AfgrødeNyt nr. 07 4. maj 2011
• • • • • • •
Aktuelt Planteavlsafdelingen inviterer i år til 4 bedriftsbesøg, hvor du kan deltage gratis, blive opdateret om aktuelle skadegører og diskutere situationen i marken med kolleger og konsulenter. Læs mere om de 4 arrangementer på bagsiden af dette Afgrøde Nyt. Så kom der endelig en smule regn, ikke meget… men nok til at få handelsgødningen opløst og ned til afgrødens rødder. På de lettere jorde, ser vi begyndende tørkeskader, særligt i vårbyggen og vinterbyggen. Den sidste uge har hveden og vinterbyggen rettet sig, men det er fortsat meget tydeligt, hvor der har været dårligt/vådt såbed, samt hvor der er sået sent, i efteråret. Rodudviklingen har været utilstrækkelig og planterne lider i tørken. Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg vanskeliggøres fordi ukrudtet har dannet vokslag for at beskytte sig mod tørken. For at sikre optimal effekt kan man enten: • Øge doseringen med 15%, og huske at anvende sprede-klæbemiddel • Eller vente med ukrudtsbekæmpelse til efter regn, og anvende Starane XL/ Tomahawk 180 EC som blandingspartner til Express. Vinterhveden ser mange steder rigtig pæn ud. Vi har dog observeret en del meldug i den forgangne uge, særligt i de områder af marken, hvor der er læ og lettere jord. I landsforsøgene har anvendelse af 0,2 -0,3 l.
-1 -
• • •
Indhold
Aktuelt Rodukrudt i korn Svampe i vårbyg Svampe i vinterraps Skadedyr i vinterraps Ukrudt i kernemajs Registrering af græsningsarealer-NYT i 2011 Græsarealer - plantedække og ukrudtsbekæmpelse Planteanalyser, et supplement til jordbundsanalyser Arrangementer i planteavlsafdelingen 2011
pr. ha Ceando (som er en blanding af Flexity og Rubric/Opus) været den mest lønsomme løsning i vækststadie 31 og 32 (1. og 2. knæ udviklet). I vinterbyggen ser vi overraskende meget skoldplet samt lyse vind- og tørkestressede bladspidser. Vi anbefaler, at man deler svampesprøjtningen, hvor der er skoldplet og udsprøjter snarest muligt 0,2 l/ha Folicur. Rapsen blomstrer nu, men har nogle steder en smule krøllede blade. Vi så det samme sidste år. Krøllerne skylles formodentlig stress pga. de store udsving mellem dagog nattemperaturer. Et par nætter med nattefrost har også fået rapsen til at ”hænge lidt med hovedet” Det er tid til at vækstregulere i rødsvingel. Vær forsigtig på den mildere jord, hvor der kan være tørkestress, afvent evt. regn og nedsæt evt. doseringen eller undlad at blande vækstregulering med Focus Ultra mod grovere græsser. Vi ser nu kronrust og meldug en del steder i rajgræs. Angreb af kronrust bekæmpes ved over 10 pct. angrebne planter indtil afsluttet blomstring. Meldug bekæmpes ved over 10 pct. angrebne planter indtil skridning. Anvend 0,3 l Folicur + evt. 0,15 l Amistar pr. ha.
Rodukrudt i korn MCPA må anvendes, frem til kornets st. 39 (faneblad fuldt udviklet). Det er således ved at være tid i marker med vinterbyg og vinterrug.
når sprøjteforholdene er i orden. Det vil sige, at planterne er i god vækst, temperaturen er høj og sprøjteteknikken er optimal.
For optimal bekæmpelse af rodukrudt skal det være veludviklet.Tidsler er følsomme overfor MCPA, når de har fået 4-7 blade, det vil sige, når tidslerne er 15-25 cm. Udover Agertidsel bekæmper MCPA bl.a. Grå Bynke og Agerpadderok.
Ved bekæmpelse i korn er det en forudsætning at sprøjtevæsken sendes ned i afgrøden. Dette gøres med hydrauliske sprøjter ved grov forstøvning og lav kørehastighed. Anvend mindst 200 l vand pr. hektar.
Den maksimalt tilladte dosis for MCPA er 1,33 liter pr. hektar pr. år. Denne dosis er tilstrækkelig,
Svampe i vårbyg Der er ikke observeret svampe i vårbyg endnu. I tabellen ses de mest udbredte vårbygsorters modtagelighed over for svampesygdomme.
Tabellen illustrerer de mest udbredte vårbygsorters modtagelighed over for svampesygdomme (SortInfo).
Mange sorter har den effektive mlo-resistens mod meldug, så en meldugbekæmpelse ikke er aktuel. Sort
Meldug (-1-3)•
Bygrust (0-3)•
Bygbladplet (0-3)•
Skoldplet (0-3)•
Ramularia (0-3)•
Quench
-1
3
1
1
3
Tamtam
0
2
-
2
2
Simba
-1
1
2
1
3
Varberg
3
1
2
1
1
Keops
-1
3
0
1
3
Calcule
1
1
0
2
2
Fairytale
2
1
0
2
2
Anakin
-1
2
1
0
2
Meldug bekæmpes i modtagelige sorter i de tidlige vækststadier (st. 26-31) ved over 1 procent planter med angreb og senere ved over 10 procent angrebne planter. Bygrust bekæmpes i modtagelige sorter fra vækststadium 30 ved over 10 procent angrebne planter.
Skoldplet bekæmpes ved over 10 procent angrebne planter og mindst fem dage med nedbør inden for de seneste 14 dage optalt fra vækststadium 31 (ét knæ udviklet) i sorter med karakteren 2-3. I sorter med karakteren 0-1 i tabellen optælles antal nedbørsdage tilsvarende fra vækststadium 32 (to knæ udviklet), og 7 dage udløser en behandling.
Bygbladplet bekæmpes i vækststadium 30-31 ved over 50 procent angrebne planter og herefter ved over 25 procent angrebne planter.
-2 -
Svampe i vinterraps Svampebekæmpelse i vinterraps må betragtes som en ”forsikringssprøjtning”. Der er kun målt nettomerudbytte ved svampebekæmpelse i ca. 60 % af de forsøg, der er udført fra 1998 og frem til i dag. Planterne nødmodner, efter angreb af knoldbægersvamp og senere fremkommer der hvilelegemer inde i stænglerne. Desværre er der ingen varslingsmodeller, der sikkert kan bruges til at forudsige behovet for svampebekæmpelse i vinterraps. Men der er størst risiko for angreb af knoldbægersvamp og gråskimmel hvis: • Der falder nedbør op til, under og lige efter blomstring • Der ofte indgår raps i sædskiftet og mindst hvert 3.- 5. år • Blomstringsperioden er lang I raps diskuteres køreskadens betydning ofte, når der køres omkring blomstring og senere. Generelt vil der være mindre køreskade jo bredere sprøjten er. I ældre landsforsøg var køreskaden med en 24 m marksprøjte, 2 procent af udbyttet. I tyske rapsforsøg fra 2006-2007, var køreskaden kun 0,6 procent af udbyttet. Skal der svampebekæmpes i vinterrapsen bør det ske i fuld blomstring, ved begyndende fald af de gule
kronblade, hvor der opnås bedst effekt mod både knoldbægersvamp, gråskimmel og skulpesvamp. Skulpesvamp kan også bekæmpes ved afblomstring, men effekten mod knoldbægersvamp og gråskimmel bliver ringere. Hvis der skal sprøjtes anbefaler vi Amistar + Folicur eller Cantus. Prisen på Cantus er nu faldet til mellem 625 og 675 kr. pr. liter, så prismæssigt ligger de to løsninger ens. Hvor der ikke er tilført bor, kan det være en fordel at medbringe 2-3 kg solubor. Bor optages sammen med vandoptagelsen og da det har været meget tørt, er risikoen for bormangel øget. Det anbefales, at der køres med min. 200 l vand pr. ha ved svampebekæmpelse i vinterraps under blomstringen.
Skadedyr i vinterraps Skulpesnudebiller skader ved at skabe indfaldsveje for skulpegalmyggene. Den vejledende bekæmpelsestærskel for skulpesnudebiller er 6 biller pr. plante. Skulper under 2 cm kan angribes af skulpegalmyg alene uden hjælp fra skulpesnudebiller. Bekæmpelse af skulpegalmyg anbefales kun, hvis man har erfaring for mere udbredte angreb (mange gul-brune opspringende skulper). I de fleste marker ses angreb kun i de yderste 1-2 meter af marken.
Skadetærsklen for glimmerbøsser i vinterrapsen er 20 biller pr. plante i blomstring. Det er kun undtagelsesvis aktuelt. Der er endnu ikke fanget skulpegalmyg i de gule fangbakker i 2011. Skulpegalmyggens udvikling er stærkt afhængig af temperaturen. Da det har været relativt varmt indtil nu, kan der fortsat nå at komme angreb, i denne vækstsæson. Vi følger udviklingen. Skulpegalmyggens larver overvintrer i jorden. Når den nødvendige udviklingstemperatur er nået, klækkes skulpegalmyggene. Efter at temperaturen har passeret 16 ºC begynder hunnerne at flyve mod vinterrapsmarkerne. Skulpegalmyggen lægger i gennemsnit 20-25 æg pr. hun fordelt på 3 skulper. Skulperne begynder efter ca. 1 uge at blive opsvul mede og gullige, hvorefter de springer op.
Denne side oplyser kun om forventet flyvetidspunkt og oplyser ikke om angrebsstyrken. Pyrethroider må over blomstrende planter kun udbringes uden for biernes flyvetid, dvs. i perioden ca. kl. 21-03 (sommertid) - tjek altid marken for bier, før en bekæmpelse foretages. Biscaya er uden bimærke og må udsprøjtes hele døgnet.
Fastac 50
Karate 2,5 WG
Cyperb 100
Nexide CS
Biscaya
Skulpesnudebiller
0,25
0,3
0,4
0,06
0,3
Skulpegalmyg
0,25
0,3
0,4
0,06
Ikke godkendt
35
45-70
50-80
55-65
180
Pris, kr. pr. ha (inkl. afgift, ekskl. moms)
-3 -
Ukrudt i kernemajs Bekæmpelse bør påbegyndes før ukrudtet, har fået to løvblade. Callisto er et relativt bredtvirkende middel mod tokimbladet ukrudt. Desværre har det vist sig at have svagheder i de doseringer der burde være tilstrækkelige: 0,5 l/ha har ikke, efter vores mening kunne bekæmpe selv småt tokimbladet ukrudt tilstrækkeligt. Øges dosis til 0,75 l/ha, begynder effekten at være tilfredsstillende, prisen for sprøjtningen stiger jo så tilsvarende. I det hele taget kan Callisto ikke stå alene under ret mange forhold, men omvendt det bedste middel vi har mod ærenpris.
er egnet til 2. og/eller 3. Sprøjtning, fordi det kan være en fordel af græsukrudtet har fået 3-4 blade inden sprøjtning. MaisTer er ikke udelukkende et græsmiddel, men har god effekt på en lang række andre tokimbladede arter. Centrovice, ukrudtsstrategi 2011 1. Inden majsens fremspiring kan tidligt fremspiret ukrudt og ukrudt, som har overlevet tilberedningen af såbed, sprøjtes bort med glyphosat. Sprøjtningen skal være gennemført, inden de første majsspirer bryder gennem jordoverfladen. 2. Sprøjt første gang inden ukrudtet har mere end 1-2 løvblade, dvs. helt småt ukrudt. Græsser er normalt kun fremme med et enkelt blad.
Catch er blevet godkendt til brug i majs med max. 0,4 l/ha pr. år. Dette middel vil sætte især Tomahawk 180 EC/Lodin under pres, fordi Catch har en bredere effekt på pileurter, især på vejpileurt .
3. Sprøjt anden gang, når et nyt hold ukrudt er spiret frem med højst 1-2 løvblade. Græsser vil da have 2-3 blade. Hvis der er kvik, vil de nye kvikskud ofte have nået at få 3-4 blade, som er nødvendig for at opnå god effekt af MaisTer.
Effekten på ukrudtet er klart bedre i løsninger hvor Catch er med, end de øvrige kombinationer af ukrudtsmidler. Prisen bliver også attraktiv fordi det ikke vil være nødvendigt at have Starane 180 og Fighter 480 med i første sprøjtning, hvis storkenæbbestanden er moderat. Catch har god effekt på snerlepileurt og selv store bestande af ærenpris er godt bekæmpet med en kombination af Catch og Callisto i første sprøjtning. Der opnås en langt bedre ukrudtseffekt med samme behandlingsindex og pris som to gange 0,5 l Callisto. Catch har også god effekt på vejpileurter, hvor 0,20 l Catch giver en nogenlunde tilstrækkelig effekt på kimplanter og op til 2 blivende blade. I marker med store bestande af storkenæb er Fighter 480 det bedste valg. Effekten på storkenæb er meget afhængig af temperaturen, og der ses ind imellem kiksere selv med høje doseringer. I mange tilfælde kan Fighter 480 lægges ind i 2. sprøjtning. MaisTer er det eneste middel med effekt mod græsukrudt. Da der er græsukrudt i stort set alle marker, skal MaisTer med i enhver strategi. MaisTer
4. Vurder nøje behovet for en tredje sprøjtning mod sent spirende ukrudtsarter som hanespore, grøn skærmaks og sort natskygge eller mod rodukrudt. 5. Hvis effekten på nogle ukrudtstarter er for svag i 1. sprøjtning, skal der følges op i 2. sprøjtning ved at øge dosis af det middel der har effekt overfor disse arter. 6. I marker med megen Skærmaks og hanespore kan varmt vejr i starten af vækstsæsonen medføre at MaisTer skal med i første sprøjtning. Sort natskygge: Alle sprøjteprogrammer kan følges op med 0,5 l Callisto pr. ha i en 3. sprøjtning, hvis der er forekomst af sort natskygge.
Registrering af græsningsarealer – NYT i 2011 Registrering af græsningsarealer – NYT i 2011 Hvis du ikke allerede i forbindelse med gødningsregnskab eller anden indberetning til Gødnings- og Husdyrindberetning har indberettet de arealer/marker, du forventer at benytte til afgræsning i 2011, af kvæg og geder??, kræver lovgivningen, at du registrerer disse arealer/marker via GHI, senest når der sættes dyr ud på disse. Det gælder for græsningsarealer, der:
1. Anvendes i mere end 30 dage i træk og 2. Ikke fysisk hænger sammen med det areal, hvorpå bygningerne til det eller de CHR-numre, hvor dyrene er flyttet fra, er placeret. Veje, åer og levende hegn mv. betragtes ikke som fysisk adskillelse.
-4 -
Aktuelle løsninger Indhold: • Vinterraps - svampebekæmpelse • Vinterraps - skadedyr • Vårsæd og vårsæd med udlæg - ukrudtsbekæmpelse • Vårbyg - må ikke anvendes ved udlæg • Opfølgning af ukrudtsbekæmpelsen i vintersæd • Tokimbladet rundt • Græsukrudt • Svampebekæmpelse - Vinterbyg - vinterrug - vinterhvede - vintertriticale - vårbyg • Vintersæd - vækstregulering • Ukrudtsbekæmpelse i alm. rajgræs og rødsvingel • Frøgræs - vækstregulering, svampe og skadedyr i frøgræs • Græsmarker - ukrudtsbekæmpelse • Majs - ukrudtsbekæmpelse
9LQWHUUDSV ± VYDPSHEHN PSHOVH 0LGGHO RJ GRVLV %HN PSHU O )ROLFXU (& O $PLVWDU SU KD O &DQWXV SU KD 9LQWHUUDSV ± VNDGHG\U 0LGGHO RJ GRVHULQJ
*UnVNLPPHO NQROGE JHUVYDPS VNXOSHVYDPS .QROGE JHUVYDPS VNXOSHVYDPS
O %LVFD\D 2' HOOHU O 0DYULN SU KD O )DVWDF SU KD O .DUDWH :* SU KD O &\SHUE SU KD NJ 1H[LGH &6 SU KD
*OLPPHUE¡VVHU
%HN PSHU
6NXOSHVQXGHELOOHU VNXOSHJDOP\J 6NXOSHVQXGHELOOHU VNXOSHJDOP\J 6NXOSHVQXGHELOOHU VNXOSHJDOP\J 6NXOSHVQXGHELOOHU VNXOSHJDOP\J
9nUV G RJ YnUV G PHG XGO J XNUXGWVEHN PSHOVH 0LGGHO RJ GRVLV %HN PSHU
&D SULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
)XOG EORPVWULQJ IDOG DI I¡UVWH NURQEODGH
&D SULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
&D SULV NU SU KD
)XOG EORPVWULQJ IDOG DI I¡UVWH NURQEODGH
6NDGHW UVNHO ELOOHU SU SODQWH L EORPVWULQJ 6NXOSHVQXGHELOOHU VNDGHW UVNHO ELOOHU SU SODQWH 6NXOSHJDOP\J GHQ IRUYHQWHGH HIIHNW DI EHN PSHOVHQ HU RJ G NNHU NXQ L GDJH GD GHU HU PHJHQ Q\Y NVW Sn VSU¡MWHWLGVSXQNWHW %HP UNQLQJHU
$IYHQW JRGH WHPSHUDWXUIRUKROG /¡VQLQJ PRG EXUUHVQHUUH RJ SLOHXUWHU
)XJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW SLOHXUW VWHGPRGHU WYHWDQG UHQSULV
')) ,..( L KDYUH %UHG YLUNQLQJ GRJ LNNH EXUUHVQHUUH 7LOV W VSUHGH NO EHPLGGHO YHG W¡UNHVWUHVVHGH XNUXGWVSODQWHU RJ K Y HYW GRVHULQJ PHG
%OHJ SLOHXUW IHUVNHQSLOHXUW IXJOHJU V KYLGPHOHW JnVHIRG K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW
$QYHQGHV L YnUE\J PHG XGO J DI NO¡YHUJU V OXFHUQH
WDEO ([SUHVV 67 O 7RPDKDZN (& O 6WDUDQH ;/ O 6SUHGH NO EHPLGGHO SU KD
%XUUHVQHUUH IXJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW SLOHXUW
WDEO ([SUHVV 67 O %ULRWULO (& HOOHU 2[LWULO &0 O ')) SU KD O )LJKWHU O 2OLH SU KD
Riv ud og tag med.
-5 -
Ca. pris kr. pr. ha
9nUE\J Pn ,..( DQYHQGHV YHG XGO J
$QGHW WRNLPEODGHW XNUXGW JXO RNVH¡MH
WDEO $OO\ 67 O %ULRWULO (& SU KD
*XO RNVH¡MH 6SU¡MW WLGOLJW JXO RNVH¡MH PD[ O¡YEODGH
%XUUHVQHUUH IHUVNHQSLOHXUW IXJOHJU V JXO RNVH¡MH KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW VQHUOHSLOHXUW YHMSLOHXUW
*XO RNVH¡MH 6SU¡MW WLGOLJW JXO RNVH¡MH PD[ O¡YEODGH
O +XVVDU 2' O %ULRWULO (& HOOHU 2[LWULO &0 O ')) VSU NO EHPLGGHO SU KD
(QnULJ UDSJU V IXJOHJU V KDQHNUR KYLGPHOHW JnVHIRG NDPLOOH NRUQYDOPXH NRUVEORPVWUHW XNUXGW YLQGDNV
O 3ULPHUD 6XSHU O VSU NO EHPLGGHO SU KD
)O\YHKDYUH
O 0XVWDQJ IRUWH SU KD
)RUEHKROG IRU HIWHUI¡OJHQGH DIJU¡GHU RJ DQYHQGHOVH DI KDOP 0n ,..( DQYHQGHV L KDYUH RJ KHOOHU LNNH L YnUE\J PHG XGO J DI JU V IU¡JU V )RUV¡J YLVHU JQV HIIHNW PRG HQnULJ UDSJU V 7LOV W HYW ')) PRG VWHGPRGHU RJ UHQSULV
,..( L KDYUH .DQ EODQGHV PHG EO D ([SUHVV 2[LWULO %ULRWULO ')) 3ULPHUD WU\NNHU DIJU¡GHQ QRJOH GDJH PHQ GHQ NRPPHU VLJ KXUWLJW LJHQ
$OO\ 67 KDU HQ PHUH VLNNHU YLUNQLQJ Sn VWRUNHQ E RJ KHMUHQ E HQG ([SUHVV 67 0DNV GRVLV DI 2[LWULO &0 HU O SU KD DI %ULRWULO (& HU PDNV GRVLV O SU KD 2SI¡OJQLQJ DI XNUXGWVEHN PSHOVHQ L YLQWHUV G 7RNLPEODGHW XNUXGW 0LGGHO RJ GRVLV %HN PSHU WDEO $OO\ 67 SU KD WDEO ([SUHVV 67 VSU NO EHPLGGHO SU KD O 0XVWDQJ IRUWH SU KD
O 6WDUDQH ;/ O SU KD WDEO ([SUHVV 67 HOOHU WDEO $OO\ 67 SU KD *U VXNUXGW 0LGGHO RJ GRVLV J 0RQLWRU VSU NO EHPLGGHO SU KD J 0RQLWRU VSU NO EHPLGGHO SU KD ± O +XVVDU 2' O 5HQRO SU KD O *UDVS 6& O $WSOXV ± O 3ULPHUD 6XSHU VSU NO EHPLGGHO SU KD O 3ULPHUD 6XSHU VSU NO EHPLGGHO SU KD
.DPLOOH VWHGPRGHU UHQSULV YDOPXH WYHWDQG VWRUNHQ E .DPLOOH YDOPXH WYHWDQG NRUQEORPVW KY *nVHIRG PHOGH %XUUHVQHUUH IXJOHJU V K\UGHWDVNH NDPLOOH NRUQEORPVW NRUQYDOPXH VQHUOHSLOHXUW VWRUNHQ E WYHWDQG UHQSULV %XUUHVQHUUH IXJOHJU V NDPLOOH SLOHXUWHU PHJHW VWRUH NDPLOOHU %HN PSHU *ROG +HMUH %O¡G +HMUH NDQ EHN PSHV PHG HQ VSU¡MWQLQJ PHG ± J 0RQLWRU VSU NO EHPLGGHO 9LQGDNV EXUUHVQHUUH DOP UDSJU V
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU ,NNH L YLQWHUE\J HIWHU VWDGLH
*RGH WHPSHUDWXU IRUKROG L DSULO )RUEHKROG IRU HIWHUI¡OJHQGH DIJU¡GHU RJ DQYHQGHOVH DI KDOP
0n ,..( DQY L YLQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ
0n ,..( DQY L YLQWHUE\J RJ YLQWHUUXJ
5DMJU V YLQGDNV RJ EXUUHVQHUUH (QGYLGHUH JRG HIIHNW Sn EO D IXJOHJU V NDPLOOHU SLOHXUW WYHWDQG RJ UHQSULV 5DMJU V IO\YHKDYUH RJ DJHUU YHKDOH
)O\YHKDYUH RJ YLQGDNV +¡MHVWH GRVLV PRG IO\YHKDYUH $JHUU YHKDOH
(IWHU VW DIVOXWWHW EXVNQLQJ NXQ L YLQWHUKYHGH
(IWHU VW DIVOXWWHW EXVNQLQJ NXQ L YLQWHUKYHGH
0DNV O +XVVDU 2' SU KD L YLQWHUE\J 0XOLJ O¡VQLQJ L YLQWHUE\J
6YDPSHEHN PSHOVH 0LGGHO RJ GRVHULQJ
%HN PSHU
&D 3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
9LQWHUE\J O =HQLW (& SU KD
%\JPHOGXJ E\JUXVW VNROGSOHW E\JEODGSOHW
O )ROLFXU (& SU KD
%\JPHOGXJ E\JUXVW VNROGSOHW E\JEODGSOHW
O &RPHW O )ROLFXU (& SU KD
%\JPHOGXJ E\JUXVW VNROGSOHW E\JEODGSOHW
-6 -
0HOGXJ PRGWDJHOLJH VRUWHU DQJUHEQH SODQWHU LNNH PRGWDJHOLJH DQJUHEQH SODQWHU %\JUXVW PRGWDJHOLJH VRUWHU DQJUHEQH SODQWHU LNNH PRGWDJHOLJH DQJUHEQH SODQWHU
Ca. pris kr. pr. ha
9LQWHUUXJ O =HQLW (& SU KD
0HOGXJ EUXQUXVW VNROGSOHW
O &HDQGR SU KD
0HOGXJ EUXQUXVW VNROGSOHW
O )ROLFXU (& SU KD
%UXQUXVW PHOGXJ VNROGSOHW
SODQWHU PHG PHOGXJ SODQWHU PHG EUXQUXVW
9LQWHUKYHGH O )OH[LW\ SU KD
+YHGHPHOGXJ
O 7HUQ SU KD
+YHGHPHOGXJ
O 5XEULF O )OH[LW\ SU KD
+YHGHPHOGXJ UXVW VHSWRULD
O =HQLW (& SU KD
+YHGHPHOGXJ
O &HDQGR SU KD
+YHGHPHOGXJ UXVW VHSWRULD
0HOGXJ 6W 0RGWDJHOLJH VRUWHU DQJUHEQH SODQWHU LNNH PRGWDJHOLJH DQJUHEQH SODQWHU 0HOGXJ 6W 0RGWDJHOLJH VRUWHU DQJUHEQH SODQWHU LNNH PRGWDJHOLJH DQJUHEQH SODQWHU
9LQWHUWULWLFDOH ± O )ROLFXU (& SU KD
0HGGXJ JXOUXVW
± O 2ULXV (: SU KD
*XOUXVW
*XOUXVW EHN PSHV YHG NRQVWDWHUHW IRUHNRPVW
9nUE\J O =HQLW (& HOOHU )ROLFXU (& SU KD O &RPHW HOOHU $SURDFK O =HQLW (& )ROLFXU (& HOOHU O 5XEULF SU KD
7LO VW NQ XGYLNOHW
%\JPHOGXJ E\JUXVW VNROGSOHW E\JEODGSOHW
)UD VW NQ XGYLNOHW
%\JPHOGXJ E\JUXVW VNROGSOHW E\JEODGSOHW
0HOGXJ EHN PSHV L PRGWDJHOLJH VRUWHU L VW YHG RYHU SODQWHU PHG DQJUHE %\JUXVW EHN PSHV YHG RYHU DQJUHEQH SODQWHU %\JEODGSOHW IUD VW EHJ 6WU NQLQJ YHG RYHU DQJUHEQH SODQWHU 6NROGSOHW EHN PSHV YHG RYHU SURFHQW DQJUHEQH SODQWHU RJ PLQGVW IHP GDJH PHG QHGE¡U LQGHQ IRU GH VHQHVWH GDJH RSWDOW IUD VW
9LQWHUV G ± Y NVWUHJXOHULQJ 0LGGHO RJ GRVLV
%HGVW RSQnHGH UHVXOWDWHU DI Y NVWUHJXOHULQJ
O &&& SU KD
9LQWHUKYHGH RJ WULWLFDOH
O 7HUSDO SU KD
9LQWHUE\J RJ VRP RSI¡OJQLQJ L UXJ
&D SULV NU SU KD
O 0RGGXV 0 SU 9LQWHUKYHGH UXJ RJ WULWLFDOH KD 8NUXGWVEHN PSHOVH L DOP UDMJU V RJ U¡GVYLQJHO 0LGGHO RJ GRVHULQJ %HN PSHU ± O 3ULPXV SU KD ± O 3ULPXV ± O ')) SU KD
%XUUHVQHUUH IXJOHJU V KDUHPDG K\UGHWDVNH K¡QVHWDUP NDPLOOH VWRUNHQ E YHMEUHG $JHUVWHGPRGHU EXUUHVQHUUH IXJOHJU V KDUHPDG K¡QVHWDUP NDPLOOH VWRUNHQ E YHMEUHG
J 0RQLWRU O 6SUHGH NO EHPLGGHO SU KD
$OP UDSJU V YLQGDNV
± O +XVVDU 2' O 5HQRO SU KD
%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V NDPLOOH NRUVEORPVWUHW XNUXGW UDMJU V YLQGDNV
&D SULV NU SU KD
-7 -
%HP UNQLQJHU ,QGHQ EHJ\QGHQGH VWU NQLQJ VWDGLXP RJ XQGHU OXQH IRUKROG , VWDUWHQ DI PDM VSU¡MWHIULVW PGU )UHP WLO VW
%HP UNQLQJHU /DYHVWH GRVLV YHG WLGOLJ VSU¡MWQLQJ Sn VPn XNUXGWVSODQWHU 8WLOVWU NNHOLJ HIIHNW PRG VWHGPRGHU WYHWDQG RJ UHQSULV +DOP Pn LNNH RSIRGUHV /DYHVWH GRVLV YHG WLGOLJ VSU¡MWQLQJ Sn VPn XNUXGWVSODQWHU 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI ')) VRP RJVn RPIDWWHU /HJDF\ RJ 'LIODQLO $YOHU VNDO Y UH L EHVLGGHOVH DI RII ODEHO YHMOHGQLQJ .XQ L DOP UDMJU V +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 2P IRUnUHW QnU GHU HU JRG Y NVW L DIJU¡GHQ 9DUPW YHMU JRG MRUGIXJW RJ K¡M OXIWIXJWLJKHG IUHPPHU YLUNQLQJHQ 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI 0RQLWRU $YOHU VNDO Y UH L EHVLGGHOVH DI RII ODEHO YHMOHGQLQJ .XQ L U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO HQJUDSJU V RJ ERUWVSU¡MWQLQJ DI KYLGNO¡YHU RII ODEHO +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 2II ODEHO JRGNHQGHOVH DI +XVVDU 2' $YOHU VNDO Y UH L EHVLGGHOVH DI RII ODEHO YHMOHGQLQJ $QYHQGHV HYW VRP VSOLWEHKDQGOLQJ PHG [ O KD , QRJOH WLOI OGH HU GHW WLOVWU NNHOLJW DW VSU¡MWH L VSU¡MWHVSRU
*U VPDUNHU XNUXGWVEHN PSHOVH 0LGGHO RJ GRVLV %HN PSHU J (DJOH O 6SUHGH NO EHPLGGHO SU KD
)XJOHJU V NDPLOOH UDQXQNHO VNU SSH
± O 7RPDKDZN (& SU KD
)XJOHJU V K\UGHWDVNH P ONHE¡WWH UDQXQNHO U¡OOLNH VNU SSH VWRU Q OGH
O 0HWD[RQ O 6WDUDQH ;/ SU KD
$JHUWLGVHO HQJEUDQGE JHU P ONHE¡WWH
&D SULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
,..( NO¡YHUJU V 0DM XQGHU JRGH WHPSHUDWXUIRUKROG QnU VNXG DI VNU SSH HU FP %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
,..( NO¡YHUJU V $IYHQW JRGH WHPSHUDWXUIRUKROG L PDM $QGUH JRGNHQGWH 0&3$ PLGOHU PHG J 0&3$ SU OLWHU NDQ EHQ\WWHV
*U V NO¡YHUJU V 0DM QnU VNXG DI VNU SSH HU FP +YLGNO¡YHU VY NNHV IRUELJnHQGH U¡GNO¡YHU SnYLUNHV NXQ VYDJW %HKDQGOLQJVIULVW XJHU
%HKDQGOLQJVIULVW GDJH 0DMV XNUXGWVEHN PSHOVH 0LGGHO RJ GRVLV %HN PSHU VSU O &DOOLVWR O $OP 7RNLPEODGHW In NYLN UDSJU V RJ IO\YHKDYUH &DWFK SU KD VSU JU 0DLV7HU O &DWFK O 0DLV2LO VSU O &DOOLVWR O $OP 7RNLPEODGHW PDQJH VWRUNHQ E KHMUHQ E LQJHQ JU VXNUXGW )LJKWHU O ( ROLH SU KD VSU JU 0DLV7HU O &DWFK O 0DLV2LO SU KD $OP 7RNLPEODGHW NYLN HQnULJ UDSJU V VSU O &DOOLVWR JU¡Q VN UPDNV RJ KDQHVSRUH O &DWFK JU 0DLVWHU O 0DLV2LO SU KD VSU JU 0DLV7HU O &DWFK O 0DLV2LO SU KD )U¡JU V ± Y NVWUHJXOHULQJ VYDPSH RJ VNDGHG\U L IU¡JU V 9 NVWUHJXOHULQJ 0RGGXV 0 &&& NU SU O NU SU O
&D SULV NU SU KD
VSU XNUXGW PD[ O¡YEO VSU GDJH VHQHUH
O SU KD
O SU KD
O SU KD )ROLFXU
,WDOLHQVN 5DMJU V (QJVYLQJHO
O SU KD $PLVWDU RJ )ROLFXU O SU KD $PLVWDU RJ )ROLFXU O SU KD )ROLFXU O SU KD .DUDWH :*
(QJUDSJU V
VSU XNUXGW PD[ O¡YEO VSU GDJH VHQHUH
O SU KD
0RGGXV &&& 0RGGXV &&& DOWHUQDWLYW O KD 0RGGXV 0 0RGGXV &&&
VSU XNUXGW PD[ O¡YEO VSU GDJH VHQHUH
$OP 5DMJU V RJ K\EULG 5DMJU V
5DMVYLQJHO 5¡GVYLQJHO 6WLYEODGHW 6YLQJHO 6WUDQGVYLQJHO
%HP UNQLQJHU
&D SULV NU SU KD
+XQGHJU V 0RGGXV &&& O SU KD %HOO &&& KROGLJH SURGXNWHU KDU HQ EHKDQGOLQJVIULVW Sn PnQHGHU 3URGXNWHW HU RII ODEHO JRGNHQGW L GLVVH DUWHU DI JU VIU¡ *RGNHQGHOVH VNDO XGVNULYHV I¡U DQYHQGHOVH GHQ OLJJHU Sn ZZZ PLGGHOGDWDEDVHQ GN KYLV GX V¡JHU XQGHU QDYQ Sn SURGXNWHW
-8 -
9 NVWUHJXOHULQJ NXQ YHG PHUH HQG 1 KD RJ NUDIWLJ Y NVW
%HP UNQLQJHU
9 NVWUHJXOHUHV VM OGHQW HIWHU YDUVOLQJ DI JDOP\J 2II ODEHO JRGNHQGW
Græsarealer - plantedække og ukrudtsbekæmpelse Hvis græsarealer, det gælder både permanente græsmarker og marker med græs i omdrift, skal være støtteberettigede til enkeltbetaling så skal de leve op til reglerne om plantedække. Derfor gennemgår vi de vigtigste regler her, samt omtaler kort ukrudtsbekæmpelsen på permanente græsmarker.
grøntfoder, dog med en bagatelgrænse på 100 m2 • arealerne er så tørre, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt fra 1. juni til 31. august for permanente græsarealer og fra 15. maj til 15. september for arealer med græs i omdrift,
Arealer med permanent græs og græs i omdrift er støtteberettigede, hvis:
• krav om slåning eller afgræsning i perioden 1. juli til 15. september opfyldes hvert år.
• mindst 50 procent af jordoverfladen ethvert sted på arealet er dækket med græs eller andet Plantearterne i tabellen er ikke ’andet grøntfoder’ og dermed ikke støtteberettigede
Vådbundsplanter Stive græsarter
F.eks. Lysesiv, kæruld, kogleaks, kveller (salturt), dunhammer, mose-bunke, tagrør og sødgræs F.eks. Marehalm, stiv kvik, rørgræs, hjælme, vadegræs, katteskæg og elefantgræs F.eks. Træer, buske, lyng, gyvel, brombær og revling F.eks. Brændenælder, tidsler og flyvehavre F.eks. Brandbæger, digitalis, kærpadderokke, og kæmpebjørneklo F.eks. Bregner, dueurt, gederams, mjødurt, vild kørvel, skræppearter og rød hestehov
Vedplanter Aggressive plantearter Giftige plantearter Andre arter, som ikke er græs eller andet grøntfoder Det er vigtigt at gøre sig klart at reglerne for plantedække gælder hele kalenderåret.
Der må ikke etableres vildtstriber på permanente græsmarker
Ukrudt i vedvarende græs-og kløvergræs I ældre, varige marker kan der være behov for en indsats mod ukrudt. Specielt for lavtliggende arealer gælder det, at de normalt ikke vil kunne leve op til plantedækkekravene, hvis de kun afgræsses ekstensivt. Den mest effektive pleje består i at afgræsse og/ eller tage slet med en vis intensitet, så græsser ved hurtig genvækst får fortrin frem for lysesiv, mosebunke, brandbæger, tidsler, stor nælde og andre ukrudtsarter. De fleste græsmarker kan “rettes op” gennem intensiv pleje. Hvor afgræsning/slet ikke er tilstrækkeligt, kan det være aktuelt at foretage kemisk eller mekanisk bekæmpelse, ofte rettet mod pletter. En kraftig ukrudtsbestand af fuglegræs og stor nælde er tegn på overgødskning med kvælstof på varige græsarealer. Det ses ofte i de områder, hvor dyretætheden er størst, dvs. nær ledåbninger eller foderpladser.
Græs med eller uden kløver Bekæmpelse udføres, hvor det er tilladt, når græs og ukrudt er i god vækst først i maj eller udføres på ny genvækst efter afhugning i eftersommeren. Skræpper, tidsler, stor nælde og andet rodukrudt skal være 15-25 cm høje, så saftstrømmen transporterer aktivstoffet ned i rødderne. Det kan være nødvendigt at gennemføre bekæmpelse af rodukrudt to år i træk. Varige græsmarker med kløver kan tåle Eagle både om foråret og efteråret. De kan ligeledes tåle Harmony SX, der skal anvendes i juli/august, da den hæmmer græsvæksten i foråret. Der sprøjtes på genvækst 2-3 uger efter afpudsning eller afgræsning. Vår- og engbrandbæger, der er giftige og som dyrene ikke sorterer fra i hø eller wrap, bekæmpes sidst i august, hvor de nye planter er spiret frem. I græsmarker uden kløver, vil MCPA og Tomahawk 180EC være en billigere løsning.
-9 -
Planteanalyser, et supplement til jordbundsanalyser Er der en plet hvor væksten altid er dårlig eller andre former for reduceret vækst i marken, kan ubalance i næringsstoftilgængeligheden være årsagen. I sådanne tilfælde kan det være rentabelt at udtage en planteanalyse. Prøven analyseres for indholdet af, kvælstof, fosfor, kalium, calcium, magnesium, svovl, jern, mangan, zink, kobber, bor og molybdæn.
• Bladene klippes med en saks eller afrives og skal holdes rene • Så snart planteprøven er udtaget, skal den opbevares køligt og på en måde, så der ikke sker en omsætning. Det betyder, at hvis planterne ikke sendes samme dag, de er udtaget, skal de opbevares i køleskab. • Kontakt konsulenten og attester prøven til den pågældende konsulent, ved afleveringen. • Aflever prøven i en papirspose, i receptionen ved Centrovice i Vissenbjerg.
Lokaliser det område der skal undersøges • Tag altid prøver både fra områder med god vækst og fra områder med reduceret vækst. Plantedel • Prøver udtages fra det sidste fuldt udviklede blad. I de tidlige vækststadier afklippes hele planten 1-2 cm over jordoverfladen. Fremgangsmåde • Der udtages ca. 50 blade i korn og 30 blade i vinterraps (mindst 40 gram friskvægt).
Pris • Prisen for en planteanalyse er 500 kr. pr. prøve Analysetid • Analysetiden er ca. 7 dage
Vigtige datoer • 23. maj: sidste frist for indsendelse af forsinket ansøgning om enkeltbetaling • 31. maj: sidste frist for ændring i ansøgning om enkeltbetaling • 20. august: sidste frist for registrering af efterafgrøder, eller alternativer til efterafgrøder
Næste nr. af AfgrødeNyt udkommer den 11. maj 2011
Med venlig hilsen Planteavlskontoret
-10 -
KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT
Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Jesper Ulnitz Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 131 Mobil nr. 40 468 647 Email jju@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
-11 -
Arrangementer i planteavlsafdelingen i foråret 2011 Planteavlsafdelingen arrangerer i år fire bedriftsbesøg, hvor vi udover en markvandring på bedriften, tager emner op, som er aktuelle på den pågældende bedrift. Vi har valgt at lægge besøgene i sidste halvdel af maj, hvor der er mest at se i marken, og hvor der stadig er ukrudt, sygdomme og skadedyr, der skal bekæmpes. Planteavlskonsulenter fra Centrovice deltager i alle arrangementer. Alle arrangementer begynder kl. 19.00 og slutter ca. kl. 21.30. Centrovice er vært ved en øl/vand og en sandwich, grillpølser e.l. Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig.
Dato
Område
Vært
Produktion
Emner
Tirsdag d. 17. maj
Nordfyn
Anders Bech Aagaarde Landbrug Møllegyden 19 5471 Søndersø
670 ha med korn, raps, frøgræs, majs til modenhed, hestebønner og hvidkål. 600 søer 13.000 slagtesvin
Egen foderproduktion Majs til modenhed Hestebønner Hvidkål til Daloon Reduceret Jordbehandling
Mandag d. 23. maj
Sydvestfyn
TH Agro A/S Mødested: Å Strandvej 54 5631 Ebberup
960 ha med korn og raps 1.400 søer 18.000 slagtesvin
Integreret plantebeskyttelse (IPM) Bedriften er demonstrationsejendom for IPM
Torsdag d. 26. maj
Langeland
Erik Pilegård Petersen Langøvej 4 5932 Humble
125 ha med korn og raps 4.000 slagtesvin
Switchgrass-projekt Bjarne Møller Petersen fra CEBI deltager
Tirsdag d. 31. maj
Østfyn
Hans Sørensen Over Kærbyvej 111 5300 Kerteminde
500 ha med korn, raps, spinat Frøgræs og frøgræs. Spinatfrø 9.000 slagtesvin Tørring af korn og frø
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 · Fax 63 407 199
-12 -
kontakt@centrovice.dk
www.centrovice.dk