AfgrødeNyt nr. 04 30. marts 2011 Indhold
Aktuelt Så er det rigtigt blevet forår – DMI lover 15-20ºC i weekenden. Prognosen for jordtemperaturen siger 6,9ºC d. 4. april. Med de temperaturer går alting pludselig meget stærkt. Vi er begyndt at se manganmangel i nogle vintersædsmarker. I sådanne marker bør det prioriteres højt at få udbragt mangan. I vintersædsmarker, hvor der ikke er ukrudtsbekæmpet i efteråret, bør ukrudtet med de fleste løsninger, bekæmpes så snart der er vækst, og der ikke er udsigt til nattefrost. Frøgræs? I vinterraps kan kamiller mm. bekæmpes med Galera fra 8-9ºC, mens Matrigon kræver en stabil periode med 12-15ºC om dagen og ingen nattefrost. Allerede nu kan der findes blomsterknopper i rapsen, så det er vigtigt at holde øje med glimmerbøsserne inden længe. I en del rapsmarker er planterne små og svage. I sådanne marker er det på tide
-1 -
• • • • • • • • • •
Aktuelt Prioritering af markarbejdet Sæt fokus på såning Skal vinterrapsen sås om? Ukrudt i vinterraps Glimmerbøsser i vinterraps Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Bekæmpelse af ukrudt i frøgræs Vigitige datoer Aktuelle løsninger
at afgøre om de skal stå til høst eller sås om. Hvis veletablerede rapsplanter, ikke påbegynder væksten så snart vejret er til det, kan det skyldes rapsjordloppelarver, selvom vi kun har set meget få jordlopper i efteråret. Prøv at flække planterne med en kniv, og se efter om du kan finde larverne inde i stænglen. Husk at sprøjtefristen for både Kerb 400 og 500 SC er 4 måneder, og det er derfor for sent at sprøjte i år. De tidligste lokaliter i vores område er ofte Ærø, Langeland og Nordfyn. Udviklingen er som hovedregel en smule bagud på Midtfyn. Vi forsøger i ’Aktuelle løsninger’, som du finder bagerst i hvert nummer af AfgrødeNyt at afdække hele det klimatiske område.
-2 -
Prioritering af markarbejdet Forårsarbejdet er udgangspunktet for et godt udbytte. Det kan være svært at holde fokus, bibeholde overblikket og have rettidig omhu. Vi bliver ofte spurgt, hvad der bør prioriteres højest.
3. Første tildeling af gødning til vintersæd med handelsgødning eller med gylle, så snart strukturskader kan undgås 4. Gylle udbringes på vintersæd, så snart strukturskader kan undgås 5. Såning af vårsæd 6. Ukrudtsbekæmpelse i vintersædsmarker, der ikke er sprøjtet i efteråret
Som udgangspunkt bør de nævnte opgaver prioriteres i denne rækkefølge: 1. Startgødskning til frøgræs og vinterrapsen, (bør være næsten afsluttet nu!). 2. Udbringning af mangan i marker, hvor der tidligere er registreret manganmangel, så snart der ikke er nattefrost
Sæt fokus på såning Mange steder er såning af vårbyg i fuld gang. Vinteren har været relativ tør og derfor er jorden allerede tjenlig en del steder. Det koster udbytte at så før jorden er tjenlig, derfor så ikke en eneste dag før. Der skal være et jævnt og ensartet såbed også i forageren. Såbedstilberedningen skal gennemføres med færrest mulige behandlinger for at undgå udtørring af jorden. Vårbyg betaler hverken for et dybt opharvet såbed eller for et meget løst såbed. Såmaskinen bør kunne ”glide” henover en ensartet og jævn overflade. Sådybden skal ligeledes være ensartet og frøene skal ligge i 3-4 cm’s dybde. Alle kerner skal ned i jorden og dækkes igen. Det er optimalt at etablere 250-300 planter pr. m2. Den laveste udsædsmængde benyttes ved dyrkning af maltbyg.
Udsædsmængde Det ønskede plantetal er: Vårbyg Maltbyg Havre Vårhvede
300 planter pr. m2 250 planter pr. m2 300 planter pr. m2 400 planter pr. m2
Udsædsmængden beregnes ud fra følgende formel: Udsædsmængden i kg pr. ha = ønsket plantetal x TKV / forventet markspiring i %
I et godt såbed kan der forventes 90-95 % markspiring – er såbedet knap så godt regnes med ca. 80 %.
-3 -
Skal vinterrapsen sås om? I år ser vi igen vigtigheden af at have etableret vinterrapsen rettidigt i et godt såbed. I efteråret drillede såbedet, vinteren kom tidligt, og der står nu mange rapsmarker, med for få små og dårligt etablerede rapsplanter. Spørgsmålet er så, skal de sås om ?
ukrudt og evt. nogle store rapsplanter imellem kan det være en fordel at sprøjte med 1,5 l 360 g glyphosat et par dage før opharvning.
Gå en tur over marken og vurdér plantetallet. Grav nogle planter op undervejs. En sund vinterrapsrod knækker som en gulerod. På en dårlig plante kan der bindes en knude på roden uden at den knækker. Hvis planterne er store, veludviklede og jævnt fordelt, skal der være mindre 10 planter pr. m2 før omsåning kommer på tale. Er planterne små og dårligt udviklede i store dele af marken, skal plantetallet være højere. Et regneeksempel viser, at hvis prisen på vårbyg er 160 kr. pr. hkg og rapsprisen 3 kr. pr. kg, og der forventes et udbytte i vårbyg på 50 hkg pr. ha, så skal rapsen give under 25 hkg pr. ha for at det kan betale sig at så om. Hvis marken skal sås om Det er generelt nok at fortage en opharvning inden, der skal sås vårsæd. Hvis der er meget gammelt
Hvis der er sprøjtet med Command CS i efteråret bør der foretages en pløjning eller dyb jordbearbejdning, inden der sås korn. Hvis der er sprøjtet med Kerb, anbefaler firmaet ikke at så korn eller græs. Ærter, hestebønne, majs og kartofler kan sås efter pløjning. I praksis ser vi normalt ingen problemer med at så vårbyg efter pløjning. Hvis rapsen allerede er tildelt hele kvælstofkvoten inden omsåning, har Plantedirektoratet meddelt, at der kan gives dispensation. Dispensationen skal søges hos Plantedirektoratet.
Ukrudt i vinterraps Galera afløser Matrigon Galera er lidt dyrere end Matrigon. Prisen for 0,3 l Galera + 0,3 l PG26N pr. ha er ca. 310 kr. pr. ha. 0,8 l Matrigon + 0,5 l olie pr. ha er ca. 50 kr. billigere pr. ha. Til gengæld bekæmper Galera et bredere udvalg af ukrudtsarter og kan udsprøjtes tidligere på foråret end Matrigon.
hyppigst i foragrene, hvor afgrøden er mest åben. En randbehandling kan derfor være aktuel. Galera kan blandes med skadedyrsmidler, Microtop og de nye flydende bor produkter fra Yara, men ikke med Solubor.
Galera bekæmper kamille, kornblomst og burresnerre, allerede når temperaturen er 8-9º C om dagen og der ikke er udsigt til nattefrost. Tidsler og agersvinemælk i god vækst bekæmpes også. Galera kan anvendes, så længe at blomsterknopperne er dækket af blade. Ved senere anvendelse kan den skade afgrøden. I en åben og svag afgrøde vil kamille og burresnerre konkurrere med vinterrapsen om vand og næring. Som tommelfingerregel skal kamille bekæmpes, hvis der er mere end 0,5-1 planter pr. m2 i en veludviklet afgrøde. Burresnerre er også en meget konkurrencedygtig ukrudtsart, der bør bekæmpes, hvor den optræder i større bestande og rapsen er åben. Ofte vil både kamille og burresnerre optræde
Spildkorn og græsser Hvis der er massiv bestand af spildkorn og/eller græsser, kan bekæmpelse være nødvendig. Der kan anvendes Agil eller Fokus Ultra mod spildkorn. Begge midler bekæmper også de fleste græsser,
-4 -
Aktuelle løsninger Vintersæd - udkrudt: • Vores anbefalinger i vintersæd, hvor der ikke er bekæmpet ukrudt i efteråret. • Vores anbefaling på opfølgning af ukrudtsbekæmpelsen i vintersæd.
Riv ud og tag med.
-5 -
$NWXHOOH O¡VQLQJHU
9LQWHUV G ± XNUXGW 9RUHV DQEHIDOLQJ L YLQWHUV G KYRU GHU LNNH HU EHN PSHW XNUXGW L HIWHUnUHW HU 7RNLPEODGHW XNUXGW 0LGGHO RJ GRVLV %HN PSHU ± WDEO $OO\ 67SU KD O 3ULPXV SU KD O ')) SU KD WDEO ([SUHVV 67 VSU NO EHPLGGHO SU KD 7RNLPEO *U VXNUXGW 0LGGHO RJ GRVLV J%URDGZD\ O 3* 1 SU KD J 0RQLWRU O 6SUHGH NO EHPLGGHO SU KD J %URDGZD\ O SU KD 3* 1 O +XVVDU 2' O 5HQRO SU KD
.DPLOOH VWHGPRGHU  UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E IXJOHJU V EXUUHVQHUUH ¡JHW HIIHNW Sn VWRUNHQ E VWRUH VWHGPRGHU .DPLOOH VWHGPRGHU  UHQSULV YDOPXH WYHWDQG NRUQEORPVW KY JnVHIRG PHOGH %HN PSHU $OP UDSJU V EO¡G KHMUH EXUUHVQHUUH IXJOHJU V JROG KHMUH NDPLOOH NRUQEORPVW NYLN UDMJU V YLQGDNV
*RG HIIHNW Sn YLQGDNV UDMJUÂ V DUWHU DOP UDSJUÂ V RJ HQ ODQJ UÂ NNH WRNLPEODGHGH XNUXGWVDUWHU 6LGHHIIHNW Sn DUWHU VRP IO\YHKDYUH DJHUUÂ YHKDOH RJ KHMUH DUWHUQH 5DMJUÂ V RJ DQGHW JUÂ VXNXGW ERUWVHW IUD DJHUUÂ YHKDOH RJ DOP 5DSJUÂ V (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJUÂ V Â UHQSULV SLOHXUWHU UDSV *UÂ VXNUXGW ERUWVHW IUD UDMJUÂ V DJHUUÂ YHKDOH RJ DOP 5DSJUÂ V (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EXUUHVQHUUH NDPLOOH IXJOHJUÂ V Â UHQSULV SLOHXUWHU UDSV VWHGPRGHU
O +XVVDU 2' O ')) O 2[LWULO &0 O 5HQRO SU KD 9RUHV DQEHIDOLQJ Sn RSI¡OJQLQJ DI XNUXGWVEHN PSHOVHQ L YLQWHUV G HU 7RNLPEODGHW XNUXGW 0LGGHO RJ GRVLV %HN PSHU WDEO $OO\ 67 SU KD WDEO ([SUHVV 67 VSU NO EHPLGGHO SU KD O 0XVWDQJ IRUWH SU KD
O 6WDUDQH ;/ O SU KD WDEO ([SUHVV 67 HOOHU WDEO $OO\ 67 SU KD *U VXNUXGW 0LGGHO RJ GRVLV J 0RQLWRU VSU NO EHPLGGHO SU KD PD[ J L VW J 0RQLWRU VSU NO EHPLGGHO SU KD GDJH HIWHU I¡UVWH VSU¡MWQLQJ J 0RQLWRU VSU NO EHPLGGHO SU KD ± O +XVVDU 2' O 5HQRO SU KD O *UDVS 6& O $WSOXV ± O 3ULPHUD 6XSHU VSU NO EHPLGGHO SU KD O 3ULPHUD 6XSHU VSU NO EHPLGGHO SU KD
.DPLOOH VWHGPRGHU Â UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQÂ E .DPLOOH YDOPXH WYHWDQG NRUQEORPVW KY *nVHIRG PHOGH %XUUHVQHUUH IXJOHJUÂ V K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUQEORPVW NRUQYDOPXH VQHUOHSLOHXUW VWRUNHQÂ E WYHWDQG Â UHQSULV %XUUHVQHUUH IXJOHJUÂ V NDPLOOH SLOHXUWHU PHJHW VWRUH NDPLOOHU
3ULV NU SU KD
6SOLW EHKDQGOLQJ HU Q¡GYHQGLJ PRG JROG KHMUH ¡JHU HIIHNWHQ PHG SFW 0n ,..( DQYHQGHV L YLQWHUE\J 0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J 0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J
%HPÂ UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HPÂ UNQLQJHU
*RGH WHPSHUDWXU IRUKROG L DSULO )RUEHKROG IRU HIWHUI¡OJHQGH DIJU¡GHU RJ DQYHQGHOVH DI KDOP
%HN PSHU *ROG +HMUH ± VSLOWVSU¡MWQLQJ Q¡GYHQGLJ %O¡G +HMUH NDQ EHN PSHV PHG HQ VSU¡MWQLQJ PHG ± J 0RQLWRU VSU NO EHPLGGHO
0n ,..( DQY L YLQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ
9LQGDNV EXUUHVQHUUH DOP UDSJUÂ V
5DMJUÂ V YLQGDNV RJ EXUUHVQHUUH (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EO D IXJOHJUÂ V NDPLOOHU SLOHXUW WYHWDQG RJ Â UHQSULV 5DMJUÂ V IO\YHKDYUH RJ DJHUUÂ YHKDOH
0n ,..( DQY L YLQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ 0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J
)O\YHKDYUH RJ YLQGDNV +¡MHVWH GRVLV PRG IO\YHKDYUH $JHUU YHKDOH
-6 -
0XOLJ O¡VQLQJ L YLQWHUE\J
0n LNNH DQY VHQHUH HQG VW DIVOXWWHW EXVNQLQJ L WULWLFDOH YLQWHUE\J RJ UXJ 0n LNNH DQY VHQHUH HQG VW DIVOXWWHW EXVNQLQJ L WULWLFDOH YLQWHUE\J RJ UXJ
8NUXGWVEHN PSHOVH L DOP UDMJU V RJ U¡GVYLQJHO 0LGGHO RJ GRVHULQJ %HN PSHU 3ULV NU SU KD ± O 3ULPXV SU %XUUHVQHUUH IXJOHJU V KD KDUHPDG K\UGHWDVNH K¡QVHWDUP NDPLOOH VWRUNHQ E YHMEUHG ± O 3ULPXV $JHUVWHGPRGHU ± O ')) SU KD EXUUHVQHUUH IXJOHJU V KDUHPDG K¡QVHWDUP NDPLOOH VWRUNHQ E YHMEUHG $OP UDSJU V YLQGDNV J 0RQLWRU O 6SUHGH NO EHPLGGHO SU KD ± O +XVVDU 2' O 5HQRO SU KD
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW UDMJU V YLQGDNV
8NUXGWVEHN PSHOVH L YLQWHUUDSV 0LGGHO RJ GRVHULQJ %HN PSHU O $JLO (& O VSUHGH NO EHPLGGHO HOOHU O )RFXV 8OWUD O 'DVK SU KD O $JLO (& HOOHU O )RFXV 8OWUD O 'DVK SU KD O $JLO (& HOOHU O )RFXV 8OWUD O 'DVK SU KD O $JLO (& O HOOHU O )RFXV 8OWUD O 'DVK SU KD O *DOHUD O 3* 1 SU KD
O 0DWULJRQ O ROLH SU KD 0LGGHO RJ GRVHULQJ O %LVFD\D 2' HOOHU O 0DYULN SU KD
9nUE\J
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU /DYHVWH GRVLV YHG WLGOLJ VSU¡MWQLQJ Sn VPn XNUXGWVSODQWHU 8WLOVWU NNHOLJ HIIHNW PRG VWHGPRGHU WYHWDQG RJ UHQSULV +DOP Pn LNNH RSIRGUHV /DYHVWH GRVLV YHG WLGOLJ VSU¡MWQLQJ Sn VPn XNUXGWVSODQWHU 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI ')) VRP RJVn RPIDWWHU /HJDF\ RJ 'LIODQLO $YOHU VNDO Y UH L EHVLGGHOVH DI RII ODEHO YHMOHGQLQJ .XQ L DOP UDMJU V +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 2P IRUnUHW QnU GHU HU JRG Y NVW L DIJU¡GHQ 9DUPW YHMU JRG MRUGIXJW RJ K¡M OXIWIXJWLJKHG IUHPPHU YLUNQLQJHQ 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI 0RQLWRU $YOHU VNDO Y UH L EHVLGGHOVH DI RII ODEHO YHMOHGQLQJ .XQ L U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO HQJUDSJU V RJ ERUWVSU¡MWQLQJ DI KYLGNO¡YHU RII ODEHO +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI +XVVDU 2' $YOHU VNDO Y UH L EHVLGGHOVH DI RII ODEHO YHMOHGQLQJ $QYHQGHV HYW VRP VSOLWEHKDQGOLQJ PHG [ O KD , QRJOH WLOI OGH HU GHW WLOVWU NNHOLJW DW VSU¡MWH L VSU¡MWHVSRU
%HP UNQLQJHU 9HG $JLO GRVHULQJHU XQGHU O SU KD WLOV WWHV VSUHGH NO EHPLGGHO
9LQWHUV G
9LQWHUE\J HU PHUH I¡OVRP HQG KYHGH VRP LJHQ HU PHUH I¡OVRP HQG UXJ
$JHU 5 YHKDOH +HMUH 9LQGDNV
(QJ 5DSJU V +XQGHJU V 5DMJU V .DPLOOH EXUUHVQHUUH NRUQEORPVW WLGVOHU RJ DJHUVYLQHP ON
.DPLOOH
%HN PSHU *OLPPHUE¡VVHU
3ULV NU SU KD
'DJWHPSHUDWXU PLQ & ± LQJHQ XGVLJW WLO QDWWHIURVW 6NDGHW UVNHO NDPLOOH SU P 0n VHQHVW DQYHQGHV L VW LQGHQ NQRSSHUQH EOLYHU V\QOLJH 'DJWHPSHUDWXU PLQ & ± JRGH QDWWHPSHUDWXUHU 6SU¡MW I¡UVW Sn GDJHQ 6NDGHW UVNHO NDPLOOH SU P %HP UNQLQJHU 6NDGHW UVNHO ELOOHU SU SODQWH L GHW WLGOLJH NQRSVWDGLH
-7 -
KONTAKT OPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT
Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Jesper Ulnitz Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 131 Mobil nr. 40 468 647 Email jju@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 · Fax 63 407 199 kontakt@centrovice.dk
www.centrovice.dk
-8 -
men IKKE enårig rapgræs om foråret. Der er bedst effekt opnås, hvis temperaturen er oppe på 1015º C. Dosering afhænger af arten – se ’Aktuelle løsnigner’. Sprøjteteknik ved ukrudtsbekæmpelse Kør med moderat hastighed og vælg en dyse, der giver medium dråbestørrelse. Det kan eksempelvis være lavdriftdyser ISO 025, som ved 7 km/time og 2,5
Glimmerbøsser i vinterraps
Vinterrapsen har først lige startet væksten efter vinteren, men der går ikke ret længe før blomsterknopperne kan ses i skuddet. I de tidlige knopstadier er rapsen meget følsom overfor glimmerbøsser og skadetærskelen er blot 3 glimmerbøsser pr. plante. Glimmerbøsserne kommer frem fra hegn og buske, hvor de har overvintret ved temperaturer omkring 15°C. Så følg
bar giver knap 160 liter pr. ha eller lavdriftsdyse ISO 020, der ved 6,5 km/time og 2,5 bar giver 135 liter pr. ha. Ukrudtet har om foråret en størrelse, så der også kan bruges luftinjektionsdyser, eksempelvis kompakt injektionsdyse ISO 020 eller 025, der kan køre med samme tryk som lavdriftsdysen. Ved at kunne vælge grov forstøvning, bliver der flere sprøjtetimer på de få dage, hvor temperaturen er optimal.
rapsens udviklingen og vær klar til at sprøjte, hvis der pludselig er glimmerbøsser. Kun midlerne Biscaya OD 240 og Mavrik har effekt mod resistente glimmerbøsser. Biscaya må maksimalt anvendes en gang pr. vækstsæson. Begge midler er uden bimærke og må derfor udsprøjtes hele døgnet.
Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Den tidlige og lange vinter betyder, at vækst og nyfremspiring af ukrudt i vintersæd har været meget begrænset.
I første halvdel af april er det specielt vintersædsmarker, hvor der ikke er bekæmpet ukrudt i efteråret, eller hvor græsukrudtet er et problem, der bør fokuseres på. Hvor der er efterårssprøjtet, er der derfor tid til lade væksten komme i gang og derefter vurdere behovet for opfølgning. Hvor der ikke blev sprøjtet i efteråret, bør markerne vurderes først i april, når ukrudtet er i begyndende vækst. Det er nødvendigt at undersøge forekomsten af ukrudt flere steder i marken. Tjek lavninger og foragre for sig, måske er det kun i disse, der er behov for opfølgning.
Bedst effekt ved tidlig sprøjtning Mod græsser og de fleste arter af tokimbladet ukrudt opnås bedst effekt ved at sprøjte i starten af april, mens ukrudtet endnu ikke er for stort. Forventes der forårsfremspiring af f.eks. snerlepileurt og hanekro, udsættes sprøjtetidspunktet, til dette ukrudt er spiret frem, med mindre der er meget græsukrudt, som kræver tidlig bekæmpelse for ikke at koste udbytte. Forebyg udvikling af herbicidresistens For at modvirke udvikling af herbicidresistens hos ukrudtet, bør de såkaldte ALS-hæmmere/SU-midler som Ally ST, Express ST, Lexus m.fl. kun anvendes en gang pr. sæson. Topik, der har en anden virkemekansime, bør derfor vælges til bekæmpelse af agerrævehale, hvis der i efteråret er sprøjtet med Lexus, Absolute 5 eller Atlantis OD. Er der anvendt Othello eller Atlantis mod rajgræs i efteråret, bør det være undtagelsen, at der følges op med Hussar eller Broadway i foråret, men i stedet Grasp. Forholdsregler for at undgå herbicidresistens er særlig vigtige ved reduceret jordbearbejdning, hvor hastigheden for resistensudvikling i teorien er cirka dobbelt så stor. Doseringsvindue giver erfaring Lidt besvær med at afsætte et “doseringsvindue” vil hurtigt kunne opvejes af det ekstra kendskab, man får til midlerne og markens ukrudt. Et doseringsvindue er et lille areal, som sprøjtes med en lavere, henholdsvis højere dosering end den øvrige mark. Et
-9 -
eller to sprøjtespor med både en lidt lavere og en lidt højere dosis kan give et godt erfaringsgrundlag for, om der er besparelsesmuligheder, når det gælder ukrudtsbekæmpelse. På nyere sprøjter med sprøjtecomputer, kan der som regel reguleres +/- 25 procent. Afsæt også nogle meter, hvor der ikke sprøjtes, så markens ukrudtsbestand kan bestemmes. Afmærk felterne med stokke.
Der er meget bred effekt mod tokimbladet ukrudt, herunder også agerstedmoder, tvetand og ærenpris. Forsøgsresultater i 2010 tyder på, at Broadway har lavere krav til temperatur end f.eks. Hussar OD ved bekæmpelse af græsukrudt. Det nye middel Mustang forte har været gennemgået i AfgrødeNyt nr. 2. Her vil vi tilføje, de restriktioner, der knytter sig til midlet: • Halm må gerne opfodres på egen bedrift, men hvis den bortføres fra ejendommen må den kun anvendes i forbindelse med industrielt brug eller til afbrænding • Staldgødning/dybstrøelse fra en behandlet afgrøde skal indarbejdes i jorden min. 7 måneder før etablering af følsom afgrøde (kartofler, løg, skærmplanter 14 mdr., bælgplanter, kurveblomstrede 24
Nyere midler Det er anden sæson vi har Broadway, der er godkendt til bekæmpelse af græsukrudt og tokimbladet ukrudt om foråret i vinterhvede, triticale og rug. Broadway har god effekt mod rajgræs, agerrævehale, vindaks, alm. rapgræs og en række tokimbladede ukrudtsarter. De første forsøg har vist effekt mod hejrearter, som er på linje med effekten af Monitor. Midlet har tillige en væsentlig sideeffekt på arter som flyvehavre. Broadway har kun ringe effekt mod enårig rapgræs.
Bekæmpelse af ukrudt i frøgræs En tidlig løsning til bekæmpelse af ukrudt i frøgræs er Primus evt. i kombination med DFF. Primus er bl.a. stærk på burresnerre og kamille. Med DFF opnås tillige en bekæmpelse af agerstedmoder, tvetand og ærenpris.
I alm. rajgræs har Monitor netop fået en off-label godkendelse til bekæmpelse af bl.a. alm. rapgræs og vindaks med 5 g pr. ha. Ifølge Planteværn Online vil det give en effekt på ca. 65 % på alm. rapgræs og 80 % på vindaks.
Er der problem med skræpper skal der vælges en løsning med Primus + Ariane FG, Starane XL eller MCPA i slutningen af april.
Primera Super har en off-label godkendelse til bekæmpelse af alm. rapgræs i alm. rajgræs og strandsvingel med 0,5-1,0 l pr. ha. I alm. rajgræs vil Monitor være en betydelig billigere løsning (ca. 80 kr. pr. ha) end Primera Super (ca. 180 – 360 kr. pr. ha). Anvendelse af Monitor i rajgræs bør dog ske i samarbejde med frøavlskonsulenten, da sorternes følsomhed er forskellig. Middelvalg Det er vigtigt at få bekæmpet arter, som ikke - eller kun vanskeligt - kan frarenses. Se en oversigt over de aktuelle arter. Haremad og skræppe er vanskelige at frarense i alle de storfrøede græsarter.
På grund af den tidlige og lange vinter med megen sne lykkedes det ikke alle at få udført behandlinger med Reglone i løbet af december og januar. Derfor er der i mange marker overvintrende græsukrudt. Rapgræsserne er et stort problem i specielt engrapgræs, men også i rødsvingel, fordi arterne kan påvirke kvaliteten i den høstede vare. Eneste mulighed for at dæmpe problemet på nuværende tidspunkt er anvendelsen af Hussar OD. Effekten på alm. rapgræs er meget begrænset, medens effekten på enårig rapgræs er bedre. Det er vigtigt, at behandlingen udføres tidligt, så snart planterne er i vækst, og der ikke er udsigt til hård nattefrost. Forsøg viser, at Hussar OD ikke er specielt temperaturfølsom når det gælder bekæmpelse af enårig rapgræs. Doseringen afpasses efter størrelsen på ukrudtet. Behandlingen kan eventuelt udføres som en splitsprøjtning, hvor man efter 2-3 uger vurderer resultatet og et eventuelt behov for opfølgning.
I tabel 1 ses en oversigt over, hvilke midler der er relevante mod de vigtigste ukrudtsarter i frøgræs, mens tabel 2 er en samlet oversigt over godkendte midler i frøgræs. For off-labelgodkendelser gælder, at avleren skal være i besiddelse af off-label vejledning, som kan hentes i Middeldatabasen.
-10 -
Tabel 1. Basismidler mod en række tokimbladede ukrudtsarter i frøgræs Agerstedmoder
DFF/Diflanil/Legacy
Fuglegræs
Primus, Ariane FG S, Tomahawk 180 EC/Lodin, Starane XL
Haremad
Primus, Ariane FG S
Hønsetarm
Primus, Ariane FG S
Kamille
Primus
Skræppe
Tomahawk 180 EC/Lodin, Starane XL
Storkenæb
Primus, Ariane FG S
Vejbred
Primus, Ariane FG S
Ærenpris
DFF/Legacy /Diflanil
Løsningsforslag I vores afsnit ’Aktuelle løsninger’ har vi valgt at fokusere på de 2 mest almindelige frøgræsarter alm. rajgræs og rødsvingel.
Vigtige datoer • 31. marts: Sidste frist for at indsende mark- og gødningsplan samt kort over udspredningsarealer til kommunen, hvis der er udspredt produkter efter slam- eller bioaskebekendtgørelsen. • 27. april: sidste ansøgningsfrist for enkeltbetaling • 27. april: sidste frist for ansøgning om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, braklagte randzoner langs søer og vandløb, miljøbetinget tilskud og omlægningstilskud til økologisk jordbrug.
Med venlig hilsen Planteavlskontoret
-11 -
cces... u s s e r o v er din succes
Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg Tlf nr. 70 15 99 00 Fax nr 63 407 199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk
-12 -