Jernbaneterrænet i København SV - Rum, mellemrum og forløb

Jernbaneterrænet i København SV: Rum, mellemrum og forløb Afgang E2018 Sydhavnen, København Vejleder: Birthe Urup Nygaard

Den vilde kant

Visualisering JernbaneterrÌnet i København SV

V

Langs sitets kanter vokser vild beplantning og pionerarter frem på de ubrugte skinner. Nye volumener lægger sig ind i det vilde, imens cykelruten Valbyruten gør det muligt at køre langs kanten fra den ene ende af sitet til den anden

Motivation

Intention

København vokser. Hver måned øger landets hovedstad sit befolkningstal med op mod 1.000 indbyggere, og i 2025 vil tallet være stedet til 670.000 københavnere.

Som konsekvens af den store mængde tilflyttere, er der i øjeblikket akut boligmangel i byen. Det får kommunen til at fortætte den eksisterende by og inddrage tidligere industriområder i planlægning af nye bykvarterer.

Fra Islands Brygge til Nordhavn, Sydhavn og Carlsberg begynder byens nye post-industrielle bykvarterer at skyde op, med mere eller mindre vægt på den industrielle arv de bygger videre på.

Under titlen “Rum, mellemrum og forløb” udarbejder jeg et rumlig forløb gennem jernbaneterrænet, der giver det en ny rolle i fremtiden, når DSB flytter deres nuværende aktiviteter ud af sitet. Jeg baserer det rumlige forløb på kontekstanalyser i forskellige skaler og studier af banearealets eksisterende kvaliteter og potentialer. Intentionen er at placere områdets rum og byrum i en større fortælling om København som moderne storby og havneby.

Jernbaneterrænet i København SV er et tidligere industriområde, der for nylig blev udpeget som Københavns nye bykvarter.

Fra tidligere at have huset togdriftens Centralværksteder tæt på Hovedbanegården, har DSB for nylig meddelt, at de flytter deres aktiviteter ud af byen frem mod 2025. Med sit store areal, er jernbaneterrænet et oplagt sted at tage diskussionen om, hvilke kvaliteter og forbindelser, vi vil indskrive i fremtidens København.

Aktualitet Efter i et århundrede af have repareret togvogne på det 54 ha store område, har DSB meddelt, at de frem mod 2025 vil flytte deres nuværende aktiviteter ud af området.

I 2017 løftede kommunen sløret for deres idéer om at skabe et “lille Vesterbro” på sitet: en ny bydel uden højhuse, med 3.500 boliger og 250.000 kvm erhverv. Som modsvar til politikernes planer, har Vesterbro Lokaludvalgt udarbejdet et forslag til, hvordan sitet alternativt kan blive den rekreative, grønne park de længes efter i deres tætte brokvarter.

Den vilde kant

Visualisering Jernbaneterrænet i København SV

Langs sitets kanter vokser vild beplantning og pionerarter frem på de ubrugte skinner. Nye volumener lægger sig ind i det vilde, imens cykelruten Valbyruten gør det muligt at køre langs kanten fra den ene ende af sitet til den anden

Den vilde kant

Den indre plads

Visualisering Jernbaneterrænet i København SV

Den urbane midte

På den indre plads er det tidligere kredsløb mellem Centralværkstedets værksteder særlig tydeligt. Kraftcentralen fremhæves som sitets hjerte med ny pladsbelægning og bevaring af områdets historiske strukturer, rør og skinner. En ”løber” følger skinnernes forløb fra den ene ende af pladsen til den anden, imens en park med regnbed støder op til sitets urbane indre

16

INDRE BY

SLOTSHOLMEN Christiansborg Slotshave

Bibliotekshaven Tøjhusmuseet

Tivoli

Hovedbanegården Frederiksberg Have

VESTERBRO B Kødbyen

Søndermarken

A

Enghaveparken ISLANDS BRYGGE

CARLSBERG

Kalvebod Brygge

Indre Ringrute J. C. Jacobsens Have

Carlsbergruten

Dybbølsbro St.

Sønder Boulevard

Fisketorvet Vestre Fængsel

GAME Havneholmen Universitetsruten

Bavnehøjhallen Enghave Brygge

B

VALBY

H. C. Ørstedsværket

Vestre Kirkegård

ISLANDS BRYGGE SYD

Belvedere Havneringen Gasværksparken

NYE SYDHAVN

Teglholmen

Nokken

Haveforeningen Frem

Ny Ellebjerg Station

Sydhavn Skole

Aalborg Universitet

Amager Fælled

Ellebjerg Skole

GAMLE SYDHAVN

Haveforeningen Sønderbo

Valby Idrætspark Karens Minde Kulturhus Strandparkskolen

Vigerslevparken

Havebyen Sundbo

Havebyen Solskrænten

Havebyen Mozart

Havebyen Sydhavn

Sluseholmen

Havebyen Frederikshøj

Valbyparken

Parkstien

A

”Den grønne kile”

Sydbanestien

Haveforeningen Musikbyen

Fiskerihavnen

Havebyen Bergmannshave

Harrestrup Å Sydhavnstippen

Lodsparken

Hvidovre Strand

Situationsplan

Jernbaneterrænet i København SV 1:10.000

Den Sorte Diamant

650

1535

1850

“Baneterrænet er anderledeshed.

Det er et sted for drømme og erindring og dermed for bevidstgørelse.

Et sted, hvor man kan drømme sig bort, fordi man ikke bliver konfronteret med byens normalitet.”

Jens Kvorning, “Overgang: Rum i den spredte by”, s. 74 l. 9-12

Situationsplan 1:10.000 I situationsplanen bliver landskabet tegnet op som det strukturerende, urbane element, der trækker kvaliteterne fra Fingerplanens grønne kiler helt ind til bymidten.

Tilsammen dannes en ny, regional forbindelse, der skaber identitet for hele byområdet og kobler mange adskilte, urbane udviklingsprojekter og monokulturelle bykvarterer sammen omkring sitet.

Som en del af et større, sammenhængende forløb, indeholder det industrielle site et markant, økologisk poten-

tiale, der kan reintegrere området i den omkringliggende by.

Landskabet fungerer både som et forbindende link og en overordnet ramme, hvori urbaniteten er rodfæstet i naturen og dens cyklusser.

Naturens rodfæstede, rumlige processer kan koble byområderne omkring sitet sammen på en helt anden måde, end byggede strukturer alene ville kunne, og potentielt skabe netop de sammenhænge som dette område af København mangler i dag.

Ny metro i Fingerplanens håndflade

Jernbaneterrænet

Øresundsbron Ny metro til Malmø

(Kattegatforbindelsen)

Femern-bælt forbindelsen (2028)

Fingerplanen: En samlet regionsplan -

Jernbaneterrænet i København SV 1:280.000

Infrastrukturelle knudepunkter

Fingerplanen. Plusset markerer jernbaneTogruter terrænet, i et infrastrukturelt knudepunkt Krydstogtruter mellem to kommende metrolinjer, Cityringen Flyruter og Sydhavnsmetroen.

Jernbaneterrænet

Ishøj Karlslunde Solrød

Køge

De grønne kiler -

Jernbaneterrænet i København SV 1:280.000

Fingerplanens grønner kiler. Plusset markerer jernbaneterrænet, som potentielt kan Regional kile, der er forblive en del af den markerede kile, bundet med siteder rækker mod Roskilde i vest ogBebyggelse Køge bugt i syd Grønne kiler

Bispebjerg

Bellahøj

Indre By

Valby Bakke

Jernbaneterrænet

Amager

Københavns landskab -

Jernbaneterrænet i København SV 1:120.000

Københavns terrænform år 1850.

Jernbaneterrænet erTerrænkoter placeret1850 for foden af Valby bakke.

Anden hovedbanegård (1864)

Første og tredje hovedbanegård (1847 og 1901)

Kødbyen

Carlsberg

Jernbaneterrænet

Jernbanens terræn -

Jernbaneterrænet i København SV 1:80.000

Den nye kystlinje efter den store havneopfyldning ud for Kalvebod Strand i forbindelse med Københavns tredje Hovedbanegård. Jernbaneterrænet ligger langs den nuværende skinneføring.

Nordhavn

Lynetteholmen

Refshaleøen

Kløvermarken

Carlsberg Ørestad Nord

Jernbaneterrænet Islands Brygge Syd Valby industriområder

Nye Sydhavn

Ørestad Syd

Fiskerihavnen

Perspektivområder -

Jernbaneterrænet i København SV 1:100.000

Deindustrialisering. Københavns “perspektivområder”, der er udskrevet til fremtidig byudvikling

Potentialekort over kvaliteter, materialer og arv efter industrien

Vestre Kirkegård Carlsberg i baggrunden

Bavnehøj Allè Ny tunnel under banegraven

Skydebro

Jernbaneterrænet

Park

Snit B: Fra Vestre Kirkegård

Jernbaneterrænet i Kø 1:2000

Skylinesnit: Fra Vestre Kirkegård til Kalvebod Brygge

Valby Bakke

Carlsberg

Terrænsnit (zoomet): Fra Carlsberg til Islands Brygge

Sydlige del af site

Vasbygade

Banegraven

Nye Sydhavnen

A: Fra Carlsberg til den nye vandkant Jernbaneterrænet i København SV 1:2000

Bysnit 1:2000 Bysnittene går på tværs af de forskellige byområder og viser dem i en større byarkitektonisk sammenhæng. Ved at gå på tværs af eksisterende barrierer, administrative og økonomiske systemer og interesser, finder snittene nye rumlige potentialer i bylandskabet.

Enghave Brygge

Kaktustårnene Godsbaneremise

Indgangsparti på skinner

Trafiktårnet

Inner City IKEA

Cabinn Hotel

Tivoli Hotel and Congress Center

Postgrunden i baggrunden

Rigsarkivets have

SEB

Bygningsstyrelsen

d til Kalvebod Brygge

øbenhavn SV

Bavnehøj

Enghavevej

Banegrav Jernbaneterrænet

Sydlige

Snit A: Fra Carlsberg til den nye van Jernbaneterrænet i København SV 1:2000

Havnen

Nokken

Amager Fælled

Vesterbro nye skole

Sønder

CARLSBERG

Vesterbro Svømmehal UCC Campus Carlsberg

J. C. Jacobsens Have

Kollegiet Solbakken

Otto Mønsteds Kollegium Akademiet for utæmmet kreativitet

Copenhagen Skatepark

Kommende domicil KAB

Københavns Projekthus GAME København Vestre Fængsel

Industri

DEN GULE BY

Lyntogshallen

Eksisterende tunnel

INDRE PLADS Erhverv og kulturlokaler

Ny skole

Bavnehøj Idrætsanlæg

Idrætsarealer

Ny tunnel til Enghavevej

Bavnehøj Allè

Park med regnbed

VOGNVÆRKSTEDET

Tilgroede skinner langs metrohegnet

VESTRE KIRKEGÅRD TRÆLAGRENE Erhverv og ungdomsboliger

P-hus

Fredskov Bavnehøj Skole

BAVNEHØJ Rangerterræn med særlig høj biodiversitet

Himmelekspressen

Valbyruten, rekreativ rute

Fortsættelse af Otto Busses Vej

Fredskov

Scandic Hotel

GAMLE SYDHAVNEN Sydbanestien fortsættelse af Valbyruten

Helhed

VESTERBRO

DYBBØLSBRO STATION

r Boulevard

dsplan

Inner City IKEA Kommende fjernbusterminal

KALVEBOD BRYGGE

Kaktustårnene

Cykelslangen

Bygningsstyrelsen

Trafiktårnet Fisketorvet

Rangerterræn

Indgangsparti HAVNEHOLMEN Vandtårn GODSBANEREMISE Kulturlokaler

Erhvervslokaler Nye boliger

LOKOMOTIVVÆRKSTEDET

Park med regnbed

P-hus

Tømmergraven BaneDanmark

Cityringens kontrolog vedligeholdselscenter

Neptunbus Bonus Tankstation

Turistcenter Alba Turist

Genbrugsstation Enghave Brygge Guldminen H. C. Ørstedsværket

Office outlet Sct Transport Dieselhouse Belvederekaj

Kommende bro

Flydedokken

Gasværksparken

Teglholm havnepark

ISLANDS BRYGGE SYD Frederiksholmsløbet

TEGLHOLMEN Alfred Nobels Bro

Nokken

Amager Fælled

Fortætning af sitet. De røde volumener angiver de eksisterende bygninger, og de blå nye fortætninger.

Volumenerne, der kun er omrids, er blevet fjernet. Plusserne er højere bebyggelser og tårne.

Ny bebyggelse Den nye bebyggelse følger sitets historiske bygnings- og skinneordner. De røde bygninger i diagrammet er eksisterende, og de blå er nye tilføjelser i bebyggelsesplanen.

61

Hotel

Erhverv Ungdomsboliger Kommende forbindelse

Erhverv Industri

Beboelse og erhverv

Industri Beboelse

Skole

Erhverv Idrætshal, offentlige faciliteter

Erhverv, større events

Erhverv

Beboelse

Kultur Erhverv

P-hus, erhverv Industri

Butikker og ungdomsboliger

P-hus, erhverv

Kommende forbindelse

Kvadratmeter

Hotel

Erhverv: Idræt, offentlige faciliteter: Skole: Ungdomsboliger: Boliger: Almene boliger: Kultur: P-hus:

65.365 m2 13.965 m2 4.021 m2 5.912 m2 4.434 m2 1.478 m2 18.125 m2 6.052 m2

Program Ifølge overborgmesterens udtalelse skal sitet i fremtiden indeholde 3.500 boliger og 250.000 kvm erhverv.

Lokalplanen angiver nye, kommende forbindelser på tværs af sine skinnebarrierer, og derudover er området Program tænkt til at huse kommende skoler, idrætsfaciliteter og ungdomsboliger, høj grad Den nordlige del af som sitetnærområderne indeholder eti stort antal værdifulmangler. de industribygninger og egner sig derfor særlig godt til i

for sitets sydlige del og videre ud i konteksten. I den sydlige del af sitet er der i højere grad plads og rum til boligfunktioner og nybyggeri, der kan gå i dialog med boligområderne i Sydhavnen.

Dog ved at bygge ovenpå de rumlige potentialer, der udspringer fra Centralværkstedet, og ved at tage rollen på sig som et vigtigt link imellem den historiske by og vandet.

fremtiden at indeholde offentlige funktioner, en skole og Den nordlige deludover af sitet har et stort antal værdifulde erhvervslokaler boliger.

Den sydlige del af sitet har industribygninger rådighed, der egner sig særlig spor godt og egner Fortætningen af sitet er kun let ridset op, så der større tomrum og til færre værdifulde industrielle til at indføre offentlige en skole erhverv. sig derfor særlig godt funktioner, til at indeholde en og større mængde bol- stadig er rum for fortolkning, og så strategien er iger, dersitets går nordlige i dialog del, medmed boligområderne i Sydhavnen.

Det er bygningerne for DSBs robust overfor skiftende omstændigheder.

Centralværksteder, der er fokus for projektet.

Ved at undersøge de rumlige kvaliteter og potentialer i

Det vigtige er, at kernen i sitets værdier og fortolkningen af området bliver fastholdt, og at de vigtigste rumlige og æstetiske potentialer bliver

Valbyruten

Busrute med vendeplads Sekundær vej

Den Gule By Eksisterende tunnel

Skole Hovedvej: Otto Busses Vej

Allè mod Vestre Kirkegård

Valbyruten

Valbyruten langs tidligere kulkranspor

Ny tunnel

Otto Busses Vej forlænget mod Sydhavnen

Flow Sitet er ikke et traditionelt, urbant område med fortove - Der bliver anlagt et parkeringshus ved hver indgang, og klare skillelinjer. Bygningsdensitetet er lav, og skinder giver parkeringsmuligheder til de forskellige bynerne udgjorde de hidtil vigtigste forbindelser gennem funktioner, både boliger og erhverv. På udvalgte steder Flow sitet. er kantparkering mulig langs vej og bebyggelse.

Ved områdets anlæggelse var det hegnet ind langs dets Diagrammer viser cykel- og gangruter (røde) og bilveje (blå). kanter, og havde portner og opsyn med,bilvej, hvem der I projektet bliver den eksisterende Ottobe-Busses Vej,- Den eksisterende fodgænger- og cykeltunnel mod Enghavevej bliver suppleret af endnu en tunnel, der går fandt sig på sitet.

Derfor ligger det i dag afskærmet fraSydhavnen forlænget, så den fortsætter gennem hele sitet til i forbindelse med den eksisterende allè mod Vestre Kirbyen og erDer designet få adgangsveje.

Station. blivermed anlagt to parkeringshuse, og den eksisterenTrods sin delvise aflukkethed, kan sitet ses som en del kegård. Ved at give endnu en adgangsvej ud til Enghade fodgænger- og cykeltunnel mod Enghavevej bliver suppleret afafen størreen infrastruktur netværk, der binder detden eksisterende vevej får sitet også bedre mulighed for at koble sig på endnu tunnel, deroggår i forbindelse med sammen med dets omgivelser og byen omkring, og eksisterende supercykelstinetværk omkring sitet. allé mod Vestre Kirkegård. Den kommende rekreative rute, Valbyruten, og videre indføre en løber rækkegennem indgreb isitet forhold til flow:langs skinnerne.

- Den kommende rekreative rute, Valbyruten, løber - Den eksisterende bilvej, Otto Busses Vej, bliver gennem sitet ad de tidligere togskinner langs metro-

Regnbed langs den tidligere Belvederekloak

Regnbed

Kystlinje 1909

Regnvand opsamles lokalt og ledes til Belvederekanalen

Nuværende kystlinje

Klima Jernbaneterrænets barrierer mod by og vand har en gavnlig virkning i forhold til sitets klimaudfordringer fra både by- og landsiden.

For jernbaneterrænet er det derfor mest gavnligt at håndtere regnvand ved at lade det nedsive lokalt for derefter at løbe videre ud i havnen. Derfor placeres regnbede i sitets grønne områder, der opsamler og Selvom sitet ligger lavt, skåner jernbanens særlige ternedsiver regnvandet. Linjerne for regnvandets videre ræn sitet fra de regnvandsproblemer som andre bydele forløb ud i havnen følger den tidligere BelvedereKlimatilpasning for foden af Valby Bakke, Vesterbro og Frederiksberg, kanal, der er den historiske vandvej fra byen og ud i døjer med. havnen, der tidligere krydsede sitet.

Regnvandet nedsiver lokalt for derefter at løbe videre ud Fra sydsidenI projektet hæver sporene til dettometroens nyeder konHvor kanalen tidligere løb gennem sitets park, bliver i i havnen. placeres regnbede, opsamler trolog metrocenter sig op over sitets terræn og beskytregnvandet og lader det løbe videre ud i havnen. Forløbet ud dag placeret et større regnbed med særlig tæt beplantter det modfølger stormfloder og havvandsstigninger. i havnen den tidligere Belvederekanal, den historiske ning.

82

vandvej fra byen og ud i havnen, der tidligere krydsede sitet.

Vild kant mod metrohegn

Valbyruten cykelsti

Parkeringshus med vild, grøn facade

Ubrugte skinner vokser vildt

Nye volumener i vild kant

Fortsættelse af park

Otto Busses Vej

Grovsmed i baggrunden

Park med regnbed

Snit C: Fra ka

Jernbaneterrænet i 1:20

Vild kant mod metrohegn

Valbyruten cykelsti

Parkeringshus med vild, grøn facade

Urban belægning

Ubrugte skinner vokser vildt

Kraftcentralen

it C: Fra kant til midte

nbaneterrænet i København SV 1:200

Snit gennem sitets indre 1:200 Snittet starter i den vilde kant langs metrobarrieren og bevæger sig mod sitets kultiverede midte, med Kraftcentralen som pladsens centrum. Snittet viser en ny forbindelse fra pladsen til de urbane rum omkring Lyntogshallen og ud til den historiske lindeallè mod nord.

Nye volumener i vild kant

Fortsættelse af park

Urban belægning

Otto B

Ny passage

Urban belægning

Kraftcentralen

Urban belægning

Ny passage

Mellemrum til lyntogshal

Gangsti

Lindeallè

Otto Busses Vej

Vild vejkant

ant til midte

i København SV 00

Busses Vej

Grovsmed i baggrunden

Park med regnbed

Snit C: Fra kant til m

Jernbaneterrænet i København 1:200

Mellemrum til lyntogshal

Gangsti

Lindeallè

Otto Busses Vej

Vild vejkant

Den indre p

Visualiserin JernbaneterrÌnet i Kø

plads

ng øbenhavn SV

På den indre plads er det tidligere kredsløb mellem Centralværkstedets værksteder særlig tydeligt. Kraftcentralen fremhæves som sitets hjerte med ny pladsbelægning og bevaring af områdets historiske strukturer, rør og skinner. En ”løber” følger skinnernes forløb fra den ene ende af pladsen til den anden, imens en park med regnbed støder op til sitets urbane indre

Spor i brug

Eksisterende industri Spor ude af brug Lindeallè

C

Den Gule By Otto Busses Vej

Lyntogshallen

Kedelsmedjen

Presseningværksted

Passage til allè

Ny passage Sadelmagerværksted

Regnbed tdligere B kloak

Lokomotivværkstedet Elektrisk værksted

Vejtræ

Kraftcentralen

Trykluftværkstedet Kogehuset

Skinner mellem værkstederne i ny ”løber”

Park med store solitære træer

Nye vejtræer

PARK

Jernmagasinet

Regnbed

Grovsmedjen

Hovedlager 40

Vognværkstedet

Otto Busses Vej Plads fortsætter ned i vild kant Hjulpladsen

Parkfortsætter ned i vild kant

Plads fortsætter ned i vild kant

C

VILD KANT

Indgang til P-hus

Valbyruten, cykelrute langs metroskinner Cityringens kontrol- og vedligeholdelsescenter

P-hus med erhverv

Udgang fra p-hus

Plan: Indre Plads

Jernbaneterrænet i København SV 1:500

Otto Busses Vej

Nye boliger ud til park

Materialer

langs Belvedere-

Vand fra parkrum fortsætter ud i havnen

Transformation af det byggede Fortætningen af sitet bygger på sitets eksisterende ordner, byggede værdier og historiske spor, som kan videreføres i en ny forståelse af sitet.

Bebyggelselsplanen følger en vertikal orden, der står vinkelret på skinnernes horisontale forløb. Sitet er præget af en arkitektonisk sammenhæng, et materialefællesskab og et fælles formsprog, som fortætningen skriver sig ind i.

I bygningsanalysen (næste side) tager jeg hver bygning i betragntning i forhold til, hvad dens tidligere funktion og rolle har været i sitets industrielle økosystem.

Derfor er bygningerne grupperet, så de ses i de systemer, de tidligere var indskrevet i. Heri danner bygningernes individuelle

træk og formsprog grobund for det fysiske udtryk i den nye bebyggelse.

Det er ikke formålet at bevare alt som det var, men i stedet at bygge ovenpå det eksisterende med et nyt, tidssvarende aftryk for i dag.

Vi har i dag flere materialer og byggemetoder til rådighed end ved sitets anlæggelse, og derfor vil der på strategisk udvalgte steder være mulighed for at bygge ovenpå det eksisterende med formsprog og materialer, der kontrasterer den bebyggelse, der allerede er på sitet.

Formålet med transformationen er således ikke at kopiere historien, men derimod at forstå den og videreføre den til i dag, så vi kan skabe et nyt sted i fremtiden.

Nyt materiale

Ikonisk bygningsfront

Tegl

Beton

Lyntogsløftehal (1939)

Lyntogsløftehallen Karakteristika: Lang, (1939): smal bygning udført i Karakteristika: Lang, small bygning udført i spændbeton spændbeton med teglstensforskalning, med tøndehvælv og jernvinduer. Ny tilbygning forlængelse. og jernvinduer. med teglstensforskalning, med itøndehvælv Tidligere Værksted for lyntog Har en nyfunktion: tilbygning i forlængelse.

Fremtidig funktion: Erhverv Tidligere funktion: Værksted Transformation: Ny tilbygning mod for vest,lyntog der Fremtidig funktion: Erhverv ligesom den eksisterende tilbygning kan skabe kontrast til den eksisterende Transformation: Hallenrøde for hal. endnu en ny tilbygning mod Modder øst skal udsigten til den ikoniske bygningsvest, ligesom den eksisterende tilbygning skaber konfront bevares, og der må kun bygges mindre trast til den oprindelige røde hal.

Mod volumener eller midlertidige byrumselementer. øst skal den ikoniske bygningsfront bevares, hvorfor der kun må bygges mindre volumener eller midlertidige byrumselementer

Nyt materiale

Træ

62

Trælagrene (opført efter 1908): Trælagrene (opført efter 1908) Karakteristika: Enklaver af mindre samlet Karakteristika: Enklaver af mindre træhuse, træhuse, samlet tre og tre medtre og tre med overgange i første etage overgange i første etage Tidligere funktion: Trælager Tidligere funktion: Trælager Fremtidig funktion: Forretninger og ungdomsboliger Fremtidig funktion: Forretninger og ungdomsboliger Transformation: Enklaven f træhuse suppleres med flere bygninTransformation: Enklaven af træhuse suppleres med flere ger, der følger skurenes rytme og princip om fysisk forbundethed bygninger med samme rytme og princip om fysisk forbundethed 63

Nyt materiale

Tegl

Malerværkstedet (1922, nu nedrevet)

Malerværkstedet (1922, nu nedrevet) Karakteristika: Fuldmuret rød teglsten Karakteristika: Fuldmuret rød teglsten Tidligere funktion: Bemaling togene, senere af toge Tidligere funktion: Bemaling af togene,af senere istandsættelse istandsættelse af toge for Danmarks Jernbanemuseum for Danmarks Jernbanemuseum Fremtidig funktion: Nedrevet, men danner model for ny skole Fremtidig funktion: Nedrevet Transformation: En ny skole bygger på malerværkstedets udformning Transformation: En ny skole bygger på malerværkstedets og rytmer, og går i dialog med den mindre skala ved Den Gule By

udformning og rytme og går i dialog med den mindre skala ved Den Gule By

Nyt materiale

Tegl

Vognværkstedet (1910)

Vognværkstedet (1910) Karakteristika: bygning i fuldmuret rød teglsten Karakteristika: MarkantMarkant bygning i fuldmuret rød teglsten med store, repetitive porte ogmed shedtag med nordligt lysindfald og shedtag nordligt lysindfald Tidligere funktion: Vognværksted for togvogne. Indehold maskinTidligere funktion: Vognværksted for togvogne. Indeholdt snedkeri og snedkerværksted Fremtidig funktion: Det rolige, ensartede ovenlys gør bygningen maskinsnedkeri og snedkerværksted velegnet som idrætshal og som rum om større arrangementer Fremtidig funktion: Det rolige, ensartesw ivenlys gør Transformation: Udover at det store, indre rum bevares, gør de bygningen velegnet som velegnet idrætshal og som mange underinddelinger bygningen til at blive opdeltrum i flere for større funktioner.

Mod nord trækkes en underinddeling op i et mindre tårn arrangementer

64

Transformation: Udover at det store, indre rum bevares, gør de mange underinddelinger bygningen velegnet til at blive opdelt i flere funktioner. Mod nord trækkes en underinddeling op i et mindre rum

Den Gule By (1909) Den Gule By (1909) Karakteristika: En helhed af cirka 30 mindre rækkehuse Karakteristika: En helhed af cirka 30 mindre med tilhørende have og to og mesterboliger. rækkehuse med tilhørende have to mesterboliger.Størrelsesforskellen vidner omommedarbejdernes indbyrdes hierarki Størrelsesforskel vidner mearbejderes hieraki Tidligere funktion: Tjenesteboliger til medarbejderTidligere funktion: Tjenesteboliger til medarbejderne i ne i Centralværkstedets beredskab Centralværkstedets beredskab Fremtidig funktion: Boliger for alle Transformation: Fortsætter sin nuværende Transformation: Fortsætter sin nuværende funktion funktion

65

Nyt materiale

Tegl

Træ

Beton Kontor- og magasinbygning (1908) Karakteristika: bygning i fuldmuret rød teglsten, rytmisk opdelt i tre blokke, hvoraf Kontor- ogLangstrakt magasinbygning (1908) den midterste er lidt tilbagetrukket i forhold til de andre og har en lavere taghældning Karakteristika: Langstrakt bygning i fuldmuret rød teglsten, rytmisk opdelt i Tidligere funktion: Kontorer til værkstedsledelse, maskinbestyrerne og regnskabsafdelingen.

Senere kom et kemisk laboratorium, atelier til er lyskopiering, telefoncentral, lægeværelse tre blokke, hvoraf den midterste lidt tilbagetrukket i forholdsamt til en de andre og lejlighed til portneren har en lavere taghældning Fremtidig funktion: Fortsætter sin nuværende funktion som erhvervsudlejning, med et nyt Tidligereomkring funktion: Kontorer til værkstedsledelse, maskinbestyrerne og regnboligkvarter Transformation: Bygningen dannerkom model et i sin højde forlaboratorium, bebyggelsen i et nytatelier boligkvarter, skabsafdelingen.

Senere kemisk til og lyskopiering, omkring vokser et nyt boligområde, der lægger sig omkring og på andre eksisterende volumener. telefoncentral, samtrøde entegl lejlighed til portnerentræ og beton, Boligernes materialerlægeværelse bygger på bygningens samt industribygningernes og for at understrege områdetsFortsætter sammensathed sin kan nye materialer også introduceres Fremtidig funktion: nuværende funktion som erhvervsudlejning

med et nyt boligkvarter omkring Transformation: Bygningen danner model i sin højde for bebyggelsen i et nyt boligkvarter. De nye boliger lægger sin omkring og på de eksisterende bygninger og bygger på magasinbygningens røde tegl samt industribygningernes træ og beton. For at understrege områdets sammensathed kan nye materialer også introduceres

Tegl 1

Tegl 2

Tegl 3

Beton

Siloer

66

Dobbeltvandtårn (1903, 1908)

Dobbelt vandtårn 1908) Karakteristika: Fuldmuret,(1903, rød teglsten Tidligere funktion: Vandtårn Karakteristika: Fuldmuret, rød teglsten Transformation: Tårnet danner model for et nyt Tidligere funktion: Vandtårn omkringliggende boligområde, der centrerer sig omkring tårnet. HøjderneTårnet på boligerne kan variere, og Transformation: danner model de ses i sammenhæng med områdets omkringliggende for et nyt boligområde, der centrerer sig bebyggelser i forskellige højder omkring tårnet. Højderne på boligerne kan variere og de ses i sammenhæng med områdets eksisterende bebyggelser i forskellige højder

Industribygning

TrafiktĂĽrnet

67

Nyt materiale

Tegl 1

Tegl 2

Beton

Godsbanegårdens remise (1903) Godsbanegårdens remise (1903) Karakteristika: Sammensat bygning af remiser fra forskellige tider. Den Karakteristika: Sammensat bygning fra forskellige tider. Den midterste sektion i fuldmuret rød teglsten er det enesteaf derremiser er tilbage fra den oprindeligesektion remise. Udvidelser fra 1908, 1958 og en nyere midterste i fuldmuret rød teglsten ertilbygning. det eneste, der er tilbage fra den Tidligere funktion: Mindre lokomotivreparationer, end dem der blev udført remise.

Udvidelser fra 1908, 1958 påoprindelige Centralværkstedet, som bygningen var administrativt adskilt fra. og en nyere tilbygning Fremtidig funktion: Et kultureltMindre ankerpunkt eller industrimuseum, der Tidligere funktion: lokomotivreparationer end dem, der blev udført beskriver jernbanens historie gennem serien af sammensatte bygninger. på Centralværkstedet, som bygningen var administrativt adskilt fra Transformation: Serien af remiser får nye tilbygninger med aftryk fra i dag, gerne i kontrasterende, tidstypiske materialer.

Et nyt, større volumen Fremtidig funktion: Et kulturelt ankerpunkt eller industrimuseum, der placeres som indgangsportal fra Kalvebod Brygge.

beskriver jernbanens historie gennem serien af sammensatte bygninger Transformation: Serien af remiser får nye tilbygninger med aftryk fra i dag, gerne i kontrasterende, tidstypiske materialer. Et nyt, større volumen placeres som indgangsportal fra Kalvebod Brygge

Tegl Vognværkstedet

Trykluftværksted (1923)

Trykluftværksted (1923) Kogehus (1908) Tidligere af Tidligere funktion:funktion: Reparation afReparation Tidligere funktion: Rensning af trykluftsbremser.

Gennemgående trykluftsbremser. Gennemgående maskindele og snavs. rør fra Kraftcentralen rør fra Kraftcentralen Fremtidig funktion: Erhverv Fremtidig funktion: Erhverv Transformation: UnderstregFremtidigUnderstregning funktion: Erhverv Transformation: ning af dens del af industriel af dens del af industriel sammensammenhæng i af belægning og Transformation: Understregning hæng i belægning og omgivelser omgivelser

dens del af industriel sammenhæng i belægning og omgivelser

68

Remisen mod skinnerne

Kraftcentralen (1908)

Kraftcentralen Tidligere (1908) funktion: Gav de andre værkTidligere funktion: Gav de andre værksteder eleksteder elektricitet, trykluft,blev lys tricitet, damp, trykluft, lys ogdamp, varme. Strømmen ledt gennem røde rør. ogudvarme.

Strømmen blev ført gennem Fremtidig funktion: Fortsætter sin nuværende funktirøde rør onkarakteristiske som kontor- og erhvervsudlejning Transformation: fortætningsvolumener i rødsin tegl Fremtidig Nye funktion: Fortsætter knopskyder omkring bygningen og fortætter pladsen

nuværende funktion som kontor- og erhvervsudlejning Transformation: Nye fortætningsvolumener i rød tegl knopskyder omkring bygningen og fortætter pladsen

Lokomotivværkstedet (1907)

Lokomotivværkstedet (1907) Karakteristika: En kombineret Karakteristika: En kombineret fladeog hallebygning. Taget er løftet i midten,flade- og hallebygning. Taget for at gøre plads til en løbekran. er Shedtag modi nord. løftet midten, for at gøre plads til en løftekran. Shedtag Tidligere funktion: Værksted for damplokomotiver og andet lokomotivmateriel. mod nord Fremtidig funktion: Fortsætter sin nuværende funktion som udlejningslokaler funktion: Værksted for damplokomotiver og andet til erhverv og som rum for større Tidligere events.

Transformation: Får ny tilbygning, der erstatter dens nuværende tilbygning og lokomotivmateriel fortætter den store åbne plads, som bygningen åbner ud til

Fremtidig funktion: Fortsætter sin nuværende funktion som udlejningslokaler til erhverv og som rum for større events Transformation: Får ny tilbygning, der erstatter dens nuværende tilbygning og fortætter den store plads, som bygningen åbner ud til

69

Tegl

Elektrisk værksted (1910, 1949, 1924) Elektrisk værksted (1910, 1949, 1924) Karakteristika: Tre sammensatte bygninger fra forskellige perioder i rød tegl.

Karakteristika: Treværksted, sammensatte bygninger fra forskellige Tidligere funktion: Elektrisk akkumulatorværksted, presseningsværksted.

Fremtidig funktion: faciliteter perioder i rødErhverv/offentlige tegl Transformation: Ny tilbygning i forlængelse, som et aftryk fra i dag, der viderefører Tidligere akkumulatorværksted, den røde tegl. Ifunktion: enden rejses etElektrisk tårn, der gårværksted, i dialog med et eksisterende tårn. Før alle bygningerne var opført var der en historisk passage mellem bygningerne, som nu presseningsværksted bliver genindført, for at skabe sammenhæng med byrummene bag bygningsrækken

Fremtidig funktion: Erhverv/offentlige faciliteter Transformation: Ny tilbygning i forlængelse, som et aftryk for i dag, der viderefører den røde tegl. I enden rejses et tårn, der går i dialog med et eksisterende tårn. Før alle bygningerne var opført var der en historisk passage mellem bygningerne, som nu bliver gennemført, for at skabe sammenhæng med byrummene bagved

Grovsmedje mod syd

Tegl Grovsmedjen (1909)

Grovsmedjen (1909) Karakteristika: Lang bygning i fuldmuret rød tegl ud mod hjulgården.

Karakteristika: Lang bygning i fuldmuret rød tegl Tidligere funktion: Opbevarede og vedligeTidligere holdt hjulene funktion: fra hjulgården Opbevarede og vedligeholdt hjulene Fremtidig funktion: Udlejning til erhverv fra Hjulgården, som bygningen åbner op til Transformation: Nye fortætningsvolumener Fremtidig funktion: Udlejning til erhverv i rød tegl knopskyder omkring bygningen og Transformation: Nye fortætningsvolumener i rød tegl fortætter pladsen knopskyder omkring bygningen og fortætter pladsen 70

Kedelsmedjen (1907) Kedelsmedjen (1907) Karakteristika: Hallebygning med smalspor Karakteristika: Hallebygning Tidligere funktion: Reparerede og rense- med smalspor de kedlerne på funktion: lokomotivet. Sporene fra Tidligere Reparerede og rensede lokomotivværkstedet fører direkte i Kedelskedlerne på lokomotivet.

Sporene fra lokomomedjen.

Fremtidig funktion: Fortsætter sin nuværentivværkstedet fører direkte i Kedelsmedjen de funktion som erhverv- og eventslokale

Fremtidig funktion: Fortsætter sin nuværende funktion som erhverv- og eventslokale

Hovedlager mod syd

Hovedlager (1940)

Hovedlager Karakteristika:(1940) Den højeste bygning i området i nyere byggestil Karakteristika: Den højeste Tidligere funktion: En viderebygning bygning i området i nyere af jernlageret til ekstra lagerplads Fremtidig funktion: Erhverv byggestil Transformation: Nye fortætningsvoluTidligere funktion: En vimener i rød tegl knopskyder omkring derebygning af jernlageret til bygningen og fortætter pladsen ekstra lagerplads Fremtidig funktion: Erhverv Transformation: Nye fortætningsvolumener i rød tegl knopskyder omkring bygningen og fortætter pladsen

Jernmagasinet (1909) Jernmagasinet (1909) i fuldmuret Karakteristika: Brugs- og lagerbygning rød teglsten med hejsekvisteBrugsog døre mod Karakteristika: ogvejen. lagerbygTidligere funktion: Opbevaring af jern og grovere varerning i fuldmuret rød teglsten med Fremtidig funktion: Fortsætter nuværende hejsekviste og døresinmod vejenfunktion som erhvervs- og kontorudlejning TidligereNye funktion: Opbevaring af Transformation: fortætningsvolumener i rød tegl knopskyder omkring bygningen og fortætter pladsen jern og grovere varer

Fremtidig funktion: Fortsætter sin nuværende funktion som erhvervs- og kontorudlejning Transformation: Nye fortætningsvolumener i rød tegl knopskyder omkring bygningen og fortætter pladsen

Kraftcentralen

71

Den Gule By Lindeallè

Eksisterende tunnel

Forlængelse af skole Portner

Gemte elementer fra jernbaneindustri

Vognværkstedet

Skoletårn Stiforløb gennem fredskoven

Trappe til skydebro

Ny skole

Idrætsarealer i tidligere skydebro

Skolehaver i ubrugte skinner

Urban forplads til vognværksted i tidligere skinner

Cykelparkering Idræts- og legeområder Æblelund

Hævede rør med belysning

Vild baneskråning

Bro

Legeareal til skole

Kiss n’ ride til skole

Eksisterende trælager

Vild have i tidligere skydebro Eksisterende trælager Vej gennem plads med vandrende

Ny tunnel til Enghavevej

Vilde skinnehaver

Eksisterende trælager

TRÆLAGRENE Erhverv, forretninger og ungdomsboliger

Vandopsamling fra urbane pladser i fredskoven

Fredskov

Urban forplads med vejtræer

Otto Busses Vej

Cykelrute Valbyruten

Rangerterræn med særlig høj biodiversitet

Cityringens kontrol- og vedligeholdelsescenter

Sti til Sydhavn station

Plan: Kanten

Jernbaneterrænet i København SV 1:500

Sjældne plantearter på sitet

Transformation af det groede Udviklingen af sitets grønne struktur bygger på en analyse af områdets eksisterende beplantning samt en bevidsthed om, hvad der er henholdsvis designet, vildt og selvgroet.

Beplantningen er uforudsigelig og gror ikke synkront, men i mange tidsskalaer. Sitets mange store træer fortæller om tid og giver sitet en historisk dybde.

I projektet bliver de kultiverede områder placeret i sitets midte i form af to definerede parker og den historiske lindeallè.

Langs kanterne og skinnerne vokser derimod en vild og selvgroet beplantning, som indeholder en stor planterigdom og biodiversitet. Industrielle elementer har knapt forladt området, før mos, alger og pinærplanter finder deres vej ind i faciliteterne.

Afviklingen af industrien og successionen er tæt forbundet over hele området.

Jernbaneterrænet har en helt unik naturtype, hvor jernbanens drift har bidraget med gunstige forhold for biodiversiteten.

Togvognene har flyttet rundt på arter via godstrafikken, og drift og anlæg har formet baneterrænet, så det efterligner tørre steppelandskaber. Grus og skærver giver et næringsfattigt miljø, så arter af nøjsomme planter og varmekrævende insekter er indvandret. Jernbanedriften har gjort området er et unikt levested med et væld af arter, hvoraf nogle udelukkende findes her i Danmark.

I transformationen af det groede (følgende side), tager hensyn til de forskellige forhold og udgangspunkter, som hver beplantningstyper vokser fra. Det er netop det dynamiske aspekt i sitets transformation, der er en af de helt store værdier i området.

Smalbladet hanekro

Kamhåret fingeraks

Stribet torskemund

Vortebirk

Ubrugte Ubrugteskinner skinner De Nogle ubrugte Deubrugte ubrugteskinner skinnerpå påsitet sitetererruderater, ruderater,midmidlertidige landskaber, der erskinner ”til får lov at gro vildt, så lertidige landskaber, der er ”til overs”, og indeplantedækket får fodfæste og forholdene ændrer sig overs” og indeholder en særlig høj biodiversitet. Efter mange års konstant holder en særlig høj biodiversitet.

Efter mange igen, når der kommer bedre skyggebetingelser og bearbejdning og nedslidning er pionerplanter som vortebirk gennem succession års konstant bearbejdning og nedslidning er næringsforhold.

Andre langsomt ved at overtage arealerne. Nogle ubrugte skinner får lov at gro vildt, skinnebeplantninger bliver pionerplanter, somfårvortebirk, successiholdtnår i skak dyrkes som mere kultiverede skoleså plantedækket fodfæste gennem og forholdene ændrer sig igen, derog kommer on langsomt ved at overtage arealerne. haver og bede i bedre skyggebetingelser og næringsforhold. Andre skinnebeplantninger urbane bliver rum. holdt i skak og dyrkes som mere kultiverede skolehaver

Birk

Grussti

Vortebirk

Fuglekirsebær

Fredskoven Fredskoven Fredskoven er opstået af sig selv i udkanten af sitet fra dens anlæggelse i 1909.

Fredskoven errekreativ opstået afværdi sig selv udkanten frastå som en vild kant mod Den har stor for isitet og får af lovsitet til at dets anlæggelse i 1909.

Den har stor rekreativ værdi for sted, der skal tages nyetablerede grusstier, bygninger og uderum. Et særligt sitet, og får lov til at stå som en vild kant mod nyetablerevare på, er en æblelund, der bliver holdt mere kultiveret og tilgængelig, som en de grusstier, og byrum. baghave forbygninger sitets nye skole Et særligt sted, der skal tages vare om i skoven er en æblelund. Her gøres skoven mere kultiveret, så æblelunden bliver tilgængelig som en baghave for sitets nye skole.

74

Pil

Grussti

Lille grantræ

Bøg

Stinkende gåseurt

Ru bittermælk

Humlesneglebælg

Markærenpris

Afbidt høgeskæg

Urban belægning

Æblelund

75

Skydebroen Skydebroen Skydebroen har ihar mange år flyttet toge toge fremfrem og tilbage Skydebroen i mange år flyttet og tilbage mellem skinnerne, og i mellem ogfunktion i takt med at kommer udnye af brug, taktskinnerne, med at dens ophører, spirer arter op fra dens bund. I transspirer nye arter op i bunden. formationen bliver skydebroen delt op, så den ene ende bliver en kultiveret I transformationen skydebroen så den idrætsbane medbliver kort græs, imens delt den op, anden ende får lov til at gro vildt med de ene ende bliver en idrætsbane med kort græs, plantearter, derkultiveret er drysset fra togvognene.

Selve skydebroen bliver en bro hvorimens anden ende af broen får lov at gro vildt med fraden man kan betragte de to beplantningstilgange de plantearter, der er drysset fra togvognene. Selve skydebroen bliver en bro hvorfra man kan betragte de to beplantningstilgange.

Formklippet hæk

Naverløn

Parker SitetsParker parker har både et passet præg med formklippede hække, og Sitets parker både et passet præg med formklippede hække og et vildt præg et vildt præg med har kratdannelser langs kanten. med kratdannelser sitets kant. fremstår Parkrummene fremstår langs fragmenteret ved Parkrummene at blive afskåret af veje fragmenterede ved at blive afskåret veje ogog indeholde mindreI industriog lagerområder. I transog indeholde mindre af industrilagerområder. transformationen formationen flyttes omkringliggende, de grønne arealer kan smelte sammen flyttes omkringliggende veje, så se grønne,såfragmenterede arealer og få ensammen skarpere og markering mod omgivelserne.

Kontrasten mellem det kan smelte ogform parkerne får en skarpere form og markeog kultiverede Kontrasten bevares, ogmellem forsænkede regnbede anlægges i midten af begring vilde mod omgivelserne. det vilde og kultiverede ge parker medogforskellige plantearter, der trives iunder de særlige fugtforhold kontrast bevares, forsænkede regnbede anlægges midten af begge parker, med forskellige plantearter, der trives under de særlige fugtforhold.

76

Vild kant

Eg

Løn

Vild kant

Regnbed

77

Befæstet areal

Lindetræer

Lindeallè Lindeallèen Lindeallé langs Otto Busses Vej har været en delLindealléen af sitet fralangs detsOtto begyndelse, og viste opsitet fra dets begyndelse Busses Vej har været vejen en del af viste vejen op til jernbaneterrænets beboelsesenklave til og jernbaneterrænets beboelsesenklave Den Gule Den Gule By og udDet er enDet vigtig som i transformationen bliver forstærket og markBygang. og udgang. erakse, en vigtig akse, som i transeret med flere lindetræer i de ujævne mellemrum mellem de eksisterende træer formationen bliver forstærket og markeret med oh med bevaring af strækningens kultiverede præg flere lindetræer i de ujævne mellemrum mellem de eksisterende træer, og med bevaring af linjens passede præg.

Baneskråning

Befæstet areal

Serier af

Vejkanter og baneskråninger Beplantingsarealerne i vejkanter og på baneskråninLangs vejene varierer beplantningen mellem vilde Vejkanter og baneskråninger ger rummer et stort potentiale forog et på udvikle områ- rummer Beplantningsarealerne i vejkanter baneskråninger stort potenogettilgroede beplantningsøer, og mellem at have et tiale for at udvikle områdets biodiversitet. skrænter og friarealer kan der dets biodiversitet.

Netop på skrænter og Netop friarealer mere arrangeret præg, med serier af løn, birk eller værevære natur,natur, der tilgodeser truede arter.

På baneskråningerne får beplantningen kan der der tilgodeser truede arter. fuglekirsebær. I transformationen dyrkes de forlov til at vokse til en vild, frodig kant rundt om hele sitet, der gavner områdets På baneskråningerne får beplantningen lov til at skellige vejkanter, så henholdsvis det arrangerede biodiversitet. Langs vejene varierer beplantningen mellem tilgroet beplantning vokseogtileten vild kant rundt om hele sitet, der gavner det tilgroede bliver forstærket i forhold til de kultiveret udtryk, med mere ordnede serier af læn, birk ogog fuglekirsebær. hele Iområdets biodiversitet. transformationen dyrkes de forskellige typer vejkanter, så henholdsvis arurbane,det befæstede flader. rangerede og det tilgroede bliver forstærket i forhold til urbane, befæstede flader

78

Befæstet areal

f løn, birk, fuglekirsebær

Befæstet areal

Tilgroet beplantningsø

79

En ændret landskabsforståelse I kølvandet på diskussionen om, hvad de nye industriområder betyder for byen, rejser sig nye spørgsmål omkring, hvad der er by, og hvad der er landskab.

Industriområderne har transformeret de tidligere klare skel mellem kultur og natur, menneskeskabt og naturligt, by og land, tæmmet og vildt. Det svækker det tidligere så stærke forhold mellem center og periferi som fæstningsbyen historisk bygger på.

Voldenes tidligere så stærke kontrast mellem by og land, urbant og landskabeligt er blevet til en mere hybrid form for landskab, en syntese mellem det vilde og det kultiverede.

Med deres placering tæt på den historiske bykerne, har industriområderne overtaget naturens rolle som den dialektiske modsætning til den tætbyggede by. De er den nye byens inversion, der indeholder noget ukendt og anderledes.

I den opfattelse er byen ikke længere det modsatte af landskabet, men er selv indlejret i et landskab formet af mennesker.

Et dynamisk landskab, der gemmer på fysiske og immaterielle historiske, sociale og kulturelle værdier, og hvor udfordringen bliver, hvordan man skal håndtere landskabets forandring i fremtiden.

Hvor industrien tidligere var den store motor i byens udvikling, kan den plads, industrien tidligere optog, igen blive byens drivkraft. Industriområderne kan blive en del af byens hverdag igen, og samtidig minde os om en tid og en kultur, der er dybt indlejret i vores samfund.

Vi kan genopdage og genopfinde de enorme kræfter, der er associeret med at skabe nye landskaber.