Børns Vilkårs årsrapport 2011 by Børns Vilkår

Børns Vilkårs årsrapport 2011

fo rord

Reform på prøve plads til forbedringer 2011 afslørede endnu en stribe af grove sager om overgreb mod børn og unge. Mange af overgrebene har stået på i årevis. Hvordan kan det være, at vi ikke opdager overgrebene tidligere, når stort set alle børn dagligt omgås lærere og pædagoger? Fordi det er svært, og fordi vi mangler viden. At sagerne nu ’pibler’ frem, viser nok, at vi har skærpet opmærksomheden og tager det mere seriøst, når børn mistrives. De offentlige sager vidner om, at bekymringer kan skjule alvorlige overgreb. Men sagerne viser også, at vi har alvorligt behov for at styrke fagligheden. Pædagoger og lærere skal uddannes langt bedre til at forstå børnenes signaler. Og vi skal gøre det langt mere legitimt at gribe konsekvent ind over for bekymringer – også i de situationer, hvor det heldigvis blot var en mistanke. Bedre uddannelse og konsekvente ’værktøjer’ er netop et par af manglerne i Barnets Reform, der trådte i kraft 1. januar 2011. Det må vi rette op på. Det første år med reformen er i øvrigt ikke opløftende. Kommunerne har i stor stil omlagt indsatserne med øget brug af plejefamilier og flere foranstaltninger i nærmiljøet. Det

var sigtet med reformen, men mange plejefamilier har ikke fået den nødvendige videreuddannelse og mange foranstaltninger i nærmiljøet mangler den specialiserede kompetence, som en del af de udsatte unge har brug for. Så er det i længden hverken bedre eller billigere med plejefamilier og lokale løsninger. Vi mærker desværre konsekvenserne af kommunernes prioriteringer i vores arbejde. Vi har i 2011 underrettet om 109 børn. Og vores særlige bisidderordning har i 2011 hjulpet omkring 225 børn og unge med støtte, omsorg og rådgivning i deres kontakt til myndighederne. Sagerne viser, hvad det betyder, at man lytter til børn og unge, tager dem alvorligt, inddrager dem i beslutninger om deres eget liv og respekterer deres rettigheder. Sådan er det desværre ikke altid. Derfor har vi særligt fokus på børneinddragelse i 2012. I 2011 hjalp vi 25.155 børn, unge og voksne via BørneTelefonen, BørneChatten, BørneBrevkassen og ForældreTelefonen. Det er en stigning på 47% siden 2010. Og det vidner om, at der er stort behov blandt børn og unge for anonym rådgivning. For mange omsorgssvigtede børn er det første gang, at de fortæller om det til en voksen. Derfor er vi glade for, at Folketinget fra 2012 har valgt at støtte vores rådgivning, så vi nu kan udvide og hjælpe endnu flere børn og unge. Behovet er der. Den nye regering har markeret et stærkere fokus på børns rettigheder. Det glæder os, men vi

Børns Vilkår

Tekst og tilrettelæggelse:

Hovedbestyrelse 2011:

Leo H. Knudsen

Trekronergade 126 F, 2.

Christophe Kirkegaard

Peter Albæk (formand)

Helle Rabøl Hansen

2500 Valby

Layout: Kasper Langaa

Morten Permin (næstformand)

Allan Jønsson

Telefon: 35 55 55 59

Foto: Søren Svendsen,

Klavs Holm

Annette Faye Jacobsen

www.børnsvilkår.dk

Martin Stampe, Brian Berg,

Lise Merrild

Suppleanter:

bv@bornsvilkar.dk

Kirstine Ploug, Istock og Colourbox

Bo Ertmann

Basim Osman

Tryk: Prinfo Trekroner

Anne-Dorthe Hestbæk

Eva Smith

vil også holde skarpt øje med, at det føres ud i praksis. Eksempelvis i skolesystemet, hvor alt for mange børn ikke trives på grund af mobning, og alt for mange skoler gør alt for lidt for at forebygge og bekæmpe det. Vores SkoleTjeneste afholdt 247 skoleoplæg i 2011 og mødte over 5000 børn og unge på skoler over hele landet. Trivsel og mobning fylder meget i børnenes univers, når vi møder dem. Mange skilsmissebørn kontakter os, fordi de er fanget i alvorlige konflikter mellem mor og far om bopæl og samvær. Politisk er der en revision af forældreansvarsloven på vej. Det har vi arbejdet intensivt med i 2011 og i 2012 vil vi følge den til dørs, så hensynet til børnene vægter mere.

“

Det er en hård tid, og det er virkelig synd for dig, at det har stået på så længe, men jeg tror, at du kan klare det. Du kan evt. flytte skole. :-) Du skal nok komme ud af det, på en eller anden måde, hvis bare du tror på det. Du fortjener ikke at blive mobbet, det gør ingen. ♥ Anonym, BørneBrevkassen

“

Jeg er næsten i helt samme situation og forstår det alt for godt. Jeg synes at det er helt forfærdeligt at der er flere som har det så dårligt i skolen og i ens familie. Hvis du har nogen gode venner eller veninder kan de måske hjælpe dig igennem det, men hvis ikke så snak med en voksen du stoler på og har det godt med, måske kan den voksen hjælpe dig? Anonym, BørneBrevkassen

DORTHE LYSGAARD

Direktør i Børns Vilkår

I vores familiesorggrupper har vi i 2011 hjulpet 149 børn igennem deres sorg over at have mistet en forælder eller en søskende. Her er der også brug for større kommunalt fokus. Der er masser af børnepolitiske spørgsmål at følge op på og konkrete aktiviteter at udvikle i 2012. Tusind tak til de frivillige, de ansatte og vores mange samarbejdspartnere for et arbejdsomt år.

Jeg synes, at man kan være som man er. Men du skal sige, at du bliver mobbet til skolelæreren. Med venlig hilsen pige 9 år. Anonym, BørneBrevkassen

“

Formand for Børns Vilkår

“

PETER ALBÆK

Jeg har snakket meget med min mor og far og de var til et møde på skolen hvor der var en sykolog en sags behandler min mor og far skole enskiktør mine lærer og 2 mere så nu skal min klasse igennem et mobnings forløb!! tak hilsen mig. Anonym, BørneBrevkassen

BørneTelefonen på nettet

På børnetelefonen.dk kan børn og unge skrive kommentarer til brevene i BørneBrevkassen. Det bliver til en masse støtte og gode råd børnene imellem og gør hjemmesiden til en platform for børnenes stemme.

Råd gi v n i n ge n

2011 var reko rdernes år

ldrig før har så mange børn modtaget hjælp fra BørneTelefonen som i 2011. Både på BørneTelefonen, BørneChatten og i BørneBrevkassen har der været en stor stigning i rådgivninger. I 2011 havde Børns Vilkår 25.155 rådgivninger – det højeste antal nogensinde. Rådgivningerne på BørneTelefonen steg med 31%, BørneChatten oplevede en fordobling af antal rådgivninger og BørneBrevkassen havde en stigning på 23 % i antal besvarede breve fra 2010 til 2011. Den primære årsag til væksten er, at Børns Vilkår i løbet af det sidste år har fået betydelig flere frivillige rådgivere på BørneTelefonen. De mange nye frivillige tager flere opkald, chatsamtaler samt brevbesvarelser og har samtidig

Top 10 problemstillinger på BørneTelefonen 2011 Drillerier

20%

Kærlighed og forelskelse

13%

Mobning

11%

Venskaber og uvenskaber

10%

Seksualitet

Keder sig

Fysisk vold

Forhold til forældre

Ensomhed

Tristhed

gjort det muligt at udvide åbningstiderne med tre timer dagligt, så rådgivningen nu er åben fra kl. 11–23 på alle hverdage.

På chatten kan ingen høre, at du græder Chatten er et medie, som mange børn og unge kan relatere til og i stigende grad har adgang til. I 2011 var der 8.335 rådgivninger på BørneChatten – dobbelt så mange som sidste år. BørneChatten har vist sig at fange de børn og unge, der henvender sig med tunge problemstillinger som omsorgssvigt, seksuel krænkelse eller vold. En af årsagerne er, at BørneChatten har en højere grad af anonymitet, da barnet ikke skal forholde sig til rådgiverens stemme og kan skjule, hvis det for eksempel kommer til at græde under samtalen.

BørneBrevkassen Børns Vilkår besvarede over 1.500 breve i 2011, men langt flere børn og unge fik gavn af svarene, idet de publiceres på børnetelefonen.dk. Websitet har godt 11.000 besøgende om måneden, hvor brevkassen er den mest besøgte side. Her får børn og unge også lov til selv at kommentere og give deres bud på en løsning på andres problemer – hvilket mere end 800 gjorde i 2011.

Top 10 problemstillinger på BørneChatten 2011 Kærlighed og forelskelse Venskaber og uvenskaber Seksualitet Mobning Selvskadende adfærd Ensomhed

19%

Bø rn eC hatte n

1 0 år 20 01 –2 01 1

12% 10% 9% 7% 7%

Tristhed

Forhold til forældre

Selvmordstanker

Mistrivsel i skole /institution

Top 10 problemstillinger i BørneBrevkassen 2011 Tristhed

34%

Kærlighed og forelskelse

23%

Venskaber og uvenskaber

18%

Forhold til forældre

15%

Seksualitet

11%

Selvmordstanker

Mobning

Bange

Vægt og/eller mad

Selvskadende adfærd

25.155

Antal rådgivninger 2007 – 2011 26.000

Rådgivninger i alt BørneTelefonen BørneChatten ForældreTelefonen BørneBrevkassen

24.000 22.000 20.000 18.000 16.000

Børns Vilkår har et fireårigt samarbejde med TrygFonden. Den flotte udvikling i antallet af rådgivninger, havde ikke været mulig uden dette samarbejde.

14.000

13.198

12.000 10.000

8.335

8.000 6.000 4.000

2.082 1.540

2.000 0 2007

2008

Tak til vores frivillige rådgivere De frivillige børnefaglige rådgivere er uvurderlige for BørneTelefonen. Det er dem, der lægger øre og hjerte til de mange tusinde børn og unge, der hvert år henvender sig til Børns Vilkår. I 2011 oplevede Børns Vilkår en stigning på 28 % og rundede således 260 frivillige rådgivere. Tak til alle de frivillige rådgivere for, at de stiller deres tid og kompetencer til rådighed for børn i Danmark, der har behov for hjælp og støtte.

2009

2010

2011

260

Antal frivillige rådgivere i 2011 203

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Bø rn e rådgi v er u d da n n els en

Uddannelse med fokus på barnets perspektiv

Børnerådgiveruddannelsen tager udgangspunkt i Børns Vilkårs børnesyn, erfaringer og værdier, og hele uddannelsesforløbet har fokus på barnets perspektiv.

Temaerne i uddannelsen er omsorgssvigt, skilsmisse, sorg og krise, mobning samt rettigheder og ansvar. Børnerådgiveruddannelsen har været en stor succes, og de første 65 personer er allerede færdiguddannede siden opstarten i oktober 2010.

“

ørns Vilkår har i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og TrygFonden udviklet Børnerådgiveruddannelsen. Uddannelsen skal opkvalificere børnefagligt personale, herunder Børns Vilkårs egne frivillige, til arbejdet med udsatte børn og unge.

Når man har været i faget i rigtig mange år, er det perfekt at blive opdateret på de nye strømninger og få efterprøvet dem, både på kurset og på arbejde. Det er rart at blive fyldt på og at debattere med andre på samme niveau. Socialpædagog

Hvilke kompetencer har Børnerådgiveruddannelsen givet dig? Uddannelsen giver ny information og hjælper én til at sætte allerede eksisterende viden ind i en ny kontekst.

Hvordan bruger du det i dit daglige arbejde? Jeg har fået et godt opdateret begrebsapparat. Jeg har før gjort mig en masse tanker efter en rådgivningssamtale, men nu er det lettere for mig at få de forskellige problematikker placeret i en bestemt kontekst.

Hvordan synes du uddannelsen adskiller sig fra andre pædagogiske uddannelser? Det udsatte barn er jo et smalt emne, hvor barnet er centrum for hele uddannelsen. Det er lettere for de studerende at mødes om det, fordi det var så fokuseret. Desuden har der været meget evaluering, og underviserne har virket meget lydhøre over for, hvad de studerende tænkte og mente. Det var et rigtig fint forløb, synes jeg. Susan Eirod er frivillig rådgiver i Børns Vilkår. Hun blev uddannet i januar 2011.

Kort om uddannelsen Børnerådgiveruddannelsen tilbydes som en Åben Uddannelse – både for frivillige rådgivere i Børns Vilkår og andre fagpersoner. Den består af to moduler, der sammenlagt varer et år. Der er opstart to gange årligt – forår og efterår. Læs mere på www.phmetropol.dk Børnerådgiveruddannelsen er støttet af

Ny bog

chatrådgivning af børn og unge “

I forbindelse med BørneChattens 10-års fødselsdag udgav Børns Vilkårs forlag en ny bog om rådgivning af børn og unge via chat. Bogens forfatter er projektleder og børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, Trine Natasja Sindahl.

Socialt arbejde rettet mod børn og unge bør udvikles med en viden om den verden, som børn og unge er i, og som de orienterer sig i forhold til. Man skal være til stede med hjælpen, der hvor børnene og de unge er – og for de fleste danske børn og unge er et liv uden internet utænkeligt. Derfor giver det mening at bruge internettet som platform for den hjælp, man tilbyder. Fra ’Håndbog i chatrådgivning af børn og unge’.

’Håndbog i chatrådgivning af børn og unge’ henvender sig især til den, der direkte arbejder med chatrådgivning. Håndbogen er suppleret af en rapport, som er målrettet organisationer eller myndigheder, der har etableret, eller som overvejer at etablere chatrådgivning af børn og unge.

Køb bogen på børnsvilkår.dk

Organisationsrapporten kan hentes gratis på Børns Vilkårs hjemmeside.

Bis i dde r

T vivlen bør alt id komme de udsatte børn til gode

e seneste år har der været flere voldsomme misbrugssager fremme i medierne, hvor børn og unge over meget lange perioder har været udsat for vold, misbrug og omsorgssvigt. Det er utroligt krænkende og skadeligt for børnene og der skal fra 2012 og frem være langt større fokus på, hvordan de mest udsatte og omsorgssvigtede børn får hjælp – og i tide.

Først og fremmest skal kommunerne tale med børnene. Børnene skal inddrages tidligt, og kommunen bør være i dialog med dem løbende i hele forløbet, specielt i sager der strækker sig over længere tid. At kommunen skal tale og lytte til børn i sådanne sager står allerede i Serviceloven, men er i praksis blevet set helt bort fra i flere tilfælde. Desuden skal børnene tages alvorligt, når kommunen er i dialog med dem, ellers har samtalen ingen værdi. Børns Vilkår erfarer fra arbejdet med udsatte børn i hele landet gennem vores bisidderordning, at kommuner i mange tilfælde ikke lytter til børn eller handler på baggrund af deres udsagn.

Lyt til barnet og reager Børns Vilkår får hvert år henvendelser på BørneTelefonen fra omsorgssvigtede børn, som ser Børns Vilkår som sidste mulighed for at få hjælp. Hvis barnet vælger at opgive sin anonymitet, kan rådgiveren henvise barnet til en bisidder. I Børns Vilkår er der en tæt kontakt mellem BørneTelefonen og bisidderordningen, og barnet vil derfor hurtigt opleve at blive taget alvorligt og få hjælp. Gennem bisidderordningen får barnet kontakt til en voksen, der kender til lovgivningen og børns rettigheder. Bisidderen kan tage med barnet på kommunen eller hos andre myndigheder og støtte barnet i at blive hørt og få respekteret sine rettigheder.

Samarbejde med fire kommuner

Børns Vilkår har fået en satspuljebevilling fra 2010 til 2013. En del af projektet omhandler forsøg med bisidning i fire forsøgskommuner, hvor sagsbehandlerne orienterer børnene om muligheden for en professionel børnebisidder fra Børns Vilkår.

Hvornår griber man ind? FagTelefonen er for alle, der arbejder med børn og unge, som ønsker råd og vejledning i forbindelse med børnefaglige problemstillinger. I 2011 var omsorgssvigt et af de største emner på FagTelefonen. Ring til Fagtelefonen på 35 55 55 58. Åbningstider: tirsdag kl. 8-10 og torsdag kl. 14-16.

Børns Vilkår har 22 bisiddere fordelt over hele landet. Børns Vilkår bisidder i kommunerne, i Statsforvaltningen og i Ankestyrelsen.

Hvad er en bisidder? »» En socialrådgiver eller socialrådgiverstuderende »» En som kender til lovgivningen og børns rettigheder »» En som tager med barnet til kommunen eller andre myndigheder »» En som støtter barnet i at blive hørt og få sine rettigheder respekteret »» Alle børn og unge har ret til en bisidder ifølge Serviceloven § 48 A.

225 Så mange fik en bisidder fra Børns Vilkår 121 64 2009

2010

2011

skol e t j e n e s t en

Børns Vilkår forebygger mobning B ørns Vilkårs SkoleTjeneste besøger skoler i hele Danmark og sætter fokus på fællesskab, tolerance og trivsel i landets skoleklasser. Her holder de oplæg om mobning, børn og unges digitale liv og om det at være ung og lige midt imellem. Derudover har SkoleTjenesten siden 2010 afholdt trivselsforløb, hvor de børnefaglige konsulenter besøger en klasse af flere omgange samt inddrager klassens forældre, lærere og skoleleder. Målet er her at styrke klassefællesskabet.

Fokus på at små forskelle skaber forandring

Trivselsforløbet strækker sig over en periode på fire uger med bl.a. tre besøg i klassen à tre lektioner. De børnefaglige konsulenter igangsætter forskellige snakke og øvelser om, hvordan børnene kan medvirke til at skabe et godt klassefællesskab. Imens kan klasselærerne få ro til at observere klassen. Eleverne får også opgaver, for eksempel skal de øve sig i at give hinanden gode oplevelser. Helt konkret kan det være at hilse på hinanden, når de kommer i skole om morgenen. At hilse på hinanden kan virke som en simpel opgave, men hos SkoleTjenesten har de netop fokus på at rykke ved de små ting. ”Børnene gør en lillebitte ting, men i virkeligheden er det jo en stor ting, fordi de øver sig i at inkludere i stedet for at ekskludere. Det er de små forskelle, der skaber forandringen,” siger Pernille Matthiesen, der er en af SkoleTjenestens børnefaglige konsulenter.

En fælles opgave

”Når SkoleTjenesten arbejder med trivsel i en klasse, har vi selvfølgelig fokus på børnegruppen, men vi har også fokus på de voksne omkring børnene. At børnene trives i skolen, er de voksnes ansvar, både forældrenes og lærernes,” siger Pernille Matthiesen.

Derfor er det en vigtig opgave for SkoleTjenesten at inddrage både forældrene, lærerne og skolelederen, når en klasse ikke fungerer. Trivselsforløbet indeholder således en times lærerrefleksion efter hvert besøg i klassen samt en forældreaften. Her mødes henholdsvis klasselærerne og forældrene med de børnefaglige konsulenter for at snakke om, hvad deres rolle og ansvar er i forhold til at skabe trivsel i klassen. Udgangspunktet for SkoleTjenesten er altid, at børnene handler ud fra, hvad der giver mening for dem, så hvis problemet er, at børnene udelukker hinanden, har vi fokus på, hvad der skal til for, at børnene i stedet kan begynde at inddrage hinanden. Og børnene er meget bevidste om, hvilke håb de har for klassen. ”Jeg håber, at man kan begynde at respektere hinanden mere,” siger en af pigerne fra klassen. Nogle er enige og andre har andre ønsker for klassen.

Kort om SkoleTjenesten i 2011 »» »» »»

»»

I 2011 blev der afholdt 247 oplæg i hele Danmark. Oplæggene henvender sig fra 4. til 10. klasse i folkeskolen. Trivselsforløbet består af tre besøg i klassen med efterfølgende lærerrefleksion, et forældremøde samt en overlevering af forløbet til skolelederen. Børns Vilkår afholdt 8 trivselsforløb i 2011.

SkoleTjenesten er støttet af

Vores rådgivnings t ilbud At børnene trives i skolen, er de voksnes ansvar, både forældrenes og lærernes.

“

Pernille Matthiesen, SkoleTjenesten

Trivsel skal kickstartes SkoleTjenesten besøgte en klasse i efteråret 2011, hvor mange af børnene var kede af at gå i skole. Under en øvelse skulle de fortælle om en god oplevelse, de havde haft i klassen, men alle fortalte om gode oplevelser udenfor klassen. De børnefaglige konsulenter spurgte dem direkte, om de var gode til at give hinanden gode oplevelser i klassen, og alle var enige om, at det kunne de godt blive bedre til. Alle børnene fik en hemmelig ven, som de skulle give gode oplevelser. Da de børnefaglige konsulenter kom igen ugen efter, havde alle givet deres hemmelige ven en eller flere gode oplevelser. Børnene øvede sig i det små i at inddrage i stedet for at udelukke.

SkoleTjenesten kommer i hele landet

“

Det, at få Børns Vilkår ud, gjorde, at vi fik en saltvandsindsprøjtning og nogle nye vinkler. De har været med til at gøre os opmærksomme på at vende konflikter til noget positivt. Vi har fået øjnene op for, at vi skal se det i den positive ånd. Det kan nogle gange være svært, når man står i det op til halsen i hverdagen. Lærer

➜

BOOK

et oplæg på: børnsvilkår.dk /booking

sor ggrupp e r

Professionel hjælp til børn i sorg

Med familien i fokus

Siden 2007 har Børns Vilkår inddraget hele familien i sorggruppeforløbet. Formålet med barnets deltagelse i familiesorggrupperne er at give barnet mulighed for, både alene og sammen med den efterladte forælder og evt. søskende, at dele de svære følelser og erfaringer med andre børn og derved mindske barnets følelse af at være den eneste i denne situation. Når sorggruppeforløbet er ovre, er det Børns Vilkårs mål, at barnet har fået et bedre grundlag for at håndtere sine nye livsvilkår i mødet med familie og venner.

Deltagelse i familiesorggrupperne har til formål: »»

»»

»» »» »»

At normalisere børnenes reaktioner At hjælpe børnene til nye mestringsstrategier, så de genfinder glæden og troen på livet At give mulighed for netværksdannelse, også efter sorggruppeforløbet er færdigt

Når forældrene inddrages i processen, er det for at give de tilbageblevne forældre viden om, hvordan de kan støtte deres børn i sorgen. I gruppen sættes der fokus på, hvor vigtigt det er at adskille egen sorgproces fra barnets og der arbejdes med at give forældrene tro på, at de kan klare rollen som eneforælder. Endeligt får forældrene mulighed for at danne varige netværk med andre, der har lidt tab.

“

ørns Vilkår har drevet sorggrupper for børn og unge de sidste 11 år. Sorggrupperne kendetegnes blandt andet ved, at alle sorggruppelederne har mange kompetencer inden for deres felt, alle har en børnefaglig uddannelse samt erfaring med arbejdet med børn. Derudover får sorggruppelederne jævnligt faglig sparring med professionelle konsulenter i afholdelsen af sorggrupperne. Hos Børns Vilkår lægges der vægt på, at sorggruppelederne udvikler deres kompetencer indenfor arbejdet med børn og unge i sorggrupper.

Jeg lærte noget mere om mine børns behov og jeg lærte noget mere om, hvad mine børn forventer af fremtiden. Vi fik skabt en fælles fremtid…

Forælder, Børns Vilkårs familiesorggrupper.

At give børnene mulighed for samvær med ligestillede, for at mindske følelsen af ensomhed og anderledeshed i forbindelse med tabet At give børnene mulighed for at sætte ord på svære følelser og tanker

I 2011 havde Børns Vilkår familiesorggrupper i otte byer fordelt over hele landet og hjalp 149 børn.

Læs mere på børnsvilkår.dk /sorggrupper 12

Do ku men tat i o n

Børns Vilkår styrker arbejdet med dokumentation Børns Vilkår har i 2011 udviklet et nyt elektronisk dokumentationssystem til BørneTelefonen. Med det nye system løfter Børns Vilkår kvaliteten af dokumentationen af de mange samtaler på BørneTelefonen. I sidste ende er det med til at give endnu bedre hjælp til børn og unge i Danmark.

a røret hos BørneTelefonen blev løftet første gang i 1987, blev alle samtaler registreret på papir. For fem år siden gik Børns Vilkår over til elektronisk dokumentation. Nu er tiden kommet til en gevaldig ansigtsløftning til systemet.

Bedre for børnene

Statistik og beskrivelser bruger Børns Vilkår både i det børnepolitiske arbejde, i oplæg for fagpersoner, i SkoleTjenesten og i uddannelsen af frivillige rådgivere. Rådgiverne modtager kurser i de emner, der oftest optræder på BørneTelefonen, eksempelvis ensomhed og mobning. Her giver viden fra dokumentationssystemet en unik indsigt i, hvordan børn i Danmark lever med disse problemer inde på livet. På den måde vil det nye skema komme børnene til gode. Det nye dokumentationssystem gik i luften 1. januar 2012.

Udviklingen af det nye dokumentationssystem er finansieret af

Viden om børns liv i Danmark

Det nye registreringssystem giver en større og bedre viden om, hvad der er på spil i børns liv i Danmark. I skolegården og på børneværelset. Både i form af statistiske data om fx antallet af samtaler om mobning eller krænkelser. Og gennem uddybende beskrivelser af de samtaler, som er særligt interessante for Børns Vilkår. For eksempel samtaler om mobning, krænkelser og omsorgssvigt. Her noterer rådgiveren i det nye system, hvad barnets situation er, hvorfor barnet kontakter BørneTelefonen, hvad barn og rådgiver når frem til i samtalen – og gengiver, hvis barnet bruger en særlig markant vending eller et særligt sigende udsagn om sin situation.

Formålet med det nye system er at højne kvaliteten i Børns Vilkårs dokumentationsarbejde. I 2011 havde BørneTelefonen 25.155 samtaler, som alle er dokumenteret.

Skils m i s se

Skilsmisse i børnehøjde

ver dag bliver Børns Vilkår kontaktet af børn og forældre gennem BørneTelefonen og ForældreTelefonen om skilsmisse. I 2011 fik BørneTelefonen 847 henvendelser og ForældreTelefonen 746 henvendelser, hvor omdrejningspunktet for samtalerne var skilsmisse. Alle disse samtaler giver Børns Vilkår en unik viden om, hvad der rører sig hos de forældre og børn, der gennemgår en skilsmisse, og hvor den nuværende forældreansvarslov ikke slår til.

“

Mine forældre er skilt, og jeg skifter bopæl hver uge, fordi jeg ikke kan lide at vælge den ene forælder frem for den anden. Jeg valgte det selv sådan for to år siden, men nu kan jeg ikke holde til det mere. Jeg er altid trist og har også tabt mig meget. Pige, 12 år,BørneTelefonen

Læs Børns Vilkårs anbefalinger til en ny forældreansvarslov

Plads til forbedring Forældreansvarsloven, der regulerer forældremyndighed, bopæl og samvær, skal revideres i 2012. Derfor indsendte Børns Vilkår i april 2011 en række anbefalinger til ændringer af loven, der tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for børnene. Blandt de væsentligste anbefalinger er: »» At forældre ikke skal kunne dømmes til fælles forældremyndighed, da det i de tilfælde, hvor forældrene ikke kan enes, fastholder barnet i et konfliktfelt, der kan have en stor påvirkning på barnets trivsel. »» At børn skal have ret til en bisidder i skilsmissesager og informeres bedre om hele sagsforløbet og deres rettigheder. »» At der skal tilbydes bedre rådgivning til forældre, der gennemgår en skilsmisse, da uenigheder mellem forældrene i mange tilfælde kan afhjælpes med den rette konfliktmægling. »» Børn skal ikke kunne blive hentet af fogeden i skilsmissesager.

Børnepanel sikrer børneperspektiv

Det er vigtigt for Børns Vilkår at inddrage børnenes perspektiv, da arbejdet på skilsmisseområdet tager udgangspunkt i barnets oplevelse af at gennemgå en skilsmisse. Derfor blev der etableret et børnepanel, som bestod af drenge og piger mellem 10-17 år, der alle har gennemgået en skilsmisse. Panelet diskuterede løbende forskellige problemstillinger forbundet med skilsmisse.

Download på børnsvilkår.dk

Vores rådgivnings t ilbud

Få anonym rådgivning på ForældreTelefonen På ForældreTelefonen kan man tale med en neutral fagperson om, hvordan man fx hjælper sit barn gennem en skilsmisse. Man kan henvende sig anonymt til ForældreTelefonen i Børns Vilkår på tlf. 35 55 55 57 på alle hverdage fra kl. 11 – 23.

Top 10 problemstillinger på ForældreTelefonen 2011 Skilsmisse

37%

Forhold til forældre

25%

Konflikter voksne imellem

11%

Voksnes problemer m. myndigheder

Mistrivsel i skole/institution

Forsømmelse og vanrøgt

Fysisk vold

Skole-hjem–samarbejde

Børns problemer m. myndigheder

Seksuelt misbrug og krænkelser

øko n om i

Støt te sikrer arbejdet med udsat te børn i danmark

undamentet i Børns Vilkår bygges via støtte fra privatpersoner, virksomheder, fonde og offentlige midler. Børns Vilkårs vision er, at alle børn og unge i Danmark har mulighed for personlig udvikling, og at de får den støtte og omsorg, de har behov for. Det er en ambitiøs og krævende opgave, som kun kan lykkes via opbakning fra eksterne samarbejdspartnere og donorer. I 2011 var indtægterne på godt 38,6 mio. kroner, mens omkostningerne lå på godt 38,9 mio. kroner, og det samlede resultatet for Børns Vilkår i 2011 blev således et underskud på godt 300.000 kroner.

Fonde og virksomheder, der støttede Børns Vilkårs arbejde med mere end 50.000 kroner i 2011 TrygFonden Bikubenfonden Købmand af Aalborg Vagn Larsen & Hustrus Fond Hempel Fonden Lauritzen Fonden Erik Thunes Legat af 1954 Ole Kirk’s Fond Poul Due Jensens Fond Ragnhild Bruuns Fond Foreningen Roskilde Festival FrederiksbergFonden Frantz Hoffmanns Mindelegat Det Obelske Familiefond A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond til almene formaal Asta og Jul. P. Justesens Fond Fonden af 17.12.1981 Civilingeniør HC Bechgaard & Hustru Ella Mary Bechgaards Fond DSB Gallup tesa A/S Aquador PrinfoTrekroner Deltek Danmark A/S

De mange mål Børns Vilkår nåede i 2011 kan bl.a. tilegnes de mange virksomheder og fonde, der bidrog med finansiel støtte. Derudover rundede Børns Vilkår 10.000 private donorer, der gennem et fast månedligt bidrag er en afgørende støtte til organisationens aktiviteter. Børns Vilkår vil gerne udtrykke den dybeste taknemmelighed for alle de modtagne bidrag, der er med til at sikre, at udsatte og omsorgssvigtede børn og unge i Danmark kan hjælpes gennem Børns Vilkårs aktiviteter. Tak for støtten og det gode samarbejde!

Her kommer indtægterne fra Fonde Virksomhedssponsorater Offentlige tilskud Medlemsbidrag Indsamling Forlag og oplysning Andre indtægter

29% 31 % 19% 14% 5% 1% 1%

Sådan bruger vi pengene Rådgivning Bisidderordning SkoleTjenesten Sorggrupper Oplysning Virksomhedssponsorater Medlemmer/bidragsydere Administration Fundraising Børnepolitik

25% 11% 8% 7% 5% 18% 12% 8% 4% 2%