足 ELkommen til V 足nordhavnen
LOKALPLAN FOR ÅRHUSGADEKVARTERET KOMMUNEPLANRAMMER FOR HAVNEFORMÅL OG KRYDSTOGTTERMINAL
Østersøvej
j Østersøve
FISKERIHAVNEN
ej Kattegatv
n Nord
FØRSTE DEL AF BYUDVIKLINGEN I NORDHAVNEN KAN GÅ I GANG FRA 2011 I ÅRHUSGADEKVARTERET.
Færgehav
j Ulvsundve
FÆRGEHAVN NORD
ns Brygge
Færgehav
j
Skagerrak
vej
Baltikave
avnsvej
SKUDEHAVNEN ej Containerv
ade
Industrive
j
Kalkbrænder
iløbskaj
ej Færgehavnsv
Skudeh
Trælastkaj
Sundkrogsg
HAVNEN
ORIENTBASSINET Orientkaj
j Lautrupska
SVANEGRUND
ej Klubiensv
Su
nd
Sundkaj
Orient Plads
kro
gs
ka
j j
e
Ka
Fortkaj
lk
br æ
nd
er
ih
ga
NORDHAVNEN
rn
ns
Redmolen
Je
av
TREKRONER
ej Lüdersv
j
ad
dve
sg
Bille
ANLÆGGET
up
bka Stu
utr
tsvej
La
Glückstad
NORDHAVNEN VIL UDVIKLE SIG TIL KØBENHAVNS NYE, BÆREDYGTIGE BYDEL VED VANDET.
j
Nordsøve
j ve
de
j
ka
REFSHALEN
a ork
nd
Sa
rm Ma
av
dh
Re
j ve ns
j
j
ka
er
m
m Tø
LYNETTELØBET
FRIHAVNEN
o
ej rv te
Git
m
ar
M
ej rv
LYNETTEHAVNEN
nd
rg pfæ
ræ lkb
Ka
Dam
SØNDRE FRIHAVNEN
evej
e
ad
P ika
sg
er
vn
Am
iha er
NORDRE REFSHALE BASSIN
s
Amer
lad
aj
ikak
svej
hu Pak
VEST BASSIN
ØST BASSIN
SØNDRE REFSHALE BASSIN
GL. LYSTBÅDEHAVN
Norde Tddbod
KASTELLET
TOLDBODENS BÅDEHAVN
NYHOLM
November 2010. Grafisk Design: LOOP Associates. Fotos: Kontraframe: 1, 11. Jens v. Nielsen: 3. Dennis Rosenfeldt: 4. Lene Skytthe: 5. Ole Ziegler: 9.
Fremtid i historiske omgivelser Havnen lever Nordhavnen er i dag fuld af både store og små virksomheder. Den absolut største er Copenhagen Malmö Port – CMP, som driver Nordens største container- og b ulkhavn samt en af Nordeuropas største krydstogthavne. CMP flytter ud på den yderste del af Nord havnen, når udviklingen af de mest bynære områder går i gang. Hertil kommer andre havnerelaterede virksomheder, bl.a. shippingvirksomheder og rederier samt andre typer erhverv, der har slået sig ned på Nordhavnen. Det drejer sig bl.a. om en mindre klynge af møbel- og design butikker og fx. pensionsvirksomheden PFA og advokatfirmaet Kromann Reumert.
De store industrier langs Københavns Havn er langsomt blevet færre og færre. Sideløbende er København vokset, og byen vil blive med at få flere indbyggere. Alene inden for de næste 14 år forventer Københavns Kommune, at der bliver 60.000 flere københavnere. Byen må vokse, og det gør den bl.a. ved havnen. Der, hvor der før var industri og havn, vokser nye bydele frem. Gamle fiskere og hårdtarbejdende havnearbejdere har brugt Nordhavnen gennem mere end 100 år. Der er stadig gang i havnen, og det vil der blive ved med at være, men de mest bynære områder bliver nu inddraget i byen. Nordhavnens historie strækker sig tilbage til dengang industrien for a lvor fik fat i København, og hvor datidens konglomerater tjente penge på dampfærgernes skibstrafik. Frem til i dag, hvor havnen stadig er fuld aktiv, har Nordhavnens industri afspejlet den industrielle udvikling i København. Nordhavnen bærer Københavns maritime og industrielle historie i sit hjerte. Nordhavnen er fyldt med spor efter havneindustrien. Store kra ner, gamle pakhuse og siloer og udtjente ankerkæder og wirer vidner om et område, der er blevet godt brugt i de lidt over 100 år, Nordhavnen har ligget i Øresund. Når Århusgadekvarteret udvikles, bevares mange af de eksisterende bygninger. På læn gere sigt er det tanken, at containerhavnen flytter længere mod nordøst. Den nye bydel i Nordhavnen bygges bogstavelig talt på det gamle K øbenhavn. Nordhavnen er gennem tiden blevet udvidet utallige gange med jord fra udgravninger og byggeaffald fra København. Men havnens historie er i høj grad også Køben havns historie. Udvidelserne har ikke bare gjort København større, men også skabt plads til driftige f orretninger, der har skaffet mange københavnere job og givet byen vokseværk. Det er her, en del af fremtidens Københavnere k ommer til at arbejde og bo.
En grøn og blå by Selvom Nordhavnen i forvejen har vand på tre sider, vil den nye bydel også blive gennemflettet af små kanaler og bassiner. På land bliver vandet tilgængeligt i hverdagen via trapper, lave promenader, strande og moler mm. Især de sydvendte kanter beskyttes mod vinden og får den nemmeste adgang til vandet, men alle kajarealer får offentlig adgang.
Nordhavnen bliver en by på holme. I dag er området allerede indrettet med mange havnebassiner og lange moler, der har gjort det nemt for de store skibe at lægge til. Nordhavnens opbygning og dens placering midt i vandet bliver den nye bydels fortrin – men strukturen bygges om, så den passer bedre til mennesker. Nye kanaler graves, og nye øer o pfyldes. Holmestrukturen har en anden vigtig funktion: Holmene op deler bydelen i overskuelige enheder, så området ikke virker større, end det er. Planlægningen og udbygningen af Nord havnen kan foregå i et tempo, der passer med den enkelte holm. Det gør udbygningen mindre sårbar overfor økonomiske konjunkturer, idet holmene ikke er større, end de kan færdig udbygges selv i en eventuel trængt økonomi. Allerede i dag har Nordhavnen mange grønne arealer, der smyger sig ind og ud mellem de historiske bygninger. Når byudviklingen starter, vil nogle grønne arealer blive omdannet til byzoner, mens endnu flere n aturarealer vil opstå. Lomme parker, små torve, legepladser og små grønne a realer fletter sig ind i byen og giver små pusterum fra den t ætte by.
Ny krydstogtkaj København er i dag en af de mest eftertragtede krydstogthavne i Nordeuropa. Hvert år kommer flere og flere turister til Køben havn, og mange af dem har København som start- eller slut sted for deres rejse. Langs Nordhavnens østlige side kommer en ny krydstogtkaj, der vil give de m ange turister nye og bedre forhold. Krydstogtkajen ventes klar i 2013.
NORDHAVNEN ELSKER GÅENDE, CYKLISTER OG OFFENTLIG TRANSPORT
Fem minuttersbyen Afstande og hastighed er afgørende for byer. Jo hurtigere man kan komme til og fra, jo mere attraktivt bliver det at bo, arbejde og handle på stedet. Til det formål, er Nordhavnens geografi perfekt. Bydelen kommer til at ligge i umiddelbar forlængelse af Østerbro og har under fire kilometer til fx københavnske knudepunkter som Kongens Nytorv, Nørreport eller Nørrebros Runddel. Tæt ved den nye bydel ligger s -togstationen Nord havn, som giver de første dele af byudviklingen s tationsnærhed, og på sigt kan blive det knudepunkt, der forbinder b ydelen med s-tognettet. Det er ambitionen, at trafikken i Nordhavnen fordeler sig på en tredjedel til henholdsvis kollektiv trafik, cykler og biler. Målet skal nås ved at skabe gode forhold for cyklister og fodgængere og ved at tænke den kollektive trafik ind fra starten. Nord havnens store, gennemgående trafikåre hedder ’det grønne loop’ – en løkke af trafikforbindelser, der starter og slutter ved Århusgade. I loopet kører en kollektiv trafikforbindelse – for mentligt en metro – sammen med en supercykelsti. Loopet når hele bydelen rundt, så man aldrig skal gå mere end 400 meter for at nå kollektiv trafik. 400 meter svarer til den afstand, man går på fem minutter. Bydelens vejnet bliver enkelt, så der er mere plads til grønne arealer og fodgængerarealer. Bilerne får primært adgang til Nordhavnen via Sundkrogsgade, som det er tilfældet i dag. Hertil er det muligt at bygge en tilkørsel fra den kommende Nordhavns vej, der vil forbinde området direkte med m otorvejsnettet.
NORDHAVNEN ER TIL BÆREDYGTIG ENERGI OG TRANSPORT
Den bæredygtige bydel Nordhavnen bliver et lavenergiområde, der i kraft af sine bygninger, infrastruktur og energiforsyning mv. har en lav CO2-udledning. Bygningerne i Nordhavnen vil i sig selv kræve mindre energi, end det i dag er standarden i nybyggeri. I byudviklingen gøres der plads til fremtidens energiformer, der både kan basere sig på lokale og kollektive vedvarende energiforsyningskilder. Det kan fx tænkes udbygget med sol- og vindenergi, geotermi og måske også grundvandskøling. Hele energiforsyningen planlægges med de for tiden bedste muligheder, men planlægges så fleksibelt, at det senere vil være nemt at implementere fremtidens energiløsninger. Den kollektive trafikbetjening er også med til at gøre Nord havnen til en bydel, hvor en så lav CO2-udledning er tænkt ind i løsningerne fra starten.
Fire hovedprincipper i projektet i Århusgadekvarteret:
– en forholdvis lav og tæt by med enkelte store bygninger
Århusgadekvarteret – Nordhavnens første kvarter
– åbne og aktive stueetager
– varierende bygningshøjder mellem 3-6 etager
Århusgadekvarteret, som går fra den eksisterende Århusgade og ud til vandet på Redmolen, bliver det første område, der byudvikles. Kvarteret udvikles – i l ighed med resten af Nordhavnen – med en blanding af erhverv og boliger og med et levende bymiljø koncentreret omkring lokale butikker og vandet. I dag er området fortsat frihavnsområde, men det ændres, så københavnerne t ager de nye lejligheder og arbejdspladser ved vandet i brug.
– facadeskift der danner mindre enheder
Hvor havnens tunge industri før dominerede, opstår nu fremtidens bæredygtige by. Her skyder boliger og kontorer op side om side med hyggelige pladser og havnepromenader. Nordhavnens byrum kommer til at ligne Københavns indre bro kvarterer med tæt, lav bebyggelse, hvor enkelte bygninger stik ker op. Som i resten af København kommer her handelsgader og en blanding af brede og smalle gader. Men midt i den nye by, minder de gamle, renoverede bygninger og kraner om, at området i mere end hundrede år har lugtet af smøreolie og sømandssved. Fra starten vil den nye bydel i Nordhavnen række ud mod det gamle Østerbro. Århusgade har i umindelige tider været delt i to af Frihavnsgitteret, som fysisk adskiller Østerbro fra vandet. Nu står gitteret for at blive revet ned, og del af Århusgade, der ligger i Nordhavnen, kan f orbindes med Østerbro. Den nye bydel blander kontorer med boliger. Derfor er der altid liv, og der er både kunder til cafeer og butikker om f ormiddagen og aftenen. Sammen med byens tæthed giver det en levende by. Københavns skyline er i dag domineret af tårne og enkelte højere bygninger, der bryder den ellers lave bebyggelse. Sådan bliver det også i Nordhavnen, hvor gamle siloer vil stikke op sammen med enkelte høje bygninger i arkitektonisk særklasse. På gadeplan føles byen velkendt for folk, der er vant til at komme på Østerbro: Bydelens bygninger er mellem tre og seks etager høje, og karréerne løber typisk fra gadehjørne til gade hjørne, præcis som i brokvartererne. Udvalgte pakhuse, siloer og eksisterende kontorbygninger renoveres og bevares i Nordhavnen. De kommer til at præge det nye byggeri, så Nordhavnens originale maritime miljø konstant popper op mellem de nye, moderne byggerier.
Tidsperspektiv Planerne om at starte byudviklingen i Nordhavnen blev i 2007 lov fæstet og konkretiseret. Området tænkes udviklet over de næste årtier, men det vil ikke vare længe, førend man kan se de første ændringer til det, der skal blive fremtidens bæredygtige bydel. Inden udviklingen går i gang skal Københavns Kommune vedtage lokalplanen for Århusgadekvarteret. Den forventes godkendt i slutningen af 2011, hvorefter byggeriet kan gå i gang. I kvarteret bygges ca. 350.000 m2 nyt, mens noget af det eksisterende byggeri bevares. Nordhavnen udvikles af By & Havn, som også udvikler frem tidens bydele andre steder i havnen og i Ørestad. By & Havns arbejde bygger på projektet Nordholmene – Urban Delta, som vandt den store konkurrence om Nordhavnen i 2009. Læs mere om projektet og følg byudviklingen på:
WWW.NORDHAVNEN.DK
TIDSLINIE
2007
2009
2011
LOVGRUNDLAGET FOR BYUDVIKLINGEN PÅ NORDHAVNEN VEDTAGES
KONKURRENCE OM NORDHAVNENS FREMTID
LOKALPLAN FOR OMRÅDET VEDTAGES
CA. 2011
CA. 2025
CA. 2060
BYGGERIET I ÅRHUSGADEKVARTERET KAN STARTE
ÅRHUSGADEKVARTERET ER UDBYGGET
DE SIDSTE LEDIGE GRUNDE I NORDHAVNEN BEBYGGES
Udviklingsselskabet By & Havn I/S Nordre Toldbod 7 Postbox 2083 1013 København K Tel. 3376 9800 Fax 3376 9801 www.byoghavn.dk info@byoghavn.dk