Brønshøj_20012012

Page 1

Uge 3. 20/1 - 26/1 2012

Christian Wichers udstiller i Pilegården Af Kaare Vissing

Kultur. Torsdag aften den 12. januar bød Kulturhuset Pilegården på en ganske særlig oplevelse: En forfriskende fernisering med et festfyrværkeri af farver – et sprudlende startskud på Christian Wichers blændende udstilling i januar. Kunstneren, der bor i Brønshøj, er i besiddelse af den fornemme teknik, der bedst kommer af at være født med en blyant i hånden, og det skete i 1970. Snart kom penslen til – og siden svømmede han grafisk rundt i et hav af virksomheder, der producerede billeder. Når dagens dont som grafiker var endt, fortsatte han som maler – og det er dette arbejder, han nu viser en flig af for sine medborgere. Christian Wichers er en særdeles alsidig kunstmaler. Glade motiver i runde former eller lette streger veksler med uhyggelige fremstillinger. Hans kærlighed til især Afrikas dyr er mærkbar. Det gælder særligt de store, runde og godmodigt udseende elefanter og flodheste, mens zebraernes striber også har udfordret ham. Hans teknik er anderledes end Hans Scherfigs, men skildringen af disse dyr er den samme varme og rare idyl. Anderledes med den danske gris. Den inspirerer ham til at blive lige så bidende ironisk i sine billeder, som Scherfig var det i sine romaner. Eksempelvis er de to malerier med Finansgrisen hhv. Bankpakke 1 og Bankpakke 2 et par velrettede sarkastiske spark til grådigheden inden for den slipseklædte bankverden – illustreret med finansgrisen der grovæder pengesedler. Wichers værker er solid samfundskritik i godmodig indpakning. Den nuværende udstilling i Pilegården hører til de absolut bedste nogensinde på dette sted. Christian Wichers fantasirige univers byder på

Christian Wichers ved nogle af sine værker i Pilegården. tusindvis af muntre detaljer og skarpe iagttagelser. Med skarpe streger og bløde penselstrøg fortæller kunstneren en række historier, som skær-

per sine beskueres syn på samfundet. Og selv om det enkelte maleri kan være nok så overskueligt, så er det samlede værk af en sådan kom-

pleksitet og væsentlighed, at det er værd at fordybe sig i. Bedst gøres det vel ved at nyde udstillingen for sin umiddelbare charme, for så bagefter at

betragte de mange billeder på kunstnerens hjemmeside www.christanwichers.com, hvor han kommenterer de enkelte malerier, og så endelig

aflægge værkerne endnu en visit i Pilegården med henblik på yderligere fordybelse. Christian Wichers kunst er turen værd.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.