Børns Vilkårs årsrapport 2013
Børns Vilkår
årsrapport 2013
Leder
Omdrejningspunkt for en barndom i bevægelse
B
ørnene ejer sig selv og skal vurderes som selvstændige individer med ret til kærlighed, tryghed og anerkendelse.” Vi er helt enige med Peter Sabroe, en af Danmarks første børnerettighedsforkæmpere. Han fik i starten af 1900-tallet udsatte børns trange kår på den politiske dagsorden. Børns Vilkår har siden 1977 løftet arven efter Sabroe: Vi arbejder hver dag for at fremme alle børn og unges ret til omsorg, trivsel og personlig udvikling. Det gør vi ved at tale med børnene på BørneTelefonen, at yde professionel bisidning, at støtte op i forbindelse med erstatningssager og at formidle viden og trivselsoplæg i SkoleTjenesten. De erfaringer, vi får, bruger vi til at sætte børnepolitik på dagsordenen på Christiansborg, i kommunerne og i medierne. I 2014 forventer vi at arbejde videre med de 2020-mål, som regeringen søsatte i 2013. Der er behov for at inddrage en bred kreds af aktører på området, så vi sammen kan drøfte delmål og konkrete initiativer. Et af målene er at øge andelen af udsatte børn og unge, der får en ungdomsuddannelse fra 36 til 50 procent. Dette ser vi kun som en milepæl på vejen mod at bryde den negative sociale arv. En indsats mod mobning burde indgå i regeringens katalog over sociale mål. Det vil understøtte ønsket om, at flere udsatte børn og unge får en uddannelse. Mobning rammer barnets læring og påvirker mobbeofret negativt helt op i voksenlivet. Desværre er mobning hverdag i alt for mange liv, og det er på tide, at vi som samfund siger nej til mobning. Børns Vilkår vil derfor have fokus på den kommende reform af folkeskolen, hvor et af målene er at øge og måle elevernes trivsel hvert år. Børneliv anno 2014 er dramatisk anderledes end for blot 10 år siden og igen helt anderledes
Børns Vilkår
Trekronergade 126 F, 2. sal 2500 Valby Telefon 35 55 55 59 bv@bornsvilkar.dk www.børnsvilkår.dk
2
Redaktion
Marianne With Bindslev
Layout
Kasper Langaa
Tryk
PrinfoTrekroner
”Børneliv anno 2014 er dramatisk anderledes end for blot 10 år siden og igen helt anderledes om 10 år. Det stiller konstant nye krav til at kunne støtte børnene og udvikle børnepolitikken.” om 10 år. Det stiller konstant nye krav til at kunne støtte børnene og udvikle børnepolitikken. Børns Vilkår ønsker at være et omdrejningspunkt i denne udvikling og støtte børn og unge i at mestre det moderne børneliv. Vores indsigt i børns dagligdag vil vi bruge til at spille en afgørende børnepolitisk rolle. Alle børn i Danmark skal have verdens bedste barndom. Tusind tak til vores medlemmer, fonde, frivillige, og vores mange andre samarbejdspartnere – uden jer kunne vi ikke skabe så mange resultater til glæde og gavn for børn og unge i Danmark.
Rasmus Kjeldahl Direktør i Børns Vilkår Peter Albæk Formand for Børns Vilkår
Hovedbestyrelse 2013 Peter Albæk (formand) Morten Permin (næstformand) Klaus Majgaard Benedicte Strøm Bo Ertmann Leo H. Knudsen Anne-Dorthe Hestbæk
Stine Jørgensen Marianne Rønnebæk Nana Therkildsen Jonas Bo Hansen
Suppleanter Hanne Warming Ida Koch
“
Kort og godt
2013
Ny direktør i Børns Vilkår Den 15. august tiltrådte Børns Vilkårs nye direktør, Rasmus Kjeldahl, der gennem de seneste 12 år har bestridt posten som direktør for en af Danmarks mest indflydelsesrige interesseorganisationer, Forbrugerrådet. Nu ser Rasmus Kjeldahl frem til central medspiller på det sociale- og børnepolitiske område. Han overtog roret efter Dorthe Lysgaard, der sagde farvel efter syv år på posten.
”Jeg håber at kunne styrke Børns Vilkår som en organisation, der hjælper stadigt flere og byder ind på den børnepolitiske dagsorden med stor faglig viden.“
Populær børnerådgiveruddannelse Børns Vilkårs børnerådgiveruddannelse giver et fagligt løft i forhold til at tale med børn og unge i svære livssituationer, viser en evaluering blandt 38 studerende. Alle adspurgte fortæller, at deres arbejde i ’høj grad’ eller ’nogen grad’ bærer præg af det, de har lært på uddannelsen. Uddannelsen er tilrettelagt i samarbejde mellem TrygFonden, Børns Vilkår og Professionshøjskolen Metropol. Formålet er at ruste den studerende til at rådgive udsatte børn og unge.
Rasmus Kjeldahl Direktør i Børns Vilkår
Ti år på BørneTelefonen På BørneTelefonen kunne vi onsdag den 13. oktober fejre en særlig trofast frivillig rådgiver. Den dag var det ti år siden, Merethe Jørgensen havde sin første vagt på BørneTelefonen. Siden da er Merethe troppet op hver onsdag for at besvare opkald. Hendes fantastiske indsats blev selvfølgelig fejret med flag, blomster og skulderklap. Faktisk flere tusinde skulderklap: På Børns Vilkårs Facebook-side blev Merethes jubilæum ’liket’ af næsten 4.000 personer.
Professionel bisidning sikrer, at udsatte børn bliver hørt Professionel bisidning giver barnet hovedrollen i sin egen sag og forhindrer ham eller hende i at være en brik i et spil, der alene spilles af voksne. Det viser en evaluering af Børns Vilkårs bisidderordning foretaget af Oxford Research. ”Når barnet kommer mere til orde, hjælper det ikke alene barnet. Det gavner også sagsforløbet, fordi en bisidder bygger bro mellem myndighedernes forståelse af barnet og barnets forståelse af sagsbehandlerens perspektiv og de afgørelser, der bliver truffet,” fastslår lederen af Børns Vilkårs bisiddere, Helle Tilburg Jonsen, på baggrund af evalueringen. Siden 2008 har Børns Vilkår bisiddet 1.037 børn og unge med støtte fra satspuljemidlerne, og fra 2015 bliver bisidning en fast post på finansloven. Ordningen er altså gjort permanent.
6,2 mio. kr. fra Velgørenhedsknappen i 2013 I 2013 indsamlede danskerne 6,2 mio. kroner via Velgørenhedsknappen, der er monteret på flaskeautomaterne i alle Coops 1200 butikker og varehuse. Pengene fordeles ligeligt mellem CARE Danmark og Børns Vilkår. Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, er taknemmelig for donationen. „Hver en krone gør en stor forskel i et lille liv,“ siger han.
3
Børns Vilkår
årsrapport 2013
Danmark set fra børneperspektiv:
Plads til forbedring
Der er et stykke vej endnu før Danmark er verdens bedste land at være barn i. Børn er dårligt beskyttet på rettighedsområdet og mobning og vold er stadig udbredt. Det siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
“
Af Marianne With Bindslev
J
eg synes, at de fleste danske børn på en lang række områder har det godt. Først og fremmest er deres basale behov for mad, tag over hovedet og undervisningen sikret,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl. ”Men der er stadig en betydelig gruppe, som har det svært, og her kan vi som samfund gøre det bedre,” konstaterer han. Rasmus Kjeldahl peger på især tre områder, hvor børns rettigheder krænkes i Danmark: ”Kommunerne overholder ikke reglerne for, hvordan man hører børn i sager, der angår dem selv. Vold og omsorgssvigt mod børn er desværre stadig et betydeligt problem i Danmark, og i skoler og institutioner har børn kun begrænset beskyttelse mod mobning.”
Hvert 5. barn bliver slået 2.195 rådgivninger på BørneTelefonen i 2013 handlede om vanrøgt, fysisk og psykisk vold og seksuelle krænkelser. Det svarer til godt 8 procent af alle rådgivninger på BørneTelefonen. Samtidig ved vi fra SFI-undersøgelsen, ’Vold mod børn og unge’ fra 2011, at hvert femte barn og ung har været udsat for vold fra deres forældre inden for de seneste 12 måneder. ”Selvom vi afskaffede revselsesretten i 1997, 4
viser de nedslående fakta, at vi som samfund endnu ikke har formået at begrænse krænkelser mod børn som bl.a. vold. Blandt andet bør frontpersonalet være bedre rustet til at spotte omsorgssvigt og handle på en mistanke,” siger Rasmus Kjeldahl.
Dårligt beskyttet mod mobning Børn har ret til en skolegang uden mobning, men alene i 2013 handlede 3.551 henvendelser – eller 13 procent af alle rådgivninger – om mobning og drillerier. Mobning er ikke for sarte sjæle: På den korte bane kan mobning være tæt forbundet med ensomhed, selvskade og endda selvmordstanker. På den lange bane går mobning ud over barnets læring og mentale sundhed resten af livet. Børn har ret til en skolegang uden mobning, men de er dårligt hjulpet i lovgivningen. ”Svenske børn kan med loven i hånden sige: Jeg har ret til ikke at blive mobbet. Det kan danske børn ikke,” siger Rasmus Kjeldahl, der fortæller, at Børns Vilkår vil have fokus på om den kommende reform af folkeskolen reelt styrker børns trivsel, sådan som det er hensigten.
Fra brik til medspiller Børn har ret til at blive lyttet til og hørt i sager,
BørneTelefonen
Danmark set fra børneperspektiv
2013 I TAL
Rekordmange fik hjælp i 2013 45.000
Samtaler i alt
40.000
BørneTelefonen
35.000
BørneChatten
30.000
SMS
25.000
ForældreTelefonen
20.000
BørneBrevkassen
35.287
15 . 0 0 0
15 . 14 6
10 . 0 0 0
10 . 2 70
5.000
5.375 2 .74 8 1 .74 8
0 2009
2010
2011
2012
børns rettigheder være at skrive ’Børn og unges grundlov’, FN’s Børnekonvention, ind i dansk lovgivning. Konventionen sikrer blandt andet børns ret til bl.a. beskyttelse, medbestemmelse og udvikling, men i Danmark er Børnekonventionen blot en rettesnor. ”Ved at skrive Børnekonventionen ind i dansk lov vil vi sende et vigtigt signal om, at børn er selvstændige rettighedshavere på linje med voksne med samme ret til beskyttelse. Selvom børnene har det godt i Danmark, er der bestemt plads til forbedring,” fastslår Rasmus Kjeldahl.
2013
Omfatter henvendelser med rådgivning, informationssøgning, feedback og ’hyggesnak’
Det talte vi med børn om i 2013 Kærlighed/forelskelse
13 %
Venskaber/uvenskaber
9%
Drillerier
7%
Mobning
6%
Forældre-barn-relation
6%
Trist/ked af det
5%
Seksuel praksis
4%
Seksuel krænkelse
4%
Fysisk vold
4%
Selvskadende adfærd
3%
”Vold og omsorgssvigt mod børn er stadig et betydeligt problem i Danmark, og i skoler og institutioner har børn kun begrænset beskyttelse mod mobning.” Rasmus Kjeldahl Direktør i Børns Vilkår
Bygger på 26.813 rådgivninger af børn på BørneTelefonen, BørneChatten, SMS og i BørneBrevkassen.
BørneTelefonen er støttet af
der angår dem selv. Det betyder eksempelvis, at børn, der omsorgssvigtes og har krav på hjælp fra kommunen, skal inddrages i deres egen sag – blandt andet ved en såkaldt børnesamtale. Imidlertid viser den seneste Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse fra 2011, at der i sager om anbringelser, kun er gennemført de lovpligtige børnesamtaler i 63 procent af sagerne. Undersøgelsen viser også, at barnets holdning kun er inddraget i 68 procent af de sager, hvor samtalen blev gennemført. ”I Børns Vilkårs bisidderordning får vi dagligt henvendelser fra børn og unge, der føler sig kørt over af kommunen. De føler, at de bliver reduceret til en brik i deres egen sag, fordi kommunen ikke begrunder afgørelser overfor barnet. Der er god grund til at gøre det meget bedre her; undersøgelser viser, at inddragelse øger chancerne for, at en anbringelse ikke slår fejl” fastslår Rasmus Kjeldahl.
Børn som rettighedshavere
FAKTA
Børns Vilkår og rettigheder Med udgangspunkt i FN’s Børnekonvention arbejder Børns Vilkår hver dag for at sikre og forbedre børns ret til bl.a. beskyttelse, medbestemmelse og udvikling. Børns Vilkår lytter og taler med børnene på BørneTelefonen og organisationen støtter børn gennem bisidning. Den viden, Børns Vilkår får om børn gennem arbejdet med dem, bruges til at arbejde for dem ved at sætte børnepolitik på dagsordenen gennem høringssvar, ved deltagelse i konferencer, møder med politikere samt gennem udtalelser og debatindlæg i medierne.
Ifølge direktøren vil en afgørende styrkelse af 5
Børns Vilkår
årsrapport 2013
Én samtale gør en stor forskel Hver dag fra klokken 11 - 23 sidder fagligt veludrustede frivillige klar ved BørneTelefonen for at svare børn på spørgsmål om alt det, de tumler med. Vi tog med en dag på BørneTelefonen for at lægge øre til børnenes virkelighed. Af Jannie Schjødt Kold FAKTA
BørneTelefonen havde sidste år
3 5.287 samtaler
6
Foto: Jakob Carlsen
om alt fra forelskelse til vold og overgreb – det er det højeste antal nogensinde.
TEMA
H
vad vil du gerne tale med BørneTelefonen om?” Flere steder i lokalet lyder det trygge, genkendelige spørgsmål. Intet emne er for stort, intet problem for småt. Det opdager man hurtigt, når man træder ind i det store rum hos Børns Vilkår i Valby, hvor fjorten frivillige i dag er i røret, på chatten og på sms. Alle har de en børnefaglig uddannelse, og alle har gennemgået et kvalificeringsforløb, fortæller 28-årige Mette Prangsgaard Andersen, der er frivillig på BørneTelefonen. ”Jeg lægger meget af mig selv og min personlighed i samtalerne, men gennem kurserne får vi også en fælles faglighed på BørneTelefonen.” På bordet foran telefonen ligger ’femfasemodellen’, som er en af flere teknikker, Mette Pranggaard Andersen har lært på Børns Vilkårs løbende kurser. ”Den har jeg altid liggende foran mig,” fortæller hun, ”så kan jeg lynhurtigt få en idé til, hvad der er et godt spørgsmål netop nu.” Modellen beskriver dialogen som et forløb og anviser gode åbne spørgsmål, som kan hjælpe samtalen på vej – både i lette og svære samtaler.
Fra overgreb til telefonfis Dagens første opkald bliver afbrudt med det samme. Så går andet opkald igennem. Klokken er 12.36, og stemmen i den anden ende er så spag, at Mette må presse røret mod det ene øre og holde for det andet. ”Skal jeg spørge dig om nogle ting, eller vil du selv fortælle,” spørger hun indledningsvist. ”Hvordan kan det være, du ikke er i skole i dag? Hvor er han henne nu? Jeg synes, jeg kan høre på din vejrtrækning, at du bange?”
Mette spørger nænsomt ind til, hvor længe den incest, pigen fortæller om, har stået på og roser hende hele tiden for, at hun fortæller det. ”Jeg er rigtig glad for, at du ringer herind og siger det. Er der nogen andre, der ved, hvad der foregår? Pigen fortæller, at hendes forældre er skilt, at hendes far har forgrebet sig på hende over et par år og har truet hende til ikke at sige det til
“Jeg lægger meget af mig selv og min personlighed i samtalerne, men gennem kurserne får vi også en fælles faglighed.” Mette Prangsgaard Andersen, Frivillig rådgiver på BørneTelefonen
nogen. Kort efter afbryder hun. Knapt har Mette lagt røret, før koordinatoren kommer over og lægger en hånd på hendes skulder. ”Jeg kunne høre, den var lidt tung,” siger hun og ser på Mette. ”Der var tale om incest... de samtaler vænner man sig aldrig til,” siger hun efter lidt tid, ”og jeg kunne høre, at hun var bange. Men det er godt, at hun har fået fortalt sin historie, og så må vi håbe, at hun ringer igen.” Klokken 13.10 ringer en gruppe børn og lægger hurtigt
Én samtale kan gør en stor forskel
på. Det er ved at være SFO-tid, og antallet af opkald med genkendelig fritidsklubsstøj stiger. Fem minutter senere spørger en teenager ind til, hvad der kan ske ved at dyrke analsex. Bagefter taler hun med en dreng, der er ked af den klub, han er kommet i og med en pige, der ikke tør fortælle sin mor, at hun har fået menstruation.
En stor tillid Vagten på telefonen er forbi, og Mette forlader sin plads. Hun går altid glad hjem fra en vagt på BørneTelefonen, i dag er ingen undtagelse. ”Det kan lyde underligt, da det også er voldsomme sager, men det, der sidder tilbage, er fornemmelsen af, at de børn, jeg har talt med, har fået ro og fået anvist handlemuligheder,” siger Met te P ra ngsgaa rd Andersen. ”Men først og fremmest er det, at barnet tænker: ’Jeg kan ringe til BørneTelefonen’ selv i en meget vanskelig situation, og det gør mig glad. Det er en stor tillid, som jeg er glad for at leve op til”
FAKTA
Kvalificeret rådgivning
360
frivillige rådgivere er tilknyttet BørneTelefonen. De har alle en børnefaglig uddannelse som fx pædagog, lærer eller psykolog og gennemgår desuden et oplæringsforløb samt obligatoriske kurser om bl.a. underretningspligt og børns rettigheder. 7
Børns Vilkår
årsrapport 2013
Tvivlen skal komme barnet til gode Et stærkt fagligt miljø og børneperspektiv er nogle af de vigtigste forudsætninger for, at omsorgssvigtede børn får bedre hjælp end i dag, mener afdelingschef i Børns Vilkår, Helle Tilburg Johnsen. Af Marianne With Bindslev
D 8
FAKTA
1.037 børn og unge har modtaget bisidning fra Børns Vilkår siden 2008.
Foto: Lars Kristiansen
et var rystende læsning, da Nadja (navnet er opdigtet) fra Tønder i Politiken i januar 2014 fortalte sin version af den såkaldte ’Tøndersag’, der omhandler omfattende misbrug af to søstre, som faderen blandt andet lejede ud til sex med fremmede. Læserne på første parket blev vidner til, hvordan pigen selv oplevede de mange overgreb og svigt. Historien var også rystende, fordi pigens hjemkommuner på trods af blinkende advarselslamper og adskillige underretninger ikke gav hende den nødvendige hjælp. Tønder-sagen blev afsløret for 10 år siden, men spørgsmålet er: Kunne et lignende offentligt svigt ske igen? ”Især med Overgrebspakken er
TEMA indsatsen over for omsorgssvigtede børn styrket, og loven på området er et godt afsæt for det faglige arbejde,” siger afdelingschef i Børns Vilkår, Helle Tilburg Johnsen, der tilføjer: ”Men kommunerne kan blive meget bedre til at forvalte den. I Børns Vilkår har vi været bisiddere i mere end 1000 børnesager, og det sker jævnligt, at vi spørger: Hvorfor er der ikke nogen, der har reageret på de klare signaler?”
Masser af gråzoner Helle Tilburg Johnsen peger på to ting, der er afgørende for, at vi som samfund bliver bedre til at hjælpe omsorgssvigtede børn: Et stærkt fagligt miljø og børneperspektiv i sagsbehandlingen. ”Sagsbehandlerne skal for det første se verden gennem barnets øjne. Tvivl skal følges op og altid komme barnet til gode, også hvis døren er lukket, når kommunen besøger et hjem. Så findes der altid – i overført betydning – et åbent vindue et andet sted. Siger barnet ingenting, skal vi bruge det faglige blik og observere og supplere det med observationer og informationer fra fagpersonalet i skolen, institutionen og familien. Det fordrer et blik for helheden og et børnesyn med barnet i centrum for indsatsen, og hvor barnet inddrages reelt,” siger Helle Tilburg Johnsen, der bemærker, at børnesager ofte er
”I Børns Vilkår har vi været bisiddere i mere end 1000 børnesager, og det sker jævnligt, at vi spørger: Hvorfor er der ikke nogen, der har reageret på de klare signaler?” Helle Tilburg Johnsen Afdelingschef i Børns Vilkår
meget komplicerede og derfor fordrer en god sagsbehandling i et stærkt fagligt miljø. ”Arbejdet med udsatte børn foregår i gråzoner, der kan gøre det svært at navigere. Derfor er det påkrævet, at den lokale ledelse skaber grundlag for et godt fagligt miljø og niveau. Der skal være plads til, at medarbejderne kan dele deres bekymringer og iagttagelser i et løbende samarbejde med kollegaer og ledelse. Men der skal også handles – indsatsen skal medføre reel forandring for barnet,” fastslår hun.
Bisidder
Helle Tilburg Johnsen bakkes op af socialrådgiver, sociolog og lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, Karin Kildedal. ”Vi kan styrke sagsbehandlingen i børnesager ved at arbejde mere systematisk og ved i højere grad at arbejde vidensbaseret. Det kræver faglig ledelse og efteruddannelse, men her er det store problem, at det stadigvæk er op til den enkelte kommune at investere i efteruddannelse. Det betyder bl.a., at man som udsat barn kan få meget forskellig behandling alt efter, hvilken kommune, man bor i,” siger Karin Kildedal.
Stram økonomi ”Hvis vi for alvor vil gøre en forskel for udsatte børn, så kræver det handlekraftige og visionære politikere, der skaber de rigtige rammer om arbejdet. Kommunerne er i de senere år blevet underlagt stramme økonomiske krav, der desværre har gjort overholdelse af budgettet til prioritet nummer ét, mens den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt kun er blevet næstvigtigst. Det bekymrer os – børnene er vores vigtigste ressource, og hjælpen til dem bør komme før alle mulige andre hensyn,” fastslår Helle Tilburg Johnsen.
FAKTA
Børn kan få genoprejsning I 2014 kommer de første sager for retten.
B
ørn, der har lidt under års svigt hjemme eller på anbringelsessted, og siden fra myndighedernes side, kan nu få menneskelig
juridisk og økonomisk oprejsning med hjælp fra Børns Vilkår. Hjælpen til børnene kommer efter politisk ønske, da der med sidste års satspulje blev givet otte millioner kroner over fire år til Børns Vilkår.
Nu er arbejdet med projektet kommet så langt, at Børns Vilkår har flere mulige sager i støbeskeen. Børns Vilkårs professionelle bisiddere skal som led i projektet hjælpe og støtte børnene igennem forløbet. 9
Børns Vilkår
årsrapport 2013
J.nr. : 3078- 23 Dok.n r.: 00096 0304 2014
8D87 ===~ ~~~~ ~~~~ ~=== ===+ NNNN NDDD 8D8D DONN N8$Z NNNZ 8O7D ==== ===~ ~~~~ ~~~~ ~~~+ ID+O 8NNN $88D Z7I= =~~~ ~~~~ ~=== ==== II$8 8DN7 DD$? OODO D8OO DN88 NNDN ==== ===~ ~~~~ ~~~~ ~~?$ +=7Z OD88 D8OD OD87 I=~~ ~:~~ ~~== ==== OZ8D $DDI N8O8 NNNN ODDD MDMD NNDD ==== =~~~ ~~~~ ~~~~ ~~+O ?==7 DZDM Z8NN 8N8Z 8=+~ ~~~~ ~~~~ ==== ONDD O?D8 D8ND NNND NDD8 DOOO DNMD ==== ~~~~ ~~~: ~~=? $MD$ DO8O =NND DDND DNNN +O=~ ~~~~ ~~~~ ==== $NNO NNDZ DNNN OOZ8 DDDD D888 8?$D ===~ ~~~~ ~~~~ ~~D$ MNOM DM88 NMMM DNDD $NOO M?+= ~~~~ ~~~~ ~~== DZ8D 88OO D88N DD8O 8NNM NNO8 DD$D ==~~ ~~~~ ~~~= +MID NONN 8DNM MNNN NNDN NONZ ?N$~ ~~~~ ~~~~ ~~== ZODD ?7$Z 7777 NDZZ DNDO O$ZD DNOD =~~~ ~~~~ ~~~I NM$7 +DNN NMMN N$NN ODD$ =NZ8 ODN~ ~~~~ ~~~~ ~~~= DO8N +II7 ?=== INDN 8OD8 D88O $I$$ =~~~ ~~~~ ~~+I 8Z7: I7NN NNDD NND$ 8O88 7~O7 ?DNI =~~~ ~~~~ ~~~~ DO8O DDN$ Z$ON DOO8 $+~= ::~~ ~=+O ~~~~ ~~~~ ~~=I $7=+ NON8 NNMM MNOD 8D$D 8=~+ $ZOZ ==~~ ~~~~ ~~~~ NO8O ~=+7 ::~~ :::: =~:: ???+ M8I? ~~~~ ~~~~ ~~ID IZDD NMNN MMNN NNDM 8NNM DZZ? OO+Z 8$O~ ~~~~ ~~~~ ==7Z ~=== :~~~ ~~~~ ~~~~ ?+++ ==== ~~~~ ~~~~ ~+Z$ ONNN MZN8 DNZD DNND ZN8M 8O8Z 8OI= ~7Z~ ~~~~ ~~~~ ===I ==~= ~~~~ ++== ==== =~~= ~~~~ ~~~~ ~~~+ =OOI N8NM NNMN NMMD M8++ 7DND 8DDO 8Z8D 8DD~ ~~~~ ~~~~ =~~+ ==== ==~= =~== ===~ ~~~~ =~== ~~~~ =IZD 8DNZ Z8?8 NM8O NNMM 8+++ 78DD O8DD D88N N?=~ ~~~~ ~~~~ ==~~ ~~~= ~:~: ==== ==~= ~~~= ==== ~~~: ~$=~ =$D7 ZZDN MNMN MMMD $I+= +ODN 8MNI IOZ7 8,~~ ~~~~ ~~~~ =~,: ~~== ==~~ ==== ==== ~=== ==== ~~~= ?I~~ I~=+ IZD7 NNNM MMM8 ?:?? =7NM DMN8 $??7 $+I= ~~~~ ~~~~ I+,, ?7IZ ++++ OOOZ $$I+ ==== ===+ ~~~~ IN+~ ?=?$ O+I$ ONDN NNNO ?77O ,=NM MMDZ ND87 O8Z? =~~~ ~~~~ ++=: ++7O 888O I?++ +??7 O888 O$?? ~~~~ ~=?$ D7$N NNND NNDD D8ZI Z7I? ,:D8 OMN8 Z=== =8M+ =~~~ ~~~~ =II: +==~ OOZI ++IZ Z?+= 7ZO8 =$ZZ ~~~~ =~:? O=$N Z?DN 8DDD II?I +?+= ,,$Z ZN8O :==8 DDO~ ~~~~ ~~~~ 7D== N7D? 7D8+ ~=I7 O?=~ I88I ,ONZ ~~~+ ~~~~ +:D+ +$I7 788Z Z77+ ~DNO ,,=$ 8D$= ?~ON D~~~ ~~~~ ~~~~ ~7?~ 78O~ Z?~: II?I ::~I O=:, :~I7 ~~~~ 7~~~ =~N$ ?7$I O8OZ I?I~ ?II7 :,?I O$I~ =+8~ ~~=~ ~~~~ ~~~~ =,,: ?OZ+ +7?I =~+~ +:~? ~=I? ==++ ~~~~ ~+II $IID I+O8 +ZD? ?=~: =:~? ,,$$ O?~? ++$: +==~ ~~~~ ~~~~ ~,:= $$Z? :==I ~::? ===~ ~?+I I?7~ ~~~~ ~==~ ~~+? NO7O OZD7 II~: ~=?I .:7? =+=? $=~? 77~~ ~~~~ ~~~~ :=~, ::+: ::~+ ,:=? =~:: ~?+= ~~+7 ~~~~ ~~~~ ~~== +=~7 I8$7 ?I?. .~~: :=I= ?=ZI ~~~? +DD~ ~~~~ ~~~~ ==~~ +=~= ++~: =~~= +==7 7++: ==++ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~==~ =?Z$ $+O~ +==? :Z7+ +=I? ~~$$ =~~~ ~~~~ ~~~~ +++= +==: ++IO ~::~ =:=I ?=:= ===+ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~+ =?7I ZI?~ =+?? ,+=~ ~~~~ ++I~ =~~~ ~~~~ ~~~~ ?I~~ =+=? ?=:= :::? :?~~ +?=+ +++= ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~== ==+: +??? =7=~ ~~~~ ~++~ =~~~ ~~~~ ~~~~ ?I=: ==+? ++== ~==? ===: ?++= =+7+ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~=~ =?II :=~~ ~~~~ ~=~+ =~~~ ~~~~ ~~~~ ?+~. ==+? +=+= I?++ =+8D MZZI IZMD ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ :=II ~~~~ ~~~~ ~~+= ??+~ ~~~~ ~~~~ ==:. =?+? +?Z8 8DDN DOZ$ ~~=+ ++++ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ,~=+ ~::~ ~~~~ ~~== +=== :~~~ ~~~~ =~,, +??+ ==== 7++= ZOO8 ++?$ 7I?? ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ::=+ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ +~~~ ~=== =:,~ ?I?? +?++ =~=+ ===+ 777I 7I?+ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ::=+ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~= ~~~~ ==== ~:,: I?I? +?7I 7$$Z 8ODD 8887 OOO$ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ::=+ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ==~~ ~~~= ==== ~:~~ 7$OO OOOI +?$D OZ$$ 8NNN ZI?= ==~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~:= =:~= ~~:~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~= ==== $8Z$ 7O8Z O$7$ II7Z 7$?I ZOI= ~~~~ ===~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~=~= ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~= ==== ,~~~ ZZI+ Z77$ $$O8 DOOZ IZ$Z ZZ8D ===~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~: ~=~~ ~~~= ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ==== ==== ,~~~ $7?~ $$$7 +7Z$ $$7Z O88D D8O$ ==== =~~~ ~~~~ ~~~~ ~:~~ ==?+ =++= ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~= ==== ==== ,~~~ =?$$ $77? +++? ?++? III$ Z++~ ==== ==~~ ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~~= ~~== ~~~~ ~~~~ ~~~~ ~~== ==== ==== =?I7 IZOO $$$$ 7I$$ $$7= +II~ ,~:~ ==== ==== ~~~~ ~~:~ ~~~= ~=== +ON$ :~~~ ~~~~ ~~~~ ==== ==== ==== ,++: $7?~ ZZI? OOOZ OOOO =?II ?ZOO ==== ==== =~~~ ~~~~ ~~~~ ~=IO 8NM? =,~~ ~~~~ ~=== ==== ==== ===+ :.Z+ ZI+~ OZ$O =?$7 I$O8 8DDD D888 +=== ==== ===: ~~~~ ~:~7 $ZZ8 MM$: ?=~, =~~~ ~=== =~== ==== ==++ :,+D +?$Z $$ZO 8888 888O OOZ$ 7?+~ ++== ==== ==== =~:: =??7 $ODM D8:~ D7+~ ,:== ==~~ ~=== ==== ++++ ??$Z ZZZO 8888 8OOO OZ$$ I?+= ~:?? +++= ==== ~~~: :~=+ ???$ OMN8 OO== ID7? =,,, ,~=~ ~:== ~+++ ++++ ~?+? I??= $777 OOZZ OO8O II7Z OOOO ++=~ ::,, ~=++ ++++ ?7ZM DOOZ ZOO$ +?D7 ?=,, ~=++ ++,, :::: ~=+? ??++ ???+ 7III OZ7Z OOOO OOOO OZ$$ ===~ ~::= ???+ +?++ ?DNZ $$ZZ ZZOZ ++$N I?=, ~?++ ?I?, :~~: ~~~~ ?+++ ZZOZ ZOOO OOOZ $$7I ???? I??+ =++: ~:~? ?+?? ???? DO7I 7777 $$$Z
„Min bisidder kan tale
paragrafsprog“ 10 10
TEMA
Bisidder
Først da 17-årige Vibeke fik en bisidder, fik hun hjælp til at flytte væk fra hjemmet, hvor morens kæreste forgreb sig på hende. Af Jannie Schjødt Kold
D
a Vibeke var 17 år, henvendte hun sig til kommunen. Hun ønskede hjælp til at få stoppet sin mors kærestes seksuelle krænkelser.” Men min mor mente, at han bare ville være sød ved mig, når han lagde sig ind til mig om morgenen, og at jeg skulle tilgive ham.”
en reaktion.” Selvom forløbet var positivt, husker Vibeke hele processen som voldsom. ”Jeg ville helst, at min mor skulle droppe sin nye mand og tage sit barn til sig igen.” Det gjorde moren ikke. I stedet giftede hun sig med ham to måneder efter, Vibeke havde talt ud om de seksuelle overgreb.
Det bakkede kommunens sagsbehandler moren op i. ”Sagsbehandleren foreslog nogle husregler. At jeg ikke måtte gå rundt i huset i undertøj eller nattøj for eksempel,” fortæller Vibeke, der oplevede, at kommunens manglende støtte handlede om at spare penge. Samtidig var det svært for hende at holde fast i sin egen oplevelse. ”Min mor gjorde alt for at bryde mig ned, sagde jeg var psykisk ustabil, og til sidst havde jeg svært ved at vide, hvad der var rigtig og forkert.”
Derfor var hendes eneste løsning at flytte. ”Det fortalte Christina mig stille og roligt, og jeg kunne også godt se det,” siger Vibeke, der med Christinas mellemkomst fik sin egen ungdomsbolig med huslejen betalt af kommunen: ”Jeg gik fra at være en besværlig teenagetøs til at være én, man tog seriøst.”
“Jeg gik fra at være en besværlig teenagetøs til at være én man tog seriøst.” Vibeke på 17 år fik hjælp af en bisidder fra Børns Vilkår
Paragraf-sproget Det var en ældre veninde i Købehavn, der fik Vibeke til at kontakte først BørneTelefonen og siden bisidderkorpset i Børns Vilkår. ”Jeg boede da på det hotel, hvor jeg arbejdede. Jeg ville ikke hjem igen, så længe han var der,” siger Vibeke, der fik kontakt med Christina fra bisidderkorpset. Bisidderen tog med til møder med kommunens sagsbehandler, og forandringen var mærkbar. ”Hun kunne tale det der paragraf-snak, og det var hende, sagsbehandleren talte til.” Efter møderne talte Christiana tingene igennem med Vibeke. ”Det var vigtigt for Christina, at jeg havde forstået, hvad der var sket, og hvad der var blevet sagt,” sig Vibeke og tilføjer: ”Hun gav mig luft til at tænke og lov til at have
Havde hun ikke haft en bisidder med til møderne, mener Vibeke, at hun ville være flyttet hjem igen. ”Jeg var bange for at tage en beslutning om at flytte, og uden hjælp fra kommunen var det alt for meget at stå med selv,” siger Vibeke, der i dag er tyve år, er flyttet til en større by og håber på at komme i gang med en medieuddannelse efter sommerferien Hendes to mindre søstre bor derhjemme, men som Vibeke siger: ”Når min søster beslutter sig for at flytte, så er det første, jeg gør, at hjælpe hende med at få en bisidder.” Pigen i historien har ønsket at være anonym. Børns Vilkår er bekendt med hendes identitet.
FAKTA
Bisidning i Børns Vilkår Som barn kan det være svært at gennemskue det indviklede system og forstå det gængse sprog i sagsbehandlingen. Det kan bisidderne i Børns Vilkår hjælpe med. Bisidderne har fokus på barnets rettigheder, de er barnets talerør og sikrer, at sagsbehandlerens beslutninger træffes på et grundlag, der inkluderer barnets perspektiv. Børns Vilkår har i dag 22 bisiddere, som i 2013 har bisiddet i 81 kommuner. Siden projektets start i 2008 til og med 2013 har 1.037 børn fået hjælp af en bisidder. 11
årsrapport 2013
Holdånd t vi går efter er noge
Børns Vilkårs SkoleTjeneste sætter Berlingo’en i gear og gør begreber som respekt og rummelighed konkrete på Janderup Skole i Varde. Af Jannie Schjødt Kold
K
lokken er halv ti, da SkoleTjenestens hvide Berlingo med Børns Vilkårs logo på siden samler mig op i Varde. ”Godmorgen,” siger Børns Vilkårs børnefaglige konsulenter, Céline og Sarah, i munden på hinanden, da de springer ud fra hver sin side. Jeg tager plads, og kursen er sat mod Janderup, en lille by uden for Varde. Her i minikontoret har de to kollegaer tilbagelagt mange kilometer på deres ture
12
rundt i landet. Denne gang går turen til Janderup Skole, der har bestilt et såkaldt trivselsforløb – et forløb, hvor Børns Vilkår arbejder med en klasse, deres forældrene og lærere hen over fire uger. Målet er at skabe sammenhold og trivsel gennem øvelser, der lægger op til refleksion. ”Vi fokuserer på små ting, finder styrkerne og forsøger at bygge ovenpå dem,” siger Céline og svinger Berlingo’en ind foran skolen. ”Jeg er spændt på, hvordan børnene har løst lektien fra sidste uge,” siger hun til Sa-
rah. Børnene har hver fået en hemmelig ven, som de skulle gøre søde ting for hele ugen.
Det skal stå i vores hjerner Første stop er lærerværelset. Her giver flere lærere udtryk for, at fællesskabet i klassen er kørt fast. ”Jeg savner at have det sjovt med dem, for det er nogle dejlige unger,” siger Lonni for eksempel. ”Vi skal gerne derhen, hvor de tør grine med hinanden og tør tabe ansigt.” ”Det kan vi arbejde på,” siger Céline med et smil.
Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Børns Vilkår
SkoleTjenesten
trivsel i skolen
Rekordmange forløb i 2013 I 2013 holdt SkoleTjenesten i alt 483 oplæg og trivselsforløb på skoler i hele landet.
”Var det dig? Seriøst?” En har båret tasker og cykelhjelm op på biblioteket både for sin hemmelige ven og for en anden for at sløre sporerne. Flere har bare tænkt på det, men ikke fundet på noget, hvilket Céline vender til noget positivt ved at spørge den modsatte part: ”Så der er altså én i klassen, der har tænkt på dig hele ugen – én som gerne ville gøre noget for dig. Hvordan er det?” ”Dejligt,” lyder svaret. Da klokken ringer ud til spisefrikvarter, lister en pige ud, men bliver kaldt ind igen. Det viser sig, at hun ikke har fået madpakke med, og snart deler en af de mest højlydte drenge ud af sin. Fjerde klasse er på rette kurs. Snart ringer 10-klokken ind, og Céline og Sarah går ned til klasselokalet, hvor eleverne kommer prustende ind. De kælker omme bag skolen, og mens flyverdragter og overtræksbukser krænges af, er der én som spørger: ”Skal vi lave de der øvelser igen?” Forventningens glæde breder sig blandt hestehaler og huer. Det her er klart noget andet end almindelig undervisning. Céline hjælper dem med at formulere et mål for den næste uges arbejde: Vi vil gerne være et hold. ”Det skal stå i vores hjerner,” som Kamilla i grøn T-shirt og slidte jeans siger det.
Hemmelige venner ”Gå hen og giv hånd til den person, I tror, er jeres hemmelige ven,” siger Céline. Der bliver givet hånd og rystet på hovedet. Smilet og grinet.
Nogle af problemerne viser sig, da børnene afslutningsvis taler om forskellen på en ven og en klassekammerat. De skændes og gør modstand, og Céline og Sarah kommer pludselig på hårdt arbejde.
Sarah og Céline er fortrøstningsfulde, da de klokken 14.45 kører mod Varde for at få en sandwich og lade op, inden de klokken 16.45 om eftermiddagen møder forældrene. Først klokken otte pakker de Berlingo’en og kører tilbage mod Smilets By. Her venter den opsamling, der skal munde ud i konkrete anbefalinger til skolen, og der er noget at tage fat i. Trivselsarbejdet i en nøddeskal, som Sarah siger, da de sætter mig af. ”De færreste skoler bestiller et trivselsforløb forebyggende, og vi kan ikke løse det hele, når vi kommer ud. Men vi kan guide dem i den rigtige retning, og ofte er det overraskende, hvor lidt der skal til.”
FAKTA
Refleksion og sandwich Bagefter er det tid til refleksion med lærergruppen. De taler om, hvordan Sarah og Céline til sidst fik de problematikker at se, som lærerne havde fortalt om. ”Det var godt for os at se det billede også. Men vi skal huske på, at det kun var de sidste 20 minutter af hele dagen,” siger Céline. Hun griber de bemærkninger, der kommer og kaster dem tilbage med ny energi. Snart efter er tonen vendt, og lærerne har fyldt hver deres papir med det, de har bemærket den forgangne uge. Samlet set er de oppe på over tyve positive iagttagelser på to minutter.
Rykker ud i hele landet Børns Vilkårs SkoleTjeneste tilbyder oplæg og trivselsforløb i hele Danmark. Et trivselsforløb består af fem besøg af trivselspatruljen over fire uger. Både børn, forældre og lærere inddrages i arbejdet for trivsel og mod mobning. BørneTelefonen er støttet af
13
Børns Vilkår
årsrapport 2013
BørneTelefonen
– i lommen på børnene
S
tadig flere børn i Danmark får deres egen smartphone og med den, får de også hele BørneTelefonen med i lommen. I dag er BørneTelefonen meget mere end en telefonrådgivning – børn og unge kan både ringe, chatte, sms’e og skrive digitale breve til BørneTelefonen – præcis når de har mod og tid til det.
Chat Telefon Gode råd
SMS
Brevkasse
Artikler
FAKTA
børnetelefonen.dk Besøgstallet på børnetelefonen.dk er stærkt stigende – i 2013 besøgte hvert tredje barn i aldersgruppen 10 - 19 år hjemmesiden. Og flere og flere bruger en smartphone eller tablet, når de læser artikler og breve på nettet eller går i dialog med en frivillig rådgiver på BørneTelefonen.
14
„
I er mega gode til at forstå ens problemmer. I har hjulet mig igennem meget, jeg ved altid at jeg kan ringe til jer når jeg er ked af det :-)
Børns Vilkår
årsrapport 2013
BørneTelefonen viser vejen i andre lande Børns Vilkårs deler viden med børnetelefoner i hele verden.
B
ørneTelefonen er bare én ud af 173 børnetelefoner i 142 lande, som udveksler viden og erfaringer gennem netværket Child Helpline International (CHI). Senest var Børns Vilkår med, da de arabiske børnetelefoner afholdt konference i Saudi Arabiens hovedstad, Riyadh. Her skulle senioranalytiker Ole Abildgaard Mikkelsen tale om Børns Vilkårs erfaringer med dokumentation af samtaler på BørneTelefonen. ”Mange af de arabiske børnetelefoner har kun få års erfaring med at omsætte viden fra rådgivningen af børn til politiske krav og forslag. Derfor kunne vi inspirere dem i deres arbejde ved at fortælle om det omfattende dokumenta-
tionsarbejde, der har fundet sted på BørneTelefonen siden 1987,” fortæller Ole Abildgaard Mikkelsen. Året bød også på en oversættelse af ’Håndbog i chatrådgivning af børn og unge’ skrevet af psykolog i Børns Vilkår, Trine Natasja Sindahl på en donation fra TrygFonden. CHI havde valgt at sponsorere en oversættelse af bogen til engelsk. ”TrygFonden har givet den danske børnetelefon en helt unik mulighed for at fordybe sig i chatrådgivning. Internationalt er der en enorm interesse for at høre om vores erfaringer” fortæller Trine Natasja Sindahl.
Skilsmisse fylder mest på ForældreTelefonen 2 ud af 5 samtaler på ForældreTelefonen handlede om skilsmisse i 2013. „Mange forældre har spørgsmål til deleordninger og samarbejde. Men der er også samtaler om konfliktfyldte skilsmisser, hvor en forælder kan være ængstelig over ekspartnerens samvær med børnene,” siger chefen for ForældreTelefonen, Bente Boserup og tilføjer: ”Vi holder ikke med nogen parter i en skilsmisse. Barnets perspektiv kommer altid i første række.”
FAKTA
Børns Vilkårog skilsmisser Børns Vilkår arbejder politisk for, at skilsmisser skal være en samfundsopgave:
>> Der skal være rådgivningsforløb til forældre i skilsmisse, der ruster dem til at indrette deres tilværelse ud fra, hvad der er bedst for deres børn. >> Viden om børn i skilsmisse skal indgå som en
Hyppigste emner på ForældreTelefonen i 2013 Samarbejde efter skilsmisse
14 %
Samvær
12 %
Forældre-barn-relation
12 %
Sociale myndigheder
8%
Barnets bopæl
6%
Aktuel skilsmisse
5%
Fysisk vold
5%
Seksuel krænkelse
3%
Forældres misbrug/psyk. problemer
3%
Forsømmelse/vanrøgt
obligatorisk del af lærer- og pædagoguddannelsen.
>> Børn inddrages langt mere systematisk og i
børnehøjde i Statsforvaltningen og ved domstolene, så de føler sig hørt og taget alvorligt, men samtidig beskyttes mod at skulle træffe beslutninger hvis konsekvenser, de ikke kan overskue.
>> Alle børn skal have ret til en børnefaglig bi-
sidder i forbindelse med sager i Statsforvaltningen og ved domstolene.
3% Procentgrundlag: 2.677 samtaler
15
Børns Vilkår
årsrapport 2013
Din støtte – Børns Vilkårs fundament
I
2013 var indtægterne på godt 40 mio. kroner og omkostningerne på godt 34 mio. kroner, og det samlede resultat for Børns Vilkår i 2013 blev således et overskud på godt 6 mio. kroner. Det betyder, Børns Vilkår har været i stand til både at udvide aktivitetsniveauet og at konsolidere sig yderligere. Et forsvarligt niveau for økonomiske reserver skaber større sikkerhed for, at foreningen vil kunne videreføre
eksisterende projekter på forsvarligt niveau. Dermed kan Børns Vilkår også på lang sigt efterleve sit formål om at hjælpe alle børn i Danmark. Børns Vilkår vil gerne udtrykke den dybeste taknemmelighed for alle bidrag fra medlemmer og private bidragydere, virksomheder og fonde - jeres støtte er vores fundament. Tak!
Børns Vilkår i tal
Fonde og virksomheder, der støttede Børns Vilkår med mere end 50.000 kroner i 2013 TrygFonden Den A. P. Møllerske Støttefond Lauritzen Fonden Ole Kirk’s Fond OAK Foundation Hempel Fonden Aktieselskabet Dampskibsselskabet Orients Fond Asta og Jul. P. Justesens Fond Poul Due Jensens Fond Købmand af Aalborg Vagn Larsen & Hustrus Fond Knud og Dagny Gad Andresens Fond Louis Petersens Legat Foreningen Østifterne f.m.b.a. Harboefonden Aage og Johanne Louis-Hansens Fond 15. Juni Fonden Frantz Hoffmanns Mindelegat Danske Banks Fond Knud Højgaards Fond Codan Fonden The Agger Foundation COOP Danmark Irma SuperBrugsen Statoil Roskilde Festival Københavns Lufthavn Gallup TESA A/S Prinfo Trekroner
Indtægter: 40.318.638 kr. Egenkapital: 18.578.397 kr. Antal ansatte: 53 Antal frivillige rådgivere: 360 Antal medlemmer og bidragsydere: 9.900 Her kommer indtægterne fra Fonde Virksomheder Offentlige tilskud Medlemsbidrag Indsamling Forlag og oplysning Andre indtægter
27% 6% 31% 15% 16% 2% 3%
Sådan bruger vi pengene Rådgivning SkoleTjenesten Virksomheder Bisidderkorps Oplysning Medlemmer / bidragsydere Administration Fundraising Børnepolitik Børneinddragelse
38% 10% 1% 17% 3% 12% 6% 4% 6% 3%