EN VÆRKTØJSKASSE
carina wangel - hummeltofteskolen - april 2005, revideret marts 2014
PRÆSENTATION Titel
Hvad hedder eventyret?
Bestemmelse af genre
Det er eventyr, men hvad er et eventyr?
Forfatter NB!
}
Hvis der er en forfatter = kunsteventyr Hvis der ikke er en forfatter = folkeeventyr
Eventyrtype
Dyre-, trylle, novelle, skæmte-, formel- og remse, tingseventyr?
Kort referat
Bliv på realplan
HANDLINGSMØNSTERET Indledning
Der var engang … En magisk indgang til en anden verden
Det trefasede forløb
Inddel fortællingen i en begyndelse, en midte og en slutning HJEMME (ro/kosmos/kultur) UDE (uro/kaos/natur) HJEMME (ro/kosmos forening)
folkeeventyr
Kunsteventyr
der er ikke en forfatter
der er en forfatter
Skabelon; ét handlingsforløb
Ikke nødvendigvis skabelon; flere handlingsforløb
Ren handling…
Handling, tanker, følelser, stemninger, beskrivelser, karakteriseringer osv.
Sproget er kollektivt: fællessprog, hverdagssprog, talesprog.
Personligt præg på sproget, ofte mere kompliceret end folkeeventyret.
Hyppig brug af formelsprog.
Mindre brug af formelsprog.
tid og sted
Tid og sted er ubestemt
Sted (og tid) er bestemt og beskrevet
personer
Personerne er faste figurer med faste egenskaber; arketyper – roller.
Personerne er individualister
Man følger som regel én person - hovedpersonen – alle andre personer er bipersoner, som skal belyse hovedpersonen.
Beskrives fx vha. karakteregenskaber og…
sproget
FORTÆLLETEKNISKE TRÆK - komposition
Aktantmodellen – bilag 5
konflikt
Handlingen sættes i gang af en konflikt…
Handlingen sættes i gang af en konflikt…
EVENTYR - CARINA WANGEL – HUMMELTOFTESKOLEN/2005/2014
folkeeventyr
Kunsteventyr
der er ikke en forfatter
der er en forfatter
spændingskurven
Spændingshistorien med stigende spændingskurve og kulmination.
Spændingshistorien med stigende spændingskurve og kulmination.
en rolig start, men så…
Handlingen starter roligt, men hurtigt aner man fare. Spændingen stiger ved hjælp af:
Spændingskurven bruges, men ikke så skabelonagtigt som i folkeeventyret, som nærmest er forudsigeligt.
1. gentagelser 2. forudsigelser 3. katastrofen truer og nærmer sig – det bliver farligere og farligere. 4. læseren ved, at katastrofen kommer, før hovedpersonen ved det.
miljøer
Der findes 4 grundmiljøer i folkeeventyrets verden: 1. det rige miljø (slottet, herregården o.l.)
Der er ikke på samme måde grundmiljøer i kunsteventyret … det kan foregå så mange steder … men man kan jo altid låne fra folkeeventyret.
2. det fattige miljø (brændehuggerens hus, fæstegården o.l.) 3. naturen (skoven, stranden o.l.) 4. den magiske verden (bjergmandens høj, havtroldens slot på bunden af havet o.l.)
faste stiltræk
- fortællelove; de episke love - klare modsætninger - magi og trylleri - vers og trylleformularer - symboler - ordvalget er let forståeligt - eventyrerne tilpasses det miljø, det land og den egn, det fortælles/nedskrives i
Måske findes nogle af folkeeventyrets faste stiltræk i kunsteventyr, men der gives ikke garanti, så tjek det…
slutningen
… og de levede lykkeligt! Magisk udgang.
Behøver ikke nødvendigvis slutte lykkeligt
Problemer, konflikter - hvilke optræder der i handlingsforløbet
Prøvelser, kræfter, modstande, forbud, straffe, belønninger - hvilke optræder der i handlingsforløbet, og hvordan?
Hvordan løses problemerne, konflikterne eller modsætningerne? Hvilket perspektiv og budskab ligger der i fortællingens løsning?
husk at kigge efter
symboler der er mange af dem, og de er vigtige
Hvad siger eventyret os i dag? - er det relevant? Og hvorfor? Din egen mening SYMBOLER - BILAG 8
EVENTYR - CARINA WANGEL – HUMMELTOFTESKOLEN/2005/2014
PRÆSENTATION titel
Jeg har læst et eventyr, som hedder…
Hvad hedder eventyret?
bestemmelse af genre
Tjek dit genretræ – og husk, at det ikke er en remse, du skal rable af. Du skal vide, hvad det betyder! Tekst fiktion (skønlitteratur) fiktionsprosa epik eventyr
ET EVENTYR KAN KARAKTERISERES VED… Det er eventyr, men hvad er et eventyr?
En kort fortælling, ofte med et fantastisk indhold. Den foregår et ukendt sted i en ukendt (for)tid. Personerne (aktørerne) er forenklede. Sprogligt ligger eventyret talesproget meget nært, der er korte sætninger.
Mere viden…
HVAD ER ET EVENTYR? Børn som voksne, alle kender eventyret som genre! Selvom de ’oprindelige’ eventyr er gået fra mund til mund, og således har haft al mulig grund til at forandre sig – og lade sig smitte af tid og omgivelser, så ser det ud til, at der inden for eventyrgenren har været et ’indbygget’ filter, der automatisk har sorteret forstyrrende fremmedelementer. Kun det essentielle – eller kernen står tilbage, og det er sjældent svært for den der lytter til eller læser et eventyr at sætte sig ind i det eventyrlige rum og tage del i løjerne. Eventyr er fortællinger, som handler om menneskelige problemer. Det er en af grundene til, at de er blevet fortalt blandt almindelige mennesker. De rummer livsvisdom, som folk kan nikke genkendende til, og de eventyr, som er værd at bringe videre, er blevet fortalt fra generation til generation. Man lægger i eventyr aldrig skjul på at det er fantasi og opspind. Eventyrets helte kræver bedre livsvilkår og vender op og ned på højt og lavt. De er lykkefortællinger, en opfyldelse af ønskedrømme i fantasiens verden, en mulighed for flugt fra virkeligheden. Lykken er dog mere drivkraft end endemål. Tilværelsen og livet fremstilles IKKE som idyl. Tværtimod er de fulde af gru og rædsler. Heltene erhverver lykken gennem gode handlinger, men skal dog gøre sig fortjent hertil. Handler tit om undertrykkelse og om at skulle klare sig alene mod stærkere magter, men problemerne kan overvindes. Budskabet giv aldrig op, dukker op i utallige eventyr. Det er, som om eventyret vil sige, at går du ind for en sag, som er værd at kæmpe for, så kæmp, giv ikke op. Ved at handle modigt, fast og ærligt, så bliver problemerne løst på bedste måde, og du vil måske opnå det, du kæmper for. De ændrer ikke samfundets love, men de ændre det faktum, at de er forudbestemt til at skulle blive på sin plads for at blive brugt til hvad som helst. I et eventyr er der ikke altid logisk tænkning. En frø behøver ikke være en frø. Den kan godt vise sig at være en mand, når den bliver kysset af en ung jomfru. Eventyr belyser ofte menneskets skyggesider og tager ofte kampen op mellem det gode og det onde. Overført til virkeligheden er det en skildring af kampen mellem godt og ondt, som foregår i ethvert menneske og mennesker imellem. Mange mennesker tror ikke eller vil ikke tro, at de har det onde i sig. I forsøget på at fortrænge dette onde islæt kan kampen blive så hård, at det kan ende i en personlighedsspaltning. Kun ved at se i øjnene, at mennesket er, som det er på godt og ondt, kan man bruge alle sine mentale kræfter til at kæmpe for det gode og ikke spilde sin styrke på noget destruktivt. EVENTYR - CARINA WANGEL – HUMMELTOFTESKOLEN/2005/2014
forfatter
Hvis der er en forfatter = kunsteventyr KUNSTEVENTYR opstod i romantikken. Forfattere omdigtede og digtede videre på folkeeventyrerne og skrev egne eventyr. I modsætning til folkeeventyrerne er forfatteren kendt, og derfor er arbejdet med sproget bevidst og karaktertegningen mere uddybet. Forfatteren benytter folkeeventyrets form og opbygning til at få sine egne meninger og holdninger frem.
NB!
Hvis der ikke er en forfatter = folkeeventyr FOLKEEVENTYR er vandrehistorier, som er fortalt fra mund til mund gennem århundreder. Oprindeligt er de fra begyndelsen af middelalderen (1000-1500). De blev "genopdaget" i romantikken først i 1800-tallet, og blev nedskrevet af bl.a. de tyske brødre Grimm, Nordmændene Asbjørnsen og Moe og danskeren Svend Grundtvig. Indholdet er alment menneskelige visioner og vilkår, tro og overtro, kærlighed og had, lykke og sorg, liv og død. BLIV KLOGERE! SE BILAG 1, BILAG 2 OG BILAG 3
1
eventyrtype
Folkeeventyr kendetegnes ved at være stereotype i opbygningen, men trods de mange iøjnefaldende fællestræk, så er de muligt at opdele folkeeventyrene i forskellige typer eller undergrupper:
Dyreeventyr
svarer til fabler, hvor man lader dyr karikere menneskers adfærd fx Haren og skildpadden
Trylleeventyr
denne type er den største og den vigtigste del og opfattes af de fleste som egentlige eventyr fyldt med overnaturlige væsener (trolde, hekse, drager m.fl.) optræder, hovedpersonen benytter sig af magiske midler, og alt kan ske på typisk vis. fx Askepot.
Novelleeventyr
kan minde om kærlighedsnoveller eller Middelalderens ridderromaner. Beslægtede med trylleeventyr, men mere realistiske fx Espen Askepuster
Skæmteeventyr
en person gør grin med alle de andre. Ofte kritiseres magthaverne (herremænd, præst, munk m.fl.). De kan være samfundskritiske. Til tider gør de nar af seksuelle forhold (tabu) ved at bryde dem. De kan blive kønspolitiske. fx Goddag mand – Økseskaft!
Formel & remseeventyr
Rim og remser. Fokus på formen – indholdet ofte det rene nonsens. fx Pandekagen
Tingseventyr
En undergenre til kunsteventyret. En særlig H.C. Andersen specialitet... En helt særlig slags eventyr BLIV KLOGERE! LÆS BILAG 4A og 4B
1
Stereotype: forenklet, klicheagtig, fastlåst – det er (næsten) det samme hver gang EVENTYR - CARINA WANGEL – HUMMELTOFTESKOLEN/2005/2014
referat
Realplan: det niveau i en tekstanalyse hvor tekstens elementer forstås bogstaveligt (og ikke billedligt)
Billedplan: det niveau i en tekstanalyse hvor tekstens overførte betydninger behandles (fx symboler og metaforer) - Når vi kravler i dybden og fortolker går vi i billedplan, så lige her skal du bare fortælle kort om hvad eventyret handler om…
HANDLINGSMØNSTERET Indledning
Der var engang den magiske indgang til en anden verden
Det trefasede forløb
HJEMME (ro/kosmos/kultur) – UDE (uro/kaos/natur) – HJEMME (ro/kosmos/forening)
… repræsenterer ofte overgange for mennesket
… sagt på en anden måde: - en rejse ud i fantasilandet og ’hjem’ igen - en rejse i psykens verden – en rejse i det ubevidste og hjem til bevidstheden igen BARNDOM PUBERTETEN VOKSEN DØDEN hvor mennesket gribes af angst og beskytter sig med ritualer; dåb – modenhedsprøver (konfirmation) – bryllup – begravelse Især overgangen fra barndommens uselvstændighed og afhængighed til voksenalderens selvstændighed og ansvar er et centralt tema. Puberteten betragtes som den farlige alder, hvor det er nødvendigt at udvikle gode egenskaber for at blive en voksen, der kan magte livet. Brug en analysemodel: aktantmodel berettermodel kontrastmodel
BLIV KLOGERE! LÆS BILAG 5
EVENTYR - CARINA WANGEL – HUMMELTOFTESKOLEN/2005/2014
FORTÆLLETEKNISKE TRÆK Komposition tid og sted
handlingens sted, tid og rum fjernes fra det konkrete
personerne
personerne er faste figurer med faste egenskaber; arketyper – roller SE BILAG 6
konflikt
handlingen sættes i gang af en konflikt
enstrenget handling
enstrenget handling (ingen spring mellem forskellige handlingsforløb)
en person
man følger som regel én person (hovedpersonen) – alle andre personer er bipersoner, som skal belyse hovedpersonen.
spændingskurve
Spændings historie med stigende spændingskurve og kulmination.
en rolig start, men så…
Handlingen starter roligt, men hurtigt aner man fare. Spændingen stiger ved hjælp af: 1. gentagelser 2. forudsigelser 3. katastrofen truer og nærmer sig – det bliver farligere og farligere 4. læseren ved, at katastrofen kommer, før hovedpersonen ved det
miljøer
Der findes 4 grundmiljøer i folkeeventyr 1. det rige miljø (slottet, herregården o.l.) 2. det fattige miljø (brændehuggerens hus, fæstegården o.l.) 3. naturen (skoven, stranden o.l.) 4. den magiske verden (bjergmandens høj, havtroldens slot på bunden af havet o.l.)
faste stiltræk
- fortællelove; de episke love BLIV KLOGERE! LÆS BILAG 7 - klare modsætninger - magi og trylleri - vers og trylleformularer - symboler - ordvalget er let forståeligt - eventyrerne tilpasses det miljø, det land og den egn, det fortælles/nedskrives i
EVENTYR - CARINA WANGEL – HUMMELTOFTESKOLEN/2005/2014
Kilder Lærerens håndbog i tekstarbejde – Claus Pico Stæhr – Alinea Eventyr leksikon – Carsten Høgh – Gyldendal Værktøjskassen 2005 – Carina Wangel Internettet
EVENTYR - CARINA WANGEL – HUMMELTOFTESKOLEN/2005/2014
bilag 1 TO HOVEDFORMER
folke- og kunsteventyr Folkeeventyr
Kunsteventyr
Én eller flere anonyme, mundtlige fortællere.
En kendt skriftlig fortæller (- en forfatter fx H C Andersen)
Sproget er kollektivt: fællessprog, hverdagssprog, talesprog.
Sproget er individuelt præget af forfatteren, af særlig stil, et særligt litterært sprog osv.
Handlingen fortælles som regel gennem brug af faste regler for opbygningen.
Større nuancering i handlingsopbygningen.
Kun eet hovedforløb og sjældent biforløb.
Kan være flere hovedforløb og ofte biforløb.
Ren handling.
Handling, tanker, følelser, stemninger, beskrivelser, karakteriseringer osv.
Hyppig brug af formelsprog.
Mindre hyppig brug af formelsprog.
Personerne er ’flade’; de har rollekarakter og udfører bestemte funktioner.
Personerne ofte individualiserede med særlige karaktertræk – også tankemæssigt.
Folkelig fortælletradition.
’Finlitterær’ digtning knyttet til tidens ideologiske og smagsmæssige normer.
Mange forskellige funktioner: Morskab satire over herremand, præst, konge, prinsesse, munk, ridder, - de øverste sociale lag bekræfte overtro og magi vise kristentroens afmagt forene overtro og kristentro etc.
’Litterær’ funktion (- som anden litteratur); underholdnings- og moralefunktion for børn og unge.
EVENTYR - CARINA WANGEL – HUMMELTOFTESKOLEN/2005/2014
bilag 2
Kendetegn for kunsteventyr - der er en kendt forfatter…
Overfor det anonyme folkeeventyr står kunsteventyret, der er en anden gren af eventyrgenren
Hvor folkeeventyret er anonym digtning, så er kunsteventyret en forfatters værk. Kunsteventyret har fra starten af været skrevet ned - forfatteren er kendt. I langt de fleste tilfælde trækker denne forfatter dog på folkeeventyrets forenklede fortællestil, men der kan være større variation mht. tema og konfliktløsning. H.C. Andersens eventyr, som på mange måder tegner udviklingen inden for romantikken i dansk digtning, spænder fx fra gendigtninger af kendte folkeeventyr (Rejsekammeraten, fyrtøjet osv.) til helt gennemgribende nyskabelser; tingseventyret, hvor tingene tillægges menneskelige egenskaber (Kjærestefolkene, den standhaftige tinsoldat osv.) Ikke nødvendigvis skabelon…
En større frihed giver forfatteren flere muligheder for nuancering
Flere handlingsforløb
Større nuancering i handlingsopbygningen - kan være flere hovedforløb og ofte biforløb.
Stedet er bestemt
Stedet er ofte kendt – vi ved hvor vi er!
Steder er beskrevet
Der er beskrivelser af landskaber og andet (Der var så dejligt derude på landet, kornet stod gult…)
Personligt præg på sproget
Sproget er individuelt præget af forfatteren, af særlig stil, et særligt litterært sprog, ofte mere varieret og raffineret end folkeeventyrets stereotype sprog. Sproget er ofte mere kompliceret end i folkeeventyr.
Personerne er individualister
Personkarakteristikken er individuel – personerne får lov til at udfolde sig, – også tankemæssigt, bliver til personligheder frem for rolleindehavere… Handling, tanker, følelser, stemninger, beskrivelser, karakteriseringer osv.
Fortællerkommentarer
Der kan forekomme kommentarer fra fortælleren. Forfatteren tager sig friheder og udfordrer traditionen i folkeeventyret – der lægges endnu et lag på eventyrgenrens grundmodel.
I øvrigt gør kunsteventyret brug af mange af de samme kendetegn som for folkeeventyrerne…
EVENTYR - CARINA WANGEL – HUMMELTOFTESKOLEN/2005/2014
bilag 3
Kendetegn for folkeeventyr - der er ingen kendt forfatter…
Folkeeventyr er opbygget ’skabelonagtigt’ – dets struktur er let at genkende. Det er stort set det samme motivvalg, den samme komposition og den samme fortællestil, der råder…
Indledes ofte med Der var engang…
Læseren/lytteren slapper af, for nu venter en eventyrlig rejste ind i et univers, hvor der lurer fantastiske hændelser, mystiske og overnaturlige væsener, fortryllede personer/dyr, uigennemskuelige prøver og anden besværlighed gennem uvejsomt terræn…
… det hele er dog ikke så uhyggeligt, som det kunne lyde til, for mellem fortælleren
… lykkelig slutning – … de levede lyk- og læseren/lytteren er der en ubrydelig aftale om, at det hele ender godt til slut. At det lykkes helten at overvinde de onde kræfter, hører med til eventyrets faste keligt struktur
Hjemme – ude – hjem
Vi følger helten fra opbruddet med hjemmet – og ser ham rejse gennem en uvejsom natur med forskellige prøver – for til slut at overvære den sejrrige helts hjemkomst med palmerne i hænderne (prinsessen og det halve kongerige).
Folkeeventyrets styrke ligger i det klare og entydige, det typiske og det forventede. Derfor er der i skildringen af personer og miljøer ikke brugt energi på individualisering.
Stedet er ubestemt
Vi befinder os i en abstrakt verden, hvor præcis angivelse af tid og sted mangler – ’engang i et land… ’ Kun det der er nødvendigt for handlingen er medtaget. Der er altså ingen beskrivelser af landskaber og lignende.
Personerne lever i overensstemmelse med fortælle-lovene – og deres adfærd er i det hele taget forudsigelig. Personerne er ’flade’; de har rollekarakter og udfører bestemte funktioner.
Personerne er typer
Persongalleriet er også fast: Kongen og hans datter, en stedmoder og steddatter, den fattige mand og hans kone, helten, en ung mand, der ofte, når vanskelighederne viser sig, møder en ukendt hjælper i form af et menneske i dyreskikkelse, en gammel kone eller lignende…
Læseren af eventyret er indforstået med disse stereotype træk – og accepterer de gentagende og besværgende handlinger, for vi er i eventyrets univers!
En naturlig verden, hvor menneskene hører til…
Der findes to verdener…
Der bruges fortællelove…
En overnaturlig verden, der befolkes af trolde, hekse, feer osv., bundet af visse hemmelighedsfulde love… en verden med overnaturlige ting Indledningslov, hvilelov, tre-talslov osv.
EVENTYR - CARINA WANGEL – HUMMELTOFTESKOLEN/2005/2014
bilag 4A
EVENTYR - CARINA WANGEL – HUMMELTOFTESKOLEN/2005/2014
bilag 4B
Hvad er et tingseventyr…?! … tingseventyret er en særlig H.C. Andersen specialitet...
Tingseventyr er en helt særlig slags eventyr Legetøjet, redskaberne, brugsgenstandene eller andre ting får menneskelig egenskaber… de bliver levende det er bare ikke nok, at tingen er magisk og levende… som fx soldatens fyrtøj, der kan bruges til at få hundene frem...
… eventyret skal fortælles af tingen - det er altså tingen der ser, hører, føler, smager – eventyret skal med andre ord fortælle en historie ud fra tingenes perspektiv; eller eventyret skal handle om tingen; det skal altså beskrive tingenes historie…
I tingseventyr gives liv til hverdagsting, men det behøver ikke være en helt almindelig hverdag, det handler om! Tværtimod kan tingene eller genstandene bruges til at fortælle store livsdramaer - som fx i eventyret om Den standhaftige Tinsoldat, hvor tinsoldatens længsel og kærlighed er næsten overmenneskelig.
Tingseventyr kan også bruges til at beskrive - og gøre grin med typisk menneskelige karakteregenskaber – som fx i eventyret om Stoppenålen, hvor stoppenålen på ægte menneskemanér er opblæst og overvurderer sig selv helt vildt.
Man bruger altså små uanseelige hverdagsting som tinsoldater, tepotter, stoppenåle, toppe og bolde, chilipebre, ludobrikker, tændstikker og trapper - og man giver dem en personlighed. Lader som om de er levende, som om de er rigtige mennesker, og bruger dem og deres miljø til at fortælle eventyrets historie. Eventyrene handler ikke om legetøjet, tingen eller genstanden men om fx længsel, forelskelse, kærlighed, forskellige karakteregenskaber og tragiske skæbner.
EVENTYR - CARINA WANGEL – HUMMELTOFTESKOLEN/2005/2014
bilag 5
Aktant-modellen (analysemodel) en aktant er en rolle i et fortællende forløb en aktantmodel bruges til at forklare handlingsgangen og kræfternes spil i de forskellige tekster på en enkel og overskuelig måde… Modellen viser en struktur, som er typisk for eventyr.
Giver
Objekt
Modtager
Modstander
Hjælper
Subjekt
Der er tre akser: Projektaksen mellem subjekt og objekt Konfliktaksen mellem hjælper og modstander Transportaksen mellem giver og modtager
NB! Du skal være opmærksom på, at aktantmodellen er en statisk model. Den siger ikke noget om handlingens fremadskriden, men om aktanternes relationer!
Modellen brugt på ’Klodshans’ Generelt:
Historien har en hovedperson, som vi kan betegne som historiens subjekt (den der handler). Men for at der overhovedet kan sættes en handling i gang, må dette subjekt have et ønske. Det må ville noget. Genstanden for dette ønske kaldes logisk nok for objektet.
Klodshans:
Klodshans er historiens subjekt, og det, som han ønsker, objektet, er prinsessen og det halve kongerige.
Generelt:
Linjen fra subjektet til objektet kaldes for ’begær’-aksen. For at der imidlertid kan ske en handlingsmæssig udvikling, må der foregå en ’transport’ af objektet. Der må være én som giver og én som modtager (kommunikations- eller transportaksen). I mange tilfælde vil der være et sammenfald mellem subjekt og modtager, da de fleste hovedpersoner sandsynligvis begærer noget til sig selv.
Klodshans:
Modtageren er ’den bedst kvalificerede bejler’. Det er ham, der modtager objektet af konge, der som ejer af datteren og riget er den, som kan give objektet (prinsessen og det halve kongerige) bort.
EVENTYR - CARINA WANGEL – HUMMELTOFTESKOLEN/2005/2014
bilag 5
Aktant-modellen (analysemodel) fortsat Generelt:
For at handlingen imidlertid kan tilspidses i nogle spændingsmæssige højdepunkter må der etableres en konflikt-situation Det viser sig da også, at der i stort set alle fortællinger er en konfliktakse bestående af en hjælper- og en modstanderfunktion.
Generelt:
Undertiden er disse instanser konkrete personer i historien, men det kan lige så godt være personernes egenskaber eller bestemte forhold.
Klodshans:
Som modstandere fungerer alle de medbejlere, som Klodshans har, eksempelvis hans to brødre. Her er der altså tale om konkrete personer, figurer eller aktører i fortællingen. Ser man derimod på hjælper-funktionen vil man lægge mærke til, at der ikke er nogen personer, der hjælper Klodshans. Det , der kvalificerer ham, er personlige egenskaber som slagfærdighed, det at han er uimponeret, kvik og uortodoks. Han benytter sig af følgende hjælpefunktioner: mudder, en krage og en træsko.
Klodshans i modellen Kongen/ faderen
datteren/det halve kongerige
den bedste bejler
(objekt)
(giver)
dvs. Klodshans (modtager)
Klodshans personlige egenskaber fx hans slagfærdighed
Klodshans (subjekt)
De øvrige bejlere fx brødrene (modstander)
(hjælper)
EVENTYR - CARINA WANGEL – HUMMELTOFTESKOLEN/2005/2014
bilag 5
Berettermodellen(analysemodel) Handlingsgangen Den lodrette akse betegner spændingen og den vandrette forløbet i tid. Temaet slås an – personer og konflikter præsenteres og handlingen uddybes. Fra point of no return er der ingen mulighed for at undgå konflikten. Spændingen stiger frem mod højdepunktet og konfliktløsningen inden den afsluttende udtoning og afrunding. Vi er hjemme igen…
Kontrakt-modellen (analysemodel) kontrakt HJEMME
genetableret kontrakt HJEMME IGEN
kontraktbrud UDE det farlige
Kontraktmodellen viser handlingens fremadskriden. Tredelingen demonstrerer, at kontrakten om harmoni i begyndelsen ophæves ved et brud. For at genoprette kontrakten og harmonien, skal hovedpersonen gennemgå et antal prøver.
Både berettermodellen og kontraktmodellen viser altså, hvordan handlingen skrider frem.
EVENTYR - CARINA WANGEL – HUMMELTOFTESKOLEN/2005/2014
bilag 6
Roller i eventyr I de fleste folkefortællinger kan personerne karakteriseres som roller, der udfører bestemte funktioner… Kongen vil næsten altid optræde i en rolle, hvor han får funktionen: at være giver af prinsessen og de halve kongerige Prinsessen vil så optræde i den rolle, hvis funktion er at være den genstand som bortgives. Helten vil så optræde i den rolle, hvor funktionen er at være den, der kæmper for at få genstanden, og som faktisk får den, hvorved helten også bliver modtager. Undertiden optræder en gammel kone eller lignende som giver god råd. Hendes funktion er da at være hjælper. Endelig er der også ofte en modstander. Disse roller og tilhørende funktioner danner grundstruktur, som mange folkefortællinger strukturerer deres personer og handlingsforløb efter.
Hjælper Giver
Genstand
Helten Modtager Modstander
NB! Det er ikke altid, at grundstrukturen kan anvendes, og der kan ske forskydninger mellem personenerne, sådan at en person der i begyndelsen af fortællingen er genstand, bliver til helt i slutningen.
EVENTYR - CARINA WANGEL – HUMMELTOFTESKOLEN/2005/2014
bilag 7
Fortællelove – de episke love Folkefortællingen benytter næsten altid nogle fortællelove. Lovene fungerer samlet for at skabe enkelhed og overskuelighed – også i den mundtlige overleveringstjeneste, så fortællingen er let at huske. Nogle af disse forbinder sig med ældre mytologi og overtro (fx tre-talsreglen), andre formodes at være ’huskeregler’, der har udviklet sig til støtte for fortællerne…
INDLEDNINGSREGLEN Fortællingen begynder ikke i den egentlige handling, men med en formelpræget indledning
HVILEREGLEN Efter dramatiske hændelser følger ofte korte berettende afsnit, hvor tilhørerne kan ’hvile’. I fortællingens slutning optræder hvilereglen også, idet der aldrig sluttes med en dramatisk situation, men med et kortere efterhæng … og de levede lykkeligt til deres dages ende.
GENTAGELSESREGEL Handlinger og situationer gentages ofte. Funktionen er ikke at øge spændingen, - man ved jo, at tredje gang lykkes det! -, men er af fortællerytmisk karakter.
TRE-TALSREGEL Tre søstre, tre brødre, tre gane prøvede han osv.
TO-TALSREGEL To er som regel det højeste antal personer som aktivt-handlingsmæssigt kan udfolde sig i en situation.
MODSÆTNINGSREGEL Den gode og den onde, den yngste og den ældste, den grimme og den smukke osv.
BAGVÆGTSREGEL Vægter det sidste led i en sammenhæng: Den yngste bror, det sidste forsøg, den yngste datter etc.
FORVÆGTSREGEL Betegner det modsatte forhold. Optræder ofte i religiøst-kristne prægede fortællinger: Den ældste bror.
ENHEDSREGEL Hver situation i fortællingen fremkalder den næste, hvorved fortællingens enhed opnås som helhed.
EVENTYR - CARINA WANGEL – HUMMELTOFTESKOLEN/2005/2014
bilag 8
Symboler Eventyr er ofte fyldt med symboler – den liste er langt 3-tal
fra udtømmende…
helt – heltinde- dæmon
liv – død – genopstandelse
legeme – sjæl – ånd
3 forsøg
4-tal
jord – vand – luft – ild (de fire elementer)
7-tal
metaller – planeter
guld
kærlighed – lykke – visdom
rød
kvindeligt symbol – sejr
blå
mandligt symbol – prinsessen i blå kjole er parat til at modtage prinsen i modsætning til rødhætte, der tager hjem til sin mor igen.
sort, hvid og rød eller
viser sammen personlighedsudvikling fra mørke, uvidenhed via oplysning til kongeværdighed
kobber, sølv og guld bjerg
det uoverkommelige
vand
livskraften – driften
skov
det dunkle og ubevidste
brønd
livets dyb – det ubevidste
sværd
retfærdighedssymbol
spejl
skæbnesymbol
ild
livskraft – drift
træ
livskraft
hest
livskraft – drift
spinderok/tråd
livets gang
glaskiste
det utilnærmelige
fløjte, lampe og nøgle
det åbne og indsigtsgivende
personer, dyr og dæmoner
symbolsk betydning, ofte som gode og dårlige egenskaber hos mennesker
Læs meget mere om symboler i Carsten Høghs Eventyrleksikon eller i Politikens Symbolleksikon
EVENTYR - CARINA WANGEL – HUMMELTOFTESKOLEN/2005/2014