Friske Forsyninger Nr. 10 - 2011

FRISKE FORSYNINGER N y h e d s b r e v f r a d i t f o r s y n i n g s s e l s k a b n r. 1 0 , d e c e m b e r 2 0 11

Vi giver dig varme inde n책r det er koldt ude

o N 10 Lun dga a rds l e der 2011 går på hæld og den mørke og kolde tid er over os. I skrivende stund er vinteren dog stadig grøn – i modsætning til samme tid sidste år. Derfor er der heldigvis heller ikke behov for at skrue helt op for varmen endnu.

I dette julenummer af Friske Forsyninger kan du læse, hvordan varmeudgiften kan reduceres – også når vinteren virkelig bider.

Desuden bringer vi en rigtig succeshistorie om en større industrivirksomhed i Slagelse, der skifter fra naturgas til fjernvarme og på den måde opnår en stor miljøgevinst, samtidig med at de fremtidssikrer økonomien, og du kan møde gårdejeren, der har skrottet den dyre olie og konverteret til miljøvenlig varme til gavn for sin egen pengepung.

Margit Knoblauch

Ikke alt er dog positive nyheder: I 2012 bliver vi nødt til at hæve priserne på enkelte af vores produkter, især på vand og spildevand. Baggrunden for de forskellige prisændringer kan du læse mere om inde i magasinet, men helt generelt skyldes det, at SK Forsyning har et stort anlægsprogram i disse år, dels for at renovere nedslidte anlæg og ledninger (og dermed forbedre forsyningssikkerheden), dels for at forbedre miljøet og dels for at tilpasse os til klimaforandringerne. En del af disse investeringer er nødt til at blive finansieret direkte af taksterne. Ellers bliver vi gældsat til op over skorstenen.

For- og bagsidefoto

– Og vi har nogle meget høje skorstene…

F R I S K E F O R SY N I N G E R

REDAKTION Henrik Lundgaard

Pia Burmølle Hansen REPORTAGEFOTOS Pia Burmølle Hansen Hans Dollerup Henrik Bjerregrav SK Forsyning UDGIVER SK Forsyning A/S OPLAG 800 DESIGN & produktion Burchardt Web- & Reklamebureau

Se julekalenderen på skforsyning.dk F R I S K E F O R SYN I N G E R – nu også til din smartphone Skan QR-koden og læs

Traditionen tro præsenterer vi SK Forsynings julekalender med en spændende konkurrence. Lad mig kun sige, at hvis man har læst artiklerne i årets udgaver af Friske Forsyninger , så er man godt klædt på til at deltage i konkurrencen og vinde flotte præmier.

magasinet online!

Glædelig jul og god fornøjelse!

Henrik Lundgaard

Det st a rtede med en Ester Brohus koncert...

Da Per fik varmepumpe F otos : P ia Burm ø lle H an s en

for at indlægge det, var mere, end jeg lige kunne overskue, så vi besluttede i første omgang at gå i tænkeboks, forklarer Per.

Vintersolen skinner smukt over parcelhuskvarteret ved Halskov Havn. Friske Forsynings reportagehold står og tripper for at holde fødderne varme, da vi ringer på hos familien Nyvang på Søbrinken.

Det er herren i huset, der lukker op.

Indenfor knitrer ilden i stuens brændeovn, og vi drages som møl mod flammerne.

Per er brandmand, og ved hvordan man fyrer op i sin brændeovn.

– Tørt brænde og korrekt optænding i toppen, smiler han, mens flammerne tager fat i de friske knuder.

Dyr adresse når det gælder varme Per Nyvang og hans kone, Anni Rosenkvist, købte deres 156 kvadratmeter parcelhus ved Storebælt for 3 ½ år siden.

– Vi vidste, at det ikke ville blive billigt at varme op, siger Per, da han lukker lågen til brændeovnen, som var noget af det første, der blev installeret i den nyindkøbte bolig.

– Dengang stod her kun en gasovn, som ikke magtede opgaven. Vi var indstillet på at investere i ny varme, men jeg ville altså have en brændeovn i mit eget hus, siger Per, der derfor stod med en udfordring: – En brændeovn giver mest varme lige omkring, så kunsten var jo at få varmen fordelt i hele huset, siger Per, der derfor undersøgte forskellige muligheder for at skabe bedre varmefordeling.

Også overvejelser om centralvarme indgik i hans research.

– Men det ville kræve store investeringer og irriterende ombygninger, siger Per, der derfor fravalgte den gulvvarme, Anni ellers gerne ville have lokket ham til at få lagt ind.

– Jamen gulvene var helt nye, og tanken om at skulle have det hele flået op

Fra koncert til varmepumpe Og det var i Per og Annis tilfælde en god beslutning, for idéen til løsningen fik de fra helt uventet kant: – Vi er vilde med Esther Brohus, og til en koncert med den århusianske countrysangerinde faldt vi i snak med et par andre koncertgæster, der fortalte de om deres nye varmepumpe, som de var meget begejstrede for, og allerede dagen efter koncerten tog vi kontakt til en installatør.

– Og sådan gik det til, at vi fik sat varmepumpen op, og hvis jeg skal være helt ærlig, så er det de bedste penge, jeg længe har givet ud, siger Per, der er glad for sin investering på lidt over 18.000 kroner.

Det er billigt i forhold til de alternativer, vi stod med. Det kan gøres uden større ombygning, og Anni har fået den varme om fødderne, hun gerne vil have.

Blæserne, der er sluttet til pumpen, cirkulerer varmen rundt i hele rummet, så den ikke hænger oppe under loftet, smiler Per. Parrets årlige varmeforbrug ligger på godt 17-18.000 kroner i kolde vintre.

Men vi får optimal varmeudnyttelse af kronerne, fastslår Per, der allerede har planer om endnu en varmepumpe.

– Når man først bliver grebet af god energi, går der sport i det!

Pers varmepumpe har en ydelse på 5 kW.

3

TEMASERIE:

DE GRØNNE PIONERER Friske Forsyninger sætter i denne artikelserie fokus på danskere, der tænker i alternative materialer og løsninger på vand, varme og strøm, når de bygger eller renoverer egen bolig. Hans Dollerup, der er faglig ekspert på området, og SK Forsynings energirådgiver Axel Olsen møder dem, der har besluttet at bygge og bo miljørigtigt og energibesparende!

J ø rgen og jordvar m en F otos : P ia Burm ø lle H an s en

Axels blik fanger de mange spots i loftet.

– Hvor mange penge bruger I på strøm? kommer det prompte.

– Vi har tre blondiner i teenagealderen, der aldrig slukker lyset, så det er her, I kommer ind i billedet, griner Jørgen, mens Karen stiller varm kaffe og julebag på bordet til den forfrosne flok.

Her er lunt i huset, her er julestemning over det hele og efter at have smidt skoene bemærker alle tilfredse, at huset har gulvvarme.

Valgte alternativt Jørgen og Karen har taget nogle kvantespring, hvad deres varmeforsyning angår.

Sidste år besluttede de sig nemlig for at skrotte oliefyret og installere jordvarme.

Det har reduceret familiens samlede varmeforbrug med godt 16.000 kroner om året.

Jørgen er stærkt optaget af Hans’ termografitest på hans hus.

Det er en råkold vintermorgen, da gårdspladsen foran Jørgen og Karen Nielsens lystgård mellem Korsør og Slagelse fyldes med biler.

Parrets ejendom har 186 kvm. beboelse, tilhørende bygninger med garage, bryggers og en næsten nyopført hestestald. Den ligger smukt placeret med udsigt til de omkringliggende marker med vue over Korsør Nor. – Kom ind i varmen siger Jørgen, der sammen med Karen købte deres længe ønskede hesteejendom i 1990.

– Dengang stod her en gammel oliekedel med tilhørende buffertank. Allerede efter nogle måneder var olieforbruget ved at tvinge os i knæ, så det første, vi gjorde var at anskaffe os et støttefyr til brændsel, indleder Jørgen, da SK Forsynings energirådgivere, Axel Olsen og Henrik Ådal træder ind i det store køkken sammen med Hans Dollerup, som er kommet hele vejen fra Skanderborg.

4

Varmeudstrålingen fra sokkel og vinduer afsløres på termografiaflæsningen.

På sin iPad har Jørgen samlet overblik over jordvarmeanlæggets data, der vækker stor interesse hos hele temaholdet.

5

Spejlingen af flammen viser at Jørgen har to-lags energiruder. Test selv dine ruder på samme måde.

– Men nu vi vil gerne gøre det bedre på vores samlede energibudget, siger Jørgen, og skænker kaffe op ved det store bord i køkkenet.

Både Hans og SK Forsynings rådgivere har medbragt en portion skepsis i forbindelse med Jørgens jordvarmeanlæg, og efterhånden som han fortæller, står det klart, at han er gået til udfordringen med akkurat samme indgangsvinkel: – Jeg havde også hørt skræmmende historier om, hvordan folk fik ekstraregninger på strømmen, fordi de havde fejldimensioneret eller valgt forkerte løsninger, siger Jørgen, og Axel og Hans supplerer: – Og hvis man kan finde en lokal med gode anbefalinger, er det klart det bedste.

– Og det var lige præcis hvad jeg gjorde, kvitterer Jørgen!

Prisen kom ned på under det halve Jørgen er indædt modstander af at kaste sig ud i projekter, han ikke ved lige så meget om, som eksperterne.

– Jeg brugte timer på nettet, og jeg gik ind på Energistyrelsens hjemmesider og læste om A-mærkede varmepumper.

Og netop et grundigt forarbejde betød, at Jørgen efterfølgende sparede halvdelen af de samlede omkostninger.

– Prisen for et anlæg som vores er lige omkring 200.000 kr., hvis du ikke selv vil røre en finger, men jeg har selv gravet rørene ned, fjernet det gamle fyr samt skorsten, og repareret det hul i taget, den efterlod, fortæller Jørgen og tilføjer: – Dermed sparede vi halvdelen af pengene og med 20.000 i tilskud fra staten, endte vores samlede egenbetaling på godt 80.000 kr., siger Jørgen begejstret.

Næste skridt Det er tid at kigge på familien Nielsens samlede strømforbrug, og da Jørgen hiver tallene frem på sin iPad, siger Hans: 6

– Du bruger alt for meget, Jørgen. – Alt over 5.000 kWh er jo griseri og 1.000 kWh per næse er det faktisk muligt at komme ned på uden savn!

Jørgen og Karens samlede elforbrug ligger på omkring 10.000 kWh, og Axel tager omgående bolden op: – Jeg foreslår, at I skifter loftsbelysningen ud med dioder, og sparer helt op til 90 % her, siger han og fortsætter: – Med husets beliggenhed og tagets hældning er jeg også ret sikker på at det vil kunne betale sig at lægge solceller derop.

– Hvad vil det koste?, spørger Jørgen og Karen enstemmigt – Godt og vel det samme, som I har betalt for jordvarmeanlægget, hvis det skal batte, men lad os aftale, at jeg og Henrik kommer ud og beregner det hele, svarer siger Axel, og Henrik tilføjer så: – Det er en stor udskrivning, men så skal I huske på, at det hæver ejendommens salgsværdi, for i dag køber folk ejendom efter varmebudgettet, og hvis I bliver boende, vil investeringen være afskrevet efter omkring 10 år.

Varmeudslip koster dyrt Efter den varme kaffe og den hyggelige stemning inden døre, følger alle med Hans ud i haven, hvor han gør klar til en komplet termografi-måling af huset.

I samme øjeblik Hans hiver apparatet frem, hænger alle over skulderen på ham, og Hans er i sit absolutte es, da han får lov at ride en af sine kæpheste. Han tænder for det særlige kamera. Ydervægge ser fine ud, men fra husets vinduer og sokkel stråler en rød farve, der indikerer

varmeudslip. Hans forklarer Jørgen, at det oftest er ved sokkelen, man ser problemet i ældre huse med gulvvarme og giver ham et par hurtige tips om, hvordan han kan isolere, så han slipper af med varmespildet, ligesom han anbefaler at skifte de sidste termoruder ud med energiruder med varme kanter.

I stuen, hvor der er en hel ”glasvæg” mod haven og udsigt over fjorden, mærkes et tydeligt kuldenedfald.

– Gulvvarmen kan ikke hamle op med kuldenedfaldet fra ruderne, siger Hans og fortsætter: – I kan gøre et af to. Enten får i radiatorer under vinduerne, eller I skifter ud til 3-lags energiruder – og Jørgen noterer ivrigt.

Efterisolering – brug papiruld Hans smutter op på loftet og tjekker isoleringen med mineraluldsplader, mens Axel og Henrik falder i snak med Karen og Jørgen i køkkenet.

Da Hans vender tilbage, viser han Jørgen billederne, hvor revnerne mellem mineraluldspladerne er synlige på termografien.

– Din isolering ligger godt, men du kan med fordel efterisolere med granulat, f.eks. papiruld. Så vil du også få varmeudslippet reduceret deroppe, siger han afslutningsvis.

Jørgen og Karen har fået noget at tænke over, da alle igen samles i bryggerset for at iføre sig vintertøj og fodtøj.

Da vi siger farvel til parret, slutter Hans og Axel med en kort opsummering af besøget: – I har gjort det rigtige hele vejen igennem, så det næste I skal gøre, er at gå videre i samme retning, lyder slutreplikken, inden gårdspladsen atter tømmes, og Nielsen-parret står i bryggersdøren og vinker.

FAKTA: Et jordvarmeanlæg virker i princippet som et ”omvendt” køleskab.

Ligesom man kan hive varme ud af madvarer selv om de er frosne, kan man få varme fra jorden selv om den er kold.

I virkeligheden er det den varme, som solen har afgivet til jorden, man udnytter ved at cirkulere en væske i nogle slanger i jorden. Et køleanlæg tager varmen ud af væsken og afleverer den til husets opvarmningssystem. På samme måde som et køleskab afleverer sin varme på bagsiden eller under køleskabet i en såkaldt kondensator.

Blyfrit drikkevand – en hjertesag Bly er så g iftigt for den menneskelige organisme, at man på stort set alle plan har forbudt det. I bilindustrie n må selv boltene i hjulene ikke indeholde bly, men til gengæld lukker vi det gladelig ud gennem vore vandhaner med risiko for, at vores børn får både hjerneskader og adfærdsproblemer. Helt grotesk!

F oto s : H A N S D O L L E R U P & H E N R I K B J E R R E G R AV

I Danmark pumper vi rent vand direkte op af vores undergrund, men hvad nytter det, når vi efterfølgende forgifter det med både bly, nikkel og krom gennem hanerne?

Det er allerede påvist, at bly påvirker hjernens udvikling, så vores børn kan få både indlærings- og adfærdsproblemer.

For fire år siden satte TV2 i ”Operation X” fokus på de danske vandhaner, hvor stikprøver viste, at indholdet af bly, nikkel og krom var højere end de tilladte grænseværdier, der skulle sikre os mod problemet via en såkaldt VA-mærkning.

Men mange af de vandhaner, der var på markedet herhjemme, viste sig ikke at være VA-mærkede eller i bedste fald mærket forkert.

Indignationen over dette fik Bent Westergård fra Silkeborg til at fremstille en vandhane, hvor messinglegeringen hver-

ken indeholder bly eller nikkel, og hvor krombelægningen kun sidder udenpå hanen.

– Det er ufatteligt, at de ansvarlige myndigheder tager så let på problemet, og at kommunerne ikke gør noget ved det, siger Bent Westergård, der af venner i branchen kaldes ”Blyfri Bent”.

– Specielt forstår jeg ikke, at man ikke gør noget ved det i børnehaver, hos dagplejere og i vuggestuer, siger han og ryster på hovedet.

De blyfri vandhaner sælger godt i udlandet, men det har været svært for ham at råbe de hjemlige myndigheder op.

Til gengæld mærker han en stigende opmærksomhed på problemet i befolkningen, hvor flere og flere danskere nu køber blyfrit.

Bent Westergaard skænker nu to af sine smukkeste vandhaner, ”Vivaldi” til en

værdi af 1.595 kr., i præmie til dette års Julekalender, og han gør det med ordene: – Jeg håber det bliver et par børnefamilier, der render af med dem.

FAKTA: Blyfrie vandhaner sælges via webshoppen www.Zeromix.dk Læs mere på www.godkendtearmaturer.dk

Bent Westergaard – blandt venner kaldet ”Blyfri Bent”.

7

Pap ir på v a r m en Det er godt, fordi det er genbrug. Det er bedre, fordi det anvendes i løs form og isolerer 10% bedre end tilsvarende mineraluld. O G: Det er bedst, fordi det er langt bedre for vores miljø. Da der fra det offentlige stilles krav om en tykkere isolering end tidligere, vil det være en oplagt løsning, hvis familien Danmark besluttede sig for at efterisolere med papir, der danner et mere effektiv t skjold mod vinterkulden.

F oto s : P I A B U R M Ø L L E H A N S E N

vil det jo i al den tid, det ligger der, være med til at fylde kontoen i CO 2-banken, siger han, og peger på kontrasten ved brug af mineraluld: – Det ender jo som miljøfarligt affald , når vi river husene ned, og det kan ikke genanvendes bagefter, understreger han, og tilføjer: – Det er da helt ude i hampen!

Og netop problemerne med mineralulden i affaldsform har da også fået nogle kommuner til at vågne op.

– Ja de er begyndt at sige fra, fordi det bliver alt for dyr en efterregning, når de står med regningen for bortskaffelsen, smiler Hans.

I Danmark er det foretrukne isoleringsmateriale fortsat mineraluld, men andelen af alternativer som EPS (kendt som Flamingo) og Papiruld stiger støt!

I USA og Canada er det helt anderledes.

Her isoleres hvert andet hus med papiruld, og hvis man spørger 56-årige Hans Dollerup, der er en anerkendt ekspert og rådgiver i det faglige univers omkring miljø- og energirigtigt byggeri, er han ikke i tvivl om hvorfor: – Det kan godt være, at isolering med papir betragtes som noget nyt herhjemme, men faktisk har man fremstillet det dobbelt så lang tid, som man har produceret sten- eller glasuld. Det kan godt være, at jeg træder mineraluldsproducenterne over tæerne, når jeg siger det, men fakta er, at det er dem, der gennem alle årene har haft den stærkeste lobby, som har påvirket de danske bygningsregulativer så voldsomt, at man kan sammenligne det med at lade bilfabrikanterne formulere 8

vores trafikpolitik, mener Hans, der selv har bygget sit energipassive hus helt tilbage i 1983 og driver rådgivningsfirmaet, TætHus. Hans’ kunder hører til i den miljø- og energibevidste klasse, og mange af dem kommer til ham, fordi de har svært ved at få kvalificeret rådgivning, så snart det ikke drejer sig om de traditionelle løsninger, som politikerne i stigende grad peger væk fra.

Lige direkte i CO 2-banken.

I de mange år Hans Dollerup har beskæftiget sig med alternativ, energirigtig byggeteknik, har han glædet sig over den større og større anvendelse af miljø og arbejdsmiljøvenlig isolering i byggeriet.

Miljøhistorien er jo helt igennem smuk, for papir er jo født som træ, og vi ved alle, at vi skal plante træer for at binde C0 2 i atmosfæren, og hvis du til slut ender med at bruge det som papiruld i din bolig,

Efterisoler med papir.

Hans har travlt i denne kolde tid. Med varmeprisernes himmelflugt er danskerne opsat på besparelser på energibudgettet, og så er det tid til at få termograferet boligen for at finde de syndige varmeudslip.

En af ulemperne ved mineraluld er, at de fleste steder lægges det på i plader (bats). Når jeg ser billeder efter en måling, kan jeg tydeligt se mellemrummene.

Når pladerne ikke ligger rigtigt eller har forskubbet sig, opstår der varmeudslip og kuldebroer, siger Hans og anbefaler at alle, der har problemet, vil have stor effekt af efterisolering med papiruld.

Det er i løs vægt, det lægger sig ind mellem bats og spær, og det imødekommer de nye krav til en bredere isolering, siger han, og tilføjer så: Hvis du vælger papirulden fra , når du skal imødekomme de nye krav, SKAL du etablere dampspærre (plastdækning), og det er samlet set nok tre gange dyrere, end hvis du efterisolerer med papir, så alene det økonomiske incitament er efter min mening nok til at vælge papirulden, siger han og slutter: Der er kun en enkelt grund til at vælge mineraluld, og det er, hvis du har indtrængende vand, men så vil jeg jo anbefale folk at få tætnet taget først.

9

G o d jul : Gi v grønne gaver I år g iver vi dig tips til gode gaver, der lune r lidt på el- og varmeregningen i stort og småt. Alle til en pris, der ikke kræver overtræk på kontoen.

Giv familie og venner en gave der viser, at du har tænkt dig om i stedet for at haste ind i de fyldte stormagasiner to minutter før juleræset slutter og samtidig gør opmærksom på, at vi kan gøre en lille forskel. Her er nogle ideer, der både viser omtanke og lun humor:

Varme sokker: Til kolde f­ ødder i ­v intertiden. Alle, der ikke har ­g ulvvarme, vil blive ekstra begejstrede.

Elspareskinne til farmand. Pengene kan du hente ind, hvis du også selv anskaffer dig én.

Termokanden holder kaffesmagen frisk, og du kan slukke for kaffemaskinen i stedet for at bruge varmelegemet her.

Sjove sutsko til ungerne, der også ­f ryser om fødderne, men synes at ­u ldsokker er for kedelige.

En varmedunk til dobbeltsengen: Så er der lunt under dynerne, uden at du behøver at varme op i soveværelset.

Stegetermometer, der hjælper dig med at spare på varmen i ovnen og viser dig hvornår anden er sprød.

Flade låg til gryderne: Hvis du stabler gryderne oven på hinanden, kan du spare på antallet af kogeblus.

10

Og husk også: Når du skriver på ”til og fra kortet” at ønske modtageren en glædelig grøn Jul!

B l i v d us med din fa ktura Da S K forsyning samlede de tre tidligere kommuner under én hat, stod vi dermed også med forskellige afregningssystemer for vores fjernvarmekunder i hhv. Slagelse og Korsør, og det er ikke noget, vi bare kan harmonisere uden godkendelse. Vi er i f uld gang, og indenfor de næste par år vil alle fjer nvarmekunder modt age enslydende faktureringer.

F oto: C olour box

Va r me

Generelt betaler vores fjernvarmekunder 4 afgifter: 1: En fast afgift til forsyningsselskabet, bl.a. fordi staten har bestemt at en vis procentdel af dit varmeforbrug skal være en fast afgift, der sigter mod solidaritet overfor din varmecentral, der jo har udgifter til varmeproduktionen uanset dit forbrug.

Lige nu beregnes den faste afgift forskelligt i Korsør og Slagelse.

I Slagelse betaler du efter dine radiatorers størrelse og dermed den installerede effekt.

I Korsør betales efter det samlede opvarmede areal i din bolig i forhold til BBR.

2: En målerafgift som alle fjernvarmeinstallationer betaler til værket; på samme måde som du betaler målerafgift for vand og el. Vi har skrevet om målerafgiften før, så den kender du.

3: En variabel afgift: Det er den reelle varmepris for brugte MWh eller kWh. Prisen afhænger af dit varmeforbrug, så det er her, du selv har den største indflydelse på, hvad du betaler. Jo bedre varmevaner du har, desto mere sparer du på det dyre varmebudget, der til gengæld er langt billigere end olien, der stiger mere eller mindre konstant.

4: Afkølingsafgift/m 3 afgift: I Slagelse betaler du det, der kaldes afkølingsafgift.

Hvis den årlige gennemsnitsafkøling er under 35°, koster det dig penge, men hvis den er over 45°, får du penge retur.

I Korsør er der i stedet indført en kubikmeterafgift på det cirkulerende fjernvarmevand (m 3). Det er næsten det samme men lettere forståeligt, og det hele handler kun om én ting: At få fjernvarmevandet til at blive i anlægget så længe som muligt for bedre at kunne afkøle det.

11 11

Fr ese foretræ k k e r fj er n var m e Industrivirksomheden F R E S E i Slagelse har netop besluttet at gå fra naturgas til fjernvarme. ­ Argumentet er natu rligvis at CO 2 reduceres, og da virksomheden selv fremstiller ventiler, der kan ­o ptimere ­e ffekten, g iver det bonus at gå linen ud efter at regeringen gav mulighed for at naturgas­k under fremover kan konvertere til mere miljøvenlig og vedvarende varmeforsyning.

F otos : P ia Burm ø lle H an s en

”Så går vi i gang”, siger SK Forsynings Christian Samer (t.v.) til direktør Kim Frese.

Klokken er 13 denne morgen i december.

Ind ad døren i et kontor hos industrivirksomheden, Frese i Slagelse, træder en venlig smilende mand i blå kedeldragt.

Christian Samer fra SK Forsyning venter allerede på ham. På bordet foran ligger en kontrakt klar til underskrift.

Få sekunder efter er det hele overstået.

Manden i den blå kedeldragt er ejeren, Kim Frese, han og Christian Samers signaturer besegler den aftale, Frese og SK Forsynings fjernvarme nu skal i gang med at realisere.

Rettidig omhu Jesper Bjørk Hansen fortæller om planerne: 12

– De har været længe undervejs, for allerede i 2005 var vores gamle naturgasanlæg ved at være nedslidt, og vi undersøgte derfor muligheden for at konvertere til fjernvarme, siger han og forklarer: – Vi er en dansk virksomhed med et internationalt ry og udover at tænke i økonomisk rentabilitet, har vi et ansigt udadtil, hvor det for os er vigtigt at signalere omtanke for miljøet i en virksomhed, hvis produktion krævet et stort energiforbrug, så derfor var vi parate til at konvertere til fjernvarme allerede dengang, siger Jesper og tilføjer: – Men det kunne ikke lade sig gøre. Vi var dengang politisk bundet til naturgasnettet her i byen.

Men knap fem år senere blæser der nye politiske vinde, da tidligere miljøminister, Connie Hedegaard, baner vejen for, at der fremover skal være mulighed for at bryde naturgasmonopolet, hvis der er miljømæssig gevinst i at vælge fjernvarmen, og så tog Frese bolden op igen Leverer selv en del af ordren – Vi tog omgående kontakt til SK Forsyning, der jo leverer CO 2-neutral fjernvarme, og vi foretog en uvildig energivurdering af vores behov og forbrug, indleder Jesper.

– Og da de vendte tilbage med tommelfingrene opad, besluttede vi os for at gå videre sammen, siger han og nikker så til Christian Samer.

– Det er blevet til en del møder siden, fordi vi selv bliver en del af leverancen, griner han, og Christian nikker bekræftende.

Herefter præsenterer Jesper os for Freses produktchef, Jens Johansen, der kan uddybe på det mere tekniske plan: – Det specielle i vores tilfælde er jo, at vi selv fremstiller nogle af verdens mest avancerede ventiler og styringssystemer her i Slagelse, og derfor kan vi selv levere en stor del af de vigtigste dele, forklarer Jens og kaster sig ud i en velargumenteret forklaring om, hvordan Freses ventiler kan forbedre energiudnyttelsen i det nye anlæg, hvilket er en særdeles vigtig faktor, fordi det sparer virksomheden for meget store mængder energi og dermed penge.

Vi sparer det store og dyre opgravningsarbejde.

Frese sparer i runde tal 25 % i forhold til at fortsætte med naturgassen, når de nu vælger at konvertere til fjernvarme.

Nu kunne man jo godt forestille sig, at etableringsudgifterne ville blive enorme i forbindelse med et gigantisk opgravningsarbejde og nedlægning af nye fjernvarmerør omkring Strudsbergsvejområdet.

Men det er slet ikke tilfælde her. Christian Samer forklarer hvorfor:

– Det område har nemlig haft fjernvarme før naturgassen – helt frem til 1990 – og da rørene fra dengang ligger her endnu, bliver der i højere grad tale om en ”kosmetisk operation”, hvor vi blot skal sørge for, at fjernvarmen kommer ind i virksomheden ved at etablere stikledninger udenfor og sætter to hovedventiler op inde i bygningerne, siger han og tilføjer: – Så det er jo ikke entrepriseopgaven, men en ny, stor fjernvarmekunde, vi jubler over i SK Forsyning.

Mens SK Forsyning er glade for den nye kunde, er kunden glad for de besparelser, de kan se frem til ved at konvertere fra naturgas til fjernvarme.

– En virksomhed som vores bruger meget energi – lige nu 1.4 mio. kWh (svarer til 100 parcelhuse, red.), og det er her, vi kan hente betydelige besparelser ved at anvende fjernvarme, forklarer han.

Den samlede investeringspris vil han ikke ud med, og den er heller ikke relevant, da Frese jo selv leverer de dyreste dele af entreprisen, men han vil til gengæld gerne fortælle os, hvor hurtigt den er betalt hjem: – I løbet af 3-4 år, siger han og smiler tilfreds.

– Og sidst, men ikke mindst – så reducerer vi CO 2-udslippet med 25 % – ca.

300 tons CO 2 om året, så i virkeligheden

er det miljøet, der er den helt store vinder her, konkluderer Christian Samer, og Jesper nikker bekræftende: – Det forbedrer så igen vores konkurrencevilkår, siger han!

Fælles viden er guld værd Frese har – med 20 års gasforbrug på samme adresse – en databank fyldt med viden omkring deres energiforbrug.

– Det er viden, der er guld værd. Da jeg for nogen tid siden sad i en større forsamling af lokale erhvervsfolk, fik jeg idéen til at lade den viden gå videre til andre, der påtænker at gå ind i lignende projekter.

Det siger sig selv at mange virksomheder vil vælge fjernvarme fremover af både økonomiske og miljø-politiske grunde, mener Jesper.

Derfor har vi opfordret tit – og plantet en idé om – at lave et ”Fjernvarme-Cluster”, (cluster: engelsk ord for ”forskellige aktører der løser en opgave i fællesskab” red.), hvor SK Forsyning, virksomheder i kommunen i fællesskab samler vores viden og erfaringer, som vi kan videreformidle til andre, siger Jesper og tilføjer slutteligt: – Desuden har vi mange udenlandske kunder, som vi vil demonstrere idéen for.

Det, vi gør her sammen med SK forsyning, bør komme andre end os selv til gavn, slutter Jesper Bjørk Hansen.

Bag den store kontrakt står (foruden SK Forsyning), CEO Jesper Bjørk Hansen og produktchef Jens Johansen fra Frese.

13

Taks tforhø j el s e r S K Forsyning hæver t aksterne...

F oto : Colour box

Vand: Her hæves taksten med 9 % for at kunne imødegå vores investeringer i det kommende år, hvor der skal etableres en ringforbindelse mellem Slagelse, Korsør og Skælskørs vandforsyninger.

En investering der sigter mod fremtidige besparelser, da vi herefter kan lukke nogle af de gamle og mindre rentable vandværker og boringer og samtidig øge forsyningssikkerheden.

Spildevand: Som vi har fortalt i Friske Forsyninger sidste år, blev vi i år presset af lovgivningen (vandsektorloven), der pålagde et prisloft.

Der er så omfattende investeringer, at vi bliver nødt til at gå i banken og låne penge for at kunne finansiere dem.

Så når vi nu hæver taksten, er det reelt ”kun” en forhøjelse til 2010-niveau, og det kan vel siges at være det gode ved den dårlige nyhed.

De, der ikke er tilsluttet kloak (har tømningstank), vil også blive ramt af en prisstigning. Det skyldes, at vi – da vi overtog ordningen fra kommunen – også overtog et medfølgende underskud, som vi er tvunget til at rettet op på. Derfor vil tømningskunderne fremover skulle betale mere for ordningen El: Vi er i konkurrence på det frie marked, så det handler om at fastholde vores trofaste kunder med konkurrencedygtige priser.

Lige nu ser markedet fornuftigt ud, bl.a. fordi der er meget vand i de nordiske vandkraftmagasiner. Derfor forventer vi ikke prisstigninger lige om hjørnet. Også prisen for transport af el (nettariffen) holdes i ro. Til gengæld har regeringen bebudet stigninger i statsafgifterne.

Varme: I Korsør vil prisen på fjernvarme være uændret, mens Slagelseanerne får en stigning på 6 %. Det skyldes, at vi i 2011 har tilbagebetalt for meget opkrævet varmeafgift. Det er slut nu, og derfor stiger prisen en smule. Men fjernvarmen er faktisk stadig billigere i Slagelse end i Korsør.

14

H vo r e r det sj o v t !! !

S K Forsynings energ irådg ivere og Georg Gearløs-team, Axel Olsen og Henrik Ådal har været p å besøg i et bofællesskab for udviklingshæmmede voksne i Skælskør, og her vakte deres ”Cykel-pølsevarmer” stor be gejstring blandt beboerne. F oto s: S K F O R SYN I N G

”Hvor er det sjovt”, siger Karin til Axel og tramper i pedalerne.

Slagelse Kommunes Støttecenter Øst og Vest rummer en række bofællesskaber for udviklingshæmmede voksne, og her er der året rundt gang i fritidstilbuddene til beboerne, der både arrangerer fælles fester, tager på virksomhedsbesøg og arrangerer foredrag om sund kost og gode vaner.

Det er vigtigt, at udviklingshæmmede voksne forstår, hvordan tingene hænger sammen, og det gør de bedst ved selv at være med i det, fortæller pædagog, Mette Andersen, der denne aften har arrangeret besøg fra SK Forsyning for at lære om hvordan vi sparer på energien.

Til formålet har Axel og Henrik medbragt deres seneste opfindelse, kondicyklen, der producerer strøm, som varmer pølser, når man træder i pedalerne.

Allerede mens de er i gang med at stille op, er der begejstret interesse.

– Skal vi cykle på den der? spørger Karin, der i øvrigt også gerne vil vide, om Axel har hund, og hvilken bil Henrik har.

Begge svarer beredvilligt på Karins spørgsmål, og her knyttes varme bånd, mens Axel gør klar til at præsentere dem for tegneserien om ”EL-Fanten” i det lysbilledforedrag, der lægger op til aftenens clou.

Axel er i sit es, da han fortæller, hvordan vi producerer strøm, hvad vi bruger den til, og hvordan vi skal huske at slukke for alle apparater, og da det er tid at træde i pedalerne, hepper alle på hinanden.

Karin udbryder, i samme øjeblik hendes anstrengelser bliver til lys i pærerne, og pølserne på de to strømførende gafler bliver varme: – Nej, hvor er den sjov, Axel!

Efter at have fået sved på panden, serverer Henrik resultatet af Karins anstrengelser med brød, ketchup og sennep, og jubelen vil ingen ende tage, da Mette Andersen selv må op på cyklen og arbejde for føden.

– Kom så, Mette, udbryder alle i kor, mens Mette tramper løs i pedalerne.

Daniel er ivrig FCK-fan og ser alle deres kampe på sin store fladskærm i sin lejlighed. Han og vennen Lars, vil gerne vide, hvor mange penge de bruger, når TV´et kører, så de ryger ud i en hyggelig fagsnak, hvor de hurtigt fatter, at der kan blive råd til flere julegaver, hvis man husker at slukke, når man ikke sidder foran skærmen.

Det bliver en aften, hvor det er helt umuligt at sige, om det er rådgivernør-

Mette må også arbejde for føden. derne fra SK eller Bofællesskabets beboere og gæster, der har haft det sjovest, men Axel og Henrik bemærker, at Daniel – efter invitationen til at se hans flotte lejlighed – slukker for lys og apparater og smiler til Axel og Henrik.

– Det skal man gøre, for ellers koster det for mange penge, fastslår Daniel!

”Wow”, siger Daniel, da han modtager r­ esultatet af sine anstrengelser.

15

H un de kold t ?

... s å er de t godt me d e t v a rmt forsy ni ngsse l ska b S K Fo r sy n in g A /S

L ille ø v e j 3

42 20 Ko rs ør

Tlf. 5 8 3 6 2 5 0 0

info@s kfors yning .dk

s kfors yning.d k