Billedbehandling og grafik

Billedbehandling & grafik program: photoshop

For at yde billeder i avisen retfĂŚrdighed er det uhyre vigtigt, at de er billedbehandlet til netop at blive bragt i en avis.

18 Billedbehandling & grafik

PEntool Tyren er fritlagt med pentool. Højlysene brænder næsten ud og jeg sørger for at konturen af tyrens ryg er synlig. Ryggen ville ellers forsvinde i papiret fordi farvemængden i højlysene ikke må være under 12%.

Kontrast På opslaget bruges tyren nærmere som et grafisk element end som et billede. Det klæder derfor tyren og giver en god dramatik med en masse kontrast i billedet.

Billedbehandling & grafik 19

Avis og softproofing Når man billedbehandler til Politiken skal man have det tynde avispapir for øje.

Vi kan kun mætte papiret med 240% farve og det giver et meget lille farverum.

Punktbredningen på 20% gør at motivet flyder ud og skarpheden forsvinder.

For at få det bedst mulige ud af billederne må de tilføjes en masse kontrast og skarphed.

Softproofing hjælper os til at se resultatet af billedbehandlingen på simuleret avispapir.

TID I en dag-til-dagsproduktion skal arbejdet selvsagt gå hurtigt og der billedebehandles typisk ved hjælp af forskellige actions for at optimere workflowet på avisen.

Materiale / Etik Vi behandler billeder af fotografer, men også scanninger, screendumps og billeder fra smartphones.

Vi retoucherer ikke. Hverken bumser eller lygtepæle der står i vejen for en smuk billedkomposition.

20 Billedbehandling & grafik

at arbEjDE gEnnEM KanaLEr Channels er luminositetskanaler.

Ved at bruge en channel som maske bliver ens justeringer filtreret igennem en maske af gråtoner. Hvid lader redigeringen skinne igennem og sort holder tilbage.

Når jeg justerer højlys og skygge igennem en channelsmaske bruger jeg billedets egne procentvise informationer til at redigere.

Summen af de 3 kanaler (RBG) svarer til en gråtoneversion af billedet. Det er identisk med at slå billedet over i greyscale For at have mest kontrol over kontrasten justerer jeg lys og skygge hver for sig. Derved undgår jeg at de to justereringer påvirker hinanden ligesom ved justering med en s-kurve.

Farverne i billedet påvirkes ikke og kan jeg således styre farverne i et seperat lag.

Kontrast Jeg bruger den røde channel til at filtrere min justering af højlys.

Til skyggeomåderne inverterer jeg masken så curves arbejder mest i skyggeområderne.

Farvejustering Billedet er meget rødt. Stemningen af aften og stearinlys skal bibeholdes. I mellemtonerne og skyggerne modvirker jeg den røde og magenta med cyan og grøn.

Skarphed Jeg tilføjer skarphed med high pass. High pass fungerer bedre end unsharpen mask i lavopløslige billeder.

Igen bruger jeg channels så skarpheden forekommer primært i mellemtonerne. Jeg bruger Blend if på masken for at lukke for effekten i skyggerne.

Til sidst maler jeg High pass effekten på billedet.

Opløsning og moiré Billedet er meget lavopløseligt og har en masse støj. I den blå kanal er der endda moiré. Jeg mod-virker støjen ved at lægge korn i billedet og slører derved moiré.

Billedbehandling & grafik 21

Rød channel

Grøn channel

Blå channel

Ved at billedbehandle gennem channels korrigeres billedet ved hjælp af billedets egen DNA

22 Billedbehandling & grafik

Hvorfor danskejuletræer dræber mennesker i Georgien Som en del af en større journalistisk føljeton skulle jeg illustrere og derved forklare ovenstående spørgsmål.

Jeg lavede en simpel tegneserie for at forklare frøets rejse fra Georgien til Danmark. Denne trinvise rejse gav plads til de mange omstændigheder der skulle afdækkes i denne historie og også al det fakta der skulle pakkes ind spiseligt.

Grafikken er tegnet i illustrator.

Billedbehandling & grafik 23

24 Billedbehandling & grafik POLITIKEN

Lørdag 10. dec. 2011

10 Økonomi

5-10 overblik

Mindre minus i Grækenland Den græske økonomi krympede med 5,0 procent i årets tredje kvartal, og det er lidt mindre end de 5,3 procent, som de første tal for kvartalet tydede på.

Positivt er det, at den græske eksport steg med 3,2 procent i forhold til samme kvartal i 2010. Samtidig faldt importen med 4,3 procent i samme periode. Det har medført et faldt i underskuddet på den græske handelsbalance på 71,4 procent.

Ifølge EU er den græske økonomi skrumpet med 15 procent, siden krisen slog igennem i 2008.

Ritzau/AFP

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) siger til JyllandsPosten, at tobaksindustrien må betale for forskning i virkningen af tilsætningsstoffer i tobak »Vi har brug for noget håndfast dokumentation, før vi kan indføre forbud«

Jourhavende i dag: Martin Aagaard Telefon: 33 47 17 02 – Mail: erhverv@pol.dk

procent af danskerne vil gerne have et økologisk juletræ, men kun

0,5

Siden er redigeret/layoutet af: Henrik Kaufholz/Peter Sætternissen

procent af de 10 millioner dansk producerede juletræer dyrkes økologisk

Kogleplukkere får dansk støtte Danmark kan presse Georgien til at forbedre kogleplukkernes arbejdsvilkår. Samtidig må branchen gå sammen for at garantere arbejdernes sikkerhed, siger ekspert.

arbejdsmiljø FRAUKE GIEBNER, KASPER IVERSEN OG SARA WILKINS

N

år georgiske arbejdere sætter livet på spil for at høste juletræskogler i 30 meters højde uden sikkerhedsudstyr, er de ikke kun selv ansvarlige. Også juletræsbranchen, der aftager koglerne, har ansvar for arbejdsforholdene. Det mener den danske EU-parlamentariker Emilie Turunen (SF): »Der er et meget stort brancheansvar,

som de danske virksomheder skal leve op til«.Reaktionen kommer, efter at Politiken forleden beskrev, hvordan fattige georgiske kogleplukkere springer fra træ til træ uden sikkerhedsudstyr for at høste kogler fra nordmannsgraner, der senere bliver til juletræer. 70 pct. af de georgiske frø aftages af danske firmaer.

Flere af de danske kogleimportører udleverer sikkerhedsudstyr, men indvender, at det er svært at kontrollere, om kogleplukkerne bruger det. Den undskyldning holder dog ikke, siger Dorte Gram Nybroe, der er CSR-konsulent i Dansk Industri. »Branchen kan gå sammen og arbejde

med det som en fælles udfordring, hvor fokus ikke er på konkurrenceparameteret, men på en problematik, som alle gerne vil have styr på«.

Hun nævner som eksempel, at modellen er forsøgt i tekstilindustrien for at undgå børnearbejde. En anden mulighed er at indføre et certifikat, der sikrer, at frøene høstes under forsvarlige forhold. »Certificering tvinger virksomhederne til at følge internationale standarder, ligesom man kender det fra miljømærkninger som Blomsten og Svanemærket«.

Hos foreningen Danske Planteskoler vil man gå i dialog med de virksomheder, der høster frø. »Jeg kan kun opfordre til, at vores medlemmer stiller nogle krav til de firmaer, der køber frø fra Georgien«, siger formand Henning Roed.

Planteskolerne er dog afhængige af frøene fra Georgien, så der er grænser for, hvor stort presset kan blive.

»Der er en væsentlig forskel i forhold til tekstilbranchen. Koglerne, som vi bruger, findes kun i ét område, så vi kan ikke bare sige, at vi ikke vil handle med dem mere, fordi de ikke opfylder de etiske krav. Det er ikke muligt at købe koglerne et andet sted«, siger han.

Myndigheder skal på banen Samtidig har de georgiske myndigheder også et ansvar, siger bl.a. Emilie Turunen.

Derfor bør EU påvirke landet til at leve op til Den Internationale Arbejdsorganisations, ILO’s, standarder. »Vi har nogle politiske muligheder for at lægge pres på Georgien, for vi er midt i en proces, hvor vi gennem en partneraftale knytter os tættere til hinanden«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansministeriet i Georgien.

Landet er ikke medlem af EU, men Danmark kan under formandskabet stille krav til Georgien i forbindelse med sam-

Serie Juletræets Bagside Danmark er Europas største juletræsproducent. Men inden træerne ender i de europæiske julestuer, skal de på en ti til tolv år lang rejse. Den begynder i Georgien. Vi går bag om branchen, der hvert år producerer mere end 10 mio. juletræer. handelsaftaler. Og det virker, siger Emilie Turunen. »Vi har netop vedtaget at lægge meget vægt på arbejdsmiljø og beskyttelse af arbejdstageres rettigheder. Og her bruger vi altså handelspolitikken som et effektivt middel«. kasper.iversen@pol.dk

Fra kogle til frø til juletræ

1

Hvor det hele begynder

2

De fleste danske juletræer stammer fra Georgien. Hvert år i september høstes de eftertragtede kogler, der hver gemmer på tusindvis af frø, som siden bliver til nogle af verdens fineste juletræer. Danske firmaer står bag cirka 70 procent af frø fra nordmanns-grantræer i Georgien.

Flere krav til minkavlere Der er stadig problemer på landets 1.500 minkfarme, viser kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold. På 33 af 57 udvalgte minkfarme er der fundet problemer med syge og tilskadekomne mink. Myndighederne sætter fokus på bedre uddannelse og rådgivning med to nye initiativer. »Som noget nyt stiller vi fra nytår krav om efteruddannelse for alle minkavlere og ansatte«, siger fødevareminister Mette Gjerskov (S).

3

Frøenes rejse til Danmark

Når koglerne er blevet høstet, bliver frøene tørret og fragtet til Danmark, hvor de sælges videre til danske planteskoler. Efter 3-4 år plantes de i jorden på danske juletræsplantager. Der findes 2.500 juletræsproducenter i Danmark.

Kogler og frø

Frøhøsten i Georgien svinger fra år til år, men som regel høstes der mellem 15 og 20 ton frø om året.

1 kilo frø kan blive til 3-5.000 nye træer, men kun omkring halvdelen ender med at blive til et juletræ.

6 4

5

Juletræer i dansk jord

Ritzau

31

Østeuropæisk arbejdskraft og eksport

Når træet er 8-10 år gammelt, bliver det fældet – ofte af østeuropæisk arbejdskraft. Danmark er Europas største juletræseksportør, og i 2010 eksporterede danske firmaer 9,5 millioner juletræer, hovedsageligt til Tyskland, Frankrig og Storbritannien. 1,5 millioner træer blev solgt på det danske marked. Den samlede omsætning var på 703 mio. kroner.

Det koster 65 kr. at dyrke en nordmannsgran i Danmark. Indtil træet er 4-5 år gammelt, skal der sprøjtes og ukrudtbekæmpes to til tre gange årligt.

Derefter skal det gødes to gange om året.

Mange danskere har et juletræ

Prisen på juletræer i Danmark er meget varierende. Generelt er de dyrere i Østdanmark end i Vestdanmark. Omkring 1,5 millioner af de 2,5 millioner danske husstande har et juletræ. 80-85 procent har en nordmannsgran stående, mens resten overvejende har rødgran.

I 2010 kostede en nordmannsgran 160 kr. pr. meter. I år regner danske juletræsproducenter med en prisstigning på 10-15 procent.

Tekst: Sara Wilkins, Frauke Giebner, Kasper Iversen. Research: Politiken Research. Kilde: Dansk Juletræsdyrkerforening, fpn.dk, Danmarks Statistik. Grafik: Maria Capion-Damgaard 11001

postbude har fået for lidt i løn og får nu en efterbetaling på tilsammen 670.000 kr. fra Post Danmark, skriver Fagbladet 3F.

Falck udvider i Polen Redningsselskabet Falck har vundet retten til at drive yderligere 29 ambulancer samt en redningsbåd i Polens Lodzregion.

Med aftalen står der Falck på 66 polske akutambulancer og en redningsbåd i Lodzregionen, hvor man har en markedsandel på 30 procent. I hele Polen har man 84 ambulancer og 2 redningsbåde – samt en markedsandel på 5,5 procent.

Falck Polen blev etableret i 1993 og har mere end 2.500 ansatte.

Ritzau

Trods uro i EU endte ugen med beskedent kursfald Men spekulationerne om euroen og nye finansregler skabte hektisk stemning på børsen i København. markedsoversigt RITZAU FINANS

U

gen sluttede med samlet fald på 0,7 pct. i C20-indekset efter fredagens lille minus på 0,4 pct. til indeks 380,19.

EU-topmødet i Bruxelles var med til at sætte stemningen, som var overvejende positiv i Europa.

Herhjemme blev C20 dog holdt nede af Carlsberg og indekstunge Novo Nordisk. »Det har generelt været en dag med store udsving på markederne. Vi startede med minusser fra morgenstunden, som så blev vendt til plusser, og så er det kørt lidt frem og tilbage i løbet af dagen. Der har været masser af udmeldinger og spekulationer om EU-topmødet, som stadig kører og er med til at skabe stemningen i dag«, fortalte chefrådgiver Claus Paaske Larsen fra Nordea til Ritzau Finans.

Blandt meldingerne fra Bruxelles var strammere styr på EU-landenes statsunderskud, hvor store huller i statskassen fremover skal udløse automatiske sparetiltag. Desuden skal stabilitetsfonden EFSF’s afløser, ESM, være klar allerede i 2012.

»Men man skal hele tiden huske, at det er godt nok, der kommer nogle gode foranstaltninger, men gældskrisen er der stadigvæk, og det er svært at se, at det her er løsningen«, siger Claus Paaske Larsen.

Så venter vi til FLSmidth tog tenæste dårlige ten i C20 med en nyhed på stigning på 1,4 pct. mandag til 338,80 kr. DerJens Peter med blev lidt af gårsdagens tab på Sørensen, 4 pct., som ellers chefanalytiker fulgte annonceringen af en ny ordre, indhentet for ingeniørkoncernen.

I bunden af C20-indekset gjorde Carls-

berg sig uheldigt bemærket med et tab på 2,2 pct. til 395,60 kr. Bryggeriaktien kan blandt andet være ramt af uroen i Rusland, hvor de toneangivende børser er faldet stort oven på anklager om stemmefusk efter det nylige parlamentsvalg.

Endelig smed Novo Nordisk 0,5 pct. til kurs 634,50 kr. uden nogen særlig nyhedsbaseret anledning dertil.

Fredagen startede med rentepres på de sydeuropæiske lande, men støtteopkøb fra Den Europæiske Centralbank (ECB) vendte kurven i Italien og Spanien – og derefter også i de mere sikre havne.

Således sluttede dagen med rentestigninger i størrelsesordenen 10 basispoint og derover på de længere danske statsobligationer. »Man mener, at ECB har været inde at

købe. Det giver lidt rentefald og det, vi kalder ’risk-on mode’, så Italiens renter falder, og de sikre aktiver stiger i rente«, fortæller Jens Peter Sørensen, chefanalytiker i Danske Bank, til Ritzau Finans.

Med til den gode stemning hører også forsigtigt opløftende meldinger fra EUtopmødet torsdag og fredag i Bruxelles. »Nu bliver vi ’reddet’, og så er alting godt igen. Så venter vi til næste dårlige nyhed på mandag, hvor S&P måske nedgraderer nogle EU-landes kreditvurdering«, lyder det lettere sarkastisk fra Jens Peter Sørensen.

Den danske tiårige rente steg 10 basispoint til 2,03 pct. Derimod faldt de italienske og spanske renter hver med omkring 10 basispoint . erhverv@pol.dk

KØBENHAVNS BØRS

BYGGERENTEN DANMARK

AKTIEINDEKS KØBENHAVN

AKTIEINDEKS LONDON

AKTIEINDEKS NEW YORK

VALUTAKURSER

Sådan gik det for C20-selskaberne

(4% 30-årig)

(C20)

(FTSE 100)

(DOW JONES)

Nationalbankens valutakurser fastsættes normalt på grundlag af oplysninger fra en række centralbanker på en telekonference, der afholdes af den europæiske centralbank (ECB) kl. 14.15. Valutakursen er prisen i danske kroner for 100 enheder udenlandsk valuta.

t -0,23%

t -0,38%

s +0,80%

s +1,19%

STEG

FALDT

35%

60%

Euro Amerikanske dollar Britiske pund

I GÅR

Svenske kroner Norske kroner

UÆNDRET

5%

Find aktie- og obligationskurser på

www.nasdaqomxnordic.com

Klik på ’Aktier’ i menubælken foroven og sæt flueben ved ’CPH’. Eller klik på ’Obligationer’ i menubjælken foroven og vælg ’Danmark’.

ONS

TOR

FRE

MAN

TIR

ONS

TOR

FRE

MAN

TIR

ONS

TOR

FRE

MAN

TIR

ONS

TOR

FRE

96,85 602,89

Canadiske dollar

543,73

Australske dollar

TIR

82,44

Schweiziske franc

Japanske yen

MAN

743,49 555,51 871,46

Islandske kroner

7,15 564,15 *

Billedbehandling & grafik 25

Keep it simple silly

detaljer / symboler Hjernen vil altid forsøge at genkende former udfra den sammenhæng formen ses i. Derved vil man hurtigt afkode at en grøn trekant med en lille brun firkant under, er et grantræ.

Og at en flok af samme former er en grantræsskov.

Samme form med farvede runde prikker på og en stjerne på toppen, er et juletræ.

At koge illustrationer ned til symboler kan være effektfuldt og give en klar information.