Værktøjskasse lyrik by carina wangel

PRÆSENTATION

titel, digter, digtsamling og udgivelses år. hvad slags digt er det? (rim digt, prosa digt, sang eller salme) hvad er dit første indtryk af digtet? hvad handler digtet om (realplan)? tid/ikke tid?

KOMPOSITION/ OPBYGNING

hvor mange strofer er der i digtet? hvor mange vers er der i hver strofe?

RIM & RYTME

indeholder digtet rim? hvilken type rim: bogstavrim, stavelsesrim, krydsrim, parrim, klamrerim, mandlige eller kvindelige rim… rytme?

hvilken synsvinkel indeholder digtet? Der er næsten altid et ”jeg”, et ”han” eller ”hun”, et ”du” eller en person, der træder frem. Bliver der skiftet mellem forskellige synsvinkler? hvilke følelser/fornemmelser giver digtets ”jeg” udtryk for? hvilket problem/oplevelse har digtets ”jeg”? hvordan har digtets ”jeg” det? hvilken holdning udtrykkes der til det emne, som bliver beskrevet?

MODSÆTNINGER

indeholder digtet modsætninger? Hvilke? hvad fortæller modsætningerne?

SPROG OG STIL Indeholder digtet:

gentagelser – begynder/slutter nogle eller flere vers på samme måde – hvis ja, hvilken effekt har det? almindeligt sprog, fagsprog, nye ord, konstruerede ord, korte-/lange sætninger. værdiladede ord: positive/negative slang

SPROGLIGE BILLEDER/ ORDBILLEDER Indeholder digtet:

sammenligninger metaforer symboler personificeringer besjælinger

TEMA

nu har du undersøgt hvad der står i teksten, så skal der fortolkes. Hvad betyder det her? Hvad har forfatteren at sige andre mennesker, dig fx? Budskabet? Du skal samle dine iagttagelser til en helhed, prøve at forstå teksten… hvad mener du, digtet handler om? Hvad sker der på billedplan?

hvad synes du om digtet? Sammenlign med dit første indtryk af digtet.

SYNSVINKEL

BUDSKAB

PERSONLIGT

LYRIK – CARINA WANGEL, HUMMELTOFTESKOLEN

PRÆSENTATION

titel, digter, digtsamling og udgivelses år. hvad slags digt er det? (rim digt, prosa digt, sang eller salme) hvad er dit første indtryk af digtet?

hvad handler digtet om (realplan)? Tid/ikke tid? Hvad er situationen? Er der et handlingsforløb i digtet? Foregår digtet et bestemt sted og på en bestemt tid? Optræder der personer i digtet? - Eller er digtet udelukkende en gengivelse af en persons tanker, følelser, stemninger, psykiske tilstand…?

NOTE!

KOMPOSITION/ OPBYGNING NOTE!

Hvor mange strofer er der i digtet? Hvor mange vers er der i hver strofe?

Den danske Mand er Fredens Mand, han buldrer ej og støjer, hans Fædreland er Hjemmets Land, han nynner, mens han pløjer Jeppe Aakjær: Det danske Brød paa Sletten gror, 1920

Dette er én strofe der består af fire vers Et nyt vers starter, når linjen vender, fuldstændig som når ploven vender og pløjer en ny fure… Kan digtet deles ind i begrundede afsnit? Er der voldsomme spring i digtet? Er der gentagelser? Udråb? Henvendelser til læseren? El. lign.? Er der højdepunkter/knudepunkter i digtet?

LYRIK – CARINA WANGEL, HUMMELTOFTESKOLEN

RIM

NOTE!

Indeholder digtet rim? Hvilken type rim: bogstavrim, stavelsesrim, krydsrim, parrim, klamrerrim, mandlige eller kvindelige rim… Rim (af nedertysk: rim = række, rækkefølge) Rim er gentagelse af lyde der ligner hinanden. Rim optræder oftest i digte for at styrke rytmen, hvorved et budskab kommer tydeligere igennem til læseren.

Bogstavrim Når flere ord efter hinanden begynder med det samme bogstav eller samme lyd og har tryk på samme stavelse, er der tale om bogstavrim fx fyrre, fed og færdig.

Stavelsesrim Når to ord lyder ens fra den sidste vokal, fx hjerte/smerte

Jeg kommer ud fra skovene. Kender I min kølle! Vid, jeg er vildmanden I det danske våben. Fra Skovene af Johannes V. Jensen, 1904

Så fandt du dog din sang igen, dit solskin kom tilbage! Tavs har du gemt dig, ungdoms ven, I mange mørke dage Fra Solsort af Ludvig Holsten, 1917

Krydsrim Det vil sige, at 1. linjes sidste ord rimer med 3. linjes sidste ord, og 2. linjes sidste ord rimer med 4. linjes sidste ord.

abab Parrim Når 1. og 2. linjes sidste ord samt 3. og 4. linjes sidste ord rimer, er der tale om parrim.

aa bb Klamrerim (omsluttende rim) Det vil sige, når 1. linjes og 4. linjes sidste ord rimer, og når 2. linjes og 3. linjes sidste ord rimer.

abba

Så fandt du dog din sang igen, (a) dit solskin kom tilbage! (b) Tavs har du gemt dig, ungdoms ven, (a) I mange mørke dage (b) Fra Solsort af Ludvig Holsten, 1917

Din lille fine hånd i min (a) er brød og vin. (a) En rolig næring for mit mod, (b) en sagte rislen i mit blod. (b) Fra Ariel af Helge Rode, 1914

Han så en kvinde ved en flod (a) et træ i blomst, et bjerg i sne. (b) For hver en ting, han fik at se (b) gav han en dråbe af sit blod. (a) Fra Ariel af Helge Rode, 1914

Mandlige rim Enstavelsesrim, fx mand/sand

Kvindelige rim Med svagt tryk på sidste stavelse, fx kvinde/spinde.

LYRIK – CARINA WANGEL, HUMMELTOFTESKOLEN

RYTME

NOTE!

Når vi taler dansk sammen, lytter vi efter ordenes og sætningernes betydning, ikke efter deres musik. Men det gør vi hvis vi hører nogen tale et sprog vi ikke forstår en lyd af. Det talte sprog består af lyde – ligesom musik. Vi bliver opmærksomme på det, når sproget skal synges i stedet for at blive talt. Sangens rytme består i at stavelserne i disse fire linjer er fordelt efter et fast mønster: der er 8 stavelser i første og tredje linje, 7 stavelser i anden og fjerde linje. På nogle af stavelserne lægger vi tryk når vi taler, der er trykstærke. Andre stavelser har ikke noget tryk, de er tryksvage. Der er regler for hvordan det danske sprog skal tales. Hvis vi i stedet for stavelserne uden tryk siger ’da’, og i stedet for stavelserne med tryk siger ’dum’, så kan faster Hannes to første linjer synges sådan her:

Vi er samlet fra nær og fjern, for Bjarne seksten fylder blandt venner her i Skjern, og derfor vi ham hylder. Faster Hanne har gjort det igen. Hun har med omhu stillet orden sammen sådan at de har fået den samme rytme som i sangen om Bamses fødselsdag; dens melodi kender gæsterne i forvejen! Ydermere er det lykkedes hende at få rimene til at passe: fjern rimer på Skjern, fylder, rimer på hylder. Det har som sædvanlig kostet hende blod, sved og tårer at få lavet den rigtige rytme og de rigtige rim, og hun har måttet lave nogle fiksfakserier med ordenes rækkefølge for at få det hele til at passe. Men resultatet er blevet et digt der kan synges – altså en sang.

da dum da dum da dum da dum da dum da dum da dum da

Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven.

Det kan også skrives med tegn; - betyder trykstærk stavelse, og ∪ betyder tryksvag. Så ser de to linjer sådan ud:

∪∪-∪∪-∪∪-∪-∪∪-∪

∪-∪-∪-∪∪-∪-∪-∪ I de fire linjer af sangen er rytmen meget regelmæssig. Der er ikke meget da-dum-da-dum over det vi siger til daglig, for de fleste almindelige sætninger har en helt uregelmæssig rytme. Vi går sædvanligvis ikke rundt og taler i vers. ’I gamle dage’ blev digte vurderet ikke blot på deres indhold, men også på deres verseform. Der var bestemte mønstre som digterne kunne følge… Men moderne digte har sjældent en regelmæssig rytme, og som regel heller ikke faste rim – de kan ikke synges. Men rytme kan der god være alligevel… *)

*) Uglen slår ned på sit bytte. Kysser det først fra det fjerne med tungen. Hugger siden med næbbet og kryster i kloen. Lugter blodet og ser det. Uglen sidder i træet og skriger. Uglen er mæt, og den sidder og skriger. Efterår. Efterår. Søndag i september Dydige digte af Frank Jæger, 1948

LYRIK – CARINA WANGEL, HUMMELTOFTESKOLEN

SYNSVINKEL

Som ordet antyder, handler synsvinklen om, fra hvilken vinkel digtet bliver fortalt. Lyrikeren skal med andre ord bestemme sig for, hvor hans fortæller er placeret i forhold til handlingen og til læseren.

NOTE!

MODSÆTNINGER

Hvilken synsvinkel indeholder digtet? Der er næsten altid et ”jeg”, et ”han” eller ”hun”, et ”du” eller en person, der træder frem. Bliver der skiftet mellem forskellige synsvinkler? Hvilke følelser/fornemmelser giver digtets ”jeg” udtryk for? Hvilket problem/oplevelse har digtets ”jeg”? Hvordan har digtets ”jeg” det? Hvilken holdning udtrykkes der til det emne, som bliver beskrevet?

NOTE!

Indeholder digtet modsætninger? Hvilke? Hvad fortæller modsætningerne?

Modsætninger Kan bruges til at forstærke udtryk – ’sætte tingene på spidsen’.

SPROG OG STIL

NOTE!

sort > < hvid kold > < varm krig > < fred …

Gentagelser – begynder/slutter nogle eller flere vers på samme måde – hvis ja, hvilken effekt har det? Almindeligt sprog, fagsprog, nye ord, konstruerede ord, korte-/lange sætninger. Værdiladede ord: positive/negative Slang Er der iøjnefaldende afvigelser fra ’normalsproget’? Hvordan er grammatikken i digtet? Hvordan er ordvalget? Er der sproglige udtryk som af en eller anden grund ikke passer sammen?

LYRIK – CARINA WANGEL, HUMMELTOFTESKOLEN

SPROGLIGE BILLEDER/ ORDBILLEDER

NOTE!

Sammenligninger Metaforer

}

Sammenligninger og metaforer er forskellige typer sproglige billeder (se i øvrigt bilag)

Billedsprog låner billeder fra andre sammenhænge for at forstærke meningen med det, man vil sige… - han jokkede i spinaten; billedet udtrykker en bestemt holdning – i dette tilfælde nedladende, mens andre billeder kan være rosende eller humoristiske. I udtrykkene: Han er tårnhøj, og han er stærk som en okse, er der brugt to billeder, det ene fra en bygning, det andet fra dyreriget. Begge er eksempler på billedlige omskrivninger. Han er realplanet, mens okse og tårn er billedplanet. Ofte er der både et realplan og et billedplan i en billedlig omskrivning.

Der kan være flere billedplaner i et digt. Der er kun ét realplan i et digt.

Billedplanet – det billede vi låner for at give udtrykket en bestemt virkning. Realplanet – det virkelige

Man skelner mellem to slags billedlige omskrivninger: metafor (græsk = overføren fra et område til et andet) og sammenligning. Torskedum er et eksempel på en metafor. Det består af to ord, som man normalt ikke finder sat sammen. Stærk som en okse er en sammenligning, fordi ordet som (ligesom) er anvendt.

Sammenligning Sætningen ”bølgerne er høje” er ikke særlig præcis; man får at vide, at bølgerne er høje, men ikke i forhold til hvad. Skriver du i stedet ”bølgerne er høje som et seksetagers hus”, er man ikke i tvivl om, at her er tale om meget høje bølger, for nu har man sammenligne med noget, man kender. Man sammenligner, hvis man vil sikre sig, at modtageren forstår ens budskab bedst muligt. I en sammenligning ligner man kun noget andet. Man er det ikke.

Hun går rundt og ligner en hængt kat. Han er træt som et helt alderdomshjem Kloakken lugter som et råddent æg Han var bleg som et neonrør Han kører som lyn og torden Han kører er realplan, som lyn og torden er billedplan

Metafor Man forklarer bedst, hvad en metafor er ved at se på forskellen mellem en sammenligning og en metafor. I en metafor bliver man ikke blot sammenlignet med, men man er sammenligningen. Metaforen virker derfor ofte stærkere. Du er en rose har mere kraft end du er som en rose. En metafor kan også bestå af nogle ord, som man i reglen ikke finder sammen fx krigens grufulde ansigt. Vi forstår udtrykket, selvom krig jo ikke i bogstavelig forstand har et ansigt.

Hun har en forfatter i maven. Jeg har sommerfugle i maven. Hun har jord i hovedet. Hendes sjæl er et oprørt hav.

Han kører lynende stærkt. Han kører er realplan, lynende billedplan

LYRIK – CARINA WANGEL, HUMMELTOFTESKOLEN

SPROGLIGE BILLEDER/ ORDBILLEDER

Personificeringer

Besjælinger

}

Begreber, dyr eller genstande får menneskelige egenskaber

Symboler

Personificering (besjæling) Menneskelige egenskaber, tanger og følelser, som bliver overført på begreber eller genstande, kalder man for en personifikation. Man giver liv og sjæl til fx dyr, planter eller ting, så de kan tænke, tale og opføre sig som mennesker. Fx er udtrykket krigens onde ansigt ligesom statuen af retfærdighedens gudinde, der står med en vægt i hånden og bind for øjnene, personifikationer.

Danmark, nu blunder den lyse nat bag ved din seng, når du sover. Gøgen kukker i skov og krat, Vesterhavet og Kattegat synger, imens det dugger, Sagte som sang ved vugger. Fra Danmark, nu blunder den lyse nat af Thøger Larsen, 1914

Fx når H.C. Andersen et sted skriver, at grantræet sukkede.

Der var engang en stoppenål der var så fin på det, at hun bildte sig ind, at hun var en synål. ’Se nu bare til, hvad I holder på!’ sagde stoppenålen til fingrene, der tog den frem ’Tab mig ikke! falder jeg på gulvet, er jeg i stand til aldrig at findes igen, så fin er jeg!’ Fra Stoppenålen af H.C. Andersen, 1845

Symboler Symboler er tegn og billeder der kun kan forstås i overført betydning. Af græsk: symbolon = tegn. Symbolik er altså brugen af symboler. I sig selv betyder symbolerne sådan set ikke noget, selvom der er logik i hvordan symbolerne ser ud – fx at korset er symbol på kristendommen, og at symboliserer godhed, kærlighed, liv… Vi er i det daglige omgivet af faste symboler, som ved enkle tegn repræsenterer et budskab: matematiske formler, færdselstavler, skiltet til herretoilettet, computertegn, musiktegn, det kristne kors, den røde rose – og mange flere. Et symbol kan udtrykkes på forskellige måder: Det afgørende for om et tegn er et symbol eller ej er om vi er enige om at opfatte det som sådan. At forstå fx at tolv gule stjerner i en rundkreds på blå baggrund er symbol på EU, det har man ingen jordisk chance for at forstå – medmindre man har lært det. Det er fuldstændig ligesom med ord; betydning er noget man lærer.

rosen/rød – kærlighed, sort – død, hvid due – fred, kors – tro, slangen – falskhed/ondskab Symboler i digte kan være mere flertydige en de faste symboler. Digteren forsøger at fortolke sine personlige oplevelser symbolsk ved hjælp af billeder eller scener.

Hagekorset er blevet symbol på primitiv vold og undertrykkelse, selvom det oprindeligt hed svatika på sanskritsproget, og betød lykkebringer i Indien!! Betydningen kan således ændre sig fra kultur til kultur.

LYRIK – CARINA WANGEL, HUMMELTOFTESKOLEN

TEMA BUDSKAB

NOTE!

Tema Temaet er den overordnede, almene betydning i en tekst/et digt – eller sagt med andre ord – budskabet. Det der sker for hovedpersonen eller ’jeget’ skal kunne sige andre mennesker noget. Hvad siger det dig?

Budskab Når man skriver en tekst, holder en tale eller skriver et digt, er det fordi man har noget på hjerte: Man vil fortælle noget til nogle andre. Dette ’ noget’ er tekstens budskab. I digte er budskabet som regel ’sløret’, det er en del af tekstens tema.

BILAG - DIGTETS PLANER Vi forklarer virkeligheden ved hjælp af billeder

BILLEDPLAN noget helt andet vi forklarer digtet med…

REALPLAN hvad handler digtet om? Digtets emne…

Der kan være flere billedplaner i digtet

Der er kun et realplan i digtet

Her får det virkelige en særlig mening ved hjælp af billedet.

LYRIK – CARINA WANGEL, HUMMELTOFTESKOLEN

KILDER TTTEL

FORFATTER

FORLAG

Ind i teksten

Aabenhus, Jørgen

Alinea

Litteraturens redskaber

Johansen, Nis og Møller, Karen

Gyldendal

Poese

Bau, Benny og Kragelund, Poul

Dansklærerforeningen

Samt diverse hjemmesider…

LYRIK – CARINA WANGEL, HUMMELTOFTESKOLEN

NOTER!

LYRIK – CARINA WANGEL, HUMMELTOFTESKOLEN