Jagten på det særlige dna by Business Kolding

Portræt af studiebyen Kolding 2014

Jagten på det særlige DNA

JAGTEN PÅ det særlige DNA! Portræt af en studieby anno 2014 er en status på relevante områder, der har indflydelse på Kolding som studieby. Viden og uddannelse er en af Kolding Kommunes autentiske styrker, og det er derfor et af de områder, der har stort strategisk fokus i realiseringen af visionen: Kolding – vi designer livet! Formålet med portrættet er at skabe et solidt afsæt til den samlede gruppe af aktører, der har part og interesse i at udvikle og styrke såvel indholdet som brandingen af Kolding som studieby. Sagt med andre ord: Portrættet forsøger at afdække Koldings særlige studieby-DNA for at kunne skabe et fundament og et fælles sprog for aktørerne, når de sammen skal udvælge og prioriterer fremtidens satsninger. Portrættet er blevet udarbejdet i en gruppe bestående af repræsentanter fra alle centrale aktører; Kolding Kommune, uddannelsesinstitutionerne, Business Kolding, Erhvervsgruppen og studerende. Spørgsmål kan rettes til Kolding Kommunes Designsekretariat på design@kolding.dk eller 79792248 Kolding april 2014

indhold Portrættet indeholder følgende temaer:

1 2 3 4 5 6 7 8

Hvem er de studerende? Personas på typiske studerende – deres liv og drømme De vigtigste aktører – og deres ønsker til Studiebyen Kolding Fakta og data: Hvad kan jeg blive i Kolding og antal studerende Samspillet mellem erhvervsliv, kommune og uddannelsesinstitutionerne Studiemiljøet på og imellem uddannelsesinstitutionerne Koldings iværksætterånd blandt de studerende Hvor bor de studerende? Livet i byen Hvert tema er beskrevet med en kort status og de kommende planer for Koldings fremtid.

indhold Portrættet indeholder følgende temaer:

1 2 3 4 5 6 7 8

processen Definere problemstillingen/ mulighedsrum/ indsigter

Afprøvningsresultater /tilpasning

Produkter /services

Definere opgaven /screening

Arbejdet med at udforme portrættet af Studiebyen Kolding anno 2014 foregår i en designproces. Opdagelsesfasen (feb-april 2014): Indsamling og analyse af data i forhold til studiebyen i dag + ønsker til fremtiden. Output: Portræt af studiebyen Kolding anno 2014, samt formulering af 4 mulighedsrum. Nytænkningsfasen (maj-juni 2014): Solution-camp med ca 60 studerende (der arbejder med et udvalgt mulighedsrum). Efterfølgende et strategimøde med nøgleaktø-

Idekatalog /mockups

Koncepter /prototyper

rer, hvor hovedkonklusioner fra portrættet og resultat fra solution-camp præsenteres. Der arbejdes videre med at identificere Koldings særlige studieby-DNA og træffes beslutning om, hvad der er vigtigst at arbejde videre med for at udvikle Kolding som studieby. Output: 1-3 strategiske projekter. Konceptualiseringsfasen (juni 2014-?): Der nedsættes projektgrupper for hvert af de identificerede strategiske projekter, som arbejder med

Sikre effekt og formidling

konklusion Konklusionerne i portrættet er formuleret som i alt 4 mulighedsrum, der beskriver de temaer, der har et særligt udviklingspotentiale.

Formålet med at formulere mulighedsrum er, at skabe et tilpas åbent grundlag for idé – og strategiudvikling.

konceptualisring (og eventuelt nytænkning) af de mulighedsrum, som de strategiske projekter bygger på. Output: Konkrete aktiviteter og/ eller produkter, der kan afprøves. Afprøvnings-, produktudvikling- og implementeringsfasen: Planlægges konkret af projektgrupperne.

processen Definere problemstillingen/ mulighedsrum/ indsigter

Afprøvningsresultater /tilpasning

Produkter /services

Definere opgaven /screening

Idekatalog /mockups

Koncepter /prototyper

Sikre effekt og formidling

konklusion Konklusionerne i portrættet er formuleret som i alt 4 mulighedsrum, der beskriver de temaer, der har et særligt udviklingspotentiale.

Formålet med at formulere mulighedsrum er, at skabe et tilpas åbent grundlag for idé – og strategiudvikling.

mulighedsrum 1 Det tværgående studiemiljø

mulighedsrum 2 Samspil imellem autentiske styrker og studieretninger

– Hvordan skaber vi et studiemiljø på tværs af uddannelsesinstitutionerne?

– Hvordan sikrer vi foreningen af Koldings autentiske styrker; Design og iværksætteri i studieretningerne

Under feltarbejdet erfarede vi  Studiemiljøet er godt på de enkelte uddannelsesinstitutioner D er er ikke nogle specifikke tværgående samarbejdsaftaler imellem uddannelsesinstitutionerne, kun SDU og Designskolen har aftaler på enkelte fag  Der er et ønske fra de studerende om mere fælles studiemiljø

“

Spørgsmål at arbejde videre med skal et fremtidigt studenterhus kunne for at sikre et tværgående studiemiljø? H vad nu hvis der var et større samarbejde mellem de videregående uddannelsesinstitutioner? H vordan får vi de studerende til at udnytte hinandens stærke sider tværfagligt? H vordan

Studenterhuset drives af frivillige studerende, hvilket er en udfordring. Derfor skal det nytænkes.

Under feltarbejdet erfarede vi er en kombination af Kolding autentiske styrker; Design og iværksætteri  er er et særligt kreativt + business + entreprenørskabsånd der kob D les med design K olding tiltrækker studerende inden for områder som er fremtidens råstof D er

Spørgsmål at arbejde videre med;  vad nu hvis vi får koblet Kolding kommunes autentiske styrker med  H studieretningerne og hvordan?

Tove Gæmelke, Direktør for Erhvervsudvikling, Business Kolding

“

Jeg tror det er svært at forene uddannelserne. Jeg glæder mig helt vildt til at se, hvad der sker med det nye universitetsbyggeri. om man ikke kan lave en cross reference mellem dem og åbne mere op for at skabe mere sammenhold imellem uddannelserne. studerende, dskd

“

Vi har et godt internt studiemiljø på skolen, men vi er måske en smule segregeret heroppe. persona Katrine Dyhr Jensen, UC Syd

“

Jeg flyttede kun hertil fra Århus fordi, det var det eneste sted i DK, jeg kunne læse, det jeg ville. studerende, sdu

“

Koldings autentiske styrker er; Design, iværksætteri, social udvikling og viden. KK Vision

“

Det er nemt at få hjælp fra kommunen til nye tiltag, det er en af de gode ting ved Kolding. Studerende, dskd

mulighedsrum 1 Det tværgående studiemiljø

mulighedsrum 2 Samspil imellem autentiske styrker og studieretninger

– Hvordan skaber vi et studiemiljø på tværs af uddannelsesinstitutionerne?

– Hvordan sikrer vi foreningen af Koldings autentiske styrker; Design og iværksætteri i studieretningerne

“

Studenterhuset drives af frivillige studerende, hvilket er en udfordring. Derfor skal det nytænkes.

Spørgsmål at arbejde videre med;  vad nu hvis vi får koblet Kolding kommunes autentiske styrker med  H studieretningerne og hvordan?

Tove Gæmelke, Direktør for Erhvervsudvikling, Business Kolding

“

Vi har et godt internt studiemiljø på skolen, men vi er måske en smule segregeret heroppe. persona Katrine Dyhr Jensen, UC Syd

“

Jeg flyttede kun hertil fra Århus fordi, det var det eneste sted i DK, jeg kunne læse, det jeg ville. studerende, sdu

“

Koldings autentiske styrker er; Design, iværksætteri, social udvikling og viden. KK Vision

“

Det er nemt at få hjælp fra kommunen til nye tiltag, det er en af de gode ting ved Kolding. Studerende, dskd

mulighedsrum 3 Samarbejde mellem Kommune og studerende – Hvordan skabes det bedst mulige samarbejde imellem kommunen og de studerende, som giver gensidig gevinst?

mulighedsrum 4 Samarbejde mellem studerende og erhvervsliv – Hvordan forbedrer vi samarbejdet imellem studerende og erhvervsliv?

Spørgsmål at arbejde videre med nu hvis vi havde et design samlingssted/værksted hvor studerende, virksomheder kommune udviklede løsninger sammen? H vordan kan kommunen og de studerende samarbejde så begge parter har gensidig gevinst? H vad nu hvis uddannelsesinstitutionerne og kommunen var sammen om konkrete fælles mål?

 vad  H

“

Jeg ville gerne have et studierelevant job i en virksomhed, hvor jeg kan udvikle mine kompetencer, men det er svært at finde et. studerende, sdu

“

Er det muligt at etablere flere studiejobs i kommunen, der jo er Koldings største virksomhed? SDU erhverv

“

Under feltarbejde erfarede vi: er et ønske om at forbedre samarbejde og kobling mellem de studerende og erhvervsliv fra begge parter  å nuværende tidspunkt oplevelses samarbejdet fra flere fronter som  P mangelfuldt og ustruktureret  er eksisterer en usikkerhed omkring, hvordan der skabes en gensidig  D udnyttelse af hinanden  er  D

Under feltarbejdet erfarede vi  ommunen har samarbejdsaftaler med SDU og Designskolen  K K ommunen har ikke mange studiejobs og praktikaftaler

Vi har haft studerende med i udvikling af servicedesign og har hentet stort udbytte i samarbejde med flere af uddannelsesinstitutionerne om udvikling af vores nye ledelsesgrundlag, og har fast en designledelsesstuderende i praktik. Her ser vi et stort potentiale. Kolding Kommunes Designsekretariat

“

Jeg ved ikke hvor jeg skal slå et studiejob op henne! Jeg fik kun en ansøgning. Søren Nielsen, Direktør i Mejeriet

Spørgsmål at arbejde videre med; sikrer vi, at der er studierelevante studiejobs til ”Alle” studerende?  vordan fungerer den gode kommunikationsplatform mellem studerende  H og virksomheder?  vordan kan studerende og virksomheder samarbejde så begge parter  H får gensidig gevinst? Hvilke former?

 vordan  H

“

Jeg synes virkelig det er svært at komme i kontakt med folk. Jeg har tænkt på at kontakte nogen omkring private projekter, men man ved ikke helt, hvor man skal starte henne. Jeg er ikke blevet gjort opmærksom på nogen specifikke samarbejder. Studerende, DSKD

mulighedsrum 3 Samarbejde mellem Kommune og studerende – Hvordan skabes det bedst mulige samarbejde imellem kommunen og de studerende, som giver gensidig gevinst?

mulighedsrum 4 Samarbejde mellem studerende og erhvervsliv – Hvordan forbedrer vi samarbejdet imellem studerende og erhvervsliv?

 vad  H

“

Jeg ville gerne have et studierelevant job i en virksomhed, hvor jeg kan udvikle mine kompetencer, men det er svært at finde et. studerende, sdu

“

Er det muligt at etablere flere studiejobs i kommunen, der jo er Koldings største virksomhed? SDU erhverv

“

Under feltarbejdet erfarede vi  ommunen har samarbejdsaftaler med SDU og Designskolen  K K ommunen har ikke mange studiejobs og praktikaftaler

“

Jeg ved ikke hvor jeg skal slå et studiejob op henne! Jeg fik kun en ansøgning. Søren Nielsen, Direktør i Mejeriet

 vordan  H

“

? ?

HVEM ER DE STUDeRENDE I KOLDING ANNO 2014? Portrættet er udarbejdet med fokus på, hvem de studerende i Kolding er? Hvilke ønsker og behov har de til en studie-by? Hvad er deres bud på Koldings særlige studie-DNA? For at svare på spørgsmålene er der blevet foretaget interviews med studerende fra følgende videregående uddannelser i Kolding: Syddansk Universitet, UC Syd, Designskolen og IBA. Der er blevet interviewet 10 personer fra hvert uddannelsessted - fem nuværende studerende og fem kommende studerende. Interviewene har resulteret i følgende 5 personas. En persona kan give et overblik og et grundlag at udvikle ud fra. Det vil sikre, at man udvikler til sine brugere og ikke til et system. Persona styrker forståelsen af forskellige perspektiver, og går væk fra tænkningen om at ”one size fits all”. De 5 personas er: Hviid Sørensen, Syddansk Universitet  atrine Dyhr Jensen, UC Syd  K  asper Johansen, Designskolen  K  aulina Szostak, IBA  P  ictor Østergaard, kommende studerende  V  hristian  C

? ?

PERSONA 1

modelfoto

“

Jeg glæder mig til at komme væk fra Kolding og opleve verden. Kolding har ikke de muligheder og aktiviteter, jeg ønsker Christian Hviid Sørensen

Profil: Navn: Christian Hviid Sørensen Alder: 25 år Køn: Mand Fødeby: Kolding Nuværende bosted: Bor i lejlighed i Kolding Status: Single Studerer: Bachelor i HA International Business på Syddansk universitet, Kolding på fjerde semester. Job: Jobsøgende Interesser: Elsker at rejse, møde nye mennesker og kulturer, dyrke sport, bruge tid med venner, debatklubber og brænder for iværksætteri. Uddannelsesforløb: Jeg er 25 år, og jeg bor her i Kolding og det har jeg gjort hele mit liv. Jeg studerer HA international business og er lige kommet hjem fra et udenlandsophold i Japan, hvor jeg har studeret et semester. Jeg læste egentlig robotteknologi i Odense meget kort, men det var ikke mig. Da jeg alligevel bor i Kolding, så kiggede jeg på HA-linjerne, hvor international business så meget spændende ud, men kun fordi at der stod, at der var mulighed for at komme ud og rejse, så det var egentligt derfor, jeg valgte den. Jeg valgte ikke Kolding, fordi jeg tænkte ”Fed studieby”, Det var mere, fordi denne her uddannelse vil give mig nogle muligheder fagligt. Koldings studiemiljø: Koldings studiemiljø er nærmest ikke eksisterende. Jeg vil ikke ligefrem sige, at det at bo i Kolding gør mig glad. Jeg synes, det er begyndt at blive sådan ret kedeligt at bo her. Der sker ikke ligefrem det helt store socialt, synes jeg, det er bare det samme. Der er ikke rigtig nogle muligheder for at komme sammen med fx andre studerende, du ikke kender og så bare snakke om studier, eller om hvad man nu har lært, men det sker bare ikke.

“

Jeg ville gerne have et studierelevant job i en virksomhed, hvor jeg kan udvikle mine kompetencer, men det er svært at finde et. Christian Hviid Sørensen

Fremtidsdrømme og mål: Jeg vil gerne have en kandidat, men det bliver nok ikke i Kolding. For mig tror jeg ikke, mulighederne er her, for de har ikke det, jeg søger. Det kan måske være, at der kommer nye linjer med det nye universitet, men det får vi jo ikke noget at vide om. Drømmejobbet ville være at starte egen virksomhed. Hvis jeg skulle vælge at starte i Kolding, ville det være, fordi det gav mig en økonomisk fordel, ikke fordi at det er en bedre by, men jeg vil gerne væk herfra. Kolding by er for lille, der er ikke nok aktiviteter og for mange af de samme vaner. Jeg vil bare gerne prøve noget nyt og vil væk fra Danmark. Ønsker og behov fra studiebyen Kolding:   J eg synes, det er dyrt at bo i Kolding. Prisen på studieboliger er alt

“

for høj i forhold til byens størrelse og muligheder.   J eg gør ikke brug af de tværfaglige samarbejder, men jeg tror, det ville gøre tingene meget lettere. Bare det at møde nye mennesker og kunne lære mere på en eller anden måde. Men man føler sig heller ikke velkommen i andres Fredagsbarer, og jeg bruger ikke klosteret, der er beskidt, ulækkert og ikke særlig hyggeligt.  et kunne være fedt med en fx en  D sportsklub for studerende.   J eg ville gerne have et studierelevant job i en virksomhed, hvor jeg kan udvikle mine kompetencer, men det er svært at finde et.  olding bliver hurtig kedelig, det  K er meget de samme grupper, man er sammen med og det er svært at gå ud og prøve noget nyt. Jeg ville helt klart ikke anbefale Kolding, medmindre at man søger en

Det kunne være fedt med en fx en sportsklub for studerende. Christian Hviid Sørensen

specifik uddannelse, som kun er i Kolding. Koldings studie DNA! Realistisk set bliver Kolding aldrig en storby, som Århus eller København. Kolding burde satse på det unikke, nemlig det at Kolding er en hyggelig og intim by, hvor der er tæt samarbejde med forelæserne på universitetet. De skal skabe et socialt studiemiljø med plads til mangfoldighed og udveksling af viden.

PERSONA 1

modelfoto

“

Jeg glæder mig til at komme væk fra Kolding og opleve verden. Kolding har ikke de muligheder og aktiviteter, jeg ønsker Christian Hviid Sørensen

“

Jeg ville gerne have et studierelevant job i en virksomhed, hvor jeg kan udvikle mine kompetencer, men det er svært at finde et. Christian Hviid Sørensen

“

Det kunne være fedt med en fx en sportsklub for studerende. Christian Hviid Sørensen

PERSONA 2

modelfoto

“

Kolding er en hyggelig by med en god atmosfære. Byen er meget større, end hvad jeg er vant til, dog uden at den er for stor.” Kasper Johansen

Profil: Navn: Kasper Johansen Alder: 30 år Køn: Mand Fødeby: Tylstrup Nuværende bosted: Bor i rækkehus i Kolding Status: Kæreste og to børn Studerer: Kandidat i Industrielt design på designskolen Kolding Job: Sælger sine designs på sin webshop + arbejder i designbutik Interesser: Være kreativ og tegne, er semi iværksætter i sin fritid, tilbringe tid sammen kæresten og børnene, spille billard. Uddannelsesforløb: Da jeg var færdig med gymnasiet, var jeg ude og rejse, før jeg begyndte at arbejde ved en virksomhed, der producerede møbler. Det var her, jeg fandt ud af, at jeg skulle være industrieldesigner. Jeg besluttede mig herefter for at gå på den skandinaviske højskole for at udvikle mig og få større chance for at komme ind på Designskolen i Kolding. Det var også her jeg mødte min kæreste, som jeg har to dejlig børn med. Jeg kom først ind anden gang jeg søgte ind på designskolen, men det har været det hele værd. Jeg er nu ved at færdiggøre min kandidat i industrielt design og vil gerne starte min egen virksomhed, når jeg er færdig.

“

Kolding er en by fyldt med aktiviteter for de studerende, men også for mig og min familie.

“

Kolding er en by med muligheder, hvor der er plads til nye tiltag. Kasper Johansen

Kasper Johansen

Koldings studiemiljø: Nu er jeg flyttet hertil helt fra Nordjylland, hvor jeg boede i en lille by nord for Aalborg, hvor der ikke var de vilde studieaktiviteter i gymnasiet. Jeg tror, at jeg har været heldig på den måde, at den by, jeg kommer fra bor der ikke særlig mange mennesker, så Kolding er en del større, end hvad jeg er vant til, dog uden at blive for stor. Alt ligger i nærheden, så der er kort afstand til indkøb og andre daglige behov. Kolding er en by fyldt med aktiviteter for de studerende, men også for mig og min familie. Vi har et fedt studiemiljø på skolen med sammenhold og projekter på tværs af linjerne. Jeg har en travl hverdag med skolen og familien derhjemme, så jeg gør ikke så meget brug af skolens aktiviteter eller går ikke så meget i byen længere, som jeg gjorde tidligere. Det er nogle gange lidt

svært at få til at hænge sammen, når man er studerende og familiefar til to børn. Fremtidsdrømme og mål: Hvis jeg ikke finder en virksomhed, hvor jeg kan få de muligheder, jeg søger efter, vil jeg gerne starte egen virksomhed. Det er en af de gode ting ved Kolding, det er, at de giver rigtig meget støtte til iværksætteri. Jeg har allerede snakket med House of Innovation og House of Design omkring mine muligheder for at starte virksomhed i Kolding. Men jeg mangler stadig en nemmere måde at komme i kontakt med erhvervslivet på, da jeg selvfølgelig gerne vil vide, hvad der befinder sig helt konkret af virksomheder i Kolding, der arbejder indenfor mit område, men også for muligheden for samarbejde på længere sigt.

Ønsker og behov til studiebyen Kolding:  emmere kontakt med erhvervs N livet  lere iværksætter events  F  irksomheds dating  V  lere kreative steder med mulig F hed for udvikling ud over Designskolen  lere steder til unge børnefamilier  F  olding er en by med muligheder,  K hvor der er plads til nye tiltag” Koldings studie DNA! Kolding burde i deres studie DNA være mere fokuseret på deres muligheder efter uddannelse. Hvilke virksomheder og hvilke jobmuligheder befinder der sig i Kolding. For studerende er det lige så vigtigt at kende byens muligheder, som den faglige viden de får igennem deres studie.

PERSONA 2

modelfoto

“

Kolding er en hyggelig by med en god atmosfære. Byen er meget større, end hvad jeg er vant til, dog uden at den er for stor.” Kasper Johansen

“

Kolding er en by fyldt med aktiviteter for de studerende, men også for mig og min familie.

“

Kolding er en by med muligheder, hvor der er plads til nye tiltag. Kasper Johansen

Kasper Johansen

PERSONA 3 Profil: Navn: Katrine Dyhr Jensen Alder: 21 år Køn: Kvinde Fødeby: Kolding Nuværende bosted: Bor i studiebolig i Kolding Status: Kæreste Studerer: Pædagog-studerende Job: Arbejder som kasseassistent Interesser: Være kreativ, elsker naturen og være ude, dyrke sport, rejse sammen med kæresten, gå i byen og shoppe med veninderne. modelfoto

“

Koldings naturområder og omegn er fantastisk til at motionere og skabe aktiviteter. Det er en af de bedste ting ved Kolding – alt ligger inden for kort afstand. Katrine Dyhr Jensen

Uddannelsesforløb: Siden folkeskolen har jeg har altid vidst, at jeg ville noget med mennesker. Efter gymnasiet havde jeg først påbegyndt uddannelsen, som socialrådgiver, men jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var mig. Da jeg så læste om pædagoguddannelsen og hvilke krav, samt hvad praktikken indebar, vidste jeg bare, at jeg skulle være pædagog. Jeg synes, det er et utroligt spændende felt, med mulighed for at hjælpe og vejlede andre. Jeg synes, det er fantastik at have en uddannelse, hvor der både er mulighed for faglig viden og et forløb i praksis. Koldings studiemiljø: Jeg valgte faktisk Kolding frem for Esbjerg som studieby, fordi at jeg kommer fra Kolding og synes, det var en hyggeligere by at bo i. Jeg synes, vi har et godt internt studiemiljø på skolen, men vi er måske lidt segregeret heroppe hos os. Der er ikke noget tværfagligt samarbejde med andre uddannelser, heller ikke nogen form for sociale aktiviteter. Mit indtryk er, at de andre uddannelsesinstitutioner har mere samarbejde på tværs, både fagligt, men også socialt med fester, men det er vi ikke en del af. Jeg synes heller ikke, man mærker til at det er en studieby i udvikling.

“

Studieboliger kan godt være svære at få fat på, da der er forholdsvis få boliger til mange mennesker. CKatrine Dyhr Jensen

“

Kolding er en by for dem, der ikke er til det vilde og for store armbevægelser – her er der ro til fordybelse. CKatrine Dyhr Jensen

Man har ikke samme fornemmelse, som når man går rundt i Århus, at det er en studieby med gode caféer og butikker, hvor man kan få studierabat. Kolding bymidte mistede noget af sin identitet, da vi fik storcenteret og bliver nok aldrig det samme igen. Fremtidsdrømme og mål: Jeg vil gerne have noget opsøgende arbejde i en organisation med fokus på de hjemløse, men det er der ikke så frygtlige mange arbejdspladser af her i Kolding, så skal nok ud og søge bagefter, selvom jeg gerne vil blive boende i Kolding. Ellers ville jeg gerne arbejde på børneafdelingen på sygehuset, hvor jeg kan give støtte og vejledning til børnene og deres forældre. Jeg har ikke nogen planer om iværksætteri. Jeg har faktisk aldrig tænkt på at

starte egen virksomhed. Jeg ser det heller ikke som en mulighed indenfor mit felt.

ikke er til det vilde og for store armbevægelser – her er der ro til fordybelse”

Ønsker og behov til studiebyen Kolding:  tudieboliger kan godt være  S svære at få fat på, da der er forholdsvis få boliger til mange mennesker. Ligeledes er de studieboliger, Kolding kommune har dyre, i forhold til almindelige boliger. De burde sikre 100% billige boliger og garanti.  kabe et mere tværfagligt miljø,  S hvor man både forbinder det faglige og sociale  yen ville få mere energi, hvis  B midtbyen fik liv med flere butikker og aktiviteter  utikkerne burde have studiera B bat  olding er en by for dem, der  K

Koldings studie DNA! Kolding har den fantastiske egenskab at være en mellemstor by, men samtidig have naturen helt tæt på, hvilket skaber mulighed for udendørs aktiviteter. Byen har ligeledes et rigt kultur- og musikliv, som giver byen en hyggelig og intim stemning.

“

Koldings naturområder og omegn er fantastisk til at motionere og skabe aktiviteter. Det er en af de bedste ting ved Kolding – alt ligger inden for kort afstand. Katrine Dyhr Jensen

“

Studieboliger kan godt være svære at få fat på, da der er forholdsvis få boliger til mange mennesker. CKatrine Dyhr Jensen

“

Kolding er en by for dem, der ikke er til det vilde og for store armbevægelser – her er der ro til fordybelse. CKatrine Dyhr Jensen

starte egen virksomhed. Jeg ser det heller ikke som en mulighed indenfor mit felt.

ikke er til det vilde og for store armbevægelser – her er der ro til fordybelse”

PERSONA 4

modelfoto

“

I was so excited to come to Denmark and study for a year. But I must admit that it hasn’t been the way that I thought it would be!. Paulina Szostak

Name: Paulina Szostak Age: 18 år Gender: Woman City of birth: Kraków, Poland Current city: Lives in student hall (IBA Apartments) Status: Single Studying: BA in Financial Management Job: Looking for a job Interests: Sports activities see movies, spending time with friends and family, love numbers ”I was so excited to come to Denmark and study for a year. But I must admit that it hasn’t been the way that I thought it would be!”

“

It’s hard to find a job and to get in contact with the Danish companies. Even if I apply for an English speaking job I get rejected – I don’t know why!

“

Create a meeting place where there is opportunity to meet all international students and the Danish students. Paulina Szostak

Paulina Szostak

Education path: I saw an article in the local newspaper about coming to Denmark to study for a year. I replied on their website where I filled out some documents and then I was accepted. I always wanted to study abroad, especially in Denmark. At first I really wanted to go to Copenhagen, but my only option was Kolding, because they only have the financial program here. I saw it as a great opportunity to develop myself as a person and my professional level. I didn’t know much about Kolding before I came here but I thought that there would have been more activities and socialization with the Danish students. I have through my time here in Denmark searched for a job where I can get experience and earn some money because it is expensive to live in Denmark compared to Poland. But I haven’t found a job yet and I actually don’t think I will.

You get the kind of feeling that they don’t want spend time with us. I really don’t know any of the activities in the city, because many of the things are in Danish and it is really hard to find out which kind of activities there is. I don’t think there are any social activities between the different kinds of education places in Kolding. I don’t even know how to get in contact with them or if we are welcome to join them. If we want to party we sometimes go to the pubs and clubs in the city but I don’t feel safe because many people are violent and get in fights.

Koldings study environment: I really liked to be here in the start. All the new surroundings and the other international students that you get to know. But now where our classes have begun there’s not so many activities anymore to go to and it can get kind of lonely to be here. We try to make some activities together, but it is always the same and it is without the Danish students.

Future dreams and goals: My dream job would be to work in an international company in the financial department. I have always loved to work with numbers. I could see myself living in Denmark after I am finished studying, but I have to

go back to Poland because there is no money for it. I think it is a shame that I have spent so much money on studying abroad without getting the experiences that I was dreaming about. Wishes and needs for Kolding:  reate a meeting place where  C there is opportunity to meet all international students and the Danish students.  reate better contact between  C international students and Danish companies   J obs for international students, it’s very expensive to live in Denmark and make it easier to make project collaboration  ore activities which is internati M onal characterized   I t’s hard to find a job and to get in contact with the Danish compa-

nies. Even if I apply for an English speaking job I get rejected – I don’t know why! Koldings DNA! Kolding should be more international. I think it is important that they focus on making international students feel more welcome and make an effort to create surrounding and places where you can meet other students as well as companies. Even though we only are here for a year.

PERSONA 4

modelfoto

“

I was so excited to come to Denmark and study for a year. But I must admit that it hasn’t been the way that I thought it would be!. Paulina Szostak

“

It’s hard to find a job and to get in contact with the Danish companies. Even if I apply for an English speaking job I get rejected – I don’t know why!

“

Create a meeting place where there is opportunity to meet all international students and the Danish students. Paulina Szostak

Paulina Szostak

PERSONA 5 Profil: Navn: Victor Berg Østergaard Alder: 22 år Køn: Mand Fødeby: Århus Nuværende bosted: Bor i lejlighed Status: Single Studerer: Kommende studerende Job: Studiejob i tøjbutik Interesser: Dyrke sport/fitness, Arbejde, gå i byen sammen med vennerne, musik, har iværksætter drømme. modelfoto

“

Jeg har aldrig været i Kolding før. Den virker ikke, som den mest spændende by, og det føles som om at de unge i byen ikke har så meget at give sig til. Victor Berg Østergaard

Uddannelsesforløb: Jeg har taget en HHX i Innovation fra Århus handelsgymnasium, hvor jeg blev færdig for 2 år siden. Jeg har lige siden arbejdet forskellige steder bl.a. i Australien og rejst rundt for at få nogle oplevelser og udvikle mig selv som person. Jeg har på nuværende tidspunkt ikke besluttet mig for en konkret uddannelse, eller uddannelsessted men jeg synes, at de nye HA-linjer ser spændende ud. Jeg tænker på enten at læse HA-Design eller HA- i Entreprenørskab og innovation, da jeg brænder for de fag, de udbyder. Men jeg synes, det er en svær beslutning, når mange af mine venner bor i Århus eller er flyttet til København. Det ender nok med, at jeg enten vælger en uddannelse i Århus eller vælger at pendle til Kolding, da jeg ikke har lyst til at miste mit netværk i Århus.

“

Jeg vidste ikke, at Kolding satsede så meget på iværksætteri, det er jo kun positivt, at byen tilbyder de muligheder, der skal til for at starte sit eget. Victor Berg Østergaard

“

Kolding virker ikke som en by med muligheder, når man møder den første gang – det virker som om, de har for meget jantelov og provinsmentalitet Victor Berg Østergaard

Fremtidsdrømme og mål: Min ultimative drøm ville nok være at starte min egen virksomhed, men det er svært at sige endnu, da jeg ikke har fået en uddannelse, eller føler jeg har det der skal til for at starte den. Jeg vidste ikke, at Kolding satsede så meget på iværksætteri, det er jo kun positivt, at byen tilbyder de muligheder, der skal til for at starte sit eget. Hvis jeg ikke vælger at starte mit eget, ender jeg nok med at arbejde i en stor international virksomhed, der arbejder med design og innovation. Jeg synes stadig, det er svært at sige, hvad man kommer til at arbejde med i fremtiden, men jeg går efter drømmen om at starte min egen virksomhed.

Ønsker og behov til studiebyen Kolding:  t stort udvalg af unikke uddan E nelser, der giver mulighed for at få udviklet faglige kompetencer, samt deling af viden.  lere aktiviteter for de studeren F de, der skaber et socialt miljø samt projektarbejde.  t det er billigt at bo i byen i for A hold til andre studiebyer  ere kommunikation til de stude M rende omkring muligheder i byen  olding virker ikke som en by  K med muligheder, når man møder den første gang – det virker som om, de har for meget jantelov og provinsmentalitet Koldings studie DNA! Jeg synes, den er svær, for kan de overhovedet få en DNA, som de studerende efterspørger. Kolding

skal sætte sig selv på landkortet og gøre opmærksomme på sige selv blandt Danmarks studerende. Kolding skal have det sociale miljø, som Århus og København besidder, men da Kolding aldrig bliver en storby, burde de satse på det, de er bedst til.

“

Jeg har aldrig været i Kolding før. Den virker ikke, som den mest spændende by, og det føles som om at de unge i byen ikke har så meget at give sig til. Victor Berg Østergaard

“

Jeg vidste ikke, at Kolding satsede så meget på iværksætteri, det er jo kun positivt, at byen tilbyder de muligheder, der skal til for at starte sit eget. Victor Berg Østergaard

“

Kolding virker ikke som en by med muligheder, når man møder den første gang – det virker som om, de har for meget jantelov og provinsmentalitet Victor Berg Østergaard

DE VIGTIGSTE AKTØRER OG DERES ØNSKER TIL FREMTIDEN Gennem udarbejdelsen af portrættet er de vigtigste aktørers ønsker og behov for fremtiden blevet kortlagt. De vigtigste aktører for studiebyen Kolding er:  e  D

studerende

 ddannelsesinstitutionerne  U  olding  K

Kommune

 rhvervslivet  E

DE STUDERENDE De studerende som gruppe er mangfoldig, og de har forskelige ønsker og forestillinger om, hvad Kolding er, og hvad Kolding skal kunne i fremtiden. Gennem en interviewundersøgelse og analyser af tidligere workshops er der blevet kortlagt følgende ønsker og behov fra de studerende til Studiebyen Kolding. Byen: Stor uden at være alt for stor, lille uden at være alt for lille. Korte afstande, men stadig noget byliv. Mangler kommunikation af, hvad der sker og gerne lidt mere liv.

Studemiljø: De interne studiemiljøer er gode, men der mangler et godt og tæt studiemiljø mellem uddannelsesinstitutionerne. Der mangler aktiviteter for studerende som klubber for alle studerende uanset uddannelsesinstitution. Iværksætteri: Der er gode muligheder, og det motiverer flere studerende.

Koldings særlige studie-DNA: Design, innovation og iværksætteri-uddannelser. Skabe tæt sammenhæng mellem uddannelserne og erhvervslivet. Blive en studieby hvor man arbejder sammen på tværs af uddannelserne og proaktivt udnytter forskellighederne i helhedsløsninger – fx i værksteder. En hyggelig studieby, hvor alt er tæt på, men stadig med muligheder. UDDANNELSESINSTITUTIONERNE Kortlægningen af uddannelsesinstitutionernes strategiske målsætninger er vigtige for at få et overblik over, hvordan sammenhængen er i mellem de enkelte uddannelsesinstitutioner. På den måde kan der skabes et fælles udgangspunkt til at skabe rammerne for en fælles studieby. Informationerne er indhentet fra uddannelsesinstitutionerne og via deres hjemmesider. Uddannelsesinstitutionerne har ikke formuleret en fælles målsætning eller fælles ønsker for Kolding som studieby som helhed.

Erhvervsliv: Det er for svært at komme i kontakt med erhvervslivet, og det er for svært at få studierelevante jobs og praktikophold. Husk også de internationale studerende i forhold til det.

Syddansk Universitet SDU har fire strategiske temaer: Uddannelse, Forskning, Internationalisering og Samfundsengagement, der skal bidrage til at indfri SDU’s ambitioner. Nærværende strategi og ledelsesgrundlag udstikker retninger og handlinger. Udvikling og succes ligger i SDU’s evne til at forme og tilpasse sig muligheder og udfordringer. SDU ønsker uddannelser på højeste niveau med internationalt udsyn, da de ønsker at bevæge sig tættere på verden omkring dem.

Uddannelser: Der er nogle unikke uddannelser i Kolding – det tiltrækker målrettede studerende, der prioriterer den rigtige (for dem) uddannelsesretning højt.

Designskolen Designskolen Kolding er et internationalt talentværksted for dansk design, der bygger på viden og forskning, med fokus på meningsfuldt design, sansning, eksperimenter og samarbejde med erhvervslivet. IBA IBA har en kvalitetssikret proces, som er designet til at fastholde og forbedre standarden i de enkelte dele af studierne som undervisning, virksomhedsophold,

projekter, faciliteter og ressourcer. Gode, solide, unikke, teoretiske og praktiske uddannelser, hvor de studerende er i fokus. IBA vil udvikle den studerende til et fagligt kompetent, entusiastisk og internationalt orienteret menneske. UC Syd UC Syddanmark har en strategisk målsætning om at skabe øget andel af optagne på videregående uddannelser, digitalisering i professionerne, internationalisering, tværprofessionalitet, kvalitetssikring og ressourcestyring. De ønsker ligeledes at styrke deres forsknings- og udviklingsaktiviteter.

studerende

 ddannelsesinstitutionerne  U  olding  K

Kommune

 rhvervslivet  E

Erhvervsliv: Det er for svært at komme i kontakt med erhvervslivet, og det er for svært at få studierelevante jobs og praktikophold. Husk også de internationale studerende i forhold til det.

Uddannelser: Der er nogle unikke uddannelser i Kolding – det tiltrækker målrettede studerende, der prioriterer den rigtige (for dem) uddannelsesretning højt.

KOLDING KOMMUNE I forbindelse med vedtagelsen af Kolding kommunes vision 2022 blev der skrevet følgende visionstekst om Kolding som studieby.

“

Det er vigtigt at vi alle bakker op om at skabe en vindermentalitet i Kolding for alle spillerne! Dem der ikke vil være med kan blive derhjemme! Lokal virksomhedsleder

Visionen Kolding – vi designer livet I 2022 er Kolding blevet et internationalt fyrtårn for design, iværksætteri og social innovation. Det er synligt for byens borgere og besøgende, at Kolding er en designby, og de 100.000 borgere og erhvervslivet er stolte ambassadører for Kolding. Kolding har nået sin målsætning om at have dobbelt så mange studerende som i 2013, hvoraf en stor del kommer fra udlandet. Der er et tæt samarbejde imellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet, som har skabt en studiejob-garanti, og det er alment kendt blandt Danmarks ungdom, at Kolding er stedet, hvis man ønsker en studietid tæt på erhvervslivet og virkeligheden. At studere i Kolding giver noget særligt med i rygsækken. Design i folkeskolen, på uddannelsesinstitutioner og i virksomheder er blevet en naturlig del af det fælles fundament. Design Campus Kolding er blevet en smeltedigel, hvor erhvervsliv, iværksættere, studerende, forskere og kommunale ansatte mødes i et test- og udviklingslaboratorium, hvor viden, social innovation og benhård business går hånd i hånd. Design er blevet en fælles metode til at drive udviklings- og innovationsprocesser på tværs af kommu-

ne, erhverv og forskning. Kolding er blevet en økonomisk og faglig legeplads for studerende med let adgang til erfaring og job i innovative virksomheder, og hvor der er skabt et iværksættermiljø med en stærk entreprenørånd på tværs af fag. I EU, USA og Asien er Kolding Kommune blevet kendt for sin særlige politik om, at viden, design og synergi er vejen til vækst. Det i en sådan grad, at andre byer kommer på besøg for at lære mere. Derfor er erhvervslivet, kommunen, uddannelsesinstitutioner, studenterorganisationer og kulturlivet gået sammen om at holde den årlige begivenhed ”Kolding Design Week”, som viser alle resultaterne af den fælles og målrettede indsats omkring byens vision. ERHVERVSLIVET Erhvervslivet i Kolding er i dette portræt repræsenteret fra to sider: Erhvervsgruppen og Business Kolding. Input er kommet dels fra en miniworkshop med erhvervsgruppen, hvor de gennemgik første del af designprocesmodellen, og gennem input fra Business Kolding. Med fokus på emnet ”Hvordan kan Koldings erhvervsliv opnå størst gevinst ved at være en aktiv spiller i studiebyen Kolding” udtrykte Erhvervsgruppen følgende potentialer i Kolding som studieby: Vi ser vækst og værdi i at bruge de studerende. Det vil både hæve vidensniveauet og skabe erfaringer for

begge parter. Virksomhederne kan få adgang til talentråstoffet og nyeste viden. Vi ønsker en platform, som både de studerende og erhvervslivet kan gøre brug af for at gøre det overskueligt for begge parter. Erhvervslivet har formuleret en målsætning om, at der i fremtiden er minimum ti procent flere studerende i Koldings Kommunes virksomheder. Generelt ønskes højere grad af fælles mål og fodslag imellem Kolding kommune, visionen og erhvervslivet samt et større fokus på hele trekantsområdet. Business Kolding ønsker at være dem, som kan skabe den direkte kontakt mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og virksomhederne. Det gøres i et samarbejde imellem SDU, IBA, DTU og Designskolen. Business Kolding deltager i projektet careerportal.dk, hvor de er partnere under trekantsområdet Danmark sammen med Designskolen, IBA, og SDU.

KOLDING KOMMUNE I forbindelse med vedtagelsen af Kolding kommunes vision 2022 blev der skrevet følgende visionstekst om Kolding som studieby.

“

Det er vigtigt at vi alle bakker op om at skabe en vindermentalitet i Kolding for alle spillerne! Dem der ikke vil være med kan blive derhjemme! Lokal virksomhedsleder

FAKTA OG DATA – STUDIERETNINGER OG ANTAL STUDERENDE Kolding har en målsætning om at have dobbelt så mange studerende i 2022 som i 2013, hvoraf en stor del kommer fra udlandet – men hvad er udgangspunktet? Antallet af studerende kan gøres op på mange måder – og der er mange bud. Tallene i dette portræt er indhentet fra uddannelsesstederne. Antal studerende på de videregående uddannelser (fuldtidsstuderende) SDU Designskolen UC syd IBA I alt Fuldtidsstuderende 1.970 350 750 1.050 4.120 Internationale studerende (fuldtid) 120 28 10 670 828

I starten af 2014 har flere af uddannelsesstederne i Kolding oplevet en fremgang i søgningen på studiepladser. Antal elever i september 2013 og 2014 er skønnede tal fra uddannelsesinstitutionerne Alle uddannelsesinstitutioner Antal elever i Antal elever i Ekstra elever sept. 2013 sept. 2014 i 2014 Danske studerende 3688 4025 337 Udenlandske studerende 510 620 110

STUDIERETNINGER Nedstående skemaer viser, hvor mange studieretninger der findes på de videregående uddannelser i Kolding. Studieretninger på de videregående uddannelser SDU Designskolen UC Syd IBA

Antal I alt 21 I alt 11 I alt 5 I alt 14 studie- studie- studie- studie retninger: retninger: retninger: retninger: 11 BA 4 BA 2 BA og 5 EA, 4 BA, og 10 kandidat og 5 kandidat 2 assistenter, 2 Masters, 1 vejleder 3 E-learn

SAMSPIL MELLEM ERHVERVSLIV, KOMMUNE OG UDDANNELSESINSTITUTIONER Samspillet imellem erhvervsliv, kommune og uddannelsesinstitutionerne er en vigtig faktor for at skabe den smeltedigel, hvor viden, social innovation og business går hånd i hånd. Analysen er foretaget i et samarbejde mellem repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet og kommunen. SAMARBEJDE MELLEM UDDANNELSESINSTITUTIONERNE OG ERHVERVSLIVET Der er en lang tradition for samarbejde med virksomheder på flere af uddannelsesinstitutionerne, hvor de studerende er i praktik, løser opgaver eller nytænker koncepter for virksomheder. Eksempelvis afholder Designskolen årligt en Design Camp, hvor (ofte større) virksomheder får bud på løsninger til deres udfordringer. Både IBA og SDU laver lignende forløb.

Business Kolding har et formelt samarbejde med SDU, hvor der er opstillet klare mål for virksomhedsbesøg, arrangementer for studerende og udveksling af information. SDU Erhverv har en repræsentant siddende fysisk hos Business Kolding en gang om ugen, og de bidrager hermed til en direkte vidensdeling og en direkte adgang til SDU og de studerende. Business Kolding sender virksomhedskontakter vedrørende studiejobs videre eller orienterer virksomhederne om mulighederne. IBA og Designskolen har ikke på samme måde et formaliseret samarbejde, men samarbejder om enkeltstående begivenheder. Business Kolding deltager i alle Ungdoms udannelsesvejledningsmøder, hvor de videregående uddannelser er

repræsenteret. Samtidig er Business Kolding forretningsfører på studenterhuset, som drives af frivillige studerende. Erhvervsgruppen Kolding har nedsat en Campus-gruppe, der har særligt fokus på udvikling af Design Campus Kolding og dermed Kolding som studieby. De har senest udskrevet en konkurrence blandt de studerende med en præmie på 10.000 kr., der skal fremme samarbejdet. I 2013 afholdt Business Kolding, Erhvervsgruppen, IBA, SDU og Designskolen er fællesarrangement på Godset med det formål at vise virksomheder, hvordan de kan få gavn af at invitere studerende ind.

Status på studiejobs – undersøgelse blandt SDU’s studerende Har du haft studiejob? Esbjerg Ja 79,81% Nej 20,19%

Kolding Odense Slagelse Sønderborg/Flensborg 63,16% 77,50% 67,86% 72,73% 36,84% 22,50% 32,14% 27,27%

Tallene viser, at Kolding er den by, blandt de undersøgte, hvor antallet af studerende med studiejob er lavest.

Status på studiejobs – undersøgelse blandt SDU’s studerende Har du haft studiejob? Esbjerg Ja 79,81% Nej 20,19%

Kolding Odense Slagelse Sønderborg/Flensborg 63,16% 77,50% 67,86% 72,73% 36,84% 22,50% 32,14% 27,27%

Tallene viser, at Kolding er den by, blandt de undersøgte, hvor antallet af studerende med studiejob er lavest.

Studiejobs gennem SDU Erhverv Nedenstående tabeller viser, hvor mange studerende der får studiejobs gennem SDU erhverv for årene 2012-2013. Tallene viser kun tallene for SDUs officielle samarbejdsaftaler. De indeholder således ikke studiejobs for studerende fra andre uddannelsesinstitutioner eller de jobs de studerende på SDU finder uden om universitets aftaler. Der findes ikke tal specifikt for Kolding.

Studiejob og AC-stillinger – efter geografisk placering 2012

2013

Studiejob Studiejob AC- AC- Studiejob Studiejob AC- AC (N) (%) stillinger stillinger (N) (%) stillinger Fyn og øer 393 Sønderjylland 71 Sydvestjylland 64 Sydøstjylland 127 Vestjylland 69 i alt 724

54,4 9,8 8,8 17,5 9,5 100,0

503 101 84 230 146 1063

47,3 9,5 7,9 21,6 14,7 100,0

575 112 121 189 150 1.147

50,1 9,8 10,5 16,5 13,1 100,0

640 49,5 146 11,3 113 8,8 253 19,6 140 10,8 1.292 100.0

Antal formidlede stillinger via SDU Jobbank 2012 og 2013 (tallene dækker Region Syddanmark og Vestsjælland) 2012 2013 Ændring fra 2012-2013 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Praktikker og projekter 546 23,2 894 26,7 348 64 Studiejob 724 30,9 1.147 34,2 423 58 Videnpiloter 9 0,4 13 0,4 4 44 Ordinære AC-stillinger 1.063 45,4 1.292 38,6 229 22 ErhvervsPhD 3 0,1 4 0,1 1 33 i alt 2.245 100,0 3.350 100,0 1.005

FAKTABOKS om samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og erhverv  ddannelsesinstitutionerne har samarbejde med (ofte større) virk U somheder  DU har et formaliseret samarbejde med erhvervslivet, men derud S over er det formaliserede samarbejder mellem uddannelsesinstitutionerne og det lokale erhvervsliv begrænset  er er ikke fastlagt strategiske målsætninger mellem uddannelsesin D stitutionerne og det lokale erhvervsliv  er er ikke en klar viden om, hvordan og hvor man som studerende  D og virksomhed kan komme i kontakt med hinanden og etablere samarbejder

SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNEN OG UDDANNELSESINSTITUTIONER Kolding Kommune og uddannelsesinstitutionerne IBC, Hansenberg, SDU og Designskolen har en samarbejdsaftale, hvor parterne er gensidigt forpligtet til at samarbejde om realisering af forskellige formål som at styrke og profilere Kolding som uddannelsesby. Der er således formelle aftaler og organisering omkring fælles initiativer, der kan anvendes til at fremme initiativer omkring udvikling af Kolding som studieby. I samarbejdsaftalerne fremgår, at begge parter er forpligtet til at gøre en aktiv indsats for at stimulere og medvirke til udviklingen af Kolding Kommune og realiseringen af Kolding Kommunes vision gennem samarbejde om indsatsområder og aktiviteter. Uddannelsesstederne i Kolding Kommune deltager i Kolding Uddannelsesråd, som blandt andet er høringsorgan i alle sager vedrørende planlægning af og kommunal bistand til uddannelsesinstitutioners etablering, drift og udvikling. Derudover er Kolding Uddannelsesråd et koordinerende forum for uddannelsesrelevante fællesemner som gensidig lokalebistand og andre gensidige samarbejdsprojekter. Hvad er på vej? Der er flere initiativer på vej for at styrke samarbejdet mellem de studerende/ uddannelsesinstitutionerne. Blandt andet afholder Erhvervsgruppen – i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og kommunen – en såkaldt Solution Camp blandt de studerende i foråret 2014. Målet med solutioncampen er at give svar på: Hvordan kan de studerende, erhvervslivet og kommunen samarbejde, så begge parter får noget ud af det? De tre bedste koncepter skal pitches på strategimødet tirsdag 17. juni 2014 for de vigtigste aktører fra blandt andet Kolding Kommune, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet.

Studiejob og AC-stillinger – efter geografisk placering 2012

2013

Studiejob Studiejob AC- AC- Studiejob Studiejob AC- AC (N) (%) stillinger stillinger (N) (%) stillinger Fyn og øer 393 Sønderjylland 71 Sydvestjylland 64 Sydøstjylland 127 Vestjylland 69 i alt 724

54,4 9,8 8,8 17,5 9,5 100,0

503 101 84 230 146 1063

47,3 9,5 7,9 21,6 14,7 100,0

575 112 121 189 150 1.147

50,1 9,8 10,5 16,5 13,1 100,0

640 49,5 146 11,3 113 8,8 253 19,6 140 10,8 1.292 100.0

STUDIEMILJØET I OG IMELLEM UDDANNELSESINSTITUTIONERNE Et godt studiemiljø på uddannelsesinstitutionerne er en vigtig faktor for, hvor de studerende vælger at tage deres videregående uddannelse, og i hvilken grad de trives under studiet. Nedenstående er en kort beskrivelse af studiemiljøerne på de forskellige institutioner: Syddansk Universitet Campus Kolding har et bredt studiemiljø med mange studieretninger, hvor der både går danske studerende og internationale studerende fra hele verden. Universitetet har sin egen fredagsbar og aktiviteter for de studerende. Designskolen Kolding Designskolen har et kreativt studiemiljø, hvor der er tæt samarbejde imellem skolens uddannelseslinjer, der giver tæt sammenhold mellem de studerende. Designskolen har med andre ord et godt internt studiemiljø, der udefra ses som en smule isoleret. IBA IBA er et uddannelsessted, der har et helt specielt studiemiljø, hvor de studerende ved siden af studierne har mulighed for at deltage i en lang række events, som giver den studerende mulighed for at møde andre studerende fra alle klasser og andre lande. Der er events som fodboldturneringer, filmaftener, pasta and chat, girls’ night, Sunday walk and talk og mange flere. UC Syd På UC Syddanmark Kolding spiller både det faglige og det sociale en central rolle. Der er plads til mangfoldighed og udvikling i dagligdagen. Skolen har egen fredagsbar og aktiviteter for de studerende.

“

Jeg bruger ikke studenterhuset Klosteret, der er beskidt, ulækkert og ikke særlig hyggeligt. studerende, SDU

“

Studenterhuset Klosteret, er et rigtig god initiativ, men der kommer simpelthen ikke nok mennesker til de forskellige arrangementer. studerende, DSKD

STUDIEMILJØ PÅ TVÆRS AF UDDANNELSERNE Noget af det åbenlyst unikke ved Kolding er de mange forskellige studieretninger med mulighed for at arbejde på tværs. Der er igangsat forskellige tiltag for at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne. IBA, Designskolen og SDU har været fælles om at arrangere Åbent Hus i februar 2014, mens SDU, IBA og Designskolen alle er med i det såkaldte STARS-projekt under Region Syddanmark. SDU og Designskolen samarbejder i forhold til enkelte udvalgte uddannelser og fag. Derudover er der ikke et formaliseret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne. Der er fra flere sider udtrykt ønske om et såkaldt campusråd. Undersøgelsen blandt de studerende viser, at de studerende ønsker et forbedret tværgående studiemiljø.

Studenterhuset Klosteret Kolding har et fælles studenterhus ”Klosteret”, der skal danne rammen om Koldings studiemiljø i byen. Klosteret drives af frivillige og holder årlige arrangementer og aktiviteter for de studerende. Flere udtrykker utilfredshed med Klosteret. CITATER ”Jeg bruger ikke Studenterhuset Klosteret, der er beskidt, ulækkert og ikke særlig hyggeligt” Studerende, SDU. ”Studenterhuset Klosteret er et rigtig god initiativ, men der kommer simpelthen ikke nok mennesker til de forskellige arrangementer.” Studerende, DSKD. Hvad er på vej? På nuværende tidspunkt sker der en samling af uddannelsesinstitutioner i Design City og placering af ungdomsboliger. Kolding Kommune samarbejder med de forskellige uddannelsesinstitutioner og Design

City om at realisere planerne for Campus Kolding. I sammenhæng med Design Campus placeres et nyt studenterhus. Der er besluttet følgende for det nye studenterhus:  ommunalt budget på 3,5 millioner  K kroner til delvis finansiering  lacering ikke vedtaget, men i  P forbindelse med Design Campus Kolding  er skal laves en plan for realise D ring med involvering af uddannelsesinstitutioner, studerende med flere  yt logo og nyt koncept  N Der er i sammenhæng med det nye Design Campus planer om at udvikle et Campus Nord. Udviklingsplanerne er under udarbejdelse og forventes færdig primo 2015. Fakta: Undersøgelse fra Go Buddy viser, at 72,8 procent af de studerende ikke er tilfredse med det tværgående studie miljø.

“

Jeg bruger ikke studenterhuset Klosteret, der er beskidt, ulækkert og ikke særlig hyggeligt. studerende, SDU

“

Studenterhuset Klosteret, er et rigtig god initiativ, men der kommer simpelthen ikke nok mennesker til de forskellige arrangementer. studerende, DSKD

KOLDINGS IVÆRKSÆTTERÅND BLANDT DE STUDERENDE

House of Design: Det er Koldings professionelle væksthus inden for design, der tilbyder kontorpladser, atelier, møde- og innovationsmiljøer i Koldings kulturelle centrum – Nicolai. Nystartede virksomheder får rådgivning, mulighed for mentorordning og bliver en del af et professionelt netværk. House of Designs generelle iværksættertilbud er også gældende for studerende. De indgår gerne samarbejder og støtter op om studenteraktiviteter, der har relevans for de virksomheder og iværksættermiljøet, der er i House of Design. Lejere får rabat på praktikantpladser, fordi de gerne vil støtte op om, at de tager studerende og nyuddannede ind.

En af Kolding Kommunes autentiske styrker er iværksætteri. Derfor skal det være relativt let for de studerende at starte egen virksomhed. Kolding har gennem en årrække satset på iværksætteri og har i dag 2 iværksætterhuse, der begge har samspil med de studerende.

House of Innovation: Det er et iværksætter- og rådgivningshus, der er omdrejningspunkt for innovation og iværksætteri. House of Innovation tilbyder en bred palet af aktiviteter, der hjælper iværksættere og innovative virksomheder godt fra start. House of Innovation er generelt åben for samarbejde med studerende og har på nuværende tidspunkt blandt andet samarbejde med studerende fra SDU på entreprenørskab- og innovationslinjen, studerende fra multimedielinjen på Hansenberg og studerende fra SDU, som afsøger og tester mulighederne for egen virksomhed og praktikforløb. Hvad er på vej? House of Innovation arbejder med et projekt, som afsøger behovet og interessen for etablering af et nyt og anderledes iværksættermiljø. House of Innovation har ligeledes haft interesse i Buen 11-projektet. Buen 11 projektet: Syddansk Universitet har gennem et to ugers projekt i marts 14 med 23 studerende fra IT Product Design MSc haft fokus på emnet ”plads til design”. Der er gennem forløbet blevet udarbejdet tre koncepter, der har til formål at skabe et rum, hvor erhverv, uddannelse og iværksættere kan mødes, arbejde med projekter og dele viden i de tomme lokaler i Buen 11 .

Der har været fokus på at skabe følgende rum; space  arker space  M  esign research space  D  esign studio  D  orkshop  W

Koncepterne er blevet udarbejdet på baggrund af interviews og kreative events med en bred gruppe af Koldings designaktører. Det er endnu ikke besluttet, hvorvidt initiativet Buen 11 skal realiseres.

KOLDINGS IVÆRKSÆTTERÅND BLANDT DE STUDERENDE

Der har været fokus på at skabe følgende rum; space  arker space  M  esign research space  D  esign studio  D  orkshop  W

HVOR BOR DE STUDERENDE? Der er over 4000 studerende i Kolding, og cirka halvdelen bor i Kolding. I dette portræt belyses, hvor de bor i dag og de generelle flyttemønstre for unge i Kolding i alderen 20 til 25 år. Det giver desuden et overblik over, hvor mange studieboliger der er til rådighed til de studerende i Kolding. Danmarkskort med flyttemønstre – Hvor bor de studerende? På nedenstående kort vises, i hvilke regioner de studerende på de videregående uddannelser bor (2014). Der er blevet udarbejdet et kort for hver uddannelsesinstitution; UC Syd og Syddansk Universitet og et fælles kort for begge uddannelsesinstitutioner. Det er ikke været muligt at få data fra IBA.

Figur 2; Syddansk universitet - hvor bor de studerende På Syddansk Universitet bor størstedelen af uddannelsesinstitutionens studerende i Kolding by med 43% og Sydjylland med 21%, samt Fyn med 18%. Syddansk Universitet har 8% fra Midtjylland, 6 % Hovedstaden og 2 % af internationale, mens den laveste tilknytning er fra Nordjylland på 0,1% og Sydsjælland på 0,7 %.

Figur 1: Kort for UC Syd – hvor bor de studerende På UC Syd bor størstedelen af uddannelsesinstitutionens studerende i Kolding by med 57% og Sydjylland med 32%. UC Syd har 6% fra Midtjylland og 3% fra Fyn, mens den laveste tilknytning er fra Nordjylland og hovedstanden på 0,1%.

Figur 3; Designskolen – hvor bor de studerende På Designskolen bor størstedelen af uddannelsesinstitutionens studerende i Kolding by med 49% og Midtjylland med 18 %. Designskolen har dernæst 14% af deres studerende der bor i Hovedstadsområdet. I Sydjylland har designskolen 6%, Fyn med 6%. 2 % internationale studerende udefra, mens den laveste tilknytning er fra Nordjylland på 1% og Sydsjælland på 0,7 %.

Generelle flyttemønstre mellem 20-25 årige til og fra Kolding

Fælles danmarkskort for uddannelserne

Kolding Sydjylland Fyn Midtjylland Nordjylland Hovedstaden Sydsjælland International UC Syd 57% 32% 3% 6% 0,1% 0,1% 0% 2% SDU 43% 21% 18% 8% 6% 0,7% 0,7% 2% DSKD 49% 6% 6% 18% 1% 14% 0,7% 2%

Hvis man sammenligner de tre uddannelsesinstitutioners tal har alle institutioner cirka 50 procent boende i Kolding by. Derudover er tallene meget forskellige uddannelsesinstitutionerne imellem. UC Syd har 32% fra Sydjylland og derefter kun en lille procentdel fra de øvrige regioner, mens Syddansk Universitet har en stor procentdel der kommer fra Sydjylland og Fyn. På Designskolen kommer 18 % fra Midtjylland og 14% fra Hovedstaden. Alle uddannelsesinstitutioner har cirka 2 procent internationale studerende.

Danmarkskortet viser tilflytning af 20-25 årige til Kolding 2011-2013

Danmarkskortet viser fraflytning af 20-25 årige fra Kolding 2011-2013

Tallene viser at der er en nettofraflytning af 20-25 årige. Nettofraflytning er faldet fra 2011 (-201) til 2013 (-110). Der er størst tilflytning fra Vejen, Aabenraa og Tønder, og størst fraflytning til Aarhus, København og Odense. Studieboliger Kolding har på nuværende tidspunkt 879 ungdomsboliger, hvoraf 10-15 boliger står tomme. Der er dog en venteliste med studerende, der venter på specielle lejligheder, og ikke vælger at søge de steder, hvor der er ledige boliger. September er den måned på året, hvor flest ønsker indflytning, og derefter falder efterspørgslen støt og roligt resten af studiesæsonen. Antallet af ungdomsboliger har været passende indtil nu. Det forventes at efterspørgslen stiger i september 2014, da uddannelsesstederne har meldt ind, at de forventer ca. 440 nye studerende i næste studieår. Fakta: Der er i undersøgelsen fra Go Buddy anslået, at 22,5 procent af de, der bor i Kolding, overvejer at blive boende efter endt studie.

Hvad er på vej/ nærmeste fremtid: I Kolding Kommune er der truffet beslutning om at opføre følgende studieboliger i forbindelse med Design Campus:  olding Åpark: 82 boliger, færdige første september 2015  K  eglgårdsvej: 86 boliger, færdige medio 2016  T

Generelle flyttemønstre mellem 20-25 årige til og fra Kolding

Fælles danmarkskort for uddannelserne

Kolding Sydjylland Fyn Midtjylland Nordjylland Hovedstaden Sydsjælland International UC Syd 57% 32% 3% 6% 0,1% 0,1% 0% 2% SDU 43% 21% 18% 8% 6% 0,7% 0,7% 2% DSKD 49% 6% 6% 18% 1% 14% 0,7% 2%

Danmarkskortet viser tilflytning af 20-25 årige til Kolding 2011-2013

Danmarkskortet viser fraflytning af 20-25 årige fra Kolding 2011-2013

livet i byen Livet i byen er vigtigt for at skabe en attraktiv studieby, som de studerende vælger at bosætte sig i under deres uddannelse. Research og undersøgelser har vist, at der er mange forskellige meninger og holdninger til Kolding og bylivet. Der er oprettet en gruppe med centrale aktører, der skal være med til at sikre, at der løbende idéudvikles. Kolding Kommune ønsker at fremme projekter og aktiviteter i byen, som kan være med til at skabe en attraktiv og aktiv by. Med udgangspunkt i en bylivsstrategi er det et ønske, at alle projekter og aktiviteter i Kolding by samles under ét program ”Ny By og Liv”, så der skabes en rød tråd.

Bylivsstrategi Bylivsstrategien er vedtaget af Kolding Byråd i august 2013. Den er blevet til i en designproces med inddragelse af en lang række aktører. Den indeholder følgende målsætninger: Kolding skal være en vital og imødekommende by. Kolding skal have en bæredygtig bymidte med plads til oplevelse, udfoldelse og møder mellem mennesker. Kolding skal være et sted, hvor bylivet lever og leves. Gennem en dedikeret satsning på udvikling af bymidtens fysiske byrum og deres indhold vil vi styrke Koldings identitet og brand. Målene er, at flere bruger byen, flere opholder sig længere i byen og flere bor i byen. Ligeledes er der planer om at etablere et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om blandt andet praktikforløb, semesteropgave og bacheloropgaver for at skabe et samarbejde med de studerende omkring bymidten og de udfordringer, byen står overfor. For mere information se http://www.kolding.dk/ politik/politikker-og-strategier/bylivsstrategi Bylivsstrategien skal realiseres i årene 2013 til 2018. Målet er, at der i 2018 skal være 20 procent flere, der bruger bymidten, 10 procent flere besøgende på udvalgte steder end i dag og 20 procent flere boende i bymidten.

Der er ligeledes med fokus på bylivsstrategien igangsat et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne omkring praktikforløb, semesteropgaver og bacheloropgaver, for at skabe et samarbejde med de studerende omkring bymidten og de udfordringer Kolding kommune står over for. Kolding kommune kan samarbejde omkring, hvordan de skal brande og designe byen, samt kvalitative undersøgelser. Hvad er på vej? Der er en lang række tiltag på vej for at styrke livet i byen og skabe overblik over alle de ting, der sker. Ud over bylivsstrategien lancerer Kolding Kommune i løbet af 2014 en oplevelsesportal, der kommer til at hedde oplev.kolding.dk. Portalen skal give borgere og besøgende i Kolding Kommune et overblik over aktiviteter inden for overskrifterne design, kultur, natur og aktiv. Portalen kommer til at favne bredt og indeholde både store og små arrangementer.