Syndefaldet by carina wangel

SYNDEFALDET ER EN BERETNING FRA DET GAMLE TESTAMENTE – EN DEL AF DEN SÅKALDTE URHISTORIE; DET ER BERETNINGEN OM, HVORDAN DE TO FØRSTE MENNESKER, ADAM OG EVA, BLEV FRISTET AF EN SLANGE TIL AT SPISE AF TRÆET TIL KUNDSKAB OM GODT OG ONDT – DET ENE AF DE TO TRÆER I EDENS HAVE, SOM GUD HAVDE FORBUDT DEM AT SPISE AF. SOM KONSEKVENS AF DETTE OPRØR MOD GUDS BEFALING BLEV ADAM OG EVA DØDELIGE OG FORDREVET FRA EDENS HAVE. UDOVER DØDELIGHEDEN MODTOG ADAM, EVA OG SLANGEN HVER DERES STRAFFE FRA GUD: SLANGEN: DEN SKAL FRA NU AF KRYBE PÅ SIN BUG, OG DEN SKAL ÆDE STØV. DENS OG EVAS AFKOM SKAL FOR EVIGT VÆRE FJENDER. EVA: HUN SKAL FØDE SINE BØRN I SMERTE, OG HENDES MAND SKAL HERSKE OVER HENDE. ADAM: HAN SKAL MED BESVÆR SKAFFE SIG MAD, OG KUN TIDSEL OG UKRUDT SKAL SPIRE AF SIG SELV.

INDHOLDSFORTEGNELSE Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have - Det gamle testamente. Første Mosebog kap. 3 ..................................

Baggrund ...................................................................................................................................................................

Tegn på tilstedeværelse i tekster .............................................................................................................................

Æblet som symbol .....................................................................................................................................................

Tekster ...................................................................................................................................................................... 6 DKNY - reklame .................................................................................................................................................. 6 Min onkel lærte mig at skyde med luftgevær - novelle ..................................................................................... 7 Adam og Eva i Edens have - maleri ..................................................................................................................... 8 Kæmpegedden - novelle ..................................................................................................................................... 9 Syndefaldet og uddrivelsen - maleri ................................................................................................................... 12 Syndefald før sengetid - artikel ........................................................................................................................... 13 Kundskabens træ ................................................................................................................................................ 14 Akrostikon ........................................................................................................................................................... 15 Paradis tur-retur - novelle .................................................................................................................................. 16 Noter - plads til dine guldkorn .................................................................................................................................. 24 Mere viden - Adam & Eva - og synden ...................................................................................................................... 31 Mere viden - Arvesynden .......................................................................................................................................... 32 Kilder ......................................................................................................................................................................... 33

SYNDEFALDET OG UDDRIVELSEN AF EDENS HAVE

Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: »Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?«

Kvinden svarede slangen: »Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven,

men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.«

Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal I ikke dø!

Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.«

Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste.

Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.

Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer.

Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?«

v10 og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« v 11 Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« v12 Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.« v13 Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.« v14 Da sagde Gud Herren til slangen: »Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage.

v16 Til kvinden sagde han: »Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.« v17 Til Adam sagde han: »Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage. v18 Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter. v19 I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive.« v20 Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker. v21 Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på. v22 Og Gud Herren sagde: »Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!« v23 Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. v24 Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flamme sværd til at vogte vejen til livets træ.

DET GAMLE TESTAMENTE. FØRSTE MOSEBOG, KAPITEL 3

v15 Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.«

VI HAR NETOP LÆST MYTEN OM SYNDEFALDET OG UDDRIVELSEN AF EDENS HAVE Fortællingen om syndefaldet handler om mennesket, som har alt, kan alt og må alt – bortset fra én enkelt ting. Man må ikke spise af kundskabens træ. Men hvad betyder det, at der er én ting, man ikke må, når man kan og må alt andet? Logisk set betyder det kun lidt. Men menneskeligt set betyder det alt. For et menneske, siger historien, vil ikke lade nogen eller noget sætte grænser for sin udfoldelse. Om man så har alle muligheder og kun én begrænsning, ja så er det begrænsningen, forhindringen, man fokuserer på. Et menneske vil ikke lade andre sætte rammer og vilkår for sit liv. Og da menneskene derfor får en mulighed for at bryde denne grænse, gør de det. De spiser af kundskabens træ. Hvor man nu kunne tro, at hele verden ville ligge åben for mennesker, at de ville kunne forstå alt og få indsigt i alt, - ja så fortælles det ikke uden et gran af ironi, at det eneste, de opdager, er, at de er nøgne. Uden tøj, klædt af til skindet også i overført forstand, sådan ser de nu sig selv. Konsekvensen bliver som bekendt, at Gud sender menneskene uden for haven. Ud hvor døden hersker, hvor man skal arbejde i sit ansigts sved, hvor man bliver syg og gammel, og hvor nogen hersker over andre. Og der står de så – menneskene. De brød den ene grænse og begrænsning, der var i Edens Have, og kom ud i det åbne, tilsyneladende grænseløse land. Men det var kun tilsyneladende, for herude hersker en ny grænse og begrænsning, døden. Med alt, hvad det indebærer af forfald, elendighed, magt og begær. Syndefaldet er et af de mest centrale, og kendte myter i det gamle testamente. Det har ikke kun haft stor indflydelse på, hvordan vi forholder os til de to køn (mand og kvinde), men er også tit blevet inddraget i kunst - særlig malerkunsten og litteraturen har mange referencer til syndefaldet.

TEGN PÅ TILSTEDEVÆRELSE I LITTERATUR, PÅ BILLEDER OSV. Myten om Syndefaldet indgår ofte som allusion i litterære tekster, i reklamer, film, på billeder osv. Enten som en meget direkte henvisning eller gemt bag symboler.

Og hvordan er det så lige, man får øje på myten i teksterne…?! • • • • • •

der kan forekomme slangelignende væsner deling af frugt mellem to personer af hver sit køn en hemmelig have nøgenhed truende eller forbydende væsner pludselig ser en person noget (smerteligt) klart.

Mytens indhold i teksterne... Ofte vil man møde skildringer af børn, som er i en overgangsfase (pubertet) fra den barnlige uskyld • leve efter sin natur, • i harmoni med sine omgivelser, • nøgenhed og det andet køn som noget uproblematisk, • ingen skamfølelse til den voksne situation • kulturelementer bestemmer måden at leve på, • konfliktfyldt tilværelse, • skamfølelse eller direkte ubehag ved nøgenhed, • kønsforskel som et problem, • normer eller moral bestemmer den seksuelle drift, • en bevidsthed om eller frygt for døden, • skyldfølelse, • konflikt mellem følelse og fornuft • drømmen om at komme tilbage til tilværelsen før syndefaldet.

ÆBLET SOM SYMBOL Æblet har spillet en rolle i mange kulturer. Æblet er et tvetydigt symbol, som har at gøre med både liv og død. I flere kulturer har æblet været brugt som en brudegave, æblet blev delt på tværs, og hver halvdel blev givet til brudgom og brud. Når æbler deles på tværs fremkommer en lille femstjerne. Kristen: Eva og æblet, syndefaldets angivelige frugt, som vokser på kundskabens træ i paradisets have. Gør mennesket i stand til at skelne godt fra ondt. Identifikationen af frugten fra kundskabens som et æble stammer ikke fra Bibelen, men er formentlig opstået af æblets latinske navn malus, som betyder et onde, uheld, ulykke. Nordisk: Idun vogter de gyldne æbler, som skænker evig ungdom. Græsk: Hesperidernes æbler skænker udødelighed. Eris kastede stridens æble ind blandt guderne. Romersk: Æblet var indviet til Venus som symbolet på kærlighed og skønhed. Æbletræet var indviet til Apollon (muligvis en etymologisk sammenhæng med det engelske ord "apple"). Keltisk: Æblet skænker udødelighed, og hører til den anden verden. Avalon (øen mod vest i sagnene om Kong Arthur) betyder æblelandet. Snehvide bliver i eventyret bedøvet af et forgiftet æble, rødt på den ene side og hvidt på den anden. I Irland vil en æbleskræl kastet over en kvindes skulder lande i form af den kommende ægtemands initialer, hvis det er skrællet i et helt stykke. Æbler er i mange lande anvendt i forskellige lege på allehelgensdag - Halloween, 31. oktober primært for at sikre frugtbarhed og romantiske forbindelser. Issac Newton siges, at skulle have formuleret tyngdeloven efter at have fået et æble i hovedet. I Danmark, Sverige og USA er et pudset æble en traditionel fedtegave til en lærer. Forbindelsen mellem æbler og et langt liv kan også spores i den moderne talemåde "et æble om dagen holder lægen væk". At spise af kundskabens frugt udnyttes ofte fx i computerfirmaet Apples logo: et regnbuefarvet æble, der er taget en bid af.

I reklamebranchen bruges syndefaldsmyten ofte som blikfang eller til at understrege nogle budskaber i forhold til det produkt, der skal sĂŚlges. Her reklameres for DKNY's parfyme Be Delicious. OPGAVER â&#x20AC;˘ Find lighedspunkterne med Syndefaldsmyten

â&#x20AC;˘ Hvorfor tror du, at man har valgt denne type reklame til produktet?

LÆS NOVELLEN

Min onkel lærte mig at skyde med luftgevær MADS BRENØE, 1997 Vi stod i haven, der vendte ud mod de flade langstrakte marker og kunne næsten se til verdens ende. Min onkel lænede sig svagt forover, mens han forklarede: - Ser du, når det lille hak er præcist fyldt ud af det lille stålspir foran øjet, så rammer du. Det er ikke spor svært. Og sammen gik vi ind og hentede trillebøren, kørte den ned i den anden ende af haven og skød til måls efter den. Min onkel ramte hver gang, men jeg havde lidt svært ved det. Geværet var også tungt, syntes jeg. 5

Alt for tungt. Men da min onkel mistede tålmodigheden og gik ind, løftede jeg det alligevel en sidste gang og pegede mod himlen. En fugl kom flyvende, en ganske almindelig fugl. Jeg havde set sådan nogle tusind gange før. Og i et kort øjeblik udfyldte stålspiret pludselig hakket, og fuglen var i skudlinje.

Da jeg trykkede på aftrækkeren, var det ikke med vilje. Og i øvrigt var jeg jo heller ikke særlig god 10 til det, og geværet var alt for tungt, jeg kunne næsten ikke løfte det. Og fuglen var jo så frygtelig højt oppe og så frygtelig langt væk, næsten ved verdens ende. Og alligevel - alligevel begyndte den med det samme at flakse underligt, som om vinden skiftede hvert sekund. Så ændrede den retning og holdt næsten op med at bevæge vingerne, mens den hurtigt faldt mod jorden og forsvandt for mit blik. 15

Der var kun gået et øjeblik, højst ti sekunder. Og så var alting pludselig for sent. OPGAVE • Hvad sker der med hovedpersonen i det øjeblik han rammer fuglen?

• Hvad tror du, der menes med slutningen: Der var kun gået et øjeblik, højst ti sekunder. Og så var alting pludselig for sent.?

• Hvad er syndefaldet i novellen?

Lucas Cranach den ældre (c.1472–1553), 'Adam og Eva i Edens Have' (1530). Olie på træ, 80 x 118cm, Staatliche Kunstsammlungen, Dresden.

Dette billede er malet i 1530, og det viser Adam og Eva i Paradisets Have. Billedet indeholder dog en masse forskellige episoder omkring Skabelsen og Syndefaldet. OPGAVE • Del billedet op i alle de små episoder du kan finde.

• Prøv at se om du kan sætte episoderne i kronologisk rækkefølge • Skriv ned hvad du ved om de enkelte episoder.

LÆS NOVELLEN HØJT I KLASSEN

Kæmpegedden SVEN ØRNØ, 1999 På det her tidspunkt var vi vel en ti-tolv år. Mig og Knud sad nede ved søen og fiskede. Nede ved den bundløse sø. Vi sad der med vores bambusstænger og fiskede. Jeg tror faktisk ikke, at jeg har fisket siden, men det har nu ikke noget at gøre med, hvad der skete den dag. Jeg har bare haft andet at gå op i. Nå, men vi sad der. Det var varmt. Solen skinnede. Vi hyggede os. Vi snakkede ikke ret meget, så vidt jeg hu5

sker. Knud sagde aldrig ret meget, og jeg havde det godt i hans selskab. Vi havde sådan set ikke det store behov for at snakke, vi sad bare og nød det gode vejr. Og så var var den der pludselig. Gedden. Kæmpestor var den. Vi så kun lige et glimt af den, men hold kæft, hvor var den stor. Mit hjerte hoppede lige en gang, og Knuds ører blev røde. Jeg tænkte, hold kæft, den gedde ville jeg godt fange. Den ville jeg godt komme hjem og præsentere min mor for. Hun sagde altid, at man kunne

10 lave nogle gode fiskefrikadeller af gedder. Jeg tror, Knud tænkte som jeg. Jeg kunne se det i hans øje. Men jeg kunne også se noget andet. Frygt, måske. Og jeg følte det også. Vi havde fanget et par karper. De lå i græsset og blinkede i solskinnet. Vi hev begge snøren ind og satte dem på krogen. Vi regnede nemlig ikke med, at gedden var interesseret i de små franskbrødskugler, vi brugte som madding. Nå, men vi smed karperne ud. Og vi ventede. Vi sad fuldstændig ubevægelige og ventede. Det var mær15 keligt. Pludselig kunne vi høre lydene omkring søen. Fuglene, den svage vind i træerne, det skvulpende vand. Det var, som om de der lyde blev forstærket. Det var uhyggeligt. Jeg mener, tænk, hvis den bed på! Jeg knugede godt om fiskestangen og stirrede intenst ned i vandet. Knuds ører var stadig røde, og mit hjerte hamrede. Det var ikke en legendarisk gedde. Altså, Gamle Ole i den bundløse sø og alt det der. Jeg havde aldrig hørt de andre unger hjemme i blokken tale om, at der var en kæmpegedde i søen. Jeg tror, vi var de eneste, der havde 20 set den. Nogen sinde. Men det kan godt være jeg tager fejl.

Og så bed den på. På min krog. Den havde nær rykket min fiskestang ud af hænderne på mig. Jeg skreg, og Knud skreg, fordi jeg skreg. Det var vildt, at den kunne have så mange kræfter. Knud slap sin stang og tog fat i min. Det hjalp, men den rykkede stadig. Så holdt den op. Og vi hev og sled for at få den ind. Men det var, som om den kun havde holdt en pause for at samle kræfter. Den begyndte igen. Og denne gang rykkede den kraftigere. 5

Det gav sådan nogle hug i fiskestangen. Den knækker, tænkte jeg, den knækker. Men det gjorde den ikke. Vi kunne ikke holde den. Jeg var overbevist om, at vi om et øjeblik var nødt til at slippe taget. Den var for stærk. Det var for vildt. Den var bare afsindig stærk. Den trak og trak og trak. Og netop som jeg tænkte: Nu slipper jeg, holdt den op igen. Knud sagde: - Pas på, den er der endnu! Det vidste jeg godt. Vores hænder knugede fiskestangen. Det gjorde

10 ondt i vores hænder. Vi trak den længere og længere ind under land. Det var ikke længere uhyggeligt. Ikke på samme måde, i hvert fald. Vi havde ikke tanke for, at det var uhyggeligt. I ved, vi var i gang med noget. Vi hørte ikke længere lydene omkring søen. Vi var langt inde i vores egne hoveder. Og så begyndte den igen. Vildt. Den havde simpelthen ufattelige kræfter. Jeg kunne ikke tro det. Men det var kun kort denne gang. Den holdt op med at trække igen. Jeg havde ondt i hele kroppen, men jeg turde ikke slappe 15 af. Og så hørte jeg Knud råbe, at jeg skulle tage nettet. Han kunne se den! Han pegede. Den var næsten helt inde under land. Ja, jeg kunne også se den. Hold kæft, hvor var den bare stor. Og jeg tog nettet. Og jeg kunne se dens øjne. Dens åbne mund. Tænderne. Hold kæft, nogle tænder den havde. Tænder i hele munden. Jeg mener, i hele munden! Også i ganen. Jeg havde aldrig set noget lignende. Dens øjne havde et udtryk, jeg aldrig glemmer. Ikke bedende. Jeg tror ikke, fisk er i stand til at se bedende ud. 20 Det var heller ikke trodsigt eller hadefuldt. Nærmere sådan - koldt. I ved - ligegyldigt. Som om den ikke tænkte på noget. Den så ikke bange ud. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det, nærmest sådan som den ville sige: - Det er, hvad der kan ske. Synd. Og jeg tog nettet. Jeg kiggede på det. Det var garanteret alt for lille, men jeg skulle ikke have noget af at stikke hånden ned til den. Nej tak. 25

Og jeg tog nettet. Men jeg kunne ikke. Det var mærkeligt. Jeg kunne ikke. Og så begyndte den igen at trække. Men den havde ikke flere kræfter. Det var vist nærmest sådan proforma.

Vi kunne have fået den. Jeg kunne sagtens nå den med nettet. Det var ikke det. Jeg kunne bare have rakt hånden ud og samlet den op i nettet. Min far ville have gloet, min mor ville have gloet, ungerne derhjemme i blokken ville have gloet. Og jeg kiggede på Knud. Jeg holdt stadig fast med den ene hånd om stangen. Og jeg kiggede på Knud. Og han kig5

gede på mig. Og så slap jeg nettet. Jeg samlede kniven op fra græsset. Knud nikkede. Og så skar jeg snøren over. Gedden lå lidt. Og med ét forsvandt den. Væk. Vi satte os ned. Vi kiggede ikke på hinanden. Og jeg sagde: - Vi fortæller det ikke til nogen. Og Knud sagde: - Nej.

OPGAVER • Drengene i ”Kæmpegedden” har alle tiders chance for at blive helte. Hvad ville drengene hjemme i blokken ikke sige, hvis de var kommet hjem med kæmpegedden! Hvorfor lader de dog gedden slippe? – Og hvorfor er det så vigtigt at bevare det som en hemmelighed?

• Er der tale om et syndefald, en forandring eller en udvikling for drengene i novellen? Begrund dit svar. • Lav en sammenligning mellem Kæmpegedden og Min onkel lærte mig at skyde med luftgevær. Hvor er der fælles træk, og hvor er de forskellige?

Michelangelos Syndefaldet og uddrivelsen (1508-12).Billedet stammer fra Det Sixtinske Kapel i Rom

OPGAVER • Forklar hvad du ser på billedet.

• Beskriv hvordan personerne ser ud. • Hvorfor ser de ud, som de gør? • Hvad tror du, Michelangelos har ønsket at vise med billedet?

LÆS ARTIKLEN OPGAVER

• Kom med eksempler på det onde i artiklen

• Hvorfor tror du, at artiklens forfatter har valgt at bruge overskriften ”Syndefald før sengetid”?

• Hvori består syndefaldet?

• Hvad menes der med afslutningen ” Thi det er sandt, hvad de siger: Vil man forblive i himmerige, må man blive som barn på ny.”?

Barnetroen er et polster. Sindets sarte fjerdragt. Mod barnetroen preller voksensnak af som vand af en gås. Det er derfor, et barn stadig tror på Julemanden, selv når de voksne har talt over sig. Ja, selv når barnet ved, at det ikke er Julemanden, der kommer med gaverne. Det går som en leg, men for voksne er det benhårdt arbejde. Som når jeg ligger om aftenen under min dyne med te og chokolade. Mums. Dagens dont trækker renter, og lønnen ligger på natbordet. Det er det tætteste, man kommer på himmeriget. Og i baggrunden summer fjerneren. Havde jeg været lidt mere voksen, ville jeg have slukket nu. Men jeg vil så gerne have bare en godnathistorie mere! Og pludselig får man et glimt af det onde. Skygger af lys og lyd. Noget med tandløse, forhutlede skikkelser, der gisper i den fugtige hede. Denne gang er det palmeolien. Sprøjtegiften får neglene til at gå i opløsning. Jeg lukker øjnene lidt op. Ikke igen. Kan de virkelig ikke forny sig i statsradiofonien (Danmarks Radio)? For var der ikke også noget med teen. Og chokoladen. Og børnearbejde. Og dynebetrækket - eller var det håndklædet? Og opløsningsmidler, der kvæler arbejderne i Indien.

Proppet med dilemmaer. Den godnathistorie er jo ikke spor rar! For nede på fortovet står motorcyklen. Den er fra Kina. Og sofabetrækket? Ja, det kan jo lige så godt være fra nissernes værksted. Gjaldt det blot kolonialvarer, så gik det nok endda. Som i de gode gamle dage. Se, det var globalisering med et menneskeligt ansigt. Dengang de prægtige træskibe sejlede ind til København. Med lasten fuld af

rørsukker, knagende og lugtende af slavetis. Dér ville jeg have siddet ved molen og dinglet med benene, mens jeg gnavede i min sukkerroe. Og så ville jeg have råbt: Er det Fairtrade! Og hvis sømændene havde råbt: nej, ville jeg have råbt: skråt op! Så nemt er det ikke i dag! For alle dimser har været verdenshavene rundt sytten gange. Og der er tusind ingredienser i en sæbe og en revet ost. Og vi lever i en globaliseret og fragmenteret (opdelt) verden. Og det kan jo ikke være Fairtrade alt sammen. Ikke i dag og slet ikke på dagpenge. For man skal jo leve og helst godt. Men heldigvis dukker snakkehovederne snart op i flimmerkassen. Og gudskelov er det enormt kompliceret. Ja, faktisk mægtig uigennemskueligt. Proppet til

Var der ikke også noget med teen. Og chokoladen. Og børnearbejde” randen med dilemmaer. Kort sagt: Ikke slaveri. Så jeg skal ikke have dårlig samvittighed. Der bliver taget hånd om problematikken. Der bliver arbejdet på sagen. Og mens de snakker verden hvid, folder jeg mine hænder. Og siger en lille bøn. Ikke til Julemanden. Ikke til de formummede knokledyr i Uggabuggistan. Men til den usynlige hånd, der dirigerer det store etiske regnskab. Tak, fordi du tager min synd på dine skuldre. Tak, fordi du beskytter mig. Thi det er sandt, hvad de siger: Vil man forblive i himmerige, må man blive som barn på ny.

Kundskabens Træ AF NILS MALMROS Så er det blevet tid til at se en film. I skal se Kundskabens træ af Nils Malmros. Filmen er fra 1981 og foregår i Århus i slutningen af 1950´erne. Derfor både ser og lyder det sjovt. Det må I leve med! KUNDSKABENS TRÆ Ifølge 1. Mosebog træet til kundskab om godt og ondt, som Herren plantede i Edens Have. Det var mennesket forbudt at spise af dets frugt; overtrædelsen af forbuddet åbnede menneskets øjne for nøgenhedens skam, dvs. for kønsforskellene. Det ny Lademann A/S, København, 1991 SYNDEFALDET 1. et moralsk fald; især bibelsk om menneskenes fald fra den oprindelige uskyldstilstand, symboliseret ved Adam og Eva der spiser af kundskabens træ og uddrives af Paradiset. Politikens Nudansk Ordbog, 2001

• OPGAVER • Lav et kort resume af filmen.

• Lav en personkarakteristik af Elin. • Se på definitionerne af begreberne 'Kundskabens træ' og 'Syndefaldet' ovenfor. Hvor, hvornår og hvordan mener du, at 'syndefaldet' sker i filmen. Her skal du tænke på det sted i filmen, hvor personerne bliver deres seksualitet bevidst, og hvor de begår en 'synd'.

• Hvorfor mener du, at filmen hedder "Kundskabens træ", og hvad ligger der i titlen?

Akrostikon OPGAVER • Du skal lave et akrostikon over syndefaldet. Alle bogstaver skal naturligvis bruges - og de skal selvfølgelig have relation til syndefaldet. • Det færdige akrostikon skal afleveres til læreren! Du kan lave kladde her, og så sende det endelige via Intra.

S Y N D E F A L D E T

Paradis tur-retur AF CHARLOTTE BLAY LÆS NOVELLEN

OPGAVER • Sammenlign Charlotte Blays novelle ”Paradis tur retur” med Syndefaldsmyten. • Hvilke intertekstuelle træk er der mellem Syndefaldsmyten og novellen?

35 5

40 10

45 15

50 20

55 25

15 5

20 10

5 40

10 45

15 50

20 55

25 60

30 65

5 40

10 45

15 50

20 55

25 60

30 65

35 5

40 10

45 15

50 20

55 25

60 30

•

Sammenlign teksten med Syndefaldsmyten. Find forskelle og ligheder. Skriv dem som stikord i skemaet. PARADIS TUR-RETUR

•

LIGHEDER

Hvilke intertekstuelle træk er der mellem Syndefaldsmyten og novellen?

SYNDEFALDSMYTEN

NOTER

MERE VIDEN - ADAM & EVA - OG SYNDEN Som kronen på værket skaber Gud til sidst mennesket, idet Han skaber mennesket i sit eget billede, for at mennesket kan være Guds hjælper og herske over planter og dyr. Selv om vi mennesker på mange måder er ligesom dyrene, så ligner vi også Gud: Vi har en udødelig sjæl, vi har en bevidsthed og et sprog, og vi har en fri vilje. Og så har vi også muligheden for at arbejde på at komme til at blive ligesom Kristus. Menneskene Adam og Eva bor i den perfekte verden Paradis, hvor de må gøre hvad de vil – undtagen at spise af træet, som giver forståelse af forskellen på godt og ondt “Kundskabens Træ”. For hvis man ikke kender det onde, kan man heller ikke ønske det onde. Men den onde slange lokker Eva til at spise af Kundskabens Træ, og Eva lokker Adam til at gøre det samme. For hvad vil “ondskab” egentlig sige? Det er, når man ikke følger Guds vilje, som altid er kærlighed. Det er, når man sætter sig selv højere end Gud, og det var hvad slangen gjorde, og hvad slangen fik mennesket til at gøre. Derfor forbander Gud slangen, som i virkeligheden var djævlen. Gud siger: “Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.” Det betyder ikke kun, at mennesket skal frygte og bekæmpe slangerne, men også at Evas efterkommer Jomfru Maria, skal føde Jesus, som skal knuse djævlens magt.” Man kan kun være i Paradis, hvis man er tro mod Guds vilje. Gud kunne ikke længere regne med, at Adam og Eva ville holde sig væk fra Livets Træ, der giver udødelighed, og derfor måtte Adam og Eva forlade Paradis. Verden udenfor Paradis er ikke perfekt men fuld af synd. Synd betyder, at man er langt væk fra Gud. Man kan ikke leve evigt som i paradis, og derfor sagde Gud, at Adam og Eva skulle få mange børn, så der fortsat ville være mennesker efter deres død. Man må kæmpe for at overleve, man må kæmpe med sygdom og sult, man må kæmpe med ondskab, og man må leve med lidelsen. Gud lovede, at Han stadig ville hjælpe menneskene, men ikke så meget, at Han tager ansvaret fra os. Vi skal selv ønske at komme tilbage til Gud, og det derfor må vi leve med vores lidelser.

MERE VIDEN - ARVESYNDEN Ifølge den kristne tradition er arvesynd den almene tilstand af syndighed i menneskets (mangel på hellighed) som mennesker fødes i. Navnet refererer til den første synd, Adams og Evas syndefald (eller fald i synd), som skulle være blevet nedarvet til alle efterkommere af Adam og Eva. Arvesynden har ifølge kristen teologi indflydelse på alt levende, dvs. menneskers ondskab og dyrs og planters levevilkår, fordi verden er "faldet". Arvesynd adskiller sig fra almindelig synd som årsag til virkning: "...det dårlige træ [bærer] dårlige frugter." (Matt. 7:17). Arvesynden er ikke en konsekvens af personlige handlinger, men er personlig i den forstand at den får konsekvenser for enhver. Ifølge apostelen Paulus har syndefaldet medført at døden er kommet ind i verden, og at dette først blev overvundet med Jesus Kristus. At menneskene er behæftet med Adams synd og derfor hjemfaldne til døden er en tanke som findes hos mange kristne forfattere. Augustin udformede den egentlige lære om arvesynden, ifølge hvilken alle mennesker bærer på Adams skyld og derfor er underkastet evig straf, hvis ikke Gud har udvalgt dem til at få del i frelsen gennem Kristus. Den middelalderlige vestkirke accepterede aldrig Augustins egen tolkning, men mildnede læren og mente, at ingen var forudbestemt til fordømmelse, men at det handlede om både Guds nåde og menneskets handlen. Martin Luther, som fandt støtte i Augustins lære, mente at mennesket er uhjælpeligt faldet i synd, men bliver frelst gennem retfærdiggørelse ved tro alene. I de østlige kirker har arvesyndslæren aldrig vundet samme gehør som i de vestlige.

KILDER www.bibelselskabet.dk www.wikipidia.dk www.Samvirke.dk www.dfi.dk gudstro.wordpress.com/skabelsen/adam-og-eva/ Benn, Ove og Jacobsen, Jørn Mytemotiver i dansk litteratur Systime 2000