Jernbaneterrænet i København SV Rum, mellemrum og forløb Redegørelse Afgang E2018 Anne Catherine Lyager Langer (2011191) Studio 1A: Urban Design & Landscape Architecture Arkitektskolen Aarhus
Den vilde kant
Visualisering JernbaneterrÌnet i København SV
V
Langs sitets kanter vokser vild beplantning og pionerarter frem på de ubrugte skinner. Nye volumener lægger sig ind i det vilde, imens cykelruten Valbyruten gør det muligt at køre langs kanten fra den ene ende af sitet til den anden
“Baneterrænet er anderledeshed. Det er et sted for drømme og erindring og dermed for bevidstgørelse. Et sted, hvor man kan drømme sig bort, fordi man ikke bliver konfronteret med byens normalitet.” Jens Kvorning, “Overgang: Rum i den spredte by”, s. 74 l. 9-12
Motivation
Intention
København vokser. Hver måned øger landets hovedstad sit befolkningstal med op mod 1.000 indbyggere, og i 2025 vil tallet være stedet til 670.000 københavnere. Som konsekvens af den store mængde tilflyttere, er der i øjeblikket akut boligmangel i byen. Det får kommunen til at fortætte den eksisterende by og inddrage tidligere industriområder i planlægning af nye bykvarterer. Fra Islands Brygge til Nordhavn, Sydhavn og Carlsberg begynder byens nye post-industrielle bykvarterer at skyde op, med mere eller mindre vægt på den industrielle arv de bygger videre på.
Under titlen “Rum, mellemrum og forløb” udarbejder jeg et rumlig forløb gennem jernbaneterrænet, der giver det en ny rolle i fremtiden, når DSB flytter deres nuværende aktiviteter ud af sitet. Jeg baserer det rumlige forløb på kontekstanalyser i forskellige skaler og studier af banearealets eksisterende kvaliteter og potentialer. Intentionen er at placere områdets rum og byrum i en større fortælling om København som moderne storby og havneby.
Jernbaneterrænet i København SV er et tidligere industriområde, der for nylig blev udpeget som Københavns nye bykvarter. Fra tidligere at have huset togdriftens Centralværksteder tæt på Hovedbanegården, har DSB for nylig meddelt, at de flytter deres aktiviteter ud af byen frem mod 2025. Med sit store areal, er jernbaneterrænet et oplagt sted at tage diskussionen om, hvilke kvaliteter og forbindelser, vi vil indskrive i fremtidens København.
Aktualitet Efter i et århundrede af have repareret togvogne på det 54 ha store område, har DSB meddelt, at de frem mod 2025 vil flytte deres nuværende aktiviteter ud af området. I 2017 løftede kommunen sløret for deres idéer om at skabe et “lille Vesterbro” på sitet: en ny bydel uden højhuse, med 3.500 boliger og 250.000 kvm erhverv. Som modsvar til politikernes planer, har Vesterbro Lokaludvalgt udarbejdet et forslag til, hvordan sitet alternativt kan blive den rekreative, grønne park de længes efter i deres tætte brokvarter.
Den vilde kant
Visualisering Jernbaneterrænet i København SV
Langs sitets kanter vokser vild beplantning og pionerarter frem på de ubrugte skinner. Nye volumener lægger sig ind i det vilde, imens cykelruten Valbyruten gør det muligt at køre langs kanten fra den ene ende af sitet til den anden
Den vilde kant
Den indre plads
Visualisering Jernbaneterrænet i København SV
Den urbane midte
På den indre plads er det tidligere kredsløb mellem Centralværkstedets værksteder særlig tydeligt. Kraftcentralen fremhæves som sitets hjerte med ny pladsbelægning og bevaring af områdets historiske strukturer, rør og skinner. En ”løber” følger skinnernes forløb fra den ene ende af pladsen til den anden, imens en park med regnbed støder op til sitets urbane indre
16
INDRE BY
SLOTSHOLMEN Christiansborg Slotshave
Bibliotekshaven Tøjhusmuseet
Tivoli
Hovedbanegården Frederiksberg Have
VESTERBRO B Kødbyen
Søndermarken
A
Enghaveparken ISLANDS BRYGGE
CARLSBERG
Kalvebod Brygge
Indre Ringrute J. C. Jacobsens Have
Carlsbergruten
Dybbølsbro St.
Sønder Boulevard
Fisketorvet Vestre Fængsel
GAME Havneholmen Universitetsruten
Bavnehøjhallen Enghave Brygge
B
VALBY
H. C. Ørstedsværket
Vestre Kirkegård
ISLANDS BRYGGE SYD
Belvedere Havneringen Gasværksparken
NYE SYDHAVN
Teglholmen
Nokken
Haveforeningen Frem
Ny Ellebjerg Station
Sydhavn Skole
Aalborg Universitet
Amager Fælled
Ellebjerg Skole
GAMLE SYDHAVN
Haveforeningen Sønderbo
Valby Idrætspark Karens Minde Kulturhus Strandparkskolen
Vigerslevparken
Havebyen Sundbo
Havebyen Solskrænten
Havebyen Mozart
Havebyen Sydhavn
Sluseholmen
Havebyen Frederikshøj
Valbyparken
Parkstien
A
”Den grønne kile”
Sydbanestien
Haveforeningen Musikbyen
Fiskerihavnen
Havebyen Bergmannshave
Harrestrup Å Sydhavnstippen
Lodsparken
Hvidovre Strand
Situationsplan
Jernbaneterrænet i København SV 1:10.000
Den Sorte Diamant
1535
1850
650
Situationsplan 1:10.000 I situationsplanen bliver landskabet tegnet op som det strukturerende, urbane element, der trækker kvaliteterne fra Fingerplanens grønne kiler helt ind til bymidten. Tilsammen dannes en ny, regional forbindelse, der skaber identitet for hele byområdet og kobler mange adskilte, urbane udviklingsprojekter og monokulturelle bykvarterer sammen omkring sitet. Som en del af et større, sammenhængende forløb, indeholder det industrielle site et markant, økologisk poten-
tiale, der kan reintegrere området i den omkringliggende by. Landskabet fungerer både som et forbindende link og en overordnet ramme, hvori urbaniteten er rodfæstet i naturen og dens cyklusser. Naturens rodfæstede, rumlige processer kan koble byområderne omkring sitet sammen på en helt anden måde, end byggede strukturer alene ville kunne, og potentielt skabe netop de sammenhænge som dette område af København mangler i dag.
Ny metro i Fingerplanens håndflade
Jernbaneterrænet
Øresundsbron Ny metro til Malmø
(Kattegatforbindelsen)
Femern-bælt forbindelsen (2028)
Fingerplanen: En samlet regionsplan -
Jernbaneterrænet i København SV 1:280.000
Infrastrukturelle knudepunkter
Fingerplanen. Plusset markerer jernbaneTogruter terrænet, i et infrastrukturelt knudepunkt Krydstogtruter mellem to kommende metrolinjer, Cityringen Flyruter og Sydhavnsmetroen.
Jernbaneterrænet
Ishøj Karlslunde Solrød
Køge
De grønne kiler -
Jernbaneterrænet i København SV 1:280.000
Fingerplanens grønner kiler. Plusset markerer jernbaneterrænet, som potentielt kan Regional kile, der er forblive en del af den markerede kile, bundet med siteder rækker mod Roskilde i vest ogBebyggelse Køge bugt i syd Grønne kiler
Bispebjerg
Bellahøj
Indre By
Valby Bakke
Jernbaneterrænet
Amager
Københavns landskab -
Jernbaneterrænet i København SV 1:120.000
Københavns terrænform år 1850. Jernbaneterrænet erTerrænkoter placeret1850 for foden af Valby bakke.
Anden hovedbanegård (1864)
Første og tredje hovedbanegård (1847 og 1901)
Kødbyen
Carlsberg
Jernbaneterrænet
Jernbanens terræn -
Jernbaneterrænet i København SV 1:80.000
Den nye kystlinje efter den store havneopfyldning ud for Kalvebod Strand i forbindelse med Københavns tredje Hovedbanegård. Jernbaneterrænet ligger langs den nuværende skinneføring.
Nordhavn
Lynetteholmen
Refshaleøen
Kløvermarken
Carlsberg Ørestad Nord
Jernbaneterrænet Islands Brygge Syd Valby industriområder
Nye Sydhavn
Ørestad Syd
Fiskerihavnen
Perspektivområder -
Jernbaneterrænet i København SV 1:100.000
Deindustrialisering. Københavns “perspektivområder”, der er udskrevet til fremtidig byudvikling
Potentialekort over kvaliteter, materialer og arv efter industrien
Vestre Kirkegård Carlsberg i baggrunden
Bavnehøj Allè Ny tunnel under banegraven
Skydebro
Jernbaneterrænet
Park
Snit B: Fra Vestre Kirkegård
Jernbaneterrænet i Kø 1:2000
Skylinesnit: Fra Vestre Kirkegård til Kalvebod Brygge
Valby Bakke
Carlsberg
Terrænsnit (zoomet): Fra Carlsberg til Islands Brygge
Sydlige del af site
Vasbygade
Banegraven
Nye Sydhavnen
A: Fra Carlsberg til den nye vandkant Jernbaneterrænet i København SV 1:2000
Bysnit 1:2000 Bysnittene går på tværs af de forskellige byområder og viser dem i en større byarkitektonisk sammenhæng. Ved at gå på tværs af eksisterende barrierer, administrative og økonomiske systemer og interesser, finder snittene nye rumlige potentialer i bylandskabet.
Enghave Brygge
Kaktustårnene Godsbaneremise
Indgangsparti på skinner
Trafiktårnet
Inner City IKEA
Cabinn Hotel
Tivoli Hotel and Congress Center
Postgrunden i baggrunden
Rigsarkivets have
SEB
Bygningsstyrelsen
d til Kalvebod Brygge
øbenhavn SV
Bavnehøj
Enghavevej
Banegrav Jernbaneterrænet
Sydlige
Snit A: Fra Carlsberg til den nye van Jernbaneterrænet i København SV 1:2000
Havnen
Nokken
Amager Fælled
Vesterbro nye skole
Sønder
CARLSBERG
Vesterbro Svømmehal UCC Campus Carlsberg
J. C. Jacobsens Have
Kollegiet Solbakken
Otto Mønsteds Kollegium Akademiet for utæmmet kreativitet
Copenhagen Skatepark
Kommende domicil KAB
Københavns Projekthus GAME København Vestre Fængsel
Industri
DEN GULE BY
Lyntogshallen
Eksisterende tunnel
INDRE PLADS Erhverv og kulturlokaler
Ny skole
Bavnehøj Idrætsanlæg
Idrætsarealer
Ny tunnel til Enghavevej
Bavnehøj Allè
Park med regnbed
VOGNVÆRKSTEDET
Tilgroede skinner langs metrohegnet
VESTRE KIRKEGÅRD TRÆLAGRENE Erhverv og ungdomsboliger
P-hus
Fredskov Bavnehøj Skole
BAVNEHØJ Rangerterræn med særlig høj biodiversitet
Himmelekspressen
Valbyruten, rekreativ rute
Fortsættelse af Otto Busses Vej
Fredskov
Scandic Hotel
GAMLE SYDHAVNEN Sydbanestien fortsættelse af Valbyruten
Helhed
VESTERBRO
DYBBØLSBRO STATION
r Boulevard
dsplan
Inner City IKEA Kommende fjernbusterminal
KALVEBOD BRYGGE
Kaktustårnene
Cykelslangen
Bygningsstyrelsen
Trafiktårnet Fisketorvet
Rangerterræn
Indgangsparti HAVNEHOLMEN Vandtårn GODSBANEREMISE Kulturlokaler
Erhvervslokaler Nye boliger
LOKOMOTIVVÆRKSTEDET
Park med regnbed
P-hus
Tømmergraven BaneDanmark
Cityringens kontrolog vedligeholdselscenter
Neptunbus Bonus Tankstation
Turistcenter Alba Turist
Genbrugsstation Enghave Brygge Guldminen H. C. Ørstedsværket
Office outlet Sct Transport Dieselhouse Belvederekaj
Kommende bro
Flydedokken
Gasværksparken
Teglholm havnepark
ISLANDS BRYGGE SYD Frederiksholmsløbet
TEGLHOLMEN Alfred Nobels Bro
Nokken
Amager Fælled
Vild kant mod metrohegn
Valbyruten cykelsti
Parkeringshus med vild, grøn facade
Ubrugte skinner vokser vildt
Nye volumener i vild kant
Fortsættelse af park
Otto Busses Vej
Grovsmed i baggrunden
Park med regnbed
Snit C: Fra ka
Jernbaneterrænet i 1:20
Vild kant mod metrohegn
Valbyruten cykelsti
Parkeringshus med vild, grøn facade
Urban belægning
Ubrugte skinner vokser vildt
Kraftcentralen
it C: Fra kant til midte
nbaneterrænet i København SV 1:200
Snit gennem sitets indre 1:200 Snittet starter i den vilde kant langs metrobarrieren og bevæger sig mod sitets kultiverede midte, med Kraftcentralen som pladsens centrum. Snittet viser en ny forbindelse fra pladsen til de urbane rum omkring Lyntogshallen og ud til den historiske lindeallè mod nord.
Nye volumener i vild kant
Fortsættelse af park
Urban belægning
Otto B
Ny passage
Urban belægning
Kraftcentralen
Urban belægning
Ny passage
Mellemrum til lyntogshal
Gangsti
Lindeallè
Otto Busses Vej
Vild vejkant
ant til midte
i København SV 00
Busses Vej
Grovsmed i baggrunden
Park med regnbed
Snit C: Fra kant til m
Jernbaneterrænet i København 1:200
Mellemrum til lyntogshal
Gangsti
Lindeallè
Otto Busses Vej
Vild vejkant
Den indre p
Visualiserin JernbaneterrÌnet i Kø
plads
ng øbenhavn SV
På den indre plads er det tidligere kredsløb mellem Centralværkstedets værksteder særlig tydeligt. Kraftcentralen fremhæves som sitets hjerte med ny pladsbelægning og bevaring af områdets historiske strukturer, rør og skinner. En ”løber” følger skinnernes forløb fra den ene ende af pladsen til den anden, imens en park med regnbed støder op til sitets urbane indre
Spor i brug
Eksisterende industri Spor ude af brug Lindeallè
C
Den Gule By Otto Busses Vej
Lyntogshallen
Kedelsmedjen
Presseningværksted
Passage til allè
Ny passage Sadelmagerværksted
Regnbed tdligere B kloak
Lokomotivværkstedet Elektrisk værksted
Vejtræ
Kraftcentralen
Trykluftværkstedet Kogehuset
Skinner mellem værkstederne i ny ”løber”
Park med store solitære træer
Nye vejtræer
PARK
Jernmagasinet
Regnbed
Grovsmedjen
Hovedlager 40
Vognværkstedet
Otto Busses Vej Plads fortsætter ned i vild kant Hjulpladsen
Parkfortsætter ned i vild kant
Plads fortsætter ned i vild kant
C
VILD KANT
Indgang til P-hus
Valbyruten, cykelrute langs metroskinner Cityringens kontrol- og vedligeholdelsescenter
P-hus med erhverv
Udgang fra p-hus
Plan: Indre Plads
Jernbaneterrænet i København SV 1:500
Otto Busses Vej
Nye boliger ud til park
Materialer
langs Belvedere-
Vand fra parkrum fortsætter ud i havnen
Transformation af det byggede Fortætningen af sitet bygger på sitets eksisterende ordner, byggede værdier og historiske spor, som kan videreføres i en ny forståelse af sitet. Bebyggelselsplanen følger en vertikal orden, der står vinkelret på skinnernes horisontale forløb. Sitet er præget af en arkitektonisk sammenhæng, et materialefællesskab og et fælles formsprog, som fortætningen skriver sig ind i. I bygningsanalysen (næste side) tager jeg hver bygning i betragntning i forhold til, hvad dens tidligere funktion og rolle har været i sitets industrielle økosystem. Derfor er bygningerne grupperet, så de ses i de systemer, de tidligere var indskrevet i. Heri danner bygningernes individuelle
træk og formsprog grobund for det fysiske udtryk i den nye bebyggelse. Det er ikke formålet at bevare alt som det var, men i stedet at bygge ovenpå det eksisterende med et nyt, tidssvarende aftryk for i dag. Vi har i dag flere materialer og byggemetoder til rådighed end ved sitets anlæggelse, og derfor vil der på strategisk udvalgte steder være mulighed for at bygge ovenpå det eksisterende med formsprog og materialer, der kontrasterer den bebyggelse, der allerede er på sitet. Formålet med transformationen er således ikke at kopiere historien, men derimod at forstå den og videreføre den til i dag, så vi kan skabe et nyt sted i fremtiden.
Den Gule By Lindeallè
Eksisterende tunnel
Forlængelse af skole Portner
Gemte elementer fra jernbaneindustri
Vognværkstedet
Skoletårn Stiforløb gennem fredskoven
Trappe til skydebro
Ny skole
Idrætsarealer i tidligere skydebro
Skolehaver i ubrugte skinner
Urban forplads til vognværksted i tidligere skinner
Cykelparkering Idræts- og legeområder Æblelund
Hævede rør med belysning
Vild baneskråning
Bro
Legeareal til skole
Kiss n’ ride til skole
Eksisterende trælager
Vild have i tidligere skydebro Eksisterende trælager Vej gennem plads med vandrende
Ny tunnel til Enghavevej
Vilde skinnehaver
Eksisterende trælager
TRÆLAGRENE Erhverv, forretninger og ungdomsboliger
Vandopsamling fra urbane pladser i fredskoven
Fredskov
Urban forplads med vejtræer
Otto Busses Vej
Cykelrute Valbyruten
Rangerterræn med særlig høj biodiversitet
Cityringens kontrol- og vedligeholdelsescenter
Sti til Sydhavn station
Plan: Kanten
Jernbaneterrænet i København SV 1:500
Sjældne plantearter på sitet
Transformation af det groede Udviklingen af sitets grønne struktur bygger på en analyse af områdets eksisterende beplantning samt en bevidsthed om, hvad der er henholdsvis designet, vildt og selvgroet. Beplantningen er uforudsigelig og gror ikke synkront, men i mange tidsskalaer. Sitets mange store træer fortæller om tid og giver sitet en historisk dybde. I projektet bliver de kultiverede områder placeret i sitets midte i form af to definerede parker og den historiske lindeallè. Langs kanterne og skinnerne vokser derimod en vild og selvgroet beplantning, som indeholder en stor planterigdom og biodiversitet. Industrielle elementer har knapt forladt området, før mos, alger og pinærplanter finder deres vej ind i faciliteterne. Afviklingen af industrien og successionen er tæt forbundet over hele området.
Jernbaneterrænet har en helt unik naturtype, hvor jernbanens drift har bidraget med gunstige forhold for biodiversiteten. Togvognene har flyttet rundt på arter via godstrafikken, og drift og anlæg har formet baneterrænet, så det efterligner tørre steppelandskaber. Grus og skærver giver et næringsfattigt miljø, så arter af nøjsomme planter og varmekrævende insekter er indvandret. Jernbanedriften har gjort området er et unikt levested med et væld af arter, hvoraf nogle udelukkende findes her i Danmark. I transformationen af det groede (følgende side), tager hensyn til de forskellige forhold og udgangspunkter, som hver beplantningstyper vokser fra. Det er netop det dynamiske aspekt i sitets transformation, der er en af de helt store værdier i området.
En ændret landskabsforståelse I kølvandet på diskussionen om, hvad de nye industriområder betyder for byen, rejser sig nye spørgsmål omkring, hvad der er by, og hvad der er landskab. Industriområderne har transformeret de tidligere klare skel mellem kultur og natur, menneskeskabt og naturligt, by og land, tæmmet og vildt. Det svækker det tidligere så stærke forhold mellem center og periferi som fæstningsbyen historisk bygger på. Voldenes tidligere så stærke kontrast mellem by og land, urbant og landskabeligt er blevet til en mere hybrid form for landskab, en syntese mellem det vilde og det kultiverede. Med deres placering tæt på den historiske bykerne, har industriområderne overtaget naturens rolle som den dialektiske modsætning til den tætbyggede by. De er den nye byens inversion, der indeholder noget ukendt og anderledes.
I den opfattelse er byen ikke længere det modsatte af landskabet, men er selv indlejret i et landskab formet af mennesker. Et dynamisk landskab, der gemmer på fysiske og immaterielle historiske, sociale og kulturelle værdier, og hvor udfordringen bliver, hvordan man skal håndtere landskabets forandring i fremtiden. Hvor industrien tidligere var den store motor i byens udvikling, kan den plads, industrien tidligere optog, igen blive byens drivkraft. Industriområderne kan blive en del af byens hverdag igen, og samtidig minde os om en tid og en kultur, der er dybt indlejret i vores samfund. Vi kan genopdage og genopfinde de enorme kræfter, der er associeret med at skabe nye landskaber.