Friske Forsyninger

S K F O R SYN I N G

leverer

FRISKE FORSYNINGER n r. 1 3 , d e c e m b e r 2 0 1 2

Læs bl.a. om...

Side 4 Energi til Vestsjælland!

6 Oversvømmelse i kælderen 10 God energi bestemmer prisen

o N 13 Lun dga a rds l e d er Julen står nærmest for døren, vinteren er over os, og i denne udgave af Friske Forsyninger sætter vi fokus på den gode energi, der dels er alt afgørende for hvor dyr eller billig din kommende vinter bliver, men også betyder en verden til forskel i dit forsyningsselskab.

Under overskriften ”Energi til Vestsjælland” har vi i efteråret sat fokus på lokalområdet.

Vi vil støtte nogle af de initiativer og ideer, som lokale ildsjæle brænder for, og som giver energi til Vestsjælland, og du kan læse om de to initiativer, vi allerede har sat i gang.

Og har du selv en et initiativ, som, du mener, bør støttes, kan du/I stadig nå at komme i betragtning.

F R I S K E F O R SY N I N G E R

REDAKTION Henrik Lundgaard

Klimaet er under forandring og naturens kræfter er overvældende. Vi ser det både langt fra og tæt på verden omkring os. Og selv om skybrud er vejrbestemt, er det dig, der som husejer har ansvaret for at sikre din bolig mod vand i kælderen, når der er skybrud.

Hvis ikke du sikrer dig, kan du komme til at stå med en meget stor regning til udbedring af din kælder, når den har stået under vand. Læs mere om, hvad du kan gøre for at sikre dig, før det går galt.

Malene Boysøe

Mens politikerne slås om dagpengeregler og antallet af ledige, har SK Forsyning siden 2009 haft ledige i løntilskudsjob. Mere end 60% af disse ender med at få sig en fastansættelse – enten her i SK Forsyning eller i en anden virksomhed. Det er en god historie, som du kan læse mere om inde i bladet.

Margit Knoblauch FORSIDEFOTO Colourbox BAGSIDEFOTO Colourbox REPORTAGEFOTOS

Og denne gang kan du også møde Anne Marie Kirk og hendes familie der tænkte i nulenergi, da de opførte deres nye hjem. Og da de energirigtige huse sælges til højere priser og står kortere tid til salg, har vi gennemgået et hus fra ende til anden, så du bliver klogere på, hvad der er vigtigt at vide, når du køber eller sælger hus.

Pia Burmølle Hansen

Julekalender Traditionen tro kører vores julekalender på skforsyning.dk fra 1. december. Hver dag kan du åbne en ny låge: Få ny viden om energi og deltag samtidig i konkurrencen om fine præmier.

UDGIVER SK Forsyning A/S OPLAG

Rigtig god læselyst!

Henrik Lundgaard

32.600 DESIGN & PRODUKTION Burchardt Web- & Reklamebureau

F R I S K E F O R SYN I N G E R – også til din smartphone Skan QR-koden og læs magasinet online!

Vi g raver fort i de n f r e m Museumsloven foreskriver, at kommunerne er forpligtiget til at g ive meddelelse om byggearbejder til de kulturhistoriske museer senest, når der g ives byggetilladelse, nedrivningstilladelse og lignende.

F OTO: P I A B U R M Ø L L E H A N S E N

Inden vi i SK Forsyning sender vores gravemaskiner på arbejde, skal vi hver gang underrette Sydvestsjællands Museum eller et af de øvrige kulturhistoriske museer i Vestsjællands Amt om, hvor vi ”går i jorden” og hvornår.

Det skal vi for at give museerne mulighed for at undersøge og dokumentere kulturhistoriske værdier, inden de forsvinder for altid. Når vi f.eks. går i gang med et gigantisk projekt, som nedlægning af alle de nye varmeledninger, vi skrev om i sidste nummer, har vi derfor hver gang arkæologerne lige i hælene på vores graversjak.

Faktisk er det os, der skal vente på, at de gør deres arbejde færdigt, før vi kan lægge rørene ned og bringe landskabet tilbage til dets oprindelige udseende. Under det seneste projekt har fortiden været værd at vente på, selv om fremtiden blev lidt forsinket.

Mens markerne ved Lyngbygaard gods var gravet op, og de mange nye rør lå og ventede på at komme i jorden, fulgte vi i hælene på Sydvestsjællands arkæologer, der har haft temmelig travlt.

Lone Claudi Hansen er dog glad for en kort pause denne dag, for det øser ned i stride strømme. Hele hendes ”arbejdsplads” er forvandlet til en uendelig bunke af mudder og våd jord, men hun har al-

ligevel smilet trukket helt op til ørerne, da hun viser os det lille potteskår, hun og kollegerne netop har tryllet frem af pløret.

– Ja lige nu befinder vi os i den sene middelalder, og det kan vi bl.a. se, fordi man i den tidlige middelalder ikke glaserede sine potter, men her er potteskåret glaseret på indersiden – det vi kalder Østersø-keramik, og det er en måde at tidsbestemme fundene på, forklarer Lone ivrigt.

Arkæologerne har også ved Forlev fundet en 1.600 år gammel vandforsyning frem fra jorden, og det er naturligvis spændende for SK Forsyning, at vi nu kobler fortid og nutid sammen med vores nye, supermoderne ledningsnet til vandforsyning.

– Vi har fundet tegn på masser af menneskelig aktivitet, og det giver ret god mening, fordi vi har Vårby Å liggende lige i nærheden – en lokal trafikåre, som har været til gavn for de mange små landsbyer, der har ligget spredt i landskabet, så selv om vi har forsinket SK Forsynings projekt, har det – set ud fra et historisk perspektiv – været værd at vente på, smiler Lone, og vender tilbage til mudderbunkerne.

3

En erg i til Ves t s j æ l l and!

Savner jeres legeplads et hønsehus?

Mangle r der lys på den lokale skateboardbane?

Drømmer jeres klub om at bygge en klatrevæg?

F OTO S : P I A B U R M Ø L L E H A N S E N

Energipuljen er udgangspunktet for SK Forsynings seneste tiltag, som støtter de ideer og initiativer i lokalsamfundet, der er til glæde og gavn for fællesskabet.

Udover at sælge god energi, vil vi også gerne skabe god energi.

God energi er nemlig ikke kun udtryk for miljørigtig strøm, sparepærer og solceller. Det er også et udtryk for det, der opstår imellem os, når vi er sammen om noget, vi brænder for.

Om det er frimærkeklubben, ung­ domsklubben, brevdueforeningen eller den lokale husmor-forening er under­ ordnet. Det er her dynamikken i fællesskabet trives, og det er ofte for meget

små midler, det lykkes at skabe rammerne.

Derfor ved vi også, at der er mange gode indsatser, der med lidt ekstra støtte kan gøre en stor forskel. Derfor har vi i SK Forsyning besluttet, at vi vil være med til at gøre en forskel ved at støtte initiativer.

For hver ny kunde, der vælger at købe strøm af SK Forsyning, lægger vi 40 kr. i energipuljen, og de første to støtteprojekter er sat i gang: God ”bølge-energi” Vibe Larsen er, helårs-morgenbader og SK Forsynings kontaktperson i morgenba-

Marianne Nielsen og badevennerne har ønsket sig en hyggebænk ved stranden.

4

dergruppen. Hun og hendes venner har i mange år mødtes hver morgen på Kobæk Strand, hvor de kaster sig i bølgerne uden at skele til hverken luftens eller vandets temperaturer.

Denne kolde vinterdag er derfor ingen undtagelse, men i dag er det Marianne Nielsen, der er trukket i badedragten mens fotograf og journalist er pakket ind i flere lag tøj.

– Det er sundt for sjæl og krop, det her, smiler Marianne på vej ud i Storebælts kolde gys, mens et par hundeluftere stopper op og skutter sig.

Selv om Vibe, Marianne og morgenbadervennerne ikke er bange for en omgang

Nu kan vi endelig vise open air-forestillinger igen, takket være SK Forsyning, siger vennerne fra Korsør Bio.

gåsehud, når de er i vandet, kunne de nu godt tænke sig en bænk til at lægge deres ting på.

– Ja, for når man først er oppe af bølgerne, gælder det om at få varmen med det samme, så man ikke bliver forkølet, forklarer Vibe.

– Og så kunne det nu også være rart med en lille hyggebænk, så vi kan sidde og få en lille snak, mens vi klæder om, og så vi har et sted at lægge vores ting, mens vi er i vandet. Hidtil har vi jo lagt vores tøj direkte på jorden, som tit er fugtig eller decideret våd.

– Ideen med SK Forsynings energipulje er rigtig god, og vi er super glade for, at de har valgt at anerkende vores lille fællesskab, for vi har jo ikke selv råd til den slags anskaffelser.

Meget mere end en biograf Korsør Biograf er en lille foreningsdrevet biograf, hvor ildsjæle brænder for at lave kulturoplevelser for små og store. I 2008 blev den optaget i Guinness World Records som verdens ældste, igangværende biograf i samme lokaler som oprindeligt.

Og selv om biografen officielt er en C-biograf, der får premierefilmene noget senere end A og B-biograferne, så er det ikke desto mindre lykkedes husets ildsjæle at hive et utal af Danmarkspremierer hjem.

Derudover arrangeres særforestillinger som ’Tøse-’ og ’Drengerøvsaften’ med mad, underholdning, filmforevisning, børnefødselsdage, foredrag, og meget mere.

– Det her gøres af folk, der brænder for det, siger Charlotte Kaas, der er en af ildsjælene bag succesen men dog også erkender, at frivillige projekter har behov for støtte ind imellem.

– Vi ville jo rigtig gerne kunne leve op til vores succes med ”Open Air” forestillingerne, hvor en stor del af lokalbefolkningen strømmer til om sommeren, og hvor stemningen er helt i top disse sommeraftener, indleder Charlotte.

– Hele byen efterspørger flere forestillinger hen over året, men vi har simpelthen ikke haft udstyret til at kunne gennemføre det, selv om vi så gerne ville.

Derfor er vennerne fra Korsør Biograf Teater også ret så begejstrede for den

håndsrækning, de har fået fra SK’s energipulje.

– De penge faldt ikke alene på et tørt sted – de gjorde hele forskellen, så nu kan vi komme i gang med at realisere vores drømme om open air-forestillinger til glæde for alle i byen, slutter Charlotte Kaas.

Drømmer I også om…?

Så er du og dit fællesskab en af dem, der trænger til en økonomisk håndsrækning, skal du sende os en hilsen med jeres ønsker inden 1. februar 2013. Alle lokale forslag kan komme i betragtning. Herefter tages der stilling til hvilke, der vil få støtte. Det er vigtigt, at det er aktiviteter, der kan komme så mange borgere til gode som muligt.

De initiativer og idéer, der bliver tildelt støtte, vil blive kontaktet direkte af SK Forsyning og vil endvidere blive omtalt på energipuljen.dk, skforsyning.dk og i de lokale dagblade.

Læs mere på www.energipuljen.dk/din-ide-til-puljen 5

OVERSVØMMELSE I KÆLDEREN Hver gang det er skybrud, drukner vi i SK Forsyning i opringninger fra ulykkelige og frustrerede kunder. Og hver gang må vi fortælle det samme: Det er dig selv, der skal undgå problemet og betale regningen, hvis du ikke gør det.

Je g er st adig n er vø s , nå r de varsler s k y br u d F OTO S : P I A B U R M Ø L L E H A N S E N

39-årige Henrik Bendix Jensen har kone, to børn og et drømmehus, de løbende renoverer på. Bl.a. har de forvandlet husets kælder fra gildesal med træpaneler og nålefilt til et flot, lyst fællesrum med klinker og pudsede vægge.

Alle planer kører på skinner i huset på Klostergade, indtil den dag i år 2003, hvor familien kommer hjem fra sommerferie.

– En dejlig ferie, indleder Henrik, mens vi sidder i husets køkken, der stadig mangler at fornys efter planerne. Henrik fortsætter: – På vejen hjem var det begyndt at regne, og i vejrudsigten varslede de skybrud, så vi glædede os til at komme hjem.

Sammen med familien bereder Henrik sig derfor på en rigtig rolig indendørs hyggeaften, mens regnen trommer på taget.

– Men da det så begyndte at vælte ud over tagrenderne, og vi hørte klukke-lyde

6

fra afløbet i køkkenvasken, tændte mit alarmsystem, så jeg gik ud for at tjekke kloakken i kælderskakten, siger Henrik, der herefter må vinke farvel til den planlagte familiehygge.

– Vandet stod op gennem skakten, og løb ind ad døren til vaskekælderen, så i panik forsøgte jeg at sætte en spand over kloakhullet.

Da Henriks panikhandling ikke giver den mindste effekt, går han ind og ringer til skadesservice, der beder ham afvente, om vandet vil trække sig, da de har mere akutte udrykninger flere steder i landet.

– Det gjorde det jo heldigvis, og vores familie og venner kom og hjalp os med at tørre op.

Familiens før så flotte kælder er nu forvandlet til et fugtskjoldet og jordslået mareridt.

– Det stod 48 centimeter oppe på sit højeste, fortæller Henrik, der i første omgang regnede med, at dette ekstremvejr var en engangsaffære.

– Men det kom jo igen – sådan ca. hvert andet år, siger Henrik, der for godt

to år siden, sammen med sin kone, Heidi, besluttede at udsætte det nye køkken, og i stedet installere et højvands-lukke, der forhindrer kloakvandet i at løbe baglæns i kloakken og op igennem kælderafløbet, når det regner kraftigt.

– Samtidig har vi benyttet muligheden for at separere regn- og spildevandet, og det er jo også godt for miljøet, nikker Henrik, der med en samlet investering på godt 175.000 kroner nu kan sove roligt i forvisning om, at hans kælder forbliver tør.

– Alligevel sidder det i kroppen, hver gang de varsler skybrud, og så skal jeg lige rundt og tjekke det hele, selv om anlægget er fuldautomatisk, slutter Henrik.

FAKTABOX: Læs mere, og lær mere: • www.skforsyning.dk/media/ Vand_i_kælderen.pdf • www.skforsyning.dk/media/ Klimaændringer_og_din_kloak.pdf • www.bolius.dk/alt-om/kaelder/ artikel/hoejvandslukke/

Fr a l øntilskud t i l f as t ar b ej d e Fra venstre ses Britt, Christina og Ayo.

afløst af ’kommandocentralen’ i SK Forsynings kundecenter.

Med naturlig afgang af dem, der før holdt kundelinjerne varme, repræsenterer Britt, Ayo og Christina det generationsskifte, der er i gang i SK Forsynings kundecenter.

SK Forsynings nu faste medarbejdere er en tripple win-situation, og den bygger på et formaliseret samarbejde mellem virksomhed og jobcenter Slagelse.

Finanskrise… frit fald… ledighed... dagpengesatser...

Det er ord, der skaber utryghed, når vi hører dem i Nyhederne og giver brutal mening, når vi selv ender i arbejdsløshedskøen.

Mens der debatteres løsningsmodeller og regeringsudspil, handler det om at finde mulighederne.

Det gjorde SK forsyning, Jobcenter Slagelse og tre kvinder en win-win-win situation ud af.

Christina, Britt og Ayo har det tilfælles, at de har prøvet at være arbejdsløse, at de selv tog initiativet til deres nye jobs, at de startede i løntilskudsordning, og at de nu er fastansatte.

– Og så har vi også en ret så skæv humor tilfælles, griner alle tre, da vi møder dem i en tiltrængt pause på en kold novemberdag.

30-årige Christina Vejsholt er den yngste i trekløveret.

– Jeg kunne ikke sidde og vente på, at jobbet bankede på døren, mener Christina, så derfor rendte jeg de lokale virksomheder og jobcenteret på dørene, indtil det gav bonus.

Christina husker tilbage til den forårsdag for et par år siden, hvor de ringede fra SK Forsyning.

– De spurgte, om jeg var interesseret i en løntilskudsordning, og selv om jeg jo drømte om et fast arbejde, skyndte jeg mig at slå til, siger Christina og tilføjer: – Hellere det end at gå derhjemme – det holder man bare ikke ud.

Britt, der kom til et halvt år senere, nikker samtykkende.

– Jeg gik arbejdsløs i næsten et halvt år, og skrev tonsvis af uopfordrede job­ ansøgninger, siger Britt, der derfor blev rigtig glad, da kundecenterets daværende chef, Michael Sonne, ringede hende op og spurgte, om hun kunne starte med to ugers varsel, da de stod og manglede en medarbejder.

– Han havde gemt min ansøgning, smiler Britt, der derfor startede med løntilskud og blev fastansat et lille års tid senere, da en kollega gik på efterløn.

– Så virker ordningen jo, erklærer alle tre piger nærmest synkront, og Ayo, der er den sidst ankomne, tilføjer: – Jeg var allerede der, hvor jeg følte mig rastløs og kastede mig over venner og familie, for at få noget at rive i, griner hun.

Hun tog derfor direkte telefonkontakt til Sonne, skrev efterfølgende en ansøgning og blev kaldt til den samtale, der startede med et løntilskudsjob.

Hermed blev Ayos rastløshed, Christinas stædighed, og Britts frustrationer

Virksomhedskonsulent Lise Lotte Brandt har en god dag, når hun noterer sig ovenstående – Det her er resultatet af mange års rigtig godt samarbejde mellem SK Forsyning og Jobcenter Slagelse. Siden 2009 har vi koordineret en indsats via en formaliseret partnerskabsaftale, hvor SK Forsyning stiller pladser til rådighed for ledige borgere i længere eller kortere forløb med henblik på at give dem tilknytning til arbejdsmarkedet eller opkvalificering indenfor fagområdet. De kan få plads i alle SK’s afdelinger, eventuelt også som elever.

Hvis vi påtager os et fælles socialt ansvar, kan vi jo se, at der kommer noget konkret ud af det, og så er det bare super, når disse forløb munder ud i ordinær beskæftigelse, siger Lise Lotte, der personligt besøger hver enkel afdeling flere gange om året for at følge og være ajour med, hvordan det går.

Vi evaluerer sammen på SK Forsynings chefmøde, hvor vi drøfter, tilretter og reviderer vores partnerskabsaftale, hvis og når der er behov for det, siger Lise Lotte Brandt og afslutter: – Jeg synes virkelig, at vi i et samarbejde, som det vi har her, får udnyttet alle muligheder optimalt, og vi har på alle sider af bordet behov for succeshistorier i et jobmarked, hvor det handler om at undgå at tabe folk på gulvet.

Mere om partnerskabsaftalen: www.partnerskabslagelse.dk 7

Et nødvendigt al t er n at i v F OTO S : P I A B U R M Ø L L E H A N S E N

Da slikfabrikanten Malaco lukkede og slukkede efterlod de 21.000 m 2 tomme fabrikshaller på Fabriksvej i Slagelse.

Denne solrige fredag i november går den nye ejer rundt her.

Lars Lyngholm er ejer af det familiedrevne skadesservicefirma, Røsva, men han vil helst kaldes medarbejder.

– Jeg er med i det daglige arbejde – det lyder mere rigtigt, mener Lars. Når han og 70 andre medarbejderne rykker ind om kort tid, bliver det i en nytilbygget kantine foran de gamle produktionshaller, der fremover skal opbevare og håndtere bohave fra de frustrerede danskere, der hvert år oplever brand- eller vandskader.

8

– Vi gør meget ud af kantinen, siger Lars og peger rundt i det flotte rum med søjler og fantastisk lysindfald.

– Vi sidder hver dag og taler med mennesker, der har været ude for brand og vandskader, og det kryber altså ind under huden, så vi har brug for et varmt sted at samles, siger Lars og hiver os så videre ind i en tidligere slikproduktionshal.

Her dufter herligt af vingummibamser.

Under loftet er håndværkerne i gang med højtryksrensere for at fjerne det sukkerlag, der klæber på alle konstruktionselementer.

Andre haller er taget i brug. Nogen er ved at bygge et nyt kontor ude i én

af dem. Her er travlt alle vegne, og Lars’ tidsplan er stram.

– Vi flytter ind her på grund af akut pladsmangel, siger han, og peger ud på vejen, som i løbet af få dage bliver forvandlet til en byggeplads, når den gamle naturgasforsyning udskiftes med fjernvarme. Lige nu er en af folkene fra SK her for at få de sidste ting på plads, inden graversjakkene rykker ind og forvandler stedet til en byggeplads, når Røsva skal have konverteret fra naturgas til fjernvarme.

Et spørgsmål om økonomi Lars Lyngholm har et blødende hjerte for

sine kunder og sine kolleger, men når det gælder økonomi er han mere stålsat.

– Da Malaco havde fuld gang i slikfabrikationen på Fabriksvej, var de tilsluttet naturgasnettet, men de var selv i stand til at levere en del af varmeforbruget, fordi maskinerne gav mulighed for varmegenvinding, forklarer Lars, der ikke har samme mulighed.

Med udsigten til et naturgasforbrug på godt 300.000 kubikmeter naturgas om året og en energiregning på ca. kr.

1.850.000 var det naturligt, at Lars overvejede alternativer. Den opgave satte han ingeniørfirmaet Fjerring A/S på, og deres beregninger viste, at Lars skulle benytte sig af muligheden og skifte naturgassen ud med fjernvarme.

– Såfremt man fortsatte med naturgas ville den forventede investering til nye kedler m.m. være på kr. 500.000 og den årlige driftsudgift beløbe sig til kr.

1.865.000,00 kroner.

Christians tal viser, at ved konvertering til fjernvarme vil den forventede investering til varmeveksler m.m. være på kr.

510.000 og den årlige driftsudgift beløbe sig til kr. 1.575.000,-.

Med andre ord en årlig besparelse på ca. 15 % i forhold naturgas forklarer Chri-

stian, der med de tørre tal fik overbevist Røsva.

– Men det betyder også, at vi skal rubbe os, for når vi står med en ny kunde og en fast deadline om bare halvanden måned, har graversjakket allerede været der, når denne artikel går i trykken, smiler Christian.

Lars Lyngholm får det sidste ord: – Og jeg skal nok holde øje med dem, for så snart de giver besked om, at der er varme på, kommer vi anstigende med hele staben, slutter han.

Christian Samer fra SK Forsyning sælger fjernvarme og en ny lovgivning giver naturgaskunder mulighed for at konvertere fra tidligere tvungen naturgas til fjernvarme.

– Vi har jo ret store industriproduktionsvirksomheder her, og med en gevinst på både miljø- og energibudgettet ved konvertering fra naturgas til fjernvarme, får virksomhederne både større fortjeneste i sløje tider og bedre image på deres internationale miljøprofil. Det har de i øvrigt også har committet sig til, når de bor i en klimakommune, siger Christian, og fortsætter: 9

10

G o d energ i b e s te m m er p r i se n I dag er E N E RG I MÆ R K ET, det første vi kigger på, når vi køber hus. Det er fremhævet på forsiden af salgsopstillingen, når vi henvender os til mægleren, og tilst andsrapporten er ofte afgørende for, om der handles eller ej.

F OTO S : P I A B U R M Ø L L E H A N S E N

Boligmarkedet er nærmest frosset, og så længe udbuddet er større end efterspørgslen, er det ejendomme, der dokumenterer bedst økonomi på energiforbruget, der handles. Køberne vil have mest muligt for pengene, og det får de, når de køber god energi.

Morten Seeger, dir. i Arkidesign, er beskikket byggesagkyndig og energikonsulent. SK Forsyning bad ham gøre energirapporten gennemsigtig. Vi lånte et tomt hus til salg i Korsør og mødte ham en solrig fredag i oktober foran huset.

– God energi giver højere priser og kortere liggetid, indleder Morten og kigger sig så omkring.

– Det første indtryk er huset udenpå.

Ud fra graden af vedligeholdelse kan man godt danne sig et indtryk af, hvordan huset har det inde, siger han, da vi lukker os ind.

skuelige i omfang og reparationspris, som kan ’smitte’ til andre bygningsdele eller volde personskader, og det er noget, der påvirker prisen, siger Morten, hvis skruetrækker dog har sine begrænsninger: – Hvis jeg vil IND i væggene og kigge på isolering, skal jeg bore, og så skal jeg have en ekstra skriftlig tilladelse fra sælger, men hvis han har god isolering, er det jo et plus at få med, selv om jeg laver lidt ravage, mener Morten og tilføjer.

– Hvis de siger nej, kommer det til at stå i energimærkningsrapporten.

Huset her er bygget i funkis-stil – store flader uden pynt og store ruder, der giver

et smukt lys alle vegne, men til trods for Mortens arkitektfaglige baggrund er han ikke overvældende imponeret: – Dels er det almindelige 2-lags energiruder, siger han, hiver en lighter op af lommen, tænder den foran ruden og forklarer, at man kan se, hvor varmebeskyttelsen er påført, fordi flammen afspejles i forskellige farver, og dermed fortæller ham, hvor filmen ligger.

– Her er ingen film på, for flammerne har ens farve, så jeg anbefaler at skifte ruderne til 3-lags energiruder, og da et af vinduerne alligevel får en påtegnelse, fordi det ikke overholder målene i forhold til brandregula-

De 3 K’er Morten hiver en skruetrækker og en fugtmåler op af jakkelommen.

– En mand bør aldrig gå ned på sit gear, griner han og kører håndtaget langs væggene.

– Du kan høre, hvis der er hulrum bagved, siger han, og i badeværelset bekræfter lyden hans påstand.

– De har boret huller i klinkerne, og det skal man altså ikke gøre, for så lukker man jo op og lader fugten trænge ind, siger Morten og skriver det i rapporten som en K 3’er, mens han forklarer: – En K0 handler om kosmetik, der kan udbedres umiddelbart, men er her afskalning af puds el. lign. bliver den til en K1, og en K2, når der er tale om noget, der ligger lidt dybere, hvor man skal ind og rode som her, siger han. K2-skader kan også blive bekostelige reparationer og bliver ofte nedprioritet i forhold til K3skader og den noget værre UN-skade.

– Ingen af K’erne her bør skræmme folk, men når vi er oppe i en K3’er, taler vi om skader, der både kan være uover11

Du kan høre, hvis der er et hulrum ­b agved, siger Morten og svinger ­s kruetrækkeren.

tiverne, kan de ligeså godt tænke i helhed, siger Morten og går ud i fyrrummet.

Jo mere styring – desto større besparelser Huset har gasfyr, og Morten tjekker systemet igennem.

– Her er sommerstop og cirkulation på det varme, så her ville jeg få tilføjet en modulerende pumpe kl. A, siger han og tilføjer: – Styringssystemer er nu så avancerede, at vi kan styre vores energiforbrug hjemmefra og spare penge på energiforbruget.

Folk er i den grad blevet bevidste om, hvad det koster at have varme og lys på, når vi ikke har brug for det, siger Morten, der

12

kender de gamle ”Marinehuse” i Korsør og ved, hvor han skal kigge efter svagheder.

– Krybekælderen. Det er steder som her, man kan komme ind og afsløre ellers skjulte fugtproblemer, men her lugter ikke den mindste smule af fugt, siger han og lader fugtmåleren bekræfte antagelsen.

– De har isoleret under gulvet, kan jeg se her nedefra – det er ret godt gået siger han og kigger så op.

– Ovenlysvinduer giver rigtig godt lys inde, men de har svagheder, fordi der samler sig en masse våde blade fra taget, så det ser jeg efter, når vi kommer derop.

Fladt tag Udenfor igen hiver Morten en medbragt

stige frem. Inden han klatrer op på husets flade tag, kigger han facaden igennem.

– Hvis jeg finder revner i mur eller sokkel, hvor jeg umiddelbart ikke kan vurdere omfanget, skriver jeg UN i tilstandsrapporten, hvilket betyder ’Undersøges Nærmere’, og i disse tilfælde gør sælger klogt i at få styr på denne del, for køberne vil ikke betale for usikkerhed, siger han og klatrer op på taget.

– Køberne bliver stadig skræmte, når et hus har fladt tag, men er det lagt rigtigt, så giver det ingen problemer, siger Morten og går derfor alle samlinger af det svejsede tag igennem.

– Perfekt udført, så det er kun ekstra vedligeholdelse, det kræver, siger Morten – går hen til ovenlysvinduet og samler en del visne blade op…

– Som her, siger han og kravler ned ad stigen igen.

– Alt i alt et sundt hus, der godt kunne gøres billigere at varme op med lidt investeringer i ny energiteknologi, siger Morten, og pakker stigen.

FAKTA: Ekstra el-tjek er nu ude af tilstandsrapporten, da der forsikringsmæssigt ønskes grundigere information, og her kan de ikke bruge Morten men skal have en autoriseret installatør på.

TEMASERIE:

DE GRØNNE PIONERER Vi sætter fokus på de private bygherrer, der, trods manglende politisk opbakning og støttemuligheder, vælger at bygge med grønne og klimavenlige materialer.

’Grønt‘ hus i grønne omgivelser Anne Marie Kirk er miljøingeniør og ved en pokkers masse om byggeri. Hun er også kørestolsbruger, så da hun og familien i Egtved besluttede sig for at skifte det gamle stråt ækte hus ud med et nyopført på nabogrunden, var det et handicapvenligt typehus, de ønskede sig.

Men sådan blev det bare slet ikke.

F OTO S : P I A B U R M Ø L L E H A N S E N

Skoven står gylden denne eftermiddag i oktober, hvor energirådgiverne Axel Olsen og Hans Dollerup kører op ad grusvejen i det kuperede landskab udenfor landsbyen Egtved.

Midt i det overvældende naturlandskab ligger et spritnyt hus. Hverken have eller bede er endnu anlagt, men til gengæld går en flok høns frit omkring og hygger sig ved naboejendommen – et idyllisk lille gult bindingsværkshus, hvor Anne Marie har boet sammen med manden Sten og deres to døtre lige indtil for ganske nylig.

– Vi elsker begge stedet, så derfor valgte vi også at købe grunden her ved siden af og bygge nyt uden at skulle flytte væk, indleder Anne Marie, der tager imod os på en nyanlagt havegang.

Vi går ind via bagterrassen, hvor der er udsigt til taget med en række hypermoderne vakuum solpaneler, som sørger for husets varme vand.

Efter at have stillet fodtøjet i en helt almindeligt udseende entre, træder vi ind i hele husets hjerte. Et gigantisk rum hvor loftet går op til kip, hvor lyset strømmer ind på de hvidpudsede vægge og spiller på det lyse egeplankegulv, og hvor hele rummet domineres af en gigantisk masseovn i midten med en lang bænk, som røgen fra ovnen varmer op inden den går ind i skorstenen.

En vidunderlig rumlen fra brændende træ skaber hyggestemning, der er til at føle på. Her er lunt og godt, og med udsigt til denne fantastiske varmekilde sætter vi os til et veldækket bord med hjemmebagte boller.

– Bagt i masseovnen, smiler Anne Marie, og Hans, der kender Anne Maries hjemmebag, er hurtigst ved fadet.

– Det var jo ovnen, der væltede typehusplanerne, smiler Hans, der selv har gennemført den endelige tæthedsprøve på Anne Maries hus, inden de kunne flytte ind.

Drømmen om en masseovn – Jeg har drømt om at få en masseovn, siden jeg så dem første gang i en tvudsendelse, hvor de byggede én helt fra grunden, siger Anne Marie, der derfor også tog rundt for at se på masseovne og fik masser af inspiration, da hun og manden skulle bygge nyt, og drømmen kunne blive til virkelighed.

– Og jeg fandt også mureren, der skulle bygge den ad denne vej, fortæller Anne Marie, der herefter gik til typehusfabrikanterne for at indhente tilbud på et typehus med indbygget masseovn og gik hjem og ventede på tilbuddene.

Men de kom bare ikke, siger Anne Marie, der måtte konstatere at INGEN typehusfirmaer turde lægge navn til at opføre en bolig med en masseovn og solfanger som eneste varmekilde.

– Det havde vi jo ikke lige regnet med, smiler Anne Marie, mens Hans snupper en bolle mere, og Axel næsten ikke kan vente med at komme ud i hendes bryggers og ’splitte’ hendes anlæg i atomer for at finde ud af, hvordan det fungerer inde i rørene og i al automatikken.

13

Samtlige attester og godkendelser er i hus – senest tæthedsprøven, som huset bestod med glans. Faktisk er det tre gange så tæt som krævet!

– Det var en stor dag, smiler Anne Marie, der, sammen med familien, flyttede ind en varm sensommerdag, hvor solen fyldte rørene på taget med masser af varmt vand.

– Og når solen opfører sig sådan, så benytter jeg mig af, at jeg får det varme vand gratis, og så tager jeg et rigtig langt bad uden at få dårlig samvittighed, siger Anne Marie, der også har udviklet nye vaner efter at have boet i huset i et stykke tid.

– Vi går altid i bad om aftenen, fordi det er her, vi har mest varmt vand, og vi er også langt mere opmærksomme på vejret, fordi det spiller en rolle i vores husholdning.

Så tæt på nulenergi som muligt Anne Marie ville ikke give køb på sin drøm om masseovnen, så hun droppede typehustanken og snakkede med mureren, der skulle bygge ovnen.

– Jeg spurgte, om han ikke kunne tænke sig at bygge hele huset, og det sagde han heldigvis ja til, siger Anne Marie og tilføjer: Han havde dog et par betingelser, nemlig at han selv valgte de øvrige håndværkere, og at vi selv styrede byggeriet.

Og med Anne Maries faglige bagage i ryggen, besluttede hun sig ret hurtigt for at sige ja.

– Jeg ved nok med min uddannelse til, at jeg turde tage springet, og så kunne jeg jo udleve min drøm om at tegne mit eget hus, smiler hun.

Således udstyret med et nyt team, gik Anne Marie og håndværkerne i gang, og stemningen i det lille køkken i bindingsværkshuset var høj, når der afholdtes byggemøder.

14

– Jeg bagte og lavede kaffe, og glædede mig til de kom.

Alle omkring bordet var enige om at komme så tæt på et nulenergihus som muligt, og af samme grund blev Anne Maries faglige viden udfordret flere gange.

Brød med byggetraditionerne – Vi ingeniører er meget traditionsbundne, og pludselig sad jeg her med folk, der foreslog løsninger, der gjorde mig nervøs for om de overhovedet levede op til de bygningsreglementer, jeg kender, fortæller Anne Marie, der nærmest fik nervøse tics, da mureren foreslog isolering med papiruld, og fortalte hende at så skulle de ikke bruge den dampspærre, der normalt er obligatorisk i traditionelt isolering.

– Og smeden mente desuden, at masseovnen – sammen med en solfanger – sagtens kunne varme hus og vand op hele året, og her kendte jeg heller ikke selv nok til, hvor meget energi man kan trække ud af de alternative kilder, erkender Anne Marie og smiler igen: – Men de fik det, som de ville, da de jo kunne dokumentere deres påstande, men for mig var det fremmed jord, jeg betrådte, og jeg indrømmer ærligt, at selv om det har været et fantastisk pionerarbejde for mig, så var jeg, til det sidste, mere end almindelig nervøs for, om huset ville kunne leve op til alle reglementerne om sikkerhed og tæthed, tilstår Anne Marie, der dog ikke havde noget at frygte.

Teknisk nytænkning Axel og Hans får nu endelig lov til at rejse sig fra kaffebordet, og i bryggerset gennemgår Anne Marie anlægget med de to begejstrede nørder.

Anlæggene til henholdsvis solpanelerne og masseovnen er udstyret med avanceret teknik, og ikke uventet tager Axel og Hans fat på at gennemgå, om det hele er opsat, så det yder mest muligt.

Axel undrer sig bl.a. over, at føleren til vandbeholderen er placeret i midten i stedet for i bunden, hvor vandet er varmt, da Anne Marie også har en elpatron sat til.

– Den skal jo kun varme vandet op, HVIS der ikke er kommet noget varme fra solen, siger Axel, der hellere havde set føleren placeret nederst, så elpatronen ikke slår til for tidligt.

Anne Marie fortæller, at de endnu ikke har brugt strøm, da solen indtil videre har løftet opgaven uden støtte.

Husets gulvvarme kommer også fra masseovnen, og normalt kan godt 1/3 af varmen fra ovnen trækkes ned i gulvet, men Anne Marie fortæller, at smeden er på vej med et par ideer til, hvordan man kan få mere varme ned i gulvet.

Herefter kaster alle tre sig ud i en debat, som hverken reporter eller fotograf fatter det mindste af, men som ender med, at Axel og Hans, inden de tager afsked, foreslår Anne Marie, at hun får fremskaffet en manual, der vil give et langt bedre overblik.

Den vil både Axel og Hans gerne vende tilbage for at se, og Anne Marie lover at bage endnu en stak boller, når de kommer igen næste gang.

Hvis familien skal købe træet ude i byen, koster det dem godt 5.000 kr. om året at varme op fra masseovnen, men da de har skov og træer omkring sig, er det p ­ lanen at høste træet i baghaven.

15

Julek al ende r me d ene r g i ti p s Igen i år kan du på vores hjemmeside skforsyning.dk åbne låger i årets julekalender, teste din viden om vand-, el- og varmeforsyning O G vinde flotte præmier.

Det lyder som juleaften, og det er det næsten også, når du på vores hjemmeside fra 1. december kan deltage i årets julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan åbne en låge, besvare spørgsmål og være med i konkurrencen om fine præmier.

Vi forener sjov med praktisk information, og det er faktisk noget, som vores kunder sætter pris på. Sidste år klikkede rigtig mange sig ind på vores hjemmeside for at åbne kalenderlågerne. Og mange klikkede sig også videre til de gode spareråd, som findes på hjemmesiden.

Der kan være mange penge at spare for en almindelig forbruger af el, vand og varme, hvis sparerådene følges. Og der er ingen tvivl om, at mange af vores kunder har sparet penge ved at være med i kalenderkonkurrencen.

I år kan du vinde: 1.-præmie: Oplevelsesgavekort, værdi: kr. 5.000,2.-præmie: Oplevelsesgavekort, værdi: kr. 2.500,3.-præmie: Oplevelsesgavekort, værdi: kr. 1.000,-

S K Fo r synin g A /S

L ille ø v e j 3

42 20 Ko rs ør

Tlf. 5 8 3 6 2 5 0 0

info@s kfors yning .dk

s kfors yning.d k