AGN_13_2011

Page 1

AfgrødeNyt nr. 13 15. juni 2011 Indhold • • • •

Aktuelt i marken

Der er nu fanget mange hvedegalmyg i de to fælder på Fyn og Langeland. Hveden er dog de fleste steder forbi det følsomme stadie dvs., at støvknapperne er begyndt at hænge ud af aksene også på sideskuddene. Kun i sene marker, hvor der har været dyrket meget hvede, kan en evt. bekæmpelse med f.eks. 0,2 kg Karate, 0,2 l Cyperb 100 eller 0,1-0,2 l Mavrik pr. ha være aktuel, hvis der sprøjtes inden for de næste par dage. Hvedegalmyg kan også angribe vårhvede. Der er nu fundet gulrust i 2 Ambitionhvedemarker på Fyn. Modtagelige sorter bør være beskyttet med svampemiddel. I vinterbyg kan der i nogle marker ses en del golde småaks. På tysk kaldes symptomerne ’Lanternen-krakheit’. De kan skyldes sen nattefrost i april eller stor forskel på dag- og nattemperatur, når fanebladet er udviklet. Erfaringen viser, at nogle af de golde småaks senere bliver bestøvet, så betydningen af symptomerne bliver tit overvurderet. I vinterrug findes der i nogle marker nu brunrust. Hvis vinterrugen ikke er svampesprøjtet inden for de sidste 14 dage, bør den sprøjtes med f.eks. 0,3 l Folicur pr. ha, hvis der findes brunrust i marken.

-1 -

Aktuelt i marken Før-høst besøg Arter og sorter af efterafgrøder og mellemafgrøder 2011 Alle græsarealer skal fremstå velplejede Vigtige datoer

I vårbyg, havre og hvede finder vi mange steder bladlus. Har du ikke udført den sidste svampesprøjtning, så tjek marken først for at se om, der skal tilsættes lusemiddel. Skal der svampesprøjtes, er skadetærsklen 25 % strå med lus. Såfremt, der ikke er behov for svampebekæmpelse, er skadetærskelen 40 % angrebne strå. I vårbyg er det vigtigt med en sprøjteteknik, der får sprøjtevæsken ned i afgrøden, hvor bladlusene sidder. Dvs. langsom fremkørsel og stor vandmængde. I spinat finder vi ligeledes mange bladlus. Kig under bladene, hvor bladlusene gemmer sig specielt i topskuddet. Er der behov for bekæmpelse anbefaler vi 0,2 kg Pirimor pr. ha. De tynde vinterrapsmarker er pludselig blevet gule igen de sidste par uger. Det er sideskuddene, der blomstrer nu. Derfor vil marken blive tvemoden, og i sådanne marker skal det overvejes, om marken eventuelt skal skårlægges eller nedvisnes før høst.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.