Verdens værste YouTuber – Lort & guld by calibat6

calibat

Verdens Værste YouTuber lort & guld

VERDENS VÆRSTE YOUTUBER lort & guld af Emil Blichfeldt © 2021 Emil Blichfeldt & Calibat Redigering og korrektur: Inge Greis Forside og illustrationer: Christian Guldager Betalæsere: René Toft, Ruben Greis, Mads Brynnum og Jesper W. Lindberg Grafiker: Manfred Christiansen Trykt hos Scandinavian Book 2021 ISBN: 978-87-94164-15-3

VERDENS VÆRSTE

YouTuber

LORT & GULD

EMIL BLICHFELDT

Kapitel 1 YouTube eller lektier Det var en af de der ganske almindelige hverdags aftener, hvor folk sad indenfor med deres skærme og slappede af oven på en lang dag. Men det var ikke alle, der hyggede sig. I en lejlighed på Østerbro, stuen til højre, sad en sur dreng. “Det her er fand’me noget lort,” mumlede Jonas, mens han stirrede på sin skærm. Fie sukkede og kneb øjnene sammen. “Kan du ikke lade være med at snakke med dig selv? Jeg prøver at lave lektier, og det er pænt svært.” Jonas fnøs. “Lektier i ottende klasse er nemme. At få views på YouTube er svært.” Fie stirrede vantro på sin storebror. “Det er noget fis. Lektier er svære. Det er views ikke. Du skal bare lefle for laveste fællesnævner.”

“Hva’?” Jonas gloede uforstående på sin søster. Fie vendte øjne. “Jo dummere, jo bedre. Jo mere åndssvagt det er, jo vildere er drengene i klassen med det.” Jonas grinede. “Det ku’ du jo bare ha’ sagt.” “Det sagde jeg jo også. Jeg glemte bare, at du altid skal have alt skåret ud i pap.” Fie så strengt på ham. “Men nu skal du være stille, så jeg kan få lavet den her elektronikopgave færdig.” Jonas spekulerede kort over det der med pap, og hvad det helt præcist gik ud på, hvorefter tankerne igen løb ind i en mur med de åndssvage views. Hvis jeg bare kunne få Fie til at hjælpe, så ville alt blive let, og alt det med elektronik er faktisk noget af det nemme. Den opgave har jeg sikkert selv lavet engang … Så fik han et listigt drag om munden, tog sin bærbare og kastede sig ned i sofaen ved siden af sin søster. “Ej. Kan du ikke bare gå?” skreg Fie og greb sin computer, før den røg på gulvet. “Du var lige ved at smadre min computer.” “Så havde jeg da bare fikset den igen. Ligesom sidst,” grinede han bøvet.

“Du behøver vel ikke smadre tingene, bare fordi du kan finde ud af at samle dem igen.” “Nu vi taler om at fikse ting, så fik jeg faktisk ret gode karakterer i alt med elektronik.” Jonas tastede, fandt de filer, han ledte efter, og vendte skærmen mod sin søster. “Jeg lavede samme opgave for et par år siden. Du får den, hvis du hjælper mig.” “Ved du, hvad der sker med dem, der snyder?” Fie stirrede på sin bror, som om han var idiot. “De bliver erklæret uegnet til gymnasiet, men det ved du vist alt om.” Jonas slog irriteret ud med armene. “Hvorfor gå i gymnasiet og slave lektier, når man kan spinde guld på YouTube? Folk tjener kassen. Prøv lige at se, hvor mange penge RiceGum laver. Det er jo insane!” Fie stirrede træt på videoen af manden, der viftede med pengesedler og rappede om, hvor rig han var. “Ja, han er cirka lige så blank som dig.”

Kapitel 2 Klam Fornærmelsen fløj lige hen over hovedet på Jonas, og han svarede med et stort smil på læberne: “Det er det, jeg mener. Jeg er ligesom RiceGum. Jeg kommer til at tjene kassen.” Fie fnøs. “Du har måske ikke lagt mærke til, at han ikke lever i Danmark? Ingen danske YouTubere scorer kassen.” Jonas så fornærmet ud. “Så prøv lige at se Casper Cool Cash.” Jonas tastede hurtigt og vendte skærmen mod sin søster, så hun kunne se manden i jakkesæt sidde og vifte med pengesedler og plapre løs om, hvor mange penge han havde. Fie skar ansigt. “Ad, han er sgu da den klammeste YouTuber ever. Han reklamerer for hurtige lån og ydmyger folk.” Hun klikkede over på en video, hvor Casper fik en hjemløs til at synge en børnesang for at få en halvtredser. “Nej, ham vil jeg ikke hjælpe dig

med at blive.” “Ja, okay, han er sgu et røvhul. Men han er også lige så gammel som far,” sagde Jonas efter devisen om, at alle over 40 ikke rigtig var normale oven i hovedet. Han rømmede sig og prøvede igen: “Du får min opgave og hjælper mig med at blive verdens bedste YouTuber. Deal?” “No deal. Jeg skal ikke kopiere din opgave ...” mumlede Fie og stirrede skævt på hans skærm. Jonas grinede svedent og tænkte: Hun er hooked. “Nej, nej. Men du kan jo lige tjekke mine svar og bruge det, du vil. Jeg fik faktisk 12 i den her opgave. Du ved, alt med elektronik er lige mig.” Fie bed sig i underlæben. Tid til at sætte trumf på, tænkte Jonas. “Jeg går lige ned i kiosken efter guf. Du kan bedst lide Matador Mix, ikke?” Fie nikkede og smilede forsigtigt. Jonas sprang op, pegede på Fie og blinkede. “Ses senere, søs. Det bliver insane!” Fie sukkede dybt, da døren til den lille lejlighed smækkede. Denne gang sukkede hun dog ikke kun ad

Jonas, men også ad sig selv. “Jeg har en rygrad som en regnorm.” Med en forsigtig finger drejede hun Jonas’ bærbare, så hun kunne se hans svar. “Det skader vel ikke lige at kigge.”

Kapitel 3 Berømt? Høje på slik og chips tæskede Jonas og Fie sig gennem YouTube-klip fra PewDiePie, MrBeast og alt det andet, Fie vidste, dem i klassen var vilde med. “Det er bare så genialt det lort,” grinede Jonas, så chips stod fra hans mund. “Hvordan finder de på det?” Fie vrængede ansigt. “Seriøst? De laver alle sam men det samme. Pranks, der gør folk forskrækkede. Challenges med at spise klam mad. Spiller de samme spil. Optræder i hinandens videoer og sviner hinanden. Bruger penge på åndssvage ting. De er voksne mænd, der opfører sig som drenge på tolv.” Jonas knipsede og grinede hysterisk. “Det er det, jeg gør! Jeg skal bare opføre mig som en lille, hysterisk knægt på sukkertrip, mens jeg laver noget dumt.” Fie rystede på hovedet ad sin storebror. “Så fattede du det endelig. Du skal bare være dig selv.” Jonas sprang op med armene over hovedet. “Yes,

sir. Det bliver fantastisk!” Hans arme sank, og han så tomt frem for sig. “Så skal vi bare finde på, hvad jeg skal lave …” Fie rodede i posen med Matador Mix, hvor der næsten kun var gule vingummier og lakridser tilbage. Fandt en rød og knipsede den i munden. “Spørg dog dine følgere.” “Perfekt!” Jonas tændte kameraet i mobilen og filmede sig selv. “Hey, fans. Så er der åbent for challenges. Sig noget dumt, jeg skal gøre.” Med et hurtigt ryk vendte han kameraet mod Fie. Hun stirrede surt på ham. “Du skal sgu da ikke også filme mig. Jeg gider ikke på YouTube.” Jonas stirrede blankt på Fie. “Vil du ikke være berømt? Det er da sygt nice.” “Nej, sluk det nu og lov mig, du ikke bruger det,” sagde Fie og skyndte sig væk med resten af posen med Matador Mix. “Slet det og lav et nyt take.” Jonas vendte kameraet mod sig selv, stak hovedet helt tæt på og blinkede. “Det skal jeg nok … not!”

Kapitel 4 Møgsvin Fie traskede træt i skole. Stenede gennem de første timer og hang ud med veninderne i frikvarteret. “Har du lagt mærke til, at drengene kigger på dig?” hviskede Betty, mens de stod og så en video på Fies mobil. “Nøøh. Som om!” fnøs Fie, som om hun var totalt selvsikker. Det var hun ikke. Fie kiggede ud af øjenkrogen på tre drenge fra klassen, der stod med deres mobiler. De grinede og stirrede på hende. Fie blev rød i hovedet og sagde hidsigt: “Hvad sker der for jer?” “Fed video,” grinede Tim. “Jeg har en god idé til, hvad I skal gøre.” Fie blev ligbleg. “Det har han bare ikke gjort.” Hun tastede hurtigt på mobilen, fandt sin brors YouTubekanal og så med det samme, hvad de grinede ad. “Det møgsvin. Jeg sagde, han skulle lave en anden video.”

Betty bed sig i underlæben. “Jonas er bare så streng. Han driller altid.” “Han skal få betalt,” knurrede Fie og hakkede en kommentar ind. “Æd lort og dø, bro!” Betty fnes. “Det var et godt comeback.” “Det var bare begyndelsen,” sagde Fie sammenbidt. “Han kan bare vente, til jeg kommer hjem.”

Kapitel 5 God idé? Vinden jog ned gennem gaden, men Jonas mærkede det ikke. Hans øjne var klistret til skærmen, hvor der dryssede likes ind. “Jeg er sgu en stjerne.” Han lænede sig tilbage på den grønne bænk, sparkede en nærgående due væk og smilede til gamle fru Jensen. Hun stirrede surt på ham med sin lille køter i snor. “Du skal være sød ved dyrene, unge mand.” “Slap dog af, bedste,” sagde Jonas og tændte kameraet: “Hva’ med dig selv, din dyremishandler. Tror du måske, hunde synes, det er fedt at være i snor?” Hunden viste Jonas sin bagende og pressede en overraskende stor bæ ud på fortovet foran ham. “Det er, hvad Nussi synes om dig, din dagdriver!” hvæsede gamle fru Jensen og trak af sted med sin lille hund, der så helt forpustet ud over at have lavet så stor en lort.

Jonas ledte efter ord, stoppede med at filme, og i det samme tikkede en kommentar ind på hans YouTube-kanal. “Æd lort og dø!” læste Jonas med et grin. Han stirrede på lorten foran sig. “Det er sgu en god idé til næste video.”

Kapitel 6 Brunt stads Fie trampede hjem gennem efteråret. Hun hilste venligt på gamle fru Jensen, der trak af sted med sin lille, søde hund, men i dag fik den ikke et klap på hovedet. Fie var alt for gal. Fru Jensen spidsede munden, så hele ansigtet rynkede: “Jeg mødte din bror tidligere i dag. Han er en drivert, en døgenigt og særdeles uforskammet!” “Fortæl mig om det!” knurrede Fie. “Jeg skal hjem og give ham sit livs største skideballe.” Fru Jensen smilede, så hendes læbestift sprak, og øjnene lyste mellem rynkerne. “Du er nu en god pige. Giv ham et fur fra mig.” “Det kan du stole på!” sagde Fie og rev nøglerne frem. Hun bragede ind ad døren. “Hvor gemmer du dig?” “Herude!” råbte Jonas begejstret fra køkkenet.

Fie stormede derud med tusind eder og forbandelser på læberne, men stivnede, da hun så, hvad han havde gang i. Jonas stak en ske ned i en pose med noget brunt og løftede en stor klump op mod sin åbne mund. “Jeg mødte fru Jensen og hendes hund. Se, hvad den har lavet til mig!” Fie mærkede maven vende sig. “Det gør du bare ikke!” “Du gav mig den første challenge. Æd lort!” Og med de ord satte han tænderne i det brune stads.

Kapitel 7 Brune snacks Fie lavede en lyd, som var hun lige ved at kaste op, da Jonas’ tænder sank ned i det brune snask. Han skar en grimasse. “Det smager ikke så slemt, som man skulle tro!” “Du er syg!” sagde Fie med afsky i ansigtet. Så begyndte Jonas at grine, med helt brune tænder. “Du skulle se dig selv!” “Tak, i lige måde. Det er dig og ikke mig, der æder lort.” Jonas gled næsten ned ad stolen af latter. Han holdt skeen frem. “Det er sgu da bare Nutella.” Fie stirrede på ham med åben mund, og før hans ord rigtig trængte ind, grinede han til telefonen, der stod på bordet og filmede dem begge. “Der fik jeg dig, søs!” Fie tog sig til hovedet. “Du er simpelthen så dum!” Jonas grinede bare til kameraet: “Tak, fordi du ville prankes, søs. Jeg er klar til næste udfordring!”

Fie sprang op for at rive telefonen fra ham. “Giv mig den telefon. Du skal ikke smide mere på YouTube med mig!” Jonas grinede bare og holdt den højt over sit hoved, så hun ikke havde en chance for at nå den. Han filmede videre og gik tilbage mod sit værelse. “Stop mig, hvis du kan!” “Jeg siger det til far!” brølede Fie og stod med knyttede næver. “Gør bare det!” lo Jonas og smækkede sin dør. Fie stirrede surt på døren. De vidste begge, hvor stor chance der var for, at far ville gøre noget. Der var større sandsynlighed for hvid jul på Østerbro. “Jeg er nødt til at prøve,” hvæsede Fie.

Kapitel 8 Moby Dick eller Mega Dick? Jonas gik grinende ind på sit rodede værelse, smed sig på sin seng og klippede hurtigt en ny film sammen. “Hæ, hun bliver bare så sur!” fnes han og uploadede sin nye film. Han gav sig til at vente på, at likes skulle tikke ind, og imens tjekkede han nogle andre YouTubere. Klikkede ind på Casper Cool Cash bare for at se, hvordan det ikke skulle gøres. Den gamle nar sad foran et bord fyldt med pengesedler. “Jeg har flere penge end alle andre danske YouTubers. De er tabere, og jeg er loaded,” grinede tossen i jakkesæt og smed sedler i vejret, der dalede ned over ham og hans to russiske bodyguards. “Ok boomer,” fnes Jonas. “Tossen bor vist endda her på Østerbro.” Casper løftede en gun. “Din far er en taber, men

jeg tjener tusinder på aktiehandel. Våben. Smøger og olie. Jeg køber alt det, din far ikke har råd til.” “Det tror jeg på,” fnøs Jonas. “I dag vil jeg vise noget sygt nice, jeg har købt, men først lige en reklame for Megarentelån.” Noget ramte Jonas’ vindue. Han smed telefonen, sprang op af sengen, åbnede vinduet og kiggede ud på et velkendt ansigt. “Hva’ så, Patrick. Har du det, du lovede?” Patrick så fra side til side, men så nok ikke så meget andet end det indre af sin hættetrøje. “Ikke så højt. Det er i posen. Der er også en bog, du skal gemme for mig. Og lad være med at spørge, hvor jeg har det fra.” “Who cares.” Jonas’ øjne var klistret til den gamle bog. “Øj øj, min ven. Er du begyndt at læse bøger?” Jonas hev bogen op af posen og læste titlen højt: “Moby Dick.” Han grinede. “Er det sådan et gammelt ord for Mega Dick? Er det gammel porno med kæmpestore dillere?” “Du er åndssvag,” sagde Patrick surt og tilføjede: “Gem den, for pokker. Jeg må videre, før jeg bliver set.”

Og med de ord var han ude ad vinduet igen. Jonas rystede bare på hovedet, smed bogen på bordet og hev grejet op af posen. Han havde en formodning om, hvordan hans ven havde fået fat i tingene, og det var nok ikke helt lovligt. Jonas trak på skuldrene og glemte hurtigt den dårlige samvittighed, da han så, at alt var der. Mikrofon, stativ, lys og alle de andre ting, der skulle til for at lave perfekte videoer til YouTube. “Jeg må hellere teste det,” mumlede Jonas, satte det hele op og startede sin telefon. “Hva’ så, fans, nu skal I lige se noget sygt.” Han løftede bogen op og pegede på titlen. “Er I klar til at høre noget om Diiick?” Han prøvede at åbne bogen, men siderne sad sammen. Jonas grinede til kameraet. “Der var nok nogen, der syntes, det var så frækt, at de kom til at lime siderne sammen, hvis I forstår?” sagde han og blinkede. “Nå, men nok om det. Nu kan I lige se mig spille noget CS:GO, og hvis I er rigtig heldige, så ser I mig nakke min far så mange gange, at han bliver helt sindssyg.”

Kapitel 9 Masser af skejser? Fie åbnede døren ind til stuen, hvor der som sædvanligt lugtede surt og indelukket. Vinduet var lukket, og gardinerne trukket for. Papirer og tegneserier lå spredt over gulvet, computeren glimtede i mørket, mens fars træningsudstyr samlede støv. Far sad foran skærmen med topmaven presset mod bordet. Han var helt opslugt af CS:GO. “Så sidder du og gamer igen, far!” sukkede Fie, trak gardinet fra og åbnede vinduet. Lyset ramte skærmen, og far skyndte sig at lukke spillet og hev sine hovedtelefoner af. Han rettede på brillerne og missede mod sollyset. “Hej, Fie-mus. Jeg arbejdede så meget, at jeg helt glemte tiden.” Fie bed tænderne sammen for ikke at skælde ham ud over at lyve helt vildt. “Har du fået arbejde?”

Fars øjne flakkede, og han kørte hænderne igennem sit rodede hår, så hans massive overarme spændte mod den svedige skjorte. “Ja-ja. Masser af skejser.” Fie sukkede tungt. “Er du sikker?” Far lo nervøst. “Ok. Det er bare lidt tekstarbejde, jeg skal ordne for en, jeg kender. Det giver en smule, men ikke det store.” “Det er ikke sorte penge, vel? Det er altså ulovligt.” “Jeg lover dig, at pengene har samme farve som alle andre penge, selvom jeg får dem i hånden uden nogen form for kvittering. Du ved, hvordan det er, lille mus. Hvis de kommer ind på kontoen, bliver kommunen sure og tager min understøttelse.” “Kan du ikke holde op med at være forfatter, få et rigtigt arbejde og træne judo igen ... eller i det mindste sørge for, at Jonas holder op med at være så dum!” “Nå-nå, lille mus, mine 30 års judotræning glemmer jeg ikke så nemt, og jeg skal nok tjene kassen som forfatter. Jeg mangler bare en god idé til en ny bog, så bliver alt bedre og …” Fars øjne lyste op, da han så en udvej fra den ubehagelige situation. “Hvad har

Jonas nu gjort?” “Han filmer mig og smider det på YouTube.” “Gør han virkelig?” mumlede far og så mere nysgerrig ud end sur. Fie lagde armene over kors. “Ja, han er rigtig dum. Han respekterer overhovedet ikke, at jeg siger nej!” Far vendte sig mod skærmen og åbnede YouTube. “Nå-nå. Lad os lige se på sagerne.” Jonas’ kanal åbnede, og far trykkede på den video med flest views. Den var lige uploadet. “En hund, der laver lort, ja, det er godt nok ikke særlig lækkert … Og så er vi i køkkenet.” Hans øjne blev store. “Fy-føj! Spiser han bæ!?” hviskede far og holdt sig for munden, men begyndte så at grine. “Det er jo bare Nutella. Han er altså sjov, og se, hvor fjollet du ser ud. Ih, I er nu nogle dygtige børn.” Far så Jonas pinge ham i CS:GO. “Men nok om jeres fjollerier. Nu skal jeg arbejde.” Fie tog en dyb indånding for ikke at eksplodere og spurgte så venligt, hun kunne: “Kan du ikke få ham til at stoppe?” “Tjoooh, jeg vil prøve at tænke over, hvordan jeg kan sige det på en god måde, ellers kan du vel sende en

klage til YouTube?” sagde far uden at fjerne øjnene fra skærmen. “Kan du ikke lukke det vindue. Det trækker noget så skrækkeligt.” “Det vil jeg tænke over!” skreg Fie, der udmærket vidste, at fars tanke ikke ville blive til andet end en tanke, så hun trampede ud af rummet og smækkede døren efter sig. Far stirrede på døren og rystede på hovedet. “Hun lukkede ikke engang vinduet, man skal da også gøre alting selv.”

Kapitel 10 Fattigrøv Fie stirrede vredt fra fars lukkede dør til Jonas’ ditto, hvor hun kunne høre ham grine og skrige: “Headshot, gammelfar!” Fie havde mest lyst til at gå over til Betty. Sove hos hende og lade far og Jonas sejle deres egen sø. I stedet stak hun høretelefonerne i ørerne og startede sin playliste med dødsmetal. Så klikkede hun ind på YouTube og sendte en klage over Jonas. “Posting videos without consent,” skrev hun og fnøs. “Det nytter helt sikkert ikke, men nu er det gjort.” Derefter gik hun ud og tjekkede, hvad der manglede i køleskabet. Skrev det ned på en liste og bandede ad sig selv og sin familie hele vejen ned mod Brugsen. “Hvorfor er du så flink, Fie? Hvorfor tager du dig af de to idioter, der ikke gør noget for dig?” Inde i Brugsen plukkede hun alt det ned fra hylderne, hun havde brug for. Snart var kurven fyldt,

og hun gav den top med Cocio og slik. Først da hun lagde tingene op på båndet, gik det op for hende. Det her har jeg da slet ikke råd til! Hun knugede sit Visa Eletron og bad til guderne om, at der var nok på kontoen. Det var der ikke. Kassedamen så beklemt på hende. “Skal jeg tage varerne retur, og så kan du se, hvad du har råd til?” Fie ville bare væk. Hun vidste ikke, hvor meget der var på kortet. Det her kunne blive den ultimative ydmygelse. “Kan I ikke åbne en anden kasse?” råbte en selvfed type med to flasker champagne i hænderne. Fies øjne blev store. Det var Casper Cool Cash. Han blinkede til hende. “Vi er altså nogle, der har penge nok! Lille fattigrøv! Ha ha.” “Men tydeligvis ikke særlig meget hjerte,” lød en dyb stemme bag Fie. “Jeg tager den. Kontant.” Fie vendte sig, og der stod Bjørn, en af fars gamle venner. Han var i sit beskidte arbejdstøj. Ærmerne var smøget op, så man kunne se tatoveringerne på hans muskuløse arme, hvilket åbenbart var nok til at få

Casper til at holde munden lukket. “Men …” sagde Fie og vidste ikke, hvad hun skulle sige. Bjørn løftede sine tatoverede knoer op i øjenhøjde. Der stod “LOVE” på dem. “Det skal du sgu ikke tænke på. Hils Erik. Sig, jeg kommer forbi og giver ham nogle tæsk senere.” Kassedamen så skræmt på ham. “I Mortal Kombat,” grinede Bjørn, mens han talte penge op for sine og Fies indkøb. Han gav dem til den nu endnu mere skræmte kassedame, der åbenbart troede, at ‘Mortal Kombat’ gik ud på at dunke hinanden i hovedet i virkeligheden og ikke bare i et spil. “Jeg tror ikke, far kan betale dig tilbage,” sukkede Fie. “Det er bare penge. Erik kan give en congobajer ved lejlighed,” grinede Bjørn og gik.

Kapitel 11 Buksevand Der lød et brøl fra stuen, en dør smækkede, og så blev noget væltet i køkkenet. Jonas greb sin filmende telefon. “Nu skal I se, hvad der sker, når far taber.” Hans dør bragede op, og far væltede vildt skrigende ind på hans værelse. Hans øjne var blodskudte, blodårerne stod frem, og hans muskler dirrede. “Du har skudt mig ti gange, din forpulede møgunge.” Han strakte sine muskuløse arme frem, hænderne knugede en vandfyldt Magretheskål. “Nu skal du have buksevand!” “Yes. Så er far sindssyg igen!” grinede Jonas. “Det tog ikke mange minutter.” Han sprang op for at undgå sin far, der kastede sig skrigende mod ham. Far ramte stolen i stedet for sin søn. Væltede over den og endte ind over skrivebordet med skålen på hovedet og vand ned ad nakken. Far sank sammen. Han hulkede og bankede hovedet ned i bordet. “Det er bare så unfair. Du

nakker mig, før jeg kan nå at gøre noget!” Jonas kiggede næsten medlidende væk fra sin telefon og skubbede sin nye bog ind under fars pande. “Pas på, bordet ikke flækker, farmand!” “Pas på, bogen ikke bliver våd!” sagde far, stoppede øjeblikkeligt sin dunken og tørrede vand af bogen. “Moby Dick. Er du begyndt at læse bøger?” sagde han med begejstring lysende ud af øjnene. Jonas grinede og blinkede til kameraet. “Moby Dick? Du mener vel ‘Mega Dick’. Ha ha. Det der gamle porno er slet ikke mit.” Far så meget skævt på sin søn, rettede på sine endnu mere skæve briller og løftede bogen. “Melvilles Moby Dick. Porno?” Hoveddøren smækkede, og Jonas holdt op med at filme. “Yes, yes, farmand. Smutter du ikke ud og hjælper Fie med maden?” Far stod med bogen og stirrede mistroisk på Jonas og hans telefon. “Nu har du ikke også filmet mig, vel?” Jonas skubbede ham ud af værelset. “Ville du ikke være berømt?” Far rankede sig, rettede på det nussede tøj og sit

våde hår. “Jo. Du har ret. Alle de andre forfattere siger også, at det der YouTube er vejen frem.” “Lige nu er det vejen ud, du skal finde,” grinede Jonas og skubbede far ud af sit værelse og ind i køkkenet, hvor Fie stirrede træt på dem. “Hvem af jer har væltet alt i køkkenet?”

Kapitel 12 Skjult mekanisme Far kløede sig i håret og stirrede på de væltede stole i køkkenet. “Øh. Det var vist mig.” Han lagde bogen på bordet og gik i gang med at rejse stolene op. Fie sukkede og gav sig til at pakke indkøbet ud. “Far. Du må sætte nogle penge ind på mit kort. Jeg havde ikke råd til indkøbet.” Far stirrede undrende på alle varerne, Fie stillede på bordet. “Det ser ellers ud til, at det gik meget godt.” Fie skulede til ham. “Det var kun, fordi jeg mødte Bjørn.” Far så væk. “Ja, ja. Han er jo også elektriker. Håndværkere tjener kassen.” “Hvorfor blev du så ikke håndværker, far?” sagde Fie og stillede mælken på køl. “Du er da også god til at lave ting.”

Far lod fingrene glide hen over den smukt udskårne køkkenstol, han selv havde lavet. “Jo, jo. Jeg har altid drømt om at være snedker, men ingen får lov at lave møbler længere. Man må blive tømrer, eller elektriker ligesom Bjørn, og så skal man sætte gamle lejligheder i stand eller bygge nye, men lige meget hvad, skal man hele tiden være sammen med andre mennesker,” sagde far og skuttede sig, som om han havde sagt noget uhyggeligt. “Du er da god til mennesker, far,” sagde Fie med hovedet på skrå. Far gav sig til at pudse sine briller. “Ja ja, men det er så ubehageligt. Jeg får hjertebanken og koldsved, bare jeg ser et menneske, jeg ikke kender.” “Og tror du, det hjælper at gemme sig i sin lejlighed?” Fie satte en Cocio hårdt på Moby Dick. “Hov hov. Respekt for bøgerne!” sagde far med løftet pegefinger. Fie fnøs og drejede låget af sin Cocio. “Det skal jeg nok, den dag de skaffer mad på bordet.” Hun tog en stor tår. “Ingen læser bøger længere. Fat det, far!” Far sank sammen og stirrede på sin datter med

store hundeøjne. “Det må du altså ikke sige, Fie-mus. Nu bliver jeg helt ked af det.” “Sorry, far. Skal vi ikke lave mad sammen?” Fie smilede træt og rakte ham flasken. “Så kan du fortælle mig om den der bog.” Far tog en tår Cocio og satte sig godt til rette, mens Fie smed bacon i gryden. “Lad mig læse en lille bid for dig. Så vil du mærke bogens magi …” Far prøvede at åbne bogen, men siderne gav sig ikke. “Sært. Den er ikke til at åbne. Måske er der en skjult mekanisme. Det er der nogle gange i fine, gamle bøger.” Fie rystede på hovedet. “Du prøver bare at snige dig udenom.” Der lød et dæmpet klik. “Der fik jeg den. Nu skal du høre …” Med ét blev far helt stum. Fie vendte sig. “Hvad sker der, far?” Hun stirrede med store øjne ned i den åbne bog, men det var ikke hvide sider, der blændede hende, det var noget helt andet.

Kapitel 13 Brodne kar CS:GO videoen var redigeret og uploadet. Jonas så den på repeat. Det var altid godt at få sine views i vejret. Han grinede, hver gang far væltede rundt, og rystede på hovedet ad hans fjollede udtryk, da han stod med den gamle, åndssvage bog. “Priceless.” Noget ramte vinduet en del hårdere, end det plejede. Faktisk hamrede Patrick løs på vinduet, som ville han smadre det. Jonas sprang ud af sengen, rev vinduet op og lænede sig ud. “Hvad fuck har du gang i, Patrick?” Patrick greb ham bare i kraven og skreg: “Hvad fuck har du gang?” “Hva’ snakker du om? Det er sgu da dig og ikke mig, der er lige ved at smadre en rude.” Jonas prøvede at gøre sig fri, men Patrick hev ham bare længere ud ad vinduet. “Du er fand’me dummere end politiet tillader. Jeg sagde, du skulle holde bogen hemmelig, og

i stedet filmede du den og smed den på YouTube. Er du syg i potten eller hvad?” Før Jonas kunne svare, lænede fru Jensen sig ud ad vinduet ved siden af og hvæsede, så hendes rynkede kinder flaprede: “I er begge syge. Brodne kar af værste slags, sådan som I hyler op. Østerbro plejede at være et pænt kvarter, men nu …” Jonas ignorerede strømmen af brok og benyttede sig af Patricks overraskelse til at hive ham ind ad vinduet. “Du må hellere komme ind, før hele nabolaget går amok.” Patrick gryntede noget uforståeligt og kom ind på Jonas’ værelse i samme øjeblik, som hans dør åbnede, og far stak hovedet ind. “Sikken et farligt rabalder, drenge, men det må vente. Er I ikke søde at komme ud i køkkenet et øjeblik?” “Øh, hvorfor?” sagde Jonas. Far så alvorligt på ham. “Det drejer sig om din bog. Moby Dick.” Jonas løftede afværgende hænderne. “Det der gamle porno er altså ikke mit. Det er Patricks,” sagde han og pegede på sin ven i hættetrøjen.

Patrick nikkede. “Ja, du må hellere gi’ mig den, og så er jeg smuttet.” “Naturligvis. Du får den, så snart vi får et par detaljer på plads,” sagde far med den stemme, Jonas kendte alt for godt. Stemmen, der betød, at der ventede en meget lang enetale. Sandsynligvis uden hoved, hale eller nogen form for pointe. “Far, kan du ikke bare give ham bogen? Det er jo bare en fucking ligegyldig bog?” Jonas vidste godt, det var det helt forkerte at sige til far, så snart ordene havde forladt hans mund. For ord som ‘bog’ og ‘ligegyldig’ i samme sætning var den sikre måde at sparke hans forfatterfar helt op i det røde felt. Og ganske rigtigt blev han helt rød i hovedet.

Kapitel 14 Tæsketid Far så vredt på Jonas. “Du kan tale grimt om alt muligt, men ikke bøger. Der sætter jeg grænsen. Og desuden er det her slet ikke nogen rigtig bog.” Han åbnede bogen på klem, og et gyldent lys skinnede fra dens indre. “Bogen er et skjul for …” Mere nåede han ikke at sige, før dørtelefonen ringede. “Lige et øjeblik, gutter,” sagde han, smækkede den åbne bog i og gik hen til døren. Jeg må hellere få startet kameraet, det her kan blive sjovt, tænkte Jonas og stillede sin telefon på køleskabet med vidvinklen slået til, så den kunne filme hele køkkenet. Far talte træt i dørtelefonen: “Nej, vi vil ikke have rekla…” Han standsede og så overrasket ud. “Nå, undskyld, er det dig. Kom indenfor, min ven.” “Hvem er det?” spurgte Fie. Far så nervøst på hende. “En gammel ven, der

gerne vil give mig tæv.” Patrick lignede en, der kun havde fanget det der med tæv, og sprang frem mod far. “Shiiit, er han her allerede? Giv mig bogen, så er jeg den, der er skredet.” Far greb Patricks udstrakte hånd, og med et let vrid sendte han den unge gut hylende ned på gulvet. Jonas kunne ikke lade være med at fnise. Det tegner allerede godt. Han vidste, at far aldrig kunne drømme om at bruge sine mange års judotræning bevidst, men når han var midt i noget, og folk tog fat i ham, handlede han uden at tænke. Far så skamfuldt på Patrick, dog uden at slippe hans hånd. “Det må du virkelig undskylde, knægt, men det er ikke pænt at afbryde …” Døren sprang op, og en stor, muskuløs skikkelse væltede ind. “Så er det tæsketid!” Patrick hylede skræmt. “Åh nej, ikke igen,” sukkede far. Jonas grinede og løftede en hånd. Fie smilede glad, mens hun kværnede peber i gryden. “Hej, Bjørn. Vil du også spise med? Jeg laver spaghetti med kødsovs.”

Bjørn gav Jonas en highfive og Fie et kram. “Det lyder alle tiders, men først skal der lige inddrages nogle skyldnere.” Patrick vred sig på gulvet. “Det var ikke med vilje, jeg tog den bog.” Han hylede i smerte over det judogreb, far endnu holdt ham i. “Klap kaje, knægt,” sagde Bjørn med løftede næver. “Det er Erik, der skal nakkes.” Far slap Patrick, løftede en hånd og vinkede Bjørn frem. “Ja, ja, hvis det ikke kan være anderledes, så kom an, min gamle ven.”

Patrick stirrede skræmt på de to gamle muskelmænd og så temmelig overrasket ud, da de highfivede og gik i gang med at sætte Xboxen til fjernsynet i køkkenet. “Bare lige for at være sikker,” sagde Fie og tog en bøtte ud af skabet. “I kan godt alle sammen klare chili i maden, ikke?” Patrick pustede på sin ømme hånd. “Jeg har lidt sart mave. Hvis jeg bare kan få min bog, så er jeg ude af vagten.” Før nogen kunne svare, ringede det på døren igen.

Kapitel 15 Ubudne gæster Alle så over på dørtelefonen. “Er der flere ubudne gæster på vej?” sagde far og stirrede spørgende på Fie, mens Bjørn startede spillet. Hun rystede på hovedet og sagde: “Det var bare et kort ring, så der er ringet på i hele opgangen. Det er nok bare reklamer.” “Nemlig,” sagde Jonas, der kendte lyden fra klokken, når et bud bare kørte fingeren ned over alle dørklokkerne. “Og så er fru Jensen allerede i gang med at svine omdeleren.” Ganske rigtigt kunne de alle høre den gamle dame råbe eder og forbandelser. Hun sluttede af med ordene: “Jeg ringer til politiet, hvis I ikke straks tager benene på nakken.” Fie fnes og kiggede op på køkkenurets sekundviser. “Ingen holder mere end 30 sekunder, før de løber.” Allerede før nogen kunne foreslå et væddemål,

blev fru Jensen overdøvet af en vred stemme: “Hold kæft, kælling. Jeg skal ind og tæske en bogtyv.” Patrick så skræmt ud. Far og Bjørn hørte ingenting, for de var gået i gang med at smadre hinanden i Mortal Kombat. Fie så skævt på Patrick og Jonas. “I vil vel ikke fortælle mig, at det i bogen er ægte, og at det er noget, I har stjålet, vel?” Jonas slog ud med armene. “Jeg har intet stjålet, og da slet ikke en åndssvag bog.” Han vendte sig mod Patrick og blinkede. “Og hvis du endelig skulle stjæle, så ville det da være noget sejere end en gammel bog, ik’?” Patrick stirrede op i loftet, som om der var noget meget interessant deroppe, og for en stund var de eneste lyde i rummet dem, der kom fra Bjørn og fars spil. “Det er bare løgn,” sagde Fie og hakkede løg, så tårerne løb, samtidig med, at det begyndte at hamre på døren. “Gør noget ved den dør, før larmen bryder min koncentration, og Bjørn nakker mig,” skreg far.

“Du er så færdig,” gnæggede Bjørn til den raspende lyd af kropsdele, der blev flået fra hinanden. Jonas grinede ad blodet på skærmen. “Far flegner totalt, når han taber.” Han tog fat i døren med et fjoget smil om munden. “Du må ikke åbne,” skreg Patrick, men Jonas havde allerede trykket dørhåndtaget ned, og ind væltede en fed mand i jakkesæt, der så temmelig vred ud. Hvis han havde været alene, havde han nok ikke været så skræmmende, men i hælene på ham kom to personer i slasket tøj, tatoveringer, helt hvidt hår og … jernrør. “I ved, hvem jeg er. I ved, at Casper Cool Cash ikke er til at spøge med. Adlyd eller kom til skade.” “Øj, er det ægte jernrør?” sagde Jonas benovet.

Kapitel 16 Jernrør i aktion “Da,” sagde den ene i sort tøj og klaskede røret ned i sin hånd med en lyd, der indikerede, at det nok ikke var lavet af pap. “Det betyder ‘ja’ på russisk,” hvæsede Casper og knipsede. “Vis de røvhuller, hvordan et jernrør virker.” Og som på kommando, hvilket det også var, blev jernrørene hamret ned i bord og stole. “Giv mig min bog, før I får en tur,” hvæsede Casper gennem sammenbidte tænder og syntes nok selv, han var pænt farlig. “Se, hun tuder allerede, fordi hun er bange.” “Det er løgene, fjols,” sagde Fie og svitsede kødet med løg og oregano. Far sprang op med et skrig, og det var ikke engang, fordi en af hans fine stole var knust, nej, hans øjne var låst på skærmen. “Du nakkede mig, Bjørn!” “Nu flipper den gamle igen,” grinede Jonas og gav

thumbs up til telefonen, der filmede fra toppen af køleskabet. “Far er verdens dårligste taber.” “Jeg finder mig ikke i det,” skreg far og rev fladskærmen ned fra væggen. “Far. Du må ikke kaste med fladskærmen igen!” skreg Fie uden at tage blikket fra kødsovsen, men far hørte intet. Han kylede skærmen gennem lokalet, så den landede lige i hovedet på … “Boris? Er du ok?” gispede Casper og stirrede på sin bodyguard, der rallede på gulvet under skærmen. Casper vendte sig mod sin anden bodyguard. “Doris. Vis de fjolser, hvad der sker, hvis man ikke adlyder Casper Cool Cash.” Men far var uden for pædagogisk rækkevidde og hørte intet. Han rev sin ternede skjorte i stykker, mens han skreg: “Du nakkede mig.” Bjørn grinede bare og vendte sig mod Casper med løftede næver. “Skal du også have noget kærlighed?” Casper fangede vist ikke helt hans joke, eller også kunne han ikke lige læse, der stod ‘Love’ på hans knoer. Mens Casper stirrede på Bjørn, snuppede Patrick bogen og løb ind på Jonas’ værelse og videre

ud ad vinduet. Casper opdagede intet, for hans øjne var låst på far, og han så ud til at skulle mande sig op for ikke at løbe skrigende væk. “Jeg vil bare have min bog, så er jeg smuttet igen,” sagde han med bævende stemme. “Hvis I ikke gør, som jeg siger, får I altså smæk med jernrør,” tilføjede han nærmest undskyldende. Far hylede for sig selv og fik fingre i Xboxen. Doris løftede et rystende jernrør og så mere bange end farlig ud. Fie rørte kødsovsen op med tomatkoncentrat. “Hvis I havde øjne i hovedet, ville I have opdaget, at Patrick og jeres bog allerede er smuttet ud ad vinduet for adskillige sekunder siden.” “Efter ham,” skreg Casper og undgik lige akkurat at få en Xbox i nakken, men så heldig var Doris ikke. Hun greb den med sine tænder og gik i gulvet. “Og gæt, hvem der igen skal reparere al elektronikken?” sagde Jonas til kameraet og pegede sigende på sig selv. Casper droppede helt det med at se farlig ud. Nu lignede han bare en skræmt mus i en stue fuld af gale

katte. “Nå, men, så smutter jeg bare helt selv,” hviskede Casper og greb døren.

Kapitel 17 Væmmelige børn Jonas lukkede døren, før Casper kunne komme ud. “Ikke så hurtigt, mester!” “Du må ikke slå!” hvinede Casper skræmt og stirrede rundt. Fra Jonas, der grinede bøvet, til far og Bjørn, der havde fundet et spil kort, der ikke var helt så nemt at smadre som noget med skærm, til Fie, der var ved at være tilfreds med kødsovsen. “Slap af, Casper, jeg vil bare have et godt råd. Du er jo en rimelig kendt YouTuber, og jeg er på vej op. Vi kan hjælpe hinanden,” grinede Jonas, der tydeligvis fattede bjælde af, hvor fucked up det hele var. “Jeg vil bare have min bog,” klynkede Casper. “Hvis du er så vild med porno, så har far nogle pænt klamme tegneserier, du kan låne,” grinede Jonas. “Det må han i hvert fald ikke!” sagde far uden at løfte sit blik fra kortene.

Fie tog sig til ørerne. “Det vil jeg ikke vide noget om!” “Jeg ved ikke, hvad I snakker om …” Casper lignede en, der skulle til at græde. “Må jeg ikke bare gå?” “Nu har jeg fået nok af alle jer voksenbabyer,” sagde Fie stille og skruede helt ned for kødsovsen, så den ikke brændte på. “Casper. Nu er det på tide, at du forklarer, hvad der er i den bog.” Casper blev helt stille, så man kunne høre far og Bjørn fnise nede på gulvet som to små skoledrenge, der gjorde noget forbudt. “Skal vi spille om penge?” hviskede far. Bjørn rystede på hovedet. “Du har ikke en klejne, fedtøre.” “Jeg tror faktisk stadig, der er lidt klejner tilbage fra jul,” gnæggede far, der yndede at tage udtryk lidt for bogstaveligt, bare for at drille. Bjørn var ikke sådan og hyle ud af den, så han grinede bare. “Taberen æder puljen.” Og imens de to granvoksne mænd hyggede sig, havde Fie og Jonas presset Casper op i et hjørne.

“Hvad vil I have, I væmmelige børn? Penge? Jeg kan skrive en check,” hvinede Casper. “Det lyder fedt,” sagde Jonas og fik en albue i siden af Fie. “Du har jo ikke nogen penge. Har du vel, dit fjols?” sagde Fie. “Det guldkranie i bogen er alt for let til at være ægte. Er det ikke?” Casper sank sammen. “Jo. Jeg er på røven.” Jonas hviskede: “Jeg troede bare, det handlede om en bog, men i virkeligheden handlede det om et falsk guldkranie? Det her er altså pænt sært.” Fie ignorerede ham og stak en stiv finger i maven på Casper. “Du må hellere fortælle alt om det kranie, før far tvinger dig til at spise klejnerne fra sidste år!” Casper stirrede skræmt på far, der med blodskudte øjne viftede med en pakke klejner og kaglede: “Tid til at få prygl.”

Kapitel 18 Guldkraniet “Ikke slå!” Casper viftede afværgende med hænderne og hylede: “Kraniet er fyldt med narko. Jeg tjener ikke en skid på YouTube, men jeg er rigtig dygtig til at være kriminel.” Casper holdt sig for munden, som vidste han, at han havde sagt for meget. Han lignede en, der kunne græde. I stedet hviskede han mellem sine fingre: “Og så kom Patrick mig i forkøbet, og når han opdager, guldkraniet er falsk og fyldt med narko, begynder han sikkert at presse penge ud af mig eller går til pressen.” “Bortset fra det med pengene, lyder det som en god idé at fortælle alt om dig til pressen, så alle kan se, hvor dum og kriminel du er,” sagde Fie hånligt. “Eller vi kan hjælpe Casper og få nogle penge,” sagde Jonas med et begærligt blik i øjnene. “Det var da en god idé,” hviskede Casper med en gryende optimisme i stemmen.

Fie så skuffet på sin bror. “Vil du gøre noget ulovligt bare for at få penge?” Jonas trak på skuldrene. “Tror du, far kommer til at tjene penge til mad og husleje?” Fie stirrede på sin far, der så ud til at være ved at tude over at have tabt en halv pakke klejner i poker. Hun sank en klump. “Narko er noget af det værste. Vi må finde en anden måde at tjene penge.” Boris stønnede og satte sig langsomt op. Fie og Jonas så overraskede på russeren, der havde en stor bule i panden efter fladskærmen. “Hvad gør vi med ham?” hviskede Jonas. Fie svarede bare med en piben, for Casper havde listet en stor køkkenkniv ud af blokken på bordet og pressede den mod hendes strube. “Man skal aldrig vende ryggen til Casper Cool Cash, for så bliver man dolket i ryggen,” gnæggede han ondt. “Øh, du har altså kniven mod hendes hals, ikke hendes ryg,” sagde Jonas, hvis mund snakkede, uden at hjernen fulgte med. Casper blev ildrød i hovedet. “Nu er det slut med at være morsom. Adlyd mig, eller pigen dør.”

Det fik far og Bjørn til at springe op. De blev begge ligblege, da de så kniven og Fies skræmte ansigt. “Du får lige, hvad du vil have. Bare du lader min pige gå,” peb far, der tydeligvis havde glemt alt om sine kampkunster af frygt for, at Fie kunne komme til skade. “Der er kun én ting, jeg vil have, og det er min bog med kraniet,” hvæsede Casper. Far nikkede hurtigt. “Skynd jer at give ham kraniet.” “Det smuttede Patrick med,” udbrød Jonas fortvivlet.

Kapitel 19 Voldspsykopater Far rev sig i håret. “Jonas, du må ringe til ham der Patrick. Sig, han skal komme med det samme og aflevere kraniet!” Boris kom knurrende på benene og stillede sig hen ved siden af Casper. Han prøvede at se farlig ud på trods af sin store bule i panden. Jonas bed sig i underlæben for ikke at komme til at sige: Du ligner lidt en enhjørning, og i stedet fokusere på, hvordan han skulle få fat i Patrick. Hvilket ikke var helt nemt, for han kunne hverken ringe til eller tracke ham på andre måder nu, hvor hans telefon stod på toppen af køleskabet og filmede alt, der skete i køkkenet. Nu er gode dyr rådne, eller lugter der råddent, når lokummet brænder? tænkte han, fik en idé og sagde: “Vi får altså ikke Patrick til at komme, så længe huset er fyldt med de der voldspsykopater.” “Jeg er aldeles ikke voldelig,” hvæsede Casper og

viftede med kniven. “Det er jer, der tvinger mig til at være det. Hvis I ikke havde slået mine bodyguards ud, så havde de klaret al volden.” “Som om det gør det bedre,” snøftede Jonas og prøvede at finde på en plan til at redde sin søster. Tænk, Jonas, tænk! “Please, hold nu op med at gøre ham mere sur,” hviskede Fie med en blanding af vrede og rædsel aftegnet i ansigtet. “Hør efter din søster. Hun er klog.” Casper så skævt på hende, som om hans egne ord gav ham en idé til at få styr på sagerne. “Hvordan vil den kloge få kraniet tilbage?” Fie tænkte et kort øjeblik og mumlede så: “Send Jonas ud efter kraniet, mens du holder os andre som gidsler.” “Smart. Af sted med dig, Jonas. Du har en time, før jeg sætter Boris og Doris i gang med at ommøblere jeres lejlighed.” Jonas så tvivlende på de to fortumlede russere. Hvad mener han? “De to ligner altså ikke ligefrem indretningseksperter.”

“Han mener, at de vil smadre alt,” hvæsede Fie. “Det har de ligesom allerede gjort,” mumlede Jonas og stirrede rundt i det ødelagte køkken. Casper blottede tænderne i raseri. “Vær tilbage med bogen om en time, ellers ommøblerer jeg din søsters ansigt. Caprice?” Jonas stirrede uforstående på Casper. Fie rømmede sig. “Han mener Capisce! Altså, forstår du?” “Øhh? … Nej?” svarede Jonas. Fie sukkede. “Det betyder: ‘Forstår du!’ Det er sådan noget, gangstere altid siger i film.” Casper, Doris og Boris nikkede i takt. “Totalt pastiche … øh … capisce,” grinede Jonas nervøst. “Jeg er tilbage hurtigst muligt.” Hvis jeg kan finde Patrick, tænkte han og skyndte sig af sted.

Kapitel 20 Tågehoveder Jonas løb ned ad gaden. Direkte mod Patricks lejlighed. Hvad fanden gør jeg? Tænk, Jonas, tænk! Instinktivt greb han efter sin telefon. Den var ikke på sin faste plads i lommen. Har jeg tabt den? Før panikken for alvor druknede hans hjerne, kom han dog i tanke om, at den stadig var i gang med at videofilme i køkkenet. Kan jeg bruge det til noget? Han løb hen til Patricks lejlighed og ringede på. “Hallå?” sagde en søvnig stemme, der nok tilhørte et af de tågehoveder, Patrick boede sammen med. “Det er Jonas. Er Patrick hjemme?” Stemmen skrattede gennem dørtelefonen. “Næææ, det tror jeg ikke. Han var på rov i nat, og sidst jeg hørte fra ham, var han helt hysterisk, men kom op og chill, til han kommer.” “Ellers tak, jeg kan ikke så godt lide chili. Jeg skal finde Patrick med det vons.”

“Øhhh, ok. Hyg dig, mand …” Jonas svarede ikke. Han var allerede sat i løb over mod Fælledparken. Han spurtede gennem Sansehaven, om bag toiletskuret og hen til den hemmelige hule, hvor der heldigvis var nogen hjemme. “Hej, Patrick,” stønnede Jonas og greb sig forpustet til sine knæ. “Jeg tænkte nok, du ville gemme dig her.” Han tog en dyb indånding og forbandede sin dårlige kondi. “Du skal sgu hjælpe mig med at befri min familie.” “Nixen bixen, Karen Blixen,” mumlede Patrick og trak sig længere ind i hulen. “Jeg skal bare gemme mig her, til alt er godt igen.” Jonas rakte hånden frem. “Det bliver sgu ikke godt igen, før vi rager kastanjerne ud af ilden.” “Du skal kraftedeme ikke rage mig på kastanjerne,” sagde Patrick og holdt sig for skridtet. Jonas rystede på hovedet. “Glem det, det er bare sådan noget min åndssvage forfatterfar siger.” “Er han børnelokker eller hvad?” fnes Patrick med et hysterisk glimt i øjnene. “Hold nu kæft,” sukkede Jonas opgivende.

Men Patrick var gået i selvsving. “Det skal nok blive populært på YouTube. Hjælp, min far er børnelokker. Se den syge video,” grinede han skingert. Jonas knipsede, idet brikkerne faldt på plads i hans hoved. “Det er det, vi gør, vi laver den sygeste video. Det kan Casper Cool Cash ikke sige nej til.” “Hvad snakker du om?” Jonas fik et snedigt drag om munden. “Kan du huske MrBeasts hide-n-seek videoer?”

Kapitel 21 Pænt blank Patrick så undrende på Jonas. “Mener du de der videoer, hvor de leger gemmeleg, og den, der bliver fundet sidst, får en masse penge?” “Helt rigtigt, Patrick. Du er sgu ikke så dum, som du ser ud til,” grinede Jonas. “Men det er du til gengæld,” vrissede Patrick. “Vi har jo ikke nogen penge.” “Vi har noget andet,” sagde Jonas og pegede. “Vi har kraniet. Casper er parat til hvad som helst for at få det igen.” Patrick pressede bogen mod sit bryst. “Ja, han vil fand’me slå mig ihjel.” “Og min søster,” nikkede Jonas fraværende. “Men det er ikke det vigtige.” Patrick løftede et øjenbryn. “Mig og din søster er nok pænt uenige her.” Jonas slog en næve mod hulens væg. “Hør nu,

hvad jeg har at sige, mand!” Patrick rykkede lidt længere bagud. “Ja, ja. Slap dog af.” “Casper vil have kraniet, men hvad vil han mere have?” spurgte Jonas. “Flere penge?” svarede Patrick tvivlende. Jonas knipsede. “Nemlig, og hvordan får en YouTuber penge?” “Mange views?” sagde Patrick og kom op at stå. Jonas gav ham thumbs up. “Nemlig, og hvad har mig og Casper tilfælles?” Patrick fnøs. “I er pænt blanke?” “Nu stopper du.” Jonas skulle beherske sig for ikke at stikke sin ven en lammer. “Både mig og Casper er YouTubere, og vi vil have flere views. Det kan vi begge få, hvis vi giver ham en hide and seek-challenge. Er du med på den?” “Nej, helst ikke,” sagde Patrick og lignede en, der ville løbe, hvis det altså ikke var, fordi der kun var én vej ud fra hulen, og den gik forbi Jonas. Jonas var ved at koge over, men han bed tænderne sammen og nøjedes med at gribe sin ven i kraven.

“Vil du redde dit og min søsters liv?” “Hvis der ikke er andre muligheder,” mumlede Patrick og trak sit hoved bagud, som var han bange for, at Jonas ville bide. Jonas slap ham. “Fedest. Du gemmer kraniet i reolen i vores kælderrum. Jeg finder det, sniger mig forbi Casper og befrier familien, men først skal jeg lige bilde Casper ind, at det er en fair konkurrence, hvor finderen får kraniet. Jeg skal lige bruge din telefon.” Patrick rakte ham opgivende telefonen. “Først kobler jeg lige op på min telefon i køkkenet og downloader optagelserne. Så laver jeg et videoopkald til Casper og tager røven på ham,” sagde Jonas, satte downloaden i gang, fandt Caspers telefonnummer på Google og ringede op. Patrick rystede på hovedet. “Det her kommer til at gå galt.”

Kapitel 22 Jagten på guldkraniet Der var en på alle måder ubehagelige stemning i køkkenet. Far og Bjørn sad nervøse mellem smadrede møbler. Casper stod med kniven mod Fies strube. “Hvis han ikke snart ringer, så ruller der hoveder.” “Kan vi spise først?” spurgte Boris på så ærkekøbenhavnsk, at han nok var rimelig meget en fake russer. “Det er en vildt god kødsovs det her,” sagde han og stak fingeren i gryden igen. Doris så spørgende på Casper, hvis ansigt snart var mere rødt end en tomat. Før han kunne skrige: “Neeeeej,” ringede hans telefon. Casper tog videoopkaldet og så, det var Jonas. “Har du mit kranie?” hvæsede Casper. Jonas grinede tilbage. “Doh, det er nok inde i dit hoved.”

“Mit gyldne kranie, din spade,” sagde Casper og lignede en, der snart fik røg ud af ørerne. “Har du det!!!” Jonas løftede bogen, Moby Dick, der nu var helt tom. “Niks, men Patrick har lagt en besked i bogen, hvor der står: ‘Jeg har gemt kraniet i jeres kælder. Se, om du kan finde det.’ ” “Det må være en joke!” sagde Casper og stirrede undersøgende på Jonas. “Det tror jeg ikke. Til gengæld er det en fed idé,” grinede Jonas. “Vi kan lave hver vores livevideo på vores profiler. Jagten på guldkraniet – den, der finder det, får det.” Jonas grinede bøvet igen. “Det er naturligvis dig, der får det, men det ved vores fans jo ikke.” Casper sænkede kniven fra Fies strube. “Det er faktisk ikke helt dumt.” “Nemlig, dig og dine russere må hellere få røven i geled, for jeg er på vej mod kælderen, og min livestream starter om et par minutter.” “Få røven på gled, er det korrekte term,” skreg far i baggrunden.

“Hold kæft, din sprogtosse,” råbte Casper til far og vendte sig mod Jonas igen. “Jeg er også på vej!” Casper skulle lige til at løbe ud på bagtrappen, men fik så et snu udtryk i ansigtet. “Men Boris binder din familie og gokker dem med et jernrør, hvis du prøver at snyde.” Jonas lavede sit mest uskyldige ansigtsudtryk. “Mig. Snyde? Jeg ved ikke engang, hvad det ord betyder.” Casper så alt andet end overbevist ud. “Brug rigeligt gaffatape, Boris, og vær på vagt,” hvæsede Casper og afbrød opkaldet. Jonas sank en klump, loggede ind på sin YouTubekonto fra Patricks telefon og startede sin livestream. “Hej, fans. Så er fanden løs i Laksegade. Casper Cool Cash har taget min familie som gidsler, bare fordi jeg har snuppet hans guldkranie. Her er lige et hurtigt sammenklip af situationen.” Klip fra optagelserne i køkkenet flimrede af sted. “Men jeg har en plan. Casper har accepteret min challenge. Så følg med og se, hvem der finder guldkraniet først, og hjælp mig med at redde min familie.”

Kapitel 23 Gemmeleg Kælderen var mørk og dunkel. Jonas tændte lyset i loftet og startede kameraet i telefonen, han havde lånt af Patrick. “Hey, fans. Så er jagten på guldkraniet i gang.” Jonas talte sekunderne, før lyset gik ud igen, mens han gik gennem den dunkle kældergang, hvor tremmer ikke kunne skjule alt kælderens rod. “Tjek lige alt det lort, mand,” sagde han og filmede alt det gamle skrammel. Ting, som beboerne ikke lige skulle bruge, men heller ikke ville smide ud. Ting, der blev gemt og glemt. “Alt ender sgu som skrald,” mumlede Jonas, idet lyset gik ud. 60 sekunder, tænkte han og tændte for lyset igen. Han stak hovedet ind i et kælderrum med opbrudt hængelås. Nr. 313. “Østerbro var så pænt engang,” sagde han med en manieret stemme, der mindede ret meget om fru Jensens. Det buldrede ned ad bagtrappen. En dør til

kælderen blev revet op, og Caspers stemme blev kun en smule dæmpet af den store kælders skrammel og tremmedøre. “Hej, mine loyale følgere. Jeg har accepteret en challenge fra den usle, ukendte YouTuber, Jonas. Lad være med at subscribe på hans shit, men tjek hans kanal og fortæl i mit kommentarspor, hvor han gemmer sig. Hints, der fører mig i mål, bliver belønnet med et bundt nye sedler.” Jonas stod helt stille. Han kiggede ned på sin egen telefon og så antallet af views køre hurtigt op. Han hviskede: “I er fand’me nødt til at hjælpe mig. Hvis han finder mig for hurtigt, så nakker han min familie.” Casper hånlo dybere inde i kælderen. “Og der er en fan igennem. Taber Jonas er i kælderrummet med de gamle cykler. Tak!” “Der er cykler her, boss,” grinede Doris. Jonas fnes for sig selv. “Tak, fans. Der er fand’me gamle cykler overalt. Til gengæld ved jeg, hvad der er gemt i det her skab.” Jonas åbnede skabet, og som aftalt stod det gyldne kranie og glimtede på en hylde. “Yes, så skal jeg bare redde familien. Følg med, mine kære fans.”

Jonas listede videre gennem kælderrummet, mens Casper bandede. Jonas kravlede mellem brækkede brædder, der skilte kælderrum. Kom ud på gangen helt tæt på Casper. Holdt vejret, talte i sit hoved 58, 59, 60, og så gik lyset ud. “Der er helt mørkt, boss,” sagde Doris overrasket. “Det kan jeg se, dit fjols. Find en kontakt!” hvæsede Casper. Please, lade være med at finde den, tænkte Jonas og sneg sig ned ad gangen. Hen mod bagtrappen, der førte op til lejligheden. Et stærkt lys ramte ham i ansigtet, og en hånd låste sig om hans hals. “Hvor dum tror du, jeg er?” hvæsede Casper. “Pænt dum?” svarede Jonas anstrengt og nåede lige at ønske, han havde tænkt det i stedet for at sige det højt. Så ramte Doris’ næve ham i ansigtet. Casper skraldgrinede til sit kamera: “Så I, hvor dum han så ud?” Han filmede Jonas, der nu havde blodtud og et opgivende ansigtsudtryk. “Nu skal vi bare have fat i Boris og så hjem og fejre sejren med en flaske boblevand.”

Kapitel 24 Sejr? Casper skubbede døren op til Jonas’ lejlighed. “Hej, Boris. Her er et fjols mere, der skal pakkes ind …” Casper bremsede i døren, for Boris lå på gulvet med en gryde over hovedet, mens en lille, glad hund labbede kødsovs fra hans kind. Oven på Boris sad Fie, og bag hende stod fru Jensen. “Hvordan?” gispede Casper. “Fjolset ville have al kødsovsen, så han slikkede gryden, og så sad hans hoved fast,” sagde Fie roligt. “Han ville åbenbart lege Emil fra Lønneberg, der sidder fast i suppeterrinen.” “Hans hylen var ikke til at holde ud at høre på, så jeg gik på visit,” sagde fru Jensen. “Og da jeg så, hvor galt det stod til, befriede jeg Fie.” Fie løftede jernrøret. “Og jeg serverede dessert for Boris.”

“Jeg er den, der er skredet,” hylede Casper, men Jonas puffede ham ind i lejligheden. “Du kan tro nej.” Casper væltede ind i armene på far og Bjørn. “Nu skal du lære, hvad der sker, når man truer mine børn,” hvæsede far og vred ham ned på gulvet i et judogreb. “Tid til kærlighed,” grinede Bjørn og løftede sine tatoverede knoer. Patrick stod bag dem og grinede med favnen fuld af gaffatape. “Godt, det ikke er mig.” Doris stod et kort øjeblik på bagtrappen og så skræmt ud. “Jeg bliver slet ikke betalt nok for det her job.” Så slap hun sit jernrør og løb. Alle i lejligheden ignorerede hende. Jonas filmede den hylende Casper, der fik så mange verbale tæsk, at han indrømmede alle sine forbrydelser for åbent kamera. “Ja, jeg er narkohandler og en dårlig YouTuber. Undskyld!” Jonas gik grinende hen til Fie. “Se, hvor mange fucking views jeg høster. Jeg bliver rig. Hvem af os havde så lige ret i, at det her YouTube var en go’ idé, hva’?” Og ikke så snart havde han sagt det, før der

poppede et rødt skilt op på skærmen: “Kanal lukket. For mange bandeord og klager.” “Wuuut? Hvem har klaget?” Fie smilede skævt. “Jeg klagede, fordi du ikke fjernede videoerne af mig. Desuden tror jeg ikke, du er helt opdateret på YouTubes regler. Når du bander så meget, får du ingen penge.” “Fuuuuck,” stønnede Jonas og sænkede kameraet. “Er det det eneste, du har at sige?” “Ok. Jeg skulle have hørt efter, da du sagde, jeg ikke skulle uploade.” Irriteret gav han sig til at fikse den smadrede Xbox. “Men hvad skal vi så leve af?” Bjørn stirrede intenst på Jonas’ fingre, der nærmest fraværende fiksede elektronikken. Så grinede han til Jonas. “Tør øjnene, tudefjæs. Du starter hos mig på mandag.” “Skal jeg lave håndværker YouTube-videoer?” spurgte Jonas håbefuldt. “Det må du sgu selv om, bare du kan finde ud af at være lærling samtidig.” “Er det ligesom lektier?” sukkede Jonas. “At være elektrikerlærling?” Bjørn rystede

langsomt på hovedet. “Nej, det er ligesom hårdt arbejde, masser af gode grin og du får løn.” Jonas grinede og løftede hånden. “Det er sgu en aftale, bare man godt må bande.” “Det kan du fand’me stole på,” gnæggede Bjørn og highfivede. “Fucking fint,” sukkede Fie og stirrede på det ødelagte køkken. “Jeg kan næsten gætte, hvem der skal rydde op og lave mad.” Fru Jensen gav far en albue i siden. Hun stirrede meget sigende på ham, og imponerende nok forstod far, hvad det gik ud på. “Det er i hvert fald ikke dig, Fie,” sagde far og løftede Casper ved øret. “Nu går alle vi gutter i gang med at rydde op, og Casper kan hjælpe, indtil politiet kommer.” “Kan jeg slippe for at rydde op?” mumlede Patrick. “Yes, hvis du laver aftensmad?” smilede Fie. “Det er en aftale. Jeg laver pizza,” grinede Patrick. “Jeg laver dessert,” sagde fru Jensen. “Jeg stener lidt skærm,” sagde Fie og smed sig på den eneste stol, der ikke var ødelagt. Og mens de

andre knoklede, forstod hun pludselig, at hun ikke altid behøvede at være så flink, at det nogle gange faktisk var bedre at sige fra. Snart gik solen ned over Østerbro, og mens politiet hentede Casper og hans kumpaner, spiste den sammenbragte familie pizza. “Skal vi tage et slag kort efter maden?” spurgte fru Jensen. “Helt klart,” sagde far og klappede hunden, der gnaskede pizzaskorper. “Bare jeg vinder.” “Så skal du vist læse os i søvn med Moby Dick først,” grinede Jonas. “Eller jeg kan skrive vores oplevelser om til en bog?” sagde far med et sært glimt i øjnene. “Det er faktisk en god idé. Jeg må hellere komme i gang med det samme.” “Den bog er der da ingen, der vil tro på,” grinede Fie, men hun var helt varm i maven af glæde over, at alting pludselig gik den rigtige vej. Spørgsmålet er bare, hvor længe det bliver ved? Og som kunne Jonas læse hendes tanker, blinkede

han til hende og hviskede: “Bare vent til i morgen. Jeg laver en ny YouTube-kanal, for jeg har en crazy ny idé, der skal afprøves.” “Bliver du aldrig klogere?” sukkede Fie. “Nej, det overlader jeg til dig, søs,” grinede han og skålede i congobajer med resten af den tossede familie.