Begge dele var fantastisk. Det var en lettelse at komme væk hjemmefra, og jeg fik et åndehul,” husker Mikkel.

Hvad stiller man op? Men det er lettere sagt end gjort at prikke et barn på skulderen og tage hånd om en mistanke sådan som Mikkels lærer gjorde. Det forklarer Øyvind Kvello. “Når man som pædagog, lærer eller en tredje ser et barn, der gennem længere tid er trist og indesluttet eller udadreagerende og aggressiv, og man får en mistanke om, at noget ikke er, som det skal være, er rygmarvsreaktionen at håbe på det bedste og krydse fingre for, at det går over,” starter han og fortsætter: “Det er en overlevelsesmekanisme, der er forståelig fordi misbrug, vold og overgreb er både tabubelagt. Desuden er det svært at rumme, at børn har det skidt og forældrene har svært ved at drage omsorg for dem. Samtidig har man kun en mistanke og ingen beviser - måske benægter barnet alt, fordi han eller hun

T ema |

Omsorgssvigt 4 gode råd

det er mit ansvar – men hvordan? er loyal over for sine forældre. Så hvad stiller man op?” Specialkonsulent i Børns Vilkår, socialrådgiver Jette Larsen, nikker genkendende til den tvivl pædagoger og lærere oplever, når et barn mistrives. ”Derfor vil fagfolk også gerne have en opskrift eller nøjagtige anvisninger på, hvordan omsorgssvigt ser ud, før vi griber ind. Nogle gange kan man se fysiske tegn på omsorgssvigt som blå mærker, beskidt tøj og dårlige tænder, men langt fra altid. Omsorgssvigt ser nemlig ud på mange måder, og skal først og fremmest læses i barnets trivsel og adfærd – men også i forældrenes adfærd og samspil med deres børn,” siger Jette Larsen, der bl.a. underviser socialrådgivere, lærere og pædagoger i tegn på omsorgssvigt på Børns Vilkårs Børnerådgiveruddannelse. Hendes erfaring er, at omsorgssvigtede børn meget ofte gør, hvad de kan for at skjule deres situation og forældrenes problemer fordi de er loyale og skamfulde over de forhold, de lever i. ”Børnenes evne til at skjule, at de har det dårligt og de voksnes tendens til at lukke øjnene, gør, at vi ikke ’ser’ problemerne,” siger Jette Larsen, der tilføjer: ”Men problemerne er der, og de findes i alle sociale lag. Lærere og pædagoger er som regel aldrig i tvivl, når et barn mistrives. De skal bare tro på sig selv og reagere, for en vanskelig barndom medfører ofte et svært liv som voksen. Det kan være dyrt både for den enkelte og for samfundet. Men mest af alt skal man gribe ind, fordi børn har ret til en tryg barndom.”

Et elsket barn Barndommen var ikke god, men Mikkel Larsen har i dag et godt liv, blandt andet fordi systemet trådte til med den rette hjælp. Derudover var Mikkel aldrig nogensinde i tvivl om, at han var et elsket barn. De to ting ser han selv som hovedforklaringerne på, at det er gået ham så godt. Modsat andre i samme udsatte båd, der synker til bunds i samfundet, fordi de ikke fik kastet en redningskrans i tide. Det er blandt andet derfor, Mikkel ønsker at fortælle sin historie. For at indgyde mod i andre, så de tør gribe ind og række hånden ud til et barn. “Tvivlen bør altid komme barnet til gode,” konstaterer han.

“Børnenes evne til at skjule, at de har det dårligt og de voksnes tendens til at lukke øjnene, gør, at vi ikke ’ser’ problemerne” Specialkonsulent Jette Larsen, Børns Vilkår

Som professionel kan du få mistanke om, at et barn er omsorgssvigtet. Det er vigtigt, at du handler – jo tidligere, barnet får hjælp, des bedre.

Brug din viden og faglighed om børn i trivsel og mistrivsel. Det er vigtigt, at du deler dine observationer og bekymringer med dine kollegaer og altid involverer din leder.

Har du en bekymring, har du pligt til at underrette ifølge loven – den skærpede underretningspligt går forud for din tavshedspligt, så de sociale myndigheder kan beskytte barnet. Du kan evt. hente Børns Vilkårs skabelon til at skrive en underretning på børnsvilkår.dk.

Du skal altid inddrage forældrene, når du underretter. Hold fast i din pligt til at underrette og dine observationer. Vær imødekommende og anerkendende over for forældrenes situation, men hold dit fokus på barnets behov. Har du mistanke om strafbare forhold som vold og seksuelle overgreb, skal du kontakte Socialforvaltningen eller Politiet med det samme og må IKKE orientere forældrene om det.

mere VIdeN

Tre gode om omsorgssvigt ’Omsorgssvigt – Et redskabshæfte for professionelle’ Af Lise Merrild og Bente Boserup Børns Vilkårs Forlag 2013 ’Omsorgssvigt er alles ansvar’ Af Kari Killén Hans Reitzels Forlag, 3. udgave 2005 ’Børn i Risiko’ Af Øyvind Kvello Samfundslitteratur, 2013

Som fagperson skal du modtage kvittering på din underretning inden for seks dage. Du har ret til at få oplyst, om underretningen giver anledning til en undersøgelse og eventuelle foranstaltninger – men ikke hvilke. Oplever du, at der ikke bliver taget hånd om barnets situation og at barnet ikke får det bedre, skal du fortsætte med at underrette. Sker der stadig ingen forandring hos barnet til det bedre, kan du underrette Ankestyrelsen.

Ring til Børns Vilkårs FagTelefon. Her du kan få hjælp til spørgsmål omkring omsorgssvigt og underretningspligt. Du kan også drøfte muligheden for, at et barn får en bisidder. FagTelefonen er åben tirsdag kl. 8-10 og torsdag kl. 14-16 på telefon 3555 5558.

Tema – Omsorgssvigt

nyt

for fagfolk 2013

Af Julie Galsgård Jonsen

Bag

for en

Sag

BØRNS VILKÅR T Ø ST 1 O. OKTOB ER D.

BAG MED BØRNENE, SÆLG BAGVÆRKET OG SKÆNK OVERSKUDDET TIL BØRNS VILKÅR. SÅ ENKELT ER DET AT DELTAGE I ’BAG FOR EN SAG’. HER ER TRE BUD PÅ EN VELLYKKET BAGEDAG.

Den nemme

En klump dej og en gaffel Forberedelse og planlægning er nøgleord, når bagedagen skal være en god og lærerig oplevelse. Sådan lyder erfaringen i Børnehuset Lindegården i Albertslund, som flere gange har deltaget i Bag for en Sag. Forud for bagedagen sidste år tog en pædagog sig tid til at lave dej til hele institutionen – en stor portion småkagedej, som er nem at forme for små barnefingre. Børnene bagte i mindre grupper hen over fire dage. De formede kugler af kagedejen, som de trykkede flade med en gaffel - hvilket giver kagerne et fint mønster. Kagerne blev pakket i små poser med fem småkager i hver og fordelt på stuerne i kurve. Da forældrene kom, kunne de købe en pose velduftende småkager for en fem-krone.

Gør det nemt

Lav de praktiske forberedelser inden dagen. Vælg en kageopskrift, hvor dejen kan laves i forvejen, og hvor man kun skal bruge simple bageredskaber – småkager er oplagt.

Bag i hold eller stuevis – det er ikke så stressende, som hvis hele institutionen bager på samme tid og i samme rum. Det gør det samtidig nemmere at passe arrangementet ind i den enkelte stues planer.

Lav en ”Tag selv-kurv” med kager, der stilles på alle stuerne. Så kan forældrene selv lægge penge for de kager, de ønsker.

KamPaGNe – Bag for en Sag

K amPaGNe |

Bag for en Sag

DET NYTTER sidste år deltog

837

skoler og institUtioner i bag for en sag.

48.755

børn indsamlede i alt

1.14 MIO. KR.

som bl.a. går til børnetelefonen.

Klassikeren

Kaffe og kagesalg Gennem en hel uge havde børnene i Balders Hus i Kerteminde haft fingrene i dej og bagværk. Alle anstrengelserne kulminerede en eftermiddag, hvor der blev serveret kaffe og solgt bagværk for forældre og bedsteforældre. En pædagog var tovholder og havde styr på alle opgaver. Hver enkelt ansat havde ansvar for at byde ind på opgaverne. Det var ikke svært, for alle i institutionen er enige om, at Bag for en sag er en rigtig god tradition med mange fine pædagogiske elementer. Ikke mindst, at børnene lærer, at de ved at bage kan hjælpe andre børn.

X-tra tip Lav en luksu skage, eksem pelvis en lagkage, og sælg den på dagen til det højeste bud . Det der får foræld er en sjov aktivitet, rene op af st olene.

Grib ideen

Udpeg en tovholder, der holder styr på alle opgaver: Indkøb, pengekasse, byttepenge, salgsskilte, invitationer til forældre osv. Alle ansatte har ansvar for at byde ind på opgaverne.

Husk at prioritere tid til dagens pædagogiske elementer. Dels den del, der handler om at veje, måle og trille, dels den del der handler om at få en god snak i børnehøjde om, hvad det vil sige at hjælpe andre.

Vær bevidst om, at det er børnenes arrangement: Det er dem, der skal bage, lave skilte, betjene boden osv.

KamPaGNe – Bag for en Sag

nyt

for fagfolk 2013

G FO R E N S A B A 1 O. O KTO B E R G . D

>> Fortsat fra forrige side

Tre bud pa en vellykket bagedag

Den virkelig fede

Ideer til dagen

Salgsboder og kaffehygge I Børnehuset i Rostrup, der er en del af Rostrup Privatskole, blev Bag for en Sag en begivenhed, der gav genlyd i hele byen. Børnehavebørnene bagte gennem en hel uge og da Bag for en Sag-dagen oprandt, blev der holdt kagetaffel i skolegården – og hele byen var inviteret. Forud for dagen havde børnehavebørnene bagt kager, som kunne tåle at blive frosset ned: muffins, kanelsnegle og cookies i lange baner. Pædagogerne gjorde meget ud af at tale med børnene om, hvordan pengene hjælper andre børn, der har det svært. Forældre, børn i alle aldre og personale havde hver deres opgaver: Nogle skulle stå for at fremstille bannere og puste balloner op sammen med børnene, nogle lavede prisskilte, andre skulle stå for at skaffe pengekasser og byttepenge. Bagværket blev sat til skue på et langt kagebord i skolegården, hvorfra man kunne vælge sin yndlingsmuffin og betale ved kassen – betjent af børn. De ældste skoleelever havde fået lov at opstille en kagebod foran den lokale købmand. Hele arrangementet blev et stort tilløbsstykke, ikke mindst fordi børnehuset også havde sørget for omtale af arrangementet i den lokale avis. Men vigtigst af alt: Børnene havde en dejlig dag.

Hele byen var med 10

KamPaGNe – Bag for en Sag

Børnehuset Rostrup gjorde Bag for en Sag til en begivenhed, som gav genlyd i hele byen.

Kodeordet er: Planlægning, planlægning og planlægning – opret fx en styregruppe, som har ansvaret for at uddelegere arbejdsopgaver.

Fordel ansvarsområder blandt personalet – meget kan laves på forhånd såsom bagværk, prisskilte og bannere.

Inddrag forældre og lokalsamfund – en købmand eller brugs har sjældent noget imod, at man opstiller en kagebod foran forretningen, og forældre vil som regel give en hånd med til eksempelvis oprydning eller andre praktiske ting.

K amPaGNe |

Bag for en Sag

GOD BA GELYST

GRUNDOPSKRIFT o PA MUFFINS Ca. 12 mellemstore 100 g smør 3/4 dl mælk 1 ½ dl rørsukker eller sukker 2 æg

1 tsk. bagepulver 1 ½ spsk. kartoffelmel 1 tsk. vaniljesukker 2 ½ dl hvedemel

Smelt smørret og tilsæt mælken. Lad det blive varmt uden at koge. Pisk æg og sukker let sammen. Bland mel, bagepulver, kartoffelmel og vaniljesukker i en skål og tilsæt skiftevis mælke- og æggeblandingen. Dejen må gerne hvile i køleskabet natten over, så får du ekstra store muffins. Hæld dejen i papirsforme, i en brade-pande eller i muffinsforme. Bag dem midt i ovnen ved 225° C i ca. 12 minutter.

Variationer Tilsæt fx: ½ g safran og 2 spsk. kakao – eller –

1 ½ dl hakket chokolade, revet skal fra 1 citron, 1 ½ dl friske eller frosne bær – eller –

1 ½ dl rosiner og kaneldyppede æblebåde

Pynt kagerne

1 2 3

Sigtet flormelis. Lav evt. skabeloner og læg dem på kagerne, inden du sigter flormelis over, så der kommer et mønster. Glasur af 2 dl flormelis og 1-2 spsk. vand. Drys evt. med perlesukker eller hakkede mandler/nødder. Muffins med fyld. Du kan også dele hver muffin og fylde den med flødeskum, creme fraiche og bær.

TILMELD JER PÅ

BAGFORENSAG.DK KamPaGNe – Bag for en Sag

nyt

for fagfolk 2013

Hold mobning fra døren:

FÅ DET GODE FÆLLESSKAB TIL AT SPIRE OG GRO

Tema – Trivsel i børnefællesskaber

T ema |

Trivsel i børnefællesskaber

Trivsel er forudsætningen for inklusion og læring. Sidegevinsten er socialt kompetente børn, for hvem mobning er en by i Rusland. Men det gode fællesskab er ligesom en plante. For at spire skal det have vand, næring og opmærksomhed – hver dag.

or nylig var børnefaglig konsulent i SkoleTjenesten, Camilla Carlsson, på besøg i en klasse, hvor fire af klassens fem piger kastede sig i armene på hinanden, hver gang, der skulle dannes grupper eller det ringede ud til frikvarter. Den femte pige var tilskuer og befandt sig med ludende skuldre og sænket blik langs klasselokalets vægge. Blandt andet derfor havde læreren ringet til Børns Vilkårs SkoleTjeneste. Klassen havde brug for at bryde de indgroede sociale mønstre, og ville gerne gennemgå SkoleTjenestens TrivselsForløb. ”Tanken bag dette - og alle TrivselsForløb i øvrigt - er, at vi gennem øvelser og lege vil styrke den gode tone og fællesskabet og derigennem bekæmpe

mobning,” begynder Camilla Carlsson. Hun fortsætter: ”For det er meget lettere at forebygge mobning end at stoppe det, når skaden er sket.” Ifølge Carlsson holder det gode fællesskab mobning fra døren. ”I pressede fællesskaber vurderer og kritiserer man hinanden, og fællesskabet består i at holde andre ude. Det giver mening at mobbe af frygt for selv at ryge ud. I et sundt fællesskab er der derimod plads til alle, og man er ikke nervøs for at række hånden op eller vise sin nye jakke frem. Man føler sig nemlig tryg og accepteret,” siger hun.

Her fniser vi ikke! Spørgsmålet er, hvordan man planter og plejer trivsel, så det gode fællesskab hele

tiden understøttes. Her er det ikke nok at tale om venskaber i klassens time eller til samling, kodeordet er derimod ’god klasserumsledelse’, mener Carlsson. ”Læreren eller pædagogen skal lægge en tydelig og konsekvent linje for, hvordan man er sammen og reagere prompte, hvis der fnises, vrænges eller buh’es af andre. Mindst lige så vigtigt er det, at man som lærer eller pædagog har blik for, hvad der kan være svært for den enkelte i fællesskabet og tager hånd om det i forhold til, hvordan man sammensætter grupper: arbejdsgrupper, spisegrupper, duksetjanser osv. Et sidste råd er at tale om, hvad det vil sige at være en god kammerat og eventuelt i fællesskab lave regler for samvær,” siger Camilla Carlsson.

>> Fortsættes på næste side

Tema – Trivsel i børnefællesskaber

nyt

for fagfolk 2013

>> Fortsat fra forrige side

Hold mobning fra døren: få det gode fællesskab til at spire og gro

5 gode råd

Ingen trivsel – ingen læring Unni Lind, lektor i pædagogik ved pædagoguddannelsen på UCC, er enig med Carlsson: Arbejdet med trivsel bør stå øverst på enhver daglig to-do liste i børnehave og skole. Ikke kun fordi det forebygger mobning, men også fordi trivsel er hele forudsætningen for inklusion og læring. ”Som konsulent har jeg været meget involveret i arbejdet med at indføre læreplaner,” begynder Unni Lind, der også er medforfatter til bogen ’Blommen i ægget’ om trivsel i børnehaver. Hun fortsætter: ”Jeg blev mere og mere opmærksom på, at for at vi kan arbejde med læring, skal man have blik for trivsel – hvis et barn ikke har det godt, trækker barnet sig og bruger måske energi på at være bekymret for at komme ind i en vennegruppe. Trivsel er forudsætningen for læring,” siger Unni Lind, der tilføjer, at det samme gør sig gældende med det begreb, som lige nu fylder meget i det pædagogiske og politiske landskab, nemlig inklusion. ”Når alle børn skal være en del af et fællesskab, er man nødt til at have blik for, at nogle børn trækker sig fordi de ikke trives,” forklarer Unni Lind.

Trivsel skal frem på nethinden Opmærksomheden på børns trivsel ligger som en naturlig forlængelse af fagligheden hos såvel lærere som pæda-

Tema – Trivsel i børnefællesskaber

Sådan styrker du trivslen hver dag “Det er meget lettere at forebygge med børnene om hvad mobning end at 1gørTaldetdemåbent vil sige at være en god ven og opmærksom på, hvordan stoppe det, når man er søde ved hinanden i et fællesskab. skaden er sket.” Specialkonsulent Camilla Carlsson, Børns Vilkår

Vær tydelig og konsekvent over for handlinger, der strider imod det gode fællesskab.

3 goger, oplever Unni Lind. Hun mener dog, at arbejdet med trivsel med fordel kan blive mere bevidstgjort. ”Du kan aldrig lave en hverdag hverken i skolen eller børnehaven, hvor et barn er i fuld trivsel hele tiden. Men du kan skabe en hverdag, hvor alle børn på et tidspunkt af dagen er i fuld trivsel. Og når dagen og ugen slutter, skal de fleste børn have oplevelsen af, at det var en god uge: Jeg har været glad og leget med mine kammerater, og jeg har fået ny viden. Men jeg har muligvis også været ked af det, vred og træt. Men så har der været voksne, der har hjulpet mig sådan så jeg føler, jeg har mod på at gå ind i næste uge,” fastslår Unni Lind,

Reagér hvis et eller flere børn ikke trives: Trøst, find ud af, hvad problemet handler om og tag hånd om situationen. Søg sparring hos kollegaer, hvis du føler dig låst fast i relationen til et barn.

Brug dannelsen af duksegrupper, arbejdsgrupper, spisegrupper osv. som anledning til at værne om børnenes relationer eller åbne deres øjne for børn, de ikke plejer at omgås.

Tænk trivsel ind i undervisningen: Skab et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø – alle skal kunne åbne munden uden at der fnises, og skab hygge gennem indretning, tændte stearinlys, planter osv.

T ema |

Trivsel i børnefællesskaber

der peger på tre ting, man kan reflektere over i forbindelse med trivselsarbejdet, og det er: 1. Hvordan man sammensætter børnene i grupper, 2. Hvordan man indretter det fysiske og psykiske miljø omkring børnene – er de trygge og bliver de udfordret? Og til sidst 3. At stille sig selv spørgsmålet, om de voksne har de nødvendige faglige kompetencer til at tage hånd om børnenes trivsel? Unni Lunds tommelfingerregel er desuden, at der i udgangspunktet ikke findes børn, der ikke har lyst til at lære og deltage i fællesskabet. “Men der er nogle, der ikke kan, fordi de ikke befinder sig godt. Så er det de professionelles pligt at hjælpe dem, så de får lyst til at involvere sig,” fastslår hun.

Med armene om hinanden Den femte pige i føromtalte klasse havde hverken lyst til at lære eller deltage i klassens fællesskab, og der var også andre problemer i klassen. Fællesskabet var presset, men heldigvis tog læreren affære. Da Camilla Carlsson forlod skolen efter det sidste ud af tre besøg i klassen, kastede hun et blik ud af bilruden og var vidne til, at alle fem piger gik hen ad vejen sammen. ”Jeg blev så glad, fordi det var det bedste bevis på, at vores indsats havde hjulpet. At pigerne havde åbnet øjnene for, hvad det gør, når fire piger kaster sig i armene på hinanden og én sidder tilbage. De havde simpelthen fået nye handlemuligheder i forhold til hinanden.”

SkoleTjenesten i Børns Vilkår Børns Vilkårs SkoleTjeneste arbejder for trivsel og mod mobning og holder oplæg om børns digitale liv og TrivselsForløb på alle skoler i Danmark. I alle oplæg og TrivselsForløb bruges historier fra BørneTelefonen og BørneBrevkassen. Historier, som kan give et billede af, hvilke problemer børn og unge kæmper med. Desuden tager oplæggene udgangspunkt i den nyeste viden og forskning om mobning og trivsel. Alle oplæg indeholder øvelser, så børn, forældre og professionelle får en indsigt i, hvilke handlemuligheder de har hver især. Gennem øvelserne får de også mulighed for at øve sig i at handle.

Gør det selv

Find trivselsøvelser til din klasse Din klasse kan få glæde af de øvelser, som Børns Vilkår bruger i forbindelse med trivselsarbejdet. Gå ind på børnsvilkår.dk/trivsels-kompas og svar på 15 spørgsmål om den sociale temperatur i klassen, og Børns Vilkår anbefaler derefter særlige øvelser, der er målrettet klassens udfordringer.

I 2012 afholdte Børns Vilkårs SkoleTjeneste 382 oplæg på skoler i hele landet. Læs mere her:

børnsvilkår.dk/skoleTjenesten

Tema – Trivsel i børnefællesskaber

Én samtale kan ændre et liv Anders er frivillig rådgiver på BørneTelefonen. Her fortæller han om en af de samtaler, han aldrig glemmer.

en samtale, Anders husker bedst, var da en 9-årig pige ringede ind. Der var helt stille i røret. Anders kunne høre, at pigen græd. Hendes forældre havde kort forinden fortalt, at de skulle skilles. Nu var pigen puttet og lå alene i mørket. Hendes verden var styrtet sammen. “Hun var bange for hvad, der skulle ske. Skulle hun skifte skole? Miste sine venner? Flytte, men hvorhen? Hun følte ikke, hun kunne dele sine bekymringer med sine forældre”, fortæller Anders.

33.045

I løbet af samtalen kom pigen frem til, at nok hun stod over for en kæmpe forandring, men hendes forældre ville ikke elske hende mindre af den grund. Det var heller ikke hendes skyld, de blev skilt, vidste hun. “Forældrene havde sagt en masse gode ting allerede, men pigen havde tydeligvis brug for at sætte sine egne ord på situationen,” siger Anders. Da pigen lagde røret på, var hun tydeligvis lettet. Hun ville med det samme gå ind til sin mor i stuen og fortælle, hun var ked af det.

rådgivninger i 2012

Anders, psykologistuderende, 27 år. Frivillig rådgiver på BørneTelefonen siden april 2011.

Scan koden og hør flere historier fra BørneTelefonen.

et trYK FOr livet. Det koster 35 kr. at besvare det næste opkald til BørneTelefonen. Brug Velgørenhedsknappen næste gang du afleverer flasker i Coops butikker.

Samarbejdspartnere og sponsorer KØBMAND AF AALBORG VAGN LARSEN & HUSTRUS FOND

Dampskibselskabet Orients Fond

F.M.B.A.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal