Portfolio 2019 Catherine Lyager Langer 1A: Urban Design & Landscape Architecture Aarhus School of Architecture
Table of contents
Thesis project: Jernbaneterrænet i København SV: Rum, mellemrum og forløb
4
Kulturnatur Skjern Enge, Danmark 34 Development of the South Harbour District Sydhavnen, Aarhus 46 Entering the cradle Moesgaard Strand, Aarhus 56 Competition proposal: Tsunami Memorial, Stockholm, Sweden Internship at Vogt Landschaftsarchitekten
66
Jernbaneterrænet i København SV: Rum, mellemrum og forløb Afgang E2018 Sydhavnen, København Vejleder: Birthe Urup Nygaard
Den vilde kant
Visualisering JernbaneterrÌnet i København SV
V
Langs sitets kanter vokser vild beplantning og pionerarter frem på de ubrugte skinner. Nye volumener lægger sig ind i det vilde, imens cykelruten Valbyruten gør det muligt at køre langs kanten fra den ene ende af sitet til den anden
Motivation
Intention
København vokser. Hver måned øger landets hovedstad sit befolkningstal med op mod 1.000 indbyggere, og i 2025 vil tallet være stedet til 670.000 københavnere. Som konsekvens af den store mængde tilflyttere, er der i øjeblikket akut boligmangel i byen. Det får kommunen til at fortætte den eksisterende by og inddrage tidligere industriområder i planlægning af nye bykvarterer. Fra Islands Brygge til Nordhavn, Sydhavn og Carlsberg begynder byens nye post-industrielle bykvarterer at skyde op, med mere eller mindre vægt på den industrielle arv de bygger videre på.
Under titlen “Rum, mellemrum og forløb” udarbejder jeg et rumlig forløb gennem jernbaneterrænet, der giver det en ny rolle i fremtiden, når DSB flytter deres nuværende aktiviteter ud af sitet. Jeg baserer det rumlige forløb på kontekstanalyser i forskellige skaler og studier af banearealets eksisterende kvaliteter og potentialer. Intentionen er at placere områdets rum og byrum i en større fortælling om København som moderne storby og havneby.
Jernbaneterrænet i København SV er et tidligere industriområde, der for nylig blev udpeget som Københavns nye bykvarter. Fra tidligere at have huset togdriftens Centralværksteder tæt på Hovedbanegården, har DSB for nylig meddelt, at de flytter deres aktiviteter ud af byen frem mod 2025. Med sit store areal, er jernbaneterrænet et oplagt sted at tage diskussionen om, hvilke kvaliteter og forbindelser, vi vil indskrive i fremtidens København.
Aktualitet Efter i et århundrede af have repareret togvogne på det 54 ha store område, har DSB meddelt, at de frem mod 2025 vil flytte deres nuværende aktiviteter ud af området. I 2017 løftede kommunen sløret for deres idéer om at skabe et “lille Vesterbro” på sitet: en ny bydel uden højhuse, med 3.500 boliger og 250.000 kvm erhverv. Som modsvar til politikernes planer, har Vesterbro Lokaludvalgt udarbejdet et forslag til, hvordan sitet alternativt kan blive den rekreative, grønne park de længes efter i deres tætte brokvarter.
Den vilde kant
Visualisering Jernbaneterrænet i København SV
Langs sitets kanter vokser vild beplantning og pionerarter frem på de ubrugte skinner. Nye volumener lægger sig ind i det vilde, imens cykelruten Valbyruten gør det muligt at køre langs kanten fra den ene ende af sitet til den anden
Den vilde kant
Den indre plads
Visualisering Jernbaneterrænet i København SV
Den urbane midte
På den indre plads er det tidligere kredsløb mellem Centralværkstedets værksteder særlig tydeligt. Kraftcentralen fremhæves som sitets hjerte med ny pladsbelægning og bevaring af områdets historiske strukturer, rør og skinner. En ”løber” følger skinnernes forløb fra den ene ende af pladsen til den anden, imens en park med regnbed støder op til sitets urbane indre
16
INDRE BY
SLOTSHOLMEN Christiansborg Slotshave
Bibliotekshaven Tøjhusmuseet
Tivoli
Hovedbanegården Frederiksberg Have
VESTERBRO B Kødbyen
Søndermarken
A
Enghaveparken ISLANDS BRYGGE
CARLSBERG
Kalvebod Brygge
Indre Ringrute J. C. Jacobsens Have
Carlsbergruten
Dybbølsbro St.
Sønder Boulevard
Fisketorvet Vestre Fængsel
GAME Havneholmen Universitetsruten
Bavnehøjhallen Enghave Brygge
B
VALBY
H. C. Ørstedsværket
Vestre Kirkegård
ISLANDS BRYGGE SYD
Belvedere Havneringen Gasværksparken
NYE SYDHAVN
Teglholmen
Nokken
Haveforeningen Frem
Ny Ellebjerg Station
Sydhavn Skole
Aalborg Universitet
Amager Fælled
Ellebjerg Skole
GAMLE SYDHAVN
Haveforeningen Sønderbo
Valby Idrætspark Karens Minde Kulturhus Strandparkskolen
Vigerslevparken
Havebyen Sundbo
Havebyen Solskrænten
Havebyen Mozart
Havebyen Sydhavn
Sluseholmen
Havebyen Frederikshøj
Valbyparken
Parkstien
A
”Den grønne kile”
Sydbanestien
Haveforeningen Musikbyen
Fiskerihavnen
Havebyen Bergmannshave
Harrestrup Å Sydhavnstippen
Lodsparken
Hvidovre Strand
Situationsplan
Jernbaneterrænet i København SV 1:10.000
Den Sorte Diamant
650
1535
1850
“Baneterrænet er anderledeshed. Det er et sted for drømme og erindring og dermed for bevidstgørelse. Et sted, hvor man kan drømme sig bort, fordi man ikke bliver konfronteret med byens normalitet.” Jens Kvorning, “Overgang: Rum i den spredte by”, s. 74 l. 9-12
Situationsplan 1:10.000 I situationsplanen bliver landskabet tegnet op som det strukturerende, urbane element, der trækker kvaliteterne fra Fingerplanens grønne kiler helt ind til bymidten. Tilsammen dannes en ny, regional forbindelse, der skaber identitet for hele byområdet og kobler mange adskilte, urbane udviklingsprojekter og monokulturelle bykvarterer sammen omkring sitet. Som en del af et større, sammenhængende forløb, indeholder det industrielle site et markant, økologisk poten-
tiale, der kan reintegrere området i den omkringliggende by. Landskabet fungerer både som et forbindende link og en overordnet ramme, hvori urbaniteten er rodfæstet i naturen og dens cyklusser. Naturens rodfæstede, rumlige processer kan koble byområderne omkring sitet sammen på en helt anden måde, end byggede strukturer alene ville kunne, og potentielt skabe netop de sammenhænge som dette område af København mangler i dag.
Ny metro i Fingerplanens håndflade
Jernbaneterrænet
Øresundsbron Ny metro til Malmø
(Kattegatforbindelsen)
Femern-bælt forbindelsen (2028)
Fingerplanen: En samlet regionsplan -
Jernbaneterrænet i København SV 1:280.000
Infrastrukturelle knudepunkter
Fingerplanen. Plusset markerer jernbaneTogruter terrænet, i et infrastrukturelt knudepunkt Krydstogtruter mellem to kommende metrolinjer, Cityringen Flyruter og Sydhavnsmetroen.
Jernbaneterrænet
Ishøj Karlslunde Solrød
Køge
De grønne kiler -
Jernbaneterrænet i København SV 1:280.000
Fingerplanens grønner kiler. Plusset markerer jernbaneterrænet, som potentielt kan Regional kile, der er forblive en del af den markerede kile, bundet med siteder rækker mod Roskilde i vest ogBebyggelse Køge bugt i syd Grønne kiler
Bispebjerg
Bellahøj
Indre By
Valby Bakke
Jernbaneterrænet
Amager
Københavns landskab -
Jernbaneterrænet i København SV 1:120.000
Københavns terrænform år 1850. Jernbaneterrænet erTerrænkoter placeret1850 for foden af Valby bakke.
Anden hovedbanegård (1864)
Første og tredje hovedbanegård (1847 og 1901)
Kødbyen
Carlsberg
Jernbaneterrænet
Jernbanens terræn -
Jernbaneterrænet i København SV 1:80.000
Den nye kystlinje efter den store havneopfyldning ud for Kalvebod Strand i forbindelse med Københavns tredje Hovedbanegård. Jernbaneterrænet ligger langs den nuværende skinneføring.
Nordhavn
Lynetteholmen
Refshaleøen
Kløvermarken
Carlsberg Ørestad Nord
Jernbaneterrænet Islands Brygge Syd Valby industriområder
Nye Sydhavn
Ørestad Syd
Fiskerihavnen
Perspektivområder -
Jernbaneterrænet i København SV 1:100.000
Deindustrialisering. Københavns “perspektivområder”, der er udskrevet til fremtidig byudvikling
Potentialekort over kvaliteter, materialer og arv efter industrien
Vestre Kirkegård Carlsberg i baggrunden
Bavnehøj Allè Ny tunnel under banegraven
Skydebro
Jernbaneterrænet
Park
Snit B: Fra Vestre Kirkegård
Jernbaneterrænet i Kø 1:2000
Skylinesnit: Fra Vestre Kirkegård til Kalvebod Brygge
Valby Bakke
Carlsberg
Terrænsnit (zoomet): Fra Carlsberg til Islands Brygge
Sydlige del af site
Vasbygade
Banegraven
Nye Sydhavnen
A: Fra Carlsberg til den nye vandkant Jernbaneterrænet i København SV 1:2000
Bysnit 1:2000 Bysnittene går på tværs af de forskellige byområder og viser dem i en større byarkitektonisk sammenhæng. Ved at gå på tværs af eksisterende barrierer, administrative og økonomiske systemer og interesser, finder snittene nye rumlige potentialer i bylandskabet.
Enghave Brygge
Kaktustårnene Godsbaneremise
Indgangsparti på skinner
Trafiktårnet
Inner City IKEA
Cabinn Hotel
Tivoli Hotel and Congress Center
Postgrunden i baggrunden
Rigsarkivets have
SEB
Bygningsstyrelsen
d til Kalvebod Brygge
øbenhavn SV
Bavnehøj
Enghavevej
Banegrav Jernbaneterrænet
Sydlige
Snit A: Fra Carlsberg til den nye van Jernbaneterrænet i København SV 1:2000
Havnen
Nokken
Amager Fælled
Vesterbro nye skole
Sønder
CARLSBERG
Vesterbro Svømmehal UCC Campus Carlsberg
J. C. Jacobsens Have
Kollegiet Solbakken
Otto Mønsteds Kollegium Akademiet for utæmmet kreativitet
Copenhagen Skatepark
Kommende domicil KAB
Københavns Projekthus GAME København Vestre Fængsel
Industri
DEN GULE BY
Lyntogshallen
Eksisterende tunnel
INDRE PLADS Erhverv og kulturlokaler
Ny skole
Bavnehøj Idrætsanlæg
Idrætsarealer
Ny tunnel til Enghavevej
Bavnehøj Allè
Park med regnbed
VOGNVÆRKSTEDET
Tilgroede skinner langs metrohegnet
VESTRE KIRKEGÅRD TRÆLAGRENE Erhverv og ungdomsboliger
P-hus
Fredskov Bavnehøj Skole
BAVNEHØJ Rangerterræn med særlig høj biodiversitet
Himmelekspressen
Valbyruten, rekreativ rute
Fortsættelse af Otto Busses Vej
Fredskov
Scandic Hotel
GAMLE SYDHAVNEN Sydbanestien fortsættelse af Valbyruten
Helhed
VESTERBRO
DYBBØLSBRO STATION
r Boulevard
dsplan
Inner City IKEA Kommende fjernbusterminal
KALVEBOD BRYGGE
Kaktustårnene
Cykelslangen
Bygningsstyrelsen
Trafiktårnet Fisketorvet
Rangerterræn
Indgangsparti HAVNEHOLMEN Vandtårn GODSBANEREMISE Kulturlokaler
Erhvervslokaler Nye boliger
LOKOMOTIVVÆRKSTEDET
Park med regnbed
P-hus
Tømmergraven BaneDanmark
Cityringens kontrolog vedligeholdselscenter
Neptunbus Bonus Tankstation
Turistcenter Alba Turist
Genbrugsstation Enghave Brygge Guldminen H. C. Ørstedsværket
Office outlet Sct Transport Dieselhouse Belvederekaj
Kommende bro
Flydedokken
Gasværksparken
Teglholm havnepark
ISLANDS BRYGGE SYD Frederiksholmsløbet
TEGLHOLMEN Alfred Nobels Bro
Nokken
Amager Fælled
Vild kant mod metrohegn
Valbyruten cykelsti
Parkeringshus med vild, grøn facade
Ubrugte skinner vokser vildt
Nye volumener i vild kant
Fortsættelse af park
Otto Busses Vej
Grovsmed i baggrunden
Park med regnbed
Snit C: Fra ka
Jernbaneterrænet i 1:20
Vild kant mod metrohegn
Valbyruten cykelsti
Parkeringshus med vild, grøn facade
Urban belægning
Ubrugte skinner vokser vildt
Kraftcentralen
it C: Fra kant til midte
nbaneterrænet i København SV 1:200
Snit gennem sitets indre 1:200 Snittet starter i den vilde kant langs metrobarrieren og bevæger sig mod sitets kultiverede midte, med Kraftcentralen som pladsens centrum. Snittet viser en ny forbindelse fra pladsen til de urbane rum omkring Lyntogshallen og ud til den historiske lindeallè mod nord.
Nye volumener i vild kant
Fortsættelse af park
Urban belægning
Otto B
Ny passage
Urban belægning
Kraftcentralen
Urban belægning
Ny passage
Mellemrum til lyntogshal
Gangsti
Lindeallè
Otto Busses Vej
Vild vejkant
ant til midte
i København SV 00
Busses Vej
Grovsmed i baggrunden
Park med regnbed
Snit C: Fra kant til m
Jernbaneterrænet i København 1:200
Mellemrum til lyntogshal
Gangsti
Lindeallè
Otto Busses Vej
Vild vejkant
Den indre p
Visualiserin JernbaneterrÌnet i Kø
plads
ng øbenhavn SV
På den indre plads er det tidligere kredsløb mellem Centralværkstedets værksteder særlig tydeligt. Kraftcentralen fremhæves som sitets hjerte med ny pladsbelægning og bevaring af områdets historiske strukturer, rør og skinner. En ”løber” følger skinnernes forløb fra den ene ende af pladsen til den anden, imens en park med regnbed støder op til sitets urbane indre
Spor i brug
Eksisterende industri Spor ude af brug Lindeallè
C
Den Gule By Otto Busses Vej
Lyntogshallen
Kedelsmedjen
Presseningværksted
Passage til allè
Ny passage Sadelmagerværksted
Regnbed tdligere B kloak
Lokomotivværkstedet Elektrisk værksted
Vejtræ
Kraftcentralen
Trykluftværkstedet Kogehuset
Skinner mellem værkstederne i ny ”løber”
Park med store solitære træer
Nye vejtræer
PARK
Jernmagasinet
Regnbed
Grovsmedjen
Hovedlager 40
Vognværkstedet
Otto Busses Vej Plads fortsætter ned i vild kant Hjulpladsen
Parkfortsætter ned i vild kant
Plads fortsætter ned i vild kant
C
VILD KANT
Indgang til P-hus
Valbyruten, cykelrute langs metroskinner Cityringens kontrol- og vedligeholdelsescenter
P-hus med erhverv
Udgang fra p-hus
Plan: Indre Plads
Jernbaneterrænet i København SV 1:500
Otto Busses Vej
Nye boliger ud til park
Materialer
langs Belvedere-
Vand fra parkrum fortsætter ud i havnen
Transformation af det byggede Fortætningen af sitet bygger på sitets eksisterende ordner, byggede værdier og historiske spor, som kan videreføres i en ny forståelse af sitet. Bebyggelselsplanen følger en vertikal orden, der står vinkelret på skinnernes horisontale forløb. Sitet er præget af en arkitektonisk sammenhæng, et materialefællesskab og et fælles formsprog, som fortætningen skriver sig ind i. I bygningsanalysen (næste side) tager jeg hver bygning i betragntning i forhold til, hvad dens tidligere funktion og rolle har været i sitets industrielle økosystem. Derfor er bygningerne grupperet, så de ses i de systemer, de tidligere var indskrevet i. Heri danner bygningernes individuelle
træk og formsprog grobund for det fysiske udtryk i den nye bebyggelse. Det er ikke formålet at bevare alt som det var, men i stedet at bygge ovenpå det eksisterende med et nyt, tidssvarende aftryk for i dag. Vi har i dag flere materialer og byggemetoder til rådighed end ved sitets anlæggelse, og derfor vil der på strategisk udvalgte steder være mulighed for at bygge ovenpå det eksisterende med formsprog og materialer, der kontrasterer den bebyggelse, der allerede er på sitet. Formålet med transformationen er således ikke at kopiere historien, men derimod at forstå den og videreføre den til i dag, så vi kan skabe et nyt sted i fremtiden.
Den Gule By Lindeallè
Eksisterende tunnel
Forlængelse af skole Portner
Gemte elementer fra jernbaneindustri
Vognværkstedet
Skoletårn Stiforløb gennem fredskoven
Trappe til skydebro
Ny skole
Idrætsarealer i tidligere skydebro
Skolehaver i ubrugte skinner
Urban forplads til vognværksted i tidligere skinner
Cykelparkering Idræts- og legeområder Æblelund
Hævede rør med belysning
Vild baneskråning
Bro
Legeareal til skole
Kiss n’ ride til skole
Eksisterende trælager
Vild have i tidligere skydebro Eksisterende trælager Vej gennem plads med vandrende
Ny tunnel til Enghavevej
Vilde skinnehaver
Eksisterende trælager
TRÆLAGRENE Erhverv, forretninger og ungdomsboliger
Vandopsamling fra urbane pladser i fredskoven
Fredskov
Urban forplads med vejtræer
Otto Busses Vej
Cykelrute Valbyruten
Rangerterræn med særlig høj biodiversitet
Cityringens kontrol- og vedligeholdelsescenter
Sti til Sydhavn station
Plan: Kanten
Jernbaneterrænet i København SV 1:500
Sjældne plantearter på sitet
Transformation af det groede Udviklingen af sitets grønne struktur bygger på en analyse af områdets eksisterende beplantning samt en bevidsthed om, hvad der er henholdsvis designet, vildt og selvgroet. Beplantningen er uforudsigelig og gror ikke synkront, men i mange tidsskalaer. Sitets mange store træer fortæller om tid og giver sitet en historisk dybde. I projektet bliver de kultiverede områder placeret i sitets midte i form af to definerede parker og den historiske lindeallè. Langs kanterne og skinnerne vokser derimod en vild og selvgroet beplantning, som indeholder en stor planterigdom og biodiversitet. Industrielle elementer har knapt forladt området, før mos, alger og pinærplanter finder deres vej ind i faciliteterne. Afviklingen af industrien og successionen er tæt forbundet over hele området.
Jernbaneterrænet har en helt unik naturtype, hvor jernbanens drift har bidraget med gunstige forhold for biodiversiteten. Togvognene har flyttet rundt på arter via godstrafikken, og drift og anlæg har formet baneterrænet, så det efterligner tørre steppelandskaber. Grus og skærver giver et næringsfattigt miljø, så arter af nøjsomme planter og varmekrævende insekter er indvandret. Jernbanedriften har gjort området er et unikt levested med et væld af arter, hvoraf nogle udelukkende findes her i Danmark. I transformationen af det groede (følgende side), tager hensyn til de forskellige forhold og udgangspunkter, som hver beplantningstyper vokser fra. Det er netop det dynamiske aspekt i sitets transformation, der er en af de helt store værdier i området.
En ændret landskabsforståelse I kølvandet på diskussionen om, hvad de nye industriområder betyder for byen, rejser sig nye spørgsmål omkring, hvad der er by, og hvad der er landskab. Industriområderne har transformeret de tidligere klare skel mellem kultur og natur, menneskeskabt og naturligt, by og land, tæmmet og vildt. Det svækker det tidligere så stærke forhold mellem center og periferi som fæstningsbyen historisk bygger på. Voldenes tidligere så stærke kontrast mellem by og land, urbant og landskabeligt er blevet til en mere hybrid form for landskab, en syntese mellem det vilde og det kultiverede. Med deres placering tæt på den historiske bykerne, har industriområderne overtaget naturens rolle som den dialektiske modsætning til den tætbyggede by. De er den nye byens inversion, der indeholder noget ukendt og anderledes.
I den opfattelse er byen ikke længere det modsatte af landskabet, men er selv indlejret i et landskab formet af mennesker. Et dynamisk landskab, der gemmer på fysiske og immaterielle historiske, sociale og kulturelle værdier, og hvor udfordringen bliver, hvordan man skal håndtere landskabets forandring i fremtiden. Hvor industrien tidligere var den store motor i byens udvikling, kan den plads, industrien tidligere optog, igen blive byens drivkraft. Industriområderne kan blive en del af byens hverdag igen, og samtidig minde os om en tid og en kultur, der er dybt indlejret i vores samfund. Vi kan genopdage og genopfinde de enorme kræfter, der er associeret med at skabe nye landskaber.
Kulturnatur Transformation og palimpsest Skjern Enge, Danmark Vejleder: Thomas Juel Clemmensen
Transformation of Skjern Enge Skjern River delta has undergone many changes in the last 200 years. From being a meandering stream surrounded by wild nature, rich vegetation and wildlife, the Danish government chose to straighten out the river delta with concrete dykes in the 1960’s. Today the landscape is restored to a recreational area, but the natural order and ecosystems are not yet restored. The project investigates the different layers of time in Skjern Enge and understands how these layers are handled, showcased and erased by the people in charge. Starting with tracing, then mapping, the project discusses whether the newly restored area is actually “nature”, as it claims to be.
Small traces of the disturbance of the river system are still visible today. In the project, the traces were found through mapping and pointing out specific places where the ecosystem is disturved. The traces may not be visible. In the effort to make the area look natural, the ecosystem is suffering, and cannot be fixed unless new constructions ruin the natural “look” of the restored river area. However, a well-functioning ecosystem of today is more important than miming the “nature” of yesterday.
HYDROLOGI Ida Lundø Madsen, Rebecca Stræde Andersen, Sinna Asgari, Catherine Lyager Langer & Sidsel Skogstad
“Engen føder ageren” Eng
Åen oversvømmer engene
Aflejret gødning, mineraler etc.
1842-1899 1:50.000
Sammenhæng imellem å og landbrug Landbruget, der omkring 1900 formede sig omkring Skjern Ås bredder, var ådalslandbrug baseret på dalens enge som grundlag for kreaturhold og suppleret med jagt og fiskeri. Det var et blandingslandbrug, hvor korndyrkning ikke spillede den store rolle, men det var til gengæld afgørende, at engene gav føde til kreaturerne året rundt: frisk græs om sommeren og hø om vinteren. Forudsætningen for kornproduktionen var gødskningen af agrene. Vandløbene blev derfor til selve livsnerven i engbruget, men vandet var uberegneligt. Der var ofte oversvømmelser i tide og utide pga. stærke regnskyl og højvande i fjorden, og for landbruget kunne oversvømmelserne være en katastrofe. Høstakkene kunne flyde bort, græssende kreaturer måtte fjernes og lavtliggende huse fik vand i stuerne. Tabte man et års vinterfoder var det en alvorlig sag for landbruget, da det ikke var muligt at få statsstøtte. Derfor forsøgte man at regulere vandet gennem engvandingskanaler, afvandingskanaler, diger og dæmninger for at undgå de værste oversvømmelser, selvom især digerne og dæmningerne var svære at vedligeholde og ikke altid kunne holde vandet borte fra engene.
1977-1994 1:50.000
I dag – spor i landskabet
I dag fremstår landskabet som en åben ådal med slyngede åløb, enge, lavvandede søer, siv- og rørsk ikke ved at vandet pumpes væk. Ved højvande løber vandet ud over de omgivende enge, og det med medbragte næringsstoffer, der stammer fra land- og dambrug. Hovedløbets samlede længde er blevet øget fra 19 km til 26 km, og digerne fra de lange lige vandløb f net. Til gengæld er der bygget 1,5 km nye diger for at beskytte omgivende marker og byer mod de nat naturområdet. Af spor fra afvandingsperioden kan nævnes de 3 pumpestationer, som er beskrevet til højre og spor a ovenfor. I dag er mange interesser tilgodeset i området, bl.a. sejlads uden motor i åens hovedløb, lystfiskeri langs fuglekiggeri. De opstillede fugleskjul, fiskebroer og fuglekiggertårne er blevet til de nye lokaliseringsmær har været de produktive elementer som møller, diger og pumpestationer, der dominerede landskabet.
2012 1:50.000
Regulering af vandet i ådalen Kvægene spiser græsset på engene
Laver gødning
Gødning bliver brugt til markerne - agerjorden
Forsøg på regulering af den uberegnelige å har foregået i århundrede: engvandingskanaler, afvandingskanaler, diger samt udretning og oprensing af åløb - det gjorde man for at opnå en dyrkningssikkerhed for engene. Fra 1962-69 skete der dog en markant ændring, da man besluttede et stort drænings- og udretningsprojekt, hvor man vha. maskiner kunne omlægge og udrette åen.
“ Efter afvandingen er der skabt ordnede forhold med hensyn til veje og broer, og en strøm af turister glæder sig over en tur i den frodige skjern ådal. Engenes dage som sådan er talte - de sidste læs hø er kørt hjem, engenes jonfruelige tilstand er forbi... (hø)sletbonden er forvandlet til plovbonde, og idag står, som Aakjær siger, en ny tids bonde på sin toft”.
Initiativtager Jens Smedegaard Mortensen, indvielsen af afvandingsprojektet, 1969.
Transformation fra 1842-1899 til 1977-1994 1:50.000 - Vandreducering
Laksetrappen Albæk ved Kodbøl Ved afvandingen i 1962-1969 blev åens længde gjort betydeligt kortere, hvilket øgede dens fald og gjorde vandets hastighed større. Et kunstigt styrt blev anlagt for at få den rette strømhastighed i den inddigede å: hvis vandet bevægede sig for hurtigt, ville der være for stor fare for erosion i vandbunden, og bevægede sig for langsomt, ville der være fare for for stor materialeaflejring på bunden, hvilket ville kunne hæve vandspejlet og true digerne. Styrtet skulle også gøre åen passabel for gydende fisk, så de kunne komme op til gydepladserne højere oppe i åløbet. Trappen er en tredelt opgangsvej på et punkt, som laksen ikke ville kunne forcere alene. Den er udformet som tærskler tværs over vandløbet, hvorved der dannes mange små fald, som laksen lettere kan bestige end ét stort. Kodbøl-styrtet er i dag fjernet og sporene slettet som et led i naturgenopretningsprojektet, da det viste sig, at ikke alle fisk var i stand til at passere styrtet. Bl.a. blev helten udelukket fra gydepladserne længere oppe i åsystemet.
Transformation fra 1977-1994 til 2012 1:50.000 - Vandforøgning
kove. Grundvandsspejlet sænkes dfører en vis aflejring af vandets
fra afvandingen i 60’erne er fjerturlige oversvømmelser indenfor
af en gammel kanal på billedet
s bestemte åstrækninger, jagt og rker langs åen, hvor det tidligere
Pumpestationer Pumpestationerne regulerede grundvandsstanden i den nederste del af Skjern Ådal, så markerne kunne dyrkes. Før afvandingsprojektet i 60’erne henlå områderne pumpestationerne senere afvandede som enge og vådområder gennemskåret af snoede åløb. Der var 5 pumpestationer: Pumpestation S, SØ, N, M, og Ø. Ved den seneste genopretning af Skjern Å, blev kun 3 fungerende pumpestationer bevaret: Pumpestation SØ, N og Ø, hvoraf de resterende blev anset som overflødige og fjernet. Pumpestation Ø sikrer lav grundvandsstand i Damsøområdet, så markerne her fortsat kan dyrkes. Pumpestation SØ sikrer lav grundvandsstand syd og vest for Søndre Parallelkanal, så markerne her fortsat kan dyrkes. Her er et stykke af den gamle inddigede kanal bevaret, dels til minde om afvandingen i 60’erne, men også fordi den sjældne Vandranke her har sin udbredelse.Pumpestation N afvander de store agerområder nord for diget. Det er den største af de fem pumpestationer fra afvandingsprojektet i 60’erne.
Mapping 1: A new dyke One example of a suffering ecosystem is where Skjern River and Hestholm Lake runs closely to one another. In the newly restored “natural” river design, the boundary between the river and the lake is too low to not create an artifical impression. In the project, a new taller levèe is constructed that seperates the fish and faces the realities of the ecosystem of today.
Mapping 2: A place to be Skjern Enge is a place for several outdoor activites that overlap physically and in time withoutisnecessarily relatOne example of a suffering ecosystem ing to one another. is neededLake in the area is a space where Skjern River What and Hestholm to be closely withouttohaving to be part any specific activity. runs one another. TheofmeanThe project creates such place,ofwith the natural eledering stream, being the ahome young ments theberiver as the salmonand fish,forces mustof not mixed withmain the attraction.
Development of the South Harbour District Sydhavnen, Aarhus Vejleder: Rune Christian Bach
New connections between city and harbour Aarhus is growing, and the growth is especially visible along the city’s harbour front. The South Harbour District is an especially attractive part of the harbour to be developed in the future. The spatial masterplan shows new spatial, crossing connections that link the new South Harbour strongly to the spaces in its context. The project both considers idealistic, utopian ideas, as well as realistic, non-negotiable constraints such as infrastructure, plot ratio, building heights, parking, programming and building under construction nearby. The following pages show spatial analyses that can be used as spatial guidelines in a local plan to guide the development of the area.
Situationsplan, Sydhavnen
Pe ards e tow Bridg rlek
Film byen
æde n
well Com um podi
Att ach ed
of
Comwe ll towe
r
Værk
Film byen ex
Ha vne bic spo ycle ret and p ed estr ian brid
tensi
ge
Spanien
on tensi re ex wer Futu well to Com
Jyllan dsp o
meste rgad
sten
e
Busi ness
distri ct
Scale 1:1000
TRANSLATION TO SITE
EXISTING QUALITIES
TALL BUILDINGS WITH PODIUMS The buildings in this part of site is allowed to be tall, between 6-9 floors. As a criteria, the tall buildings have to meet Havnesporet with a podium. ien
Span
de
a rg te es m rk Væ
The podiums makes it possible to connect to the bicycle and pedestrian bridge with the business buildings. They also bring the tall buildings down in scale towards the city life that is going to take place beneath Havnesporet, and address a pedestrian connection between Filmbyen and Kulbroen.
Com well p
odiu
m
ien
Span
CONNECTING DIFFERENT AREAS ABOVE GROUND LEVEL
Frederiks Plads
de
a rg te es m rk Væ
Perlekæden
As a connecting structure, Havnesporet connects the site to future buildings, such as the extension of Comwell Hotel and Perlekæden. On site, it becomes part of a larger network of connecting structures, such as Kulbroen and Transmissionssporet. The connection hereby expands to Frederiks Plads, the harbour bassin and Tangkrogen.
Comwell extension
OPEN/CLOSED VIEWS A changing rhythm of views and volume openings ensure variation along the bicycle/pedestrian route.
ien
Span
a rg te es m rk Væ de
CHARACTER AND QUALITIES
HAVNESPORET: PODIUM Analysis of connection and translation to site
on
of
Spanien
on tensi re ex wer Futu well to Com
Centralv
ærkstede t
Værk
meste rgad
e
Frederiks
Sem
ipriva te co urtyar d
Plads
Værk
meste rgad
e
Sem
ipub lic co urtyar d
Existin g bu
ildin gs
Scale 1:1000
TRANSLATION TO SITE
EXISTING QUALITIES
MIXED OLD AND NEW The connection mixes the existing building, as an important part of the site’s heritage, and new building structures.
CAR SPACE WITH SIDEWALK
The street zone is a car space, with narrow sidewalks along the side and a courtyard for parking.
CONNECTION TO HERITAGE COURTYARDS Urban spaces are created behind and between the existing buildings of cultural value, away from the car zone. Connections from the street invite pedestrians into the spaces behind.
CHARACTER AND QUALITIES
VÆRKMESTERGADE: OLD MEETS NEW Analysis of connection and translation to site
aza
Existin g bu
i
Frederiks
Plads
Par kin gh ou se Public plaza
ildin gs
Spanien
Toward s Bruun s Galler
Værkmestergade
Publ ic pl
Semipu bli courtya c rd Kulbroe
Danske Bank
Scale 1:1000
EXISTING QUALITIES
Hal lsti
TRANSLATION TO SITE
SHORT/LONG VIEWS The promenade along Kulbroen continues the rhythm of long and short views of Bruuns Galleri and Frederiks Plads. In the continuation of the promenade towards the water, the atmosphere shifts toward a more quiet view to one side, drawing on the more quiet atmosphere of Hallsti.
SEQUENCE VARIATION The connection is divided into sequences with varying sequences and atmospheres. The sequental division is used along the coal bridge to ensure a different experiences and characteristics along the promenade.
ADRESSING THE CONNECTION Along each section of the coal bridge connection, the facades change in size, width, openings and accessibility, ensuring varying experiences.
CHARACTER AND QUALITIES
HALLSTI - FREDERIKS PLADS - KULBROEN: VIEWS AND VARIATION Analysis of connection and translation to site
Tran smis sion sspor et
n
Frederiks
Danske Bank
i
Private courty
ard
Jægergård sga
de Small-sca le
Værkme stergade
Spanien
Bruuns Galler
Plads
Semipriva courtyard te
shops and restauran ts
Jægergård sga
de
Slagterie t
EXISTING QUALITIES
TRANSLATION TO SITE
LOW-SCALE DIVERSITY A diverse range of buildings ranging between 2-3 floors form a closed edge towards the street. This ensures many varied experiences when walking along the street.
ON THE PEDESTRIANS’ TERMS The streetspace is designed specifically to accommodate pedestrians, with sidewalks, larger corner zones with trees, active ground floors and an area along storefronts, where shops can grow out onto the street.
PUBLIC, PRIVATE, SEMIPRIVATE The public street zone is contrasted by courtyards behind the building edge with private areas for shops. The outdoor spaces Danske Bank, the only large volume in the street, uses the logic of Bruuns Galleri, with an open semiprivate courtyard.
CHARACTER AND QUALITIES
JÆGERGÅRDSGADE: DEFINED, VARIED STREETSCAPE Analysis of connection and translation to site
Vision collage: Life along the new industrial waterfront
Vision collage: Diversity and small scale urban atmosphere around the Coal Bridge
Entering the cradle Moesgaard Strand, Aarhus Vejleder: Jakob Ingemannson
Entering the cradle As a typical landscape in Eastern Jutland, the landscape of Moesgaard is characterized by small hills and varying landscape heights. In the project, the spatial and architectural program is developed in close relation to the qualities of the surroundings. This makes the architecture itself grow from the site, and allows the built and the grown to exist with each other fully. Collages, experienced landscape sections and vegetation studies, spatial details, sequences and atmospheres became the foundation of the project. The experience of entering a cradle is evident through the entire project, that creates an architectural intervention inside the cradle itself.
A plastic net A plastic net with sticks and natural objects entangled in its airy body became the spatial foundation of the project. The object was chosen because of the way its complex, transparent structure is punctured, and how the artifical, man-made material somehow becomes part of the natural surroundings itself. The net was investigated in plan and sections, to provide a further spatial understanding of the object. Sections were rearranged, resized and layered on top of each other and showed new possible ways to shape the architectural interventions. Many of the original qualities of the net were inherited in the new shapes: the outlines punctured by sticks and leaved. This created more exciting and surprising shapes that the mind could not have come up with itself.
The final design of the intervention grows from the original experience of entering the site, to walk into a cradle. From here, the spatial design is shaped by the investigations of the plastic net, creating an architectural intervention in the cradle with the same qualities: A human intervention which is punctured by the cradle, but still defines its own space. An experience, where the many steps, points and details of the plastic net defines places where something happens. A transparent, yet clearly defined structure that connects with and grows from the nature around.