Værktøjskassen kortfilm by carina wangel

HUMMELTOFTESKOLEN 2003 CARINA WANGEL - 2003

Kilder Mediebogen for folkeskolen, af Henrik Poulsen, 1. udgave, Dansklærerforeningen Fat om film, www.dfi.dk www.textanalyse.dk Den korte film, af Henrik Poulsen, Det Danske Filminstitut og Gyldendal, 2004

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

Indhold Om kortfilm .................................................................................................. 3 Forskellen mellem kort- og novellefilm ......................................................... 4 Filmens struktur ........................................................................................... 5 Idéen – filmens præmis ........................................................................ 6 Indholdet .............................................................................................. 7 Formen – dramaturgien ........................................................................ 9 Udtrykket – de anvendte virkemidler ................................................... 13 Billedkomposition ................................................................ 13 Synsvinkler .............................................................. 14 Billedbeskæring ....................................................... 14 Vinkler ..................................................................... 14 Forgrund, mellemrum, baggrund ............................. 15 Perspektiv ............................................................... 16 Rammen ................................................................. 16 Billedet som virkemiddel – oversigt ......................... 17 Kamerabevægelser ............................................................ 18 Klipning .............................................................................. 19 Lyset ................................................................................... 21 Lys og skygge .................................................................... 21 Farver ................................................................................. 21 Lyd ..................................................................................... 22 Kilder ......................................................................................................... 23

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

Om kortfilm Hvor kort er en kortfilm? Det er der faktisk ikke enighed om blandt eksperterne. Der er kun enighed om, at den ikke er lang. Vi har valgt at skelne til den herboende amerikanske og internationalt anerkendte ekspert Richard Raskins synspunkter; han mener ikke, at en kortfilm varer over 15 minutter. Er de længere, er det novellefilm, og de ligner spillefilm. Han ser fortælleformen som den afgørende forskel på en kortfilm og længere film, og hvor der kan være uenighed om længden, er der det ikke, når det handler om fortælleformen. I den lange film er der som regel bestemte karakterer, der medvirker, der er et vist komplekst plot, der introduceres og oprulles, der er ofte flere sideløbende historier og flere sideløbende karakterer, og så er der bestemte genretyper – westerns, komedien, actionfilmen, tragedien osv. Kortfilmen derimod har intet krav om bestemte karakterer og plot. Den låner gerne genreelementer og karakterer fra spillefilmen – og den kan benytte sig af seerens erfaring med hurtigt at placerer karakterer og genrer, som kendes fra lange film, til at springe hurtigt hen over den dybere person- eller miljøskildring. Men det betyder ikke, at kortfilmen er overfladisk. På samme måde som et digt på få linier kan ramme lige så dybt som en murstensroman på 700 sider, kan kortfilmen introducere og forløse en stemning, en konflikt, en person på få minutter med samme intensitet som en helaftensfilm. Det kræver, at instruktøren suverænt skal beherske sine virkemidler. I den vellykkede kortfilm er der ikke råd til små fejltagelser, der skaber flimmer i det egentlige budskab. Hver enkelte scene, hver enkelt miljøskildring, person, ja, hvert ord skal være nøje gennemtænkt for ikke at skabe forvirring og en følelse af usikker og manglende forløsning hos seeren. Et af de væsentlige elementer, som Richard Raskin har peget på som kortfilmens særlige karakteristika er netop dialogen – og den er ofte fraværende eller meget sparsom i kortfilmen. En kortfilm kan også være fyldt med replikker, men så har replikkerne ofte en særlig funktion. Selv hvis hovedpersonen fx er sludrende, så er ordene uundværlige for at fortælle historien, måske for at give en personkarakteristik eller en miljøskildring). Replikker i den gode kortfilm bruges kun til at definere og placere en person eller til at adskille personer fra hinanden. I kortfilmen er det aldrig ligegyldigt hvem, der siger hvad.

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

Forskellen mellem kortkort- og novel novellefilm Richard Raskin har lavet et lille skema, hvor han skelner mellem karaktertrækkene i kortfilmen og novellefilmen

Kortfilm 1

Novellefilm

typisk mellem 5 og 10 minutter

typisk mellem 15 og 40 minutter

uhyre komprimerede fortællinger

mindre komprimerede fortællinger

sammenlignelige med et digt

sammenlignelige med en novelle

har sin egen fortællemåde, der adskiller sig

har stort set samme fortællemåde som den,

radikalt fra den, man finder i mainstream spil-

man finder i mainstream spillefilm

lefilm replikker brugt så lidt som muligt, og kun når

uhæmmet brug af replikker

de er personspecifikke, persondefinerende og persondifferentierende Kilde: Richard Raskin, Dansk Novellefilm 1998

NB! Vi taler fiktive kort- eller novellefilm og faktiske kort- eller novellefilm. Her henviser kort- og novellefilm altså til længden på filmene. Når du senere i dette kompendium støder på betegnelsen novellefilm, er der tale om fiktionsgenren i modsætning til dokumentarfilm, der er en faktisk genre.

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

Filmen struktur UDTRYKKET findes ved at spørge: Hvordan ser jeg indholdet? Udtrykket kaldes også for VIRKEMIDLERNE. UDTRYKKET

FORMEN findes ved at spørge: I hvilken rækkefølge ser jeg indholdet?

FORMEN

Formen kaldes også for DRAMATURGIEN.

INDHOLDET

INDHOLDET findes ved at spørge: Hvad ser jeg?

IDÉEN

IDÉEN findes ved at spørge: Hvilke tanker lider der bag dette indhold i denne form og med brug af disse virkemidler? Idéen kaldes også for PRÆMIS.

Idéen kan vi hverken se eller høre. Den må vi analysere og fortolke os frem til…

Udtrykket er det, vi ser og hører, når filmen spiller: farver og lys på lærredet eller skærmen, bevægelse i billedet eller med kameraet, scenografi, lyd og underlægningsmusik i højtaleren.

Indholdet er det, instruktøren vil formidle. En autentisk elle opdigtet eller delvis opdigtet historie om begivenheder, mennesker og miljøer på bestemte tider.

Formen er måden, instruktøren fortæller sin historie og disponere sit stof på. I hvilken rækkefølge skalseerne have informationerne? Hvordan skal historien udvikle sig? Skal seerne vide mere eller mindre end personerne, eller skal de vide det samme? Hvordan skal filmen begynde, og hvordan skal den slutte?

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

Idéen – filmens præmis Film fortæller en konkret historie i tid og rum. Men historiens tema kender vi allerede mere eller mindre fra andre film, romaner og noveller… Der er tale om genbrug: - Den første kærlighed - De fremmede - Familiens opløsning Alle instruktørers ønske er selvfølgelig at præsentere de gammelkendte temaer på en helt ny måde. Instruktøren har sin egen holdning til temaet og det skinner gennem filmens handling. Man siger, at instruktøren har en præmis dvs. en holdning til sin historie. Præmissen er et værdiladet udsagn om temaet – han vil fortælle sin version. Det drejer sig derfor om moral og etik. Måden vi forholder os til vores omverden vores medmennesker på: - Den første kærlighed er altid den bedste! - De fremmede er som os, når man lærer dem at kende! - Når en familie opløses, går det mest ud over børnene. Instruktørens engagement i sin historie udtrykker han vha. præmissen. Det er jo forudsætningen for, at han eller hun overhovedet vil fortælle noget. Præmissen er forudsætningen for filmens budskab. Hvad vil den fortælle eller overbevise seerne om? Hvad er filmens konklusion, dens morale: - Nyd den første kærlighed. Du får den aldrig igen! - Husk, vi er alle sammen mennesker. - Sørg for at hold sammen på familien, hvis der er børn.

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

Indholdet En præmis skal have kød og blod. En filmoplevelse bygger nemlig på, at vi kan identificere os med de mennesker, der indgår i et spil med hinanden og med deres omgivelser. Det gælder for alle typer af film. I NOVELLEFILMEN opdigtes en verden. I denne verden findes det antal af fiktive personer, der er brug for, for at få skabt en fortælling. Fortællingen sættes i gang, udvikler sig og slutter. De vigtigste personer kaldes . Du kan lave personbeskrivelser af alle karakterer – de har deres egen biografi, som du får lov at opleve i udpluk. Det er ikke alt du får at vide, kun det instruktøren har lyst til at indvie dig i. Resten må du gætte dig til, hvis du synes, du har behov. Derudover har de ydre egenskaber – deres udseende, talemåde og gestik. Og det indre – deres tilstand; en er glad og forelsket, en anden deprimeret og træt, en tredje er superoptimist. AKTANTMODELLEN er en konfliktmodel, som vi kan bruge, til at sætte novellefilmens karakterer ind i. Vi kender modellen fra eventyrets verden, hvor personerne ofte karakteriseres som roller, der udfører bestemte funktioner. I filmen drives hovedkarakteren med sine handlinger frem mod et mål – det er knyttet til præmissen. Hun gennemgår en psykologisk udviklingsproces og tager det endelige opgør som bringer hende frem mod målet, som kan være den store kærlighed, retfærdighed, personlig magt osv. Enten opnår hun det, eller også må hun afstå fra det. Det repræsenterer altid noget, som publikum kan identificere sig med. Skyggekarakteren har samme mål, som hovedkarakteren, men måske større viden. Modellens giver er den, der besidder det mål, som hovedkarakteren stræber efter. De andre karakterer skaber et konstant spændingsforhold mellem modstand og hjælp, som kan være personlige karakteregenskaber personificeret i skurke og helte, der enten vil forhindre eller støtte hovedkarakteren i at nå sit mål. Filmens handling udvikler sig omkring hovedkarakteren. Konflikten udspiller sig mellem hovedkarakteren, hjælper og modstander. Mellem hovedkarakteren og giver bringes filmen til afslutning. AKTANTMODEL - novellefilm

MÅL objekt

DET HOVEDKARAKTEREN OPNÅR/ DET HOVEDKARAKTEREN AFSTÅR FRA

GIVER

MODTAGER

MODSTANDER/ SKURK

HOVEDKARAKTER

subjekt (SKYGGEKARAKTER)

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

HJÆLPER/ HELTEN

Indholdet DEN DOKUMENTARISKE KORFILM fremstiller et stykke virkelighed, der bygger på kendsgerninger. De personer, som optræder i filmen, er derfor ikke fiktive. De er sig selv. Her er det os, seerne og ikke personerne, der skal opnå indsigt i filmens præmis. Vi skal blive klogere, og vi gør det, fordi instruktøren lægger en række kendsgerninger frem foran os. Han bruger sine personer til at formidle vha. deres optræden og deres udtalelser. Seeren bliver altså en slags hovedperson, instruktøren er giveren af viden, og personerne i filmen er hjælpere og modstandere. Måske er der en skyggekarakter, der optræder på seernes vegne i filmen og bliver klogere og klogere. Intervieweren taler med forskellige personer for på seernes vegne at blive klogere. Speaken forklarer på instruktørens vegne, hvordan tingene hænger sammen. Ofte interview og speak udeladt i kortfilm. AKTANTMODELLEN for dokumentarfilmen, bruger vi til at vise, hvordan seerne opnår indsigt i filmens præmis.

AKTANTMODEL - dokumentarfilm

PRÆMISSEN

INSTRUKTØREN speak

PERSONER der tilbageholder oplysninger

OPLYSTE SEERE

SEERNE, INSTRUKTØREN

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

PERSONER der giver oplysninger fra sig

Formen - dramaturgien En film skal struktureres, og der findes en struktur, der er knyttet til selv handlingen. Klipperytmen er med til at tydeliggøre denne struktur, der også kaldes for filmens dramaturgi. Dramaturgien kan være som en bjergbestigning. Vi skal op på toppen, hvor alle besværlighederne endelig er løs, de angstfulde øjeblikke overstået, og tabet af nogle af bjergbestigerne er kommet på afstanden. Dramaturgi er måden, hvorpå historien bygges op i et spændingsforløb, så publikums opmærksomhed holdes fanget fra start til slut. Handlingen bygges op omkring et konfliktforløb og identifikation med en hovedperson.

Film kan fortælles lineært. Det vil sige, at der er en klar begyndelse, en bestemt rækkefølge af scener og sekvenser, der er begrundet i handlingen og en naturlig slutning. Der kan ikke byttes rundt på scenerne, uden at meningen går tabt. Novellefilmen og den iscenesatte dokumentarisme er ofte lineært fortalt.

… den lineært fortalte film. Kilde: Den korte film, Gyldendal En bybus skal bringe dig fra et punkt i byen til et andet. Bussen har sin faste rute. Du ved, hvor du begynder, og du ved, hvor du skal hen.

Film kan også fortælles cirkulært. Det vil sige, at filmen går rundt om sit emne og belyser det på forskellige måder. Tæt på, fjernt, direkte og indirekte. Rækkefølgen af scener og sekvenser er ikke lige så oplagt som i den lineært fortalte film. Den poetiske kortfilm, den fiktive dokumentarisme og portrætfilmen benytter sig ofte af den cirkulære dramaturgi.

… den cirkulært fortalte film. Kilde: Den korte film, Gyldendal En turistbus bringer dig rundt på kryds og tværs for at vise dig forskellige sider af byen. Du stykker dine indtryk sammen undervejs til en samlet forestilling om byen til sidst. Sightseeingturen slutter, hvor den begyndte.

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

Formen - dramaturgien dramaturgien DEN LINEÆRE FILM kan illustreres som en linje, der stiger fra et begyndelsespunkt til et slutpunkt. Når filmen begynder, befinder hovedpersonen sig i en situation, der kræver hans handling. Enten fordi hun vil opnå noget, eller fordi begivenhederne bringer hende til at handle. Indledningsscenen kalder vi for filmens anslag. Den rummer ofte en mild form for kaos, båder for personerne og for publikum. Vi skal vænne os til filmens univers. Afslutningsscenen kalder vi for filmens udtoning. I udtoningen er handlingen faldet til ro, hovedkarakteren har enten opnået, hvad hun ville, eller opgivet det. Her står vi af bussen. Mellem anslag og udtoning befinder der sig nogle punkter, der er med til at skabe fornemmelse for en fortælling, der udvikler sig dynamisk. Det drejer sig om elementer, der driver handlingen frem og er med til at øge spændingen:

Varsler; mørke skyer trækker op på himlen, en død fugl i buskadset, hovedkarakteren taber sin amulet… Forhindringer; fysiske fænomener forhindrer personerne i at handle, som de ønsker, fx en vejafspærring, en punktering, en indespærring. Forhalinger; nogen trækker tiden ud, udsætter en beslutning eller en handling.

I LIFE IS A BITCH er det unge par på vej til middag hos mandens svigerforældre. Det er absolut ikke hans livret, hvilket fremgår af anslagsscenen, hvor de kører i stor hast hen ad vejen. Han forhaler handlingen ved at insistere på, at bilen skal vaskes på en servicestation. Hun protesterer, og handlingen får komplikationer. Scenen slutter med, at han udstøder et varsel; "Du bliver pissevåd!", hvilket han selv bliver senere. Den lille films vendepunkt indtræffer, da hans jakke sætter sig fast i bilens bagsmæk, og han bliver fanget i vasketunnelen. Han styrer nu ikke mere begivenheder-

Suspense; publikum aner en fare før personerne i filmen ved af den. Komplikationer; skænderier, følelsesmæssig lammelse, generthed, psykisk pres. Vendepunkter, der indtræffer for hovedkarakteren, når hun befinder sig i afgørende og bristefærdige situationer. I vendepunkterne tager filmens handling en retning. Ofte optræder der to vendepunkter.

nes gang, men bliver offer for begivenhederne. Hun bliver antastet af en fremmed mand, og publikum får et nyt varsel "Jeg er din gode fe!", siger den fremmede og invitere hende ind i tørvejr i hans bil. Nu øges spændingen i de to parallelle scener. Han bliver godt og grundigt vasket i vasketunnelens terrormaskine sammen med sin bil, og hun udsættes for forsøg på voldtægt. Her optræder filmens andet vendepunkt. Den fremmede lukker hende inde i sin bil (forhindring). Den gode fe bliver til den onde, og kvinden forstår, at man ikke bare skal følge den første den bedste, når man lige

Klimaks er filmens højdepunkt. I klimaksscenen tørner filmens konfliktstof endeligt sammen og opløses. Efter klimaks følger udtoningen, og filmen ebber ud.

har forladt sin kæreste. Konflikterne skærpes gennem komplikationer. Den fremmede er kold og beslutsom, og hun gør modstand. Vi når at se (suspense) et nyt varsel, bilens cigartænder, der bringer filmen hen til klimaks: hun brænder ham i ansigtet med tænderen og undslipper. Samtidig er vaskeprogrammet forbi, og kæresten kan komme ud af sit vaskemareridt. I udtoningen genforenes det unge par. De er begge i en sørgelig forfatning, der illustrerer, hvilke komplikationer de netop har været igennem. Kilde; Den korte film - Gyldendal

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

Formen – dramaturgien Man kan vise den lineære dramaturgi på flere måder. Mest anvendt er plotpointmodellen og berettermodellen. Plotpointmodellen Et plot point er et vendepunkt. Umiddelbart inden der indtræffer et vende punkt i filmen, er situationen tilspidset til bristefærdig. Vendepunktet skaber en ny tilstand, med en nye muligheder for hovedkarakteren.

Berettermodellen Berettermodellen er mere detaljeret, den indeholder 7 faser.

ANSLAG fungerer som en appetitvækker, der anslår filmens tema, stemning og stil PRÆSENTATION personerne, deres indbyrdes relationer og miljø samt konfliktstof introduceres UDDYBNING personernes indbyrdes forhold, intriger og baggrund uddybes. Hvem er god eller ond? Hvad er konflikten? Intensitet.

POINT OF NO RETURN vendepunkt for hovedkarakteren. Herfra er der ingen vej tilbage - kampen tages op, og må føres til ende. Hovedkarakterens udvikling starter for alvor KONFLIKTOPTRAPNING kampen bølger frem og tilbage. Hovedpersonens udvikling støder på forhindringer.

KLIMAKS det afgørende slag slås og konflikten løses UDTONING harmonien genoprettes og de løse ender knyttes

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

Formen - dramaturgien DEN CIRKULÆRE FILM illustreres vha. en cirkelmodel! Inden for cirklen findes det emne, der skal formidles. Filmen belyser det fra cirklens periferi ved at gå rundt, sekvens for sekvens om emnet. Modellen viser også, at det er mere eller mindre vilkårligt, hvor filmens start- og slutpunkt ligger. Den kan for så vidt nå hele vejen rundt og slutte i den scene, som også åbnede filmen… Ideen med den cirkulære dramaturgi er, at vi kan opleve og forstå emnet på forskellige måder og under forskellige belysninger. Den beskriver tilstande, tanker og synspunkter. Den lineære skildrer derimod et kronologisk forløb og en dynamisk handling. Den cirkulære films karakteristika: Gentagelser, der som omkvæd i en sanger minder os om, at vi går rundt om et emne. Det kan dreje sig om en bestemt scene eller et stykke musik, der fungerer som en understregning. EMNET

Forskellige fremstillingsformer, iscenesættelse, brug af voice over, interview, metaforer og symboler.

ET ØJEBLIK handler om børns opfattelse af tid. Hvor langt er et øjeblik? Dette spørgsmål svarer en række børn på. Filmen belyser det meget abstrakte emne fra flere sider, uden at der fremkommer en endelig konklusion. Forløbet er cirkulært. Der indgår flere gentagne scener. Dels ser vi i fast slow børn løbe ud i en skolegård, og dels ser vi et stort gadeur, der viser, at tiden går. De iscenesatte optagelser fra skolegården fortæller os, at "tid" kan speedes op eller ned – især går tiden hurtigt, når man har det sjovt! Optagelsen med uret er en metafor for det abstrakte begreb "tid". Børnene udtaler sig gennem interviews, hvor spørgsmålene er klippet ud. De taler direkte til kameraet. Der findes ingen endegyldige svar på, hvad "et øjeblik" er. Børnenes definitioner er lige så gode som urmagerens, skolelæreren og filosoffers. Filmen rummer intet klimaks, ingen konklusion og ingen udtoning. Den består af en blanding af iscenesatte scener, interviews og metaforiske klip.

Kilde; Den korte film - Gyldendal

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

Udtrykket – de anvendte virke virkemidler En film er en fortælling i billeder og lyd. Det er herigennem, at instruktøren formidler sit stof og udtrykker sine tanker. Præmissen, indholdet og formen viser sig i det enkelte billede, rækkefølgen af billeder og sammensætningen af lyd.

BILLEDKOMPOSITION I dag bruger filmfolk tre inddelinger, der er nyttige at kende: indstillinger, scener og sekvenser.

Indstillinger

En film viser 25 billeder i sekundet. Hvert enkelt af disse kaldes en frame. En uafbrudt optagelse med kameraet kaldes for en indstilling. Varer indstillingen 1 minut, rummer den altså 1500 frames. Den kan på mange måder sammenlignes med de billeder, du tager med dit kamera. På videokameraet er det fra du trykker på optageknappen, til du slipper igen.

Når forskellige indstillinger klippes sammen for at vise en begivenhed fra flere synsvinkler, har vi en scene. Det kan være en scene der foregår i et badeværelse hvor helten er ved at smøre sit ansigt ind i barberskum. Først ser man ham fra bagfra, så ser man ham i spejlet med masser af skum i hovedet, og til sidst ser man ham nybarberet.

Scene (flere indstillinger)

En scene foregår altid det samme sted.

En række scener klippes så igen sammen til en sekvens. En sekvens er en sammenhængende del af hele historien. Hver sekvens har en begyndelse, en midte og en slutning. En sekvens har altid optagelser fra forskellige steder.

Sekvens (flere scener)

Du kan også tænke på hvordan en bog er bygget op. Indstillingen er sætningen, scenen er afsnittet i bogen, og sekvensen svarer til kapitlet. Den enkelte indstilling er som sætningen en enhed, der består af et antal frames og ord. Et frame er som et billede eller et ord: det kan stå alene, men det får en bestemt betydning ved at indgå i en sammenhæng. Sætningens ord består af filmsprogets nuanceringer inden for billedets: KOMPOSITION • forgrund • mellemgrund • baggrundblikretning • taleretning • bevægelsesretning

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

Udtrykket – de anvendte virkemid virkemidler SYNSVINKLER En indstilling, der er optaget fra en af personernes synsvinkel, kalder vi for point of view. Hvis kameraets blik svarer til personens, har vi at gøre med et subjektivt kamera. Det enkelte frame er komponeret efter nogle få principper. Billedet kan vise motivet i supertotal, heltotal, halvtotal, halvnær, nær og ultranær (closeup). Det er beskæringen, der bestemmer synsviklen.

BILLEDBESKÆRING BILLEDBESKÆRING

HELHED OG OVERBLIK SOCIALE OMGIVELSE

Billedbeskæringen bestemmer, hvor meget publikum må se af hovedhandlingen, og hvor meget der overlades til fantasien. Billedbeskæringen skærper publikums opmærksomhed på detaljerne eller på helheden. Supertotal landskabs- og miljøbeskrivelse, personer fortoner sig. Vi ser motivet i sin helhed og i sine omgivelser. Vi kan overskue, hvad der er sket, sker og vil ske.

Heltotal miljøbeskrivelse med en til flere personer i kropstotal. Vi ser motivet i sin helhed og stort set ikke mere. Vi kender kun noget til omgivelserne, hvis vi har set dem i et tidligere klip. De ligger uden for billedram-

Halvtotal flere personer ses fra knæet og opefter i et miljø Vi ser ¾ af motivet. Billedet koncentrerer det væsentlige ved motivet. Vi må tænke os til resten.

Halvnær

DETALJE & KROPSOPMÆRKSOMHED PSYKOLOGISK BLIK

En til to personer fra livet og opefter, miljøet fortoner sig. Bustebeskæring. Med denne beskæring bliver tilskueren interesseret i de psykologiske aspekter. Mimik, gestik, reaktionsmønstre.

Nær ansigt, hoved og skulder Vi ser under ¼ af motivet. Resten er ligegyldigt.

Ultranær/close-up en enkelt detalje fremhæves Vi er unormalt tæt på motivet. Det er et meget nysgerrigt kamera, der afsøger de mindste psykologiske reaktioner. Ultranær kaldes også close-up.

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

Udtrykket – de anvendte virkemid virkemidler BILLEDBESKÆRING BILLEDBESKÆRING Her ses det, hvordan billeder taget langt fra skaber dybde og bredde og dermed overblik…

…mens der hvis man kommer helt tæt på skabes nærhed og koncentration og dermed ofte dramatik.

VINKLER Ved hjælp af kameraets zoom kan motivet trækkes ind eller skydes væk TELE Når kameraet zoomer ind. Det er en effekt, vi kender fra kikkerten. Billedets bredde og dybde bliver mindre, idet afstanden mellem forgrund og baggrund mindskes. En tele fremhæver et motiv i billedet og slører andre. VIDVINKEL Når kameraet zoomer ud. Her bliver bredden større, så det næsten kan virke som et panorama. Billedet får dybde, idet afstanden øges mellem forog baggrund. Vidvinklen giver et større overblik. NORMALVINKEL Mellem tele og vidvinkel. Det svarer til vores eget syn.

FORGRUND, MELLEMGRUND, BAGGRUND Billedet har to dimensioner; højde og bredde. Med ved at arbejde med

b) a)

a) en forgrund b) en mellemgrund c) en baggrund … inden for rammen, får billedet pludselig en tredje dimension: dybde. Hvis vi ser på billedet af Engelsborg: I forgrunden har vi et stykke af vejbanen. Turisterne befinder sig i mellemgrunden, og selve borgen har vi så i baggrunden.

Det er også sådan, at det er i mellemgrunden, det vigtigste i billedet sker - det er selvfølgelig vigtigt for den, der sælger rejser, at få turisten til at føle sig i centrum.

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

Udtrykket – de anvendte virkemid virkemidler PERSPEKTIV Kameraet kan befinde sig over, midt for eller under motivet. Det har betydning for den måde, vi opfatter motivet på. De forskellige synsvinkler giver forskellige perspektivlinier i billedet.

Fugleperspektiv motivet ses oppefra Linierne trykkes. Motivet kommer til at virke mindre, end det er i virkeligheden. Det kan give tilskueren et indtryk af underlegenhed hos personerne. Det kan også bare give tilskueren et overblik over en situation, 'sådan lidt fra oven'.

Normalperspektiv motivet er i øjenhøjde med vores almindelige blik Det er et neutralt perspektiv, fordi linierne i billedet svarer til den måde, vi ellers opfatter vores omgivelser på.

Frøperspektiv motivet ses nedefra Linjerne udvides. Motivets dimensioner blæses op, og det kommer til at fremstå mere fyldigt, imposant og overlegent. Frøperspektivet er et stærkt filmisk virkemiddel, der kan vise verden set fra de underkuede fra de små.

PERSPEKPERSPEKTIVV

RAMMEN Billedrammen er grænsen for, hvad vi kan se. Men det betyder ikke, at det kun er det, der er inden for rammen, der udgør filmen. Vores øjne ser ikke så meget som vores fantasi. Det er nok at se munden for at vide, om det er en mand eller en kvinde. Og det er nok at se en vaskehal i halvtotal fro at vide, at scenen foregår på en servicestation. Ofte hjælper lyde uden for rammen os på vej. Fantasien fortæller os, hvad der sker uden for rammen, og udvider dermed det filmiske univers. Det ved instruktøren, så nogle gange snyder han os og viser os noget andet end det, vi forestillede os.

hovedhandling inden for billederammen

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

Hovedhandlingen uden for billederammen

Udtrykket – de anvendte virkemid virkemidler BILLEDET SOM VIRKEMIDDEL Med disse få principper for billedkomposition kan instruktøren skrue op eller ned for styrken af billedet som virkemiddel. Jo mere billedet afviger fra det "normale blik", dvs. det blik der svarer til vores eget, jo stærkere, jo mere ekspressivt, kan billedet virke.

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

Udtrykket – de anvendte virkemid virkemidler KAMERABEVÆGELSER Film er som bekendt levende billeder. Motivet bevæger sig i billedfeltet, men kameraet kan også bevæge sig på forskellige måder og således ændre billedbeskæring undervejs. Bevægelse i billedet skaber handling og dynamik. En bold, der hopper, en person, der kommer frem fra baggrunden, en tåre, der triller ud af øjenkrogen. Når kameraet bevæger sig, går det på opdagelse. Det kan bevæge sig på to måder. Sammenlign kameraet med dig selv. Enten bliver du stående og drejer hovedet rundt og op og ned, eller du begynder at følge efter et motiv, der bevæger sig.

Når man drejer kameraet fra venstre mod højre, eller omvendt, panorerer man. Resultatet på filmen kaldes en panorering.

Drejer man kameraet nedenfra og opover, eller omvendt, tilter man. Det kaldes et tilt

Når kameraets linse trækker motivet tættere på, ofte i en hurtig bevægelse, kaldes det zoom.

Man kan sætte kameraet på en vogn i bevægelse og på den måde køre mod eller væk fra motivet. Eller man kan følge med en person der bevæger sig. Det kaldes i filmsprog en køretur - en travelling. For at få en rolig, jævn bevægelse må man i øvrigt oftest bruge en vogn på skinner, en dolly, med mindre man arbejder i et studie med et helt jævnt gulv.

Flere kameraindstillinger klippes sammen til et scenisk forløb som svarer til et afsnit. En scene overholder tidens, stedets og handlingens enhed. Det betyder, at der ikke springes i tid, rum og handling inden for den enkelte scene. Sker der spring i en af disse 3 dimensioner, har vi et sceneskift. Flere scener klippes sammen til et overordnet handlemæssigt forløb, en sekvens som svarer til et kapitel. Inden for én sekvens kan der forekomme adskillige spring i tid, rum og handling.

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

Udtrykket – de anvendte virkemid virkemidler

KLIPNING Et særligt filmisk virkemiddel er måden, hvorpå de enkelte billeder og scener klippes sammen. Klipningen skaber sammenhæng mellem de enkelte kameraindstillinger, får scenerne til at glide naturligt over i hinanden og får handlingen til at skride fremad.

KONTINUITETSKLIPNING

Eksempel

Denne forholdsvis usynlige klipning skaber sammenhæng i tid og sted. det er ikke meningen, at tilskueren skal

Mellem den første og anden indstilling er der klippet på bevægelse.

bemærke klippet, men opleve forløbet som et flow. Det sker bedst ved, at der klippes på bevægelse (mens motiverne bevæger

Mellem den anden og den tredje indstilling er der klippet i blikretning. Det er samtidig et matchklip.

sig), blikretning (når næste billede viser det personen kigger på) og ved at skifte mellem meget forskellige kameraindstillinger fx heltotal/nær/frø/normal/halvnær. Kontinutetsklipning bygger en scene op. Derfor kaldes den også for scenisk klipning.

Jo større forskellen i synsvinkel og perspektiv er mellem to indstillinger, jo mere 'usynligt' bliver klippet.

ELLIPTISK KLIPNING Denne form for klipning skaber sammenhæng mellem sekvenser og større tidsspring. Overgange mellem klippene kan ske gennem fading (billederne toner over i hinanden) og lydbroer (lyden fra det følgende klip begynder i slutningen af det aktuelle klip). Ved hjælp af elliptisk klipning kan instruktøren brede sin fortælling ud over flere dage, måneder og år og bringe os rundt til mange lokaliteter.

KRYDSKLIPNING Gennem krydsklipning kan filmen springe mellem to forskellige positioner. Der kan krydsklippes mellem to, der taler med hinanden. Og der kan krydsklippes mellem to handlingstråde, der finder sted samtidig. Det sidste kaldes parallelklipning. I Life is a bitch krydsklippes der mellem de to scener på servicestationen.

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

Udtrykket – de anvendte virkemid virkemidler

KLIPNING De tre første former for klipning – kontinuitet, elliptisk, kryds - skaber sammenhæng på en tidslinie. Montageklipning skaber betydning, uden at der er tale om handling i tid.

Eksempel

MONTAGE KLIPNING Montageklipning kaldes for synlig klipning. Det er meningen, at tilskueren skal bemærke klippet.

Mellem indstilling 1 og 3 indsættes en indstilling, der ikke umiddelbart har noget med handlingen at gøre, men kommenterer den. Den trækker publikums opfattelse i en bestemt retning.

Det sker ofte, fordi den nye indstilling er meget anderledes end den forrige. Der er ingen handlings- eller rummæssig kontinuitet. Publikum netop gøres opmærksom på at vi springer i tid, rum eller handling. Benyttes, når man skal skildre en lokalitet, en stemning, en tanke eller en anden tilstand uden handling.

MATCHKLIP Et klip mellem to optagelser kan matche hinanden. Det sker, når der er stor lighed mellem motiverne i de to optagelser, og motiverne er placeret de samme sted i billedet. Overgangen mellem de to tidsplaner foregår via matchklip.

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

Udtrykket – de anvendte virkemid virkemidler

LYSET LYSET Intet billede uden lys! Lyssætningen er det væsentligste element for den fotografiske stil, og kan i filmen anvendes på samme måde som i fotografiet. Til at belyse motiverne, til at skabe dybde og som filmisk virkemiddel. Der kan bruges: Frontlys

som forfladiger

Ovenlys

som falder naturligt

Modlys

som glorificerer

Sidelys

som skaber dualitet, splittelse

Lys nedefra

som mystificerer

LYS & SKYGGE Instruktøren kan vælge kun at lade en del af billedet være belyst. I det tilfælde er der en lyskilde til stede i billedet eller uden for billedet, som kaster skygger. Lys og skygge optræder i kontrast og kan skabe spænding og fremdrift. Især det, der befinder sig i skyggen, og som vi kun kan ane, kan virke mystisk og urovækkende.

FARVER Farver kan bruges som gennemgående kendetegn for bestemte scener, miljøer og personer, men kan også bruges stemningskabende og symbolsk. Farven er jo som bekendt lys i forskellige brydninger. Genstande og personers beklædning kan have forskellige farver, som får betydning for vores måde at opfatte det, der sker, på. Stærke farver er knyttet til karakterfulde personer, svage farver karaktersvage personer. Bestemte farver kan dominere, og gennem et særligt farvemønster kan vi knytte personer sammen. Belysningen og farver kan bruges symbolsk til at give personer bestemte egenskaber eller skabe stemninger. Men det er vigtigt at huske på, at farvernes symbolik ikke gælder alle film og hver gang.

KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007

LYD Lyden har altid været en vigtig del af filmens fortælling. Den er med til at kommunikere indholdet. Vi kan skelne mellem forskellige lydkilder: Når lyd og billede følges ad, siger man, at lyden er synkron med billedet. Lydkilden befinder sig i billedet eller lige uden for billedrammen som en del af scenen. Hovedparten af den synkrone lyd optages samtidig med billedoptagelsen som det, der kaldes reallyd; altså den lyd, der var til stede under optagelsen. Reallyden er typisk replikker, åndedræt, lyd af bevægelser, atmosfærelyd. Effektlyd er den lyd, der pålægges senere for at gøre billedets indhold mere realistisk. Er der en radio i billedet, kan man fx lægge lyden af en radioavis ind, og foregår handlingen i en have, kan man lægge en dæmpet lyd af fuglekvidder og motorlyde ind. Den form for effektlyde kaldes clean sound. Men effektlyde kan også bruges som et stærkt filmisk virkemiddel. En scene med en mand, der er indlagt på et hospital, kan dramatiseres voldsomt ved, at der indlægges lyden af et bankende hjerte, der brat stopper, eller lyden af en hjertemaskine, der pludselig giver sig til at hyle. Synkron

Lyden følger billederne på handlingsplanet. Tale, musik, reallyd, effektlyd

Når lyden ikke er en del af billedets indhold, men optræder som en slags kommentator til billedet, taler man om asynkron lyd. Den asynkrone lyde skal som regel forstærke vores oplevelser. Den er altså et effektivt filmisk virkemiddel. Mest velkendt er underlægningsmusikken. Den leverer et stort symfonisk brusebad, når helten og heltinden endelig får hinanden, eller skærper følelsen af uhygge mens morderen nærmer sig sit offer. Eller også kan musikken efterligne personernes bevægelser og følelser, som vi hører og ser det i tegnefilm. Musikken kan også udtrykke det modsatte af det, billedet viser. Stille, vemodig musik, mens de fremmede fra en anden planet nedslagter beboeren i en lille fredelig by. Så er musikken anvendt kontrapunktisk – som kontrast med henblik på at forstærke udtrykket på samme måde, som sort bliver mere sort, når man ser det ved siden af hvidt. En anden hyppig anvendt asynkron lyd er voice-overen. Den optræder mest i dokumentarflm og i tv-reportager, men kan også forekomme i spillefilm, når en af personerne tænker tilbage eller beretter, hvad der er sket tidligere. Voice-overen fungerer her som fortælleren i en novelle eller roman. Kommenterer og fortolker det, der vises på billedet. Endelig kan effektlyde også bruges asynkront. Fx lyden af en ballon, der sprænger i det øjeblik, helten og heltinden kysser hinanden. Asynkron

Lyden tilføres som stemningsskaber og information Underlægningsmusik, voice-over, speak, effektlyde

LYDBRO. Lyden bruges ofte til at bygge bro over to indstillinger. Især når filmen skifter scene eller sekvens, sker det ofte, at lyden til den kommen scene begynder før klippet. Det skaber flow, og sammenhæng i tilskuerens oplevelse. KORTFILM/CW - HUMMELTOFTESKOLEN 2002 – REVIDERET 2007