AfgrødeNyt nr. 2 28. marts 2012 Indhold • • • • • • •
Aktuelt i marken Markerne bliver hurtigt grønnere i det dejlige forårsvejr med sol og gode dagtemperaturer. Mange afgrøder står heldigvis godt og er i god vækst, men der er desværre også en del, hvor der inden for de kommende 1014 dage skal træffes en afgørelse om de skal sås om. Læs mere om emnet i dette nummer. I rapsen er det fristende at sprøjte mod kamiller med Matrigon, men nætterne er stadig for kolde. I enkelte marker er der fundet glimmerbøsser over skadetærsklen. Det varme vejr har lokket dem frem fra hegnene, og ud i rapsmarkerne, der er i et følsomt stadie. På nuværende tidspunkt er skadetærsklen 3 glimmerbøsser pr. plante. Vær opmærksom på at det nye middel Avaunt har bimærke, og det må derfor kun udbringes uden for biernes flyvetid, hvis der er blomstrende planter. I vinterraps på sandjord (JB 4 eller derunder) med et højt reaktionstal (over 6,5) anbefaler vi at tildele 1-2 kg bor pr. ha i form af borholdige faste gødninger eller ved udsprøjtning af 5 kg Solubor eller EPSO Microtop pr. ha, når planterne er 10-15 cm høje. Tør jord gør bormangel mere udbredt. Vær meget forsigtig med at blande Solubur med andre midler. Der kan være problemer med udfældninger selvom blandingsanvisningerne siger ok. På udsatte marker er det en god forsikring at tildele vintersæden mangan. Specielt udsatte er marker med let jord og høje reaktionstal. Høje fosfortal kan også gøre manganmangel mere udbredt. Kør med f.eks. 1,5 kg mangansulfat + spr.klæbemiddel pr. ha. Vi har fortsat vores mangantester, så
-1 -
Aktuelt i marken Skal vintersæden sås om? Gylle til vårsæd Ukrudt i raps Ukrudt i vintersæd Ukrudt i frøgræs Vigtige datoer
får vi 10 planters nyeste blade, kan vi teste manganstatus for kr. 150,-. Hvis du gøder vintersæden med flydende gødning, bør du færdiggøde den nu. Skal du have færdiggødet vintersæden med gylle, kan det også godt ske nu. Pas dog på svidninger i forbindelse med nattefrost. I efteråret 2011 blev der fundet gulrust i flere hvede- og triticalesorter. Her i foråret er der allerede fundet gulrust i triticalesorterne Tulus, Gringo og i mindre omfang i Ragtac. Så har du triticale, bør du holde øje med gulrust. Bekæmpelse er tidligst aktuel i april. Kvælstofprognosen er kommet i sidste uge. På Fyn og omgivende øer må der bruges 10 kg N pr. ha ekstra på JB 5 og derover. Prognosen gælder for korn og forårssåede afgrøder. På dit Skema A som du finder under fane 6 i din mark- og gødningsplanmappe, kan du se hvor mange hektar, der skal korrigeres. Der er kommet nye regler for vildtstriber – se pjecen ’Regler for dyre- og vildtvenlige tiltag på landbrugsjord’ på www.centrovice.dk.
Skal vintersæden sås om? Nogle vintersædsmarker har ikke klaret vinteren for godt. Det er typisk dem, der blev sået i for vådt såbed i efteråret. Frosten i vinter har ligeledes været hård for nogle marker, specielt hvor markerne ikke var dækket af sne. Her i slutningen af marts skal vintersæden gerne være i fuld gang med at vokse, men er der tvivl om en afgrøde skal sås om, så giv den en chance de næste par uger. Du skal kunne svare ja til følgende spørgsmål, hvis marken skal have en chance: • • • • •
Er der mindst 2 skud pr. plante? Er skuddene er friske og grønne i hjertet? Er der nye hvide rødder? Er der mindst 80-100 planter pr. m2? Er marken nogenlunde ensartet?
Med til beslutningen hører også om du skal opfodre kornet selv eller om du eventuelt vil forsøge at afsætte den omsåede afgrøde til maltbyg. I vinterhvede skal der som tommelfingerregel forventes et udbyttetab på mindst 20 %, før omsåning af vinterhvede med maltbyg er rentabel og op mod 30 %, hvis isåning af vårbyg til foder skal være rentabel. Tidligere års erfaringer har vist, at der skal ganske betydelige skader til, før tabet i vinterhveden overstiger 20 %.
Sorterne Hereford og Mariboss er generelt gode til at buske sig og kan derfor bedre kompensere for et lidt lavere plantetal end mange af de øvrige sorter. I vinterbyg bør tvivlen IKKE komme afgrøden til gode. Den har ikke lige så lang tid til at komme sig i som hveden. Hvis det ender med at marken skal sås om, så husk at være opmærksom på, om der er anvendt ukrudtsmidler i efteråret, som har særlige krav til jordbearbejdning og afgrødevalg ved omsåning. I vinterhvede er det muligt at iså vårbyg, der modner nogenlunde samtidig med hveden. Skal kornet fodres op vil isåning af vårbyg kun få meget begrænset betydning for afgrødens værdi. Hvis kornet skal sælges til et grovvarefirma, vil det i nogle tilfælde blive til en lidt lavere afregningspris. I vinterbyg er det ikke aktuelt at iså vårbyg, da modningstidspunktet er for forskelligt. Hvis marken omsås med en anden afgrøde, skal enkeltbetalingsansøgningen rettes, hvis den allerede er indsendt. Bliver der blot sået i eller mindre dele af marken sås om, skal ansøgningen ikke rettes.
Så forskellige kan to nabohvedemarker se ud her i slutningen af marts.
-2 -
Gylle til vårsæd Til vårsæden er meget af den gylle, der skal ud, allerede nedfældet. Nedfældning giver i langt de fleste tilfælde den bedste effekt. Ved våd jord kan nedfældning dog give strukturskader. Alternativet er at slangeudlægges gyllen i buskningsstadiet, trods vel brede kørespor. Tilførsel ved udlægning med slæbeslanger på dette tidspunkt giver normalt en udnyttelsesprocent for kvælstof, der er 30 pct. lavere end ved nedfældning før såning. Det kan betyde et udbyttetab på 3-5 hkg pr. ha ved udbringning af 20-25 ton svinegylle i buskningsstadiet frem for nedfældning.
Hvis der gødskes med svinegylle kan vårsædens samlede kvælstofforsyning godt ske i form af nedfældet gylle. På grund af det lave indhold af organisk kvælstof i svinegylle kan maltbyg også fuldgødes med gylle uden væsentlig risiko for højt proteinprocent i maltbyggen. I kvæggylle er N-indholdet pr. ton ofte væsentligt under normen (på grund af fortynding) og en større andel af kvælstoffet er organisk bundet. N-effekten er derfor ikke så sikker – og der skal køres med en uhensigtsmæssigt høj mængde for at dække kvælstofbehovet. Disse to faktorer vil ofte føre til behov for suppleringsgødning.
Hvis man ønsker at udbringe gylle med slanger i buskningsstadiet, skal marken, uanset gylletype, være grundgødet inden såning om foråret, med en mindre kvælstofmængde i handelsgødning.
Ukrudt i vinterraps
Der er mulighed for at bekæmpe kamiller samt korn og græs i vinterrapsen. Galera giver en mulighed for også at bekæmpe burresnerre, men da midlet i 2011 gav mange skader, og vi vurderer, at rapsen nu er så langt i sin udvikling, at det er ekstra risikabelt at anvende Galera, anbefaler vi ikke denne løsning. Kamille Behovet for at bekæmpe kamille afhænger primært af vinterrapsens konkurrenceevne og kamilleplanternes størrelse. Hvis rapsen hurtigt kommer i vækst og udvikler en tæt plantebestand, kan rapsen udkonkurrere en moderat bestand af små kamilleplanter. I en åben og svag afgrøde vil kamille derimod vokse med op og yde væsentlig større konkurrence over for rapsen. I en normalt udviklet afgrøde vil bekæmpelse være aktuel ved mere end 0,5-1 kamilleplante pr. m2. Ofte vil kamille optræde mest massivt i foragre, hvor plantebestanden samtidig også er mest åben. En randbehandling kan derfor være aktuel. Matrigon Som altid bliver udfordringen, når kamille skal bekæmpes i raps, at finde en dag med passende temperaturer for at få den gode virkning af Matrigonen. Temperaturen skal være mindst 12-15°C om dagen og 5°C om natten, men gerne mere. Sprøjt først på dagen, så midlet optages under stigende temperaturer.
svarer til 0,8 l Matrigon. Matrigon 72 SG anbefales ligesom Matrigon anvendt sammen med en olie, f.eks. 0,5 l Renol pr. ha. Det nye Matrigon 72 SG må kun anvendes til og med st. 55, dvs. inden der er blomster der viser farve. Godkendelsen for det hidtidige Matrigon er trukket tilbage. Det betyder med de nye EU-regler for godkendelse af pesticider, at lagre ikke må opbevares efter 2. september 2012. Ifølge disse nye regler gives der kun 18 måneder til at anvende midler, hvis godkendelse er ophørt. Tilsvarende gælder for parallelprodukterne Loncid, Cliophar, Inter Clopyralid m.fl. Det fremstår uklart om restlagre af Matrigon kan anvendes her i foråret, så for at undgå misforståelser, har Videncentret for Landbrug søgt dispensation hos Miljøstyrelsen. Spildkorn og græsser Hvis spildkorn og/eller græsser ikke er bekæmpet i efteråret eller vinter, kan det være nødvendigt at bekæmpe dem med Agil eller Focus Ultra i starten af april. Sprøjtefristen for Agil er 2 måneder før høst. Sprøjtefristen for Focus Ultra er 90 dage før høst. Agil og Focus Ultra bekæmper også de fleste græsser, men der er ikke mulighed for at bekæmpe enårig rapgræs om foråret. Gode vækst- og temperaturforhold med 10-15°C er optimalt for virkning af de to midler.
Det gamle kendte Matrigon erstattes nu af Matrigon 72 SG, som er et granulat. 0,11 kg Matrigon 72 SG
-3 -
Sprøjteteknik Kør med moderat hastighed og vælg en dyse, der giver medium dråbestørrelse, for at sikre at sprøjtevæsken kommer ned til ukrudtet, hvis rapsen dækker over det. Det kan eksempelvis være lavdriftdyser ISO 025, som ved 7 km/time og 2,5 bar giver knap 160 liter pr. ha eller lavdriftsdyse ISO 020, der ved 6,5 km/time og 2,5 bar giver 135 liter pr. ha. Ukrudtet har om foråret en størrelse, så der også kan bruges luftinjektionsdyser, eksempelvis kompakt injektionsdyse ISO 020 eller 025, der kan køre med samme tryk som lavdriftsdysen. Ved at kunne vælge grov
forstøvning, bliver der flere sprøjtetimer på de få dage, hvor temperaturen er optimal. Luftinjektionsdyserne er de bedst egnede, hvis du ønsker en højere hastighed end ovennævnt. Se vores løsninger under afsnittet ’Aktuelle løsninger’.
Ukrudt i vintersæd Mange vintersæds arealer er blevet behandlet mod ukrudt i efteråret 2011 og har derfor i langt de fleste tilfælde kun behov for en eventuel supplerende opfølgning, når væksten er kommet i gang og behovet kan vurderes. Den supplerende forårsopfølgning, på en efterårsbehandlet mark, udføres primært for at undgå en opformering af ukrudt og forhindre høstbesvær. Afgrødens tilstand har stor betydning for behovet for at supplere efterårsbekæmpelsen af ukrudt. Når afgrøden kommer godt fra start og kan forventes at blive tæt, vil nogle overlevende planter af arter som agerstedmoder, ærenpris og enårig rapgræs ikke påvirke eller give besvær til høst. Det vil også stort set være uden betydning for jordens frøbank. Derimod er kamille og burresnerre vigtige at få bekæmpet.
Forebyg udvikling af herbicidresistens For at modvirke udvikling af herbicidresistens hos ukrudtet, bør de såkaldte ALS-hæmmere/SU-midler som Ally ST, Express ST, Lexus m.fl. kun anvendes en gang pr. sæson. Topik, der har en anden virkemekanisme, bør derfor vælges til bekæmpelse af agerrævehale, hvis der i efteråret er sprøjtet med Lexus, Absolute 5 eller Atlantis OD. Er der anvendt Othello eller Atlantis mod rajgræs i efteråret, bør det være undtagelsen, at der følges op med Hussar eller Broadway i foråret, men i stedet bruges Grasp. Forholdsregler for at undgå herbicidresistens er særlig vigtige ved reduceret jordbearbejdning, hvor hastigheden for resistensudvikling i teorien er cirka dobbelt så stor.
I marker, der ikke er sprøjtet i efteråret, er det vigtigt at få overblik over ukrudtsarter og mængde af ukrudt i marts eller først i april, så bekæmpelsen kan ske i begyndelsen af april. Er der problemer med græsukrudt, er det som i de ubehandlede arealer vigtigt at komme ud i begyndelsen af april på småt ukrudt for at opnå en god effekt af behandlingen. Rajgræs og almindelig rapgræs vil være blandt de ukrudtsarter, der ofte vil være utilstrækkeligt bekæmpet i efteråret. På arealer med meget enårig rapgræs kan det være nødvendigt med en ekstra indsats, selv om der er sprøjtet med god effekt om efteråret. Hejrearterne kan ikke bekæmpes om efteråret, så de skal altid bekæmpes om foråret.
-4 -
Aktuelle løsninger uge 13 - 2012 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr
Riv ud og tag med. -5 -
8.58'76%(. 03(/6( 9LQWHUUDSV
O NJ VWN SU KD
0LGGHO $JLO (& VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK 0DWULJRQ 3HQHWUHULQJVROLH 0DWULJRQ 6* 3HQHWUHULQJVROLH
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
9nUE\J 9nUE\J 9LQWHUV G 9LQWHUV G $JHUU YHKDOH KHMUH YLQGDNV $JHUU YHKDOH KHMUH YLQGDNV (QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V (QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V .DPLOOH .DPLOOH
9LQWHUV G KYRU GHU LNNH HU EHN PSHW XNUXGW L HIWHUnUHW 7RNLPEODGHW XNUXGW
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
([SUHVV ([SUHVV $OO\ 67 $OO\ 67 pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU 3ULPXV '))
%HN PSHU
.DPLOOH VWHGPRGHU UHQSULV YDOPXH WYHWDQG NRUQEORPVW KY JnVHIRG PHOGH
.DPLOOH VWHGPRGHU UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E IXJOHJU V EXUUHVQHUUH ¡JHW HIIHNW Sn VWRUNHQ E VWRUH VWHGPRGHU
0LGGHO
%HN PSHU
%URDGZD\ 3* 1 0RQLWRU 6SUHGHNO EHPLGGHO %URDGZD\ 3* 1
$OP 5DSJU V EO¡G KHMUH EXUUHVQHUUH IXJOHJU V JROG KHMUH NDPLOOH NRUQEORPVW NYLN UDMJU V YLQGDNV
+XVVDU 2' 3HQHWUHULQJVROLH +XVVDU 2' 3HQHWUHULQJVROLH +XVVDU 2' ')) 2[LWULO &0 6SUHGHNO EHPLGGHO
5DMJU V RJ DQGHW JU VXNUXGW ERUWVHW IUD DJHUU YHKDOH RJ DOP UDSJU V (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJU V UHQSULV SLOHXUWHU UDSV
*RG HIIHNW Sn YLQGDNV UDMJU V DUWHU DOP 5DSJU V RJ HQ ODQJ U NNH WRNLPEODGHGH XNUXGWVDUWHU 6LGHHIIHNW Sn DUWHU VRP IO\YHKDYUH DJHUU YHKDOH RJ KHMUH DUWHUQH
*U VXNUXGW ERUWVHW IUD UDMJU V DJHUU YHKDOH RJ DOP UDSJU V (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJU V UHQSULV SLOHXUWHU UDSV VWHGPRGHU
9LQWHUV G RSI¡OJQLQJ DI HIWHUnUVEHKDQGOLQJ 7RNLPEODGHW XNUXGW
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
9HG $JLO GRVHULQJHU XQGHU O SU KD WLOV WWHV VSUHGHNO EHPLGGHO
9LQWHUE\J HU PHUH I¡OVRP HQG YLQWHUKYHGH VRP LJHQ HU PHUH I¡OVRP HQG UXJ
'DJWHPSHUDWXU PLQ Σ& JRGH QDWWHPSHUDWXUHU 6SU¡MW I¡UVW Sn GDJHQ 6NDGHW UVNHO NDPLOOH SU P
%HP UNQLQJHU
7RNLPEODGHW XNUXGW *U VXNUXGW
O NJ VWN SU KD
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
%HN PSHU
$OO\ 67
.DPLOOH VWHGPRGHU UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E
([SUHVV 67 6SUHGHNO EHPLGGHO
.DPLOOH VWHGPRGHU UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E IXJOHJU V
-6 -
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 6SOLW EHKDQGOLQJ HU Q¡GYHQGLJ PRG JROG KHMUH ¡JHU HIIHNWHQ PHG SFW
0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHUE\J
0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J
0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J
%HP UNQLQJHU
6WDUDQH ;/ HYHQWXHOW pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU ([SUHVV 67 $OO\ 67
%XUUHVQHUUH IXJOHJU D NDPLOOH SLOHXUWHU
YHG PHJHW VWRUH NDPLOOHU
7RNLPEODGHW XNUXGW *U VXNUXGW
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
0RQLWRU 6SUHGHNO EHPLGGHO 0RQLWRU 6SUHGHNO EHPLGGHO 0RQLWRU 6SUHGHNO EHPLGGHO +XVVDU 2' 5HQRO
*UDVS 6& $WSOXV 3ULPHUD 6XSHU 6SUHGHNO EHPLGGHO 3ULPHUD 6XSHU '))
%HN PSHU *ROG KHMUH VSOLWVSU¡MWQLQJ Q¡GYHQGLJ %O¡G KHMUH NDQ EHN PSHV PHG HQ VSU¡MWQLQJ PHG J 0RQLWRU VSUHGHNO EHPLGGHO 9LQGDNV EXUUHVQHUUH DOP UDSJU V 5DMJU V YLQGDNV RJ EXUUHVQHUUH (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EOD IXJOHJU V NDPLOOH SLOHXUW WYHWDQG RJ UHQSULV
5DMJU V IO\YHKDYUH RJ DJHUU YHKDOH )O\YHKDYUH RJ YLQGDNV 9HG XGHOXNNHQGH YLQGDNV O KD $JHUU YHKDOH
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHHUE\J
0n LNNH DQYHQGHV L YLQWHHUE\J 0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J
0XOLJ O¡VQLQJ L YLQWHUE\J 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW DIVOXWWHQGH EXVNQLQJ L WULWLFDOH YLQWHUE\J RJ UXJ 0n LNNH DQYHQGHV VHQHUH HQG VW DIVOXWWHQGH EXVNQLQJ L WULWLFDOH YLQWHUE\J RJ UXJ
$OP UDMJU V RJ U¡GVYLQJHO O NJ VWN SU KD
0LGGHO 3ULPXV 3ULPXV 3ULPXV ')) 3ULPXV ')) 0RQLWRU 6SUHGHNO EHPLGGHO
+XVVDU 2' 5HUQRO
%HN PSHU %XUUHVQHUUH IXJOHJU V KDUHPDG K\UGHWDVNH K¡QVHWDUP NDPLOOH VWRUNHQ E YHMEUHG $JHUVWHGPRGHU EXUUHVQHUUH IXJOHJU V KDUHPDG K¡QVHWDUP NDPLOOH VWRUNHQ E YHMEUHG
$OP UDSJU V YLQGDNV
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V NDPPLOOH
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU /DYHVWH GRVLV YHG WLGOLJ VSU¡MWQLQJ Sn VPn XNUXGWVSODQWHU 8WLOVWU NNHOLJ HIIHNW PRG VWHGPRGHU WYHWDQG RJ UHQSULV +DOP Pn LNNH RSIRGUHV /DYHVWH GRVLV YHG WLGOLJ VSU¡MWQLQJ Sn VPn XNUXGWVSODQWHU 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI ')) VRP RJVn RPIDWWHU /HJDF\ RJ 'LIODQLO $YOHUH VNDO Y UH L EHVLGGHOVH DI RII ODEHO YHMOHGQLQJ .XQ L DOP UDMJU V +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 2P IRUnUHW QnU GHU HU JRG Y NVW L DIJU¡GHQ 9DUPW YHMU JRG MRUGIXJW RJ K¡M OXIWIXJWLJKHG IUHPPHU YLUNQLQJHQ 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI 0RQLWRU $YOHU VNDO Y UH L EHVLGGHOVH DI RII ODEHO YHMOHGQLQJ .XQ L U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO HQJUDSJU V RJ ERUWVSU¡MWQLQJ DI KYLGNO¡YHU RII ODEHO +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI +XVVDU 2' $YOHU VNDO Y UH L EHVLGGHOVH DI RII ODEHO YHMOHGQLQJ $QYHQGHV HYW VRP VSOLWEHKDQGOLQJ PHG [ O KD , QRJOH WLOI OGH HU GHW WLOVWU NNHOLJW DW VSU¡MWH L VSU¡MWHVSRU
0LOM¡VW\UHOVHQ KDU UHYXUGHUHW XNUXGWVPLGOHW 2[LWULO &0 RJ JLYHW PLGOHW HQ IRUQ\HW JRGNHQGHOVH L YnU RJ YLQWHUV G VDPW IU¡JU V , IRUELQGHOVH PHG UHYXUGHULQJHQ HU GHQ PDNVLPDOH GRVLV QHGVDW IUD WLGOLJHUH OLWHU SU KD WLO IUHPRYHU OLWHU SU KD %ULRWULO (& VRP HU HW SDUDOOHOSURGXNW WLO 2[LWULO &0 HU HQGQX LNNH UHYXUGHUHW RJ GHU NDQ IRUWVDW DQYHQGHV RS WLO OLWHU SU KD
69$03(%(. 03(/6( 7ULWLFDOH
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
)ROLFXU (&
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
*XOUXVW
*RGNHQGW WLO
6.$'('<5 9LQWHUUDSV IRUnU
O NJ VWN SU KD
$YDXQW %LVFD\D 0DYULN
0LGGHO
%HN PSHU
%HP UNQLQJHU 3ULV NU SU KD *OLPPHUE¡VVHU 0HG ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ *OLPPHUE¡VVHU 8GHQ ELP UNH 0D[ EHKDQGOLQJ SU V VRQ *OLPPHUE¡VVHU 8GHQ ELP UNH 0D[ [ O KD HOOHU [ O KD $//( 35,6(5 (5 )5$ $75 JURYYDUHU RJ ODQGEUXJVLQIR
-7 -
KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT
Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 · Fax 63 407 199
-8 -
kontakt@centrovice.dk
www.centrovice.dk
Basismidler I tabellen ses en oversigt over basismidler mod forskellige ukrudtsarter om foråret i vinterhvede. Rød farve er rene ALS-hæmmere. Dominerende ukrudt
Basismiddel forår vinterhvede
Agerrævehale
Topik, Primera Super/Foxtrot, Broadway, Atlantis
Alm. rapgræs
Monitor, Topik, Atlantis, Broadway
Blød hejre
Monitor, Broadway, Atlantis (0,75-0,9 liter pr. ha)
Burresnerre
Primus, Hussar, Starane XL, Lodin/Tomahawk, Mustang forte, Monitor, Broadway
Enårig rapgræs
Atlantis, Hussar (har nogen effekt)
Flyvehavre
Primera Super/Foxtrot, Topik, Grasp
Fuglegræs
Ally, Express, Harmony Plus, Primus, Starane XL, Lodin/ Tomahawk, Mustang forte, Hussar, Atlantis, Monitor, Broadway
Gold hejre
Monitor, Broadway
Hejrenæb
Ally, Express, Harmony Plus, Hussar
Hyrdetaske og andet korsblomstret ukrudt
Ally, Express, Harmony Plus, Hussar, Primus, Starane XL, Mustang forte, Broadway
Kamille
Ally, Express, Harmony Plus, Hussar, Primus, Starane XL, Mustang forte, Broadway
Kornblomst
Mustang forte, Express, Primus, Starane XL, MCPA (st. 30-39)
Kvik
Monitor
Rajgræs
Hussar, Broadway, Atlantis (har nogen effekt)
Snerlepileurt, forårsfremspiret
Starane XL, Lodin/Tomahawk, Primus, Mustang forte, Harmony Plus, Harmony
Stedmoder
Ally, DFF/Legacy
Storkenæb
Ally, Express, Harmony Plus, Hussar, Mustang forte, Primus, Broadway
Tvetand
Ally, Mustang forte
Valmue
Ally, Express, Harmony Plus, Hussar, Mustang forte, Primus, Starane XL, Broadway
Vindaks
Broadway, Hussar, Monitor, Atlantis, Primera Super/Foxtrot, Topik
Ærenpris
Ally, DFF
Hejrearter Gold hejre bør bekæmpes ved splitbehandling med første sprøjtning, når væksten er i gang i april og anden sprøjtning ca. 14 dage efter. En løsning kan være at anvende Broadway tidligt og følge op med Monitor. Blød hejre er lettere at bekæmpe, så en behandling er normalt tilstrækkelig. Flyvehavre I vinteren 2011/12 har der været tilstrækkelige frostperioder til at forvente at flyvehavre, som er spiret frem i efteråret, de fleste steder vil være udvintret. Dog vil enkelte planter kunne have overlevet på lokaliteter, hvor der i frostperioderne har ligget sne.
Additiver I tabellerne med bekæmpelsesforslag er eventuel tilsætning af olie eller spredeklæbemiddel angivet. Spredeklæbemiddel bør som udgangspunkt altid tilsættes, når det anbefales til et af midlerne i en blanding. Der kan ikke “overdoseres” med spredeklæbemiddel. Oxitril/Briotril, Starane XL, Mustang forte og Lodin/Tomahawk har et indhold af additiver, der gør det unødvendigt at tilsætte yderligere spredeklæbemiddel ved blanding med andre midler. Dog kan det anbefales at tilsætte spredeklæbemiddel, hvis der anvendes meget lave doser.
-9 -
Olie bruges med Hussar OD alene eller ved blanding med minimidler og DFF. I alle andre tilfælde anvendes spredeklæbemiddel ved blandinger med Hussar OD, også hvis Hussar OD blandes med mangansulfat. Broadway tilsættes PG26N, som i forsøg har vist sig som det bedste additiv til dette middel. Midlernes temperaturkrav Behandling før en frostperiode kan forringe virkningen og evt. skade afgrøden. Den bedste effekt opnås, når der i de første døgn efter sprøjtningen er gode temperaturforhold både dag og nat. Let frost i morgentimerne (i en ellers mild periode) har kun ringe betydning for virkning og skånsomhed. Under kølige vejrforhold med en gennemsnitstemperatur ned til 2-4 °C virker Ally, Express, Harmony Plus, Lexus, Primus, Topik og Oxitril/Briotril ret sikkert, når blot der er vækst i ukrudtet. Temperaturer omkring 7-8 °C vil dog være optimalt. Temperaturkravet til Broadway er min. 50 C og vækst , mens Hussar og Atlantis kræver 8-9 °C som gennemsnitlig døgntemperatur omkring sprøjtetidspunktet. Midler som Primera Super/Foxtrot, Starane XL og Lodin/ Tomahawk bør først tages i brug hen i april, når vejrforholdene er mildere, og væksten i ukrudtet er kommet godt i gang.
Begrænsninger for nogle midler Express ST, Nuance, Trimmer 50 SG og Harmony Plus der købes ind i denne sæson er pålagt den begrænsning, at de fremover kun må bruges én gang pr. vækstsæson. Dette er på grund af et fælles nedbrydningsprodukt, hvorfor der også er indført den begrænsning, at når et af disse midler er anvendt, så udelukker det brugen af de øvrige. Og ikke nok med det, det udelukker også flere andre midler der giver samme nedbrydningsprodukt. Et eksempel er, at hvis der er anvendt Atlantis OD om efteråret, må der ikke om foråret anvendes Express ST. Teksten på etiketten er følgende: ’For at beskytte grundvandet må dette produkt eller andre produkter, der indeholder tribenuron-methyl, iodosulfuron, metsulfuron-methyl eller thifensulfuron-methyl kun anvendes 1 gang om året’. I nævnte rækkefølge er moderprodukterne Express, Hussar/Atlantis, Ally og Harmony. Se vores løsningsforslag under afsnittet ‘Aktuelle løsninger’.
-10 -
Ukrudt i frøgræs Målret bekæmpelsen af ukrudt mod de arter, hvis frø ikke kan renses fra græsfrøene. Vær også opmærksom på arter, der kan give udbyttetab, høstbesvær eller forøge frøpuljen i jorden. Bekæmp ukrudtet tidligst muligt, når ukrudt og afgrøde er i god vækst. Enårig og alm. rapgræs er et stort problem i avlen af frøgræs. Specielt i engrapgræs, er frø af de andre rapgræsser et alvorligt problem, fordi arterne påvirker kvaliteten i den høstede vare og ikke kan frarenses, men også i de andre frøarter er forekomsten af enårig- og alm. rapgræs uønsket. I foråret 2011 blev der opnået off-label (minor use) godkendelse til anvendelse af Monitor i engrapgræs og alm. rajgræs. Monitor har en god effekt på alm. rapgræs, medens effekten på enårig rapgræs ikke er tilfredsstillende. Mod enårig rapgræs er eneste mulighed på nuværende tidspunkt anvendelsen af Hussar OD i engrapgræs, rødsvingel, stivbladet svingel (Bakkesvingel), samt i hundegræs, hvor Hussar OD i 2011 fik en godkendelse til mindre anvendelse. Behandlingerne med Monitor og Hussar OD udføres så snart planterne er i vækst, og der ikke er udsigt til nattefrost. For begge midler gælder, at effekten øges med stigende temperatur.
I veletablerede marker kan det være tilstrækkeligt at behandle køresporene, hvor enårig rapgræs ofte etablerer sig, når afgrøden bliver skadet af kørsel. Det er vigtigt at få bekæmpet arter, som ikke - eller kun vanskeligt - kan frarenses. Se en oversigt over de aktuelle arter. Haremad og skræppe er vanskelige at frarense i alle de storfrøede græsarter. Dernæst skal de arter bekæmpes, som forekommer i så store mængder, at der er risiko for direkte udbyttetab, høstbesvær eller kraftig forøgelse af frøpuljen i jorden. De ukrudtsplanter, som forekommer i mindre antal, og hvis frø kan frarenses, vil det ikke være økonomisk rentabelt at bekæmpe. Middelvalg I tabellen ses en oversigt over, hvilke midler der er relevante mod de vigtigste ukrudtsarter i frøgræs. For off-label/mindre anvendelse godkendelser gælder, at avleren skal være i besiddelse af vejledningen, som under menupunktet ’Off-label godkendelser/godkendelser til mindre anvendelse’ kan hentes i Middeldatabasen.
Agerstedmoder
DFF/Diflanil/Legacy
Fuglegræs
Primus, Ariane FG S, Tomahawk 180 EC/Lodin, Starane XL
Haremad
Primus, Ariane FG S
Hønsetarm
Primus, Ariane FG S
Kamille
Primus
Skræppe
Tomahawk 180 EC/Lodin, Starane XL
Storkenæb
Primus, Ariane FG S
Vejbred
Primus, Ariane FG S
Ærenpris
DFF/Legacy /Diflanil
Løsningsforslag Det er ofte nødvendigt at anvende høje doser, når det er store overvintrede ukrudtsplanter, der skal bekæmpes. Er ukrudtsplanterne små, og vejrbetingelserne gode, kan der anvendes lavere doser. Primus og DFF virker ved lav temperatur. Midler med indhold af ’hormonvirkende’ aktivstoffer som Ariane FG, Catch, Starane XL og Tomahawk 180/Lodin kræver gode temperaturforhold for optimal virkning.
I vores afsnit ”Aktuelle løsninger” har vi valgt at fokusere på de 2 mest almindelige frøgræsarter alm. Rajgræs og rødsvingel. For øvrige arter – kontakt din planteavlskonsulent.
-11 -
Vigtige datoer • 31. marts: Sidste frist for indsendelse af gødningsregnskab for 2010/11 • 31. marts: Sidste frist for at indsende mark- og gødningsplan samt kort over udspredningsarealer til kommunen, hvis der er udspredt produkter efter slam- eller bioaskebekendtgørelsen. • 30. april: Sidste frist for indsendelse af Fællesskemaet (Ansøgning om Enkeltbetaling mm) • 15. juni: Sidste frist for at indberette sprøjtejournalen fra 2010/11.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 11. april 2012.
Med venlig hilsen Planteavlskontoret
Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg Tlf nr. 70 15 99 00 Fax nr 63 407 199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk
-12 -