SKYER AF LYS | BYRUM FOR LIVET VISUALISERING_VIEW MOD VM BJERGET OG DET NYE OPEN AIR BIBLIOTEK OVERFOR FOODSHOP 55. NYE TERRASSE-ØER I KANALRUMMET GIVER ADGANG TIL VANDET AT SKABE RUM TIL LIV
DYNAMISK BYUDVIKLING
Projektet tager udgangspunkt i en helhedsplan for sivegaden der i ét samlet greb giver rum til et mangefold af nye aktiviteter og funktioner. Med helhedsplanen som overordnet ramme skabes En række nye steder der udfolder
særlige potentialer og karakterer i sivegadens rumlige forløb. Projektet tager form af et skydække der udfordrer kanalrummets monotoni og skaber nye rum og forbindelser. De enkelte skyer er enten skåret ud af den eksisterende byflade for
At lade den underliggende natur gro frem eller tilføjet som møbler, flader eller lysobjekter, der skaber specifikke kvaliteter på særlige steder i sivegaden.
Vi ser skydækket som et robust og fleksibelt plangreb der kan rumme en dynamisk udvikling i sivegaden. Planen kan realiseres som et bylaboratorium med selvgroede og selvbyggede aktiviteter af mere eller mindre midlertidig karakter.
PLANEN kan LIGELEDES realiseres i etaper hvor hvert enkelt projekt udvikles separat og med medvirken fra relevante interessenter.
1910
>
HAV
1
1939
>
LANDSKAB
>
2010
BY
2011
BY + VAND + LANDSKAB
3
2 6
4
3
1
4 1
3
BYRUM_SKY I
7
3
BYRUM_SKY II
LANDSKAB
1_ Landskab - græsser, siv, dunhammer 2_ By-terrasse - trædæk 3_ Projekt ‘Værftet’ 4_ Lys-sky 5_ Åbning i belægning - plantehul, bed etc
1
2
5 2
Aktiviteter - Pausested - Rekreation - Midlertidige aktiviteter
BYRUM_SKY III
PAVILLION
1_ Pavillion - massive træelementer 2_ Siddemøbel 3_ Læside 4_ Lys-sky
2
4
4
4
5
5
1_ Open air bibliotek / bogvæg - massiv-træ 2_ Læside 3_ Siddeterrasse / ‘læsesal’ 4_ Scene- og tribunelandskab 5_ Evt. fremtidig kiosk 6_ Midlertidig boghandel i tomt erhvervslejemål 7_ Lys-sky
Aktiviteter - Mødested - Blomstermarked - Udstilling - Lyd- / musikinstallation - Pit-stop på cykelturen
BYRUM_SKY IV
OPEN AIR BIBLIOTEK
BYDELSPLADS
1_ Plads 2_ Nedsænket siddeterrasse 3_ Tribunetrappe 4_ Læ-side 5_ Lys-sky
Aktiviteter - Mødested - Oplæsninger - Digtaftener - Foredrag - Skriveværksted - Hollandsk bogmarked
Aktiviteter - Bro til Byparken - ‘Farmer’s market’ - Byfest - Koncerter - Borgermøder
AMAGER KOLLEGIET
VM HUSENE
VM BJERGET
PORTHUSET
WING HOUSE
ØRESTAD GYMNASIUM
ØRESTAD SKOLE
BELLA HUS
KØBENHAVNS ENERGI
BUTIK/ KIOSK
‘VÆRFTET’
FISKEBRO
PAVILLON
FOODSHOP 55 SIVEGADEN
SKY I
BROPLADS GRØN Ø
M
LYS-SKY
SKY III
‘SCENE’
SKY IV
SKY IV
SKY II
ØRESTADS BOULEVARD
BELLA CENTER
FIELD’S
ØRESTAD CITY BYPARK ARNE JABOBSENS ALLÉ
EDWARD THOMSENS VEJ
C.F. MØLLERS ALLÉ
SITUATIONSPLAN_SKALA 1:2000
ANALYSE_ASFALT
ANALYSE_BYENS HUSE
ANALYSE_BYENS BLÅ RUM
ANALYSE_GRØNNE RUM
ANALYSE_BYLIV
ANALYSE_SOLSTEDER OG SKYGGE
Der hvor der før var landskab er der nu asfalt. På trods af byens relativ korte historie er landskabet trængt (eller fortrængt?) i baggrunden. Bydelens belægningsarealer ligger som et gigantisk tæppe ovenpå landskabet uden på nogen måde at tage aftryk af det landskab som var før. Hvad sker der hvis vi åbner huller i belægningstæppet? Er det muligt, at fremkalde fælledens oprindelige landskab? Eller et nyt landskab med samme rigdom og variation som det oprindelige landskab?
Ørestad City har et mangfoldigt udbud af bygninger både i form af arkitektur og funktion. Bydelen er ikke fuldt udbygget, men de overordnede rammer og rumligheder er på plads. Sivegadens huse er en blanding af boliger og erhverv samt gymnasiet og den nye skole. Der er også integreret nogle få butikslejemål i gadeplan.
Vestamager er nyt land. De tidligere lavvandede kystområder, strandenge og småøer er hævet op af havet og beskyttet bag Kalvebodernes dige. Byens blå rum, kanaler og søer er bydelens hukommelse. Men hvordan kan vandet blive en integreret og levende del af byens nutid og aktiviteter?
Bydelens grønne rum består af parkrum og fællesarealer imellem bygningerne. De grønne rum er afgrænsede, super-planlagte kultiverede lommer, som primært benyttes af de beboere der bor i nærheden. Sat på spidsen kan man sige, at det er denne serie af semi-offentlige rum, som rummer bydelens byliv. Gadens offentlige byrum er derimod tømt for liv og funktion. Erase-and-rewind. Er det muligt, at re-introducere grønne landskabsrum - oprettet med fælleden som inspiration – som er åbne og tilgængelige også for besøgende til bydelen? Kan der anlægges nye haver der er som landskaber? Og kan sivegaden og øvrige offentlige byrum reformuleres til rum der danner ramme om et levende fællesskab?
Byer er organiske. Byens styrke er dens iboende diversitet, der giver mennesker mulighed for at mødes på tværs af interesser, alder eller sociale eller etniske tilhørsforhold. Projektet foreslår en udvikling af byens rum – sivegaden, kanalrummet og græsarealet under metroen, som tager udgangspunkt i fællesskabet – som fokuserer på byens rum som et fælles rum. En by skal tilbyde en række af aktiviteter og muligheder for derigennem at sikre mangfoldighed og diversitet. Byliv tiltrækker mennesker – mennesker tiltrækker mennesker. Identitet skabes ikke kun af investeringer i bygninger og fysisk byrumskvalitet. Et byområdes identitet opbygges i høj grad gennem de fortællinger, begivenheder og ikke mindst mennesker, der bruger stedet.
Med det mål, at finde de helt rigtige indsatspunkter i en fremtidig byrumsplan for bydelen, har vi udført en grundig analyse af byens solrige og skyggefulde steder. Analysen peger på kanalrummet som et overordentligt attraktivt og solrigt rum. I formiddagstimerne og frem til efter frokost ligger sivegaden i skygge. Cafébordene uden for Foodshop 55 står og venter på at solen [og gæsterne] skal dukke op bag VM Bjerget. Hvad nu hvis vi etablerer terrasser og mødesteder dér hvor solen er? Med nærhed til vandet og i læ for vinden? Og tænder lamper over kanalrummet når mørket falder på?
01233
N
E
Lommepark Metro
Bella Center
D
VM Bjerget
C
VM Husene
Dynamisk overflade Lommepark
Snit A-A
Byparken
Snit A-A 1:100 - flydende trœdesten
B
Snit B-B
Ørestad Gymnasium
A
Skole
Det Flydende Tæppe Situationsplan 1:2000
Snit B-B 1:100 - faste trœdesten
Det er intentionen med forslaget at udvide Sivegadens brugbare areal og give stedets brugere et grønt og dynamisk vandrum som de har mulighed for at bruge og indtage på forskellige vis.
Det nye kanalrum består altså af en serie af rum, hvori vandets rolle i byrummet udfordres gennem en forvrængning af den gængse forestilling af, hvad der er fast og hvad der er flydende - hvor der er vådt og hvor der er tørt. Vandet, de flydende haver og de farvede trædesten danner samtidig en grafisk og æstetisk foranderlig oplevelse gennem hele forløbet, og inviterer brugerne til at inteagere med og i et urbant vandrum.
Der er i hele kanalen udlagt et grid af faste og flydende „trædesten“ i forskellige farver. Stenene er lavet i farveœgte plastik og agerer som almindelige pontoner man kan finde under en flydebro. Plaststenenes overflade er skrid- og faldsikre. Kanalrummet er inddelt i 5 sektioner mellem de eksisterende veje over kanalen. En sektion forbliver uændret mens de 4 andre indeholder to typer af rum. Begge disse typer udgøre et nedslag og kan udføres separat. I Sektion A og C bliver griddet af plaststen „porøst“ og vandet kommer til syne som større flader. Her ligger grønne haver, fyldt med vandplanter, sig ind i det overordnede grid. Plaststenen er fikseret og danner stier mellem de to sider og ud til de grønne haver. Man kan således nyde vandhaverne fra Sivegaden eller komme helt tæt på, ved at gå fra sen til sten over vandet. Sektion B og E ligger i umiddelbar kontakt med henholdsvis metrostationen og byparken, og bliver områdets mest aktive sektioner. Her er vandet dækket af flydende trædesten som er fæstnet langs kanalens kanter og bundet sammen af metalvajer. På den måde omdannes vandets overflade til en dynamisk flade, der kan indtages, og som ændre sig i forhold til, hvordan den bruges. Når mange mennesker står det samme sted presses stenen således ned under vandet. Sammen med de mange gynger som hœnger under metrobroen gør den gyngende grund stedet til en legeplads for børn i alle aldre. De farvede plaststen er belyst og fremstår som en lysende flade i mørket.
N
Snit B-B
Planudsnit 1:100
10172
Et byrum opleves komfortabelt og skaber velvære, når det harmonerer med menneskekroppen. Dvs. at det realterer sig til sanserne, bevægelsesmuligheder, adfærd, og at proportioner og skala er afstemt den menneskelige skala. Byrum skal udformes, så de danner ”gode steder”, hvilket, blandet meget andet, indbefatter overskuelige størrelser, afvekslende og aktive facader, beskyttelse mod vind og regn, mulighed for aktivitet, forskelligartede og varierende rumtyper, muligheder for ophold, rimelige ”se-afstande”, udnyttelse af det positive makroklima.
TANKER OM DET GODE BYRUM
Grønne felter Placeres langs board-walk, og hvor det er muligt, overlapper de board-walken. Disse felter etablerer et ”patch-work” af grønt på sivegaden. Felterne kan være græsarealer til picnik og afslapning eller den kan plantes til med blomster, buske, el.. Endelig kan de dyrkes som små urte/nyttehaver.
Paneler og pergolaer Kollonaden forsynes, hvor det er mest fordelagtigt med hulpaneler. Disse paneler skærmer af for vinden, indsyn skaber lækroge, hvor man ligeledes kan være lidt alene. Panelerne fungerer samtidig som solafskærming på sommerdage og som pergolaer, der er med til at gøre byrummet grønnere.
Pladser Board-walk og kollonade knækker og bugter sig og etablerer derved en række veldefinerede pladser og byrum. Langs de eksisterende facader bryder board-walken kanalkanten, krager ud over vandet og skaber derved nicher langs gadeforløbet mellem facade og kollonade. Hvor der er mellemrum i den eksisterende bebyggelse, drejer kollonaden i stedet indad, væk fra kanalen og skaber derved intime rum henvendt mod vandet. De nye pladser, som dannes, indrettes med forskellige temaer. Eksempelvis flyttes et stort bøgetræ til midten af den ene, på en anden etableres en amfi-scene, den tredje plads omdannes til en park, der folder sig ned over kanalkanten, etc., etc.
Kollonade og overdækning Board-walken overdækkes i dele af sit forløb og skaber derved en slags kollonade – et mindre rum i det store, der ”sænker lofthøjden” og skaber et mere intimt og afgrænset rum, som samtidig tilbyder udblik og overblik til det større, omgivende byrum. Kollonadens søjler varierer i bredde og hældning og skaber derved et konstruktivt, bærende fletværk, som ligeledes er med at at skabe afveksling i byrummet.
NYE FUNKTIONER UNDER METROEN Ørestads marked Det ensformige, skyggefyldte rum under metroens to linier foreslås i en del af sit forløb omdannet til et nyt Ørestadsmarked. Store, lette skærmelementer ”hæftes” (eller bæres af et enkelt søjlesystem) på undersiden af metrobanerne. Skærmene vipper op i rummet mellem de to spor og skaber et organisk, levende loft og et ekspressivt, imponerende lysindtag. Konstruktionen er åben, men skaber ly for regn. Et handelsstrøg etableres ud fra samme konstruktive princip som board-walken på modsat side af kanalen. I første omgang etableres borde, som kan lejes af de handlende. Lukkede boder kan etableres til interesserede handelsfolk og opføres efterhånden, som der tegnes lejeaftaler. Et marked skaber liv og aktivitet og tiltrækker mennesker fra hele byen. Uden for torvedage kan ”hallerne” bruges til andre typer af arrangementer.
Byrumsinventar og lys Board-walkens gulv folder flere steder op og danner siddepladser. Board-walken åbner endvidere op og giver derved plads til det allerede etablerede byrumsinventar (bænke, skraldespande, etc.). Board-walken er i det meste af sit forløb trukket tilbage fra kanalkanten og giver derfor plads til den eksisterende belysning og de allerede plantede træer.
Broer På tværs af kanalen etableres en række mindre broforbindelser, hvilket skaber et mere naturligt flow på tværs og barrieren nedbrydes.
Add-on lokalerne er udformet som rammer eller ”klammer”, der, når de hæftes på boardwalken, skaber en udvidelse af rummet enten ud over kanalen eller ind mod de eksisterende facader, hvor der så opstår nicher. Disse rum kan variere i dybden afhængig af funktion. De kan være åbne, delvist åbne eller lukkede med glas og paneler. Disse rum kan indeholde en lang række forskellige funktioner: små værksteder, småbutikker, ateliéer, mødelokaler, klublokaler (eks. skakklubben, rollespilsklubben, mødregruppen), bar, fælleskøkken, intimt festlokale, nystartede firmaer, etc.). Evt. installationer kan trækkes i board-walken. Ud over egentlige rum kan add-on elementerne også være udkragende ramper og siddetrapper, der folder ned mod vandet. Disse forskellige add-on funktioner er med til at skabe et levende byrum med aktivitet hele døgnet. Add-on rummene tænkes finansieret via lejeaftaler.
Add-on elementer Boardwalk og kollonade skal ses som en basisstruktur,hvorpå mindre typer rumligheder kan hæftes. Som udgangspunkt etableres boardwalken altså uden (eller med ganske få) af disse add-on funktioner. Efterhånden som behovet opstår, tilføjes flere og flere add-ons til systemet.
Add-on elementer
FUNKTIONER PÅ KANALEN Ponton-haver I bassinet ud for metrostationen etableres flydende haver – nyttehaver, græsarealer, sand til strandophold.
Skovspor Under den del af metroen som ikke udformes som marked, etableres et ”skovspor”. Forbundne platforme placeres ved kanalkanten og omgives af hurtigtvoksende granskov, som kan klare de skyggefulde forhold. Gennem skoven og langs det spor, som forbinder platformene, etableres en naturlig forhindrings/træningsbane. Selve platformene kan bruges til forskellige træningsaktiviteter (styrketræning, workout og anden holdsport).
ANDRE FUNKTIONER
Grønne felter
Pladser
Skov-spor
Kig mod kollonaden bagfra. Hulpaneler skaber læ og kan fungerer som pergola. Ved siden af boardwalken ses grønne felter med græs eller anden beplantning. I baggrund ses markedsoverdækning.
Det nordligste bassin etableres med bådebroer og fritholdes for broer så det kan anvendes til kajaker og robåde. Langs kanalen ses høje pavillioner med hængeden haver. Pavillionerne kanudlejes til klubber, kunstnere, småfirmer, oa.
Her en plads indrette med en amfiscene.
Markedshal under metro
Kig langs boardwalk. Add-on rum “udforderer” kanten og skaber afvekslendoplevelser og steder til ophold. Boardwalken folder sig og skaber siddepladser
Kajak-bassin I det nordligste kanalbassin anlægges ponton-bådebroer. Bassinet fritholdes for broer og giver plads til kajakker og robåde. Bassinet udvider sig i den ene ende og er derfor det bassin, som giver mest plads til sejlads.
Boardwalk og kollonade bugter sig og skaber pladser og mindre rumligheder i menneske skala. Pladserne indrettes med afvekslende temaer - her er hentet et stort bøgetræ i skoven, som gør rummet til noget særligt.
Board-walk
- den menneskelige skala
BYRUM FOR LIVET
PLADSER
MIKROKLIMA Paneler i kollonadens sider beskytter mod regn og vindturbulens langs de høje facader.
BROER Mange små broer skaber naturlige forbindelse på tværs.
MARKED Under metroen “hæftes” en let skærmkonstruktion som skaber et afvekslende, orga-nisk rum. Langs en boardwalk udlejes markedsboder og borde.
TRANSFORMERING AF BE-VÆGELSESSYSTEM OG RUMLIGHEDER Board-walk På ”sivegaden” etableres en ny bevægelsesstruktur i form af en ”board-walk” - en stålkonstruktion beklædt med planker som ligger oven på den eksisterende belægning. Dette nye spor bugter sig langs de eksisterende facader og kanaler og tilbyder et alternativt, afvekslende bevægelsessystem med mulighed for ophold, nye forbindelser på tværs og plads til nye funktioner.
DELELEMENTER
Ørestadens lange, lige stræk, de meget høje facader med forholdsvis få indgange, de store mellemrum og metroens dobbeltløbede betonsøjlerækker er ikke tilpasset den menneskelige skala. Møblering, belysning og andet inventar kan ikke i sig selv skabe de eftertragtede, behagelige byrum. Projektets sigte er derfor at indføre den menneskelige skala i byrummet. Dette opnås ved at tilføre den eksisterende en række nye, rumskabende lag, som udfordrer kanten, bryder linierne, underinddeler de store rum, indrammer udsynet, etablerer et venligt mikroklima, danner mange forskelligartede offentlige og semioffentlige rumligheder til aktivitet, ophold, fællesskab, afslapning og arbejde – en struktur som skaber variation.
HOVEDGREB
OVERSIGTSPLAN 1:2000
MENNESKELIG SKALA Kollonaden skaber et rum i menneskelig skala, ind-rammer udsynet til de store omgivende rumligheder og “sænker” facadehøjden på de store bygninger langs kanalen.
GRØNNEFELTER Langs boardwalken anlægges grønne felter. Det kan være græsområder til at slikke sol, nyttehaver, blomster, buske, etc.
PLADSDANNELSE Boardwalk og kollonade bugter sig og danner derved mange mindre rum og pladser. Disse indrettes med hver sin særegne karakter, så der opstår stor afveksling.
ADD-ON De forskellige mindre rumligheder (butikker, værksteder, møderum, etc.), samt små “sideramper” og platforme, kobles på boardwalken efterhånden som behovet opstår.
MARKEDSHALLERNE
BOARDWALK OG ADD-ON ELEMENTER
Bådebroer
Kig langs sivegadens facade. Add-on rum og kollonade skaber nicher, indrammer kig og giver derfor en afvekslende oplevelse.
SKOVSPOR - i et areal under metroen plantes hurtigtvoksende grandtræer og der placeres fobundne platforme som kan anvendes til bl.a. styrketræning og holdsport.
Under metroen etablers Ørestadens åben markedshaller. Lette skærmkonstruktioner skaber en organsiks overdækning. Boder etableres efterhånden som de udlejes.
Ponto-haver
Kajakbassin
Add-om rumligheder kobles på efterhånden som behov og inanciering tillader det. Rummene kan bruges som f.eks. atelier, butik, bar, mødelokaler, klublokaler, småværksteder, billardrum, etc., etc. Facaderne kan lukkes delvist med paneler.
Kig mod indgang til markedhal. Markedet skaber liv og trækker folk til Ørestaden fra hele byen.
Pavillioner og “hængende haver”
KENDINGSTAL: 33352
Kartoffelrækkerne
Tycho Brahe Planetarium
Rådhuspladsen
Statens Museum for Kunst
SAS Royal Hotel
Christianborg Slotplads
SELECTED SITES 1:1000
Ørstedsboulevard
Sivegaden
Bella Center
Kay Fiskers Vej
MINIHAGEN
81760
MINIHAGEN
The public spaces of Copenhagen are world famous - several shelf kilometres have been written about the quality of space and how well suited it is for human life. Orestaden has not the same reputation and intensity. MINIHAGEN is a translation the successful story of the city centre to Sivegaden. This is accomplished by superimposing selected public spaces and landmark buildings (marked in red on 1:1000 plan) in the scale of 1:10 , strategically along the Orestaden Boulevard. MINIHAGEN becomes a collection of landscapes that intensify the monotonous linearity of the site. They serve as a point of interest for the passer-by whether walking, biking or travelling by metro. The miniatures become a welcoming break in scale between the metro infrastructure and the superblocks currently gracing Sivegaden (they will also produce a fun Godzilla perspective). MINIHAGEN replicas have been carefully selected from the colourful architectural palette of Copenhagen, based on the scale and quality of urban space, and the architectural as well as cultural significance of place. As a result, the Polititorvet neighbours Christiania, and neoclassical monuments are superimposed alongside mundane worker housing of Kartoffelraekkerne. MINIHAGEN landscapes are strategically positioned to link across the canal and become new connections to surrounding parks and public space, the metro, the office buildings as well as the important institutions such as the gymnasiums.
Amalienborg Slotsplads
Ørstedsparken
Rundetaarn
Kongens Nytorv
Outdoor comfort - heated concrete miniature functions as bench. By installing heating the outdoor season can be prolonged by weeks.
The space between the miniatures is easy to relate to and create shelter for winds. Kids can play between them or on the buildings.
Insect highrise
Christiania
Miniature wooden bench
For young adults and grown ups the Miniatures can be fun too, as in the above parcour track.
Play hill Concrete Miniatures
Special Miniatures can be turned into highrise for birds and insects. In-situ concrete path
Miniature made out of a Gabion filled with organic substance, climbers and flowers.
MINIHAGEN is diversified by programming attractions into the 1:10 miniatures. The Polititorvet be turned into a bar, the parliament, into a playground and Christiania into a parcour park.This makes it possible to load Sivegaden with new habitable buildings, which break down the existing monumental scale. The structures and spaces created will also help to break down the wind and create shelter.
HOW TO DO IT We suggest that the basic construction principle is to precast the replicas in concrete, build them out of wood, or Gabions. They will be driven to the site and anchored to a foundation. The Miniatures will be placed both in water and on land. New boardwalks or bridges will be built out of wood or in-situ cast concrete. At some points we will use standard concrete pavers to create new paths. The programmed land mark buildings, such as gelateria at the Vor Frelsers Kirke, would be built out of varied materials, according to their function.
MINIHAGEN is not only a play on scale, but a landscape of varied materials, edge conditions, offering a milieu of whimsical superimpositions and interesting vistas. The landscape of replicas in varied materials (concrete, wood, plant material), sitting on stone bridges, wooden rafts (marked in orange in 1:1000 plan), as well as sitting directly in water will become interesting meeting points and playgrounds.
PHASING - WHAT WILL IT COST? This project is easy to phase which is a tool to meet budget constraints. The number of sites to be built is depending on the budget. Selecting the order of which sites to build first will be done together with the client. We estimate that in each phase we could build two sites. With the current funding, we will have six built sites by the end of 2014. Hopefully we can raise more money and build all of the 13 sites.
MINIHAGEN is an attraction. As such, the landscape will encourage walking and biking along Sivegaden. Since, it is visible from the Metro, the miniatures have the potential to become tourist attractions.
An alternative strategy is to gather the six sites we have money for at byparken and then work with the long strip of the canal when we raise more funds. Miniatures turned into kiosks can generate turnover and be rented to an entrepreneur.
MATERIALS In-situ concrete. Pigmented concrete create interesting contrast. Covered structure with climbing plants.
Elevated boardwalk Viewing point
Wooden Boardwalk
A
A Urban texture painted onto existing sidewalk
Byparken Vor Frelsers Kirke as Gelateria
Concrete Miniatures
Christiania
Two strategic sites next to Byparken, Christiania on top and Vor Frelsers Kirke bottom.
Concrete pavers Existing trees
Scale 1:200
Cross section through Sivegaden and the canal. Vor Frelsers Kirke and the space between is in scale 1:10. It is big enough to fit a gelateria inside the Miniature church. Vor Frelsers Kirke
Sites from the city centre superimposed onto the map of Ørestaden. Green arrows indicating links to parks and bordering residential areas.
Scale 1:2000
Polititorvet
Miniature of SAS Royal - the trademark of Denmarks past master of architecture. In the background - the mountain (real size) the symbol of Denmarks current master of architecture, in between we find a miniature of the Christianborgs Slotsplads and the public space.
A
gelato
A Scale 1:200
SK ABDI NE GE NBYI SI V E GADEI ØRE ST ADE N Ør e s t a d e ne re nb y d e l k a r a k t e r i s e r e t v e dp a r ko gv a n d . F o r l ø b e t l a n g sSi v e g a d ek a no p f a t t e ss o me t l a n g t s n i t g e n n e mØr e s t a d e n , d e rn e t o pa f s p e j l e rd e t k a r a k t e r i s t i s k ev e dd e n n en y eb y d e l i K ø b e n h a v n . P ån u v ær e n d et i d s p u n k t e ro mr å d e t d e l t ma r k a n t o pme l l e md e3f l a d e ra f b e l æg n i n g–g r æs s e t u n d e r me t r o e n , v a n d e t s a mt g a d e f o r l ø b e t l a n g sSi v e g a d e . Sa mt i d i ge ro mr å d e t p r æg e t a f a t v ær ee t t r a n s i t o mr å d es o mb å d eme t r o , b i l i s t e ro gc y k l i s t e rs u s e ri g e n n e m. L ø s n i n g s f o r s l a g e t s t r æb e re f t e ra t b e a r b e j d ed e t t et r a n s i t r u mu d e na t p å t v i n g ep e r ma n e n t ep r o g r a mme r , s o mmå s k ea l d r i gv i l b l i v eb r u g t . F o ra t d e t t ek a no p n å s , s t r æb e sd e re f t e ra t b r y d ed e n n e3 d e l i n go gf o r b i n d ed e3o v e r f l a d e rt i l e t me r es a mme n h æn g e n d eb y r u mo gi d e t s k a b emu l i g h e d e rf o r f o r a n d e r l i g h e do gb r u g e r n e se g n ea k t i v i t e t e r . De t s k a l v ær el e t t e r ea t k r y d s eo mr å d e t p åt v ær ss a mt i d i gme da t d e rs k a l s k a b e sk o n t a k t me dn a t u r e n . I u d a r b e j d e l s e na f l ø s n i n g s f o r s l a g e t h a rd e rv ær e t s t o ro p mær k s o mh e dp å , a t o mr å d e t v i l k u n n e b r u g e sa f a l l ea l d e r s g r u p p e ro ge nv a r i a t i o na f b r u g e r ea f o mr å d e t s å s o ms k o l e e l e v e r , b e b o e r es a mt b e s ø g e n d eo gt u r i s t e r . E n d v i d e r ee rd e rl a g t s t o rv æg t p åa t f o r s l a g e t v i l t i l f ø r eme r eg r ø n t t i l o mr å d e t o gg ø r ed e t n e mme r ea t k o mmeI k o n t a k t me dl a n d s k a b e t o gd ea l l e r e d ee k s i s t e r e n d eg r ø n n ee l e me n t e r .
P u t a n dt a k e-g i v ea n dma k e Sk a bd i n ee g n eb y r u mo gg r ø n n eo mr å d e r , o gb r u gb y e ns o md e t p a s s e rd i g . De t e rd e no v e r o r d n e d e i d eme dh e l h e d s p l a n e nf o ro mr å d e t . Ud e na t p å t v i n g ee t s p e c i f i k t l a y o u t a f a k t i v i t e t e re l l e rb e s t e mme , h v a dd e rs k a l f o r e g åp r æc i s t h v o r , e ro v e r o r d n e d er e t n i n g s l i n j e rd e f i n e r e t t i l a t h j æl p eb r u g e r n eme da t s k a b ee t o mr å d e , d e rk a nf o r a n d r e so gt i l p a s s e se f t e rl y s t o gb e h o v . F o ra t b i n d eo mr å d e t s a mme ns k a b e se ns a mme n h æn g e n d es t r u k t u r , s o me rd e t p r i mær ee l e me n t t i l a t f åme r eg r ø n t i n di o mr å d e t . De n n es t r u k t u re rg r u n d e l e me n t e t t i l e np a r k , h v o ro mr å d e t sb r u g e r e p l a n t e rb l o ms t e r n es e l v . Des t i l l e ss åo pi b l o ms t e r k a s s e ro gh æn g e so pp ål a n d s k a b s s t r u k t u r e n . Ge n n e mh e l eå r e t k a nb l o ms t e r n ef l y t t e sr u n d t o gma nk a ns k a b es i n ee g n emø n s t r eo gh u l e rme df o r s k e l l i g ep l a n t e r . Ud o v e ra t l a n d s k a b s s t r u k t u r e ne re np a r k , e rd e t o g s åe t a k t i v i t e t se l e me n t s o mg i v e r mu l i g h e d e rf o rf r i t a t b e n y t t ed e t e f t e rø n s k e , l a d ed e t v ær ee nl e g e p l a d s , b r u d ed e t s o ms i d d e p l a d s , s o mo v e r d æk n i n go . s . v . St r u k t u r e nv i l b i n d eSi v e g a d ef o r l ø b e t s a mme nb å d ep ål a n g ss a mt p åt v ær sa f k a n a l e n . Me ds t r u k t u r e nf å rb r u g e r n ea f o mr å d e t l o vt i l a t d e f i n e r eb y e no gf o r t æl l ed e r e se g n eh i s t o r i e r . De t v i l v ær eo p t i l b r u g e r n ea f o mr å d e t a t d e f i n e r ed ef o r s k e l l i g ea k t i v i t e t e rl a n g sk a n a l e n , me n ss t r u k t u r e r n es k a b e rd e o v e r o r d n e d er a mme rf o re t f l e k s i b e l t b y l i v , h v o rma nf . e k s . k a nb y g g es i ne g e nh a v e , s i d d ei l æf o r v i n d e n , l e g eo gk l a t r eo s v . K u nf a n t a s i e ns æt t e rg r æn s e r !
( T ) o wnSp e e d By r u mme t k a nb r u g e sa f a l l ea l d e r s g r u p p e ro gh v e re n k e l t b r u g e rk a no p l e v eb y e ni e g e t t e mp o . Ud o v e ro mr å d e t sb r u gs o mt r a n s i t r u mi f o r s k e l l i g eh a s t i g h e d e rs k a b e se t r u mme do p h o l d smu l i g h e d e r o gt e mp o e t k a ns æt t e sn e d , s år u mme t i k k ek u nk o mme rt i l a t h a n d l eo ma t k o mmef r aAt i l B. F o l k k a nk r y d s eo mr å d e t p åc y k e l , i me t r o e n , i b i l , e l l e rg å . Me dd en y ei n s t a l l a t i o n e rv i l d e rv ær emu l i g h e d f o ro p h o l dl a n g sv a n d e t , o gd e t v i l v ær emu l i g t a t k r y d s eo mr å d e t p åt v ær s . De t v i l v ær emu l i g t a t v a n d r er u n d t o gb r u g eo mr å d e t , s o mma nv i l i e n se g e t t e mp o , k i g g ep åå k a n d e ro gf i s k , me ns t a d i g f a s t h o l d ed e nh i d t i d i g ef u n k t i o ns o mt r a n s i t r u m. F o ra t o p n åd e t t ea k t i v e r e sl i g e l e d e sf l e r es k a l a e r , r u mo gn i v e a u e r .
P l a yAp p Omr å d e t o p f o r d r e rt i l a t k o b l ed e nd i g i t a l ev e r d e ns a mme nme dd e nf y s i s k ev e r d e n . De rk a nd e r f o ru d v i k l e sa p p l i k a t i o n s , d e rg i v e rmu l i g h e df o ra t a n i me r eo mr å d e ri d e nf y s i s k ev e r d e n . Omr å d e rh v o rd e r e k s e mp e l v i si k k ee rn o g e ng r u n dt i l a t g i v ee t e n d e l i g t p r o g r a me l l e rh v o rd e re rb r u gf o ra t h a v ee t f l e k s i b e l t b y r u m. De nd i g i t a l ev e r d e nk a ng i v ema n g emu l i g h e d e rf o rs p i l o gu n d e r h o l d n i n g , d e re r mi d l e r t i d i g eo gs o mf o r h o l d e rs i gt i l o mg i v e l s e r n e . De t e ri k k en o g e t , s o mb l i v e ri n s t a l l e r e t f y s i s ki s e l v eb y r u mme t , me nb y r u mme t s k a l r u mmef l e k s i b i l i t e t e nt i l a t s å d a n n ea k t i v i t e t e rk a nf o r e g å . E n d v i d e r es k a l k o b l i n g e nme l l e md e t d i g i t a l eo gd e t f y s i s k eu n i v e r sg i v emu l i g h e df o ra t s k a b ef o r s k e l l i g e e v e n t si n d e n f o re k s e mp e l v i sk u n s t , s å l e d e sa t d e t s k a l v ær emu l i g t a t p r o j e k t e r ek u n s t , g r a f i ks a mt f i l m i b y r u mme t . E n d v i d e r ek a nd e ru d v i k l e sf o r s k e l l i g ea p p l i k a t i o n st i l g u i d e d et u r eg e n n e mo mr å d e t o g h e l eØr e s t a d e n .
L i g h t T r a c e De rh a rv ær e t s t o rf o k u sp å , a t o mr å d e t e rt o mt o gma n g l e rl i v–i k k emi n d s t o ma f t e n e n . De r f o re rd e r i l ø s n i n g s f o r s l a g e t f o k u s e r e t p å , h v o r d a nd e rg e n n e md e s i g n e t a f b y r u mme t k a nr o d e sb o dp åd e t t e , s a mt h v o r d a nb e l y s n i n g e nk a na f s p e j l eo mr å d e t sk o n c e p t o mf o r a n d e r l i g h e do gmi d l e r t i d i g h e d , o g h v o r d a nd e t t el i g e l e d e sk a np å v i r k e sa f n a t u r e n . E l e me n t e ra f b e l y s n i n g e ni o mr å d e t v i l v ær ei n t e r a k t i v t , s åd e t r e a g e r e rv e db e v æg e l s e , n å rf i s k e n ei v a n d e t s v ø mme rf o r b i , s a mt n å rv i n d e nb l æs e ro g å k a n d e r n es v a j e r . De t t ek a r a k t e r i s e r e r , a t d e t i k k ek u ne rme n n e s k e r , s o mb e n y t t e rn u t i d e n sb y r u m, me na t n a t u r e no g s åe rf o r a n d r e t o ge rt i l p a s s e t t i l a t v ær ee nd e l a f b y b i l l e d e t . De t t es k a l s e ss o me n k u n s t n e r i s ki n s t a l l a t i o n , d e rk o mme n t e r e rp ås å d a n n eu d f o r d r i n g e rme l l e mk o b l i n ga f n a t u ro gb y , o g s a mt i d i ga f s p e j l e rl i v e t o ga k t i v i t e t e r n ei o mr å d e t , h v o rb yo gn a t u rmø d e s . L y si n s t a l l a t i o n e nv i s e re t o mr å d e , s o ms t i l l e rmu l i g h e d e rt i l r å d i g h e d , o gh v o rd e t e ro mg i v e l s e r n eo gb r u g e r n e , d e rp å v i r k e r d e t . De t v i s e ra t d e t e rf l e k s i b e l t u p l a n l a g t r u m, d e rs k a b e sa f b r u g e r n e-o gi k k ek u nme n n e s k e r , me n o g s åd y ro gn a t u r e n .
SNI T1 : 5 0
Ma t e r i a l e r P r o me n a d e ro gp l a t f o r mep åv a n d e t e ru d f o r me t i b ær e d y g t i g t t r æo gd e t s a mmeg æl d e rd e n t v ær g å e n d el a n d s k a b s s t r u k t u r . T r æe re t b ær e d y g t i g t ma t e r i a l e , d e rh a rs t o rf l e k s i b i l i t e t o gl e t v i l k u n n e u d f o r me si mo d u l e r .
OP ST AL T1 : 5 0
F ORST ØRRE TI 1 : 1 0 0
P L AN1 : 5 0
HE L HE DSP L AN1 : 2 0 0 0
P L AN1 : 1 0 0
SNI T1 : 1 0 0
BIODYNAMISK BYRUM I ØRESTAD CITY Hovedidé Arkitekturhistorien kan deles i perioder efter udtryksformer; symbolske, klassiske, romantiske, funktionalistiske, økologiske. Ørestaden hører til i den funktionalistiske periode, men kan med et biodynamisk byrum række ind i den økologiske. Med byøkologi sker en ændring af forholdet mellem naturen og det byggede, hvor det ikke mere drejer sig om en modsætning af bladet og stenen.
Ørestaden Det lave, frodige Amager var gennem århundreder køkkenhave for København, der leverede latrin m.m. til frodigheden. Med tiden bredte storbyen sig og lagde låg på naturen. Byrummet med sivegade, kanal og plæne er styret af højbanens linjeføring. Det mangler, levende og livgivende elementer, men er fint som baggrund og ramme for udvikling af et biodynamisk byrum.
Helhedsplan Kanal og plæne overgives til naturen. Grænser og skillelinjer nedbrydes. Rummet fyldes med en frodighed af planter og dyr, der viser årstidernes skiften, minder om forgængelighed og at mennesket ikke har monopol på livet. Rummet skal fortsat udvikles og forandres uden at stivne i et endeligt udtryk.
Detaljer Kanalen udbygges med ø’er, halvø’er og broer, der bryder de retvinklede linjer. På ø’erne placeres fuglehuse, rede- og foderpladser, bistader og sommerfuglebuske. I kanalen bygges forsænkede opholdspladser til betragtning af vandet i øjenhøjde. På de tørre områder danner beplantningen læhegn og afskærmede, intime rum. Opholdsarealer, møblering og belysning arrangeres punktvis og lokalt.
Proces og økonomi Der sammensættes en styregruppe af arkitekter, gartnere, biologer m.v. Styregruppen præsenterer projektet for beboere og brugere der, opdelt i grupper efter byrumsafsnit, inddrages i detaljprojekteringen. Anlægsarbejder udføres, flora og fauna etableres. Grupperne samles halvårligt for udveksling af erfaringer. Udgifter til etablering og drift er overkommelige og kan etapedeles.
SITUATIONSPLAN 1:2000
BYPARK
BELLA CENTER
ØRESTADS BOULEVARD
GYMNASIUM
VM HUSE
BJERGET
KE DOMICIL
SNIT 1:100
PLAN 1:100
REFERENCER
THE HIGH LINE - MANHATTAN
LA FORÊT LINÉARE - PARIS NORD-EST
LES JARDINS DES GRANDS MOULINS - PARIS 13E
NORD LANDSCAPE PARK - DUISBURG
LA PETITE AMAZONIE - NANTES
19652
29319
DE FEM ØER - Ringe i vandet
BELLA CENTER STATION
Den ovale form og de naturlige materialer skaber slægtskab mellem øerne, der står som kontrast til bydelens kantede bygninger og den modernistiske glasarkitektur. Ved at sætte fokus på vand, natur og nye muligheder omfavnes Ørestads kvaliteter som det bærende element i de fem øer. Øerne opstår som fem individuelle oaser, der hver især rummer forskellige grader af leg, natur og kultur. Som ringe i vandet spreder disse temaer sig ud fra øens centrum, kravler op på land og inviterer til brug. Øerne binder strækningen sammen både på langs og på tværs og er placeret i forhold til gadens bevægelser, så de understøtter de behov, der i forvejen er og skaber nye oplevelser langs hele strækningen. Der er ved nogle af øerne skabt overgange, så begge sider af strækningen aktiveres og danner mulighed for en direkte passage. For at integrere øerne på bedste vis og skabe ejerskab hos brugerne lægges der op til at delagtiggøre brugerne i øernes udvikling. Øerne bygges i lærk, der både er miljøvenligt og holdbart. Alle øer er båret af en pælekonstruktion, der er fastgjort til udlagte betonfliser. Der implementeres belysning ved alle øer der forstærker øernes form og skaber tryghed. Temaerne udvikler sig fra øens kerne som ringe i vandet, jo længere væk ringene er fra øen jo mindre eksponeres temaerne. Temaernes rækkefølge og eksponering vægtes ud fra øens placering på strækningen, samt hvilken fase øerne bygges i. Opbygningen af øer og temaer påbegyndes inde fra på tre af øerne og ude fra på de sidste to. Ved at bygge øer og temaringe skiftevis indefra og udefra sikres en diversitet i opbygningen af hele strækningen, samt at de økonomiske rammer overholdes. Første byggefase (2012) Trækonstruktionen i Ø01, Ø03 og Ø05 opbygges og temaet for den inderste ring implementeres. I Ø02 og Ø04 påbegyndes implementeringerne ude fra, således at den yderste ring opbygges først.
Ø02 perspektiv forår formiddag
kaffehus
trædæk siddeflade
trædæk siddeflade
Ø02 snit A_A 1:100
lyskilde i vandet trappe ned
sand og neoprenmåtte åkander blomsterhave
Ø01 perspektiv aften
AMAGER FÆLLED
Ø01 udvikles indefra ud
RINGE I VAND LEG:
KULTUR: vind- & lysinstallation, plakatsøjle, tårn NATUR: sivøer, blomsterhaver LEG: pælesti
NATUR: KUNST /KULTUR
Tredje byggefase (2015) I sidste byggefase implementeres den første temaring, herunder også trækonstruktionen af Ø02 og Ø04. På Ø01, Ø03 og Ø05 implementeres sidste temaring.
siv
læhegn lyskilde under trædæk
CYKEL -GANG STI
lyd- & lysinstallation zone under metrostationen
EKSISTERENDE TRÆ FORSLAG TIL NYE TRÆER
pæle Ø01 -
HOVEDKANAL CITY
BELLA CENTER P-PLADS
udvikles indefra ud
KULTUR: vind og lys -installation, plakatsøjle, tårn NATUR: sivøer, blomsterhaver LEG: pælesti
KE DOMICIL
bænke
trædæk siddeflade
NYE OVERGANGE Ø01
vandblomster
kaffehus
siv trappe ned til vandet
siv
BELLA CENTER STATION lys i vandet
siv vind- & lysinstallation ØRESTADSBOULEVARD
Ø02 udvikles udefra ind
BELLA HUS
NATUR: læhegn, siv vandblomster KULTUR: lys- & lydinstallation, kaffehus Ø02 -LEG: udvikles udefra ind NATUR: hoppesten
LEGEPLADS
BELLA CENTER
BELLA CENTER STATION
Ø02 I første byggefase implementeres temaet leg i form af hoppesten på østsiden, her kan man lege jorden er giftig eller blot øve balancen ved at hoppe fra sten til sten. I anden byggefase implementeres en lys- & lydinstallation under metrohøjbanen. Installationen, der er interaktiv, afspejler de folk der passerer området og skaber tryghed for metroens brugere på alle tider af døgnet. Samtidigt etableres et kaffehus med salg af takeaway kaffe. Trækonstruktionen, der opbygges i sidste fase, ligger som en cirkulær bro og skaber en direkte overgang mellem gaden og metrostationen. På nogle af øens sider implementeres læhegn og bænke, hvor det er muligt at gøre ophold og nyde sin kaffe. I den inderste del af øen danner et trappeforløb både siddepladser og mulighed for at komme tæt på vandoverfladen. Her skaber siv og vandblomster ro og atmosfære, og indbyder til ophold og fordybelse ved en ellers travl metrostation.
læhegn
siv
Anden byggefase (2013) Anden temaring påføres på alle øerne.
Ø01 Trækonstruktionen i Ø01 konstrueres i første byggefase. Den er placeret på den østlige bred, hvor den med et trædæk lægger sig op ad Københavns Energis kontordomicil og inviterer medarbejdere til at gøre ophold. Øens hovedtema er kultur, hvilket kommer til udtryk via et tårn, en plakatsøjle og en lysinstallation. Tårnet er belyst og skaber med sin højde blikfang, så besøgende drages mod Sivegaden. Ved ankomst kan man finde informationer om aktiviteter og oplevelser på plakatsøjlen. Lysinstallationen består af tynde lysstrå, der som siv vajer i vinden. Der opfordres til at Københavns Energi enten sponsorerer hele installationen eller blot energien dertil. I anden byggefase implementeres siv og blomsterhaver, der skaber en fortætning af området. Pælestien implementeres i tredje byggefase og understreger de lodrette linier der går igen i øens struktur, hvor siv, pælesti, lysstrå og tårn spejler sig i hinanden.
lys- & lydinstallation zone under metrostationen
siv
læhegn, siv vandblomster KULTUR: lys- & lydinstallation, kaffevogn LEG: hoppesten
Ø02
hoppesten
Ø02 plan 1:100
MIDLERTIDIG P-PLADS
Vandblomster
bistader
ØRESTADSBOULEVARD blomsterhave
Ø05 Som en pendant til tårnet i Ø01 placeres der et klatretårn i Ø05. Tårnene i begge ender binder de fem øer sammen på langs af kanalerne og indikerer Sivegadens forløb. Klatretårnet bygges i første fase sammen med selve Ø05. I øen indbygges aflåste skabe med undervisningsmaterialer, legetøj og modelbåde. De omkringliggende institutioner har adgang til skabene og på øens dæk er der mulighed for at trække undervisningen ud i det fri. Øen danner med sine skrå træbroer overgang mellem græs og granit og giver skolens og gymnasiets elever direkte passage til Byparken. Biblioteket udlåner modelbåde, som via lånerkort afhentes i skabet. I anden byggefase implementeres plakatsøjle og lysledere, der ligesom med tårnet skaber en pendant til Ø01 og afrunder forløbet. I sidste byggefase plantes og implementeres andeøer, der skaber fortætning og grønt i området. Hele forløbet kan ses fra metroen og giver passagerer et indtryk af et multifunktionelt område, med oplevelser på flere niveauer, der skaber interesse og giver lyst til udforskning.
kaffe MIDLERTIDIG P-PLADS
-
petanque
Lyssøjler under vand
udvikles indefra ud blomsterhaver tudseø, bistader,
NATUR: LEG: tudseø, bistader, blomsterhaver stangtennis, petanque LEG: KULTUR: stangtennis, petanque plakatsøjle KULTUR: plakatsøjle
Ø03
bænke
Ø03 udvikles indefra ud NATUR: Ø03
tudseø stangtennis
Ø03 perspektiv sommer ved foodshop 55
gangbro
lyskilde under trædæk
BJERGET
blomsterhave
bistader
plakatsøjle
ØRESTADSBOULEVARD
ERHVERVS OG BOLIGER
BYPARK ØRESTAD CITY
haletudser
VM-HUSET
Ø04 udvikles udefra ind
VM-HUSET
KULTUR: scene, ishus/skøjtehus NATUR: Ø04 -sommerfuglebuske, udvikles udefra ind sivøer LEG: KULTUR: scene, ishus/skøjtehus pælesti
siv
trædæk siddeflade
sommerfuglebuske
Ø04 perspektiv vinter eftermiddag
Lysledere
pælesti
trædæk sti
siv
COMPANYPARK
trædæk siddeflade
ishus
ØRESTADSBOULEVARD PORTHUSET
WING HOUSE
GYMNASIET
Ø05
gangbro
udvikles indefra ud LEG: klatretårn,undervisning- & legetøjsskur, udlån af modelbåde KULTUR: plakatsøjle, vind- & lysinstallation NATUR: Ø05 andeø
undervisning i det fri
lyskilde under trædæk
Ø04 plan 1:200
undervisning& legetøjsskur, udlån af modelbåde
klatretårn
Lysledere under vand
bænk trædæk siddeflade
udvikles indefra ud LEG: klatretårn, undervisning- & legetøjsskur, udlån af modelbåde KULTUR: plakatsøjle, lysinstallation NATUR: anderede ø
trædæk sti Lysledere
andeø andeø
undervisning i det fri
KLP
gangbro
FREMTIDENSSKOLE
andeø FIELS
scene
sommerfuglebuske
PORTHUSET
PARKHUSET
Ø03 plan 1:200
ishus/ skøjtehus
NATUR: sommerfuglebuske, sivøer LEG: pælesti
ØRESTADSBOULEVARD
Ø04 Ø04 opbygges ude fra og ind mod øen. Det første der indføres er en pælesti, som ligger i forlængelse af legezonen ved Ø03. Herefter implementeres der i anden byggefase sommerfuglehaver og siv, der skaber ro og fortætning. I sidste byggefase opbygges øen og den inderste temaring, kultur. Kernen af øens trækonstruktion danner en scene, der er omkranset af siddepladser. Herfra kan der spilles teater eller koncerter i sommermånederne. Øens yderste krans går helt ned til vandet og kan om vinteren bruges som afsæt for skøjteløb. Som en del af trækonstruktionen bygges et is- & skøjtehus, hvorfra der om sommeren sælges is og om vinteren udlejes skøjter. Øen giver beboere og de omkringliggende institutioner mulighed for at bringe udadvendte kulturelle oplevelser til bydelen.
HOVEDKANAL CITY
Ø03 Bistader, tudseø og blomsterhaver implementeres samtidigt med trækonstruktionen i den første byggefase. Øen griber med to gangbroer fat i kanten på begge sider og skaber overgang mellem Sivegaden og det stort set ubrugte græsareal under metroen. Som en krans i flere niveauer dannes der opholdspladser og mulighed for at komme tæt på vand og tudseø. Gangbroen på østsiden kan indvies som siddepladser til gæster fra Foodshop55, hvilket giver mulighed for at nyde mad og drikke tættere på vandet. Brugerne af området involveres, så de er med til at plante og passe blomsterhaverne, fange haletudser og sætte tudser ud, samt få anpart og kursus i håndtering af bistaderne. I anden byggefase implementeres petanquebane og stangtennis under metroforløbet. Aktiviteterne danner en legezone som giver cafegæsterne noget at se på og følge med i. I sidste byggefase opsættes en plakatsøjle, der oplyser de mange forbipasserende om aktiviteter i området. Ø03 ligger i sivegadens navle og indeholder nærværende aktiviteter, der knytter beboerne til udviklingen af området.
Ø05 plan 1:200
Plakatsøjle
Ø05 perspektiv efterår - undervisning i det fri
Situationsplan, 1:2.000 s
d n a l Vej
1
Vejland s
huset
é l l A
7 forskellige situationer
Det overordnede koncept i vores forslag er, at der kan være forskellige funktioner forskellige steder langs sivegaden. Der vi være mulighed for, at funktionerne kan placeres der, hvor de områder er, som de henvender sig til. De 7 områder knytter sig til forskellige rum og steder. Tilknytningen til…
område 1 er området nord for Bella Center.
Perspektiv fra sivegaden, område 4
20686:
Bella H us
2
Bella C enter M
Bella Center
Work ’n Play
tion
område 5 giver forbindelsen mod parkstrøget på den modsatte side af kanalen.
Midler
tidig P-
Midler
plads
tidig P-
levard
område 3 danner forbindelse langs sivegaden område 4 relaterer sig til VM bjerget og bygninger omkring dette.
etrosta
3
plads
område 6 henvender sig til ungdomslivet ved Ørestad Gymnasium og
område 7 knytter sig til metrostation Ørestad og det kommercielle center ved Fields.
C. F. M ø
Center B
Principsnit, 1:50
Byp
arke
n
Der skal være liv!
Der skal være liv i den by, som vi vil være i. For at få skabt liv, så skal der være rammer, som kan give mulighed for liv. Men det er Edvarkan vigtigt, at det liv som vi ønsker, opstå d Th o sen spontant og uden lang planlægning og m store s Vej investeringer. Der skal være mulighed for �leksible og mangeartede funktioner.
A
Byparken
Åbent værksted
For at få et attraktivt område, som man vil søge mod, skal der være udadvendte aktiviteter og tilbud. Det er vigtigt, at der er mulighed for at opleve, smage, fornemme, leve med i og glæde i andre menneskers selskab.
Skæve indslag
Forslaget
Billige lejemål som på Granville Island, Vancouver
é sens All
b i Jacobygninger Vi forslår at A placere rne�leksible
4
llé
oul
ev ar d
llers A
Field’s
Ove Arups V ej
Pavillonerne er �lytbare og derfor kan de leveres fra værksteder udefra. De kan udføres i lette materialer som træ, �ibermateriale eller letmetal. Udformningen kan holdes ensartet eller veksle i tid og rum. Med en enkel og �leksibel konstruktion, vil det også være muligt at vælge forskellige muligheder for at opstille pavillonerne:
ne
5 6
Størrelser og installationer
Porthu
set
Wingho
use
Ørestad
Fremti
Gymna
dig sko
7 Kay Fisk
le
sium
A
ers Plad
Containerforretning i Ørestad
• De kan stå på pæle i kanalen • De kan �lyde som husbåde • De kan hænge frit over vandet i broen, der bær metroen.
I alle tilfælde kan de suppleres med udvendige broer eller pontoner, som giver adgang og skaber mulighed for ophold.
et
Kay Fisk ers Vej
Med vores forslag kan der altid placeres det rigtige antal pavilloner i forhold til funktionen. Udformning og indretning kan tilpasses den ønskede funktion, og hvis der sker ændringer i behovet, så kan de nemt �jernes, omformes eller �lyttes til en anden placering.
Prefabrikerede pavillioner
VM Bje rg
VM Hu se
kanalen langs sivegaden, og derved skabe muligheden for, at der på en enkel og billig måde kan etableres rammer for mange og forskelligartede aktiviteter og tilbud.
Vi forestiller os, at der med billige tilbud til klubber, kunstnere, butikker, samlingssteder, cafeer eller bare stille mødesteder, vil sivegaden og kanalen være stedet, som Ørestadens beboere og gæster vil søge til.
Øresta
ds Bou
Dartklubben, 1:100
område 2 er funktioner i tilknytning til Metrostationen ved Bella center.
Steder man kan indtage, Tacheles have
s
Ørestad Station
1:500
4
1. år
De første el-udtag etableres. Projektionerne påbegyndes.
2. år
Der kommer flere el-udtag og projektioner til. Det første permanente kunstværk opføres.
3. år
El-udtag og projektioner udbygges til hele Sivegaden. Der er nu to permanente kunstværker.
10. år Der er nu ni permanente kunstværker i Danmarks længste Galleri.
SE LYSET 21212
Stedet er stort, udstrakt og til tider øde. Særligt om natten kan det virke voldsomt og lidt skræmmende. Her mangler liv og lys. Ting, der skaber mere tryghed. Vi mener, det er muligt at skabe et sted, der fra starten udpeger sit maksimale potentiale med et minimum af fysisk indgriben. Et sted, der er i dialog med sine beboere. Et sted, der udvikles år for år og bliver stadig mere interessant og levende.
Idéen er enkel: Der etableres en serie punkter med el-udtag. Her kan monteres sikrede holdere til projektorer, hvorfra der efter mørkets frembrud kan projiceres billeder på stedet. Hvert år udvælges en række kunstnere, der hver især bedes om at skitsere et projekt til Sivegaden. Skitserne projiceres på de steder, som kunstnerne mener, rummer potentiale for permanente værker.
Beboerne i området kan i løbet af året stemme på de kunstværker, de ønsker opført, og dermed udøve direkte indflydelse på deres eget nærmiljø. Ved afslutningen af året udvælges ét skitseret kunstværk til opførelse. Dele af det midlertidige bliver dermed permanent.
Lyset og projektionerne vil fra starten være med til at skabe et sted i forandring. De permanente kunstværker vil være i dialog med stedet, de kommer til år for år, og vidner om en konstant udvikling. Det samlede projekt vil, med det stemningsfulde lys om natten og kunstværkerne om dagen, tiltrække flere mennesker og skabe et mere levende og trygt sted.