AfgrødeNyt nr. 13 26. juni 2013 Indhold • Aktuelt i marken • Efterafgrøder og deres alternativer • Tilfældig trafik, trafikdisciplin eller faste kørespor? • Vigtige datoer
Aktuelt i marken Der står rigtig mange gode specielt vintersædsmarker på Fyn, så nu hvor næsten alle sprøjteopgaver er afsluttet, er der kun tilbage at vente på at se resultatet af årets indsats. Det bliver spændende at se hvordan høsten bliver. Hvis der skulle være en enkelt vårbygmark, der ikke er svampesprøjtet, skal det ske nu. I langt de fleste vinterhvedemarker har kernerne nu nået halv størrelse, og det kan ikke betale sig med yderligere svampesprøjtning, hvis der har været foretaget en akssprøjtning. Ellers er eneste undtagelse, hvis der er angreb af hvedens bladplet (DTR). Her kan det fortsat være relevant med endnu en svampesprøjtning. Og selv om der nu findes brunrust i nogle marker med vinterrug, er det også her for sent at få noget udbytte ud af en sprøjtning. Der bør stadig holdes øje med bladlus en god uges tid endnu. I korn er skadetærsklen mere end 40 % angrebne strå frem til
kernerne nærmer sig fuld størrelse, og indholdet er mælket og let grynet. Herefter er bekæmpelsestærsklen 100 % angrebne strå. Og nu hvor der enten er ro i marken indtil høst eller snart bliver det, er det også tid til at overveje efterårets efterafgrøder. Skal det, der er planlagt i markplanen, og dermed det der er indberettet i Fællesskemaet, følges, eller skal der ændres på det ? Det er meget vigtigt at ændringer bliver indberettet i Fællesskemaet senest 31. august 2013. Jo før du giver besked om eventuelle ændringer, som vi skal hjælpe med, jo gladere bliver din planteavlskonsulent! I dette nummer af AfgrødeNyt kan du læse lidt mere om efterafgrøderne og deres alternativer.
Vi siger tak for det fine fremmøde til Åbent Hus i forsøgsmarken d. 25. juni 2013
-1 -
Efterafgrøder og deres alternativer Hvem skal udlægge og hvor meget Hvis du dyrker under 10 ha, så behøver du ikke at læse videre. Men hvis du har 10 ha eller derover, så er du pligtig til at udlægge efterafgrøder og kan forhåbentlig finde nyttig viden i denne artikel.
mulighed for at erstatte dem med opsparede efterafgrøder eller ved helt eller delvist at erstatte dem med et eller flere af følgende alternativer: • Reduktion af kvælstofkvoten. 1 ha efterafgrøde kan erstattes af en reduktion af ejendommens kvælstofkvote i 2014 med 56 kg N, hvis der er udbragt under 0,8 DE pr. ha, eller 85 kg N, hvis der er udbragt 0,8 DE pr. ha eller derover.
Hvor stort et areal med efterafgrøder du skal udlægge afhænger af dit efterafgrødegrundareal. Efterafgrødegrundarealet er de arealer, du har med korn, raps, majs, ærter mm, men ikke dine marker med foder- og frøgræs samt roer. Det er efterafgrødegrundarealet i vækstsæson 2013/14, som du skal beregne de efterafgrøder, der skal udlægges i efteråret 2013, ud fra. Det bliver normalt gjort, hvis vi udarbejder mark- og gødningsplan for dig.
• Udlægning af mellemafgrøder. 1 ha efterafgrøde kan erstattes af 2 ha mellemafgrøde, der skal være udlagt senest 20. juli og må nedmuldes tidligst 20. september. • Overdragelse af pligtig efterafgrøde fra anden virksomhed. Omregningsfaktoren er afhængig af, hvor mange DE pr. ha de to involverede parter har udbragt.
Hvis du har udbragt 0,8 DE husdyrgødning pr. ha eller mere i vækstsæson 2011/12, så har du pligt til at udlægge efterafgrøder svarende til 14 % af dit efterafgrødegrundareal. Hvis du har udbragt under 0,8 DE pr. ha, er din efterafgrødepligt 10 %. Heldigvis er de ekstra målrettede efterafgrøder, der var varslet fra efteråret 2013, udskudt. Hvis du ikke opfylder din efterafgrødepligt, så reduceres der automatisk i din kvælstofkvote for året efter. Alternativer til efterafgrøder Hvis du skal udlægge efterafgrøder, så har du
• Etablering af flerårige energiafgrøder. 0,8 ha flerårig energiafgrøde kan erstatte 1 ha efterafgrøde. • Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning. Forbrænding af fiberfraktionen fra 25 DE erstatter 1 ha efterafgrøde. Desværre er tidlig sået vintersæd ikke kommet med som et alternativ til efterafgrøder i efteråret 2013.
!!! OBS VIGTIGT !!! Alle ændringer i efterafgrøderne og deres alternativer i forhold til det, der er indberettet i Fællesskemaet, skal indberettes i Tast-selv SENEST 31. august 2013
-2 -
Få størst effekt Selvom efterafgrøderne er en pligt, så er det fornuftigt at tænke over, hvordan de bedst etableres og hvor de gør mest gavn. Brug efterafgrøder, hvor der forventes frigivet store mængder kvælstof i jorden efter høst, f.eks. hvor der er indarbejdet store mængder organisk materiale i jorden. Det vil sige: • efter afgrøder, hvor der er brugt husdyrgødning, herunder særlig dybstrøelse eller anden fast gødning • efter bælgplanter, raps, tidlige kartofler og grønsager • efter korn, der har kløvergræs, lucerne, frøgræs eller brak som forfrugt og efter andre afgrøder, der efterlader letomsættelige planterester. Derudover er effekten af efterafgrøder større på sandjord end på lerjord. Det er vigtigt af både miljømæssige og økonomiske årsager at etablere efterafgrøder, så de får maksimal kvælstofoptagelse i efteråret. En meroptagelse på 30 kg kvælstof pr. ha ved ”godt arbejde” er ikke urealistisk. Det giver en gevinst på ca. 300 kr. pr. ha. Valg af mellem- og efterafgrøde Afgrødetyper, der kan medregnes som pligtige efterafgrøder er: • Udlæg af græs (rent græs uden kløver), korsblomstrede afgrøder og cikorie • Korn og græs sået før eller efter høst, dog senest 1. august • Korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest 20. august • Frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde Mellemafgrøder er afgrøder, der etableres før dyrkning af vintersædsafgrøder og skal bestå af olieræddike, gul sennep eller frøgræs. Der skal udlægges 2 ha mellemafgrøder for at erstatte en 1 ha efterafgrøder. Valg af såtidspunkt Korsblomstrede efterafgrøder kan du vælge at så før høst eller efter høst. Den sikreste etablering fås ved såning efter høst, men risikoen for en lav kvælstofoptagelse er stor, hvis såning sker sent (op til den 20. august). For hver dag såningen udsættes, falder kvælstofoptagelsen i efterafgrøden med ca. 1-2 kg kvælstof pr. ha. Såning i høstperioden kræver derfor, at opgaven prioriteres højt, også selv om
der samtidig skal høstes og bjærges halm på andre marker. Ved såning før høst sikres en tidlig såning, men sikkerheden for en jævn fremspiring er ikke så god. Specielt under tørre forhold er den usikker. Desuden kan der være problemer med snegle, jordlopper mv. Ved såning før høst skal man være opmærksom på følgende: • Så med centrifugalspreder og ikke for stor spredebredde (maks. 20 m). • Vælg de marker, der høstes først. Høsttidspunktet er afgørende for udvikling af efterafgrøden. • Der må ikke være meget ukrudt i bunden af afgrøden. • Halm og avner skal snittes og spredes jævnt. • Minimér kørsel i marken. Efterafgrøden er følsom over for kørsel. • Vær omhyggelig med jævn spredning. • Der er eksempler på, at man kan etablere efterafgrøder acceptabelt på 24 meter med en hævet elspreder på en frontlæsser og med frø med en TKV på over 15 g. Metoden kræver stor omhu. • Vær opmærksom på vindpåvirkning af centrifugalspredere. • Vær opmærksom på, om der er problemer med snegle i marken. Ved såning efter høst skal man være opmærksom på følgende: • Så marken så tidligt som muligt. Hver dags udsættelse koster skønsmæssigt 20 kr. pr. ha. • Så gerne i forbindelse med stubharvning. Radsåning, kombisæt mv. er vejen til sikker etablering, men er omkostningstung. Udsædsmængde og priser Spireevnen i marken er betydeligt større ved såning efter høst end ved såning før høst. Til gengæld skal der etableres flere planter efter høst for at nå en stor kvælstofoptagelse. Tusindkornsvægten svinger meget mellem arter og sorter. Derfor skal udsædsmængden afpasses efter såtidspunkt, såteknik samt den tusindkornsvægt, der er oplyst på udsædsemballagen. Gul sennep har typisk en TKV på 4-6, mens den varierer fra 10 til 20 for olieræddike. Generelt er det sådan, at jo mere man gør ud af at sikre fremspiringen, jo mere kan man spare på udsæden.
Udsædsmængden i kg = plantetal x TKV / markspiring %
-3 -
Plantetal: Såning før høst: Såning efter høst:
50-70 planter pr. m2 70-100 planter pr. m2
Pct. fremspiring: Såning før høst: 35 Såning efter høst: 70 Priser: (afhænger af mængder, individuelle aftaler mm.) Olieræddike: 15-35 kr. pr. kg afhængig af sort Gul sennep: 12-17 kr. pr. kg
vellykket, så vil en kontrollør ikke tælle antal planter pr. m2, men ellers er kravet 50 etablerede planter pr. m2. Derfor kan det godt betale sig at tilså et lidt større areal med mellem- eller efterafgrøder end man opgiver i Fællesskemaet, da der ofte er arealer, hvor etableringen ikke lykkes for godt f.eks. hvor der er sammenkørt eller hvis halmen har ligget længe. Tidsfrister Fristen for etablering af efterafgrøder og mellemafgrøder samt tilladte dato for ”destruktion” af samme fremgår af nedenstående.
OBS Hvis etableringen af mellem- eller efterafgrøder er Dato
Frist
20. juli
Etablering af mellemafgrøder (olieræddike og gul sennep)
1. august
Etablering af korn og græs som pligtige efterafgrøder
20. august
Etablering af korsblomstrede som pligtige efterafgrøder
20. september
Tidligste nedmuldning af mellemafgrøder (olieræddike, raps og høstet frøgræs)
20. oktober
Tidligste ”destruktion” af pligtige efterafgrøder
1. marts
Tidligste ”destruktion” af pligtige efterafgrøder i majs (gælder også for 70 pct. græs og græsefterafgrøder på 2,3 DE-brug).
Forår 2014
Efterafgrøder skal efterfølges af en vårsået afgrøde.
Tilfældig trafik, trafikdisciplin eller faste kørespor? Et kig ud over vårbygmarkerne på Fyn den sidste måned afslører, at der mange steder er problemer med strukturskader. Hvis du vil gøre en indsats for at mindske problemet, er det tre muligheder. Du kan lave en disciplin omkring, hvor den tunge trafik i marken skal foregå, du kan tilpasse sin maskinpark eller du kan vælge ’den store forcromede indsats’ at bruge faste kørespor i marken. Hvorfor overveje begrænsning af færdsel i marken? Færdsel med tunge maskiner i marken medfører strukturændringer i jordens øverste lag med efterfølgende risiko for udbyttetab til følge. Udbyttetabet sker primært som en konsekvens af reduceret roddybde på afgrøderne samt en reduktion i mængden af plantetilgængeligt vand. Færdsel med tunge maskiner i marken kan medføre en skadelig pakning af jorden. Pakning af overjorden, pløjelaget, kan oftest repareres med pløjning eller anden form for jordbearbejdning. Hvorimod pakning
af underjorden, jorden under pløjelaget, er oftest mere permanent og vanskelig at udbedre. Risikoen for strukturskader afhænger af jordbundstypen og vandindholdet ved færdsel – jo højere ler- og vandindhold, des større er risikoen for permanente strukturskader på jorden. Ved at reducere færdsel med tunge maskiner på våd jord reducerer man samtidig risikoen for at opleve udbyttetab som følge af strukturskader. Hvis man har dårlig jordstruktur, reducerer man antallet af arbejdsdage i marken. Det er en ond cirkel at komme ind i, da man kører ud på en våd mark (igen), fordi man ikke har tid nok til rådighed. Ved at reducere risikoen for strukturskader kan der opnås bedre afdræning, bedre luftskifte og større vandholdende kapacitet. Disciplin i marken Færdselsdisciplin er driftsledelse og omtanke, mere end det er nye maskiner og stive systemer.
-4 -
Færdselsdisciplin handler om at træffe nogle valg omkring færdslen i marken og så gennemføre det, der er besluttet. Det kan f.eks. være: • at køre til enden af marken uden at dreje, sådan at alle vendinger sker på forageren – også med tom gyllevogn • at tømme korntanken i forager - koster voldsomt på kapaciteten • at bruge on-land pløjning og GPS for at reducere tryk og dannelse af pløjesål • at holde de tunge transporter af gylle og kornvogne i plejespor • anvendelse af samlevogne til halmpressere, så aflæsning foregår i forageren eller halmvognen kun kører i sprøjtespor. • anvendelse af frakørselsvogne med brede dæk i stedet for kornvogne med lastbildæk • at anvende det mindst mulige lufttryk i dækkene ved færdsel i marken • anvendelse af brede dæk eller tvillingmontering for minimering af marktryk og æltning i overfladen. Nogle af disse eksempler koster kapacitet, og det er en individuel overvejelse, hvilke der er realistiske at gennemføre, og hvilke der ikke er. Hvordan faste kørespor? Når man skal begynde at have faste kørespor, er første skridt at lave en udskiftning i maskinparken, så de har samme arbejdsbredde, som vil passe med køresporenes afstand. Det kan ske på flere måder. Enten ved, at alle maskiner kører i de samme spor, eller at nogle maskiner deler spor på tværs. Det er også vigtigt, at sporvidde og dækbredde så vidt muligt matcher. Herudover bør maskininvesteringer planlægges sådan, at de forskellige arbejdsbredder ”passer sammen” – f.eks. at jordbearbejdning foregår på 6 m
arbejdsbredde, mens gylleudlægning og sprøjtning foregår på 24 m (4 x 6 m). For langt de fleste landbrug må overvejelser om faste kørespor tænkes sammen med den langsigtede maskinstrategi. Uanset hvilket system der vælges, skal det planlægges nøje med henblik på maskininvesteringer og tanke på evt. fremtidssikring. Udfordringer ved faste kørespor: • Stort investeringsbehov hvis implementering skal ske på én gang. • Større afskrivninger på meget brede/specielle redskaber må forventes, da de kan være sværere omsættelige som brugte. • Man er afskåret fra anvendelse af tvillingmontering i vanskelige år. • Større udbyttetab i kørespor • Risiko for mere ujævne marker og volddannelser. • Håndtering af halm og afgrøderester i pløjefrit system. • Læsning og bortkørsel af halm. • Specialafgrøder som roer og kartofler, der kræver optager. • Problemer med indlejede maskiner, fordi arbejdsbredde og sporvidde ikke passer • Frakørsel af kerne fra mejetærsker kræver forlænget tømmesnegl og god kørselsdisciplin. • Høj stabilitet og præcision påkrævet på GPS. Flytning mellem eget autostyringsanlæg og maskinstationens er problematisk. • Usikkerhed for muligheden for at genoptage dyrkningen af de meget sammenkørte spor, hvis der skiftes arbejdsbredde, eller faste kørespor opgives.
-5 -
Vigtige datoer • 1. Maj: Udyrkede landbrugsarealer må ikke slås medmindre plantedækket er holdt lavt ved gentagne slåninger eller der optræder giftige ukrudtsarter. • Juni og de kommende måneder: Alle arealer skal holdes fri for flyvehavre og kæmpebjørneklo. Overtrædelse kan medføre KO (fradrag i enkeltbetalingen) – for kæmpebjørneklo gælder dette dog kun, hvis kommunen har en indsatsplan.
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 3. juli 2013. Med venlig hilsen Planteavlskontoret
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 7015 9900 · Fax 6340 7199 kontakt@centrovice.dk
-6 -
www.centrovice.dk
Aktuelle løsninger uge 26 - 2013 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr
8.58'76%(. 03(/6( 1HGYLVQLQJ 9LQWHUUDSV
O NJ VWN SU 0LGGHO KD *O\SKRVDW $PPRQLXPVXOIDW 6SUHGHNO EHPLGGHO
5HJORQH 6SUHGHNO EHPLGGHO
%HN PSHU 1HGYLVQLQJ DI XHQV DIPRGQHQGH DIJU¡GHU %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
1HGYLVQLQJ DI XHQV DIPRGQHQGH DIJU¡GHU %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 1HGYLVQLQJ PHG JO\SKRVDW PLGOHU NDQ VNH GDJH I¡U QRUPDOW VNnUO JQLQJVWLGVSXQNW DOWVn QnU VW¡UVWHSDUWHQ DI VNXOSHUQH L UDSVHQ HU JXOJU¡QQH RJ GHU HU HQNHOWH VRUWH IU¡ QHGHUVW Sn SODQWHQ 'HQ EHKDQGOHGH DIJU¡GH K¡VWHV GLUHNWH W\SLVN XJHU HIWHU VSU¡MWQLQJ 1HGYLVQLQJ PHG 5HJORQH NDQ W\SLVN VNH HW SDU GDJH HIWHU RSWLPDOW VNnUO JQLQJVWLGVSXQNW 'HU NDQ W UVNHV GLUHNWH FD GDJH HIWHU QHGYLVQLQJ
69$03(%(. 03(/6( 9LQWHUKYHGH O NJ VWN SU KD
9nUE\J
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HOO VW %UXQUXVW JXOUXVW 6HSWRULD %HOO VW 3UROLQH (& 9LYHUGD VW 5XEULF VW %UXQUXVW JXOUXVW KYHGHEODGSOHW 6HSWRULD 3UROLQH (& 3URVDUR (& VW $NVIXVDULXP EUXQUXVW JXOUXVW KYHGHEODGSOHW 6HSWRULD %XPSHU (& 3UROLQH (& VW )ROLFXU (& 3UROLQH (& VW 2ULXV (: 3UROLQH (& VW 2VLULV
0LGGHO
&RPHW VW pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU %HOO VW )ROLFXU (& VW 2ULXV (: VW 5XEULF 2SXV VW 3UROLQH (& VW 2SHUD VW 9LYHUGD VW
+DYUH
O NJ VWN SU KD
%HN PSHU
0LGGHO
)ROLFXU (& VW 2ULXV (: VW
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
3ULV NU SU KD
%\JEODGSOHW E\JUXVW VNROGSOHW
%\JEODGSOHW E\JPHOGXJ E\JUXVW VNROGSOHW
%\JEODGSOHW E\JUXVW VNROGSOHW %\JEODGSOHW E\JPHOGXJ E\JUXVW VNROGSOHW
3ULV NU SU KD
%HN PSHU +DYUHEODGSOHW PHOGXJ
-7 -
%HN PSHOVHVW UVNOHU +YLV GHU NXQ HU EHVNHGQH DQJUHE DI VHSWRULD Sn RJ ¡YHUVWH EODG QHGV WWHV GRVLV WLO GHO .XQ VLGHHIIHNW DI 3UROLQH PRG KYHGHEODGSOHW L DQJLYHQ GRVHULQJ
)RU DW In HIIHNW PRG DNVIXVDULXP VNXEEHV VLGVWH EHKDQGOLQJ WLO XQGHU EORPVWULQJ
%HP UNQLQJHU /DY HIIHNW PRG PHOGXJ &RPHW PDNV DQYHQGHV JDQJH SU V VRQ &RPHW NDQ HYW HUVWDWWHV DI $PLVWDU L VDPPH GRVLV .XQ PRGHUDW PRG VNROGSOHW )ROLFXU (& RJ &RPHW Pn PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG PHOGXJ 3UROLQH (& PDNV JDQJH SU Y NVWV VRQ /DY HIIHNW PRG PHOGXJ 0RGHUDW HIIHNW PRG PHOGXJ
%HP UNQLQJHU .XQ PRGHUDW HIIHNW PRG KDYUHEODGSOHW 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU nU
9nUKYHGH
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HOO VW 9LYHUGD VW 5XEULF 2SXV VW
0DMV
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
2SHUD
%HN PSHU %UXQUXVW JXOUXVW VHSWRULD
%HN PSHU 0DMVEODGSOHW RJ PDMV¡MHSOHW
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
9HG EHJ\QGHQGH DQJUHE , K¡MULVLNRPDUNHU GYV PDUNHU PHG NHUQH RJ NROEHPDMV PHG IRUIUXJW PDMV RJ UHGXFHUHW MRUGEHDUEHMGQLQJ RJ PHG PRGWDJHOLJH VRUWHU 'HQ PDNVLPDOH GRVLV HU OLWHU SU KD *RGNHQGW LQGWLO VW
6.$'('<5 9nUE\J KDYUH O NJ VWN SU KD
0LGGHO
)DVWDF .DUDWH :* &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6 0DYULN ) 3LULPRU * 3LULPRU * pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU )DVWDF .DUDWH :* &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6
9LQWHUKYHGH 9nUKYHGH O NJ VWN SU KD
0DMV
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HN PSHU .RUQEODGELOOH ODUYH
%ODGOXV %ODGOXV NRUQEODGELOOHU
+YHGHJDOP\J
)DVWDF .DUDWH :* &\SHUE &\SHUE : &\WKULQ 1H[LGH &6 0DYULN ) 3LULPRU *
%ODGOXV
&\SHUE &\SHUE :
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
.DUDWH :* VW 0DYULN ) VW
0LGGHO
'RVLV HIWHU UHYXUGHULQJ HU O KD 0DNV JDQJH SU V VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0DNV O KD YHG pQ EHK WR VSU¡MWQLQJHU PDNV O KD 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 3LULPRU Pn PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ
%ODGOXV VNnQHU Q\WWHLQVHNWHU
3ULV NU SU KD
%HN PSHU %ODGOXV
$//( 35,6(5 (5 )5$ ODQGEUXJVLQIR
-8 -
%HP UNQLQJHU 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0DNV O KD YHG pQ EHK WR VSU¡MWQLQJHU PDNV O KD 'RVLV HIWHU UHYXUGHULQJ HU O KD 0DNV JDQJH SU V VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU Y NVWV VRQ 0DNV O KD YHG pQ EHK WR VSU¡MWQLQJHU PDNV O KD 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ
%HP UNQLQJHU 0n PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJ SU Y NVWV VRQ