1. Billedet - genre - facts - motiv - kontekst
2. Virkemidler - komposition (billedets linjer) - synspunkt (beskĂŚringen) - synsvinkel (perspektiv) - planer (forgrund, mellemgrund, baggrund) - stemningen (lys & farver)
3. Vurdering 4. Fortolkning
1. Billedet Billeder er også meddelelser - derfor kan billeder analyseres og fortolkes ligesom digte eller eventyr eller romaner. Når vi beskriver et billede, taler vi om, hvad det er, maleren, tegneren eller fotografen har lavet. Når et billede skal analyseres, taler vi også om, hvordan billedet er lavet. Vi ser på billeder på samme måde som på 'rigtige' tekster – vi læser dem. Men fordi billeder meddeler sig med en helt anden slags tegn end det skrevne eller talte sprog, må man gå frem på en lidt anderledes måde når man laver billedanalyse. En billedanalyse tager udgangspunkt i det vi umiddelbart lægger mærke til – i 'læserens' iagttagelser.
- genre Hvad er det for en slags billede, hvilken genre høre det til? Er det en tegning, et kalkmaleri, en plakat, et stillbillede fra en film, et familiefoto, et frimærke, et avisfoto, en stump af en tegneserie…?!
- facts Hvad ved vi om billedet? Kunstneren, titlen, årstal, materialer, størrelse osv.
- motiv Hvad forestiller billedet – HVAD er det du ser? Er det et landskab, et menneske, en flok heste, en bilkø, nogle klatter i forskellige farver, et højhus, nogle firkanter…? Er der noget underligt ved billedet – noget, som er anderledes end resten? Er der fx bogstaver i billedet, ting der har en 'forkert' størrelse, noget man ikke kan se hvad forestiller?
- kontekst Indgår billedet i en sammenhæng med andre billeder eller med en tekst? Hvordan?
GENRE – BILLEDANALYSE – CARINA – HUMMELTOFTESKOLEN 2002 - REVIDERET 10-05-2014
2. Virkemidler Nu kan vi gå dybere ind i billedet, se på hvordan kunstneren har valgt at bygge sit billede op – vi skal altså til at 'læse' billedet…
- komposition (billedets linjer) Hvordan er billedet komponeret? Og hvad betyder komposition? Vi kender ordet fra musikken. Vi taler om, at Carl Nielsen har komponeret melodien 'Jens Vejmand'. Ordet betyder 'at sætte sammen'. Det kan bruges i mange sammenhænge, ikke bare om noder og ord, men altså også om billeder – en maler eller en fotograf komponerer sit billede! Kunstneren bygger sit billede op af en masse enkeltdele, han komponerer altså – sætter små dele sammen til et helt billede. Elementerne (tingene) på billedet er aldrig tilfældigt anbragt. Når vi ser på et billedes komposition, handler det om, hvordan de forskellige elementer er anbragt på billedet – i forhold til hele billedet og i forhold til hinanden? Og hvorfor er det nu så vigtigt, hvordan billedet komponeres? Det er det, fordi en ordentlig komposition giver ro og balance i billedet… Bryder man 'reglerne' bliver billedet altså uroligt og rodet! På næste side kan du se i hvert fald nogen af de måder, en kunstner kan bygge sit billede op på. Husk blot, han kan godt bruge mere end én måde i det samme billede…
GENRE – BILLEDANALYSE – CARINA – HUMMELTOFTESKOLEN 2002 - REVIDERET 10-05-2014
KOMPOSITION
BILLEDER KAN VÆRE BYGGET OP PÅ FORSKELLIGE MÅDER
Det vigtige kan befinde sig i og omkring centrum af billedet
De vigtige ting i billedet sker inden for en trekant
Står trekanten på hovedet, bliver billedet mere uroligt
De vigtige ting i billedet er samlet om en eller begge diagonaler.
Det vigtigste samler sig om den lodrette midterakse.
Det vigtigste samler sig om en vandret linje i billedet.
Billedets vigtigste ting befinder sig omkring en s-slyngning.
De vigtigste billedelementer befinder sig i ’det gyldne snit’.
GENRE – BILLEDANALYSE – CARINA – HUMMELTOFTESKOLEN 2002 - REVIDERET 10-05-2014
- synspunkt (beskæring) Hvilket synspunkt bruger billedet? Det handler ret enkelt om, hvor kunstneren stod, da billedet blev malet – eller hvor fotografen stod, da billedet blev taget! Du kender det fra dit kamera, hvor du zoomer ind og ud! Hvis vi ikke zoomer, er det fordi, vi gerne vil have omgivelserne med. Zoomer vi derimod ind, er det fordi vi gerne vil fokusere på detaljer… Jo mere vi zoomer ind, jo flere detaljer får vi med på billedet. Herunder kan du se eksempler på de forskellig synspunkter, og de navne vi bruger i billedsprogets univers.
Helhedsbillede … eller panorama, fjernbillede!
eller
Der bliver ikke zoomet, der er god afstand til personerne, og man kan se hele personer, men man kan også se langt ind i landskabet. Der giver dybde og perspektiv i billedet.
Helbillede … eller normalbillede, eller totalbillede! Vi zoomer ind! Vi er kommet tættere på personerne eller genstanden, som dog fortsat er i hel figur. Til gengæld er der knap så meget landskab med...
Halvbillede … eller halvtotal! Vi zoomer endnu mere ind! Vi er kommet tættere på, og genstanden eller personerne er blevet 'halve'; overkrop og ansigt. Omgivelser er ikke vigtige mere.
Delbillede … eller nærbillede! Vi zoomer ind nok en gang! Delbilledet rykker meget tæt på genstanden eller personerne; bruges ofte til at intensivere eller fremhæve elementer i en situation, ved en genstand eller en person – vi kan se endnu flere detaljer.
Detaljebillede … eller supernærbillede! Vi har nu zoomet helt ind! Detaljebilledet går tættest på person eller genstand, og har større detaljeringsgrad end delbilledet.
GENRE – BILLEDANALYSE – CARINA – HUMMELTOFTESKOLEN 2002 - REVIDERET 10-05-2014
- synsvinkel (perspektiv) … er et begreb: Fra hvilken betragtningssynsvinkel og med hvilket perspektiv er billedet set? Med andre ord, hvordan så kunstneren sit motiv, da han malede det – stod han oppe, nede, eller lige ud for?! Der er 3 hovedmåder at anvende synsvinkel på…
Fugleperspektiv
- synsvinkel fra oven – signalerer overblik
Normalperspektiv – synsvinkel midt for – kan skabe dialog, fordi mennesker på billedet er ligestillede; derfor også det mest anvendte
Frøperspektiv – synsvinkel nede fra – kan signalere det modsatte af fugleperspektiv og kan nogle gange virke truende
GENRE – BILLEDANALYSE – CARINA – HUMMELTOFTESKOLEN 2002 - REVIDERET 10-05-2014
- planer (rummet) Billedet kan bruge tre planer: en forgrund, en mellemgrund og en
baggrund
Planerne bruges til at skabe dybde og perspektiv og til at fremhæve elementer, markere bevægelser og andet.
GENRE – BILLEDANALYSE – CARINA – HUMMELTOFTESKOLEN 2002 - REVIDERET 10-05-2014
- stemningen I et billede afhænger stemningen meget af dets farver og lys. Er der brugt bløde eller skarpe farver?
Lys & farver Er der modlys (skarpt lys som falder direkte ind på fx ansigtet) eller medlys (kommer lyset bagfra)? Er lyset naturligt (fx fra en lampe eller solen)? Eller er det det unaturligt (fotografen bestemmer uafhængigt af det naturlige, hvordan lyset bruges)? Eller der det symbolsk (- lyset kommer fra himlen)? Er der elementer i billedet, der fremhæves pga. brugen af farver og/eller lys? Bruges lys og farver for at opnå en særlig virkning? Farverne er nok det virkemiddel, der er mest effektivt i forhold til at skabe stemning i et billede! Hvordan bruger billedet? Farver, s/h kontrast, lys, toninger og lignende? Er farverne ’kolde’ eller ’varme’, naturlige eller symbolske, nabofarver eller komplementærfarver, rene eller blandede…? Bruges der grønne, røde og gule farver for at skabe blikfang? Eller er farverne mere dæmpede og behagelige? Hvorfor tror du, de har valgt disse farver? Hvordan virker billedets farver på dig? Hvorfor?
Vi kan stille solspektrets farver op i en farvecirkel. Her får vi de rene farver, som selvfølgelig kan blandes i et utal af nuancer. De farver, der ligger ved siden af hinanden på farvecirklen, kalder vi nabofarver fx grøn og blå. De farver, der ligger overfor hinanden kalder vi kontrastfarver fx har farven gul kontrastfarven violet. Dette kaldes også komplementærfarver – komplementærfarver er de diametralt modsatte farver af hinanden. Har vi komplementærfarver i et billede, vil øjet altid fanges af dem. Ligger farverne langt fra hinanden i billedet kan fx grøn og rød være gode til at holde sammen på billedet. Er de placeret tæt på hinanden får vi let oplevelsen af noget voldsomt. Endelig taler vi om orange og gul.
kolde og varme farver. De kolde er fx violet, blå og grøn, mens de varme er rød,
GENRE – BILLEDANALYSE – CARINA – HUMMELTOFTESKOLEN 2002 - REVIDERET 10-05-2014
GENRE – BILLEDANALYSE – CARINA – HUMMELTOFTESKOLEN 2002 - REVIDERET 10-05-2014
Indtil nu har vi 'talt om' ren teknik! Men vi må aldrig glemme, at hensigten med billedet er at give os en oplevelse. Derfor er oplevelsen selvfølgelig altid det vigtigste. Vi skal kun bruge den tekniske analyse som et hjælpemiddel til at komme 'ind i billedet'. Vi kan ved hjælp af de tekniske begreber sige noget præcist om, hvad kunstneren gør, og hvordan det bliver gjort. Men det er ikke altid nødvendigt at bruge alle de tekniske begreber for at få fat på de væsentlige ting i et billede.
Det er klart, at vi skal vide noget om teknik, MEN din personlige vurdering og fortolkning er 'kæmpe' vigtig.
3. Vurdering Det viser sig altid, at det er en dårlig idé at begynde med at udtale sig om, at det billede er dårligt, eller om at man ikke kan lide det… Begynder vi med en vurdering – og især en nedvurdering – kommer vi sjældent videre. Og vi finder aldrig ud af, hvorfor vi ikke kunne lide netop det billede. Derfor! Du får altid mere ud af at se på billeder, hvis du venter med din dom, til du har analyseret. Når du når hertil må du til gengæld godt mene, at billedet er mindre godt, nu ved du jo hvorfor, du synes, som du gør!
4. Fortolkning Når vi fortolker samler vi alle vores iagttagelser - alt hvad vi har set, og alle vores overvejelser fra den tekniske analyse - læs dine noter igennem igen! Med dette i baghånden kommer vi med vores bud på, hvad meningen er med billedet – hvorfor valgte maleren at bruge tid og maling på netop dette billede? 1
Har billedskaberen haft en bestemt hensigt med at lave sit billede på netop denne måde – et budskab ? 2
Hvilke associationer kan billedlæsningen sætte i sving?
1
Budskab; Når man skriver en tekst, maler et billede eller holder en tale, er det fordi man har noget på Man vil fortælle noget til nogle andre… Dette 'noget' er tekstens/billedets/talens budskab. I fiktive tekster/malerier er budskabet ofte 'sløret', det er en del af tekstens/billedets tema.
2
Associationer; en detalje i en større helhed fanger opmærksomheden, og helheden går i opløsning. Man ser noget eller nogen siger noget og så kommer man til at tænke på…I læsningen og forståelsen af en hvilken som helst tekst/billede spiller associationer en vigtig rolle. Det er mest iøjenfaldende i reklamens meddelelser: Alt det man ser uden om selve varen, skal skabe associationer så man uvilkårligt kommer til at forbinde varen med noget sjovt eller behageligt eller nødvendigt… At falde i staver, at lade fantasien løbe, at få associationer er altså ingen skade til, når man læser/ser på billeder. Nogle associationer 'åbner' teksten/billedet, andre får tankerne til at fare vild. GENRE – BILLEDANALYSE – CARINA – HUMMELTOFTESKOLEN 2002 - REVIDERET 10-05-2014
Noter!
GENRE – BILLEDANALYSE – CARINA – HUMMELTOFTESKOLEN 2002 - REVIDERET 10-05-2014
Noter!
GENRE – BILLEDANALYSE – CARINA – HUMMELTOFTESKOLEN 2002 - REVIDERET 10-05-2014
Noter!
GENRE – BILLEDANALYSE – CARINA – HUMMELTOFTESKOLEN 2002 - REVIDERET 10-05-2014