Forsidebillede Kædedans til blokfløjte og tromme. Illustration fra et bogværk i Britich Library. Bridgeman Library, London.
Folkevisen er i udpræget grad episk (fortællende, berettende) digtning. En historie med en fremadskridende handling fortalt på vers. En billedbog uden billeder… Kommentar
1. Bestem visetypen
Ridderviser Trylleviser Historiske viser Kæmpeviser
2. Beskriv motivet
motiv = handlingens emne.
3. Beskrivelse: a. strofeformen b. antal strofer c. rim d. omkvæd e. formelsprog 4. Handlingsforløbet
Handlingsforløbet er ofte 3- delt: Hjemme – ude – hjem. Angiv begyndelse, midte og slutning.
5. Komposition a. tid b. sted
Tiden for handlingsforløb, fortalt tid, fx morgen-aften, antal dage, antal år og lignende.
6. Personkarakteristik
Helt, heltinde, modstander, evt. hjælper eller… Beskriv hovedpersonen(er) og bipersoner på baggrund af fx handlemåde og påklædning.
7. Modsætning og konflikt
Beskriv modsætninger og konflikter i visen – deres opståen, forløb og afslutning. Hvordan løses de? Hvilke konsekvenser får de?
8. Prøvelser og…
Hvilke prøver, modstande, løfter o. lign. indgår i handlingen?
9. Morale og budskab
Husk at visen skal ses i relation til tidens samfundsmoral
10. Tolkning
Stedet for handlingsforløbet kan udmærket være delt op og foregå flere steder. - Læg mærke til de pludselig sceneskift.
Hvad synes du selv om visen? - Hvilke forskellige fortolkningsmuligheder findes.
Kildehenvisninger Tidstavle
CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004
1. BESTEM VISETYPEN Riddervise … og deres miljø Riddervisernes kendetegn er, at de er enkle, korte og at der er bevægelse i dem – der sker noget. Aktion. De repræsenterer langt den største gruppe af viser og kaldes ridderviser, fordi de skildrer adelens og riddernes liv. Vi bevæger os i et miljø blandt unge riddere og skønne jomfruer. Handlingen udfolder sig ofte scene på scene hvor der veksles mellem nutid og datid, replik og fortælling. De unge mænd har været beskæftiget med at deltage i slægtsfejder, dyrke idræt og deltage i kongens tjeneste, mens de unge piger har været optaget af husligt arbejde. Der stilles bestemte krav ti len ridders opførsel, væremåde og færdigheder. Ridderen skulle være tapper, trofast , opfører sig høfligt især over for damerne og han skulle være kongens tro følgesvend i krig. Stedet for visernes skueplads var som regel herregården med dens mange bygninger til forskellige formål. De fleste bygninger var opført af træ med lerklinede vægge og med stråtag. I øvrigt… Beskrivelsen af bygningerne bruges jævnligt i viserne. Stuehuset var et bjælkehus i to etager, hvoraf det øverste kaldtes højeloftet. Langs med højeloftet løb en altan højeloftsbroen, hvorfra der var adgang til opholdsrum, soveværelse og gæstekamre. I et af husene på gårdspladsen jomfruburet boede herremandens unge døtre. Som tilflugtssted i tilfælde af overfald, var der bygget et stenhus, stenstuen, hvorfra man kunne forsvare sig. Uden om alt dette var der som regel volde og grave. For at komme ind på gården skulle man igennem borgeledet. Det overordnede tema i ridderviserne er fejder og elskov. Det at tilhøre en mægtig og talrig slægt var af stor betydning. Hensynet til familie og slægt gik forud for individuelle ønsker og behov. Kærligheden måtte vige til fordel for hensynet til slægten. Mange af ridderviserne handler netop om denne konflikt. Ved at læse ridderviserne får vi også et ganske godt billede og skikke, dagligliv, klædedragt og bolig.
Hvis et medlem af en slægt blev dræbt eller krænket, var det den øvrige slægts eller families pligt at hævne sig på gerningsmændene for at få oprejsning. I folkeviserne møder vi mange eksempler på selvtægt i form af blodhævn. Blodhævnen var rettet mod slægten som sådan, og ikke mod det enkelte individ, som den rammer. Man prøvede imidlertid at sætte en stopper for denne selvtægt. Landskabslovene, hvoraf de første kom i begyndelsen af 1200-tallet, gjorde forsøg på at erstatte hævndrab med bøder. Manden var efter skik og brug æreløs, hvis han ikke hævnede et drab på en slægtning. Derfor handler mange af viserne om ærekrænkelse. Voldtagne, forførte og svigtede kvinder tog ofte sagen i deres egen hånd for at genoprette æren, enten ved at dræbe gerningsmanden eller bruge list, for på denne måde at ydmyge og latterliggøre ham. I sjældnere tilfælde ventede den krænkede kvinde ydmygt på, at hen skulle love hende ægteskab, for på den måde at redde sin ære. I folkevisen møder vi i de allerfleste tilfælde den første kvindetype: Den handlekraftige, selvsikre kvinde, som er i stand til at tage sagen i egen hånd. Ridderviser: Torbens datter og hendes faderbane Ebbe Skammelsøn
Hr. Ebbes døtre
CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004
1. BESTEM VISETYPEN Trylleviser Der findes to hovedtyper af trylleviser: -
viser om den gode lykke
-
viser om den onde lykke
I trylleviserne hører vi om overnaturlige kræfter og væsener, som kan gribe forstyrrende ind i menneskernes tilværelse. Gennem disse viser får vi indblik i middelalderens tro på elverfolk, havfruer og troldfolk. Vi hører om menneskers omskabelser til og fra dyr, gengangere og andre overnaturlige magter, som især optræder ved nattetide. Vi kender også disse væsener fra sagn og eventyr. Selvom kristendommen var blevet indført i Danmark, da disse viser blev digtet, havde man svært ved at forkaste den gamle overtro til fordel for den nye lære. Når mosen eller engen dampede ved nattetide og en tågesky lå lavt over søen, var man sikker på, at elverfolket eller havtrolden var på færde. Det første daggry eller brugen af runer, som begge havde en særlig magisk kraft, kunne bortjage nattens onde kræfter og hjælpe en ud af en farlig situation. Det vigtigste middel mod de overnaturlige magter var dog kærligheden. På en gang frygtede man disse væsener, men man følte også en forunderlig lyst til at komme dem nær. i øvrigt… Tryllevisens grundmotiv er menneskets ’fortryllelse’ – den fortryllelse der opstår, når vi befinder os i en særlig kritisk situation… og så alligevel klarer skærene! De kritiske situationer kan være knyttet til liv og død, ungdom og manddom, forlovelse og ægteskab, rejse og opbrud. I disse ’overgangsfaser’ er vi som mennesker særlig sårbare og usikre over for det nye, som skal til at ske. Forelskelsen og kærligheden gør fx mennesket både stærkt og svagt, og gør det dermed mere sårbart overfor ydre påvirkninger. Personerne er oftest fortryllede under den farlige overgang fra barn til voksen. Og langt de fleste trylleviser ender som regel med en eller anden form for ’forvandling’ af personerne, enten, som netop nævnt, ved om1 skabelse ellers ved bjergtagning eller tragisk død. Trylleviser: Elverskud, Elverhøj Jomfruen i fugleham Lindormen
1
Bjergtaget… ens følelser bliver fuldstændig fængslet = betage, fortrylle, tryllebinde, forhekse
CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004
1. BESTEM VISETYPEN
Historiske viser En gruppe af viser henter deres stof fra middelalderhistorien og indlægger historiske personer som hovedfigurer i dramatiske begivenheder og kærlighedsintriger. På den tid havde man ikke radio og tv, og man kunne heller ikke læse det sidste nye sladder om kongers og fyrsters privatliv i avisen eller ’Her og nu’. Man havde derfor ingen direkte information om de faktiske begivenheder, men måtte nære sin fantasi med de sparsomme efterretninger, man fik gennem tilfældige fremmede, der igen havde deres viden fra andre, som havde været nærmere på begivenhederne. Ud fra denne viden kunne visesangeren så digte sin tolkning af, hvad der var sket og videregive denne ved en festlig lejlighed. De historiske viser minder mest om ridderviserne. Måden at fortælle på er stort set den samme; det, som er det særlige, ved de viser vi kan kalde historiske, er, at visens personer faktisk har eksisteret – engang, måske…!! Det viser, at visernes handling er autentisk…!! … Mange mener ikke, at viserne har historisk betydning – de mener, at det er fiktion. Derfor handler det også ind i mellem om et skøn; kan det nu virkelig være rigtigt, at tingene er sket sådan og sådan?! Man kan derfor ikke fæstne nogen større historisk lid til disse viser, da visedigteren frit ændrede på personer og fakta, alt efter de poetiske behov og digterens sympatier. De kendteste og kunstnerisk mest værdifulde historiske viser knytter sig til fire store skikkelser i dansk middelalderhistorie; Valdemar den Store, Valdemar Sejr, Marsk Stig og Niels Ebbesen. Historiske viser:
Kongemordet i Finderup Valdemar og Tove Marsk Stig Dronning Dagmar
CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004
1. BESTEM VISETYPEN Kæmpeviser Indholdet i kæmpeviserne er hentet fra den nordiske oldtids heltedigtning. Oldtidens mundtlige litteratur be2 stod af sagn om guder og helte, som er blevet fortalt fra mund til mund. 3 4 Omkring 900-tallet har digtere brugt sagnene som udgangspunkt for kvad med bogstavrim og poetiske omskrivninger. Der er ingen af disse digte, som er blevet bevaret skriftligt, men vi finder den i gendigtninger fra norske og islandske skjalde, som var vikingetidens digtere og sangere. Denne gendigtning finder vi også hos den store danske historieskriver Saxo, som i sin berømte Danmarkskrønike har omformet gammelt sagnstof til oldkvad - oldtidsdigte. Kærlighedshistorien om Hagbard og Signe findes i Saxos syvende bog, som et oldkvad inddelt i fem scener. Folkevisedigterne har ikke brugt alt fra sagnet, men især koncentreret sig om det, der er så typisk for mange af folkeviserne, nemlig kærlighedsdramaet
Havbor og Signe Tor af Hausgaard
2
en kort folkelig beretning om guder, heltebedrifter eller andre bemærkelsesværdige begivenheder. Der findes gudesagn – heltesagn – folkesagn – riddersagn. 3 et digt, især fra den nordiske oldtid. Der findes eddakvad – heltekvad – oldkvad - skjaldekvad 4 forfattet på vers = lyrisk
CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004
2. BESKRIV MOTIVET … og bestem hvad, der sætter handlingen i gang. Hvad er det, der sker… Motiv (af latin: motivus = bevægende). Motiv er det, der driver fortællingens personer og handlingen frem. Man kan også kalde motivet for bevæggrunden for handlingen, der oftest fører hen mod en konflikt.
Det, der sætter handlingen i gang og fører hen mod konflikten i en fortælling, er motivet.
Hvis en person fx begår et bankrøveri, kan bevæggrunden – motivet – for handlingen være, at bankrøveren mangler penge til at betale en gæld. Hvis en digter skriver et lyrisk digt, kan motivet eller bevæggrunden fx være en natur-oplevelse eller en tabt kærlighed – forhold, som er beskrevet af mange forfattere, som dermed har valgt det samme motiv.
’Der var skæbne over dagen. Hun havde en formodning om, at hendes mand, Laurits, var gået hen til sognerådsformanden. Efter hvad, det vidste hun kun alt for godt. De havde ikke kunnet tale ud om det. Men det var blevet nødvendigt… Og nu havde de ikke noget at spise. Og nu anede det hende nok, hvor manden var henne. Noget uforklarligt var i færd med at ramme hende og hendes mand og hendes børn. De var befængte, de frastødte, de til ødemarkerne bortviste. Når man en tid ikke kunne klare sig… nej, man behøvede ikke at sulte ihjel, man kunne blive støttet. Men ikke med sin menneskeværdighed bevaret! Man blev mærket, man fik stort stempel. Fra ’Sort stempel’ af Jørgen Nielsen, 1944
Motivet i fortællingen er fattigdom, og det fører hen imod en konflikt mellem ægtefællerne, fordi de ikke er enige om, hvorvidt de skal modtage hjælp fra det offentlige eller ej. 1
Temaet – grundidéen – i eksemplet er en kritik af det uretfærdige i, at man mister sine borgerlige rettigheder, og dermed anseelse blandt sine medmennesker, hvis man modtager støtte fra det offentlige.
Temaet5
1
Temaet (af græsk: thema = det opstillede, det påståede). Når man læser en tekst, bliver man først optaget af handlingen. Dernæst overvejer man, hvad det er, tek sten og forfatteren egentlig vil fortælle én. Hvad er den dybere mening og grundideen – temaet – i historien.
CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004
3. BESKRIVELSE a. Strofeform Der findes to hovedformer for folkevisestrofen: Den 2-linjede og den 4-linjede. Tommelfingerregel Det gælder ikke alle, men det er en tommelfingerregel, at viser med tolinjede strofer er de ældste; 1200 – 1250.
c. rim i den 2-linjede strofe rimer de to linjer. i den 4-linjede strofe rimer 2. og 4. linje. Der forekommer mindre uoverensstemmelser i de forskellige enderim, idet gamle stave- og udtaleformer er blevet erstattet af nyere.
d. omkvæd omkvædet udtrykker den lyriske grundstemning i visen, undertiden forekommer der også et mellemkvæd. Omkvædet kan i nogle tilfælde udtrykke et varsel om, hvad der vil ske ’Thi sørger hun så lønlig’ eller, det kan udtrykke en direkte modsætning; ’Så fri rider svenden i sadlen.’
e. formelsprog Der anvendes i vid udstrækning et såkaldt formelsprog, dvs. faste vendinger, der som regel betegner dagligdags foreteelser: opvågen, påklædning, udridt, ankomst, indtræden i stue eller gård, måltider o. lign. Nogle af de mest karakteristiske og iøjnefaldende træk ved folkevisens fremstillingsform er; - han red under ø (… han rider af sted) - stander udi højenloft - i grønne lund at ride - han bandt sit sværd ved side - han var vel svøbt i mår - så sandingen sige
- årle om morgenen (… tidligt om morgenen) - han var i hjertet falsk - det var bolde hr… - så væn en mø - liden smådreng - fagren ungersvend
Formelsproget er holdt i høj stil, og afspejler visernes høviske (dannede, høflige ell. anstændige) baggrund.
Person- og stednavne går ofte igen: - Stalt Ellensborrig - Hr. Oluf - Liden Kirsten
- i lunden - ved åen - borgeled - osv.
CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004
4. HANDLINGSFORLØBET Folkevisen er kendetegnet ved en række regler og faste træk. En har en episk-fortællende handling, der som regel er opbygget efter bestemte kompositionsmønstre. Handlingsmønsteret rummer næsten altid nogle faste faktorer, som handlingen komponeres over. Handlingsforløbet er ofte 3- delt
indledning
midte
slutning
Hjemme
Ude
Hjemme
Harmoni
Konflikt
Harmoni genoprettes
Indledning
Overgangssituation
Konsekvens
Udgang
Hændelse, kulmination
Hjemkomst
Modsætninger, prøvelser, modstandere, forhindringer o. lign.
Mål nås, forløsning findes, modstander overvundet, kærlighed indfries ELLER tragisk udgang…
Opdel handlingsforløbet ved hjælp af stroferne fx strofe 1 – 4 udgør indledningen, strofe 5 – 17 udgør midten og strofe 18 – 35 slutningen.
5. KOMPOSITION Tid Handlingsforløbet udspiller sig naturligvis i middelalderen. Men hvad med den fortalte tid, hvornår foregår visen fx morgen-aften, antal dage, antal år, årstid og lignende.
Sted Stedet for handlingsforløbet kan udmærket være delt op og foregå flere steder. - Læg mærke til de pludselig sceneskift. Det er ikke det daglige arbejde, der giver anledning til dramatik. Men vi træffer personerne i kontakt med det omgivende samfund. Vi hører om jagten i den grønne lund, aftensangen i kirken, og om mændene på Tinge, stedet hvor aftaler og handel mellem adelsslægterne fandt sted. Vi hører sjældent om rejser, ofte kun i forbindelse med krig. Ude i gården vokser et lindetræ. Under lindetræets krone foregår aftenens romantik mellem svende og terne. Se mere om ’sted’ under Ridderviserne.
CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004
6. PERSONKARAKTERISTIK Beskriv hovedpersonen(er) og bipersoner på baggrund af fx handlemåde og påklædning. En personkarakteristik tolkes først og fremmest ud fra personens handling og påklædning. Der siges meget sjældent noget om, hvad en person tænker og tror. Personerne i folkevisen vil derfor ofte komme til at ligne hinanden, som efter en recept eller en type. Som i eventyret har personerne roller… Når du karakteriserer personerne kan du fx se på: -
hvilken situation befinder personerne sig i – alder og projekt… forklar de hensigter, personerne lægger for dagen… hvorledes binder familiebånd personerne sammen, - hvilke strategier har personerne… karakteriser familiemedlemmerne – handlinger, tanker, evner, projekter… forklar magtforholdene personerne imellem, som de udvikler sig…
Det er normalt personer, som bære modsætningerne og konflikterne i folkevisen. Og de er som regel nemt at se hvem, der er helt og hvem, der er modstander. Der kan også optræde personer – og dyr, fugle – som giver råd til helten om, hvordan prøverne overvindes, modstanderne bekæmpes, forbandelserne ophæves o. lign. Som i folkeeventyret kalder vi dem hjælpere. Visernes mandlige hovedpersoner kaldes ofte for riddere. Kvinderne bliver kaldt for fruer eller jomfruer. Deres tjenestepiger hedder terner. Visernes hovedpersoner tilhører landets overklasse.
7. MODSÆTNING OG KONFLIKT Beskriv modsætningen(-erne) og konflikten (-erne) i visen – deres opståen, forløb og afslutning. Konflikten er grundstenen, som folkevisen er bygget op over. Konflikten afsluttes næsten altid og kan være lykkelig eller tragisk – hvordan løses konflikten? Godt, lykkeligt og harmonisk eller tragisk?
8. PRØVELSER… Modstande, løfte og lignende der indgår i handlingen… Ligesom i eventyrene bliver personerne i folkeviserne udsat for forskellige prøvelser…
CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004
9. MORALE OG BUDSKAB … Hvorfor er folkevisen blevet digtet og derefter sunget…?! Husk at visen skal ses i relation til tidens samfundsmoral – hvordan var det at leve den gang, hvordan så samfundet ud! Hvad tror du er, samtidens tilhørere og bruger af visen syntes om visen og dens budskab? Begrund din opfattelse. Morale … hvad kan man lære af visen… hvilken opfattelse anses for at være rigtig med hensyn til personernes måde at handle og tænke på… hvilken opfattelse anses for at være forkert… Husk hvor gammel visen er!
I Beverly Hills-serien er der en morale i nærmest hver eneste afsnit; Kelly vil fx bare lige prøve at tage stoffer – igennem hele det afsnit følger vi hendes kamp: det går nemlig helt galt, hun kan ikke styre det, vennerne opdager det, hun bliver indlagt, vennerne støtter op om hende og heldigvis klarer hun skærene… Morale: En gang er én gang for meget, når det handler om stoffer. Folkene bag serien prøver at fortælle de unge hvad de bør og ikke bør gøre med hensyn til mange forskellige emner; stoffer, sex, alkohol, venskab… Udtrykket moralprædiken kender du måske også… Det er når mor og far (- eller læreren!) misbilliger et eller andet ved din opførsel, noget du har gjort, og så meget alvorligt forklarer, hvorfor de synes, du er på gale veje… Så kan du lære det!
10. TOLKNING Det, som teksten vil påvirke læseren med… fx ren underholdning, morale, holdning, budskab, livsanskuelse. Hvad synes du selv om visen? Husk, at du er mere end velkommen til at drage elementer fra din tekniske analyse ind i tolkningen… Med andre ord – brug det du har fundet ud af undervejs. Brug også din baggrundsviden om tiden og samfundet osv. Der står måske ikke så mange linjer i dette punkt – MEN det er alligevel et rigtig vigtigt punkt. Det er her, du skal vise, at du kan bruge teknikken og din baggrundsviden til at tolke.
Tolkning … at tolke er at opsummere hvad man har fået ud af at analysere en tekst; det er det samme som at fortolke…
CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004
KILDEHENVISNINGER Titel
Forfatter
Forlag/år
Billedbog uden billeder
Marie Louise Wedel Østergaard
Digtning i Danmark
Jørgen Kurth
Gyldendal 2000
Folkevisen viser vej
Erik J. Jensen
Gyldendal 1988
Folkeviser
Jørn Jacobsen, Frits Kjærgaard-Jensen, Jørgen Aabenhus
Ind i teksten
Jørgen Aabenhus
Litteraturens redskaber
Nis Johansen, Karsten Møller
Litteraturens veje
Johannes Fibiger og Gerd Lütken
Lærerens håndbog i tekstarbejde
Claus Pico Stæhr
Tæt på folkevisen
Ida Høst, Karin Lisby
Samvirke 02.99
Systime 2002
Alinea 1996 Gyldendal, 2003 Gad, 1996 Grafisk 1993 Aschehoug 1991
Hjemmesider Gamle Danske Sange: Folkeviser
http://www.ugle.dk/folkeviser.html
Folkeviser
http://www.kalliope.org/ffront.cgi?fhandle=folkeviser
Levende ord og lysende billeder
http://www.kb.dk/elib/mss/mdr/
Kalkmalerier i danske kirker
http://www.kalkmalerier.dk/
CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004
Folkevisen Eks. på sangdans fra Frankrig
Dansen og dansevisen breder sig til Tyskland og England. – Herfra videre til Danmark og det øvrige Norden i 1000- og 1100 tallet
Personer og begivenheder i relation til folkeviserne 600 800 1000 1100
1200
Valdemar den Store 1131-1182 Saxo født o. 1140-1150 o. 1165 Den fromme Vilhelm bliver abbed ved klosteret på Eskildsø 1241 Jyske Lov 1282 Erik Klippings håndfæstning 1286 Mordet i Finderup
Verselinjen Drømte mik en drøm i nat om silke og ærlig pæl fra o. 1300-tallet
1300 o. 1350 Ørslevfrisen 1400
7 strofer af Ridderen i Hjorteham nedskrevet
1500
Hjertebogen – ældste visehåndbog 1553-55 Ældste daterede – skillingstryk. 1581 Karen Brahes folio – indh. O. 200 viser o. 1583 A.S. Vedel – Hundredvisebogen. Første trykte visebog.
Anders Sørensen Vedel 1542-1616 Kgl. Hofhistoriograf (kgl. Historieskriver) 1600
Adelsdamer samler og nedskriver viser i poesibøger. Der findes ca. 40 visehåndskrifter fra perioden 1550-1700. Skillingstrykkenes eller flyverbladenes blomstringsperiode ca. 1650 og godt 100 år frem. Peder Syv udgiver Vedels Hundredvisebog i ny udgave forøget med yderligere 100 viser. Danmarks gamle Folkeviser (DgF). 1 b. udg. 1853 af Svend Grundtvig. Evald Tang Kristensen udgav over 3000 viseoptegnelser 1868. Den nyere indsamlingsperiode fra midten af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet.
1700
Peder Syv 1631-1702
1800
Dansk sprogforsker Svend Grundtvig 1824-1883 Forfatter og folkemindeforsker Evald Tang Kristensen 1842-1929 Lærer og folkemindeforsker Julius Strandberg 1834-1903
1900
Største skillingsviseproducent DgF. Afsluttes med et melodibind XI og et registerbind XII 1976
2000
CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004
CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004
Ordliste
Aa
Dd
af min led
bort fra min oprindelige vej
dennem
dem
age
køre
der
som
agt(e)
tiltænkt, tiltænke, til hensigt
derfrå
derfra, derom
aksel
skulder
did
derhen
disk
tallerken
drog
slæbte
dølge
skjule
aksle sit skin – tage skindkappen over skulderen (skind var meget brugt som klædning)
Bb bag
ryg
bane(mand)
drab(smand)
bange
støje
banked på døren med sit skind
dengang bankede man på døren med en tung genstand ofte et sværd. Dørene var for tykke til at man
Ee ede
forsikringer, sværgen
eder
jer
Englekvist
englebolig; Mejlhjem - menneskeverdenen
kunne høre nogen banke på med knoen. Skindkåben blev lagt imellem for ikke at give for meget støj
at få fremstillet et flag med hans våbenmærke.
Ff fager/faver
smuk
bededans
en slags frierleg
fange
få
bie
vente, blive; bier efter dig - venter på dig
fast
hurtigt
bjerge
(med) bjerge; langs med el. forbi højen
finne
hammen, skindet
bo
hjem; eders bo – eders hjem/Jeres hjem
fly
skaffe
bod
trøst, erstatning
fole
en ung hest
bold
modig, stærk
fordi
derfor
bolster
pude(vår), dyne
forsmå
afvise
bolt
jern
fremmest
i spidsen
borgerled
indgang; leddet ind til gårdspladsen foran
fro
glad
herregårdens hovedbygning
fæ
kvæg eller godsbesiddelse
brad
kød
færd
vovelig stilling
bradelig
straks, hurtigt
fæstemø
forlovede
brase
brystsmykke
fæstenøl
forlovelse
brå
øjenbryn
førte til dig
havde med som brudeudstyr
bur(e)
kvindernes opholdsrum, stue
Gg
bær for kvie
sørger over
gammen
glæde, lystighed
bøvendefæ
kvæg
gange
gå
både
begge
gav i gem
gemte dem
båren
født
gilje
bejle
ginge
gik
gjalded
gav stærkt genlyd
gjorde sig
spænde sværdet om…
glavind
spyd, sværd
banner slå
CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004
Gg
Hh
godvilje
kærlighed
god vilje få
blive venligt stemt, ’blive forelsket’, kærlighed
godt skel
med glæde
gram
ond
græder
begræder
Hh
højenloft
loftet – øverste etage af huset. Fra svalegangen er der adgang til flere forskellige rum - soveværelser, opholdsrum for herren og fruen og gæsteværelserne. Her ligger også brudekammeret… Det er deroppe, der fries til unge jomfruer eller bliver lyttet til hemmelig samtale
Høvelands bro
højelofts bro
høvisk
fin, meget fornem
hald
hjald, pind, som hønsene sidder på
halve sider
langt mindre, slet ikke
harm
sorg
har med dig
har at bebrejde dig
harnisk
rustning, brynje
hand
hånd
hannem
ham
Jj
heder
kalder, kalder på
jomfrusvend
heller
eller
populær hos pigerne, en pigerne kan lide
Helhjem
dødsriget
jæt
lovet
hin
den
hisset
derhenne
hivet højt
sat et hovedtørklæde kunstfærdigt op – symbol på, at hun er gift.
Ii ikke så være
tage fejl
ikkun
kun
ilde til måde
vrede
intet hørt
ikke noget at gøre
Kk kende
vise, lære
kirkeknap
kirketårn
hjærterod
det inderste af hjertet
kiv
strid, uvenskab
hovedguld
et smykke af guld til at sætte i håret
kullet
skaldet
kvad
sang
hove/ hovmænd
hoffet, hoffolk
kvide
sorg, smerte
hu
sind; din hu – dit sind
kveg
levende
huld
hengiven, nyttig
kvæld
aften
hure
hvordan
kvær
stille
hveden
hvorfra
kvæ’r
synger
hvi
hvorfor
kære
klage (over)
hvor
hvordan
Ll
hvort
hvorhen
laave
lå
hængekarm
vogn med omhæng, der lukker den
lakke(d)
gå/gik (om tid, der går)
hærde
skulder
lange
længes
hærdeblad
rygrad
leding
krig
leger
veninde, legesøster
legte
spillede
lide
bakkeskråning
CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004
Ll
Oo
liden/lidel
lille
lige igen
lige imod
ligge huen på
have lyst til
lin
stof
Linden
Lindetræet
listelig
snildt
loftet
højeloft
love(r)
elske(r)
Pp–Qq
lud
sæbe
prud(e)
lydde
lyttede
lønlig
hemmelig
løverdag
lørdag
Mn med råde Mejlhjem
med vilje menneskeverdenen; Englekvist englebolig
men
skade, ulykke
me’n
sålænge
minde(d)
kysse(ede)
mjød
øl
mod
bedrøvet
mod
møde
monne
om lige
’med lige’, som betyder ’ som hører sig til’
orm
lindorm, en sagnfigur, der afbildes som en drage eller et slangelignende væsen.
oppå
på
os både
os begge
ottersang
katolsk messe klokken otte
overbrat
meget heftigt
fornem, smukt
Rr rin
havet
runde
rende, at løbe
råde
ordne, bestemme med råde; med vilje, med velberåd hu
rådte det så brat
bestemte det så hurtigt
Ss sadelbove
forkant og bagkant på sadlen af træ
sadelbue
sadelbom; det buede stel, der giver sadelen dens form
sadelknap
knap på øverste, forreste del af sadelbommen
måtte
sejerstund
længe siden, en klokketime
mælte
sagde
sejletræ
mast
møde
plage, besvær, ulejlighed
selle
ven
møgle
mange, meget
sendte ord
sendte bud efter
må
kan, befinde sig, have det
sengemål
sengetid
sengestok
overkanten af sengens sidestykke
Nn nagler
træsøm
sidde af
sidde ved, sidde på
naversborhul
åbning på størrelse med hullet i et hjulnav
silke
et slæb af silke
sindal
silkestof
ny
på ny, igen
skaber
tryller frem
skalt
skal
skarlagensskind
rød kappe kantet med skind, som blev meget brugt til klædedragt.
skrifte
bekende sine synder. Danmark var katolsk og ridderne gik til skrifte inden de gik i krig
CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004
skyder
tager af/bryde sig om
skøt(te om)
hurtigt
Uu udi kloster giver
sleben/sløjder
håndarbejde
ufrist
uklog
slig
et magen til
ufærd
ulykke
slynge guld
sno guldtråd
under ø
af sted
snar
hurtig
usen
på ulykkelig måde
snekke
skib
spag
tam
spejel klar
man dansede ofte med spejle.
Ss
Dengang var spejlet en kostbar vare og kendtes kun i små stykker, som blev indrammet i runde dekorerede rammer. Spejlet var symbol på sandhed og forfængelighed
gå i kloster
Vv vaand
kvist; billedlig udtryk for en slank, ung pige
var dig
pas på
vejen
dræbt
visselig svig
bedrage
viv
kvinde
vog(e)
slog ihjel/dræbe; til jorden vog - dræbte
spotter og hæder
latterliggør og håner
stalt
stolt(e)
volde
mægtige
stande
stå
volde i
være skyld i
stavn
træstamme
vælde
magt
stove
stue
væn
køn, smuk(ke), pæn, yndig
strid/stride
konflikt/ond
vånde
smerte
svale
svalegangen, den udvendige balkon
våre
var
med adgang til højeloftets rum
svalt
sultede
Xx–Yy
svelte
dø
yppede
Tt
forvoldte
Ææ ære
dyd, jomfrudom
æt
slægt
terne
tjenestepige
tigge
modtage som gave
tilforn
tidligere
to/tod
vaske/vaskede
ørke
kiste
tott(e)
syntes
ørs
hest
tren
trådte
øsker
ung
træde
fortryde
øvert kåd
meget munter
tykkes
synes
tykte
syntes
tugt og somme
dyd og værdighed
tørst ikke ved at lege
du kan spare dig
tøsser(n)
to gange
Øø
Åå å
på
årle/årlig
tidlig/tidligt
CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004
udtryk
tal
for norden Skov
norden for skoven
saa væn en Maar
så smuk en mø
guldkar paa hver sin haand
guldbæger i hver hånd
med Lyst og Spil
med glæde og spøg
vorden mig vred
udtryk der betyder; når nogen har øvet manddrab og har måtte flygte derfor
hanen havde slaget sin ving
bebuder den gryende dag, hvor de onde magter må vige for dagslyset
7
magisk tal, kendes også fra eventyr og religion
CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004
gÉÜuxÇá wtààxÜ Éz {xÇwxá ytwxÜutÇx ORDFORKLARING Strofe nr.
bane(mand): drabsmand Lide: bakkeskrænt for norden Skov: norden for skoven Saa væn en Maar: så smuk en mø Vaand: kvist, billedlig udtryk for en slank, ung pige Guldkar paa hver sin Haand: guldbæger i hver hånd 10. med Lyst og Spil: med glæde og spøg 1. 3. 5. 9.
Tegninger af Niels Skovgaard til
’Danske folkeviser med tegninger af danske kunstnere’ . 1897. Det Kongelige bibliotek.