AGN_11_2011

Page 1

AfgrødeNyt nr. 11 31. maj 2011 Indhold • • • •

Aktuelt i marken Det er blevet tid til at holde øje med lus i vårbyg. Flere steder er der fundet forekomster over skadetærskelen. De fleste vårbyg-marker er fortsat fri for svampe. De fleste marker har fanebladet på vej frem. Når det er fuldt fremme bør den afsluttende svampesprøjtning sættes ind. I vinterhvede er der nu fundet ”gulrustreder” i flere Oakley-marker på Fyn. Der er også meldt om en del tilfælde af gulrust i Oakley og Audi i Skåne. Det er derfor nu meget vigtigt, at hvedesorter, som er meget gulrustmodtagelige, bliver beskyttet. Udover Oakley gælder det Tabasco, Tuareg og Asano, der er modtagelige for de samme smitteracer som Oakley. Ved Septoriabekæmpelse med Bell og Rubric opnås samtidig god effekt mod gulrust. Den sikreste løsning til svampebekæmpelse i vinterhvede er at dele akssprøjtningen. Hvor det ikke allerede er sket, er det nu på høje tid til den første af splitsprøjtningerne. Anden splitsprøjtning bør foretages ca. 14 dage senere. Når akset er halvt gennemskredet, er der kun en meget begrænset fordel ved at splitte sprøjtningen, og så anbefaler vi at køre hele mængden ud af én gang.

-1 -

• • •

Aktuelt i marken Aksfusarium i hvede Sortsvalg vintersæd efterår 2011 Genopdyrkning af arealer, der er anmeldt som udyrkede landbrugsarealer Kommende arrangementer Telefonvagt fredag d. 3. juni Vigtige datoer

Skal aksfusarium forebygges skal doseringen splittes og den anden splitsprøjtning skal ligge under hvedens blomstring. Se nærmere om bekæmpelse af aksfusarium nedenfor. Der er fortsat kun fanget ganske få hvedegalmyg. Får vi en række stille og varme aftener kan dette ændre sig, men det er kun fra begyndende skridning og ca. en uge frem til begyndende blomstring, at bekæmpelse er aktuel. Dette stadie er de fleste hvedemarkers hovedskud i nu, mens sideskuddene er senere udviklet. Hvis du dyrker brødhvede, er det tid til en sengødskning inde længe. Når akset er fuldt gennemskredet viser Landsforsøgene, at 30 kg N pr. ha kan forøge proteinprocenten med ca. 0,5 % i vinterhvede. En sengødskning kræver naturligvis, at du har plads i dit gødningsregnskab.


Aksfusarium i hvede Det er kun nødvendigt at bekæmpe aksfusarium under visse betingelser og i et begrænset antal marker. Bekæmpelse af aksfusarium foretages for at reducere indholdet af fusariumtoksiner i kornet. Problemet er, at grise er følsomme over for høje toksinniveauer, og i EU er der fastsat grænseværdier for korn til human ernæring, blandt andet brødhvede. I foderkorn er der i dag kun såkaldte vejledende grænseværdier i EU.

kan høje toksinniveauer også forekomme uden hyppig nedbør. Forfrugt majs for hvede og triticale frarådes derfor generelt. Sorter Alle hvedesorter er mere eller mindre modtagelige for angreb af aksfusarium, men kun få sorter er meget modtagelige. Af de mest udbredte sorter er kun Oakley meget modtagelig. Bekæmpes på blomstringstidspunktet For at sprøjtning skal have en rimelig effekt, skal den udføres i løbet af de ca. 7 dage, hvor hveden blomstrer. Dvs. at når støvdragerne hænger ud af akset er det for sent. Det er derfor nødvendigt at udføre en delt aksbeskyttelse, hvor sidste behandling trækkes til under blomstringen. Lykkes det ikke at få bekæmpet under blomstringen, droppes behandlingen, da effekten så vil blive for dårlig.

Hvis sprøjtningen skal have en rimelig effekt, skal den udføres i løbet af de cirka syv dage, hvor hveden blomstrer.

Angrebene af aksfusarium bliver i Danmark sjældent så kraftige, at der er tale om udbyttetab. Et lavere toksinindhold kan kun værdisættes ved dyrkning af hvede til opfodring af egne grise eller ved dyrkning af brødhvede.

Valg af midler Ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning kan der foruden hvedebladplet og Septoria være behov for at bekæmpe aksfusarium. Til forebyggelse af aksfusarium i hvede anbefales 0,5 l Prosaro eller 0,25 l Proline + 0,25 l Folicur pr. ha. Jo højere dosis - jo bedre effekt mod aksfusarium og dermed toksinindholdet. I Landsforsøg er toksinindholdet blevet reduceret med 35-50 procent ved brug af 0,6 l/ha Proline.

Forfrugt og reduceret jordbearbejdning Der ses mest aksfusarium ved forfrugt majs og ved forfrugt hvede/triticale og samtidig reduceret jordbearbejdning. Jo flere planterester fra forfrugten - jo mere smitstof er der. Er det fugtigt omkring blomstring, kan sprøjtning rettet mod aksfusarium være aktuel under disse dyrkningsbetingelser.

Folicur og Orius har effekt på aksfusarium, men midlerne har for svag effekt på hvedebladplet og Septoria, hvorfor midlerne forslås blandet med Proline.

Bekæmpelse i triticale kan også være aktuel under disse betingelser. Ved pløjning er toksinniveauerne - uanset forfrugt (majs undtaget) - oftest lave, og bekæmpelse af aksfusarium anbefales ikke.

I triticale kan mod aksfusarium bruges 0,5 l pr. ha Folicur eller 0,6 l pr. ha Orius eller evt. 0,4 l pr. ha Proline eller 1,0 l pr. ha Osiris. Proline har kun moderat effekt mod rust. Vær opmærksom på, at Folicur og Orius kun må benyttes to gange pr. vækstsæson.

Nedbør nødvendig Hyppig nedbør omkring blomstring fremmer angreb. Bekæmpelse anbefales derfor kun, hvis det er fugtigt omkring blomstringen. Hvor forfrugten er majs,

Vintersæd sortsvalg efterår 2011 Det er en fordel at være ude med bestillinger på udsæd tidligt, hvor udbuddet er størst. Det er dog vigtigt at kende kvaliteten og prisen på det produkt, der købes. Vi anbefaler, at der i alle de tilfælde, hvor grovvarefirmaerne ikke vil oplyse en fast pris, laves skriftlige reservationsaftaler. I disse aftaler skal der stå, at køber har mulighed for at fratræde aftalen, når priserne er kendt.

Ved de sorter, hvor vi har sikre oplysninger, har vi i kolonnen ’firma’ anført, hvilke firmaer, der har sorten i deres hovedsortiment. Vinterbyg Kun på den bedre jord anbefaler vi at dyrke de 6-radede sorter. Her vil Meridian være et godt bud. Blandt de 2-radede sorter er det Matros, der udmærker sig ved et højt udbytte og en god sundhed.

-2 -


Aktuelle løsninger uge 22 - 2011 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr • Vækstregulering

8.58'76%(. 03(/6( 9LQWHUV G RSI¡OJHQGH XNUXGWEHN PSHOVH WRNLPEODGHW XNUXGW 0LGGHO O NJ VW N SU 6WDUDQH ;/ ([SUHVV 67

%HN PSHU

%XUUHVQHUUH IXJOHJU V NDPLOOH SLOHXUWHU PHJHW VWRUH NDPLOOHU

*U VPDUNHU XNUXGWVEHN PSHOVH O NJ VW 0LGGHO N SU (DJOH 6SUHGH NO EHPLGGHO 7RPDKDZN (&

0HWD[RQ 6WDUDQH ;/

%HN PSHU

)XJOHJU V NDPLOOH UDQXQNHO VNU SSH

6SU IULVW %HP UNQLQJHU

3ULV NU SU KD

6SU IULVW %HP UNQLQJHU

PGU XJHU

GJ

)XJOHJU V K\UGHWDVNH P ONHE¡WWH UDQXQNHO U¡OOLNH VNU SSH VWRU Q OGH

PGU

$JHUWLGVHO HQJEUDQGE JHU P ONHE¡WWH

GJ GJ

0DMV XNUXGWVEHN PSHOVH 0LGGHO RJ GRVHULQJ

3ULV NU SU KD

%HN PSHU

VSU O &DOOLVWR O $OP 7RNLPEODGHW In NYLN UDSJU V RJ IO\YHKDYUH VSU JU 0DLV7HU O &DWFK O 0DLV2LO

3ULV NU SU KD

*U V NO¡YHUJU V 0DM QnU VNXG DI VNU SSH HU FP +YLGNO¡YHU VY NNHV IRUELJnHQGH U¡GNO¡YHU SnYLUNHV NXQ VYDJW 8QGHU RSWLPDOH IRUKROG HU O SU KD 7RPDKDZN QRN ,..( NO¡YHUJU V 0DM XQGHU JRGH WHPSHUDWXUIRUKROG QnU VNXG DI VNU SSH HU FP %HKDQGOLQJVIULVW GDJH ,..( NO¡YHUJU V $IYHQW JRGH WHPSHUDWXUIRUKROG L PDM $QGUH JRGNHQGWH 0&3$ PLGOHU PHG J 0&3$ SU OLWHU NDQ EHQ\WWHV 6SU¡MWHIULVW 0HWD[RQ WLO DIJU VQLQJ HU XJHU VSU¡MWHIULVW KHOV G HU XJHU

%HP UNQLQJHU VSU XNUXGW PD[ O¡YEO VSU GDJH VHQHUH

VSU O &DOOLVWR O VSU JU 0DLV7HU O &DWFK O 0DLV2LO SU KD

$OP 7RNLPEODGHW PDQJH VWRUNHQ E KHMUHQ E LQJHQ JU VXNUXGW

VSU XNUXGW PD[ O¡YEO VSU GDJH VHQHUH

VSU O &DOOLVWR O VSU JU 0DLV7HU O &DWFK O 0DLV2LO SU KD

$OP 7RNLPEODGHW NYLN HQnULJ UDSJU V JU¡Q VN UPDNV RJ KDQHVSRUH

VSU XNUXGW PD[ O¡YEO VSU GDJH VHQHUH

Riv ud og tag med. -3 -


69$03(%(. 03(/6( 9LQWHUUXJ VYDPSHEHN PSHOVH O NJ VW 0LGGHO N SU )ROLFXU (& 5XEULF 2SXV 0DUHGR

%HN PSHU %UXQUXVW PHOGXJ VNROGSOHW

%UXQUXVW PHOGXJ VNROGSOHW

9LQWHUKYHGH VYDPSHEHN PSHOVH

O NJ VW %HN PSHU 0LGGHO N SU DNVEHVN\WWHOVH %HOO 6HSWRULD EUXQUXVW JXOUXVW &RPHW 5XEULF 2SXV 0DUHGR 6HSWRULD EUXQUXVW JXOUXVW DNVEHVN\WWHOVH %HOO 6HSWRULD EUXQUXVW JXOUXVW 5XEULF 2SXV 0DUHGR 6HSWRULD EUXQUXVW JXOUXVW DNVEHVN\WWHOVH RJ ULVLNR IRU DNVIXVDULXP VSU¡MWHV XQGHU EORPVWULQJ 3URVDUR $NVIXVDULXP VHSWRULD EUXQUXVW JXOUXVW 3UROLQH $NVIXVDULXP VHSWRULD EUXQUXVW JXOUXVW )ROLFXU 3UROLQH $NVIXVDULXP VHSWRULD EUXQUXVW JXOUXVW +YRU GHU NXQ IRUHWDJHV VDPOHW DNVEHVN\WWHOVH %HOO 6HSWRULD EUXQUXVW JXOUXVW &RPHW

9LQWHUWULWLFDOH VYDPSHEHN PSHOVH 0LGGHO O NJ VW N SU )ROLFXU (& 2ULXV (: 5XEULF 2SXV 0DUHGR

%HN PSHU

0HOGXJ JXOUXVW 0HOGXJ JXOUXVW *XOUXVW

9nUE\J VYDPSHEHN PSHOVH O NJ VW 0LGGHO N SU &RPHW $SURDFK

%HN PSHU

%\JUXVW E\JEODGSOHW VNROGSOHW

=HQLW (& )ROLFXU (& &RPHW $SURDFK %\JUXVW E\JEODGSOHW VNROGSOHW 5XEULF 2SXV 0DUHGR

+DYUH VYDPSHEHN PSHOVH

O NJ VW %HN PSHU 0LGGHO N SU =HQLW (& )ROLFXU (& +DYUHEODGSOHW PHOGXJ

9nUKYHGH VYDPSHEHN PSHOVH O NJ VW N SU )OH[LW\

&HDQGR

0LGGHO

%HN PSHU

+YHGHPHOGXJ +YHGHPHOGXJ UXVW RJ VHSWRULD

=HQLW (& )ROLFXU (& 5XVW RJ VHSWRULD 5XEULF 2SXV 0DUHGR 5XVW RJ VHSWRULD

3ULV NU SU KD

6SU IULVW 6NDGHW UVNHO

3ULV NU SU KD

6SU IULVW 6NDGHW UVNHO

XJHU XJHU

SODQWHU PHG EUXQUXVW PDNV EHK PHG )ROLFXU (&

XJHU XJHU XJHU

)UD VWDGLH GDJH PHG QHGE¡U L PRGWDJHOLJH VRUWHU )UXPHQW +HUHIRUG -HQVHQ 2DNOH\ RJ 7XDUHJ , PLQGUH PRGWDJHOLJH VRUWHU VnVRP $PELWLRQ 0DULERVV RJ 7DEDVFR GDJH PHG QHGE¡U

XJHU XJHU

GDJH HIWHU DNVEHVN\WWHOVH

XJHU XJHU XJHU XJHU

9HG ULVLNR IRU DNVIXVDULXP VNDO VSU¡MWHV XQGHU EORPVWULQJ 9HG ULVLNR IRU DNVIXVDULXP VNDO VSU¡MWHV XQGHU EORPVWULQJ PDNV EHKDQGOLQJHU PHG )ROLFXU (& %HGVWH O¡VQLQJ PRG DNVIXVDULXP UHGXFHUHU LQGKROGHW DI IXVDULXPWRNVLQHU PHG

GJ GJ

8GI¡UHV QnU DNVHW HU JHQQHPVNUHGHW

3ULV NU SU KD

6SU IULVW 6NDGHW UVNHO

3ULV NU SU KD

6SU IULVW 6NDGHW UVNHO

XJHU XJHU XJHU

XJHU XJHU

*XOUXVW EHN PSHV YHG NRQVWDWHUHW IRUHNRPVW 0DNV EHKDQGOLQJHU PHG )ROLFXU (&

$IVOXWWHQGH VYDPSHVSU¡MWQLQJ WLGOLJVW QnU IDQHEODGHW HU IXOGW IUHPPH

GJ XJHU

3ULV NU SU KD

6SU IULVW 6NDGHW UVNHO

3ULV NU SU KD

6SU IULVW 6NDGHW UVNHO

XJHU

0HOGXJ EHN PSHV L Y NVWVWDGLXP EXVNQLQJ WLO NQ HU XGYLNOHW YHG RYHU SFW DQJUHEQH SODQWHU +DYUHEODGSOHW EHN PSHV I¡UVW YHG RYHU SFW DQJUHEQH SODQWHU L Y NVWVWDGLXP

GJ

6W 0HOGXJ EHN PSHV YHG RYHU DQJUHEQH SODQWHU

GJ

XJHU

XJHU

6W 0HOGXJ EHN PSHV YHG RYHU DQJUHEQH SODQWHU *XOUXVW EHN PSHV YHG NRQVWDWHUHW IRUHNRPVW %UXQUXVW EHN PSHV KYLV GHU HU ! DQJUHEQH SODQWHU 6HSWRULD EHN PSHV I¡UVW QnU IDQHEODGHW HU XGYLNOHW

-4 -


6NDGHG\U 9nUVÂ G VNDGHG\U O NJ VW N SU

0LGGHO

3LULPRU * 0DYULN ) )DVWDF .DUDWH :* &\SHUE 1H[LGH &6

9LQWHUVÂ G VNDGHG\U O NJ VW N SU

0LGGHO

3LULPRU * 0DYULN ) )DVWDF .DUDWH :* &\SHUE 1H[LGH &6

%HNÂ PSHU %ODGOXV %ODGOXV KYHGHJDOP\J %ODGOXV NRUQEODGELOOHU %ODGOXV NRUQEODGELOOHU KYHGHJDOP\J %ODGOXV NRUQEODGELOOHU KYHGHJDOP\J %ODGOXV NRUQEODGELOOHU

%HNÂ PSHU %ODGOXV %ODGOXV KYHGHJDOP\J %ODGOXV NRUQEODGELOOHU %ODGOXV NRUQEODGELOOHU KYHGHJDOP\J %ODGOXV NRUQEODGELOOHU KYHGHJDOP\J %ODGOXV NRUQEODGELOOHU

3ULV NU SU KD

6SU IULVW %HPÂ UNQLQJHU

3ULV NU SU KD

6SU IULVW %HPÂ UNQLQJHU

GJ GJ GJ GJ XJHU GJ

GJ GJ GJ GJ XJHU GJ

EHNÂ PSHV KYHGHJDOP\J L YnUKYHGH KÂ YHV GRVLV WLO O KD EHNÂ PSHV KYHGHJDOP\J L YnUKYHGH KÂ YHV GRVLV WLO O KD EHNÂ PSHV KYHGHJDOP\J L YnUKYHGH KÂ YHV GRVLV WLO O KD

EHNÂ PSHV KYHGHJDOP\J KÂ YHV GRVLV WLO O KD EHNÂ PSHV KYHGHJDOP\J KÂ YHV GRVLV WLO O KD EHNÂ PSHV KYHGHJDOP\J KÂ YHV GRVLV WLO O KD

9�.675(*8/(5,1* 9�5 9$5620 7‘5.(675(6 ‘*(5 ())(.7(1 9nUV G Y NVWUHJXOHULQJ O NJ VW 0LGGHO N SU 0RGGXV 0 0RGGXV 0

3ULV 6SU IULVW %HPÂ UNQLQJHU NU SU KD VW 6WDGLH YÂ NVWUHJ L HQ OHWWHUH VWUHVVHW DIJUÂĄGH VW 6WDGLH VWRUW EHKRY IRU YÂ NVWUHJXOHULQJ $OOH SULVHU L WDEHOOHQ HU IUD $75 V RIILFLHOOH SULVOLVWH

9Â NVWUHJXOHUHU 9Â NVWUHJXOHUHU

Kommende arrangementer:

Marken efter Fyraften

Vedvarende grÌsmarker – muligheder, krav og naturvÌrdier

Arrangementet er specielt mülrettet deltidslandmÌnd, men alle er velkomne. Aftenens emne vil vÌre vedvarende grÌsmarker. Vi vil bl.a. se pü de muligheder, der er mht. tilskud. Det gÌlder büde enkeltbetaling, miljøtilskud samt sÌrlige puljer. I den forbindelse vil vi ogsü gennemgü de krav, som altid følger med modtagelsen af et tilskud. Og sü vil vi snakke lidt om mere praktiske emner som bl.a. grÌsningstryk og pleje af arealerne ved slüning. Vores vÌrt denne aften vil fortÌlle om de naturvÌrdier, som vores vedvarende grÌsmarker rummer. Vi mødes: Tirsdag d. 7. juni 2011 kl. 19.00 Hos: Jørn Munk Andersen, Hüstrup Bjergvej 17, Hüstrup, 5600 Faaborg

Telefonvagt fredag d. 3. juni 2011 Kontoret er lukket, men følgende planteavls-konsulenter kan trÌffes pü tlf. mellem kl. 8.00 og 14.00: Hans Erik Larsen Ove Englund

mobil 29 615 008 mobil 20 228 097

Michael W. LønbÌk mobil 40 402 398 Torben Justesen mobil 20 291 097

-5 -


Der er kommet en ny hybridsort SY Wahoo, som vi kun kender fra et enkelt år i Landsforsøgene. Udbyttet har ligget højt, men sundheden i sorten kender vi ikke. Vi har fået oplyst, at udsædsprisen (ved den Vinterbyg

Forholdstal udbytte 2010

Blanding,vi-byg 100

FEsv pr. ha 2009

FEsv pr. ha 2010

Gns. 2-5 år

lille udsædsmængde som kun kan anbefales ved rettidig såning) er ca. kr. 840,- pr. ha mod ca. kr. 450,- for Matros.

Meldug 2010

BygBygbladplet rust 2010 2009

(kar. -1 - 3)*

100

7908

2

Skold- Ramuplet laria 2010 2010

(kar. 0 10) ***

(kar. 0 - 3)** 1

Lejesæd Firma 2010

1

SY Wahoo (hybrid)

109

-

Meridian 6rd

108

104

9029

8783

2

1

0

2

2

0,1

Hobbit 6rd (hybrid)

107

107

9892

-

2

1

3

1

2

0,4

Matros

105

108

9922

-

2

1

0

1

3

0,9

DLG/ Ewers

Souleyka 6rd

104

-

-

8274

2

-

-

1

3

0

DLG/ Ewers

Anisette

103

104

9193

-

3

1

2

2

2

0,3

DLG/ Ewers

Sandra

103

105

-

-

2

0

-

2

3

0

DLA

Pelican 6 rd

100

106

9558

7670

2

3

0

1

3

1,5

DLA

Zephyr

96

105

9451

-

2

0

3

2

1

0,7

Salling

96

102

8944

3

1

2

2

2

-

DLA

Skamling

96

101

9635

2

2

0

1

2

1,2

DLA

Tasmanien

95

105

9923

1

1

2

1

2

4,9

Finlissa

92

100

9166

1

1

2

2

1

4,1

Wintmalt

90

96

-

2

1

2

3

1

-

7618 7533

DLG DLA

DLA

*Skala-1-3, -1=resistens overfor denne sygdom,** Skala 1-3, 1=begrænset modtagelighed, ***Skala 0-10, 0=ingen lejesæd

Vinterhvede Hereford topper igen i 2010 og ligger dermed også i toppen, når det gælder det gennemsnitlige udbytte over årene. Det gælder, hvad enten man skal sælge kornet, eller selv fodre det op. Jensen og Tabasco er begge sorter, der er egnet som industrihvede. Tuareg er på brødhvedelisten. Det samme er Asano og Genius, som vi ingen data har på. DLA markedsfører hybridhveden Hymack. For den kender vi hverken udbytte eller sundhed fra Landsforsøgene. Oakley forventes ikke markedsført i år. Dermed ser det ikke ud til, at der længere markedsføres sorter med resistens overfor hvedegalmyg.

-6 -


Vinterhvede

Forholdstal udbytte

FEsv pr. ha 2009

FEsv pr. ha 2010

Meldug 2010

Septoria 2010

Brunrust 2009

Fusar- Lejeium sæd i aks 2010 2010

Firma

2010

Gns. 2-5 år

100

100

11913

9956

2

1

2

1

105

105

12305

10546

2

2

3

1

2

1,8

Tabasco

102

100

11668

-

1

1

1

3

2

-

DLA

Jensen

101

101

11639

9962

1

2

3

1

2

1,8

DLA

Timaru

101

100

11874

-

1

2

0

0

2

0,0

DLA

100

101

11822

9899

3

1

1

1

2

2,2

DLA/ DLG/ Ewers

100

101

-

9864

3

1

3

1

2

2,3

DLA/ DLG

99

101

11589

-

2

2

2

2

2

2,3

DLG/ Ewers

Alfaromero

99

99

11414

-

3

1

3

1

0,7

DLA

Tuareg (brød)

97

97

-

-

1

2

3

3

2

0,2

DLG

Lear

96

102

12165

-

2

1

-

-

2

-

Ewers

Blanding,vi-hvede Hereford

Mariboss

Ambition Frument

(kar. -1 - 3)*

Gulrust 2010

(kar. 0 10)***

(kar. 0 - 3)**

0,2 DLG/ Ewers

*Skala-1-3, -1=resistens overfor denne sygdom,** Skala 1-3, 1=begrænset modtagelighed, ***Skala 0-10, 0=ingen lejesæd

Vinterrug Hvis der forventes mere end ca. 60 hkg pr. ha udbytte i rug er en hybridsort et oplagt valg. Hybriderne ligger Vinterrug

Palazzo

Forholdstal udbytte

FEsv pr. ha 2009

FEsv pr. ha 2010

et niveau over populationssorterne, og sundheden er middel for alle bortset fra Carotops brunrust karakter.

Meldug

Skold- Brunplet rust

Lejesæd Type sort (kar. 0-10)**

Firma

2010

Gns. 2-5 år

120

120

10374

8640

2

2

2

4,1

hybrid

DLG/DLA/ Ewers

117

120

10362

-

2

2

2

4,7

hybrid DLG

Evolo

(kar. 0 - 3)*

KWS Magnifico

118

120

10757

8616

2

2

2

4,8

hybrid

Kapitaen

107

106

-

7910

2

2

2

4,8

population DLA

Carotop

105

105

-

-

2

2

3

4,5

population

Marcelo

103

101

-

-

2

2

2

4,5

population

*Skala 0-3, 0 = ikke modtagelig overfor denne sygdom ** skala 0-10, 0 = ingen lejesæd

-7 -


Triticale

Forholdstal udbytte 2010

FEsv pr. ha 2009

FEsv pr. ha 2010

Meldug 2010

Skoldplet 2010

(kar. -1 3)*

2-5 år

Brunrust 2009

Gulrust 2010

Lejesæd 2010

Firma

(kar. 0 10)***

(kar. 0 - 3)**

Tulus

102

-

-

9595

-

-

-

-

0,5

DLA

Ragtac

101

101

9596

-

2

2

-

1

1,5

DLG

SW Valentino 100

100

9730

9471

0

2

2

3

5,0

Agostino

100

-

-

9253

-

-

-

-

0,0

DLG

Gringo

94

99

-

-

1

2

-

1

1,3

DLA

Cando

88

100

10366 -

1

2

3

3

2,5

Vuka

81

98

10045 -

1

1

-

0

0,3

DLG

*Skala-1-3, -1=resistens overfor denne sygdom,** Skala 1-3, 1=begrænset modtagelighed, ***Skala 0-10, 0=ingen lejesæd

Genopdyrkning af arealer, der er anmeldt som udyrkede landbrugsarealer Der er ikke længere begrænsninger i anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, gødning og vanding på udyrkede arealer i forhold til at opnå enkeltbetalingsstøtte. Kravene til plantedække skal dog fortsat overholdes. Det vil bl.a. sige, at der er krav om slåning mindst hvert andet år, og arealerne skal holdes fri for opvækst af træer. Det er afklaret ved FødevareErhverv, at nedvisning af plantedækket kan foretages efter den 15. juli, uanset om der skal etableres en afgrøde i efteråret eller det følgende forår.

Jordbearbejdning tilladt fra

Etablering af en støtteberettiget afgrøde i efteråret

Etablering af en afgrøde i foråret

15. juli

20. oktober

Nedvisning tilladt 15. juli fra

Hvad er en støtteberettiget afgrøde i efteråret? FødevareErhvervs definition på en afgrøde i efteråret er, at afgrøden skal høstes det følgende år. En efterafgrøde betragtes derfor ikke som en afgrøde til høst, og det er derfor ikke muligt at etablere en efterafgrøde på et areal, der er anmeldt som udyrket. Etablering af frugttræer og lignende sidestilles med ”at der etableres en afgrøde, til høst i det følgende år”. Jordbearbejdning forud for en ikke-støtteberettiget afgrøde, som f.eks. juletræer, kan først foretages fra 20. oktober. Husk, at såfremt der etableres en ikke-støtteberettiget afgrøde i efteråret 2011, så er arealet ikke støtteberettiget hele kalenderåret 2011, og skal derfor trækkes ud af ansøgningen.

15. juli

Vigtige datoer •

1. maj – 30. juni: udyrkede arealer må ikke slås medmindre græsdækket er holdt kort ved gentagne slåninger

24. maj: sidste frist for indsendelse af forsinket ansøgning om enkeltbetaling

31. maj: sidste frist for ændring i ansøgning om enkeltbetaling

20. august: sidste frist for registrering af efterafgrøder, eller alternativer til efterafgrøder

Næste nr. af AfgrødeNyt udkommer den 8. juni 2011

Med venlig hilsen Planteavlskontoret

-8 -


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.