2
|
2009 nyt fra børns vilkår
Børns Vilkår mener
børnefaglige bisiddere, tak Det var en børnepolitisk landvinding, da det blev indskrevet i Serviceloven, at børn har ret til en bisidder i sociale sager. Nu hvor loven skal revideres, kan politikerne tage et ligeså vigtigt skridt for at styrke børns rettigheder. Vi mener, børn bør have ret til børnefagligt uddannede bisiddere i mødet med de sociale myndigheder – og ikke som nu en hvilken som helst person over 15 år.
venner eller søskende, der ikke har begreb om, hvad barnet kan forvente og forlange at få ud af en samtale med en sagsbehandler.
Børnefagligt uddannede bisiddere har den åbenlyse fordel, at de er vant til at arbejde med børn og har en professionel tilgang til en børnesamtale. Lovgivningsmæssigt ved de, hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan. Det er et rigtigt godt udgangspunkt for samarbejde med en sagsbehandler. Endelig kender de til noget helt fundamentalt i denne sammenhæng, nemlig barnets rettigheder. Det er lige netop barnets rettigheder, der skal styrkes med en bisidderordning for børn. Derfor dur det ikke med 15-årige
Børns Vilkår ser frem til en revision af loven, der reelt styrker udsatte børns rettigheder.
Børns retssikkerhed bliver først for alvor tilgodeset i det øjeblik, man har børnefagligt uddannede bisiddere, der ved hvad de taler om og kan gøre en konkret forskel for udsatte børn.
Dorthe Lysgaard, Direktør i Børns Vilkår
Se også artiklen Stort behov for uddannede bisiddere til børn - s. 2
Fra mobning til massakre
Gerningsmænd til skolemassakrer har det til fælles, at de har været isolerede eller mobbede, fortæller modtageren af Sabroeprisen 2009 Helle Rabøl Hansen. Læs mere s. 4
Børnenes Boserup
I april fejrede Bente Boserup 10 års jubilæum i Børns Vilkår. Læs mere s. 7
2
| 2009
nyt fra børns vilkår
Stort behov for uddannede bisiddere til børn Udsat te børn har brug for kvalificeret hjælp i kontakten med de sociale myndigheder. Det viser den store efterspørgsel efter bisiddere hos Børns Vilkår. - Der er for mange børn, der oplever, at de sociale myndigheder ikke lytter til dem. Jette Wilhelmsen, projektleder i Bisidderordningen“
Siden oktober sidste år har Børns Vilkår tilbudt børnefagligt uddannede bisiddere til børn, der har brug for hjælp, når de går til møder i socialforvaltningen eller andre myndigheder. Projektet er især henvendt til omsorgssvigtede børn. Allerede efter et halvt år med Bisidderprojektet har Børns Vilkår været bisidder for flere børn, end der var kalkuleret med for et helt år. 36 børn havde indtil april fået hjælp af en børnefagligt uddannet bisidder, mens organisationen havde en målsætning om 30 børn hele det første år. „Bisidderordningens succes viser desværre, at den hjælp, det sociale system tilbyder børn i dag, slet ikke er god nok. Der er for mange børn, der oplever, at de sociale myndigheder ikke lytter til dem og tager deres problemer alvorligt,“ siger Jette Wilhelmsen, projektleder i Bisidderordningen.
Svigtet af myndighederne
Falsk tryghed
Erfaringerne fra Bisidderprojektet viser, at de sociale myndigheder i mange tilfælde ikke lever op til deres ansvar. I knap halvdelen (47%) af de sager, hvor Børns Vilkår har været bisidder, er der tale om myndighedssvigt. Det kan være en kommune, der ikke har reageret på underretninger om omsorgssvigt, ikke har lavet en socialfaglig undersøgelse af barnets forhold, ikke har gennemført en børnesamtale, ikke har givet aktindsigt, ikke oplyst om klageadgang osv. „Børn ved typisk ikke, at de kan klage og kender ikke deres egne rettigheder. Det stiller dem dårligt over for myndighederne. Vi har masser af sager, hvor kommunen først har reageret, når et barn har haft en bisidder med til møde, selvom kommunen udmærket har kendt til barnets problemer i forvejen,“ siger Jette Wilhelmsen.
Voksne har længe haft ret til at have en bisidder med til møder med myndighederne. Men børn har kun haft ret til en bisidder siden Serviceloven blev lavet om i 2007. Børns ret omfatter i dag en hvilken som helst person som bisidder, dvs. også andre børn eller familiemedlemmer. Børns Vilkår mener, det i mange tilfælde kan være fint at have fx et familiemedlem med, men at børn også skal have ret til en bisidder med en børnefaglig baggrund. „Vi har flere gange overtaget bisidderrollen fra én, der ikke kender lovgivningen, ikke kender børns rettigheder og ikke har en faglig tilgang til at støtte barnet. Det giver en falsk tryghed, som barnet ikke kan bruge til noget som helst. Hvis man ikke kender det sociale område og lovgivningen, kan man give barnet nogle helt urealistiske forvent-
Læs mere om Børns Vilkårs Bisidderordning på bornsvilkar.dk
>> Kommunen reagerede ikke – en sag fra Bisidderprojektet Børns Vilkår bliver kontaktet af en farmor, der har brug for en bisidder til Bettina på 12 år og Lucas på 17 år. Børnenes far døde i oktober 2008. Faren har haft et massivt stofmisbrug gennem hele børnenes opvækst. Børnenes mor er i dag invalideret på grund af mange års stofmisbrug, bor på et plejehjem og kan ikke tage vare på børnene. Begge børn bærer tydeligt præg af omsorgssvigt. Gennem børnenes opvækst har både naboer og den nærmeste familie skrevet underretninger til kommunen. Men kommunen har ikke gjort noget for at forhindre de svigt, børnene er blevet udsat for. Den ældste dreng Lucas har ikke gået i skole, siden han var 12 år, og har i et stort omfang boet på gaden. Efter farens død har den nærmeste familie forgæves forsøgt at få hjælp fra kommunen til at støtte børnene. Kommunen har flere gange lovet at iværksætte støtte til børnene, men det er ikke sket. Kommunen har heller ikke sat en socialfaglig undersøgelse i gang, sådan som loven ellers kræver. Efter at Børns Vilkår har været børnebisidder, har kommunen besluttet, at den vil anbringe den yngste pige Bettina på døgninstitution. Det er dog sket uden at sagsbehandleren har mødt Bettina. Børns Vilkår arbejder nu på at få kommunen til at tage en samtale med Bettina og gennemføre en socialfaglig undersøgelse af børnenes forhold. Sagen er anonymiseret. Børnenes rigtige navne er redaktionen bekendt.
ninger til, hvad der kan lade sig gøre, og sætte en masse ting i gang, der slet ikke hjælper barnet,“ siger Jette Wilhelmsen. Jette Wilhelmsen understreger, at det ikke er bisidderens rolle at erstatte en sagsbehandler, men at supplere med den børnefaglige tilgang. Erfaringerne fra Bisidderprojektet viser da også, at sagsbehandlere ofte har stor glæde af Børns Vilkårs uddannede bisiddere. En af dem er Karin Støvring, der arbejder for forskellige kommuner som socialrådgiverkonsulent i børnesager. Hun har både prøvet at have bisiddere med og uden uddannelse med til møder med børn:
„Der er stor forskel. Det at det var en uddannet bisidder gjorde, at hun allerede kendte lovgivningen og havde en ydmyghed og respekt over for, hvad der kunne lade sig gøre og ikke kunne lade sig gøre. Hun kunne se nuancerne og var vant til at formidle på barnets vegne,“ siger Karin Støvring.
Alvorlige problemer Børn, der har brug for en bisidder, tumler typisk med alvorlige problemer. Flertallet af de børn, Børns Vilkår har været bisidder for, er omsorgssvigtede og kommer fra familier med bl.a. alkohol- eller stofmisbrug, psykisk sygdom eller fysisk og psykisk vold. 56% er anbragt uden for hjemmet.
Børns Vilkårs rådgivning
Tal fra BørneTelefonen, Børnechatten, BørneBrevkassen og ForældreTelefonen
2
| 2009
nyt fra børns vilkår
Fra mobning til massakre Virginia Tech, Kauhajoki, Winnenden. Indtil for nylig anonyme skoler i USA, Finland og Tyskland, der med ét slag er blevet verdenskendte for massakrer, hvor desperate skoleelever har slået deres kammerater ihjel. Fælles for gerningsmændene er, at de har været isolerede eller mobbede. Gerningsmænd til skolemassakrer bliver som regel udstillet i pressen som afvigere og psykisk syge. Men ifølge Helle Rabøl Hansen, der i marts fik Børns Vilkårs Sabroepris for sin indsats i mod mobning, er de også et eksempel på de konsekvenser, massiv mobning kan have. Hun har undersøgt en række skolemassakrer og er nået frem til, at de også har en ofte helt overset social dimension. „Det er ikke tilfældigt, at det lige er deres egen skole, de angriber. Og det er heller ikke tilfældigt, at det går ud over kammeraterne. Dem der begår massakrer har det til fælles, at de er blevet mobbet, marginaliseret og isoleret. Seung-Hui Cho der udførte massakren på Virginia Tech og dræbte 32 var fx stærkt isoleret og udstødt af både kammerater og lærere,“ fortæller Helle Rabøl Hansen. Alligevel mener hun, at medierne alt for sjældent fokuserer på de sociale relationer, eleven har været en del af. „De personfokuserede forklaringer kan ikke stå alene. I flere sager har man slet ikke kunnet finde en diagnose på de elever, der har begået massakrer. Det er mindst lige så vigtigt at se på et andet spor – det sociale spor. Hvor skræmmende det end er, bliver vi nødt til at spørge: ’Hvordan har de unge haft det i de sociale sammenhænge i skolen? Og de har ikke haft det godt,“ siger hun. Udover en massakre på Aarhus Universitet, der kostede tre mennesker livet i 1994, har vi ingen erfaringer med skolemassakrer i Danmark. Men Helle Rabøl Hansen mener, at de samme tendenser gør sig gældende i mindre målestok, når danske elever fx smadrer inventar eller afbrænder skoler. I de senere år er antallet af skoleafbrændinger steget, og derfor vil hun nu undersøge fænomenet nærmere.
Mobbeofre på tålt ophold
Helle Rabøl Hansen er eksponent for en ny forståelse af mobning, der fokuserer på gruppedynamik. Hvor forskningen tidligere udelukkende beskæftigede sig med individer og mente, at mobbeofrene var svage børn, bliver mobning i dag set som et socialt eller kulturelt fænomen, dvs. noget der foregår i fællesskabet og markerer, hvem der er ude og inde. „Mobbeofrene er faktisk også selv en del af fællesskabet. Men de deltager i det som ofre. Man kan sige, de er på tålt ophold, fordi de på én gang er en vigtig del af fællesskabet og samtidig bliver holdt ude af det,“ siger hun.
Mobning 1.002 eller 9% af henvendelserne til Børns Vilkårs rådgivning handlede i 2008 om mobning. 12% handlede om drillerier. Mobning forstås som drillerier, der er mere systematiske og længerevarende. Børns Vilkår kalder det mobning, når der er tale om en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig.
>> Årskonference og generalforsamling I løbet af marts måned havde Børns Vilkår både årskonference om forældreansvar og generalforsamling På årskonferencen fik Helle Rabøl Hansen Sabroeprisen 2009 for sit nytænkende arbejde med mobning. På generalforsamlingen blev der valgt tre nye medlemmer: Anne-Dorthe Hestbæk
Den tyske by Winnenden, marts 2009: 17-årige Tim Kretschmer dræber 15 andre og til sidst sig selv i en skolemassakre.
Cand.scient.pol fra Københavns Universitet. Anne-Dorthe er gift og har to teenagedøtre. Har gennem mange år arbejdet forskningsmæssigt med børnefamilier, udsatte børn og unge og ikke mindst tilværelsen og livsforløbet for anbragte børn på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Pligtkammeratskaber og voksenansvar
Når Helle Rabøl Hansen skal komme med et bud på, hvad der skal til for at skabe trivsel og bekæmpe mobning, taler hun i et socialt og kulturelt sprog. Hun vil ikke tale om gode og onde børn, men om mobning som noget, der går galt, når harmonien i en børnegruppe går tabt. For at skabe trivsel skal man sætte noget i stedet for mobningen. „Mobning er en struktur, der skal bekæmpes af alternative strukturer, „ siger hun. Helle Rabøl Hansen tror på praksisændringer og er ikke bange for at tale om pligtkammeratskaber som en nødvendig foranstaltning for at skabe trivsel i en klasse. Hun mener, det er vigtigt at de voksne omkring en børnegruppe sørger for, at gruppen fungerer som et reelt fællesskab, hvor eleverne og de voksne tager ansvar over for hinanden. Hvis ikke det lykkes, vil børnene af sig selv typisk samles i et ekskluderende fællesskab, hvor nogle holdes ude. En skoleklasse er ifølge Helle Rabøl Hansen kun et formelt fællesskab, der først bliver et reelt fællesskab, når klassens kultur kan favne alle. Hun er ikke i tvivl om, at et effektivt arbejde for „den gode klasse“ er en god investering – ikke kun for at forebygge et ulykkeligt liv hos det enkelte mobbeoffer, men også for at undgå voldelige reaktioner mod skoler og skolekammerater i fremtiden. Helle Rabøl Hansen talte bl.a. om mobning og skolemassakrer i sin takketale, efter at hun havde fået Sabroeprisen 2009 af Børns Vilkår.
Leo H. Knudsen
Uddannet lærer og cand. pæd. i matematik. Leo H. Knudsen har arbejdet som lærer og skolevejleder i folkeskolen og som udsendt i Tanzania. Tidligere direktør for Børn, Familier og Kultur i Hillerød Kommune. Helle Rabøl Hansen (suppleant)
Cand. jur. og fagspecialist i mobning. Helle Rabøl Hansen har et ph.d-stipendiat på DPU og har skrevet en række bøger om mobning bl.a Mobbedreng, Amor, Mobbeland og Grundbog mod mobning samt den kommende Mobning gentænkt. Hun er bestyrelsesmedlem i UNICEF Danmark, mor til tre skolebørn og bosat i København.
Bestyrelsen består herefter af Peter Albæk (formand) Morten Permin (næstformand) Charlotte Buhl Klavs Holm Anne-Dorthe Hestbæk Bo Ertmann Jakob Ørnberg Leo H Knudsen Lise Merrild Helle Bendix Basim Osmann (suppleant) Helle Rabøl Hansen (suppleant)
23
| 27 0 0n9y t nfyrta f br øar bn øs rvnisl kvåi lrk å r
Inspirerende læsning
bøger Børn i alkoholfamilier
– til lærere, pædagoger og andre voksne Af Anna Furbo Rewitz
Hvordan er det at være et af de mindst 60.000 danske børn, der har en far eller mor med et alkoholproblem? Hæftet byder på praktisk vejledning i, hvordan man møder børnene, giver dem den rette hjælp og kontakter de sociale myndigheder. Børns Vilkår 2009. Pris kr. 125,-
Børn og seksualitet Af Anna Louise Stevnhøj
Hvad er normal seksuel adfærd for børn fra fødsel til tidlig pubertet? Hvad er et seksuelt overgreb, hvilke børn er risikobørn – og kan man overhovedet tro på, hvad børn siger om seksuelle overgreb? Denne nyreviderede udgave af Børn og seksualitet er en kort, handlingsrettet gennemgang af de mest almindelige dilemmaer og spørgsmål. Børns Vilkår 2008. Pris. Kr. 125,-
Skilsmissefamilien
– gode råd og redskaber til forældre Af Anna Louise Stevnhøj og Bente Boserup
Et hæfte til forældre, der er skilt, eller som er på vej til at blive det. Hvad har børn brug for, hvordan finder man de rigtige ordninger, og hvordan samarbejder man bedst muligt? Med opdateret lovgivning. Børns Vilkår 2007. Pris. Kr. 125,-
Skilsmissebørn
– hvordan gør vi i institution og skole Af Bente Boserup og Anna Louise Stevnhøj
Et redskabshæfte om børns reaktioner på skilsmisse, og om deres behov i forhold til de professionelle i deres omgivelser. Indeholder handleplaner og opdateret lovgivning. Børns Vilkår 2007. Pris. Kr. 125,-
Jamen, hvorfor mobber de?
Af Luise Bæk Iversen og Tanja Kirkegaard
Mobningens funktion for fællesskabet, det enkelte barn og de voksne. Dette hæfte giver teori og redskaber til at forstå mekanismerne bag mobning. Børns Vilkår 2006. Pris. Kr. 75,-
se flere bøger og bestil på www.bornsvilkar.dk eller på telefon: 35 55 55 59
>> 10 år med børnen es boserup I april fejrede Bente Boserup 10 års jubilæum i Børns Vilkår. Hun blev ansat i Rådgivningen i 1999. 10 år og 100.000 rådgivninger senere har Børns Vilkår udviklet sig til en professionel organisation. Siden Bente Boserup blev leder af Rådgivningen i 2001 er BørneTelefonen og Forældre-Telefonen blevet suppleret med BørneChatten og BørneBrevkassen, og Børns Vilkår tilbyder nu professionelle bisiddere til udsatte børn. Og i dag er der dobbelt så mange frivillige til at tage BørneTelefonen som da hun startede for 10 år siden. Bente tager den også selv, når hun ikke lige taler i FagTelefon eller lufter sin karakteristiske indignation på børnenes vegne i medierne. Bente Boserup er kendt og respekteret som børnefaglig ekspert, fortaler for børns rettigheder og glødende ildsjæl. Når børn har brug for hjælp, tager Bente det altid alvorligt og gør noget ved det. Børn kan være sikre på, at hun sætter himmel og jord i bevægelse, indtil de har fået den hjælp, de har brug for.
Børnenes advokat Bente har en stærk retfærdighedssans. Det mærker man fx, når der er tale om børn i skilsmisser. Hun har været med i det lovforberedende udvalg omkring den ny forældreansvarslov. Men hun er ikke tilfreds med resultatet og er ikke bange for at sige, at det ikke er godt nok. Børn bliver stadig overladt til sig selv efter en skilsmisse, mener hun. „Det er ikke i orden at børn skal tage vare på deres eget liv og løse problemerne efter en skilsmisse, bare fordi forældrene ikke kan finde ud af det,“ som hun siger. Bente er typen, der bider sig fast. Så længe skilsmissebørnenes forhold ikke er forbedret, skal hun nok råbe op. Og hun ved, hvad hun taler om. Hun har skrevet to bøger om emnet og underviser og holder foredrag om børneperspektivet i skilsmissesager.
Dæmonuddrivelse En anden sag, Bente har bidt sig fast i, handler om psykisk vold og dæmonuddrivelse i religiøse sekter. Det er ikke en religionskrig, hun fører, men en kamp for udsatte børn i religiøse sekter – både med de sociale myndigheder og i medierne med sekterne Faderhuset og Evangelist. Hun mener, tungetale og dæmonuddrivelse er psykisk vold og at børn skal kunne beskyttes mod forældre, der udsætter dem for det. Det er for svært at beskytte børn, der bliver udsat for overgreb i religiøse sekter i dag, mener hun, og appellerer til, at myndighederne vil se på, om loven er god nok. Bente skal nok gøre, hvad hun kan, for at hjælpe børnene.
„Jeg er hele tiden bange for, at de opdager, jeg ikke er som dem. For når jeg er hos min far, spiller jeg kristen. Når jeg er hos min mor, er jeg bare mig selv. Og jeg er meget bange for, at de tror, jeg har en dæmon, for så vil mange voksne holde mig fast og råbe mig ind i hovedet. Det er så uhyggeligt, når de gør det med voksne. De taler også i tunger. Jeg må ikke være bange, siger de – så jeg er bange for, de opdager, jeg er bange. Nogle gange slår jeg mig selv i hovedet for at holde op med at tænke på det.“ Pige, 8 år på samvær i Frikirke
Køb en t-shirt og støt
Børns Vilkår har sammen med tøjfirmaet NEXT LEVEL og vores ambassadør Søren Bregendal produceret en t-shirt, der sætter fokus på mobning. T-shirten Be a friend… koster 100 kroner – heraf går 15 kroner til Børns Vilkårs arbejde. Her kan du købe t-shirten Sjælland • Ballerup: Per & Nille • Gilleleje: Seeds Maskot & Morris1 • Glostrup: Seeds • Holbæk: Boys Only kun drenge • Holbæk: Boogie kun piger • Kalundborg: Seeds • Nakskov: Warming • Næstved: Me & you • Næstved: Nielsens A/S kun piger • Nykøbing F: Seeds Mikkel Line • Roskilde: Mig og min bror • Roskilde: Myggen og Elefanten • Rødovre: Klatretræet • Slagelse: Nielsens Mono A/S kun piger • Slagelse: Seeds • Vordingborg • Seeds • Fyn • Faaborg: Nielsens A/S kun piger • Middelfart: Nielsens A/S kun piger • Odense: Mini Dress • Odense SØ: Lurifax A/S • Odense SØ: Nielsens A/S kun piger • Odense NV: Little Italy • Odense SV: Nielsens A/S kun piger • Svendborg: Nielsens A/S kun piger • Jylland • Brønderslev: Seeds • Ebeltoft: Børnehjørnet • Esbjerg N: Nielsens A/S kun piger • Frederikshavn: Seeds • Grenå: Ønske Børn • Grenå: Cool • Grindsted: Seeds • Haderslev: Nielsens A/S kun piger • Hadsten: Søby • Herning: Tøjeksperten H. kun drenge • Herning: Nielsen‘s A/S kun piger • Hobro: Mini Dress • Holstebro: Butik Pia • Holstebro: Nielsens A/S kun piger • Horsens: Seeds • Hjørring: Mini Max • Hjørring: Nielsens A/S kun piger • Kolding: Nielsens A/S kun piger • Kolding: Nielsens A/S kun piger • Silkeborg: Kære Børn • Silkeborg: Seeds • Skjern: Next-Generation • Skagen: Seeds • Sønderborg: Hærvig • Varde: Bruun • Vejle: Spirit Wholesale - Personale • Ålborg: Seeds • Ålborg SV: Nielsens A/S kun piger • Århus N: Nielsens A/S kun piger
25.000,- kroner til Børns Vilkårs arbejde Børns Vilkår takker Thomas Madvig og Lisbeth Østergaard, der gennem deres deltagelse i TV2 programmet „Hvem vil være millionær“ i starten af april, valgte at donere 25.000,- kroner til Børns Vilkårs arbejde.
Team Børns Vilkår
Skal din virksomheds logo være med her? Kontakt projektleder Hans Christian Niebuhr på mail hc@bornsvilkar.dk eller telefon 5136 0488.
Udgiver: Børns Vilkår Trekronergade 126 F, 2.sal 2500 Valby www.bornsvilkar.dk bv@bornsvilkar.dk Telefon 35 55 55 59
Redaktør Esben Geist Ansvarshav. Dorthe Lysgaard Grafisk design: Imperiet/Børns Vilkår Tryk: Trekroner Grafisk A/S
BørneTelefonen 116 111 BørneChatten, BørneBrevkassen: www.bornenettet.dk ForældreTelefonen 35 55 55 57