Værktøjskasse folkevise

Page 1


Forsidebillede Kædedans til blokfløjte og tromme. Illustration fra et bogværk i Britich Library. Bridgeman Library, London.


Folkevisen er i udpræget grad episk (fortællende, berettende) digtning. En historie med en fremadskridende handling fortalt på vers. En billedbog uden billeder… Kommentar

1. Bestem visetypen

Ridderviser Trylleviser Historiske viser Kæmpeviser

2. Beskriv motivet

motiv = handlingens emne.

3. Beskrivelse: a. strofeformen b. antal strofer c. rim d. omkvæd e. formelsprog 4. Handlingsforløbet

Handlingsforløbet er ofte 3- delt: Hjemme – ude – hjem. Angiv begyndelse, midte og slutning.

5. Komposition a. tid b. sted

Tiden for handlingsforløb, fortalt tid, fx morgen-aften, antal dage, antal år og lignende.

6. Personkarakteristik

Helt, heltinde, modstander, evt. hjælper eller… Beskriv hovedpersonen(er) og bipersoner på baggrund af fx handlemåde og påklædning.

7. Modsætning og konflikt

Beskriv modsætninger og konflikter i visen – deres opståen, forløb og afslutning. Hvordan løses de? Hvilke konsekvenser får de?

8. Prøvelser og…

Hvilke prøver, modstande, løfter o. lign. indgår i handlingen?

9. Morale og budskab

Husk at visen skal ses i relation til tidens samfundsmoral

10. Tolkning

Stedet for handlingsforløbet kan udmærket være delt op og foregå flere steder. - Læg mærke til de pludselig sceneskift.

Hvad synes du selv om visen? - Hvilke forskellige fortolkningsmuligheder findes.

Kildehenvisninger Tidstavle

CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004


1. BESTEM VISETYPEN Riddervise … og deres miljø Riddervisernes kendetegn er, at de er enkle, korte og at der er bevægelse i dem – der sker noget. Aktion. De repræsenterer langt den største gruppe af viser og kaldes ridderviser, fordi de skildrer adelens og riddernes liv. Vi bevæger os i et miljø blandt unge riddere og skønne jomfruer. Handlingen udfolder sig ofte scene på scene hvor der veksles mellem nutid og datid, replik og fortælling. De unge mænd har været beskæftiget med at deltage i slægtsfejder, dyrke idræt og deltage i kongens tjeneste, mens de unge piger har været optaget af husligt arbejde. Der stilles bestemte krav ti len ridders opførsel, væremåde og færdigheder. Ridderen skulle være tapper, trofast , opfører sig høfligt især over for damerne og han skulle være kongens tro følgesvend i krig. Stedet for visernes skueplads var som regel herregården med dens mange bygninger til forskellige formål. De fleste bygninger var opført af træ med lerklinede vægge og med stråtag. I øvrigt… Beskrivelsen af bygningerne bruges jævnligt i viserne. Stuehuset var et bjælkehus i to etager, hvoraf det øverste kaldtes højeloftet. Langs med højeloftet løb en altan højeloftsbroen, hvorfra der var adgang til opholdsrum, soveværelse og gæstekamre. I et af husene på gårdspladsen jomfruburet boede herremandens unge døtre. Som tilflugtssted i tilfælde af overfald, var der bygget et stenhus, stenstuen, hvorfra man kunne forsvare sig. Uden om alt dette var der som regel volde og grave. For at komme ind på gården skulle man igennem borgeledet. Det overordnede tema i ridderviserne er fejder og elskov. Det at tilhøre en mægtig og talrig slægt var af stor betydning. Hensynet til familie og slægt gik forud for individuelle ønsker og behov. Kærligheden måtte vige til fordel for hensynet til slægten. Mange af ridderviserne handler netop om denne konflikt. Ved at læse ridderviserne får vi også et ganske godt billede og skikke, dagligliv, klædedragt og bolig.

Hvis et medlem af en slægt blev dræbt eller krænket, var det den øvrige slægts eller families pligt at hævne sig på gerningsmændene for at få oprejsning. I folkeviserne møder vi mange eksempler på selvtægt i form af blodhævn. Blodhævnen var rettet mod slægten som sådan, og ikke mod det enkelte individ, som den rammer. Man prøvede imidlertid at sætte en stopper for denne selvtægt. Landskabslovene, hvoraf de første kom i begyndelsen af 1200-tallet, gjorde forsøg på at erstatte hævndrab med bøder. Manden var efter skik og brug æreløs, hvis han ikke hævnede et drab på en slægtning. Derfor handler mange af viserne om ærekrænkelse. Voldtagne, forførte og svigtede kvinder tog ofte sagen i deres egen hånd for at genoprette æren, enten ved at dræbe gerningsmanden eller bruge list, for på denne måde at ydmyge og latterliggøre ham. I sjældnere tilfælde ventede den krænkede kvinde ydmygt på, at hen skulle love hende ægteskab, for på den måde at redde sin ære. I folkevisen møder vi i de allerfleste tilfælde den første kvindetype: Den handlekraftige, selvsikre kvinde, som er i stand til at tage sagen i egen hånd. Ridderviser: Torbens datter og hendes faderbane Ebbe Skammelsøn

Hr. Ebbes døtre

CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004


1. BESTEM VISETYPEN Trylleviser Der findes to hovedtyper af trylleviser: -

viser om den gode lykke

-

viser om den onde lykke

I trylleviserne hører vi om overnaturlige kræfter og væsener, som kan gribe forstyrrende ind i menneskernes tilværelse. Gennem disse viser får vi indblik i middelalderens tro på elverfolk, havfruer og troldfolk. Vi hører om menneskers omskabelser til og fra dyr, gengangere og andre overnaturlige magter, som især optræder ved nattetide. Vi kender også disse væsener fra sagn og eventyr. Selvom kristendommen var blevet indført i Danmark, da disse viser blev digtet, havde man svært ved at forkaste den gamle overtro til fordel for den nye lære. Når mosen eller engen dampede ved nattetide og en tågesky lå lavt over søen, var man sikker på, at elverfolket eller havtrolden var på færde. Det første daggry eller brugen af runer, som begge havde en særlig magisk kraft, kunne bortjage nattens onde kræfter og hjælpe en ud af en farlig situation. Det vigtigste middel mod de overnaturlige magter var dog kærligheden. På en gang frygtede man disse væsener, men man følte også en forunderlig lyst til at komme dem nær. i øvrigt… Tryllevisens grundmotiv er menneskets ’fortryllelse’ – den fortryllelse der opstår, når vi befinder os i en særlig kritisk situation… og så alligevel klarer skærene! De kritiske situationer kan være knyttet til liv og død, ungdom og manddom, forlovelse og ægteskab, rejse og opbrud. I disse ’overgangsfaser’ er vi som mennesker særlig sårbare og usikre over for det nye, som skal til at ske. Forelskelsen og kærligheden gør fx mennesket både stærkt og svagt, og gør det dermed mere sårbart overfor ydre påvirkninger. Personerne er oftest fortryllede under den farlige overgang fra barn til voksen. Og langt de fleste trylleviser ender som regel med en eller anden form for ’forvandling’ af personerne, enten, som netop nævnt, ved om1 skabelse ellers ved bjergtagning eller tragisk død. Trylleviser: Elverskud, Elverhøj Jomfruen i fugleham Lindormen

1

Bjergtaget… ens følelser bliver fuldstændig fængslet = betage, fortrylle, tryllebinde, forhekse

CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004


1. BESTEM VISETYPEN

Historiske viser En gruppe af viser henter deres stof fra middelalderhistorien og indlægger historiske personer som hovedfigurer i dramatiske begivenheder og kærlighedsintriger. På den tid havde man ikke radio og tv, og man kunne heller ikke læse det sidste nye sladder om kongers og fyrsters privatliv i avisen eller ’Her og nu’. Man havde derfor ingen direkte information om de faktiske begivenheder, men måtte nære sin fantasi med de sparsomme efterretninger, man fik gennem tilfældige fremmede, der igen havde deres viden fra andre, som havde været nærmere på begivenhederne. Ud fra denne viden kunne visesangeren så digte sin tolkning af, hvad der var sket og videregive denne ved en festlig lejlighed. De historiske viser minder mest om ridderviserne. Måden at fortælle på er stort set den samme; det, som er det særlige, ved de viser vi kan kalde historiske, er, at visens personer faktisk har eksisteret – engang, måske…!! Det viser, at visernes handling er autentisk…!! … Mange mener ikke, at viserne har historisk betydning – de mener, at det er fiktion. Derfor handler det også ind i mellem om et skøn; kan det nu virkelig være rigtigt, at tingene er sket sådan og sådan?! Man kan derfor ikke fæstne nogen større historisk lid til disse viser, da visedigteren frit ændrede på personer og fakta, alt efter de poetiske behov og digterens sympatier. De kendteste og kunstnerisk mest værdifulde historiske viser knytter sig til fire store skikkelser i dansk middelalderhistorie; Valdemar den Store, Valdemar Sejr, Marsk Stig og Niels Ebbesen. Historiske viser:

Kongemordet i Finderup Valdemar og Tove Marsk Stig Dronning Dagmar

CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004


1. BESTEM VISETYPEN Kæmpeviser Indholdet i kæmpeviserne er hentet fra den nordiske oldtids heltedigtning. Oldtidens mundtlige litteratur be2 stod af sagn om guder og helte, som er blevet fortalt fra mund til mund. 3 4 Omkring 900-tallet har digtere brugt sagnene som udgangspunkt for kvad med bogstavrim og poetiske omskrivninger. Der er ingen af disse digte, som er blevet bevaret skriftligt, men vi finder den i gendigtninger fra norske og islandske skjalde, som var vikingetidens digtere og sangere. Denne gendigtning finder vi også hos den store danske historieskriver Saxo, som i sin berømte Danmarkskrønike har omformet gammelt sagnstof til oldkvad - oldtidsdigte. Kærlighedshistorien om Hagbard og Signe findes i Saxos syvende bog, som et oldkvad inddelt i fem scener. Folkevisedigterne har ikke brugt alt fra sagnet, men især koncentreret sig om det, der er så typisk for mange af folkeviserne, nemlig kærlighedsdramaet

Havbor og Signe Tor af Hausgaard

2

en kort folkelig beretning om guder, heltebedrifter eller andre bemærkelsesværdige begivenheder. Der findes gudesagn – heltesagn – folkesagn – riddersagn. 3 et digt, især fra den nordiske oldtid. Der findes eddakvad – heltekvad – oldkvad - skjaldekvad 4 forfattet på vers = lyrisk

CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004


2. BESKRIV MOTIVET … og bestem hvad, der sætter handlingen i gang. Hvad er det, der sker… Motiv (af latin: motivus = bevægende). Motiv er det, der driver fortællingens personer og handlingen frem. Man kan også kalde motivet for bevæggrunden for handlingen, der oftest fører hen mod en konflikt.

Det, der sætter handlingen i gang og fører hen mod konflikten i en fortælling, er motivet.

Hvis en person fx begår et bankrøveri, kan bevæggrunden – motivet – for handlingen være, at bankrøveren mangler penge til at betale en gæld. Hvis en digter skriver et lyrisk digt, kan motivet eller bevæggrunden fx være en natur-oplevelse eller en tabt kærlighed – forhold, som er beskrevet af mange forfattere, som dermed har valgt det samme motiv.

’Der var skæbne over dagen. Hun havde en formodning om, at hendes mand, Laurits, var gået hen til sognerådsformanden. Efter hvad, det vidste hun kun alt for godt. De havde ikke kunnet tale ud om det. Men det var blevet nødvendigt… Og nu havde de ikke noget at spise. Og nu anede det hende nok, hvor manden var henne. Noget uforklarligt var i færd med at ramme hende og hendes mand og hendes børn. De var befængte, de frastødte, de til ødemarkerne bortviste. Når man en tid ikke kunne klare sig… nej, man behøvede ikke at sulte ihjel, man kunne blive støttet. Men ikke med sin menneskeværdighed bevaret! Man blev mærket, man fik stort stempel. Fra ’Sort stempel’ af Jørgen Nielsen, 1944

Motivet i fortællingen er fattigdom, og det fører hen imod en konflikt mellem ægtefællerne, fordi de ikke er enige om, hvorvidt de skal modtage hjælp fra det offentlige eller ej. 1

Temaet – grundidéen – i eksemplet er en kritik af det uretfærdige i, at man mister sine borgerlige rettigheder, og dermed anseelse blandt sine medmennesker, hvis man modtager støtte fra det offentlige.

Temaet5

1

Temaet (af græsk: thema = det opstillede, det påståede). Når man læser en tekst, bliver man først optaget af handlingen. Dernæst overvejer man, hvad det er, tek sten og forfatteren egentlig vil fortælle én. Hvad er den dybere mening og grundideen – temaet – i historien.

CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004


3. BESKRIVELSE a. Strofeform Der findes to hovedformer for folkevisestrofen: Den 2-linjede og den 4-linjede. Tommelfingerregel Det gælder ikke alle, men det er en tommelfingerregel, at viser med tolinjede strofer er de ældste; 1200 – 1250.

c. rim i den 2-linjede strofe rimer de to linjer. i den 4-linjede strofe rimer 2. og 4. linje. Der forekommer mindre uoverensstemmelser i de forskellige enderim, idet gamle stave- og udtaleformer er blevet erstattet af nyere.

d. omkvæd omkvædet udtrykker den lyriske grundstemning i visen, undertiden forekommer der også et mellemkvæd. Omkvædet kan i nogle tilfælde udtrykke et varsel om, hvad der vil ske ’Thi sørger hun så lønlig’ eller, det kan udtrykke en direkte modsætning; ’Så fri rider svenden i sadlen.’

e. formelsprog Der anvendes i vid udstrækning et såkaldt formelsprog, dvs. faste vendinger, der som regel betegner dagligdags foreteelser: opvågen, påklædning, udridt, ankomst, indtræden i stue eller gård, måltider o. lign. Nogle af de mest karakteristiske og iøjnefaldende træk ved folkevisens fremstillingsform er; - han red under ø (… han rider af sted) - stander udi højenloft - i grønne lund at ride - han bandt sit sværd ved side - han var vel svøbt i mår - så sandingen sige

- årle om morgenen (… tidligt om morgenen) - han var i hjertet falsk - det var bolde hr… - så væn en mø - liden smådreng - fagren ungersvend

Formelsproget er holdt i høj stil, og afspejler visernes høviske (dannede, høflige ell. anstændige) baggrund.

Person- og stednavne går ofte igen: - Stalt Ellensborrig - Hr. Oluf - Liden Kirsten

- i lunden - ved åen - borgeled - osv.

CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004


4. HANDLINGSFORLØBET Folkevisen er kendetegnet ved en række regler og faste træk. En har en episk-fortællende handling, der som regel er opbygget efter bestemte kompositionsmønstre. Handlingsmønsteret rummer næsten altid nogle faste faktorer, som handlingen komponeres over. Handlingsforløbet er ofte 3- delt

indledning

midte

slutning

Hjemme

Ude

Hjemme

Harmoni

Konflikt

Harmoni genoprettes

Indledning

Overgangssituation

Konsekvens

Udgang

Hændelse, kulmination

Hjemkomst

Modsætninger, prøvelser, modstandere, forhindringer o. lign.

Mål nås, forløsning findes, modstander overvundet, kærlighed indfries ELLER tragisk udgang…

Opdel handlingsforløbet ved hjælp af stroferne fx strofe 1 – 4 udgør indledningen, strofe 5 – 17 udgør midten og strofe 18 – 35 slutningen.

5. KOMPOSITION Tid Handlingsforløbet udspiller sig naturligvis i middelalderen. Men hvad med den fortalte tid, hvornår foregår visen fx morgen-aften, antal dage, antal år, årstid og lignende.

Sted Stedet for handlingsforløbet kan udmærket være delt op og foregå flere steder. - Læg mærke til de pludselig sceneskift. Det er ikke det daglige arbejde, der giver anledning til dramatik. Men vi træffer personerne i kontakt med det omgivende samfund. Vi hører om jagten i den grønne lund, aftensangen i kirken, og om mændene på Tinge, stedet hvor aftaler og handel mellem adelsslægterne fandt sted. Vi hører sjældent om rejser, ofte kun i forbindelse med krig. Ude i gården vokser et lindetræ. Under lindetræets krone foregår aftenens romantik mellem svende og terne. Se mere om ’sted’ under Ridderviserne.

CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004


6. PERSONKARAKTERISTIK Beskriv hovedpersonen(er) og bipersoner på baggrund af fx handlemåde og påklædning. En personkarakteristik tolkes først og fremmest ud fra personens handling og påklædning. Der siges meget sjældent noget om, hvad en person tænker og tror. Personerne i folkevisen vil derfor ofte komme til at ligne hinanden, som efter en recept eller en type. Som i eventyret har personerne roller… Når du karakteriserer personerne kan du fx se på: -

hvilken situation befinder personerne sig i – alder og projekt… forklar de hensigter, personerne lægger for dagen… hvorledes binder familiebånd personerne sammen, - hvilke strategier har personerne… karakteriser familiemedlemmerne – handlinger, tanker, evner, projekter… forklar magtforholdene personerne imellem, som de udvikler sig…

Det er normalt personer, som bære modsætningerne og konflikterne i folkevisen. Og de er som regel nemt at se hvem, der er helt og hvem, der er modstander. Der kan også optræde personer – og dyr, fugle – som giver råd til helten om, hvordan prøverne overvindes, modstanderne bekæmpes, forbandelserne ophæves o. lign. Som i folkeeventyret kalder vi dem hjælpere. Visernes mandlige hovedpersoner kaldes ofte for riddere. Kvinderne bliver kaldt for fruer eller jomfruer. Deres tjenestepiger hedder terner. Visernes hovedpersoner tilhører landets overklasse.

7. MODSÆTNING OG KONFLIKT Beskriv modsætningen(-erne) og konflikten (-erne) i visen – deres opståen, forløb og afslutning. Konflikten er grundstenen, som folkevisen er bygget op over. Konflikten afsluttes næsten altid og kan være lykkelig eller tragisk – hvordan løses konflikten? Godt, lykkeligt og harmonisk eller tragisk?

8. PRØVELSER… Modstande, løfte og lignende der indgår i handlingen… Ligesom i eventyrene bliver personerne i folkeviserne udsat for forskellige prøvelser…

CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004


9. MORALE OG BUDSKAB … Hvorfor er folkevisen blevet digtet og derefter sunget…?! Husk at visen skal ses i relation til tidens samfundsmoral – hvordan var det at leve den gang, hvordan så samfundet ud! Hvad tror du er, samtidens tilhørere og bruger af visen syntes om visen og dens budskab? Begrund din opfattelse. Morale … hvad kan man lære af visen… hvilken opfattelse anses for at være rigtig med hensyn til personernes måde at handle og tænke på… hvilken opfattelse anses for at være forkert… Husk hvor gammel visen er!

I Beverly Hills-serien er der en morale i nærmest hver eneste afsnit; Kelly vil fx bare lige prøve at tage stoffer – igennem hele det afsnit følger vi hendes kamp: det går nemlig helt galt, hun kan ikke styre det, vennerne opdager det, hun bliver indlagt, vennerne støtter op om hende og heldigvis klarer hun skærene… Morale: En gang er én gang for meget, når det handler om stoffer. Folkene bag serien prøver at fortælle de unge hvad de bør og ikke bør gøre med hensyn til mange forskellige emner; stoffer, sex, alkohol, venskab… Udtrykket moralprædiken kender du måske også… Det er når mor og far (- eller læreren!) misbilliger et eller andet ved din opførsel, noget du har gjort, og så meget alvorligt forklarer, hvorfor de synes, du er på gale veje… Så kan du lære det!

10. TOLKNING Det, som teksten vil påvirke læseren med… fx ren underholdning, morale, holdning, budskab, livsanskuelse. Hvad synes du selv om visen? Husk, at du er mere end velkommen til at drage elementer fra din tekniske analyse ind i tolkningen… Med andre ord – brug det du har fundet ud af undervejs. Brug også din baggrundsviden om tiden og samfundet osv. Der står måske ikke så mange linjer i dette punkt – MEN det er alligevel et rigtig vigtigt punkt. Det er her, du skal vise, at du kan bruge teknikken og din baggrundsviden til at tolke.

Tolkning … at tolke er at opsummere hvad man har fået ud af at analysere en tekst; det er det samme som at fortolke…

CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004


KILDEHENVISNINGER Titel

Forfatter

Forlag/år

Billedbog uden billeder

Marie Louise Wedel Østergaard

Digtning i Danmark

Jørgen Kurth

Gyldendal 2000

Folkevisen viser vej

Erik J. Jensen

Gyldendal 1988

Folkeviser

Jørn Jacobsen, Frits Kjærgaard-Jensen, Jørgen Aabenhus

Ind i teksten

Jørgen Aabenhus

Litteraturens redskaber

Nis Johansen, Karsten Møller

Litteraturens veje

Johannes Fibiger og Gerd Lütken

Lærerens håndbog i tekstarbejde

Claus Pico Stæhr

Tæt på folkevisen

Ida Høst, Karin Lisby

Samvirke 02.99

Systime 2002

Alinea 1996 Gyldendal, 2003 Gad, 1996 Grafisk 1993 Aschehoug 1991

Hjemmesider Gamle Danske Sange: Folkeviser

http://www.ugle.dk/folkeviser.html

Folkeviser

http://www.kalliope.org/ffront.cgi?fhandle=folkeviser

Levende ord og lysende billeder

http://www.kb.dk/elib/mss/mdr/

Kalkmalerier i danske kirker

http://www.kalkmalerier.dk/

CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004


Folkevisen Eks. på sangdans fra Frankrig

Dansen og dansevisen breder sig til Tyskland og England. – Herfra videre til Danmark og det øvrige Norden i 1000- og 1100 tallet

Personer og begivenheder i relation til folkeviserne 600 800 1000 1100

1200

Valdemar den Store 1131-1182 Saxo født o. 1140-1150 o. 1165 Den fromme Vilhelm bliver abbed ved klosteret på Eskildsø 1241 Jyske Lov 1282 Erik Klippings håndfæstning 1286 Mordet i Finderup

Verselinjen Drømte mik en drøm i nat om silke og ærlig pæl fra o. 1300-tallet

1300 o. 1350 Ørslevfrisen 1400

7 strofer af Ridderen i Hjorteham nedskrevet

1500

Hjertebogen – ældste visehåndbog 1553-55 Ældste daterede – skillingstryk. 1581 Karen Brahes folio – indh. O. 200 viser o. 1583 A.S. Vedel – Hundredvisebogen. Første trykte visebog.

Anders Sørensen Vedel 1542-1616 Kgl. Hofhistoriograf (kgl. Historieskriver) 1600

Adelsdamer samler og nedskriver viser i poesibøger. Der findes ca. 40 visehåndskrifter fra perioden 1550-1700. Skillingstrykkenes eller flyverbladenes blomstringsperiode ca. 1650 og godt 100 år frem. Peder Syv udgiver Vedels Hundredvisebog i ny udgave forøget med yderligere 100 viser. Danmarks gamle Folkeviser (DgF). 1 b. udg. 1853 af Svend Grundtvig. Evald Tang Kristensen udgav over 3000 viseoptegnelser 1868. Den nyere indsamlingsperiode fra midten af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet.

1700

Peder Syv 1631-1702

1800

Dansk sprogforsker Svend Grundtvig 1824-1883 Forfatter og folkemindeforsker Evald Tang Kristensen 1842-1929 Lærer og folkemindeforsker Julius Strandberg 1834-1903

1900

Største skillingsviseproducent DgF. Afsluttes med et melodibind XI og et registerbind XII 1976

2000

CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004


CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004



Ordliste



Aa

Dd

af min led

bort fra min oprindelige vej

dennem

dem

age

køre

der

som

agt(e)

tiltænkt, tiltænke, til hensigt

derfrå

derfra, derom

aksel

skulder

did

derhen

disk

tallerken

drog

slæbte

dølge

skjule

aksle sit skin – tage skindkappen over skulderen (skind var meget brugt som klædning)

Bb bag

ryg

bane(mand)

drab(smand)

bange

støje

banked på døren med sit skind

dengang bankede man på døren med en tung genstand ofte et sværd. Dørene var for tykke til at man

Ee ede

forsikringer, sværgen

eder

jer

Englekvist

englebolig; Mejlhjem - menneskeverdenen

kunne høre nogen banke på med knoen. Skindkåben blev lagt imellem for ikke at give for meget støj

at få fremstillet et flag med hans våbenmærke.

Ff fager/faver

smuk

bededans

en slags frierleg

fange

bie

vente, blive; bier efter dig - venter på dig

fast

hurtigt

bjerge

(med) bjerge; langs med el. forbi højen

finne

hammen, skindet

bo

hjem; eders bo – eders hjem/Jeres hjem

fly

skaffe

bod

trøst, erstatning

fole

en ung hest

bold

modig, stærk

fordi

derfor

bolster

pude(vår), dyne

forsmå

afvise

bolt

jern

fremmest

i spidsen

borgerled

indgang; leddet ind til gårdspladsen foran

fro

glad

herregårdens hovedbygning

kvæg eller godsbesiddelse

brad

kød

færd

vovelig stilling

bradelig

straks, hurtigt

fæstemø

forlovede

brase

brystsmykke

fæstenøl

forlovelse

brå

øjenbryn

førte til dig

havde med som brudeudstyr

bur(e)

kvindernes opholdsrum, stue

Gg

bær for kvie

sørger over

gammen

glæde, lystighed

bøvendefæ

kvæg

gange

både

begge

gav i gem

gemte dem

båren

født

gilje

bejle

ginge

gik

gjalded

gav stærkt genlyd

gjorde sig

spænde sværdet om…

glavind

spyd, sværd

banner slå

CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004


Gg

Hh

godvilje

kærlighed

god vilje få

blive venligt stemt, ’blive forelsket’, kærlighed

godt skel

med glæde

gram

ond

græder

begræder

Hh

højenloft

loftet – øverste etage af huset. Fra svalegangen er der adgang til flere forskellige rum - soveværelser, opholdsrum for herren og fruen og gæsteværelserne. Her ligger også brudekammeret… Det er deroppe, der fries til unge jomfruer eller bliver lyttet til hemmelig samtale

Høvelands bro

højelofts bro

høvisk

fin, meget fornem

hald

hjald, pind, som hønsene sidder på

halve sider

langt mindre, slet ikke

harm

sorg

har med dig

har at bebrejde dig

harnisk

rustning, brynje

hand

hånd

hannem

ham

Jj

heder

kalder, kalder på

jomfrusvend

heller

eller

populær hos pigerne, en pigerne kan lide

Helhjem

dødsriget

jæt

lovet

hin

den

hisset

derhenne

hivet højt

sat et hovedtørklæde kunstfærdigt op – symbol på, at hun er gift.

Ii ikke så være

tage fejl

ikkun

kun

ilde til måde

vrede

intet hørt

ikke noget at gøre

Kk kende

vise, lære

kirkeknap

kirketårn

hjærterod

det inderste af hjertet

kiv

strid, uvenskab

hovedguld

et smykke af guld til at sætte i håret

kullet

skaldet

kvad

sang

hove/ hovmænd

hoffet, hoffolk

kvide

sorg, smerte

hu

sind; din hu – dit sind

kveg

levende

huld

hengiven, nyttig

kvæld

aften

hure

hvordan

kvær

stille

hveden

hvorfra

kvæ’r

synger

hvi

hvorfor

kære

klage (over)

hvor

hvordan

Ll

hvort

hvorhen

laave

hængekarm

vogn med omhæng, der lukker den

lakke(d)

gå/gik (om tid, der går)

hærde

skulder

lange

længes

hærdeblad

rygrad

leding

krig

leger

veninde, legesøster

legte

spillede

lide

bakkeskråning

CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004


Ll

Oo

liden/lidel

lille

lige igen

lige imod

ligge huen på

have lyst til

lin

stof

Linden

Lindetræet

listelig

snildt

loftet

højeloft

love(r)

elske(r)

Pp–Qq

lud

sæbe

prud(e)

lydde

lyttede

lønlig

hemmelig

løverdag

lørdag

Mn med råde Mejlhjem

med vilje menneskeverdenen; Englekvist englebolig

men

skade, ulykke

me’n

sålænge

minde(d)

kysse(ede)

mjød

øl

mod

bedrøvet

mod

møde

monne

om lige

’med lige’, som betyder ’ som hører sig til’

orm

lindorm, en sagnfigur, der afbildes som en drage eller et slangelignende væsen.

oppå

os både

os begge

ottersang

katolsk messe klokken otte

overbrat

meget heftigt

fornem, smukt

Rr rin

havet

runde

rende, at løbe

råde

ordne, bestemme med råde; med vilje, med velberåd hu

rådte det så brat

bestemte det så hurtigt

Ss sadelbove

forkant og bagkant på sadlen af træ

sadelbue

sadelbom; det buede stel, der giver sadelen dens form

sadelknap

knap på øverste, forreste del af sadelbommen

måtte

sejerstund

længe siden, en klokketime

mælte

sagde

sejletræ

mast

møde

plage, besvær, ulejlighed

selle

ven

møgle

mange, meget

sendte ord

sendte bud efter

kan, befinde sig, have det

sengemål

sengetid

sengestok

overkanten af sengens sidestykke

Nn nagler

træsøm

sidde af

sidde ved, sidde på

naversborhul

åbning på størrelse med hullet i et hjulnav

silke

et slæb af silke

sindal

silkestof

ny

på ny, igen

skaber

tryller frem

skalt

skal

skarlagensskind

rød kappe kantet med skind, som blev meget brugt til klædedragt.

skrifte

bekende sine synder. Danmark var katolsk og ridderne gik til skrifte inden de gik i krig

CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004


skyder

tager af/bryde sig om

skøt(te om)

hurtigt

Uu udi kloster giver

sleben/sløjder

håndarbejde

ufrist

uklog

slig

et magen til

ufærd

ulykke

slynge guld

sno guldtråd

under ø

af sted

snar

hurtig

usen

på ulykkelig måde

snekke

skib

spag

tam

spejel klar

man dansede ofte med spejle.

Ss

Dengang var spejlet en kostbar vare og kendtes kun i små stykker, som blev indrammet i runde dekorerede rammer. Spejlet var symbol på sandhed og forfængelighed

gå i kloster

Vv vaand

kvist; billedlig udtryk for en slank, ung pige

var dig

pas på

vejen

dræbt

visselig svig

bedrage

viv

kvinde

vog(e)

slog ihjel/dræbe; til jorden vog - dræbte

spotter og hæder

latterliggør og håner

stalt

stolt(e)

volde

mægtige

stande

stå

volde i

være skyld i

stavn

træstamme

vælde

magt

stove

stue

væn

køn, smuk(ke), pæn, yndig

strid/stride

konflikt/ond

vånde

smerte

svale

svalegangen, den udvendige balkon

våre

var

med adgang til højeloftets rum

svalt

sultede

Xx–Yy

svelte

yppede

Tt

forvoldte

Ææ ære

dyd, jomfrudom

æt

slægt

terne

tjenestepige

tigge

modtage som gave

tilforn

tidligere

to/tod

vaske/vaskede

ørke

kiste

tott(e)

syntes

ørs

hest

tren

trådte

øsker

ung

træde

fortryde

øvert kåd

meget munter

tykkes

synes

tykte

syntes

tugt og somme

dyd og værdighed

tørst ikke ved at lege

du kan spare dig

tøsser(n)

to gange

Øø

Åå å

årle/årlig

tidlig/tidligt

CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004


udtryk

tal

for norden Skov

norden for skoven

saa væn en Maar

så smuk en mø

guldkar paa hver sin haand

guldbæger i hver hånd

med Lyst og Spil

med glæde og spøg

vorden mig vred

udtryk der betyder; når nogen har øvet manddrab og har måtte flygte derfor

hanen havde slaget sin ving

bebuder den gryende dag, hvor de onde magter må vige for dagslyset

7

magisk tal, kendes også fra eventyr og religion

CARINA WANGEL/HUMMELTOFTESKOLEN 2004


gÉÜuxÇá wtààxÜ Éz {xÇwxá ytwxÜutÇx ORDFORKLARING Strofe nr.

bane(mand): drabsmand Lide: bakkeskrænt for norden Skov: norden for skoven Saa væn en Maar: så smuk en mø Vaand: kvist, billedlig udtryk for en slank, ung pige Guldkar paa hver sin Haand: guldbæger i hver hånd 10. med Lyst og Spil: med glæde og spøg 1. 3. 5. 9.

Tegninger af Niels Skovgaard til

’Danske folkeviser med tegninger af danske kunstnere’ . 1897. Det Kongelige bibliotek.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.