AfgrødeNyt nr. 12 20. juni 2012 Indhold • • •
Aktuelt i marken Markerne har nydt godt at regnen. De fleste vårbyg og vintersædsmarker er færdigsprøjtede, men der skal fortsat holdes øje med gulrust og bladlus. I nogle vårbygmarker bliver der fundet mange bladlus. Derfor bør du undersøge marken, hvis den ikke er behandlet. Skadetærsklen er 40 % angrebne strå. Hvis der samtidig skal køres et svampemiddel er skadetærskelen 25 % angrebne strå. Husk også havren, her er det vigtigt for kernekvaliteten, at bladlusene bekæmpes. Der er nu fundet gulrust i langt de fleste vinterhvedesorter incl. Tuareg, Jensen, Mariboss, Hereford, Tabasco, Asano og Frument. I vårhveden er flere sorter nu også angrebet. Derfor bør der holdes godt øje med ubehandlede marker. Husk at Proline kun har moderat effekt på gulrust. I vinterhvede er de fleste marker nu færdige med at blomstre. Det betyder, at der ikke
• • • •
Aktuelt i marken Sådan etableres mellem- og efterafgrøder Sorter af korsblomstrede mellem- og efterafgrøder Ny positivliste for pesticider Kommende arrangementer Vigtige datoer Aktuelle løsninger
længere skal holdes øje med galmyg, men husk at vårhveden er modtagelig fra begyndende skridning. I rajgræs er der kun fundet få tilfælde af sort rust. Men hold øje - sort rust bør bekæmpes ved konstateret angreb frem til 3 uger før høst. Vi har fundet kraftige angreb af bladlus også i majs. Vi har ingen skadetærskel, men ved angreb på over halvdelen af planterne vurderer vi, at der bør sprøjtes med 0,25 l Cyperb 100 pr. ha. Majsene er generelt lidt gullige efter det kølige vejr. Derudover ser vi i nogen marker en gulfarvning forårsaget af den sidste ukrudtssprøjtning. Specielt MaisTer kan give gullige planter. Vi forventer, at symptomerne er forbigående.
Før-høst besøg Det er tid til årets før-høst besøg af din planteavlskonsulent. På besøget gennemgås markerne og mange ting kan drøftes. F.eks.: • • • • • • •
problemukrudtsarter sprøjteplan efterår 2012 markplan 2013 og gødningsregnskab 2012 etablering af mellem- og efterafgrøder sortsvalg efterår 2012 pesticidindberetning (rabat på indberetning hvis vi har data inden d. 20/8-2012.) gennemgang af Planteværnslager for lovlige og ulovlige midler
Hvis du vil have et før-høst besøg, så kontakt din planteavlskonsulent.
-1 -
Sådan etableres mellem- og efterafgrøder Vær opmærksom på i det følgende om der tales om mellem- eller efterafgrøder, I markplanen fremgår hvor stort et areal, der er planlagt etableret med mellem- og efterafgrøder. Hvis du har tilkøbt eller forpagtet arealer, skal beregningen opdateres. Sådan etableres mellemafgrøder Reglerne for pligtige mellem- og efterafgrøder er uændrede bortset fra en præcisering af, hvad der forstås ved en vellykket mellemafgrøde: Etablering af mellemafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse inden vintersædsafgrøden. Hvis afgrøden ikke er vellykket, vil en kontrollør anvende kriteriet, at der skal være mindst 50 planter pr. m2 for gul sennep og olieræddike. Hvis mellemafgrøden ikke er vellykket eller ikke lever op til disse plantetal, skal mellemafgrøderne frameldes inden d. 31. august. Etablering af mellemafgrøder er forbundet med usikkerhed, men du kan mindske usikkerheden ved at være opmærksom på følgende:
Valg af såtidspunkt Korsblomstrede efterafgrøder kan du vælge at så før høst eller efter høst. Den sikreste etablering fås ved såning efter høst, men risikoen for en lav kvælstofoptagelse er stor, hvis såning sker sent (op til den 20. august). For hver dag såningen udsættes i august, falder kvælstofoptagelsen i efterafgrøden med ca. 1-2 kg kvælstof pr. ha. Såning i høstperioden kræver derfor, at opgaven prioriteres højt, også selv om der samtidig skal høstes og bjærges halm på andre marker. Ved såning før høst sikres en tidlig såning, men sikkerheden for en jævn fremspiring er ikke så god. Specielt under tørre forhold er den usikker. Desuden kan der være problemer med snegle, jordlopper mv. Ved såning før høst er det vigtig at være opmærksom på de samme punkter som under etablering af mellemafgrøder før høst. Ved såning efter høst skal man desuden være opmærksom på følgende: • Så marken så tidligt som muligt. Hver dags udsættelse koster skønsmæssigt 20 kr. pr. ha. • Så gerne i forbindelse med stubharvning. Radsåning, kombisæt mv. kan også anbefales, men vil være omkostningstungt.
• Så med centrifugalspreder og ikke for stor spredebredde. • Vælg de marker, der høstes først. Høsttidspunktet er afgørende for udvikling af efterafgrøden. • Der må ikke være ukrudt i bunden af afgrøden. • Halm og avner skal snittes og spredes jævnt. • Minimér kørsel i marken – brug køresporene. Efterafgrøden er følsom over for kørsel. • Vær omhyggelig med jævn spredning af frøene. • Der er eksempler på, at man kan etablere efterafgrøder acceptabelt på 24 meter med en hævet elspreder på en frontlæsser og med frø med en TKV på over 15 g. Metoden kræver stor omhu. • Vær opmærksom på vindpåvirkning af centrifugalspredere. • Vær opmærksom på, om der er problemer med snegle i marken. Sådan etableres efterafgrøder Både af miljømæssige og økonomiske årsager er det vigtigt at etablere efterafgrøder, så de får maksimal kvælstofoptagelse i efteråret. En meroptagelse på 30 kg kvælstof pr. ha ved godt arbejde er ikke urealistisk. Det giver en gevinst på 300 kr. pr. ha. I 2012 er det vigtigt at være opmærksom på, at hvis man ikke får sået det planlagte areal - eller sår mere end planlagt, skal efterafgrødearealet ændres i Fællesskema 2012 i Tast-selv senest den 31. august.
-2 -
Udsædsmængde og priser Udsædsmængde (kg pr. ha) = Ønsket plantetal (pr. m2) x TKV (g/1000 frø)/fremspiringspct.
Plantetal: Såning før høst:
50-70 planter pr. m2
Såning efter høst:
70-100 planter pr. m2
Pct. fremspiring: Såning før høst:
35
Såning efter høst:
70
Priser: (afhænger af mængder, individuelle aftaler mm.) Olieræddike:
15-35 kr./kg afhængig af sort
Gul sennep:
Ca. 15 kr./kg
Etablering med eldrevne centrifugalspredere FarmTesten ”Etablering af efterafgrøder ved høst” fra 2011 viser, at eldrevne centrifugalspredere med én tallerken ikke fordeler frøene tilfredsstillende på mere end 9 meter. Spredere med to tallerkner kan fordele frøene tilfredsstillende op til 18 meter. Der er dog en vis vindfølsomhed ved spredning på så store bredder. Da mange landmænd har sprøjtespor på mere end 18 meter, kan det være svært at foretage en acceptabel fordeling af frøene før høst. Der kan monteres flere spredere på en 24 meters bom. Der er dog også eksempler på, at en hævet elspreder til stor højde og frø med en TKV på over 15 g kan give en acceptabel fordeling. En egnet gødningsspreder med frøsåningsudstyr kan her være den bedste løsning. Etablering ved stubharvning Ved at foretage en stubharvning i forbindelse med såning sikres der fugt til frøenes spiring. Desuden kan man ved montage af centrifugalspreder være sikker på en fornuftig fordeling af frøene, da arbejdsbredden holdes nede på en bredde, som sprederne kan håndtere. Det er ved denne etableringsmetode vigtigt, at frøene ikke harves dybt ned. Modsat skal det sikres, at frøene dækkes. Derfor anbefales det, at stubharven er monteret med en form for efterbehandlingsredskab.
Arter og sorter af korsblomstrede mellem- og efterafgrøder 2012 Afgrødetyper, der kan medregnes som pligtige efterafgrøder er: • Udlæg af græs (rent græs uden kløver), korsblomstrede afgrøder og cikorie • Korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august • Korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest 20. august • Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde Mellemafgrøder er afgrøder, der etableres før dyrkning af vintersædsafgrøder og skal bestå af olieræddike, gul sennep eller frøgræs. Der skal udlægges 2 ha mellemafgrøder for at erstatte en 1 ha efterafgrøder. Valg af efterafgrøder kan ske ud fra tabel for efterafgrøder sået inden 20. august. For at korsblomstrede efterafgrøder kan tælle som pligtig efterafgrøde, skal den være etableret inden 20. august. Tilsvarende skal korn og græs være sået før 1. august. Mellemafgrøder skal etableres efter normale driftsmæssige principper senest den 20. juli, og må tidligst nedmuldes eller nedvisnes den 20. september.
Stubharvning udgør selvfølgelig en omkostning og kan måske være svær at få tid til midt i en travl tid, men har dog også værdi i form af forebyggelse af ukrudt.
-3 -
Valg af efterafgrøde ved såning før 20. august. Sædskifte
Efterafgrøde
1. års og flerårs eftervirkning, kg N pr. ha1) Sandjord
Hyppig rapsdyrkning eller kartoffeldyrkning
10-12 kg olieræddike (Olieræddike opformerer kålbrok mindre end gul sennep).
Lerjord
1. års Flerårs
10-25 15-30
0-25 15-30
Ingen raps i sæd4-5 kg vinterraps 7-8 kg gul sennep 10-12 kg skiftet og uden hyppig olieræddike roedyrkning
1. års Flerårs
10-25 15-30
0-25 15-30
Hyppig roedyrkning
1. års Flerårs
10-25 15-30
0-25 15-30
7-8 kg gul sennep (nematoderesistente) sorter: Se tabel 2 11-12 kg olieræddike (nematoderesistente) sorter: Se tabel 2
Flerårs eftervirkning er den samlede eftervirkning, der kommer i afgrøderne i 5 år efter ompløjning.
I sædskifter med kartofler kan olieræddike anvendes som efterafgrøde, mens sennep ikke anbefales pga. risikoen for øget angreb af rodfiltsvamp. Ingen af olieræddikesorterne er resistente mod alle fritlevende nematoder, og derfor skelnes der ikke mellem olieræddikesorterne.
tageligheden for kålbrok hos sorter af gul sennep, olieræddike, vinterraps, vinterrybs og honningurt undersøgt. Modtageligheden for kålbrok i nogle sorter af olieræddike er undersøgt i væksthus i Holland. I undersøgelsen blev de afprøvede sorter af olieræddike ikke eller kun lidt angrebet af kålbrok.
Modtagelighed for kålbrok Korsblomstrede efterafgrøder kan opformere kålbrok. Der er gennemført en tysk undersøgelse af sennep og olieræddikes modtagelighed for kålbrok. Resultaterne viser, at olieræddike er væsentligt mindre følsom over for kålbrok end sennep. Undersøgelsen viser også, at der er forskelle mellem sorterne. I en anden tysk undersøgelse fra Bayerische Landesanstalt für Landwirtschaft er mod-
-4 -
Aktuelle løsninger uge 25 - 2012 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr
Riv ud og tag med. -5 -
8.58'76%(. 03(/6( *U VPDUNHU *U V XGHQ NO¡YHU
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
7RPDKDZN (& 0 6WDUDQH ;/ 0
%HN PSHU )XJOHJU V K\UGHWDVNH P ONHE¡WWH UDQXQNHO U¡OOLNH VNU SSH VWRU Q OGH $JHUWLGVHO HQJEUDQGE JHU P ONHE¡WWH YnUEUDQGE JHU $JHUWLGVHO QnU WLGVHOVNXG HU FP P ONHE¡WWH
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 1nU VNXG DI VNU SSH HU FP %HKDQGOLQJVIULVW GDJH 03&$ PLGOHU HU LNNH O QJHUH JRGNHQGW L JU V /DJUH PHG JDPPHO HWLNHWWH NDQ DQYHQGHV L KHQKROG WLO HWLNHWWHQ $IYHQW JRGH WHPSHUDWXUIRUKROG %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
0DMV O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
%HP UNQLQJHU 3ULV NU SU KD $OP 8NUXGWVEHVWDQG In NYLN UDSJU V RJ &DOOLVWR VSU¡MWQLQJ XNUXGW PDNV O¡YEOGH IO\YHKDYUH 7RPDKDZN (& /RGLQ 7RPDKDZN (& VDPPH DNWLYVWRI 0DLV7HU VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH 7RPDKDZN (& 0HJHW NYLN RJ VWRUW XNUXGW JU 0DLVWHU 0DLV2LO 0DLV2LO $OP 8NUXGWVEHVWDQG In NYLN UDSJU V RJ &DOOLVWR VSU¡MWQLQJ XNUXGW PDNV O¡YEOGH IO\YHKDYUH +DUPRQ\ 6; 0DLV7HU VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH +DUPRQ\ 6; 0HJHW NYLN RJ VWRUW XNUXGW JU 0DLVWHU 0DLV2LO 0DLV2LO $OP 8NUXGWVEHVWDQG PDQJH VWRUNHQ E RJ &DOOLVWR VSU¡MWQLQJ XNUXGW PDNV O¡YEOGH KHMUHQ E LQJHQ JU VXNUXGW )LJKWHU ( ROLH 0DLV7HU VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH 7RPDKDZN (& /RGLQ 7RPDKDZN (& VDPPH DNWLYVWRI 0DLV2LO $OP 8NUXGWVEHVWDQG NYLN HQnULJ UDSJU V JU¡Q &DOOLVWR VSU¡MWQLQJ XNUXGW PDNV O¡YEOGH VN UPDNV RJ KDQHVSRUH 7RPDKDZN (& /RGLQ 7RPDKDZN (& VDPPH DNWLYVWRI 0DLV7HU 0DLV2LO 0DLV7HU VSU¡MWQLQJ GDJH VHQHUH 7RPDKDZN (& /RGLQ 7RPDKDZN (& VDPPH DNWLYVWRI 0DLV2LO 6RUW QDWVN\JJH $OOH VSU¡MWQLQJHU NDQ I¡OJHV RS PHG O &DOLVWR KD L HQ VSU¡MWQLQJ KYLV GHU HU IRUHNRPVW DI VRUW QDWVN\JJH
-6 -
69$03(%(. 03(/6( 9LQWHUKYHGH
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3UROLQH (& VW %UXQUXVW JXOUXVW KYHGHEODGSOHW 6HSWRULD /DY HIIHNW PRG PHOGXJ PRGHUDW HIIHNW PRG UXVW 3UROLQH (& VW 3UROLQH Pn PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU nU 5XEULF &RPHW VW &RPHW Pn PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU nU %UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD %HOO 5XEULF VW %UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD %HOO VW 3URVDUR (& VW $NVIXVDULXP 3UROLQH (& VW 3URVDUR (& HOOHU 3UROLQH (& pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU 0DNV JDQJH SU nU )ROLFXU (& VW 2ULXV (: VW 0DNV JDQJH SU nU 2VLULV VW +YLV GHU NXQ EHKDQGOHV JDQJ &RPHW VW &RPHW Pn PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU nU %UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD %HOO 3UROLQH (& VW %UXQUXVW JXOUXVW KYHGHEODGSOHW 6HSWRULD 3UROLQH Pn PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU nU 5XEULF (U GHU EUXJW &RPHW YHG EHKDQGOLQJ XQGODGVH &RPHW YHG EHKDQGOLQJ (U GHU LNNH EUXJW &RPHW YHG EHKDQGOLQJ EUXJHV &RPHW YHG EHKDQGOLQJ
9nUE\J
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
&RPHW $SURDFK VW %\JEODGSOHW E\JPHOGXJ E\JUXVW VNROGSOHW pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU =HQLW (& )ROLFXU (& VW 2ULXV (: VW 5XEULF VW %\JEODGSOHW E\JUXVW VNROGSOHW %HOO VW
+DYUH
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
=HQLW (& VW +DYUHEODGSOHW PHOGXJ )ROLFXU (& VW 2ULXV (: VW &RPHW $SURDFK VW pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU =HQLW (& )ROLFXU (& VW 2ULXV (: VW
9nUKYHGH
O NJ VWN SU KD
0LGGHO 3UROLQH (& VW %HOO VW &RPHW %HOO VW 3UROLQH (& VW 5XEULF 2VLULV VW 5XEULF
$OP 5DMJU V
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
)ROLFXU (& VW 2ULXV (: VW %HOO VW $PLVWDU VW )ROLFXU (& VW $PLVWDU VW 2ULXV (: VW
3ULV NU SU KD
%HN PSHU %UXQUXVW JXOUXVW KYHGHEODGSOHW VHSWRULD %UXQUXVW JXOUXVW VHSWRULD
%HN PSHU
.URQUXVW QHWQHNURVH SOHWQHNURVH VRUWUXVW .URQUXVW PHOGXJ QHWQHNURVH SOHWQHNURVH VRUWUXVW
-7 -
3ULV NU SU KD
&RPHW Pn PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU nU 0n PDNV DQYHQGHV JDQJH SU nU 0DNV O KD SU nU /DY HIIHNW PRG PHOGXJ /DY HIIHNW PRG PHOGXJ
%HP UNQLQJHU 0DNV DQYHQGHV JDQJH SU nU 0DNVLPDOW O KD SU nU .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG KDYUHEODGSOHW 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU nU 6WURELOXULQKROGLJH O¡VQLQJHU DQEHIDOHV NXQ YHG PHJHW KDYUHEODGSOHW 9HG PHJHW PHOGXJ K YHV GRVLV DI =HQLW )ROLFXU 2ULXV 0LGOHU Pn PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU nU
%HP UNQLQJHU 0DNV JDQJH SU nU 0RGHUDW HIIHNW PRG UXVW &RPHW Pn PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU nU 9HG PHOGXJ WLOV WWHV PHOGXJPLGGHO LQGWLO EHJ\QGHQGH VNULGQLQJ 0HOGXJ WLOV WWHV PHOGXJPLGGHO LQGWLO EHJ\QGHQGH VNULGQLQJ 3UROLQH Pn PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU nU 0HOGXJ WLOV WWHV PHOGXJPLGGHO LQGWLO EHJ\QGHQGH VNULGQLQJ
%HP UNQLQJHU 2ULXV RJ )ROLFXU LQGHKROGHU VDPPH DNWLYVWRI 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU nU +DOPHQ Pn RSIRUGUHV YHG 2ULXV 6YDJ HIIHNW PRG PHOGXJ , VWHGHW IRU $PLVWDU NDQ DQYHQGHV 0LUDGRU 6& L VDPPH GRVLV $PLVWDU 0LUDGRU KDU VYDJ HIIHNW Sn NURQUXVW 2ULXV RJ )ROLFXU LQGHKROGHU VDPPH DNWLYVWRI )ROLFXU Pn PDNV DQYHQGHV JDQJH SU nU $PLVWDU 2ULXV KDOP Pn RSIRGUHV
6.$'('<5 9nUV G
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
)DVWDF .DUDWH :* &\SHUE 1H[LGH &6 3LULPRU * pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU &\SHUE )DVWDF .DUDWH :* 1H[LGH &6 0DYULN )
3LULPRU * &\SHUE .DUDWH :* 0DYULN )
9LQWHUV G
O NJ VWN SU KD
0LGGHO )DVWDF &\SHUE 1H[LGH &6 .DUDWH :* 0DYULN )
3ULV NU SU KD
%HN PSHU %ODGOXV NRUQEODGELOOHU
%ODGOXV NRUQEODGELOOHU
%ODGOXV 6NnQHU Q\WWHLQVHNWHU
2UDQJH JXO KYHGHJDOP\J
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
%ODGOXV
%ODGOXV 6NnQHU Q\WWHLQVHNWHU
3LULPRU *
UWHU
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
.DUDWH :* .DUDWH :* )DVWDF
&\SHUE 1H[LGH &6 0DYULN ) 1H[LGH &6 )DVWDF .DUDWH :* &\SHUE 0DYULN )
3LULPRU *
0DMV
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
&\SHUE %XOOGRFN 6&
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
6N\JJHYLNOHU UWHYLNOHU
%HP UNQLQJHU 1RUPDOGRVLV HIWHU UHYXUGHULQJ HU O KD NJ SU KD HU QRUPDOGRVLV O SU KD HU QRUPDOGRVLV O SU KD HU QRUPDOGRVLV
6YDJ HIIHNW Sn NRUQEODGELOOHU 0n L NRUQ PDNV DQYHQGHV PHG O KD YHG pQ VSU¡MWQLQJ RJ YHG WR VSU¡MWQLQJHU PHG PDNV O KD +DOY GRVLV HU DQJLYHW ,QJHQ HIIHNW PRG NRUQEODGELOOHU $NWXHOW L Y NVWVWDGLXP EHJ\QGHQGH VNULGQLQJ WLO EHJ\QGHQGH EORPVWULQJ YHG PHUH HQG SU I OGH SU GDJ
%HP UNQLQJHU 1RUPDOGRVLV HIWHU UHYXUGHULQJ HU O KD +DOY GRVLV HU DQJLYHW +DOY GRVLV HU DQJLYHW +DOY GRVLV HU DQJLYHW .YDUW GRVLV HU DQJLYHW 0n L NRUQ PDNV DQYHQGHV PHG O KD YHG pQ VSU¡MWQLQJ RJ YHG WR VSU¡MWQLQJHU PHG PDNV O KD .YDUW WLO KDOY GRVLV HU DQJLYHW
%HP UNQLQJHU 1RUPDOGRVLV NJ KD 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 1RUPDOGRVLV DQJLYHW ,QJHQ HUIDULQJHU PHG QHGVDWWH GRVHU 1RUPDOGRVLV HIWHU UHYXUGHULQJ HU ,QJHQ HUIDULQJHU PHG QHGVDWWH GRVHU 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ
6NnQHU Q\WWHLQVHNWHU
1RUPDOGRVLV HU O KD 1RUPDOGRVLV DQJLYHW ,QJHQ HUIDULQJHU PHG QHGVDWWH GRVHU UWHU WLO PRGHQKHG Pn PDNVLPDOW EHKDQGOHV WR JDQJH 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 1RUPDOGRVLV NJ KD 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 1RUPDOGRVLV HU O KD 1RUPDOGRVLV O KD UWHU WLO PRGHQKHG Pn PDNVLPDOW EHKDQGOHV WR JDQJH
6NnQHU Q\WWHLQVHNWHU
1RUPDOGRVLV NJ KD 0DNV EHKDQGOLQJ SU V VRQ
UWHEODGOXV
%HN PSHU %ODGOXV
3ULV NU SU KD " $OOH SULVHU HU IUD ODQGEUXJVLQIR
-8 -
%HP UNQLQJHU 1RUPDOGRVLV HU O KD 1RUPDOGRVLV HU O KD
Sorter af korsblomstrede mellem- og efterafgrøder I tabellen er vist arter og sorter af korsblomstrede mellem- og efterafgrøder, som er tilgængelige i betydelig mængde på det danske marked i 2012. I tabellen er også vist vigtige egenskaber ved de enkelte sorter. Oplysningerne i tabellen stammer fra den tyske sortsoversigt og fra forædlerne af de enkelte sorter.
Sorter af korsblomstrede mellem- og efterafgrøder på det danske marked i 2012. Sorternes egenskaber er angivet ved en karakter fra 1 til 9. Karaktererne placerer sorterne i forhold til hinanden inden for den enkelte art. Oplysningerne stammer fra den tyske sortsoversigt og fra forædlerne af de enkelte sorter.
Art
Sort
Resistens mod roecystenematoder 1)
Vækst 2)
Typisk frøvægt, TKV (g/1000 frø) 3)
Forhandler
Olieræddike
Akiro
Nej
7
-
Dlg
Olieræddike
Apoll
Nej
6
10,5-11,5
Nordic Seed, DLAGroup
Olieræddike
Arena
Ja **
7
11-12
LINDS, DLF
Nordic Seed, DLAGroup Olieræddike
Arena Pilleret
Ja **
7
18-20
DLF
Olieræddike
Brutus
Nej
6
12-14
Hunsballe
Olieræddike
Cassius
Ja **
6
10,5-11,5
Dlg
Olieræddike
Comet
Ja *
5
-
Dlg, DLF
Olieræddike
Corporal
Ja *
5
14-16
Dlg
Nordic Seed, DLAGroup
Olieræddike
Dacapo
Ja **
6
-
Dlg
Olieræddike
Defender
Ja **
5
13-14
DLF
Olieræddike
Ikarus coated
Nej
6
20-21
Nordic Seed, DLAGroup
Olieræddike
Litinia
Nej
-
11-12
DLF
Olieræddike
Lunetta
Nej
6
8-10
Dlg
Olieræddike
Lunetta coated
Nej
6
20-21
Dlg
Olieræddike
Maximus
Ja *
5
10,5-11,5
Dlg, Nordic Seed, DLAGroup
Olieræddike
Radical
Ja **
5
13-15
DLF
Olieræddike
Reset
Ja *
4
11-12
Hunsballe
Olieræddike
Rimbo
Ja **
5
13-15
LINDS
Olieræddike
Rutina
Nej
6
10,5-12
DLF, Nordic Seed, DLAGroup
Olieræddike
Siletina
Nej
7
11-13
Nordic Seed, DLAGroup
Olieræddike
Xcellent
Ja **
6
18
Hunsballe
1) Kategori 1 * har mere end 90 pct reduktion af roecystenematoder. Kategori 2 ** har 70-90 pct. reduktion af roecystenematoder 2) Karakter fra 1 til 9, hvor 9 er mest udpræget 3) TKV bør være mindst 15 for at kunne sprede på 24 m spredeafstand.
-9 -
Art
Sort
Resistens Vækst mod 2) roecystenematoder 1)
Typisk frøvægt, TKV (g/1000 frø) 3)
Forhandler
Olieræddike
Akiro
Nej
7
-
Dlg
Gul sennep
Accent
Ja *
6
6-8
Dlg
Gul sennep
Achilles
Ja *
6
7-8
DLF
Gul sennep
Braco
Ja **
8
7-8
DLF
Gul sennep
Cover
Nej
6
6-8
Dlg
Gul sennep
Litember
Nej
7
-
Hunsballe
Gul sennep
Luna
Ja **
5
6-8
Dlg
Gul sennep
Medicus
Ja **
6
5,5-6,5
Nordic Seed, DLAGroup
Gul sennep
Nitron
Nej
-
6-8
Dlg
Gul sennep
Passion
Ja **
6
-
Hunsballe
Gul sennep
Sirtaki
Ja **
6
-
Hunsballe
Gul sennep
Valiant
Nej
8
7-8
DLF
Mark/foderradise
Struk-turator
Nej
-
18
Dlg, Nordic Seed, DLAGroup
Foderraps
Licapo
-
-
-
Dlg
1) Kategori 1 * har mere end 90 pct reduktion af roecystenematoder. Kategori 2 ** har 70-90 pct. reduktion af roecystenematoder 2) Karakter fra 1 til 9, hvor 9 er mest udpræget 3) TKV bør være mindst 15 for at kunne sprede på 24 m spredeafstand.
Ny positivliste for pesticider Er dine pesticider lovlige? Det er vigtigt at kunne svare på dette spørgsmål. Desværre har det været besværligt at give et entydigt svar, fordi udgåede midler fremover forbydes, og listen over forbudte midler bliver meget lang og kompliceret at finde ud af.
Ideen med listen er, at den skal vise alle de midler, som du må opbevare på bedriften. Hvis ikke midlerne er med på listen, skal de bortskaffes. Listen bruger farvekoder (grøn – gul – rød) til at angive midlernes status. Der er endvidere en kort vejledning i brug af listen.
Derfor er der udarbejdet en ”positivliste”, som viser de pesticider, der må opbevares på bedriften. Positivlisten er lavet med udgangspunkt i data fra Middeldatabasen. Middeldatabasen er stedet hvor alle planteværnsmidler kan slås op og tjekkes for godkendelse. Positivlisten er på 18 sider, så derfor henviser vi at gå direkte til listen fra Middeldatabasen.
-10 -
Kommende arrangementer
Åbent hus i forsøgsmarken Kom til en spændende aften: Tirsdag d. 26. juni kl. 19.00 Aftenens emner er: • Sidste nyt om randzoner, vandplaner og efterafgrøder • Sortsvalg i vinterraps, vårsæd, vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale • Vinterraps – såtider og kvælstoftilførsel i efteråret Danish Agro er traditionen tro vært ved pølser og drikkevarer efter rundturen i forsøgsmarken. Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig.
-11 -
Vigtige datoer • 1. maj – 30. juni: udyrkede arealer må ikke slås medmindre de er holdt korte i hele perioden ved gentagne slåninger
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 27. juni 2012.
Med venlig hilsen Planteavlskontoret
Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg Tlf nr. 70 15 99 00 Fax nr 63 407 199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk
-12 -