DE 7 VERDENSHAVER STEDET Sivegadens rum er meget stort og elementerne, der er på spil, voldsomme i forhold til den menneskelige skala. Derfor mangler der steder og elementer, der kan formidle overgangen mellem den store skala, som bygninger og højbane har, og den menneskelige skala.
35813 MANGLERNE Stedet har en klar og dominerende nord-sydgående retning. Banen og vandet er monotone og let overskuelige. Her mangler noget, der bryder retningen, som gennemskærer den – steder, hvor øjet kan hvile. Her mangler også overraskelser, små specifikke steder i det store og generelle.
EVENTYRET Vi vil tilbyde beboerne og de besøgende en oplevelsesrig rejse. En rejse, der bryder det monotone og tilbyder den rejsende en mulighed for eventyr, sansning og overraskelser.
REJSEN Rejsen består af 3 primære elementer: Afrejsen. Fra kajen afventer man med spænding sin rejse. Her er der mulighed for ophold på stentrapppen, der fører ned til fartøjet – også for dem der blot tager afsked.
Overfarten. Med træflåden kan man trække sig over til destinationen, der kan skimtes i horisonten. På flåden kan man forlænge opholdet på vandet; et rum der ikke før har været adgang til. Haven. Destinationen er en have, et intimt rum, der lukker verden ude og skaber en sanselig pause. Her afskærmes mod vejen, så forholdet mellem have og vand skærpes.
HAVERNE Alle haverne er forskellige: hæk, beplantning, lyde og dufte bruges til at skabe unikke oplevelser. Der trækkes på referencer fra den klassiske havekunst og analogien ”De 7 verdenshaver” inspirerer til at introducere uventede elementer fra andre dele af verden.
SNIT 1:100
PLAN 1:100
Situationsplan 1:2000
SIV GADEN
02355
SNIT 1:100
Metrohøjbanen, kanalen under banen og vejen øst for den udspænder sig alle i den samme nord-sydvendte retning. Strækningen er udelukkende bestemt af muligheden for at komme hurtigst muligt fra A til B og forholder sig ikke til lokale forhold som bebyggelser, aktiviteter eller tomrum. Der mangler et greb, der kan bryde det monotone. Et element, som i skala kan måle sig med metrohøjbanen og opløse retningen. Et filter mod trafikken på vejen, der skaber nye rum og muligheder for ophold. Et stort landskabeligt element vil kunne måle sig med og udfordre det dominerende træk, der udgøres af metro, kanal og vej. Det vil kunne opløse retningen og tilbyde nye måder at bevæge sig på. Den kantede bymæssige kontekst gives et organisk modspil, der sammenbinder varierede former for natur, ophold og bevægelse. Vi foreslår en serie af nye elementer tilføjet til stedet: SIV Sivene består af forskellige arter, f.eks. tagrør og dunhammer. Sivene har en vertikal karakter, der kan tilbyde nye rumligheder til stedet og læ for den kraftige vind. De bidrager desuden til naturlig rensning af vandet. GRÆS/URTER Forskellige urter kan sammen med græsset give en mere varieret og frodig flade og bidrage med nye farver og dufte. ÅKANDER Åkanderne har en horisontal karakter, der differentierer vandfladen. De bidrager også med nye farver til stedet. LYS-SIV Lys-sivene har en stærk vertikal karakter. De giver med LED og lysledere stemningslys til stedet, både lokalt og generelt. Lys-sivene udveksler med deres omgivelser og registrer vinden på stedet. I blæst vil hele sivet bevæge sig, mens en brise kun registreres af lystrådene i toppen af sivet.
PLAN 1:100
STEN Stenene fungerer som trædeflader, så man kan bevæge sig over vandet. Lokalt placeres de tæt sammen, i klaser, der tilbyder flader til ophold. Som helhed fungerer disse elementer som en ny natur på stedet. Et samlet landskabeligt træk, hvor artificielle og naturlige elementer flyder sammen. Der leges med kultur overfor natur og fast overfor flydende. Herved skabes mulighed for differentieret ophold med forskellige grader af offentlighed på tværs af den før så dominerende retning. Der skabes et erfaringsrum, hvor dyr, beplantning, lyde, teksturer og farver refererer til og vækker minder om langt større naturområder, der influerer på den konkrete oplevelse af stedet. Den selvgroende struktur kan formes, beskæres og styres i en ønsket retning. Således kan der løbende og efter behov skabes nye rumligheder til ophold og bevægelse. Landskabet er i dialog med stedet og beboerne og foranderligt over både tid og årstider. Til at starte med afprøves forskellige arter og løsninger i en mindre skala. Over tid udvikles projektet til sin fulde skala. Herefter kan man tilpasse og variere landskabet som man ønsker.
ELEMENTER SIV
GRÆS
ÅKANDER
STEN
LYS-SIV
NATUREN SPRÆNGER FREM ØRESTADS BOULEVARD I DAG Ørestad indeholder i dag tre markante nordsydgående bælter det grønne bælte under metroen, kanalen som det blå bælte samt sivegaden som det grå. Overordnet savner området inddeling i mindre rum, et godt mikroklima i form af mindre vind, variation samt fysiske og mentale rammer for ophold. KONCEPT Ørestads næste lag har en klar og stærk reference til stedets oprindelige natur. Ved at sprænge huller i den velordnede Ørestad skabes autentiske hypernaturfelter, som direkte relaterer sig til alle de naturkvaliteter, som kendetegner Amager Fælled. I samspil med Ørestads rette linjer tilbageerobrer naturen dele af byrummet. Naturen, repræsenteret ved vegetationen, skaber nye rum i rummet. Byplanens stramme linier tillader at tilføre nye overliggende organiske lag uden at planens oprindelige grundidé svækkes. Spængningerne skaber øget variation, oplevelser, bedre mikroklima og tryghed og dermed nye rammer for møde, ophold og udfoldelse. Som en første etape etableres tre konkrete nedslagspunkter på strækningens sydlige del på lokaliteter, hvor opholds- og aktivitetssynergierne er størst. Sprængingerne opleves som et nyt sammenbindende element og fungerer som grønne pauser på promenaden.
og understrege diagonalforbindelserne ved at flette elementerne sammen østvest. Der skabes direkte forbindelser til mål og attraktioner. De grønne, blå og grå elementer blandes og interagerer. Det sikres at alle brugergrupper har let og direkte adgang.
GÅRDEN
VEGETATION Den nye vegetation er inspireret og udsprunget af Fælledens naturkvaliteter. I sprængningerne danner de nye hypernaturfelter flere skalaniveauer, som komplimenterer den store skala. Ved at etablere rum i rummet modereres temperatuen, der skabes læ og variation, som er forudsætningen for ophold. Beplantningen etableres i tre højder; som bunddække, buske, mindre træer, dertil kommer etablering af plantninger i kanalen. Vegetationen placeres overvejende i det grønne bælte, som en grøn skærm mod Ørestadsboulevard. Her består beplantninge af mindre, flerstammede træer og buske i frie grupper. Beplantningen skaber en ny, åben væg mod Ørestads Boulevard. I brudfladerne i sivegaden vokser naturen frem i form af bunddække, buske og mindre trægrupper. For at skabe bedre levevilkår for supplerende dyre- og planteliv i kanalen, skabes forskellige bunddybder. Træer, planter og urter er udvalgt på baggrund af robusthed og naturlig forekomst i området. I fremtiden forudsættes et lavt plejeniveau/lavt kulturtryk, men med fjernelse af invasive arter. FAUNA I takt med artsrigdommen i vegetationen stiger, vokser også faunaens diversitet. Små- og andefugle og insekter/sommerfugle vil blive tiltrukket af den supplerende beplantning langs bredder og i vandet og sammen med begrønningen skabe nyt liv i sprængningerne og langs kanalen. Allerede i dag er der en naturlig alsidighed i dyrelivet i kanalen. Karper, skaller og rudskaller, brasen og rovfisk som gedder og aborre. Med etableringen af større artsrigdom i bred- og vandplanter vil antallet af fisk stige og dermed også mulighederne for at fange spisefisk som aborre, gedde og karpe.
DE TRE SPRÆNGNINGER Tre sprængninger tager udgangspunkt i de eksisterende funktioner og fysiske rammer, der findes langs strækningen: • • •
GÅRDEN (omkring Bjerget og VM Husene) PORTEN (omkring Porthuset og forbindelsen til byparken) SKOLEN (omkring Ørestad Gymnasium og den nye folkeskole)
BYKVALITETER OG -AKTIVITETER Hver sprængning tildeles et overliggende lag. Gården fokuserer på ophold, Porten på leg og Skolen på læring.
EPILOG ‘Naturen sprænger frem’ er et enkelt og robust greb, som frit og med stor variation kan adderes over tid i takt med fortætning og ændrede forhold og funktioner. Og som i omfang fleksibelt kan tilpasses økonomien. For eksempel ville det på sigt være oplagt at sprænge hul i området omkring Bella Center Station. Det er i samspillet mellem ny beplantning og belysning det fysiske grundlag for at skabe nye lokale mødesteder og samlingspunkter for bydelens beboere og brugere opstår.
KONCEPT
For at sammenbinde de nordsydgående grønne, blå og grå bælter (græs, vand og gade) arbejder forslaget med at knytte
BYKVALITETER
FØRST VAR DER FÆLLEDEN OG DEN VILDE NATUR ...
Ved at sprænge hul i Ørestad er det muligt at opnå følgende bykvaliteter, som tilsammen vil gøre Ørestad til en mere levende bydel med fokus på ophold, leg, læring og oplevelser.
FØRHEN
SITUATIONSPLAN 1:2000
N vind
01. FORBEDRET MIKROKLIMA
02. RUMSKABENDE ELEMENT
03. TILTRÆKKER LIV
ly for regn
skygge
... SÅ BLEV ØRESTAD BYGGET ... dyreliv
læ for vind turbulens
ophold og aktivitet
NU
vind
04. TRYGHED / OPLEVELSER
05. OPHOLD / LEG / LÆRING
... OG NU VIL DEN VILDE NATUR FRA FÆLLEDEN ‘SPRÆNGE’ FREM IGEN.
?
PÅ SIGT vind
! BELYSNING
SNIT 1:100
Træer, som er typiske for Amager Fælled: Rødel (Alnus glutinosa) Gråpil (Salix cinerea)
Der, hvor sprængningerne berører kanalerne opblødes kanalkanterne ved, at der udlægges trædesten, som skaber bedre mulighed for nærkontakt med vandet. De store trædesten og væltede træstammer giver mulighed for, at nysgerrige og dristige forbipasserende kan skyde genvej tværs over kanalerne.
Seljerøn (Sorbus intermedia) Flerstammet hvidtjørn Dun-birk (Betula pubescens) Alm. hyld (Sambucus nigra) Stilkeg (Quercus robur) Skovæble (Malus sylvestris) Planter og urter, som er typiske for Amager Fælled: Brombær (Rubus armeniacus) Dunhammer (Typha) Gul iris (Iris pseudacorus)
Buske, som er typiske for Amager Fælled:
Kærmysse (Calla palustris)
Kalkved (Viburnum opulus)
Vejbred-skeblad (Alisma plantago-aquatica)
Tørst (Frangula alnus)
Hvid Nøkkerose (Nymphaea alba)
Solbær (Ribes nigrum)
Vandranunkel (Ranunculus aquatilis)
Fem-hannet pil (Salix pentandra)
De tre sprægninger oplyses primært af opstillede lysmaster med påmonterede spotarmaturer. Lysmasterne placeres mellem træer og bag trækroner, så armaturenes lyspunkter ikke er til gene for forbipasserende. Hensigten med den nye belysning er både at skabe fokus og stemning omkring de tre sprængninger samtidig med, at tryghedsfølelsen ved at færdes i området forbedres. Lyset vil oplyse de forbipasserende og deres ansigter med et kvalitativt og varmt lys. MÅNELYS For at skabe sammenhæng langs hele vejstrækningen vil vandets krusninger fra kanalerne blive reflekteret op på undersiden af metrobanens brokonstruktion i et iskoldt og blåligt lys. Samtidig vil der ned mellem træernes blade og grene sive et køligt månelys. Træernes bevægelse i vinden får lyset fra mastearmaturerne til at skabe en dynamisk og naturtro lyseffekt, som vil få gåturen langs Ørestads Boulevard til at minde om en magisk nattevandringstur på Fælleden. LYSSPRÆKKER Udvalgte steder i den sprængte granitbelægning vil der gløde lys fra jordens indre. Lyset generes af LED armaturer, som vertikalt strejfer nærtliggende buske, træer samt forbipasserende, som bevæger sig henover lyssprækken. Armaturerne i lyssprækkerne placeres under diffuserende filtre, som slører og jævnt fordeler lyset i sprækken. Sprækkerne tildækkes med hærdet glas, som tåler tryk fra et bildæk. Lysintensiteten samt tænd/sluk styres via programmering, dagslyssensor samt bevægelsessensor, som skaber mulighed for interaktion mellem beskuer og armatur.
siv og donhammere
åkander
SKOLEN 1:100
N
lysmast
I den sydlige sprængning lægges vægt på interaktiv læring - i naturlig forlængelse af gymnasium, folkeskole og bibliotek. I metrobane sprængningen vil det være muligt at komme helt tæt på den oprindelige Amager Fælled natur samt dyreliv og på denne måde tilegne sig viden, hvad der var i området før Ørestad blev bygget.
SNIT 1:50
Eksempelvis formidles naturens cyklus, viden om flora og fauna i det digitale univers. Ved berøring af et træ, objekt eller sprække i belægningen projekteres viden og fortælling på genstanden og skaber en dynamisk og legende formidling af emnet.
PLAN 1:50
stiforbindelse
Foran skole, bibliotek og gymnasium etableres der som et kunstnerisk lag en lysspalte, symboliserende indkigget i fortiden og udstrålingen i fremtiden, og en lysende siddeplint, symboliserende ’oplysningen’. SNIT 1:50
store trædesten siv og donhammere
PORTEN lysmast
sprække i granitbelægning
SN
IT 1
:10
0
lysmast sidde- / lege møbler
PLAN 1:50
lyssprække
eks. siddetrappe
PLAN 1:100
sidde- / lege møbler
granitplint lysmast
# 33249
fremtidig folkeskole
N
gangsti over træstamme
FLODENGEN / 98571 En stærk hovedkarakter, med et ”uendelighedsperspektiv” og stramme parallelle strukturer, danner basis for forslaget, der således arbejder med det langsgående forløb og søger at tilføje denne dominerende karakter en stoflighed og struktur, der gør at man som besøgende eller beboer i området, fascineres og drages af uendeligheden i stedet for at føle området som afvisende. Med enkle og spinkle greb bryder projektet samtidigt det langsgående forløb, med sprøde krystallinske og legende netværk på tværs. Tømmer driver ned ad kanalen og lejrer sig ved kanten og danner ophldspladser. Som et nervesystem i Ørestaden dukker ”STÅLNETVÆRKET” op og kravler over kanalen, og slynger sig om søjlerne. Motivet dukker op med mellemrum, som små aktive zoner. Nogle steder som parasitter på bygninger hvor det er muligt, andre steder som uformelle vindbrydere og cross-fit/opholdsmøbler. Leg og natur er bragt sammen.
ØER OG GRØN FORBINDELSE
FORLØB, PLADSDANNELSE OG TVÆRGÅENDE NETVÆRK: PROJEKTFORSLAGET UDGØRES AF 5 ENKLE VIRKEMIDLER, DER ALLE UNDERSTØTTER SAMME PROGRAM: STØRRE SANSELIGHED, BEDRE KLIMA, BEDRE SKALAFORMIDLING Eksisterende parkering
linjer af træ
ENGKANT OG GRØNT SLØR FORAN VEJ / SPEJLING AF NATURMOTIV FRA DEN LILLE KANAL KE Domicil
Fremtidige bygninger planlægges med pladsdannelser
Bella Hus Aktivitetszone
Fremtidige bygninger planlægges med pladsdannelser
Græsser og bambus
TØMMER: Træ som materiale benyttes som bearbejdning af fladen og ved nedgang til vandet. Træet er et essentielt basismateriale til at styrke stoflighed og skabe nærvær og en imødekommende karakter. I belægningen nedlægges stænger, der – udover at kunne stabilisere den ustabile granitbelægning, vil kunne give lede motiv for bevægelse gennem området. Forløbet får identitet Græsser og bambus
PLANTER: Rette valg af planter til de givne, og udsatte, vilkår er altafgørende for succes med lægivende og frodigere beplantningskarakter. Følgende arter vil i sammensætning kunne danne udgangspunkt for et både hortikulturelt og arkitektonisk vellykket projekt. Langs fortovet etableres en tørketålende robust rabat med græsser og robuste stauder. Ved Den grønne kant etableres et fuglevenligt bryn med blomstrende og særligt hårdføre buske FORTOVET / RAMBLAEN Artemisia maritima, strandmalurt Anaphalis margaritacea, perlekurv Leymus arenarius, marehalm Eryngium bourgatii, mandstro Calamagrostis x acutiflora ’Karl Foerster’, græs Euphorbia polychroma, forårsvortemælk Hemerocallis fulva, daglilje + Allium ’Purple Sensation’ Centranthus ruber, sporebaldrian Sesleria heufleriana, sesleria Physostegia virginiana, drejeblomst Origanum laevigatum, oregano Campanula portenschlagiana, krybeklokke Echinops ritro, tidselkugle Salvia nemorosa, staudesalvie Eryngium planum ’Blauer Zwerg’, mandstro Anemone hupehensis ’Honorine Jobert’, høstanemone Phalaris arundinacea ‘Picta’, hvidstribet rørgræs Sedum telephium, sankthansurt
ENGKANTEN Amelanchier spicata bærmispel 2,5-3m Hvide/Creme Cornus mas kirsebærkornel 4-5m Gule Forårsblomstrende Corylus avellana hassel 4-5m Gule Vinterblomstrende, Forårsblomstrende Cotoneaster salicifolius dværgmispel 4-5m Hvide/ Creme Ligustrum ovalifolium liguster 2,5-3m Hvide/Creme Salix purpurea purpurpil 2,5-3m Gule, Rent røde Forårsblomstrende Sambucus nigra hyld 4-5m Hvide/Creme Sommerblomstrende Viburnum opulus kvalkved 2,5-3m - 4-5m Hvide/ Creme Forsommerblomstrende
Planterne foreslås organiseret i et stiliseret flodeng forløb, hvor karakteren af bryn trækkes op i forløb med planterne organiseret efter højde og vækstkarakter, så det samlede planteudtryk får arkitektonisk fylde og styrke til at yde modspil til bebyggelsen.
Bella Centeret
“NETVÆRKET” PARKOUR-STRUKTUR: Ved at benytte et mikado/grid-lignende system, der kan formidle det rumlige skalaspring mellem bygning og menneske, indføres et element der både har legende funktionalitet, enkelt kan tilføres lægivende flader samt koble på tværs af kanalen og skabe en sprød og mere krystalinsk og sanselig dimension til stedet. Fremtidige bygninger planlægges med pladsdannelser
Opholdszone -med kontakt til vandfladen
VM Bjerget
Platform
VANDET: Vandet tilgås ved 2 centrale positioner: Ved Gymnasiet og ved Boligblokkene. Der satses dermed på en klar styrkelse af området hvor der i forvejen er bevægelse og energi. Mennesker samles hvor mennesker er. Med den begrænsede økonomi vægtes det højt at fokus er på nedslagsområderne, som her styrkes med platforme i vandet, udført som ophobninger af ”drivtømmer” der skaber en irregularitet og æstetisk spænding i forhold til det langstrakte kajmotiv. LYSET: Lyssætning handler ikke kun om tryghed, men skaber også en befordrende iscenesættelse som drager bevægelse gennem området. Metrolinjen lyssættes via betonstolperne spredt langs hele strækningen. Ved nedslagsområderne benyttes Metroens underside som reflektor for en blålig tone der ”løfter taget” og illuderer himmel. Hvor mødestederne/nedslagspunkterne udføres, koncentrerer lyssætningen af Betonpillerne sig om en varm rødlig tone. Hvor betonpillerne er placeret ved de grønne kiler benyttes en gul/grøn tone – således at der skabes en slags puls, ved gennem i området.
VM Husene
Græsser og bambus
Der skabes kontakt mellem grønne rum. - planterne trækkes over vandet
NETVÆRK AF METALSTÆNGER FORBINDER SIDERNE
Port-huset
Company park Der skabes kontakt mellem grønne rum. - planterne trækkes over vandet
Ophold og plinte af optagne sten
UDSNIT 1:100
Parkhusene
UDSNIT 1:100 NEDSLAG VED GYMNASIET
Bevægelses struktur / Parkour netværk
Wing House Opholdszone -med kontakt til vandfladen Aktivitetszone KLP
Ophold og plinte af optagne sten
Gymnasium
Fremtidig skole
Parkering
PRINCIPSNIT 1:100 “NETVÆRKET”
BOBLENDE BYLIV Bobler blæser i vinden og lægger sig i læ, dér hvor vinden ikke raser. Det samme gør sig gældende for mennesker: Vi vil helst have læ og sol, før vi bevæger os udenfor i byrummet. Boblerne samler sig ofte i små hold. Sådan er det også med mennesker; vi vil mødes med andre, dér hvor der allerede er mennesker. For byliv skaber endnu mere byliv. Derfor bylivsforstærker vi de steder på Sivegaden, som allerede har lovende byrumskvaliteter. På den måde skabes der langs bækken attraktive bylivsbobler, der bryder med oplevelsen af Sivegaden som en lang og ensartet rute. De forskellige bylivsbobler er alle placeret dér, hvor det eksisterende byliv er koncentreret allerede; ved Vejlands Allé, ved Food Shop 55 og ved gymnasiet. Vi kalder de tre bylivsbobler for Porten, Sansepladsen og Scenen. Indholdet af bylivsboblerne er defineret af de brugertyper, der typisk er i området: Hvem er de, hvad er deres alder, hvorfor og hvornår på døgnet opholder de sig på Sivegaden, hvilket flow bevæger de sig i og hvilke aktiviteter har de lyst til og brug for? Svarene på disse spørgsmål – brugernes karakteristika – har defineret hvilke aktiviteter vi har planlagt i de forskellige bylivsbobler. Hvert bylivsnedslag svarer på tre udfordringer, som karakteriserer stedet og som opleves som benspænd for et boblende byliv i Ørestaden i dag: Klimaet, skalaen og aktiviteterne.
PORTEN Ørestaden og Sivegaden mangler i forhold til andre bydele i København en port. Derfor markerer vi indgangen til Sivegaden med en port der skaber indentitet til området og samtidig hilser gæster og beboere ordentligt velkommen. Samtidig skaber porten gode læ og opholdsmuligheder, så stedets brugere kan nyde pauser i gaden.
Konstruktionen og bjerget opfordrer til leg og bevægelse. Stenene skyder op af hullet og fungerer med sin stoflighed som et naturligt element i den sanselige leg. Siddebænk med ryg, skaber læ og fordrer til ophold på sansepladsen
BRUGERTYPER Erhverv og folk på gennemfart
BRUGER
SOMMERAKTIVITETER
LEG & SPIL
LYSKUNST
MAD & DRIK
LEG PÅ VAND SIDDEPLADS EVENT
FITNESS
SEJLSPORT
MARKED
GRILL
PORTEN Markerer indgangen til Sivegaden Skaber læ og opholdsmuligheder
SKULPTUR
SKATE
Kan realiseres i fase 3 - Porten 0,4 mio. - Belysningsprojekt 0,4 mio.
KLATRESTED
VINTERAKTIVITETER
MAD & DRIK SKØJTE
BÅLSTED
JULETRÆ
SNELEG
MARKED
KLATRESTED LYSKUNST
EVENT
SKULPTUR
HVERDAG WEEKEND KL. 9-17 HELE DØGNET
ANALYSE
TIDSPERIODE
TIDSPERIODE
SOMMER PÅ SANSEPLADSEN
PRIS Kr. 0,4 mio. til PORTEN +
KLIMA
BEVÆGELSE
Kr. 0,2 mio. til aptering i gaden.
BEPLANTNING & AKTIVITETER BUDGET
BELLA
TILTAG I GADEN Eksempler på skulpturelle og funktionelle tiltag i gaden og i kanalen; Kajakker, Vindroser, Belysningskunst, Grønne espallierer og landart kunstværk af genbrugte materialer fra stedet.
SANSEPLADSEN
Kan realiseres i fase 3 - 1/3 af de mindre tiltag i gaden 0,4 mio. - Belysningskunst 0,4 mio.
Området mangler steder hvor beboerne og områdets brugere frit kan udfolde sig aktivt trods vind og vejrforhold. Sansepladsen er et aktivitetsrum hvor alle aldersgrupper kan udfordre pladsens aktiviteter til vands, til lands og i luften. Pladsen kan benyttes hele dagen året rundt.
VINTER PÅ SANSEPLADSEN
BRUGERTYPER Beboere og områdets brugere
BRUGER
SOMMERAKTIVITETER
LEG & SPIL
LYSKUNST
MAD & DRIK
LEG PÅ VAND SIDDEPLADS EVENT
FITNESS
SEJLSPORT
MARKED
GRILL
SKULPTUR
NYTTEHAVER Skulpturelle hækafgrænsninger med haver som beboerne selv kan præge individuelt - kun fantasien sætter grænser.
SKATE
KLATRESTED
Kan realiseres i fase 3 - Nyttehaver 0,4 mio.
VINTERAKTIVITETER
MAD & DRIK SKØJTE
BÅLSTED
JULETRÆ
SNELEG
MARKED
KLATRESTED LYSKUNST
EVENT
PLANUDSNIT I SCENEN 1:100
SKULPTUR
P
HVERDAG & WEEKEND HELE DØGNET
TIDSPERIODE
PRIS Kr. 1,2 mio. til SANSEPLADSEN + Kr. 0,4 mio. til aptering i gaden.
DIAGRAM DER VISER DEN DOMINERENDE VINDRETNING FRA VEST SAMT LYS OG SKYGGEFORHOLD PÅ 3 TIDSPUNKTER AF DAGEN, KL: 11:00, 15:00 OG 17:00 .
DIAGRAM DER VISER HVORDAN OMRÅDETS BRUGERE BEVÆGER SIG RUNDT NÅR DE GÅR ELLER CYKLER, SAMT PLACERINGEN AF METROEN.
DIAGRAM DER VISER EKSISTERENDE BEPLANTNING OG AKTIVITETER. HER ER DER TEGN PÅ LIV I DAGEN.
BUDGET
SANSEPLADSEN Stedet med plads til sjov og leg, og hvor du kan pirre dine sanser. Kan realiseres i fase 2 - Sansepladsen 1,2 mio. - 1/3 af de mindre tiltag i gaden 0,4 mio.
BYPARKEN SCENEN
UDFORDRINGER 1: KLIMA (VIND, SOL & SKYGGE)
2: SKALA
TVÆRSNIT I SCENEN 1:100
Der er mangel på tilbud - socialt og kulturelt - til de unge og studerende fra skolerne i området. Scenen er stedet hvor man mødes, holder frikvarter, spiser sin frokost eller tager hen for at opleve sociale eller kulturelle indslag på scenen. Stedet kan benyttes hele dagen, året rundt.
3: VALG AF AKTIVITET
BRUGERTYPER
VINDENS STRØMNINGER
Unge og studerende fra skolerne i området. Områdets brugere.
SKYGGE
SCENEN VED AFTENTIDE
BRUGER
SOMMERAKTIVITETER
SIVEGADEN I DAG: - TURBOLENS OG KRAFTIG VIND FRA VEST - ØNSKE OM LÆ - ØNSKE OM OPHOLD
SIVEGADEN I DAG: - STORT SKALASPRING FRA BYGNING TIL GADE - ØNSKE OM STEDER TIL OPHOLD - MANGE UAFBRUDTE STRÆKNINGER
SIVEGADEN I DAG: - FÅ AKTIVITETER - ØNSKE OM MERE LIV I GADEN - AKTIVITETER HELE DØGNET - HELE ÅRET - HØJ GRAD AF MOTIVATION
LEG & SPIL
LYSKUNST
FITNESS
SEJLSPORT
MAD & DRIK
LEG PÅ VAND SIDDEPLADS EVENT
MARKED
GRILL
Dækket på kanalen tiltrækker de unge studerende i deres pauser og danner rammen for sociale og kulturelle events.
SKULPTUR
SKATE
SCENEN Platformen danner base for et utal af events af social og kulturel karakter. Det centrale mødested i Ørestaden.
KLATRESTED
VINTERAKTIVITETER
VINDENS STRØMNINGER
?
SKYGGE
MAD & DRIK SKØJTE
BÅLSTED
JULETRÆ
SNELEG
MARKED
KLATRESTED LYSKUNST
EVENT
Kan realiseres i fase 1 - Scenen 1,5 mio. - 1/3 af de mindre tiltag i gaden 0,3 mio.
SKULPTUR
Det multifunktionelle møbel fungerer både lægivende, skyggegivende, som bar eller til udlejning af skøjter om vinteren. Desuden er møblet med til at formidle en skala.
Trappen fungerer som en sekundær siddeplads og forbinder kanalen og fladen.
HVERDAG & WEEKEND HELE DØGNET
TIDSPERIODE
PRIS Kr. 1,5 mio. til SCENEN + Kr. 0,3 mio. til aptering i gaden.
SIVEGADEN I FREMTIDEN: - SKABE STEDER MED LÆ - SKABE ATTRAKTIVE OPHOLD AFSTEMT AF SOL OG SKYGGE
SIVEGADEN I FREMTIDEN: - SKABE FUNKTIONER DER APPALERER TIL GADENS BRUGERE - SKABE NÆRVÆR OG SOCIAL AKTIVITET
SIVEGADEN I FREMTIDEN: - VARIERET BYLIV - MØDESTEDER - GOD SOCIAL KULTUR I GADEPLAN
SOMMER PÅ SCENEN
BUDGET
PLAN 1:2000
8o8o8
Gaden for Lyskunst: “Lysgangen”
Baggrund: Danmark har mange dygtige lyskunstnere. De har værksteder rundt omkring i byen og udstiller hver for sig på forskellige tidspunkter. Faktisk var een af de største og første lyskunstnere af dansk oprindelse: Thomas Wilfred, som grundlagde «Art Institute of Light» og udviklede LUMIA Senere kom mange flere til, som man kan se i bogen: Lyskunst i Danmark af Helge Krarup (forlaget politisk revy 2000) Det er kendt fra andre faggrupper at det er en fordel for alle hvis man samles geografisk, så et bestemt område bliver kendt på baggrund af et fag. Værnedamsvej havde slagterne Falkoner Alle har computerforretninger Gammel Kongevej har møbelforretninger ..................... Forslag: Tilbyd lys-kunstnere gode betingelser hvis de flytter deres aktiviteter (helt eller delvis) til «Sivegaden» og omdøb den til «Lys-gangen» Begrundelse: Kunstnere skaber liv, dels ved deres produkter, dels ved at være tilstede og arbejde med deres kunst på tidspunkter, der ikke er begrænset af alm. arbejdstider. Byrummet: Ørestaden er belastet med stærk blæst, som gør det vanskeligt at skabe attraktive byrum. Forslaget indebærer at der etableres afskærmning så vinden bremses og besøgendes oplevelse bliver præget af at man er spændt på hvad der dukker op omkring det næste hjørne. Af hensyn til brandvæsenet skal afskærmningen bestå af pressenninger, som let kan fjernes eller sprænges. Metroen: Beboerne omkring metroen er generet af støjen fra skinnerne. Denne støj kan dæmpes ved at etablere skærme, som lyskunstnerne kan projicere på. På denne måde kan lyskunstnerne både forbedre beboernes forhold og reklamere for deres kunst. Når folk ankommer med metroen kan de inspireres til at stå af og gå tilbage for at opleve «Lysgangen» på tæt hold. Værksteder: De små lejemål langs med metroen anvendes som udstillingsvindue for kunstnerne og små værksteder. For større projekter kan der f.eks. indrettes et større fælles værksted i nærheden, f.eks. i det fantastiske byggeri 8tallet hvor der er velegnede erhvervslejemål. Lyskunst: Der findes mange slags lyskunst: Laser Lyset fra en laser er det reneste lys, der findes. Det giver mange muligheder, som f.eks. kunstneren Frithioff Johansen har vist med sit «Kaos Tempel» i Holstebro. Glaskunst Som Bjørn Nørgaard har vist ved Bella Centeret, kan glas skabe meget smukke virkninger når det ses op mod lyset. Neon Gun Gordillo har gennem mange år udforsket lysrør som udgangspunkt for sin kunst Video-projektioner Videokunst er i de seneste år blevet meget udbredt på grund af teknologiens udvikling Installationer Olufor Eliasson og andre har vist potentialet i at kombinere mange teknikker, som ofte omfatter lys objekter i deres kunst. Lys og musik Kombinationen af lys og musik kan dyrkes på utallige måder. Allerede i 1930'erne dyrkede danskeren Thomas Wilfred lys der blev afspillet på et slags klaver: Clavilux. Det vakte international opmærksomhed.
Andre fagområder: Det kan være interessant også at tiltrække fagområder, som har lyset som arbejdsområde. En konstruktiv synergi effekt kan udnyttes. Optikere, Øjenlæger, Lampe butikker, Glas butikker, Belysnings konsulenter, Kamera butikker, osv.
ZigZag gangen For at skærme mod vinden og samtidig skabe en mere spændende oplevelse, udspændes der trekantede lærreder som skillevægge med passende mellemrum. Lærrederne skal være fastgjort på en måde, som gør det simpelt at fjerne dem når et køretøj skal passere. En brandbil skal kunne få befæstigelsen til at briste ved påkørsel, så der ikke spildes tid ved en evt. udrykning. Overdækning Området er delvis overdækket til glæde for de besøgende. Tagpladerne er samtidig beregnet til bag-projektion af lyskunst af forskellig art. To kraftige glasplader (svarende til metro stationernes tag) med et mellemlæg af bagprojektions lærred vil kunne skabe en perfekt flade til alle slags projektioner: DIAS, Video, Laser, mm Projektionerne vil kunne ses fra metroen, sådan at passagererne bliver fristet til at stoppe op ved næste station og gå en tur ned langs “lysgangen”. Skygge Lyskunst gør sig bedst i skyggefulde omgivelser sådan at lysvirkningerne træder tydeligt frem. Om morgenen vil der være skygge fra bygningerne. Ved middagstid vil skillevæggene kaste skygger, så udstillinger i vinduerne gør sig bedst. Om eftermiddagen vil der være skygge fra de tagplader, der ligger tættest ved metroen. Støjdæmpning Metroen er ikke støjfri. Beboerne langs metroen vil kunne glæde sig over en vis støjdæmpning fra de tagplader, der ligger nærmest metroen. Turisme Allerede nu er der mange besøgende i den nyopførte “bjerglandsby”: 8-tallet. De fleste vil passere “lysgangen” på vej derud eller på vej til naturcenteret på Fælleden. Oplevelserne som lyskunst kan tilbyde matcher godt de arkitektoniske og naturmæssige oplevelser.
Sponsorater: Der bør være gode muligheder for at skaffe sponsorater til at friste lyskunstnerne til at flytte deres aktiviteter til Ørestaden. Der er jo mange store fremsynede virksomheder i området.
Mrk. 12487
Amagerfælled
indhold på strækningen
porte - overgange
Strækningen er et forløb med masser af historier, der udspiller sig mellem begyndelsen og slutningen. Forløbet består af 4 sekvenser, hver med en unik karakter, begivenheder og handlinger.
Porte markerer overgangen mellem sekvenserne, og definerer en stemning for sekvensen. “Instruktørstolen” indikerer begyndelsen, og slutningen bliver overgangen til resten af Ørestanden. Porten afspejler det område, den er placeret i. “Lyset” er området for det omskiftelige og transformationen. “Altankassen” afspejler det hjemlige, hvor der er potteplanter og plads til at nyde en kop kaffe. “Legestativet” ligger i det aktive område, hvor leg og udfoldelse er i fokus.
Begyndelse
en es
ie or af .. st n r. hi te de n es yn de r eg an or n b hv de ta
-
Ør
r
KE Domicil
e
P - plads
sk
Vejviseren
et me iv øm dr
indgangen
stati ge v le or hv
Her slippes fantasien løs
-
Her er du hjemme
r en t e ass me nk em ta hj Al or hv
Her forvandles stedet alt efter humør, årstid, events og initiativer
-
Her starter det hele
t an se k Ly lt a
Sekvens 4 “Frikvarteret”
or
Sekvens 3 “Basen”
hv
Sekvens 2 “Transformationen”
-
Sekvens 1 “Indgangen”
en ol en st ri ør to kt is er ru h rt st or ta In hv s -
Instruktørstolen
Slutningen
historiernes forløb og ruter
Sekvensen og Scenen
Man bevæger sig mellem sekvenserne ved forskellige ruter. Man vælger selv ruten, man vil gå og kan skifte vej undervejs, hvis det bliver for spændende eller kedeligt. Du kan afspille din historie i forskellige hastigheder.
En sekvens er kendetegnet ved en række scener, der udspiller sig. Hver scene definerer en overgang over kanalen - hver overgang har karakter efter sekvensens karakter. Der findes ca en overgang pr. 30 meter - et interval der gør det let for folk at bevæge sig frit langs kanalen. Filmstriben vises i belægningen, og bruges som målebånd for hastighed, for hvilket tempo du bevæger dig. En sekvens
10 km/t ruten - her kan du cykle og gå 5 km/T ruten - her oplever du bydelen i en gåendes hastighed Uformelle stier til 2 km ruten
Diagonale broer
Lyset
Scene 1
2 km/t ruten - her er du helt nede i tempo og tæt på naturen
Scene 1 : Instruktørstolen
Scene 3
Scene X
30 m
Udvalgte scener og overgange fra strækningen Sekvens 1: indgangen
Scene 2
Scene 2 : Vejviseren - vælg hastighed
Scene 3 : Diagonale broer
Scene 4 : Belægningen - viser dit tempo
Scene 6 : Broer der kan tippe, vippe, rykke, dreje, og ændre sig i takt med området.
Scene 7 : Rummet i evig forandring - som afspejler events i Bellacentret, og åben bio, festivaller, loppemarkeder og meget mere.
Scene 8 : Events - graffitikunst på containere
Scene 10 : Flydende platforme - her kan beboerne selv vælge indhold som nyttehaver og soldæk.
Scene 11 : Flydende dæk - også til intime middage
Scene 12 : By-bier - her laver vi Ørestadshonning
Scene 14 : Hængebroer
Scene 15 : Tarzantov
Scene 16 : Tømmerflåde - her flyder vi.
Busholdeplads
Bella Hus
Metro Station
Vippe broer
Sæt dig i instruktørstolen og fortæl dine egne historier. Midlertidge installationer
Bella Centret
Sehvens 2: transformationen
Scene 5 : Lyset - viser indgangen til transformationsområdet
transformationen
Både
Sekvens 3: Basen
Scene 9 : Altankassen
Midlertidige containere
altankassen Flydende platforme
Bjerget
Her bor vi!
Sekvens 4: frikvarteret
Scene 13 : Legestativet - den sjove måde at komme i skole på
VM -husene
Vi kan svinge os over kanalen basen Flydende platforme By - bier
Altankassen
Port -huset Byparken
legestativet
Tømmerflåde frikvarteret Snit 1:100
Park-husene Wing House
Vandkunst
Store potteplanter
Siddemuligheder
Cafe
Slangebro
Ørestad Gymnasium
Hængebro KLP
Lianer Fremtidens Skole
Fields
Situationsplan 1:2000
Plan 1:100
1:100
Ørestadsfortællinger - steder skaber historier nye måder at leve på gennem forbindelser og nye byrum
I Ørestaden var der engang en strækning, som man aldrig vidste, hvor sluttede eller begyndte. Her blæste en halv pelikan. Alt var nyt og skinnende, og man kunne se bygninger formet som et bjerg. Her boede og arbejdede en masse mennesker, men man så dem aldrig i gaden. Alle var stolte af at bo, arbejde og gå i skole der. Det var nemlig fremtidens by. Den havde ingen fortid, så beboerne var selv med til at forme den både nutiden og fremtidens Ørestad. Noget nyt var på vej, en ændring var ved at ske i Ørestaden. En ny måde at opleve stedet og bevæge sig på. Ændringerne gav stof til nye oplevelser og begivenheder - nye historier skulle skrives for Ørestaden. Og det var dem der boede, og gik i skole og arbejdede her, det var deres historier, der skabte den nye bydel. En historie-indsamler besøgte Ørestaden, og indhentede fortællinger fra alle i området. Alle havde noget på hjertet – unikke oplevelser i deres område. Indgangen Den første Historie-indsamleren mødte, lige ved indgangen til området var en ung mand. Han var i løbetøj, for han løb til arbejde over Amag-
erfælled hver dag til KE-domicilen. Historie-indsamleren spurgte den løbende, hvilke særlige oplevelser, der var sket for ham i Ørestaden. Prompte deklarerede han, at Ørestaden var hans sted. Han var instruktør, sagde han med et glimt i øjet! Og hver dag tog han en ny vej over de sjove diagonale broer i starten ved kanalen, og nogle gange fortsatte han lidt længere ned til by-bierne. De laver så god honning. Historie-indsamleren fortsatte sin vej igennem Ørestaden, og blev fornøjet over at opdage, at der ikke kun var én vej at gå, men 3 ruter med forskellige hastigheder. Han tænkte, hvad det mon betød, og mødte en flok rygsæksklædte gymnasieelever, der højlydt debatterede, hvilken vej de ville vælge i dag. ”Lad os gå ad 2 km -ruten i dag, jeg tror at der stadig er brombær” sagde en, men en anden ville en helt anden vej. ”De har opsat nogle store oppustelige cat-walks, i anledning af Fashion Week, skal vi ikke hellere kigge på nogle modeller.” Der blev hujet, og gymnasieeleverne fortsatte videre af 5 km ruten. Transformationen Historie-indsamleren fulgte efter eleverne. Han synes også, det lød spændende med modellerne. Her blev han mødt af en port af lys i alverdens farver, der flød på vandet. En masse mennesker var samlet, og bevægede sig ud på de flydende lys. Han hørte sprog fra hele verden, og
vendte blikket mod Bella-centeret, hvor farvestrålende folk, biler, busser og taxaer kæmpede om pladsen. Fra metroen kom en lind strøm af mennesker, og lige her føltes Ørestaden som en dynamisk metropol. Han faldt i snak med en meget smuk asiatisk udseende kvinde, der fortalte at efter alle de formelle møder i Bellacentret, var det afslappende at nyde installationer og uformelle events på den anden side. ” I like this kind of urban transformation – it gives this place some life and energy”. Og så hoppede hun ud på de lysende sten – let og elegant. Basen Historien-indsamleren var nu fuld af optimisme. Her var så mange glade og interessante mennesker og oplevelser. Han passerede en vippende bro, som blev tippet af en flok unge mennesker. Længere fremme kom en anden bro til syne med masser af aktiviteter. Her lavede nogle yoga mens andre sad på kanten med deres avis. Og var det en fiskestang? Hvad mon man kunne fange i kanalen? Historie-fortælleren synes, det lignende en altankasse med store overdimensionerede potteplanter. Det var nærmest som at komme hjem. Et bjerg tonede frem i baggrunden og glinsede i solen, og ved dets fod sad folk med deres kaffe og nød vejret. Her var læ og varme, og historie-indsamleren satte sig ved et bord med et yngre par. De fortalte om deres flydende urtehave og pegede på kanalen. Her kunne Historie-indsamleren se en række flydende platforme, nogle grønne
- To be continued -
og frodige, andre med bænke og borde og parasoller. Der var masser af aktiviteter på vandet. Parret fortalte, at sidste år havde deres græskar vundet for at være det største. ” Og i år satser vi på også at vinde konkurrencen for squash”. Frikvarteret Der hørtes høje børnestemmer, og historie-indsamleren fortsatte nysgerrig sin færden i Ørestaden. Et legestativ placeret over kanalen havde et virvar af børn hængende på sig. Historie-indsamleren spurgte; hvad de legede? ”Kan du ikke se det?”, smilede en lille pige, og pludselig foran øjnene på historie-indsamleren, forvandlede alle børnene sig til aber, og stativet til en jungle. Sikke en fantasi, tænkte han, og blev vækket af klokken fra skolen. Frikvarteret var ovre, og børnene strømmede mod skolen. Der blev talt om alle de eventyr, de havde oplevet i pausen. Om tømmerflåder, der havde sejlet på verdenshavene, og lianer over vilde floder og gyngende hængebroer. Historie-indsamleren noterede alle oplevelserne ned fra sin tur gennem Ørestaden. En ny bydel var blevet skabt, og det var brugerne, der fortalte dens historier. Det var tydeligt, at mærke at brugerne havde et tilhørsforhold til netop deres sted. De nye historier blev skrevet på metroens søjler og kunne genfortælles eller opleves på ny af forbipasserende. Og der var stadig plads til en masse flere historier i fremtiden.
# 22445
26047
LOFTET SCENEN SPEJLET
Forslaget iscenesætter stedets eksisterende kvaliteter: Et hårdt urbant rum med en hurtighed og et uendeligt kig langs høje huse og højbanen. Noget man oplever i New York eller andre storbyer, men sjældent i Danmark.
LOFTET,
Disse kvaliteter skal bevares og styrkes. Men den ensformige, høje fart skal også konfronteres med lokale kvaliteter og pauser. Projektet foreslår nye takter med forskellige afstande ifht. til bropillernes. Nye og gamle takter glider forbi hinanden og danner et moiré, hvor de flere gentagne rytmer tilsammen danner lokale konstellationer. Forslaget udspiller sig på stedets tre gennemgående flader:
SCENEN: På den skrånende græsflade indgår beplantninger, lys, reflektorer ea. Elementerne er ordnet i felter, der er skiftevis flade og lave. Flade felter kan i udgangspunktet være græs, mens lave felter kan være robuste dækplanter som buksbom. Felterne krydses af linjer, der kan være hække, som vokser sig lidt højere. Her kan der laves forsøg med blomster, fx tulipaner i foråret. Hækkene kan også være metalflader, udskåret i silhuetter eller perforerede, som på bygningen ”Bjerget”. SPEJLET: Vandet bliver en bølgende og omskiftelig flade for lysspil. Herfra reflekteres farver og lys op på loftet. I sommerhalvåret kan der være mindre flydende elementer. Her er foreslået små tømmerflåder med projektorer i hjørnerne, hvor mennesker, der bevæger sig ud på tømmerflåden, kan lege med lysets bevægelser.
SCENEN &
LOFTET: Metro-højbanens underside samler lys, refleksioner og skygger. Langs indersiden af de to metrospor fastgøres lys. Fra det vestlige spor sendes lys udover vandet mens det østlige spor oplyser scenen og også lyser ud på fortorv og vej udenfor. Det modlys, som det giver forbipasserende, vil svække muligheden for indkig.
Det vil skabe tryghed i sivegaden at stå foran og kigge på lyset og ikke at være udsat i det.
SPEJLET
Linjer, der krydser gennem både spejlet og scenen angiver, hvor der kan være lys og reflekser.
TAKTER/AFSTANDE: Bropillerne: 22 meter Eksisterende belysning: 18 meter Lys fra det østlige metrospors værn : 23 meter fra vestsporet: 14 meter Skiftevis lave og flade felter på SCENEN: 7 meter Buskrækker på SCENEN: 9 meter Linjer til lys på SCENEN og SPEJLET: 12 meter
SITUATIONSPLAN 1:2000 beskriver den overordnede strategi med et partitur for stedet
nord SCENENS TAKTER kan fortsætte ud i byparken
Lys fastgjort til metrosporets værn
LOFTET viser vandspejlets reflekser
Modlys mindsker muligheden for indkig fra vejen
TVÆRSNIT 1:100
SCENEN med lavt felt ca. 40 cm højt og buskrække ca. 100 cm høj
Fra forskellige højder kan man betragte LOFTET, SCENEN og SPEJLET
SPEJLET reflekterer lys og farver
Lysere felt er fladt og fx dækket af græs
Stiplede cirkeludsnit angiver udstrækningen på lyset fra LOFTET mens æggeformerne angiver mulige lyskegler.
Angivelse af hvor lyset fra jorden rammer LOFTET Tømmerflåde med projektorer i hjørnerne
Mørkere felt er lavt og fx dækket af buksbom
Linier der angiver
fx blomster buskrækker med
nord
Linier d
er angiv er, hvor
lys kan pla
ceres
PLAN 1:100 der sammen med tværsnittet beskriver forslagets potentialer i det nære rum
Projektets attraktioner skal give anledning til, at sivegadens fodgængere i første omgang drejer blikket, dernæst sagtner farten og efterfølgende slår sig ned. Differentierede bevægelser, lokale mindre skalaer og ophold. Forskellige tempi, pauser. Det skal alt sammen give anledning til at situationer, hændelser og begivenheder kan finde sted. Det er som flygtige og forbigående, men afgørende melodier, som opstår henover stedets nye swingende rytmer - på baggrund af stedets hårde, men effektive ”technobeat”.
Koncert med Feverray
Facade på Bjerget af BIG
Loft i DRs koncerthus af Nouvel
Moiré kat
Bjerget af BIG
DRs koncerthus af Nouvel
Tværgående linjer kontrasterer fladernes lange stræk. Men det lange kig bevares og obstrueres ikke af visuelle barrierer. Forslaget er en robust strategi til et partitur for stedets udvikling. Her er det anskueliggjort med forslag til lys og beplantning, men det kan suppleres med og udskiftes med andre dele. Projektets enkle strategi giver mulighed for at mange forskellige interesserer og parter kan bidrage og komme til orde, ved en evt. virkeliggørelse. Her kan dele og effekter rokeres rundt efter partituret.
Partitur af Karl Heinz Stockhausen
Space writing, Man Ray
Monolitterne er forsynet med figurer som smyger sig rundt om dem i et sort hvidt mønster. Da mønsteret er komplementært opstår der både lyse og mørke væsner. Figurer kigger rundt om hjørnerne på monolitterne og kan ses fra alle sider også ovenfra, således også fra metroen.
Kanalvæsner
Vestenvinden som i dag kommer strygende ind under metrobroerne vil blive siet af stedsegrønne hække, og andre grønne buske. Den del af vestenvinden, som når til de store bygningskroppe vil danne faldvinde. Derfor er opholdsstederne rykket ud fra de eksisterende bygninger, så der er håb om at den eksisterende træbeplantning vil tage det værste sus fra vestenvinden Ud over monolitterne vil grønne øer være med til at definere sø-rummene og give læ til kanalgaden. De etableres i kanalen og beplantes med stævnede elletræer. Sådanne træer består af mange tynde stammer, som hælder ud over kanalen og skaber meget læ. Elletræer kan tåle oversvømmelse, vokser hurtigt og kan klare en hårdhændet beskæring. Øerne vil fungere som fugleøer.
Ideen er at opfatte kanalen som et forløb af søer, hvor de brede broer over kanalen bliver til pladser midt ude i kanalen. Dette gøres ved at plante træer i kanalen samt at placere store rumgivende skulpturkroppe i kanalzonen. Behov for læ og variation i Sivegaden opfyldes altså ved at tilføje kanalrummet og bredden overfor Sivegaden læ og variation. Dette sker i erkendelse af, at det er nødvendigt at tilføje nogle flere værdier til det offentlige rum omkring Sivegaden. Det vil generelt forøge Sivegadens kvaliteter og aflaste Sivegaden i de situationer hvor den ikke er rar at opholde sig på. Desuden giver det muligheder for at opholde sig andre steder og dermed se bebyggelsen i nye perspektiver. Dette sker enten fra de eksisterende broer, eller fra en stor pontonbro i kanalen. Trafikken på broerne skal omlægges så det bliver ”sive” broer. Undtagelsen er dog broen ved Porthuset hvor symmetrien er en vigtig del af arkitekturen.
Brovæsner, opholdsplads med læ fra syd
Ørestaden har meget store bygningskroppe og meget store linier, men ikke meget i øjenhøjde. For at matche disse forhold er det nødvendigt at skulpturerne får nogle markante volumener med en detaljerigdom og tvetydighed som giver en menneskelig skala. Skulpturerne er så store at de skaber deres egne byrum. De giver læ fra nord- og søndenvinden, idet de står på tværs af kanalen, og da de er 30 % vindgennemtrængelige opstår der ikke meget hvirvelvind på bagsiden. De eksisterende huse giver delvis læ for østenvinden. Skulpturerne giver læ på forskellige måder, så brugeren må flytte sig rundt for at finde det gode sted . Dette afhænger selvfølgelig af solhøjde tidspunkt på dagen og vindforholdene.
Etape 5 Etablering af butiksareal ved Bellacenter station med markant monolit. Beplantning af den nordligste del af kanalen
Sørum og udvidelse af bredden ud i kanalen
Arealet mellem kanalen og Amager Boulevard vil have forskellig karakter. Den eksisterende retlinede græskant ud til kanalen vil få en blød landskabelig moseagtig karakter med et sammenhængende snoet stiforløb og stor variation i beplantningen. Siden ud mod vejen vil som princip have en lukket karakter. Der vil være mindre lommer med forskellige funktioner. Der er en del eftermiddagssol på dette areal, så larmende leg og boldspil i bure vil være godt at placere her. Ud for byparken vil der være åbne kiler af græs ind under højbanen for at binde parken sammen med kanalen Sydligst under højbanen etableres en overdækket uopvarmet hal med forskellige anvendelsesmuligheder, fra boldspil til marked. I den sydligste del vil der primært være funktioner som henvender sig til unge. Boldbure, skaterhjørne, legeplads og romantiske opholdssteder. ” Ænderne” skal ligge ud for gymnasiet, og være en lidt grænseoverskridende bro og opholdsplads for de større børn. Broen forbinder gymnasiet med parken, og legearealet på den anden side af kanalen. Broen består af 3 pontonøer udformet som abstrakte andereder. Øerne er udspændt så de ikke kan vippe ret meget. Øerne er beklædt med skridsikkert materiale. Hvis der en person som er faldet i vandet vil det være nemt at komme op.
Beplantning
Fugleø i kanalen
Søkant med stier og grusplads
Udsigt til pontonvæsner fra stiforløbet.
Vestsiden af kanalen kommer til at fremstå som en blød søkant med varieret beplantning. Den eksisterende kant og opbygning bevares, men der etableres en ny kant af 15 mm tyk sort bøjelig genbrugsplast ude i kanalen. Plastikkanten er forankret i en stensætning på begge sider af plastikken. Plastikken rager 15 cm op over vandspejlet. Området op til den nye kant fyldes op med råjord. Øverst lægges 20 cm muld, spagnum eller grus afhængigt af den fremtidige funktion. Det er ca. 2/5 af kanalkanten der bliver ændret. Der etableres en grussti langs kanalkanten, med små gruspladser til stole. Planterne vil primært være buske som ikke bliver over 4 meter (så de ikke skal klippes) med græslysninger ind imellem. Plænerne skal klippes i park kilerne, og i opholdszonerne, men der vil være områder som kun bliver klippet 2-3 gange om året, så der kan komme en biodiversitet. I visse zoner under metroen kan der kun gro tørketålende planter.
Plads på bro i kanalen
Fugleøen afgrænses af én 12 mm sort bøjelige genbrugsplastplade. Pladen er bøjet som et rør og boltet sammen og sat direkte på sø bunden. Der hvor bunden skråner skal bunden afskæres så den står lige, og rager ca 5cm op over dagligt vande. Minimum diameter 2 m. Derefter er den fyldt med et lag ler, et lag råjord og 20 cm muld til sidst.. Øverst er udlagt en græsarmering lavet af genbrugsplast til at holde på jorden hvis øerne bliver oversvømmet inden ukrudtet får fat. Øerne kan have mange forskellige diametre op til 5 m. De beplantes med stævnede rød-el. Hver ø har en andetrappe til varierende vandstand. Ud for gymnasiet og skolen vil området have en holdbar karakter med f.eks. tjørn, syren, bærmispel , busk hestekastanje og græsbeklædte søbredder. Ud for parken vil området have en parkmæssig karakter med f.eks., Rododendron, troldnød, taks, viburnum, løn, skræpper, åkander og iris
Grøn kile ud for parkarealet
Ud for Bjerget og WM husene vil området være præget af spiselige bærbuske og lave frugttræer f.eks. blåbær, solbær, ribs, hindbær, pærer, æbler, blommer og japansk kvæde. Ud mod gaden vil det være stedsegrønne buske f.eks. kirsebærlauerbær, vinterlue, glansmispel. Mellem læhegnet og kanalen kan der også være fælles krydderurtebede, jordbærbede og hvad en brugergruppe kan finde ud af at passe. Der vil være en metro overdækket bålplads til sang og musik. Kanten mod vandet kan være med skræpper og forskellige stauder. Kanalområdet ud for metrostationen friholdes for beplantning og skal fremstå bymæssigt, gerne med de 2 eksisterende pontonbroer. Området nord for Bellacenter station vil have karakter af mose med f.eks. lavt voksende tjørn, syren, lavt voksende røn, bærmispel, vinterlue, engkabeleje, skræpper, skjoldblad og rørskov.
Brovæsner
Plads på pontonbro i kanalen
Brovæsner maj måned kl 17.
Brovæsner plads mod syd, læ fra nord og øst
Skulpturerne er lavet af en 3 cm perforeret aluminiums plade fastgjort til et fiberline kompositskelet. Pladen er perforeret 30 %,skåret op efter det store mønster og derefter malet med mat prelaq nova i hvid og sort/ rød. Pladerne er bukket omkring hjørnerne således at der er et halvt modul på hver side. Øjnene er selvstændige plader. Aliminium giver så let en konstruktion som mulig, Der er vist 2 forskellige skulpturer. Én på en eksisterende bro, og én som en udvidelse af kanalgaden som en lille plads. Den første skulptur er fastgjort til den eksisterende bro. Den anden er placeret på en issikret ponton, som er fastgjort til jordankre i den nyetablerede bred og til kajkanten. Fra Sivegaden er der adgang til pontonpladsen med en rampe. Fra pontonpladsen til den nyanlagte søbred vil der være en rampe som er fastgjort i pontonpladsen. Dækket på pontonpladsen og broerne er lavet af komposit beklædt med indfarvet asfaltbelægning, så det fremstår som én flade. Skulpturerne vil være belyst indefra af solcelledrevne LED lys. I kraft af den perforerede overflade vil de fremstå som en pendant til ”Bjerget”.
“ Ænder “ legebro i kanalen
Etape 4 Overdækket boldbur Markedshal Legeplads delvis i tørvejr.
Brovæsner set fra Sivegaden.
Pontonvæsner
Brovæsner set fra bålplads
Brovæsner set fra Sivegaden.
Kanalvæsner på pontonbro.
Kanalvæsner set fra vejen.
Kanalvæsen set fra Sivegaden
Situatinsplan 1: 2000
”Ænder”
Rækkefølgeplan
1,8
0m
Der er kun én type and og den er indfarvet forskelligt. De er lavet af glasfiber, og er små både. Der vil være udsparede områder til indfarvede asfaltbelægninger på de vandrette dele af anden. Der er 3 redningsstiger. Ænderne skal tages op om vinteren. De er fastgjort til hinanden under vandet.
Ænder med gymnasieelever.
Blomsterkummer
1,00
m
I dag er den sydligste del af området færdigudbygget, så derfor vil denne del af bebyggelsen prioriteres, med området ud for WM huset som det første. Det vil være et område hvor de forskellige løsninger bliver afprøvet så de kan justeres til det resterende projekt
Blomsterkummer. Blomsterkummerne laves efter samme princip som plastikkanterne i kanalen. De svejses sammen til en spand. For at fastholde en oval form foroven sættes et stærk indfarvet plastikstykke som mellemlagsskive fra top til bund af spanden før siderne strammes sammen med gevindstænger. Dekorationsstykket kan have forskellige farver og mønstre efter butikker eller andre kendetegn i gaden. Møblering. Der skal indkøbes turkise ”kanal stole” som kan flyttes rundt til fri afbenyttelse i kanalområdet.
Etape1 Etablering af skulptur på broen ved WM huset. Ca. 1.200.000 kr. 5 fugle øer samt 6 blomsterkummer ca. 100.000 kr Beplantning og opfyldning i kanalen ud for broen ca. 500.000kr. Omlægning af trafik på broen ved WM huset , samt delvis ny belægning (betales over vejbudgettet)
Ænder som bro.
Etape 2 Andebro ca. 500.000 kr. Beplantning og opfyldning af kanal ud for gymnasiet og ud for Porthuset samt brohoved til pontonbro ca.1.100.000kr. Etape 3 Pontonplads med 2 monolitter, samt gangbro til modsatte bred ca. 1.800.000 kr. Etape 4 overdækket boldbur. Legeplads, Skaterplads. Beplantning og opfyldning af det nordligste kanalstykke fra Bjerget. Etape 5 Etablering af butiksareal ved Bellacenter station med markant monolit . Snit i kanal med opstalt af pontonvæsen 1:100
Snit og opstalt fugleø 1.50
2623
PAUSE PÅ VANDTERRASSERNE I SIVEGADEN
ARKITEKTONISK HOVEDGREB OG IDENTITET Naturen omkring Ørestad City; Amager Fælled, er en bemærkelsesværdig fin og poetisk oplevelse. Derfor er fælleden og åen udgangspunktet for at skabe et mere grønt liv i Ørestad City. Et grønnere Ørestaden kan tiltrække et rigere fugle-, dyre- og insektliv, som vil byde på flere sjove, tilfældige oplevelser. Kanalen og åen skal gøres mere tilgængelig og leg med vand bliver en naturlig aktivitet i forlængelse af byen. Ørestaden har en unik blanding af byliv og natur, som fremhæves med Vandterrasser langs hovedkanalen. Vandterrasserne er opbygget som et stort trappelandskab der lægger sig mellem siv og ænder.
Her er der på samme tid mulighed for at sidde, stå, ligge eller gå, spise eller hoppe, plaske og soppe…
Vandterrasserne er et trappemøbel til meget forskellig brug og til at udfolde sig på. Et træningslandskab, - til step-leg eller trappe til udstræk og øvelser, der indgår som en del af en motionsrute langs kanalen.
Aktivitetshusene Ø1-Ø7 indeholder faciliteter eller virksomheder der understøtter planen om at skabe byliv i området. Tre vippebroer binder områderne sammen på tværs af kanalen. Målet med hovedgrebet er at understrege bydelens storslåede beliggenhed og skabe pauserum for mange mennesker.
Disse kvalitative og permanente indsatsområder skal indbyde til længere ophold og leg med vand i Ørestaden. Områderne skal samtidig give plads og rum for foranderlige aktiviteter og brugernes egne idéer og ønsker til indholdet i Ørestad City. Hovedideen er Vandterrasser der griber kanten af kanalen og fører mennesker fra promenaden til et ophold ved vandet på en platform, en terrasse. Et rekreativt sted med højt til “loftet” hvor man lader op, opnår indre ro og fornemmelsen af, at tiden går i stå. Der etableres 2,5m brede vippebroer på tværs af kanalen, som kan bruges hvad enten man er 8 eller 88. Det skal være en leg med balancen at bevæge sig over vandet. Vippebroer giver fri passage til kanalsejlads. Hovedkanalen bliver en vandlegeplads med fiskedamme og vandtrapper for at øge brugen og oplevelsen af vandet. Samtidig gøres områderne tilgængelige for alle.
SIVEGADEN – NU MED SIV! Sivegaden – nu med høje siv, buske og vilde blomster, der skal give et mere rigt fugleliv og tiltrække insekter, som er vigtige for at holde Ørestaden blomstrende og befrugte træer og buske. Små springvand etableres og giver visuelt og auditivt rum til velvære. Samtidig iltes vandet til fordel for dyrelivet. Brombærkrat og andre bærbuske fungerer som spiselige læhegn ved Vandterrasser og bænkophold. I kanalen svajer høje siv i vinden. Græsset gror højt under metrobanen, og danner en naturlig afskærmning mod vejen. Græsset slås ved kanalens kant og danner stier og pladser til bænkene i solen. Mælkebøtter og andre vildtvoksende planter er hjerteligt velkomne.
FÆLLED NATURSØ
NYTTEHAVER
BYPARKEN
FUGLELIV VED KANALPARKEN
LEGEHULER I NATURFLET
BÆNKE
BÆNKE
BÆNKE
DYRELIV
BÆNKE
MÆLKEBØTTER OG VILDTVOKSENDE BLOMSTER
SANDDYNGER VED FÆLLEDSTRAND
BÆNKE
Ø2
SPRINGVAND
VIPPEBRO
VANDTERRASSER
Ø3
Ø4
Ø5
Ø6
M
VIPPEBRO
ØRESTAD CITY KANALPARK
VANDTERRASSE
VANDTERRASSE
WING HOUSE
P
PORT HUSET
VM-HUSET
BEACHVOLLEY
P
100M-LØB
SANDLEG SKATERAMFITEATER
BJERGET
COMPANY PARK
FÆLLEDSTRAND
Ø1
BELLAHUS
PORTHUSET
GYMNASIUM
FODBOLDBANE
Klynger af nyttehaver etableres foran Bjerget samt i Byparken og skaber både aktivitet og grønne oaser. De grønne områder skal i hele Ørestad City vokse sig større og vildere og danne grobund for et friere og smukkere liv i Ørestaden.
SPRINGVAND
VANDTERRASSE BÆNKE
FOLKESKOLE
INSEKTER BESTØVER FRUGTER OG BÆR
AKTIVITETSHUSE
BÆNKE
VANDLEG
VIPPEBRO
VANDTERRASSER SOM TRÆLANDSKABER
T
SOL/SANDLOMMER
BÅL/GRILL
NYTTEHAVER
TOILET
TENNIS/ MULTIBANE
For børn og unge ved Kanalen ud for gymnasiet og folkeskolen, er der særligt fokus på balance og aktivitet i vandet, hvor der er etableres små opholdssteder. Samtidigt anlægges flere grønne bede med buske, højt græs KE/DOMICIL eller træer. Granitbelægningen brydes op og genbruges som trædesten i kanalen mellem terrasserne – skabe en leg hvor man hopper fra sten til sten.
VANDPLATEAU
Ø7
BÆNKE
P
VANDPLATEAU
MIDLERTIDIG P-PLADS ELLER LEVENDE FÆLLEDSTRAND?
VANDPLATEAU VANDPLATEAU
Med de store Vandterrasser skal Ørestad City blive en levende, tryg, bæredygtig og sund bydel som inviterer til at bevæge sig. En bydel hvor man cykler og motionerer, bevæger sig til fods, for at reducere biltrafik og store parkeringsarealer.
SIVEGADEN_PLAN 1:2000
METROHØJBANE
Vi foreslår at den midlertidige P-plads ved Bjerget inddrages til et område med dynger af sand, som kan rumme flere aktiviteter. Et skater-amfiteater for unge, grønne oaser og grillpladser, bordbænke ved kaffe- og ishus, event for børnefamilier; lave huler i pileflet, sandområde med klatre- og parkourelementer, beachvolley, fodbold og slutte oplevelsen med en svævebanetur over åen… I dette område af Ørestaden er der særligt fokus på omsorg for teenagere, yngre mennesker samt børnefamilierne, derfor har dette område fået karakter af sunde, sociale faciliteter og mødesteder.
METROHØJBANE
Desuden kan man se på om Ørestadens virksomheder bidrager til bylivet eller om der kan skabes endnu mere aktivitet, hvis man prioriterer butikker eller virksomheder med et meget udadvendt aktivitetsniveau – en kiosk/ grønthandler/delikatesse kombineret med café eller en takeaway.
TRÆHUSE VANDTERRASSE VIPPEBRO
FISKEDAM
KANALPARK_PLAN 1:100
VANDTRAPPE
KANAL
PROMENADEBÆNK
SIVEGADEN
GRÆS
AKTIVITETSHUSE VED SIVEGADEN
ÅRET RUNDT - DØGNET RUNDT I SIVEGADEN
ANLÆGSFASER
Med udgangspunkt i Værftet skal der etableres flere muligheder for at skabe liv og aktiviteter langs kanalen.
I den mørke aften opleves små Fiberlys-punkter på Vandterrasserne, metrosøjlerne og vandet i kanalen, som en afspejling af stjernehimmelen. De små lys er nedfældet i belægningerne.
Udover de 3 faser har vi forslag til yderligere to faser, for at løfte hele området, give liv og gøre naturoplevelserne mere tilgængelige og integreret i bydelen.
Til efteråret kan beboerne inviteres til en ’Plant et træ’weekend og omdanne Sivegaden og Fælledstrand til en løvfældende, smuk natur. Her kan man mødes, plante et træ og få ejerskab for bydelen, netværke med naboer, skabe sammenhold og generere nye ideer til kommende projekter i Ørestaden.
Fase 1 Møblering af Hovedkanalen med Vandtrapper, Vippebroer og belysning
Aktivitetshusene Ø1-Ø7 opføres i genbrugstræ og indholdet og aktiviteterne i husene kan være meget forskellige. Dog er det væsentligt, at de alle bidrager positivt med udadvendte tilbud eller aktiviteter som er i tråd med planen for at skabe mere byliv. Ø1: Kaffe- og is-hus kan servicere mange forbipasserende og bordbænkene skal sammen med Vandterrasserne invitere til at blive og hænge ud. Ø2-Ø4: Kunstnere eller iværksættere indbydes til at leje et værksted eller samles om et værested. Ø5: “Vandskole” for institutionerne med plads til vandeksperimenter og workshops med bæredygtighed, vandmølle eller andet tiltag som giver leg og læring med vand, der også kan benyttes som fritidsklubhus. Ø6: Sundhedshus for krop og sjæl; med vejledning om kost, motion og med generel information om Ørestaden og Amager Fælled.
Vinteraktiviteter i Ørestaden kan være skøjteløb og curling i kanalen. Ishuset byder indendørs og tilpasser sig vintersæsonen med gløgg og æbleskiver, suppe og varm kakao. Et andet træhus tilbyder udlejning af skøjter og curlingudstyr.
VIPPEBRO
Ø7: Hus med mini-vandsport, Kano/Kajakhotel/stand up paddle (SUP) eller i den mindre skala; fjernstyrede både skal aktivere vandet og variere opholdet ved kanalen.
SOLTRAPPE
PUNKTBELYSNING
Fase 2 Træhuse etableres samt beplantning og springvand. Fase 3 Fælledstrand formgives, anlæg af nyttehaver og sportsfaciliteter ved Fælledstrand.
FISKEDAM
VANDTERRASSE
Fase 4 Åen gøres tilgængelig med træplateauer, belysning, Vandsport ved åen gøres mulig. Fase 5 Natursø med sivplanter genetableres i Byparken, samt anlæg af nyttehaver i Byparken.
VANDTRAPPE
BYRUM FOR LIVET VANDTERRASSERNE I SIVEGADEN
KANALPARK_PLAN 1:100
SIVPLANTER
HINDBÆR
Ø4
AKTIVITETSHUSE Ø1 - Ø7
Ø3
Ø2
PUNKTBELYSNING I VANDET
BROMBÆR
BORDE + BÆNKE HØJT GRÆS
FORSLAG 11022
FLÅDET
KUBEN
BOKSEN
4m
1m
Belysning, stole og legeskulpturer af støbt plast.
Kuberne er støbte plastbåde med kanter af perforeret plexiglas. Jord og planter danner det indre landskab.
Flydende stålkonstruktion med plads til bokser, der er stabiliseret med ledninger.
som er bragt til live, får en dimension af materialisering, højde og størrelse, og bidrager dermed til aktivt at støtte funktioner og begivenheder i byrummet. Det som først etableres vil være klare eksempler på lethed, levedygtighed og tilskud af grønt og liv.
Kuben - punkter der indhegner I den anden sekvens som etableres er det flydende landskab af kuber ved ”Food Shop no. 55”. Hver kube omslutter et fantastisk grønt landskab som man kan besøge; disse kan drive af sted og derigennem omorganisere sin egen struktur og kanalens rum.
Flådet - punkter som erobrer Den første sekvens erobrer punktsystemet broen, vandet, græsset og Sivegaden ved Porthuset. Belysning kommer op af vandet, bryder op af asfalten og kommer op af græsset. I punktsystemet dukker siddepladser og legeskulpturer op.
Boksen/kassen - Punkter der rummer Den tredje sekvens giver plads til nye aktiviteter og et rigere byliv - studio, danseskole eller ungdomshus - mellem søjlerne er der muligheder!
1-50 Den grundlæggende idé er et system af punkter baseret på metrolinjens søjler. Afstanden mellem punkterne kan fordobles eller halveres, og dermed skabes et system af punkter af varierende tæthed. Fortætningen igen opstår i bestemte sekvenser langs med Sivegaden og består af tre typer: Punkter der rummer, som er grundlaget for en bygning; punkter som erobrer, som er grundlaget for en plads, og punkter der indhegner, som er støtte for rumlighed i det ydre miljø.
placering af begivenhederne. Steder, kuber eller haver har en lethed i sit design, der gør dem mobile og fleksible. Deres størrelse og form kan variere og varieres. Princippet at elementerne er flydende giver byrummet en bestandig forandring. Floating Spaces er et klart bidrag til Ørestad som fremtidsrum i byen. Det offentlige rum får med Floating Spaces en ny betydning som vil inspirere til at en bred vifte af idéer kan tage form langs og i vandet.
Floating Spaces princip er , at større fundament ikke er nødvendige. Inden for systemet af punkter passer alle muligheder for
Systemets punkter har en varierende grad af synlighed, og de kan også betragtes som muligheder for fremtiden. De punkter
1-2.000 Kuben
Flådet
Den første sekvens: Flådet, 1-500 Anlægssummen for gennemførelse af første fase i 2012 er 1,61 mio. DKK. Den anden sekvens: Kuben Anlægssummen for gennemførelse af anden fase i 2012 er 1,48 mio. DKK.
Lethed Rytme Variation
Brugerdefineret
Få konstruktioner
Drama
'Toget kører henover hovedet på mig og minder mig om at jeg er midt i storbyen - jeg kan på én gang høre naboens bier summe og se café -gæsterne tage plads i solen på den anden side af kanalen.'
Ørestadens små haver
- et eksperimentarium for urban havedyrkning.
Mange har skrevet og beskæftiget sig med Ørestadens fortrædeligheder, det vil vi ikke gå nærmere ind på her, snarere se på potentialerne. 2 af bydelens problemer skal dog fremhæves, da dette forslag er et svar på hvordan man kan understøtte en øget social interaktion i bydelens offentlige rum, samt tilføre den nogle elementer i en anden skala end den allestedsnærværende planlagte og designmanualbestemte. Sivegaden er i dag et meget afklaret urbant rum, som nok ville vinde ved en lidt større grad af variation i inventar og anvendelse, men hvis fremtid i høj grad vil være præget af bygningernes indhold og bidrag til gadens liv. Det er på den anden side af kanalen vi ser det store potentiale for i Ørestad City at skabe noget unikt i København. Rummet imellem kanalen og Ørestad Boulevard er i dag en ’grøn ørken’, en græsplæne der kræver energi at slå, men som ingen bruger og som ikke tilfører nogen oplevelse og værdi til kvarteret, hverken for beboerne eller kvarterets gæster. Vi vil foreslå at man med simple midler omdanner dette stræk til et eksperimentarium for urban havedyrkning. Et tiltag der både vil give en funktion og mening til stedet, men også vil bidrage positivt til at skabe socialt liv på strækningen, samt tilføre nogle elementer og en skala der mangler både her og i resten af Ørestaden. En sekvens af større og mindre havestykker udlægges efter et modul på 5 m. Nogle af haverne er ganske små dyrkningsparceller, andre større, alt efter brugerens ønsker og behov. Fortovet langs Ørestad boulevard mod øst droppes, og der anlægges i stedet en 1,5 m bred grussti langs kanalens kant. Haverne adskilles øst/vest af 50 cm brede træelementer i henholdsvis 50 og 180 centimeters højde, dybden anvendes til opbevaring af haveredskaber mv. og de lave kan udnyttes til en enkel siddeplads. Der åbnes dog også op for at der kan opføres små skure (max. 5 m2) på grundene til redskaber og en enkelt liggestol, således at den enkelt kan præge sin egen grund i velkendt kolonihavestil med spir og anden selvbyggercharme. Det er vigtigt at åbne op for noget ’rod’, personlighed, og ejerskab i Ørestadens gennemdesignede virkelighed. Haverne udlejes af grundejerforeningen. Det er både lokale beboere som udnytter chancen for en plet jord, men det giver også kvarteret mulighed for at tiltrække andre københavnere, hvor mange har ønsket om en lille have, de kan kalde deres egen. Nogle af haverne anlægges som fælles frugthaver med æble-, pære-, blomme- og kirsebærtræer, man passer dem i fællesskab og nyder høstens frugter ligeså. I nogle af disse kunne man forestille sig at der opstilles skulpturer fra Københavns skulptur-kirkegård, således at endnu en dimension bliver knyttet til oplevelsen ved at tage stien langs kanalen, samtidig med noget af det klassiske København kommer til Ørestaden. Man kan således nu vælge mere konsekvent, om man vil tage den urbane oplevelse i sivegaden på den anden side af kanalen, eller gå tæt på vandet med de små havers mange små sanselige oplevelser. Langs vejen/cykelstien mod vest plantes hække, både blomstrende og klippede, dels for at skabe læ og rumlighed for haverne; men det vil også gøre cykelturen langs Ørestad Boulevard til en sanselig og varieret oplevelse. Ved broerne/vejovergangene udnyttes den yderste have til en fælles kompoststation, hvor gadens beboere har mulighed for at aflevere deres komposterbare affald, der således ikke ryger til forbrændingen, men kan være med til at indgå i et kredsløb, der forbedrer havernes dyrkningspotentiale. Man skal ikke på forhånd diktere brug af haverne til f.eks. grønsagsdyrkning, de skal nærmere ses som et frirum, hvor den enkelte kan præge sin egen plet, det kan være at nogle vil bruge den til at holde bier, en anden vil måske dyrke engelske roser, en tredje plante et enkelt valnøddetræ til snapseproduktion og siesta i skyggen; men de fleste vil forhåbentlig anvende haverne til at dyrke frugt og grønt til eget forbrug. Haverne skal også ses som et bud på hvad der skal til for at skabe mere naboskab og social interaktion i kvarteret langs sivegaden. Her skabes der en mulighed for – på Jan Gehlsk vis – at opholde sig legitimt i det store offentligt sociale rum, på sin egen private grund. Her er der mulighed for et fællesskab ’henover hækken’, både med naboen, men også med de forbipasserende der kommer forbi. De fælles tiltag som frugthaverne, kompoststationerne og fælles arbejdsdage vil også være med til at skabe socialt liv. Tiltaget med haverne skal måske understøttes de første år, man kan overveje om man skal anvende penge til at ansætte en vicevært/gartner dels til at tage sig af og arrangere de fælles tiltag, men også som en underviser der kan hjælpe os stakkels byboere med at lære om kåldyrkning, økologisk skadedyrsbekæmpelse, kompostering og beskæring af roser – for blot at nævne nogle stopklodser for den velmenende, men nystartede, urbane havedyrker. Haverne giver desuden identitet til stedet således at der kan være grobund for mere eventprægede tiltag i sivegaden såsom årlig madfestival, farmers market, høstfest osv. Sådanne tiltag vil pludselig give mening og have en forankring i stedet og ikke være løsrevne bylivstiltag – og derfor også kunne tiltrække folk fra andre dele af København. Bliver haverne en succes kunne man jo overveje at videreføre konceptet på andre af Ørestadens mellemarealer, som de lange stræk langs metrodæmningen – espalierede ferskner og abrikoser er en oplagt mulighed. Skalaspringet fra metroens infrastrukturelle skala til havernes variation er jo allerede kendt langs S-togsbanerne, hvor mange kolonihaver trives og giver karakter og variation, i overgangen mellem bane og by.
BYGNING
HAVE SEKVENS 57621
SIVEGADEN
KANAL
GRUS STI
HAVER
CYKELSTI
ØRESTAD BOULEVARD
CYKELSTI
FORTOV
BYGNING
1:200 PLAN 1:250
11300
byrum for livet De nye materialer indføres som byrumsinventar, der ud over
Indledning.
Nye bevægelsesmønstre.
at skabe siddepladser, også skaber plante-
Projektets overordnede mål er at skabe et vedkommende og varieret byrum med plads til liv, leg og ophold. Det sker ved at skabe:
Sivegaden
kummer, belysning samt forbindelser til og stier på vandoverfladen.
Det nuværende flow i sivegaden er præget af gående og cyklister, der alle skal fra A til B i den kortest mulige linie og kun få tager ophold. Ved at tilføje elementer på selve
En anden meget vigtig materialitet er det grønne. Det er vigtigt at de eksisterende træer ikke opstammes yderligere,
- variation i materialevalg og farver - nye bevægelsesmønstre - pladsdannelser i det lige forløb - intime opholdsnicher - identitetsskabende zoner
da de skal medvirke til at give intimitet
sivegaden, der indbyder til ophold i
og
læ og ved parkerne skabes der et nyt miljø, hvor man har lyst til at zigzagge, holde en pause og udnytte
afskærmning mod metroen og boulevarden. Beplantningen i plantekummerne er varieret - både hvad angår højde og farve. Det kunne være stauder, sommerblomster, slyngplanter, bøgepur og stedsegrønt bunddække.
sivegadens unikke placering ved både park og vand. Elementerne placeres uden at påvirke sivegadens funktion som brandvej.
Den overordnede belysningsstrategi for sivegaden er i dag den samme som i resten Ørestad. Derfor suppleres den nuværende gadebelysning på sivegaden med lamper integreret i både inventar og belægning.
Variation i materialevalg og farver. Den nuværende granitbelægning repræsenterer et sikkert, gedigent og fremtidssikret materialevalg, der skaber sammenhæng i hele Ørestad. Denne grå basisfarve kalder dog på kontraster i form af varme og berøringsvenlige materialer, og til det formål er der næppe noget bedre
Den grønne kile. Græsarealet på vestsiden af kanalen, ligger i dag for det meste uudnyttet hen, med et sjældent besøg af en hundelufter. Dette areal udnyttes til en til en hyggelig
Belysningen giver også mulighed for at integrere farver
oplevelsessti, hvor man bevæger sig på et sjovt snørklet stiforløb i et bølgende landskab af forskelligartede bakker, med adgang til små bådbroer helt
og effekter efter mørkets frembrud, og dermed gøre sivegaden til et rart og spændende sted at færdes og opholde sig hele døgnet.
materiale end træ. Vi foreslår at hårdt træ er et
gennemgående materiale i det nye byrumsinventar på hele strækningen. Derudover indgår andre materialer i mindre omfang: lakeret stål, granit og plastik/gummi.
solen, ved vandet, i
nede ved vandkanten. Bakkerne, der placeres forskudt for hinanden og i varierende form og højde, ca. 1,5 – 2 m, har desuden en positiv effekt på
sivegaden, da den absoberer en stor del af støjen og samtidig giver en ny,
spændende udsigt og skaber mere intime rum på sivegaden, da man ikke længere vil være 'overvåget' af de mange trafikanter. Bakkerne er græsbevoksede, gerne af forskellige vilde sorter efter vokseforhold. De intensiveres og forhøjes på udvalgte strækninger, og intensiteten af bakkerne varieres efter forløbet af oplevelsesstien og ud fra hvad der ligger på den vestlige side af Ørestads Boulevard, så man fx. bevarer kigget til Byparken men skærmer mod hegnet ved Bella Center. Vi ser det desuden som en god mulighed at skabe flere
resten af sivegaden morgen- og formiddagssol, og vil derfor være med til at skabe liv først på dagen.
Intime opholdsnicher. at der skabes afskærmninger som giver læ
små gangbroer, trædesten og trækbåde. Derudover tilføres kanalen beplantning både i form af
og åkander,
afbrydelser i det lange lige forløb. Pladsdannelserne ligger naturligt ud for de 4 pocketparker. Desuden foreslår vi at man integrerer nogle små pladsdannelser i de sidste store byggefelter. Pladserne ud for parkerne har i modsætning til
Byrumsinventaret udformes generelt således, at der er mulighed for flere forskellige former for ophold. Det er vigtigt,
forbindelser på tværs af hovedkanalen i form af vandplanter som siv
gade i 5
Pladsdannelser i det lige forløb. Udvalgte steder skabes pladsdannelser som
og
intimitet, og ved at variere mellem generelle plateauer, hvor man kan sidde mange og små kroge, hvor man kun kan være et par stykker, skabes der en variation i brugen og livet på hele gaden.
og i form af
flydende haver, hvor ænderne kan tage sig en middagslur i et blomsterbed. Det grønne kan tilpasses og varies gennem kanalens forløb. Desuden kan nogle af
bakkerne fra den grønne kile, få lov til at bevæge sig helt ud i kanalen, og dermed være med til at nedbryde barrieren mellem vand og land.
Identitetsskabende zoner. Sivegadens lange lige forløb har i dag samme anonyme identitetsløse karakter fra den nye folkeskole til Vejlandshuset. Vi foreslår at man opdeler den kilometerlange
zoner, med hver deres indentitet. På den måde gøres turen ned ad sivegaden til en varieret oplevelse, hvor man ikke "har set det hele", når man har gået de første 30 meter. Med træ som det gennemgående materiale, sikres stadig en
udtryksmæssig sammenhæng, hvor hver zone har sin egen identitet gennem et særligt geometrisk afsæt, sin egen farveholdning og belysningsstrategi.
Zone 1 Gymnasiet og den nye folkeskole danner naturlig basis for udformningen af den sydligste zone. Vi foreslår derfor, at der her indføres organisk
formede elementeter, der opfordrer til bevægelse og leg, og samtidig fungerer som 'hænge-ud-sted' for gymnasieeleverne. I denne zone suppleres træet med gummi-belægninger i afgrænsede zoner, og belysningen suppleres med runde spots i belægningen. Konkret foreslår vi at der skabes; 2 plateauer på vandoverfladen med rutsjebane forbindelse til
kajak søsætning.
solcelleskulptur.
ophold.
1:100
vandplanter.
terrassering ned til kanalen.
græsbakker.
ophold.
zone 5.
skulpturer.
springvand i kanalen. ophold.
zone 4.
springvand i belægning.
udsmykning af facade. ophold.
ophold.
ophold.
oplevelsessti.
flydende haver.
leg og ophold.
grøn kile.
græsbakker.
zone 3.
kanal.
grøn kile.
sivegade.
sivegaden, i hver sin størrelse, store sidde- / bevægelses-
ophold.
møbler med integreret farvet lys og blomsterkummer. Udover at skabe forplads og ophold for gymnasiet og folkeskolen, der begge har meget begrænsede udearealer, er zonen også adgangsgivende for Winghouse, og ved det nye byinventar opnås desuden en dynamisk og attrativ forplads for kontorlejemålene. Vi anser det også for vigtigt at man laver en bro over tværkanalen ved folkeskolen, så man får sivegaden syd for Arne Jacobsens Allé bundet sammen med resten.
sivegade.
Ved at udnytte vandoverfladen til terrasser, sikrer man udeservering i solen, når højbanen kaster skygge på sivegaden ved spisetid. Her skal det supplerende materiale være lys
beton, formerne bliver klodser med udskæringer, der udføres lysende skove af farvede pullerter som supplerende belysning. Konkret foreslås 3 nedslagspunkter, der møbleres med byrumsinstallationer af varierende størrelse, hvoraf 2 går ned i kanalen. I dette område bevares kigget på tværs af den grønne kile over mod Byparken.
Zone 2
Zone 3
Bygningerne på denne strækning er alle beboelsesejendomme med mindre butikslokaler i stueetagen. Derfor
Bjerget er endnu det eneste byggeri på denne strækning; det huser til gengæld et af bydelens største aktiver, nemlig foodshop 55. I sammenhæng med zone 2 er det en del af sivegadens handelsområde. Derfor er temaet for
foreslår vi at der i dette område fokuseres på ophold
ophold.
kanal.
og
mulighed for udeservering, så denne del af gaden med tiden kan blive et lille attraktivt handelsområde.
byrumsinventaret også her opholdsarealer
og
grøn kile.
kanal.
sivegade.
udservering. Dog foreslår vi her et tema, hvor ortogonalt formede foldninger, og høje slanke klynger af lamper som belysningssærkende, skaber en særlig identitet. I inventaret
integreres beplantning af varierende karakter, farve og højde. Som supplerende materiale til træet er stål. Parken ved siden af Bjerget er idrætspark, og vi foreslår at man i denne del af sivegaden, ud over ophold og udeservering, også fokuserer på bevægelse og leg. Konkret foreslås 3 foldningsmøbler med integrede stål-kummer, siddepladser og belysning, der alle går ned i kanalen.
Zone 4 Her ligger Bellahus endnu som eneste byggeri, og en park der opfordrer til leg og ophold. Både parken og bygningen er farverigt udformet, og vi ser her mulighed for at supplere træ med det neutrale granit, der muliggør et vandelement på
oplevelsessti.
ophold.
zone 2.
pullertskov.
flydende haver.
ophold.
1:50 ophold. selve sivegaden, så man ikke kun opløser overgangen ved at trække gaden ned til vandet, men også ved at trække
vandet op på gaden. Det kunne udforme sig i et springvand / vandløb / vandstøv i belægningen. Det overordnede geometriske koncept er rektangulære
ophold. vandplanter.
zone 1. græsbakker.
for
kajakker. Dermed får man denne ende af sivegaden
vandinstallationen. Desuden skal der også her etableres opholdsarealer på vandet. Konkret foreslås 3 nedslagspunkter, hvoraf 2 går ned til vandet. Vest for kanalen i dette område ligger Bella Center station, hvis tekniske anlæg er placeret i et 'skur' under banen. Vi foreslår at man laver en
Konklusion.
Zone 5 Vejlandshuset er her zonens eneste nuværende bygning, som i tilknytning til sin kantine har en terrasse med en stor trappe ned til sivegaden. Vi foreslår at trappen fortsættes helt
ned i vandet. Her
bruges granit som supplerende element. Konkret foreslår vi at der på hele strækningen placeres 3 granit trappeplateauer der skaber pladsdannelser på vandet.
1:2000
mulighed for at lave et søsætningssted
former, og belysningen suppleres med aflange firkantede lysstriber i belægningen, integreret med
kunstnerisk udsmykning af den store flade, og dermed forvandler den til et positivt element. leg og ophold.
Desuden foreslås grøn bæredygtig kunst, fx. solcelletræer, som en del af byinventaret. Mod nord ender sivegaden i en vendeplads, hvor man med fordel kunne placere et nyt varetegn i midten. Hovedkanalen ender her i et lille bassin og forbindes med Nordre Landkanal. Her er oplagt
afsluttet i en aktivitet, der kan til trække folk og skabe liv.
Ved at bruge det nye byinventar til at opløse
grænserne mellem kanal, sivegade og pocketpark, udnyttes den unikke mulighed for et urbant rekreativt areal med både handelsliv, park og vand. De 5 zoner med hver deres identitet, skaber et varieret og spændende forløb gennem sivegaden, der naturligt vil fungere som katalysator for livet i gaden. Træet som gennemgående materiale skal være med til at sikre en designmæssig rød tråd gennem forløbet, hvor variationerne i belysning og øvrige materialer skaber det unikke.