Ikaros by carina wangel

Myten er beskrevet af den romerske forfatter Ovid - han lever omkring år 0, men dens forlæg er græsk. Daedalus holdes sammen med sønnen Ikaros fanget på en græsk ø. For at komme væk laver Daedalus 2 sæt vinger af fuglefjer, og han smelter dem fast på sin og sønnens rygge med voks. Inden han og Ikaros flyver, formaner han sønnen om ikke at flyve for højt, men da de er i luften, flyver Ikaros direkte mod solen, hvorved voksen smelter, og han styrter i havet og drukner. Faderen søger bagefter forgæves efter ham.

INDHOLDSFORTEGNELSE Af: Ovids ”Forvandlinger” 8. sang vers 183-235 ....................................................................................................... 1 Daedalus og Ikaros - genfortalt af Florence Vilén ..................................................................................................... 3 Baggrund .................................................................................................................................................................. 7 Faldet - skitse + akrostikon ....................................................................................................................................... 10 Tekster ...................................................................................................................................................................... 11 En drøm om vinger ............................................................................................................................................. 11 En to hundrede og fjortende gang ..................................................................................................................... 13 Sølvtråden ........................................................................................................................................................... 15 Ord- og begrebsforklaring ......................................................................................................................................... 16 Noter - plads til dine guldkorn .................................................................................................................................. 17 Kilder ......................................................................................................................................................................... 21

VI HAR NETOP LÆST MYTEN OM DAEDALUS OG IKAROS i første omgang var det som ”original-tekst” - beskrevet af Ovid i hans ”Forvandlinger”. Den anden udgave du skal læse er en genfortælling efter Ovid fortalt af Florence Vilén. Læs opgaverne før du læser teksten, så du kender dit formål! Og husk, at der er plads til svar og noter bagerst i hæftet. Noterne skal kunne bruges til mundtlig gennemgang. • Læs Florence Viléns genfortælling. • Myten er inddelt i nogle afsnit. Giv hvert afsnit en overskrift. • I teksten er der nogle forudsigelser om, hvad der vil ske. Kan du finde dem? • Hvad tror du, folk har skulle lære af denne myte? • Hvorfor mon myten ender som den gør? • Kan du finde hybris og nemesis i teksten?

Anotonio Canova (1757-1822) Daidalos og Ikaros. Marmor, Museo Correr, Venezia

… før vi går videre, skal du opleve en genfortælling mere - denne gang på film… Det handler om David Garfaths genfortælling, som stammer fra en DVD, der på dansk hedder ”Eventyrtimen - græske myter”. Her fortælles hele myten om Daedalus og Ikaros.

Nu, hvor filmen er set, er det tid til at arbejde selvstændigt med resten af hæftet - læs og besvar evt. spørgsmål.

LIDT MERE BAGGRUND Daidalos nød stor agtelse i den klassiske oldtid - og gjorde det igen i nyere tid: I de tekniske fremskridts gyldne tidsalder. Men figuren Ikaros har gennem tiderne været mindst lige så interessant, og det er ham, og hans rolle i myten vi primært skal arbejde med i dette hæfte. Ovid fortæller, hvordan Daedalus for at undslippe måtte sætte sig op imod naturen ved hjælp af tekniske hjælpemidler. Med fjer og voks får han fremstillet en vinge, så han og sønnen med en fjederham kan svinge sig mod himmelrummet. Sønnen Ikaros hjælper legende til, men typisk for den græske myte er selv denne leg skæbnebestemt - ”Ikaros holder sin egen død i hånden”, skriver Ovid, og ligegyldigt hvor meget han og faren prøver at slippe bort fra skæbnen, så flyver de tværtimod direkte imod den. Da de er klar til at lette, angiver Daedalus formanende niveauet. Flyv ikke for højt og ikke for lavt. ”Hold dig til mig,” siger faren, som tydeligvis er klar over og bekymret for det skæbnesvangre moment. Vil det lykkes eller vil han falde? For Ikarosmyten er som Syndefaldsmyten en faldmyte. Fiskeren og hyrden på jorden ser, at Daedalus og Ikaros flyver, og tror derfor, at det er guder, de ser. Og Ikaros tror virkelig også i et øjebliks overmod, at han som guderne kan svinge sig til himmels - og gøre det ustraffet. Men som i syndefaldsmyten kan mennesket ikke ustraffet udfordre guderne. Da Ikaros kommer solen for nær, smelter voksen, og Ikaros styrter i havet og drukner. Ikaros blev symbolet på såvel teknikkens farer som længslen efter at sprænge det muliges grænser. De voksne har altid brugt Ikaros som et skræmmende eksempel på, hvad ungdommeligt overmod kan føre til. Modsat har ungdommen til alle tider opfattet ham som mytens egentlige helt, ham, der ikke ville lade sig hæmme af det muliges grænser, og som ikke veg tilbage for at udforske de fjerneste himmelegne.

•

I den græske myte straffes overmod, Hybris, med Nemesis. I den kristne myte straffes synd med fald. I syndefaldsmyten rækker mennesket hænderne op mod frugten, får kundskab og falder…? Hvordan og hvorfor falder Ikaros?

• I Danmark findes et begreb, der hedder Janteloven. Den består af 10 regler. Læs den igennem.

1. Du skal ikke tro du er noget 2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os 3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os 4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os 5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os 6. Du skal ikke tro, at du er mere end os 7. Du skal ikke tro, at du duer til noget 8. Du skal ikke le ad os 9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig 10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget

[Aksel Sandemose]

Hvad synes du om den? Skriv tre udsagn ned - de skal vise, hvad du synes om loven. Hvordan ville dommen over Ikaros lyde, hvis han skulle dømmes efter denne lov? Er det i orden at ville højere og højere op?

Myten om Ikaros er en af de græske myter, der oftest indgår som allusion i litterære tekster. Enten som en meget direkte henvisning eller gemt bag symboler.

Og hvordan er det så lige, man får øje på myten i teksterne…?! Der vil ofte være omtale af vinger, flyvning, fald eller formaninger om ikke at flyve for højt. Myten fortæller om faderautoriteten og oprøret mod denne autoritet. I teksten er den unge ofte i pubertetsperioden og er ved at frigøre sig fra den faderlige autoritet og det hjemlige miljø. Flyvningen kan skildres som en oplevelse, der åbner for noget helt nyt. Myten kan også fortælle om drømmen om at nå til klarhed eller at få et bedre overblik, eller den kan fortælle om længslen mod andre muligheder. Helt bogstaveligt må Ikaros sammen med sin far flygte fra labyrinten, ved at hæve sig op over den. Faldet kan indgå (ikke nødvendigvis som noget negativt); angsten for faldet kan være meget tydelig ved nogle lejligheder. Myten har tydelige paralleller til den kristne syndefaldsmyte. Og ligesom Syndefaldsmyten kan Ikaros-myten derfor ses som en overgangsmyte, da det symbolske fald også i denne myte udtrykker drengens overgang til ungdom eller lidt forenklet overgangen mellem barn og voksen.

Carlo Saraceni (1579-1620) Daidalos advarer Ikaros mod solen. Galleria Nazionale di Capodimonte, Napoli

Faldet Ikaros falder, fordi han kommer for tæt på solen… •

tegn en skitse over faldet - brug kopisiden; tegn faldet i kassen

•

lav et akrostikon over FALDET. Brug god tid på at finde lækre ord, der beskriver faldet, situationen så godt som muligt. Brug kopisiden.

”Flyv ikke højre end vingerne bær”, ”Højt at flyve, dybt at falde”, ”Ved jorden at blive, det tjener os bedst” eller ”Hovmod står for fald”. Talemåder! Jordnære anvisninger, der intet overmod rummer. Angiver fornuftigt den gyldne middelvej, som også Daedalus anviser sin søn: ”Husk, at du altid skal flyve i midten!” •

Vælg den af de fire talemåder du mener, passer bedst på Ikarosmyten. Skriv dine overvejelser ned.

Forfatterne Cecilie Eken og Louis Jensen har ladet sig inspirere af Ikarosmyten. Begge tekster er skrevet i den fantastiske genre. Du skal lægge mærke til, hvor teksterne ligner eller adskiller sig fra Ikarosmyten.

En drøm om vinger af Cecilie Eken Engang jeg var gal på min far og min mor, besluttede jeg at få vinger og flyve min vej. Jeg lå i min seng, og jeg skulle sove. Osse selv om jeg overhovedet ikke var søvnig, og det stadig var lyst udenfor. Men jeg kravlede ud af snegen og listede hen til det åbne vindue. Der ventede jeg med øjnene knebet hårdt sammen. Lidt efter kunne jeg mærke, at der voksede vinger frem fra min ryg. De var plettede og brune, næsten som en gråspurvs, men større. Først stod jeg lidt i vindueskarmen og vippede med dem. Så lettede jeg med et spring og fløj væk, op over tagene. Jeg var ikke spor bange. Da jeg først havde lært at styre mine vinger, kunne jeg vende i luften og dykke som mågerne ned ved havnen. Sammen med duerne svævede jeg i store buer rundt og rundt over husene. Det var så sjovt, at jeg lo og lo, til blæsten slog luften ud af min mund og gjorde mig stille. Mens solen gik ned, fulgte jeg skyerne hen over landet. Under mig lå skove og gule marker og bondegårde, alle folk var bittesmå, næsten ikke til at se. Da mørket kom, lovede jeg mig selv aldrig at tage hjem igen, for hvis jeg rørte jorden, ville jeg miste mine vinger. Så jeg rejste alene gennem verden. Bjerge, ørkner, savanne og jungle. Jeg besøgte alle steder på Jorden, uden at mine fødder nogensinde satte spor. Jeg blev heller aldrig træt og skulle sove. Jeg kunne flyve overalt, selv helt op i den blå himmel, hvor luften blev tynd. Men lige meget hvor jeg kom, var der kun mig. Jeg ledte og ledte, men fandt ingen andre. Det var nu ikke fordi, jeg savnede selskab særlig meget. Jeg havde jo mine vinger. Så en aften fløj jeg over en ny og kom til at kigge inde gennem et åbent vindue. I en seng lå to mennesker, en mand og en dame, som jeg syntes jeg kendte. De sov, og fra vindueskarmen kunne jeg se deres skuldre; glatte og uden vinger. Pludselig huskede jeg, at min ryg også engang havde set sådan ud i spejlet, og jeg forstod, hvem de to mennesker var. Først prøvede jeg at kalde på dem, men jeg havde glemt at tale. Til sidst måtte jeg svæve ind i rummet helt hen til sengen. Jeg bøjede mig og kyssede begge to. De smilede i søvne. I samme øjeblik rørte mine fødder gulvet. Jeg hørte lyden af tusind fjer, der faldt, og så klatrede jeg op og puttede mig under dynen imellem min mor og min far.

• Sammenlign teksten med Ikarosmyten. Find forskelle og ligheder. Skriv dem som stikord i skemaet.

EN DRØM OM VINGER

LIGHEDER

• Hvilke intertekstuelle træk er der mellem Ikarosmyten og En drøm om vinger? • Hvordan passer En drøm om vinger med begreberne hybris og nemesis?

IKAROSMYTEN

En to hundrede og fjortende gang af Louis Jensen

En to hundrede og fjortende gang besluttede en mælkebøtte, at den ville rejse op til solen. Den var jo selv en slags sol, grundet sin gule blomsterkrone, og den ene sol kan udmærket besøge den anden. men den var ikke kommet mere end otte tusinde skridt op på himlen, før himlen sagde, at den skulle blive stående, for himlen havde aldrig før haft en ægte blomst stående midt i det blå, men mælkebøtten ville ikke, så i stedet fortsatte den højere og højere op mod solen. ”Så stands dog!” råbte himlen, ”ellers brænder du op!” ”Nej!” råbte mælkebøtten og stampede på himlen med sin blomsterfod, og tænk dig; den gik lige inde i solen, og solen havde dækket op med kaffe og kager, og en enkelt cigar fik de også.

• Sammenlign teksten med Ikarosmyten. Find forskelle og ligheder. Skriv dem som stikord i skemaet.

EN TO HUNDREDE OG FJORTENDE GANG

LIGHEDER

IKAROSMYTEN

• Hvilke intertekstuelle træk er der mellem Ikarosmyten og En to hundrede og fjortende gang? • Hvordan passer En to hundrede og fjortende gang med begreberne hybris og nemesis?

• Hvilke intertekstuelle træk

er der mellem Ikarosmyten og Sølvtråden?

ORD- & BEGREBSFORKLARINGER... Hybris - et princip: Den største synd i det klassiske Grækenland var at glemme de naturlige menneskelige begrænsninger og overskride dén grænse, der adskiller det menneskelige fra det guddommelige - med andre ord at glemme, at man er dødelig. Denne synd kaldtes for hybris og blev af misundelige guder straffet med nemesis. Hybris kan tilnærmelsesvis oversættes med overmod, at udfordre eller trodse skæbnen.

Nemesis betyder retfærdig gengældelse. Hvis man har gjort noget overmodigt, må man regne med en retfærdig gengældelse fra guderne. Nemesis er gudinden for retfærdighed og hævn. Hendes vrede er rettet mod menneskenes overtrædelse af den naturlige orden og den arrogance, der er skyld i det. Nemesis forfølger den hovmodige og den onde med ubrydelig hævn. Hybris (synd og hovmod) straffes med nemesis (undergang). Der, hvor jordisk lov ikke kan ske fyldest, træder en guddommelig mekanisme i funktion.

Fjederham Ifølge gammel folketro er det en fugleham, som et menneske ifører sig og dermed bliver i stand til at flyve. - En konstruktion, der også er kendt fra de nordiske folkeviser Det er brugt i nordisk gudedigtning og i flere folkeviser.

Allusion en hentydning. Dvs. at der i tekster hentydes til Ikarosmytens motiver Intertekstuelle Inter betyder ”mellem”. Inter indgår også i andre ord, som fx inter-nationale. Ordet tekst kender du. Interteksualitet betyder mellem tekster, at tekster ”taler” sammen, eller at én tekst kan henvise til en anden tekst. Der kan altså være noget i én tekste, der minder om noget i en anden tekst. Det kan være direkte citater eller bare allusioner til andre tekster.

NOTER

KILDER Benn, Ove og Jacobsen, Jørn Mytemotiver i dansk litteratur Systime 2000 Dommermuth-Gudrich, Gerold 50 klassiske myter Aschehoug-Egmont 2004 Garfath, David m.fl. Eventyrtimen - græske myter (original titel The storyteller - Greek Myths) DVD 1990 Jensen, Louis En to hundrede og fjortende gang Gyldendal 1995 Sigsgaard, Jens Når guderne leger - græske fortællinger Gyldendal 1984 Sønsthagen, Kari En drøm om vinger - og andre historier Dansklærerforeningen 2002

F A L D E T

F A L D E T F A L D E T