NYT 1/2012

Page 1

nyt

3 / 2012

Mobning river selvværdet itu Sådan bekæmper Børns Vilkår mobning Læs mere på side 4 og 5

Børnene er altid

“Jeg troede, jeg var dømt til fiasko”

en smule gladere når de lægger på

LEDER

Haloooooo...

er der en, der gider lytte?


nyt

3 / 2012

Haloooooo...

er der en, der gider lytte?

PETER ALBÆK Formand for Børns Vilkår

“Opkaldene fra børn, der rækker ud til en voksen for at få hjælp, er steget støt gennem BørneTelefonens levetid. Børnene savner simpelthen et lyttende øre.”

nyt

3 / 2012

nyt er Børns Vilkårs medlemsblad, som udkommer tre gange om året i et oplag på 17.000 stk.

Aldrig har samfundets fokus på børn været så stort. Dagligt toner familieterapeuter og børnepsykologer frem i medierne for at give gode råd om, hvordan vi skal opdrage vores børn. Hvad vi skal gøre, når junior kaster sig grædende bagover hver gang, han skal børste tænder og tage regntøj på. Eller hvordan vi skal få teenageren Sophie til at tage sin skolegang seriøst. Vi sluger rådene, fordi vi interesserer os for vores børn, ønsker at de trives og vil ruste dem bedst muligt til fremtiden. Men på trods af det store fokus, er det stadig ikke alle børn, der bliver set og hørt. Så langtfra. BørneTelefonen har fejret sin 25 års fødselsdag i dette efterår, og opkaldene fra børn, der rækker ud til en voksen for at få hjælp, er steget støt gennem telefonens levetid. Børnene savner simpelthen et lyttende øre, som det var tilfældet for 14-årige Rikke, som du kan møde i dette nummer af medlemsbladet. Hun ringede ind, fordi hun var blevet mobbet i årevis, ikke kunne se nogen vej ud af pinslerne og nu overvejede at gøre en ende på det hele. En enkelt samtale gjorde her en kæmpe forskel. Rikkes historie er ikke enestående. Hver dag har frivillige rådgivere i Børns Vilkår børn i røret, der har brug for at få hjælp af en voksen. Vi vil gerne hjælpe, det er derfor, vi er her. Og heldigvis er det Danmarks mest kvalificerede frivillige, der løfter opgaven – hvis vi

Udgiver Børns Vilkår Trekronergade 126 F, 2. sal 2500 Valby bv@bornsvilkar.dk Telefon 35 55 55 59 Ansvarshavende Dorthe Lysgaard

2

selv skal sige det. Det skyldes, at samtlige rådgivere arbejder med børn til daglig og derudover bliver uddannet i at tale med børn. Alt det kan du også læse mere om i dette nummer, hvor Nina Raaschou fortæller om, hvorfor hun bruger en del af sin fritid på BørneTelefonen. Nina brænder for at gøre en forskel, fordi både hun og resten af Børns Vilkår oplever, at selv om børn fylder meget i samfundsbilledet, er der stadig mange, der ikke bliver hørt. Både når det gælder deres ret til at få hjælp fra kommunen, og når de bliver slået eller på anden vis udsat for overgreb. Det er derfor, de med håb i stemmen ringer til BørneTelefonen. Vi omsætter de mange 1000 børnestemmer fra BørneTelefonen til politisk arbejde for børns rettigheder. På den måde arbejder Børns Vilkår både med børn, men også for deres ret til en tryg barndom og et godt liv. Det er derfor, Børns Vilkår blev stiftet for 35 år siden, det er derfor, vi åbnede BørneTelefonen for 25 år siden, og det er derfor, vi bliver ved med at tale med og om børn, så længe de har brug for det. God læselyst, og tak din støtte! Venlig hilsen Peter Albæk, formand for Børns Vilkår

Redaktør Marianne With Bindslev Layout Kasper Langaa Foto og illustration Lars Christiansen, Kirstine Ploug, Istock Tryk PrinfoTrekroner

Støt BørneTelefonen SMS ‘børn 25’ til 1220 så støtter du med 25 kr. Beløbet + alm. smstakst faktureres på din telefonregning


Siden Sidst

Sabroeprisen 2012 Hip, hip, hurraaa!

Foto: Kirstine Ploug

Den 22. september 2012 fejrede Børns Vilkår BørneTelefonens 25 års fødselsdag med et brag af en koncert i Tivoli. Sarah (X-factor), Djämes Braun og Nichlas fra Chestnut Avenue optrådte, mens Søren Bregendal var vært. Hele Tivoli rockede med på musikken, og festlighederne sluttede med en fælles fødselsdagssang for BørneTelefonen, der ligeledes blev fejret i forbindelse med ’Frivillig Fredag’ den 28. september, hvor Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup bl.a. kiggede forbi og chattede med børnene på www.børnsvilkår.dk.

Nationalt tilbud om trivsel i dagtilbud Børns Vilkår er én ud af 13 organisationer, der er gået sammen om at forbedre trivslen i landets dagtilbud. Hensigten er at fremme fællesskab, tryghed, samhørighed og sunde fysiske rammer og derved forhindre, at mistrivsel og mobning forgrener sig videre op i folkeskolen. Samarbejdet har udviklet hjemmesiden www. samarbejdefortrivsel.dk, som vil være en portal, hvor pædagoger kan hente inspiration, værktøjer og viden om trivsel.

Sådan hjælper du dit barn på Facebook Børns Vilkår har sammen med Red Barnet, Center for Digital Pædagogik og Medierådet for Børn og Unge lanceret en række råd rettet mod forældre, der skal lære deres børn at færdes på Facebook. Rådene er bl.a.:

Børns Vilkårs Sabroepris 2012 går til Team Succes, der arbejder for at motivere udsatte unge til at opnå succes privat og gennem uddannelse. Foreningen blev startet i 2007 af 6 unge, og i dag har foreningen 10 afdelinger rundt om i landet. Afdelingerne betjenes af frivillige mentorer, der gør det in at være ambitiøs og fagligt dygtig. ”Med små midler, frivilligt engagement og personligt drive har de drenge og piger, der står bag Team Succes, skabt langt større resultater, end integrationsprojekter til millioner af kroner har formået,” lød det fra formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk, i forbindelse med overrækkelsen af prisen på 10.000 kroner.

Bag for en Sag satte rekord 42.000 børn bagte for BørneTelefonen

Katrine Bille fra DR-programmet Lille Nørd bagte torsdag den 11. oktober med børnehavebørnene i den integrerede Nørrebro-institution ’Kernehuset’ til fordel for Bag for en sag – Børns Vilkårs årlige indsamling. Kernehuset var en af de 777 institutioner, der har tilmeldt sig Bag for en sag – det højeste antal tilmeldte nogensinde. Sidste år indsamlede de bagende børn godt 900.000 kroner, som gik direkte til Børns Vilkårs arbejde med at rådgive børn på BørneTelefonen.

>> Vær opmærksom på, at

hvis dit barn udgiver sig for at være ældre end det er, så skal det være forberedt på, at det kan blive opsøgt af ’jævnaldrende’, som er meget ældre end barnet selv.

>> Vær en god rollemodel

– spørg for eksempel om lov, inden du lægger billeder af dit barn på din egen Facebook.

>> Tal med dit barn om god skik og tone, når han eller hun chatter eller kommenterer billeder og statusopdateringer. >> Sæt klare grænser for, hvem barnet må være venner med – du kan altid give flere tilladelser efter et stykke tid.

Få flere gode råd på www.børnsvilkår.dk under ‘børn og nye medier’

3


nyt

3 / 2012

“Jeg troede, jeg var dømt til fiasko” Mobning. Rikke blev truet og slået af sine klassekammerater i årevis. Til sidst tænkte hun kun på selvmord og begyndte at skære i sig selv. En samtale på BørneTelefonen vendte situationen.

”Er det BørneTelefonen?” 14-årige Rikkes spinkle stemme lyder gennem røret. Hun sidder i sin seng med benene trukket op under sig, kvalmen trænger sig på og hun har ondt i maven. Den tilstand er næsten blevet permanent efter års mobning, hvor klassekammeraterne har holdt hende udenfor, nogle gange slog de hende også. ”Jeg sagde det flere gange til min klasselærer, men hun tog det ikke alvorligt. Jeg fik selv skylden,” fortæller Rikke. Siden dengang fik hun hjælp til at flytte skole, og det gik meget bedre. Men klassekammeraterne fra den gamle skole begyndte at svine hende til via sms’er og Facebook. Hun blev også

4

truet på livet og skiftede derfor telefonnummer. ”Men min gamle bedste veninde gav det ud til hele klassen, så de ringede til mig konstant, og jeg blev mere og mere ked af det. Jeg er begyndt at skære i mig selv og tør ikke gå uden for en dør eller være i den by, hvor jeg gik i skole før,” fortæller Rikke til BørneTelefonen. Hun nævner, at hun er begyndt at tænke på at gøre en ende på det hele. Rådgiveren på BørneTelefonen synker. ”Det, du har været udsat for, er voldsomt og ikke i orden. Du har levet med og kæmpet med mobning i mange år, og nu kan du ikke rumme mere, og det fortæller din krop dig. Det en hel naturlig reaktion og helt normalt,” lyder det

fra rådgiveren, der lader Rikke forstå, at hun ikke skal gå med problemerne selv. ”Det er ikke din skyld, at du bliver mobbet. Du har en styrke inden i dig, der gør, at du kæmper imod. Måske kan du ikke mærke den, men den er der. Men du skal have hjælp af en voksen, så du kan få det bedre,” siger rådgiveren. De taler om, hvem Rikke kender, som hun taler godt med og har tillid til. Sammen gennemgår de, hvordan Rikke kan få fortalt om sin situation, hvornår og hvilke ord og sætninger, hun kan bruge. Da samtalen slutter, føler Rikke en anelse håb indeni, og ikke mindst: Hun har en plan.


Jeg er begyndt at skære i mig selv, og tør ikke gå uden for en dør eller være i den by, hvor jeg gik i skole før.

Du kan hjælpe

Rikke, 14 år

Opdag mobning Vær nysgerrig og stil spørgsmål til, hvordan dit eget barn og klassekammeraterne har det i skolen.

Vær opmærksom hvis dit barn ikke længere er glad for at komme i skole, holder op med at være sammen med de andre efter skole, lukker sig inde og bliver trist, bliver mere hidsig eller får ondt i maven eller hovedet.

Kontakt klasselæreren hvis du frygter, at mobning finder sted. Fortæl om din bekymring, og medvirk til handling. Få flere gode råd om at komme mobning til livs på bornsvilkar.dk/ temaer/mobning, eller ring til Børns Vilkårs ForældreTelefon på 35 55 55 57.

Vidste du?

Mobning fylder på BørneTelefonen

Rikke er ikke virkelig, men hendes problemer, hjælp og feedback er stykket sammen på baggrund af henvendelser til BørneTelefonen.

>> Mobning og drillerier er det emne, flest børn henvender sig om til BørneTelefonen.

Scan koden med din smartphone, og gem nummeret til ForældreTelefonen

>> Hver 5. samtale af de 23.000 samtaler, Børns Vilkår havde i 2011, handlede om mobning. >> Via BørneTelefonen indsamler Børns Vilkår viden om mobning, som bruges til at give børnene en stemme politisk. >> Som et led i kampen mod mobning, er Børns Vilkår ude og holde oplæg om trivsel på mellem 200 og 300 skoler om året.

Foto: Lars Kristiansen

Nogle uger senere sender Rikke rådgivningen en mail. Hun fortæller, at hun har fortalt om sine tanker til venindens mor og sine egne forældre, og at hun oplever, der bliver taget hånd om problemerne. ”TAK! I har reddet mit liv,” skriver hun. ”Jeg troede, jeg var unormal. At min fremtid var dømt til fiasko, fordi jeg var begyndt at skære i mig selv. Men med hjælp fra en rådgiver har jeg fundet ud af, at jeg er normal. Anbefaler det her til alle, der har problemer! TAK.”

ForældreTelefonen er åben fra kl. 11 – 23 på hverdage og kl. 13 – 17 på lørdage.

5


nyt

3 / 2012

Børnene er en smule gladere, når de lægger på

Alle frivillige lærer at tale med børn Gennem kurser og oplæring bliver de 320 frivillige på BørneTelefonen særligt uddannet til at rådgive børn. » Alle frivillige har en børne- eller socialfaglig uddannelse som eksempelvis lærer, pædagog eller socialrådgiver.

Foto: Lars Kristiansen

» I oplæringsforløbet skal frivillige på kurser, der er en blanding af teoretisk stof omkring alt fra usikkerheden ved at kysse første gang til selvmordstanker og selvskadende adfærd. Der er også øvelser, der tager afsæt i samtaler på BørneTelefonen. » Derudover har den frivillige senere en oplæringsperiode på 10 vagter. Her sidder en vejleder ved siden af noget af tiden og giver feedback på hver enkelt samtale. » Alle rådgivningerne på BørneTelefonen tager udgangspunkt i en samtalemodel, den såkaldte fem-fasemodel, der sørger for, at der er en rød tråd gennem samtalen, og at barnets problem foldes ordentligt ud. » Ingen børn er ens, men på BørneTelefonen skal hvert eneste barn føle sig hørt, forstået og anerkendt.

Læs mere om at blive frivillig på www.børnsvilkår.dk/frivillig 6


5

skarpe

Der er samtalerne, man aldrig glemmer og samtalerne, man ikke havde set komme. Tjansen som frivillig på BørneTelefonen byder ifølge Nina Winsløw Raaschou på lidt af hvert, men en ting er sikkert: Alle samtaler rykker. Hvorfor blev du frivillig rådgiver på BørneTelefonen? Jeg så et opslag på mit seminarium for et informationsmøde om BørneTelefonen. Muligheden for at hjælpe børn uden for et klasselokale lød spændende, og derfor dukkede jeg op. Arbejdet har vist sig at være utroligt givende – børnene er næsten altid gladere og mere lettede, når de lægger røret på, end da de ringede ind. Som rådgiver har jeg også muligheden for at holde fast i den del af min faglighed, der handler om børn, da jeg underviser voksne til daglig.

Hvilken samtale glemmer du aldrig?

Blå bog Nina Winsløw Raaschou >> 29 år gammel >> Frivillig rådgiver på BørneTelefonen siden 2010 >> Uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium >> Dansklærer på en sprogskole for voksne indvandrere

Hver eneste gang jeg er på vagt, har jeg gode oplevelser. Men der er selvfølgelig nogle samtaler, jeg husker bedre end andre. Eksempelvis ringede en 14-årig pige ind og fortalte grædende, at hun var blevet voldtaget af en ven. Hun havde ikke fortalt det til nogen, fordi hun følte skyld og skam. Vi talte længe sammen om det, der var sket. Da hun lagde røret på, var hun tydeligvis lettet og følte sig parat til at tale med sin mor, så hun kunne få mere hjælp til at bearbejde oplevelsen. En anden gang henvendte en 12-årig pige sig på chatten. Hun vidste, hun skulle dø inden for få år på grund af en sygdom. Hendes mor fornægtede imidlertid situationen, og pigen var bange for at dø, uden de havde talt ud. Vi talte om, hvad der var vigtigt at få sagt til moderen, og jeg anbefalede hende at lave et print af vores chat, så moderen kunne se, hvor vigtigt det var for datteren at tale om døden. Pigen syntes rigtig godt om forslaget, og da vi afsluttede samtalen, havde hun fornyet håb om at få talt ud.

Er der også oplevelser, der får dig til at trække på smilebåndet? En dreng på 10 år ringede ind, fordi hans storesøster sad ude på toilettet

og var bange, fordi hun blødte forneden. ”Du får lige Sofie,” sagde han og rakte røret til sin søster, der var for genert til at tale. Jeg talte derfor videre med broderen om, hvad menstruation er og hvilken slags bind, der ville være bedst at bruge. De boede tæt på en tank, hvor han straks efter samtalen ville købe bind til sin søster. Jeg fortalte ham, at han var den bedste lillebror i hele verden.

Hvordan lægger du de svære samtaler bag dig? I forbindelse med meget tunge samtaler, eksempelvis når en ung overvejer selvmord, vender jeg altid oplevelserne med en ansat i Børns Vilkår. Der er altid en såkaldt koordinator til stede i rådgivningen, som man kan vende svære samtaler med. De er gode til at hjælpe en med at fastholde fokus på de ting, der er lykkedes i samtalen – og er også gode at vende svære følelser og situationer med. Når det er sagt, synes jeg, at det er mere givende end egentlig hårdt at være frivillig. Det giver en dejlig fornemmelse at vide, at der var en derude, der var ked af det, ringede ind – og fik det bedre bagefter.

Hvad har du lært om børn ved at være frivillig på BørneTelefonen? Der er mange børn, der går rundt og tumler med problemer, store som små, som de ikke rigtig ved, hvordan de skal tage hul på. Nogle gange skal der ikke så meget til, før et problem løser sig – som oftest har de bare brug for at snakke med en voksen, der ser sagen fra deres vinkel. Og for børn er nogle emner, eksempelvis emner relateret til sex og seksualitet, bare nemmere at tage fat på, når man er anonym. Derudover oplever jeg, at børn er sjove, ærlige og nemme at snakke med!

7


HVER SAMTALE GØR EN FORSKEL

Tak for din støtte til BørneTelefonen!

Du kan Give

BørneTelefonen en julegave

Sms ‘børn 25’ til 1220 så støtter du med 25 kr. + alm. takst

Video. BørneTelefonen på 1 minut og 20 sekunder BørneTelefonen er den røde tråd igennem al Børns Vilkårs arbejde. Scan koden med din smartphone, og se hvordan.

Beløbet faktureres på din telefonregning

Samarbejdspartnere og sponsorer KØBMAND AF AALBORG VAGN LARSEN & HUSTRUS FOND


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.