Naturskilte Vejle Golf Club by Bo Vaaben

FLORA & FAUNA Danmarks smukkeste golfbane

SLETTEN 路 PARKEN 路 SKOVEN

Sangdrossel

PARKEN

PAR 5 HCP 6 Sangdroslen er i nær familie med solsorten. Den er en smule 58 509 m mindre, og oversiden er ensfarvet lysebrun. Brystet er lyst med 55 485 m 52 485 m tydelige store, mørke pletter. 46

399 m

Når sangdroslen kommer her til landet i løbet af marts måned, begynder den at synge fra toppen af et træ. Stemmen er meget varieret, men den gentager ofte stroferne nogle gange. Den kan med menneskeord lyde som: akvavit, akvavit, akvavit, drik det tit, drik det tit, drik det tit. VIDSTE DU DET? Sangdroslen er ekspert i at åbne sneglehuse. Den hamrer sneglehuset ned mod en sten, indtil der går hul på skallen. Så spiser den sneglen. Sangdroslen vender ofte tilbage til samme sten mange gange. Derfor ligger der tit en hel lille bunke sneglehuse ved sangdroslens ’værksted’.

KILDER: NATURPORTEN.DK OG DANSKE-DYR.DK Produceret og opsat af Vejle Golf Club i samarbejde med Vejle Kommune og med støtte fra Friluftsrådet. Scan QR-koden herunder og få links til gode natursider...

Stær

PARKEN

PAR 4 HCP 7 Stæren er en meget almindelig fugl i Danmark, men tidligere var 58 340 m der flere. Man regner med, at det skyldes manglen på steder 55 340 m 52 301 m med kort græs, hvor den finder sin føde. 46

301 m

Stære finder føde på marker, der græsses af dyr. Disse marker er der ikke nær så mange af mere. Til gengæld er der kommet mange flere græsplæner, som stærene nu benytter sig flittigt af. Vi har stærene i haven indtil først i juni, hvor ungerne hopper ud. Så drager de i store flokke ud til fugtige enge ved fjorde og kyster. I september kommer stærehannen i sin spættede vinterdragt tilbage til redekassen og synger flittigt igennem et par uger. Derefter flyver han tilbage til den store flok. VIDSTE DU DET? Om efteråret får Danmark besøg af enorme stæreflokke. Disse samles på fælles overnatningssteder i rørskove og krat ved søer eller moser. Her kan der være samlet op mod en halv million stære. Stærene flyver i kæmpe, tætte flokke, som næsten formørker solen. Dette fænomen kaldes ’sort sol’.

KILDER: NATURPORTEN.DK, DANSKE-DYR.DK OG NATURGUIDE.DK Produceret og opsat af Vejle Golf Club i samarbejde med Vejle Kommune og med støtte fra Friluftsrådet. Scan QR-koden herunder og få links til gode natursider...

Blishøne

PARKEN

PAR 3 HCP 2 Blishønen er vores almindeligste vandhøne. Den har intet med 58 163 m andefugle at gøre, som man måske kunne tro, men er nærme55 133 m 133 m re beslægtet med traner. Blishønen findes i stort set alle52 vores 46 106 m søer, damme og vandhuller. Et stort søområde kan have mange par, og de deler søen imellem sig ved at vise meget aggressiv adfærd tæt på reden. Når efteråret kommer, falder aggressionen, og man kan se blishønsene optræde i meget store flokke, først i søerne, siden i fjordene, når søerne fryser til. Blishønsene lever af grønne alger, snegle, muslinger og forskellige orme. VIDSTE DU DET? Blishønen er en meget aggressiv fugl. Den angriber ikke blot artsfæller, men også andre fuglearter. Om foråret kan du se blishønehannerne kæmpe om territorierne. Fuglene læner sig tilbage i vandet og støtter på vingerne, mens de sparker ud efter modstanderen. Vælter modstanderen, hopper vinderen op på ham og hakker ham med næbbet. Selvom kampene ser voldsomme ud, er det sjældent, at fuglene kommer til skade.

Guldsmed

PARKEN

PAR 4 HCP 3 Guldsmede er insekter med en lang, slank krop og to par vin58 358 m ger, der er næsten lige store. De har store facetøjne og55 meget 320 m 52 320 mog korte antenner. Guldsmedene deles i to grupper: vandnymfer 46 292 m ægte guldsmede. Guldsmede hører til blandt de bedste og hurtigste flyvere blandt insekterne. De voksne guldsmede er landdyr, mens larverne lever i vand. Både larver og voksne er grådige rovdyr. Guldsmedelarverne tager insektlarver, haletudser og små fisk, og guldsmede æder insekter. Der kendes ca. 5.500 arter af guldsmede. I Danmark er der fundet 58 arter. VIDSTE DU DET? Når en guldsmedelarve kommer frem af ægget, søger den ned til bunden, hvor den opholder sig i de næste 3-4 år. Mens den ligger der, bruger den for det meste tiden til at kravle omkring i de halvrådne plantedele.

Broget fluesnapper

PARKEN

PAR 4 HCP 4 329 m 309 m 264 m Jylland264 erm 58 55 52 46

Broget fluesnapper er ret almindelig i hele landet. I den dog kun almindelig i de østjyske løvskove. Den ankommer til ynglepladserne i slutningen af april, hvor den opsøger gamle spættehuller og redekasser. Den holder til i åben og lys skov, hvor der vokser træer som birk, pil, rødel eller asp. Fluesnapperne er elegante insektjægere, som gerne tager sommerfugle, der sidder på blomster, eller som er flyvende. Hannen synger dagen lang tæt ved kassen eller redehullet, indtil han får en mage. Broget fluesnapper trækker til Vestafrika i juli-august. En del brogede fluesnappere fra Skandinavien trækker desuden gennem Danmark i august-september. VIDSTE DU DET? Broget fluesnapper kan let komme op at toppes med andre fugle om redepladserne, da fluesnapperne kommer til landet, når mejserne er i fuld gang med at yngle. Det er set, at broget fluesnapper har angrebet musvitter og i få tilfælde dræbt voksne individer for at overtage deres reder og evt. anlægge en ny rede oven på musvitternes. KILDER: NATURPORTEN.DK, DANSKE-DYR.DK OG NATURGUIDE.DK Produceret og opsat af Vejle Golf Club i samarbejde med Vejle Kommune og med støtte fra Friluftsrådet. Scan QR-koden herunder og få links til gode natursider...

Bøg

PARKEN

PAR 4 HCP 8 Bøgen er Danmarks almindeligste løvtræ. Selvom den først 58 240 m indvandrede til landet for cirka 3.000 år siden, har bøgen 55 en 240 m 212 m stor naturlig udbredelse i Danmark. Bøgen trives bedst 52i øernes 46 212 m og Østjyllands kalkrige muld, men kan vokse de fleste steder i landet. Bøgens normale omdriftsalder – tiden, fra træet spirer, til det fældes – er 100-130 år, men i dele af Vejle Kommunes skove er omdriftsalderen 165 år. Derfor finder du mange store, gamle bøge i skovene omkring Vejle. Bøgetræer kan blive helt op til 300 år gamle og blive ca. 40 meter høje. Det sted, hvor bøgen normalt springer først ud i Danmark, er i Munkebjergskoven. VIDSTE DU DET? Et stort bøgetræ suger 125 liter vand op på et døgn. I vikingetiden kaldte man bøg for bog. Når vikingerne skulle skrive noget, lavede de en stav af bøgetræ og snittede runer ind i den. Fordi bøg hed bog, så kom sådan en bøgestav til at hedde en bogstav. Sådan fik bogstaverne deres navn.

KILDE: NATURSTYRELSEN.DK Produceret og opsat af Vejle Golf Club i samarbejde med Vejle Kommune og med støtte fra Friluftsrådet. Scan QR-koden herunder og få links til gode natursider...

Ringdue

PARKEN

PAR 5 HCP 5 Ringduen, også kaldet skovduen, er en tilpasningsdygtig fugl. 58 431 m Den lever både ude i naturen og inde mellem husene i 55 byerne. 431 m 52 367 m Den er udbredt over hele landet og findes både i læhegn, i det 46 367 m åbne land, i tæt skov og i haver. Ringduen er vores almindeligste due. Man skønner, at der er mellem 290.000 og 500.000 par i Danmark. Hvert år bliver omkring en kvart million ringduer skudt af jægere. Ringduen æder især planteføde og kan derfor gøre skade på marker med korn og ærter. Hvis det sker, har landmanden lov til at skyde nogle af fuglene for at forhindre, at høsten bliver ødelagt. Ringduen har en meget lang ynglesæson med flere kuld. Den starter tidligt på foråret, og en del par har unger helt ind i september. Ringduens stemme kan høres i skoven fra først i februar til slutningen af marts. Den lyder: hu, huu, hu – hu, hu. VIDSTE DU DET? Når ungerne kommer ud af ægget efter 18 dages rugning, fodres de af begge forældre med et osteagtigt sekret, der udskilles i kroen og hedder kromælk eller populært ’pap’. Dette sekret indeholder en del proteiner og fedt og er et stof, der erstatter andre fugles ungefoder, der ofte består af insekter.

Hvid vipstjert

PARKEN

PAR 3 HCP 1 Hvid vipstjert er en lille, livlig fugl, der piler rundt på jorden med 58 183 m sjove hovedbevægelser og en lang, vippende hale. Den55 er grå, 164 m 52 164 m sort og hvid og ikke til at tage fejl af. 46

115 m

Den er en meget almindelig ynglefugl i Danmark, og den findes overalt. Den kan bedst lide åbne områder som enge eller strande, men ses også i landsbyer, i industrikvarterer, ved bondegårde mv. Hvid vipstjert hører til familien vipstjerter, som indeholder lidt over 60 arter i verden. I Danmark lever også gul vipstjert og bjergvipstjert. VIDSTE DU DET? Hvid vipstjert lever uden for yngletiden i større flokke, som beskytter den lille fugl om natten mod rovdyr. På overnatningsstederne kan der samles flere tusind hvide vipstjerter på en gang.

Nordmannsgran

PARKEN

PAR 5 HCP 9 Nordmannsgranen er efterhånden det almindeligste juletræ i vo58 502 m res stuer. De første juletræer var rødgran, men da nordmanns55 495 m 52 420tid m gran holder nålene længere, står skinnende grøn i længere 46 394 m og er et mere harmonisk træ, er det naturligt, at netop dette træ er blevet populært. Nordmannsgranen blev indført til Danmark i midten af 1800-tallet. Den vokser naturligt i Kaukasus og i det nordlige Tyrkiet. I begyndelsen blev den indført som et af mange nye træer i vores skove. Man forsøgte at finde nye træarter, så man i nogen grad kunne blive selvforsynende med træ til mange forskellige formål, bl.a. i byggeriet. VIDSTE DU DET? En nordmannsgran er 9-12 år gammel, når den fælles og sælges som juletræ. I Danmark er 6 procent af skovarealet tilplantet med nordmannsgran. Danmark eksporterer cirka 9 millioner juletræer og 35.000 tons pyntegran om året.

NORMANNSGRAN: SKOVEN-I-SKOLEN.DK OG NATURSTYRELSEN.DK Produceret og opsat af Vejle Golf Club i samarbejde med Vejle Kommune og med støtte fra Friluftsrådet. Scan QR-koden herunder og få links til gode natursider...

Skovskade

SKOVEN

PAR 4 HCP 3 Skovskaden er en meget smuk fugl, og den er let at kende. Den 58 293 m er desværre ret sky, så det er kun glimtvis, man ser den. er 55 Det 283 m en typisk skovfugl, der store dele af tiden lever skjult. 52 274 m 46 242 m Den er almindelig som ynglefugl i Danmark. Skovskaden er en kragefugl. Andre danske kragefugle er f.eks. gråkrage, sortkrage, råge, allike og husskade. Yndlingsføden er frugter fra egetræet, bøgetræet eller hasselbusken, men den æder også gerne andre frugter. Om sommeren æder den desuden insekter og andre smådyr. 46

52 55 58

VIDSTE DU DET? Skovskaden har travlt med at samle agern om efteråret, som den gemmer i huller i jorden. På den måde har skovskaden sine egne spisekamre. Når det bliver vinter, og der er mangel på føde, finder skovskaden hurtigt frem til sin gemte mad.

Stor flagspætte

SKOVEN

PAR 4 HCP 5 Den store flagspætte er en standfugl. Du kan høre den året 58 293 m rundt, når den højlydt udsender sit kald, tjek, tjek, tjek, eller når 55 287 m 52 269 m den hakker i mør bark og træ efter billelarver og andre insekter, 46 263 m som den derefter kan hente ud med sin lange, klæbrige tunge, der også har modhager, som dyrene kan hænge fast i. I forsommeren kan du være heldig at høre ungerne, når de inde i reden taktfast kalder på forældrene for at få noget at spise. Hvis du kender et sted, hvor de bor, kan du fremprovokere ungernes kald ved at banke på træet. 46 52

55 58

Man regner med, at der yngler omkring 100.000 par store flagspætter i Danmark. VIDSTE DU DET? Stor flagspætte har ofte sit eget ’værksted’, hvor den tager frø ud af grankogler. Den kiler kogler fast i revner i barken på et træ, og derefter trækker den frøene ud af koglen. Under et spætteværksted kan der ligge mange hundrede kogler.

Ørred

SKOVEN

PAR 4 HCP 2 Ørreden findes i tre forskellige former: bækørred, søørred og 58 363 m havørred. Farven og størrelsen varierer, alt efter hvor ørreden 55 349 m 52 340 m lever. I havet er den sølvblank med sorte pletter på siderne med 46 278 m en mørk ryg. I åen kan den være gul med sorte og røde pletter på siderne og mørk ryg. Ørreden æder alt levende i vandet, hvis det har en passende størrelse. Insekter, krebsdyr og mindre fisk er dens foretrukne føde. Større dyr som frøer og mus kan heller ikke vide sig sikre, hvis der er en stor ørred i nærheden. Store ørreder æder større fisk som løjer i søen og sild og tobis i havet. Nogle ørreder vandrer mellem salt- og ferskvand, når de skal op i åerne om vinteren for at gyde. I Ibækken finder du den eneste oprindelige stamme af havørred i Vejle Kommune. Der har ikke været udsat ørreder fra andre vandløb i Ibækken. VIDSTE DU DET? Ørreder er på grund af nogle specielle kirtler i stand til at regulere saltmængden i kroppen. Dette er grunden til, at nogle ørreder lever i ferskvand og andre i saltvand. Det er også denne særlige tilpasningsevne, der gør det muligt for havørreden at foretage gydevandringer ind i vandløb.

Hasselmus

SKOVEN

PAR 3 HCP 6 Hasselmusen er en lille, rødbrun gnaver, som er sjælden i Dan58 189 m mark. Den lever mest i løvskove, hvor den det meste af55 tiden 144 m 52 135 m opholder sig oppe i træer og buske. 46

116 m

Man skal være meget heldig for at få den sjældne hasselmus at se. Den er nemlig aktiv om natten, og den sover vintersøvn fra november til maj. Til vinterhiet bygger den en særlig rede ved jordoverfladen under en træstub eller blandt trærødder under et let løvdække. Hasselmusen lever af frugter, frø og bær. Den er især glad for bog, som er frugter fra bøgetræer. Den henter også nektar og pollen fra blomster. Hvis det kniber med planteføde, kan den også æde lidt insekter. VIDSTE DU DET? Hasselmusen er faktisk ikke en mus. Den tilhører den gruppe af gnavere, som kaldes for syvsovere. Der findes 5 arter af syvsovere i Europa, men i Danmark har vi kun hasselmusen.

Grævling

SKOVEN

PAR 4 HCP 4 Her i skrænten lever grævlingen, Danmarks største landlevende 58 270 m rovdyr. Den bor i grave på skrænter eller bakker, og du 55 kan 270let m 52 248 m se forskel på en grævlingegrav og en rævegrav. Hos grævlin46 248 m gen ligger sandet fra graven i en halvcirkelformet vold med en dyb fure i den ene side, mens jorden fra rævens bo er trukket lige bagud i en bunke. Der kan være mange indgange til grævlingernes bolig, og de bor tit mange dyr sammen. En storfamilie, som kaldes en klan, på 10-12 dyr er almindelig. Grævlingen er aktiv om natten, hvor den søger sin føde. Regnorme er livretten, og den kan finde op til 10 regnorme i minuttet. Da den også er meget sky over for mennesker, er det sjældent, man får den at se. Grævlingen er fredet i Danmark. VIDSTE DU DET? Et kuld grævlingeunger kan godt have flere fædre.

Sortspætte

SKOVEN

PAR 4 HCP 9 Sortspætten er Europas største spættefugl. Den er sjælden og 58 300 m meget sky og ses derfor sjældent, men dens meget karakteristi55 280 m 52 280 m ske stemme kan du høre flere kilometer væk. 46

259 m

Sortspætten har bredt sig i Danmark siden 50’erne, hvor den første gang blev observeret i Nordsjælland. I dag findes den i Midt- og Sønderjylland og i Gribskov på Nordsjælland. Sortspætten lever i Munkebergskoven. Den danske ynglebestand anslås til at være omkring 100 ynglepar. Sporene efter disse kragestore fugle er meget tydelige. Grene og stammer, som har ligget i skovbunden gennem flere år, og som har været bolig for hvepse- og billelarver, bliver flænset, så træspåner ligger spredt over store områder. VIDSTE DU DET? I de skovområder, som huser en stor bestand af sortspætter, kan skovbruget lide økonomiske tab, fordi sortspætter, i modsætning til andre spætter, gerne udhugger en bolig i friske træer.

Ravn

SKOVEN

PAR 3 HCP 8 Ravnen er en klog fugl, og den har altid været almindelig i Dan58 137 m mark. Men i en periode var den næsten udryddet. For et 55 par 131 m hundrede år siden begyndte ravnens popularitet nemlig52at118 for-m 46 107 m svinde. Man begyndte at jage ravnen, man lagde forgiftede æg ud, og der blev udbetalt en præmie for hver nedlagt ravn. Over skræntskovene omkring Vejle kan du se ravne flyve eller svæve parvis rundt for at finde ådsler. I yngletiden, som starter allerede i februar, flyver de stille omkring enkeltvis. Inden for de seneste år har ravnene ynglet i alle skovene omkring Vejle. Ravne lever især af døde eller syge dyr, som de finder i naturen. Derudover tager ravnene også æg, fugleunger, frø og affald. VIDSTE DU DET? Ravnen spillede en vigtig rolle i den nordiske mytologi. Guden Odin havde to ravne, Hugin og Munin, som han sendte rundt i menneskenes verden som spejdere. Når ravnene kom tilbage til Odin, vidste han alt, hvad der foregik i menneskenes verden.

Gransanger

SKOVEN

PAR 4 HCP 1 Gransangeren er svær at kende, da der ikke er tydelige kende58 352 m tegn at se, men du kan kende den på sangen. Dens ensformige 55 342 m m og lange sangstrofe, djif – djaf – djif – djaf, er meget let 52 at 329 lære. 46 291 m Gransangeren er almindelig i Danmark. Den lever i lysåbne blandingsskove med høje træer og buske, tæt undervegetation og lysninger. Den findes også i større, gamle haver og parker. Gransangeren smutter livligt og rastløst omkring i træernes løv på jagt efter insekter. Den fanger fluer og myg, og den æder mange larver og bladlus. Ofte svirrer den som en kolibri foran blomster og blade under jagten. Gransangeren er den første sanger, som vender tilbage fra vinterkvarteret, og allerede sidst i marts kan du høre de første af dem synge. Gransangeren ankommer næsten en måned før de andre sangere. Den overvintrer ved Middelhavet og i tropisk Vestafrika. VIDSTE DU DET? Man skulle tro, at gransangeren især lever i nåleskove. Men den lever mest i løvskove og blandet skov. Det er altså ikke altid, navnet fortæller præcist om et dyr.

SKOVEN

PAR 4 HCP 7 Egen er Danmarks nationaltræ. I Danmark findes to hjemme58 327 m hørende arter af eg, som ligner hinanden: stilkeg og vintereg. 55 290 m 52 290 Eg kan vokse de fleste steder i Danmark, men trives bedst im 46 267 m næringsrig jord. Egen kan blive meget gammel. Kongeegen, et gammelt egetræ ved Jægerspris, er 1.500-2.000 år, hvilket formodentlig gør det til Nordeuropas ældste egetræ. Egetræsved har i årtusinder været det mest brugte til skibe, huse, broer m.m. Det er derfor velegnet til dendrokronologi, dvs. tidsberegninger ved hjælp af årringene. I starten af 1800-tallet mistede Danmark sin flåde til englænderne i en tid, hvor landets skovareal dækkede bare 4 %. Man besluttede da at plante nye egeskove rundtomkring, så vi til enhver tid havde træ til nye skibe. VIDSTE DU DET? Over 800 insektarter er knyttet til egetræet som levested.

KILDE: NATURSTYRELSEN.DK Produceret og opsat af Vejle Golf Club i samarbejde med Vejle Kommune og med støtte fra Friluftsrådet. Scan QR-koden herunder og få links til gode natursider...

Gulspurv

SLETTEN

PAR 5 HCP 9 Gulspurven ser du tit ved overgangen mellem skov og mark. 58 497 m Den sidder gerne og synger fra toppen af en mellemstor 55 busk, 473 m 52 473 m og dens sang er meget nem at kende. Den tæller i en stigende 46 375 m tone til 7, hvor den sidste tone er lang: 1, 2, 3, 4, 5, 6, syyyyv. Nogle steder kan man høre hanner, der kan tælle til 8, hvor 8 er en lavere tone: 1, 2, 3, 4, 5, 6, syyyyyv, 8. Den bygger rede på jorden, f.eks. i skyggen mellem mindre træ er og buske i et levende hegn. Gulspurven er en meget almindelig og talrig ynglefugl i Danmark og også hyppig træk- og vintergæst her. VIDSTE DU DET? Gulspurvens sang varierer fra landsdel til landsdel. Man mener, den har mindst syv forskellige dialekter i Danmark.

Rådyr

SLETTEN

PAR 3 HCP 1 Rådyret er en lille og elegant hjort og efter manges mening den 58 215 m kønneste af de danske hjortearter. Rådyret er meget almindeligt 55 159 m 52 159 m på Munkebjerg, og de morgenduelige kan nikke genkendende 46 141 m til det. Dyrene søger i skumringen og i morgengryet ud på de åbne områder for at ’esse’, og midt på dagen, når de føler for meget trængsel på spisebordet, søger de ind i tykningen for at tygge drøv. I maj måned føder råen 2 lam. Inden har hun jaget de to lam fra sidste år bort, og de er nu hjemløse. De går for det meste sammen et stykke tid og slår sig sammen til større flokke med andre, der har det samme problem. VIDSTE DU DET? Tidligere så man rådyret som et alvorligt skadedyr og bekæmpede det. Omkring år 1900 var arten nærmest sjælden i Danmark, og der var mange steder i landet, hvor der ikke levede rådyr. I dag er det nok den almindeligste hjorteart i Danmark.

Tårnfalk

SLETTEN

PAR 4 HCP 5 Tårnfalken er i de senere år blevet mere almindelig i Danmark, 58 356 m måske på grund af milde vintre. Man regner med, at der55 yngler 348 m 52 299 m 1.800-2.300 par i landet. 46

299 m

Tårnfalke yngler på kirketårne og andre høje bygninger inde i byerne eller i redekasser på pæle og telefonmaster, som er sat op til dem i det åbne land. Når tårnfalkene er på jagt efter deres yndlingsret – markmusene – kan du se dem ’hænge’ musende i luften med svirrende vinger. De jager kun de steder, hvor der findes mus! VIDSTE DU DET? Tårnfalken kan se ultraviolet lys, en del af farvespektret, som vi mennesker ikke kan se. Det bruger den til at finde markmusenes stier med. Musene markerer stierne med urin ved at tisse i kanten af stierne. Urinen kan tårnfalken tydeligt se med sit uvsyn, både i grønt græs og på hvid sne.

Grønspætte

SLETTEN

PAR 4 HCP 3 Grønspætten er stor som en allike og flot med sine klare farver. 58 414 m Ryg og vinger er bladgrønne, isse og nakke røde, og overgum55 355 m 52 355 m pen og bagryggen er lysende gule. 46

302 m

Den lever i løvskov og blandede bevoksninger. Redehullet hakker den ud i mørnet træ på større træer, eller den overtager forladte flagspættereder og gør dem lidt større. Grønspætten lever især af myrer, og den skal have et par tusind af dem om dagen. Derfor tilbringer den meget tid med at hoppe rundt i skovbunden og forsyne sig på myrernes hovedveje. Den bruger sin lange, klæbrige tunge, som den kan stikke 10 cm ud ad munden. Stemmen, som den især bruger til at hævde sit territorium med, er et gennemtrængende, lidt faldende kly – kly – kly – kly – kly. VIDSTE DU DET? Grønspætten kan ikke lide at flyve over vand. Derfor er der kun få grønspætter på Fyn og Sjælland, selvom de lever i både Jylland og Sverige.

Hassel

SLETTEN

PAR 3 HCP 4 Hasselbuskens hanblomster, de gule rakler, og hunblomster, de 58 154 m små røde duske i spidsen af en rund bladknop, springer55 ud, 150 når m 150 m det i slutningen af vinteren bliver mildere. I slutningen af52sep46 tember er hasselnødderne modne, og mange af skovens 125 dyrm indtager buskene for at finde nødder, så de kan fylde deres forrådskamre op. Skovskader, egern og andre af skovens gnavere har travlt med at forsyne forrådskamrene, mens spætter, spætmejser og hasselmus æder direkte af de næringsrige nødder. Nogle af de gemte nødder glemmes og spirer frem næste forår til nye buske, måske langt fra det oprindelige sted. VIDSTE DU DET? Hassel er en af de mest eftertragtede danske buskarter gennem historien. Arten indvandrede til Danmark for ca. 7.000 år siden. Den plantes tit i læhegn og skovbryn, hvor den giver god dækning og skygge.

KILDE: NATURSTYRELSEN.DK Produceret og opsat af Vejle Golf Club i samarbejde med Vejle Kommune og med støtte fra Friluftsrådet. Scan QR-koden herunder og få links til gode natursider...

Musvåge

SLETTEN

PAR 3 HCP 2 Musvågen er den almindeligste af vores rovfugle. Den blev fre58 178 m det i 1967, og antallet er derfor steget meget siden. Man55 regner 162 m 52 141 m med, at der yngler omkring 5.000 par musvåger i Danmark. 46 130 m Hertil kommer tusindvis af musvåger, som hvert år trækker til og fra det øvrige Skandinavien gennem Danmark. Den er stor og elegant, og du ser den tit svævende over skoven eller over markerne på jagt efter små gnavere eller på udkig efter ådsler. Ikke så sjældent kan man se den sidde på en gren eller hegnspæl, hvorfra den holder øje med bytte eller bare hviler sig. Musvåger kan se meget forskellige ud – fra næsten helt hvid til mørkt sortbrun. Farven har ikke noget at gøre med, om der er tale om en han eller en hun eller en gammel eller en ung fugl. VIDSTE DU DET? Musvågen er en dygtig svæver. Ligesom et svævefly finder den opstigende luft og svæver højt til vejrs uden at bruge særlig meget energi. Når den er rigtig højt oppe, kan den svæve i en bestemt retning ca. 10 gange længere end højden, den befinder sig i – næsten uden at bruge energi.

Sanglærke

SLETTEN

PAR 5 HCP 7 Sanglærken er en af de allertidligste forårsbebudere. Er det en 58 461 m mild vinter, kan du se og høre den allerede i begyndelsen af fe55 455 m 52 talrige 455 m bruar. Sanglærken er nummer tre på listen over de mest 46 m fugle i Danmark efter solsorten og bogfinken. Man regner374 med, at der er 1.360.000 par i Danmark. Fra tidlig morgen til sen aften kan den hænge så højt på himlen, at det kan være vanskeligt at få øje på den, men dens stemme bliver utrættelig ved med at lyde i sommersolen. Sanglærken lever i det åbne landskab på agerland, overdrev, enge, heder, strandenge og i klitter og æder urter, frø, korn, blade, friske skud, knopper, insekter, edderkopper og smådyr. VIDSTE DU DET? Der er flere sanglærker på økologisk dyrkede marker end på marker, som dyrkes på traditionel måde med brug af sprøjtegifte. Det skyldes formentlig, at sprøjtningen fjerner mange af de smådyr og ukrudtsplanter, som sanglærken æder.

Landsvale

SLETTEN

PAR 4 HCP 6 Årets første landsvaler ankommer normalt til Danmark i slutnin58 359 m gen af april måned. De forlader landet i midten af oktober og m 55 348 52 314 m flyver til det sydlige Afrika, hvor de tilbringer vinteren. Turen frem 46 314 m og tilbage kan være farefuld med kulde i Alperne og tørke i dele af Afrika. Svalerne vender tilbage til de samme ynglesteder år efter år. Her finder de en partner og bygger rede, for det meste indendørs i en stald eller en lade. Landsvalen lever af insekter, som den tager i luften. Når der er optræk til regn, flyver svalerne lavt, fordi insekterne flyver lavt, når der er mulighed for regn. VIDSTE DU DET? Hunnerne foretrækker de hanner, der har de længste halefjer, og parrer gerne ’udenom’ med en langhalet. Herhjemme er landsvalehannernes hale forøget med 10 % de seneste 30 år.

Hare

SLETTEN

PAR 5 HCP 8 Haren er almindelig i Danmark. Den har mange forskellige leve58 500 m steder, men du finder den især på marker og enge. 55 436 m 52 46

436 m 367 m

Haren tilhører en gruppe af pattedyr, som kaldes for harer og kaniner. Gruppen tæller kun 3 arter i Europa. Ud over haren og vildkaninen er der også sneharen. Den findes dog ikke i Danmark, men i resten af Norden. Haren er let at kende, men den kan dog forveksles med vildkaninen, som er sjælden her i landet. Haren lever af planter. Den er ikke kræsen, så den æder mange arter af urter og græsser. Det kan både være vilde planter og dyrkede afgrøder. VIDSTE DU DET? Haren kan kortvarigt nå en topfart på næsten 80 km/t. Bliver den jagtet af rovdyr, kan den holde en fart på op til 50 km/t. over en længere strækning. Harens evne til flugt og hurtigt løb er dermed dens bedste forsvar mod fjender.