AfgrødeNyt nr. 14 22. juni 2011 Indhold • • • • • •
Aktuelt i marken
Aktuelt i marken Gødningsregnskab 2010/11 Nye regler om jordbearbejdning Egen udsæd ? Kommende arrangementer Vigtige datoer
Der er kun få aktuelle ting at være opmærksom på i marken nu. I de vinterhvedemarker, hvor der ikke er sprøjtet mod bladlus, er det tid til at træffe en beslutning om der skal sprøjtes nu. Skadetærsklen er 40 % angrebne strå, når bladlusmidlet udbringes alene. Hvis der er behov for en sprøjtning, giver det et højere merudbytte at foretage sprøjtningen nu frem for at udsætte den en uge eller to. I de ganske få vårbygmarker, hvor der endnu ikke er sprøjtet mod svampe, skal det gøres nu. Der er bladlus rigtig mange steder, så undersøg marken, hvis den ikke allerede er sprøjtet. Skadetærsklen er den samme som i vinterhvede. I de modtagelige sorter af hvede og triticale skal der holdes øje med gulrust til og med
st. 71 (kernen vandagtig, de første kerner har nået halv størrelse). Som noget helt usædvanligt ses der i enkelte majsmarker massive angreb af bladlus. Skadetærsklen er her meget høj. Der skal være mere end flere hundrede bladlus pr. plante. Bladlusene kan bekæmpes med f.eks. 0,25 l Fastac pr. ha, inden majsen bliver for høj til at køre i. Husk vores arrangement ’Åbent hus i forsøgsmarken’ tirsdag d. 28. juni, samt udflugten til ’Borgeby Feltdagar’ onsdag d. 29. juni – se mere under kommende arrangementer.
Sommerudflugt d. 17. juni 2011 - Økologisk hvidkløver til frø på Arnakke Gods
-1 -
Gødningsregnskab 2010/11 Gødningssæsonen er ved at gå på hæld. Indeværende planperiode slutter d. 31. juli, dog har arealer med efterslæt og græs en forlænget planperiode til og med d. 30. september. Det kan være en god idé at få N-kvoten genberegnet i forhold til det faktiske forbrug og afgrødefordeling. Hvis der har været overførsler af husdyrgødning, som følge af harmoniproblemer, skal B1-skema-
erne være underskrevet senest 31. juli 2011, ellers er fristen 31. marts 2012. Det er dog en god idé at få foretaget eventuelle rettelser på B1-skemaerne samt få dem underskrevet, mens hændelserne står i forholdsvis frisk erindring. Kontakt din planteavlskonsulent, hvis du skal have rettet B1-skemaer eller udarbejdet et foreløbigt gødningsregnskab.
Nye regler om jordbearbejdning De nye regler om jordbearbejdning efter høst er i år trådt i kraft. Reglerne er lavet for at undgå frigørelse af kvælstof i en periode, hvor der ikke er bevoksning til at optage det. Reglerne gælder kun forud for såning af en forårssået afgrøde.
3.Omlægning af græsmarker Det er forbudt at omlægge fodergræsmarker til en anden afgrøde fra 1. juni 2011 til 1. februar 2012. Det betyder, at det fra 2011 ikke længere lovligt at så vintersæd efter fodergræs. Fodergræs på JB 7-9 må dog vinterpløjes fra 1. november, hvis de efterfølges af en vårsået afgrøde. Fodergræs må omlægges til fodergræs indtil 15. august. På bedrifter, der er omfattet af reglen om 2,3 DE/ha, må græs i omdrift kun ompløjes fra 1. marts til 1. juni. Økologer er omfattet af reglen. 4.Kartofler uanset jordtypen må autoriserede læggekartoffelavlere eller avlere af spisekartofler foretage jordbearbejdning fra d. 1. november på arealer, hvor der det kommende forår skal dyrkes kartofler. Efter avl af kartofler må der altid foretages jordbearbejdning fra d. 1. november.
1.Reglen om stubbearbejdning og pløjetidspunkt Forud for vårsået afgrøde må der fra høst ikke længere foretages jordbearbejdning før 1. november på lerjord (JB. 5-11) og 1. februar på sandjord (JB 1-4). Da dette tiltag også gælder pløjning, vil vinterpløjning af lerjord skulle gøres efter 1. november, og vinterpløjning af sandjord udelukkes. Økologer er ikke omfattet af reglen.
5.Efterafgrøder Det er tilladt at foretage en stubbearbejdning efter høst i forbindelse med såning af efterafgrøder. Efterafgrøder må først pløjes d. 20. oktober – eller d. 1. marts for udlæg i majs. Hvis du er i tvivl så kontakt din planteavlskonsulent.
2.Reglen om ukrudtsbekæmpelse i stub Kemisk nedvisning af ukrudt i stubben er på alle jordtyper først tilladt fra 1. oktober. Dette får betydning for bekæmpelse af tidsler og andet rodukrudt i stubben, som på dette tidspunkt delvist er gået af vækst igen. Kvikbekæmpelse kan stadig udføres med god effekt efter 1. oktober, men vores anbefaling er her, ligesom den er generelt, at bekæmpe sit rodukrudt før høst.
-2 -
Aktuelle løsninger uge 25 - 2011 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr
8.58'76%(. 03(/6( *U VPDUNHU XNUXGWVEHN PSHOVH
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
(DJOH 6SUHGH NO EHPLGGHO 7RPDKDZN (&
)XJOHJU V NDPLOOH UDQXQNHO VNU SSH )XJOHJU V K\UGHWDVNH P ONHE¡WWH UDQXQNHO U¡OOLNH VNU SSH VWRU Q OGH
0HWD[RQ 6WDUDQH ;/
$JHUWLGVHO HQJEUDQGE JHU P ONHE¡WWH
3ULV NU SU KD
6SU IULVW %HP UNQLQJHU GJ
PGU
GJ GJ
-3 -
*U V NO¡YHUJU V 1nU VNXG DI VNU SSH HU FP +YLGNO¡YHU VY NNHV IRUELJnHQGH U¡GNO¡YHU SnYLUNHV NXQ VYDJW 8QGHU RSWLPDOH IRUKROG HU O SU KD 7RPDKDZN QRN ,..( NO¡YHUJU V 8QGHU JRGH WHPSHUDWXUIRUKROG QnU VNXG DI VNU SSH HU FP %HKDQGOLQJVIULVW GDJH ,..( NO¡YHUJU V $QGUH JRGNHQGWH 0&3$ PLGOHU PHG J 0&3$ SU OLWHU NDQ EHQ\WWHV 6SU¡MWHIULVW 0HWD[RQ WLO DIJU VQLQJ HU XJHU VSU¡MWHIULVW KHOV G HU XJHU
69$03(%(. 03(/6( 9LQWHUKYHGH VYDPSHEHN PSHOVH 0LGGHO
O NJ VWN SU KD
%HOO 5XEULF 2SXV 0DUHGR
%HN PSHU
*XOUXVW EUXQUXVW *XOUXVW EUXQUXVW
9LQWHUWULWLFDOH VYDPSHEHN PSHOVH 0LGGHO
O NJ VWN SU KD
%HN PSHU
)ROLFXU (& *XOUXVW 2ULXV (: *XOUXVW 5XEULF 2SXV 0DUHGR *XOUXVW
9nUE\J VYDPSHEHN PSHOVH 0LGGHO
O NJ VWN SU KD
&RPHW $SURDFK
%HN PSHU %\JUXVW E\JEODGSOHW VNROGSOHW
=HQLW (& )ROLFXU (& &RPHW $SURDFK %\JUXVW E\JEODGSOHW VNROGSOHW 5XEULF 2SXV 0DUHGR
+DYUH VYDPSHEHN PSHOVH
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
=HQLW (& )ROLFXU (& +DYUHEODGSOHW PHOGXJ
9nUKYHGH VYDPSHEHN PSHOVH
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
%HOO *XOUXVW EUXQUXVW =HQLW (& )ROLFXU (& *XOUXVW 5XEULF 2SXV 0DUHGR 5XVW RJ VHSWRULD
3ULV NU SU KD
6SU IULVW 6NDGHW UVNHO
3ULV NU SU KD
6SU IULVW 6NDGHW UVNHO
3ULV NU SU KD
6SU IULVW 6NDGHW UVNHO
XJHU XJHU
XJHU XJHU XJHU
XJHU XJHU
*XOUXVW EHN PSHV YHG NRQVWDWHUHW IRUHNRPVW %UXQUXVW KYLV GHU HU ! DQJUHEQH SODQWHU
*XOUXVW EHN PSHV YHG NRQVWDWHUHW IRUHNRPVW 0DNV EHKDQGOLQJHU PHG )ROLFXU (&
$IVOXWWHQGH VYDPSHVSU¡MWQLQJ WLGOLJVW QnU IDQHEODGHW HU IXOGW IUHPPH
XJHU XJHU
3ULV NU SU KD
6SU IULVW 6NDGHW UVNHO
3ULV NU SU KD
6SU IULVW 6NDGHW UVNHO
XJHU
XJHU XJHU
0HOGXJ EHN PSHV NXQ IUHP WLO Y NVWVWDGLXP EXVNQLQJ WLO NQ HU XGYLNOHW +DYUHEODGSOHW EHN PSHV YHG RYHU SFW DQJUHEQH SODQWHU L Y NVWVWDGLXP
*XOUXVW EHN PSHV YHG NRQVWDWHUHW IRUHNRPVW %UXQUXVW KYLV GHU HU ! DQJUHEQH SODQWHU
XJHU
6NDGHG\U 9nUV G VNDGHG\U
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
3LULPRU * 0DYULN ) )DVWDF .DUDWH :* &\SHUE 1H[LGH &6
9LQWHUV G VNDGHG\U
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
3LULPRU * 0DYULN ) )DVWDF .DUDWH :* &\SHUE 1H[LGH &6
%HN PSHU %ODGOXV %ODGOXV %ODGOXV NRUQEODGELOOHU %ODGOXV NRUQEODGELOOHU %ODGOXV NRUQEODGELOOHU %ODGOXV NRUQEODGELOOHU
%HN PSHU %ODGOXV %ODGOXV KYHGHJDOP\J %ODGOXV NRUQEODGELOOHU %ODGOXV NRUQEODGELOOHU %ODGOXV NRUQEODGELOOHU %ODGOXV NRUQEODGELOOHU
3ULV NU SU KD
6SU IULVW %HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
6SU IULVW %HP UNQLQJHU
GJ GJ GJ GJ XJHU GJ
GJ GJ GJ GJ XJHU GJ
$OOH SULVHU L WDEHOOHQ HU IUD $75 V RIILFLHOOH SULVOLVWH
-4 -
Kommende arrangementer
Åbent hus i forsøgsmarken Røjlevej 4B, Nr. Søby, 5792 Årslev Tirsdag den 28. juni 2011 kl. 19.00 Der er masser af spændende forsøg og demonstrationsparceller at se på: • Sortsforsøg • Græsukrudt i korn • Typer af efterafgrøder • Udstyr til etablering af efterafgrøder Tilmelding er ikke nødvendig. Danish Agro er vært ved mad og drikke som afslutning på arrangementet.
Udflugt til Borgeby, i Sverige Ta’ med ”5 tonsklubben” til rapsdag og maskindemonstration Onsdag d. 29. juni 2011 kl. 7.30 – kl.ca. 22.00 Borgeby Fältdagar er en landbrugsmesse for professionelle planteavlere. Arealerne omkring landbrugsmessen sås, dyrkes og nedvisnes, således at tærskning, jordbearbejdning og såning kan demonstreres i fuld skala. Vi skal se store maskiner i arbejde. Endvidere vil der være rapsfaglige indlæg: • Hvorfor har svenskerne højere udbytter end os ?, Albin Gunnarson, Svensk Raps • Hvordan påvirker gødskningen rodudviklingen, Jan Marx Rasmussen, Yara • Sortsdemonstration og konceptavl, Dorthe Kappel, Monsanto • Ukrudtsbekæmpelse og vækstregulering af vinterraps, Klaus Nielsen, BASF • Maskindemonstration af jordbearbejdning og såning, Horsch såteknik De sidste 4 timer, har deltagerne mulighed for, på egen hånd, at gå rundt på messen. Se mere om Borgeby Fältdagar på hjemmesiden http://www.borgebyfaltdagar.se/?p=1798 Prisen, som inkluderer adgangsbillet til maskinudstillingen i Borgeby, bus, faglige indlæg, maskindemonstrationer samt formiddagskaffe og frokost, er kr. 600,- eks. moms pr. person. Tilmelding senest 23. juni 2011, på 70 1599 00 eller www.centrovice.dk. Yderligere oplysninger kan fås hos planteavlskonsulent Karen Linddal Pedersen på 63 621 607 eller klp@centrovice.dk.
-5 -
Egen udsæd?
Priserne på udsæd er steget en del, siden sidste efterår. Der handles i øjeblikket vinterhvedeudsæd til mellem 285 og 350 kr. pr. 100 kg. Derfor kan det være økonomisk fordelagtigt at bruge af egen udsæd i år. Men husk at det kun må anvendes på egen bedrift. Ved avl af egen udsæd må man påregne følgende udgifter: • prisen på eget korn • afgiften til sortsejeren på 18-22 kr. pr. hkg • prisen for bejdsning og sortering, typisk 55-80 kr. pr. hkg • arbejdstid varierer, men er ca. 2 timer á 150 kr. pr. 50 hkg såsæd • 480-880 kr til analyse for spireevne samt udsædsbårne sygdomme Hvis du beslutter at anvende egen udsæd, er nedenstående informationer afgørende for et godt udbytte. Produktion af egen udsæd Vælg interessante/lovende sorter. Brug kun korn fra ukrudtsfrie områder. Vær omhyggelig ved høst og få om nødvendigt kornet renset. Tjek også spireevnen. Man kan benytte sig af mobile bejdseanlæg og få sit korn bejdset. Afgrøde
Sygdom
Vinterbyg
Rug
Der bør ikke anvendes Roundup (glyphosat) eller tilsvarende til kvikbekæmpelse inden høst i korn, der skal anvendes til egen udsæd, da det kan skade spireevnen. Bejdsebehovsanalyser Udsæden bør bejdses medmindre, der foreligger en analyse, der viser ubetydelige angreb af udsædsbårne svampe. Der er kun bejdsebehov i få af de analyser der foretages. I mange tilfælde er børstning af frøene, tilstrækkeligt for at undgå skadelige svampe (svampene sidder udenpå frøene). Tabellen viser de sygdomme, som det kan være en god ide’ at analysere kornet for og tab ved angreb.
Bejdsebehov ved
Forventet tab ved kraftige angreb
Over 15% angrebne planter
Ca. 5% ved kraftig spirehæmning højere
Hvede brunplet
Over 15% angrebne planter
Ca. 5 - 10 % ved kraftig spirehæmning højere
Spireskadede svampe + hvedebrunplet
Over 15% angrebne planter
Hvedestinkbrand
Over 10 sporer pr. gram kerne Op til 70% udbyttetab i forsøg med kraftige angreb. Korn er uegnet til brød og opfodring
Spireskadende svampe (Fusarium)
Over 15% angrebne planter
Ca. 5% ved kraftig spirehæmning højere
Hvede brunplet
Over 15% angrebne planter
Ca. 5 - 10 % ved kraftig spirehæmning højere
Spireskadede svampe + hvedebrunplet
Over 15% angrebne planter
Hvedestinkbrand
Over 10 sporer pr. gram kerne Angreb i triticale er oftest svage
Rugstængelbrand
Over 10% angrebne planter
Angreb i triticale er oftest svage
Spireskadende svampe (Fusarium)
Over 15% angrebne planter
Ca. 3 - 5% ved kraftig spirehæmning højere
Bygstribesyge
Over 5% angrebne planter
1 % i udbyttetab pr. procent angrebne planter
Bygbladplet
Over 15% angrebne planter
Nøgen bygbrand
Over 2% angrebne planter
Ca. 0,75 % pr. procent angrebne planter
Spireskadende svampe (Fusarium)
Over 15% angrebne planter
Ca. 5% ved kraftig spirehæmning højere
Rug Stængelbrand
Over 10 sporer pr. gram kerne Knap 1 % i udbyttetab pr. procent angrebne planter
Vinterhvede Spireskadende svampe (Fusarium)
Triticale
Hvis man bruger hjemmeavlet udsæd, skal der betales forædlerafgift til sortsejeren. Afgiften varierer efter sort og kan findes på www.sortsejere.dk. Samme sted findes et oplysningsskema, der bruges ved indrapportering af de brugte mængder. Bemærk at mindre producenter, det vil sige landmænd med under 17,6 hektar med korn, raps og bælgsæd, ikke har pligt til at betale forædlerafgift.
-6 -
Derudover anbefaler vi at lave en analyse for spireevnen, hvis der høstes sent eller ved lejesæd. Der udføres analyser for udsædsbårne sygdomme samt spireevne, på: OK laboratorium for jordbrug Ærøvej 3 A 8800 Viborg Tlf. 8660 0860 Der skal indsendes 100 gram korn. Prisen for analyser er 480 kr. og der analyseres for: I hvede: septoria, fussarium, stinkbrand og spireanalyse I rug: stængelbrand, fussarium, og spireanalyse I byg: bygstribesyge, fussarium og spireanalyse Hvis der også skal analyseres for nøgen bygbrand, skal der indsendes yderligere 300 g frø og den samlede pris for bygstribesyge, fussarium, spireanalyse og nøgen bygbrand er 880 kr. Mobile bejdseanlæg Nedenfor bringes en oversigt over firmaer, som praktiserer rensning og bejdsning af korn i mobile bejdseanlæg. Ågård Maskinstation A/S Kornmarken 15 6040 Egtved Tlf. 7555 3195 Kører med ét anlæg på Jylland/Fyn Visti Møller Gl. Buurholt Hovedgård Buurholtvej 11 9700 Brønderslev Tlf. 9645 9199 Kører med fem anlæg til korn og et anlæg til raps over hele landet. Manganbejdsning koster 30 kr. ekstra pr. tønde. Priserne for rensning, bejdsemiddel og bejdsning varierer efter mængde. Kornet kommer i store sække eller leveres løst efter bejdsning. Bejdsemidler Udsæd af vintersæd er normalt bejdset mod udsædsbårne svampesygdomme, når det købes hos grovvarefirmaerne. Vinterhvede, triticale og rug er bejdset med Sibutol LS 280 eller Dividend 37,5 LS/030 FS. Vinterbyg er bejdset med imazalilholdige bejdsemidler (forskellige Fungazil-bejdser). I de tidlige generationer eller ved formodet smitte med nøgen bygbrand anvendes i vinterbyg specialbejdsen Raxil IM 035 ES.
Alle bejdser er flydende bejdser, der kræver specielle bejdseanlæg. Der findes ikke længere pulverbejdser på markedet. Vinterhvede I hvede er stinkbrand mest tabsgivende, fordi både udbyttet og især kvaliteten nedsættes. Smitte på udsæden med Fusarium og hvedebrunplet er værst i fugtige år, hvor der er sket smitte fra de nedre blade til akset. Fusariumtoksiner i kornet kan påvirke de svin, som æder kornet. Triticale Triticale kan i princippet angribes af de samme udsædsbårne svampe som både rug og hvede. Triticale er især modtagelig for Fusarium. Erfaringerne tyder på, at triticale angribes mindre af stink- og rugstængelbrand. Vinterbyg I vinterbyg er bygstribesyge og nøgen bygbrand mest tabsgivende. Procent angrebne planter med bygstribesyge i marken er altid under det analyserede antal smittede kerner. Jo hurtigere fremspiring, jo færre planter “når” nemlig at blive angrebet. De fleste kerner med smitte af nøgen bygbrand vil derimod også vise angreb i marken. Er eksempelvis 2 procent af kernerne angrebet af nøgen bygbrand, vil udbyttet nedsættes med 1,5 procent (2x0,75 procent). Selv om et udbyttetab på 1,5 procent ikke er voldsomt, vil 2 procent angrebne aks se meget voldsomt ud i marken. Angrebene af Fusarium er værst efter fugtige år og kan ved kraftige angreb også skade spireevnen. Nøgen bygbrand I konventionel udsæd er C2-generationen ikke bejdset mod nøgen bygbrand. En analyse for nøgen bygbrand anbefales dog. Latitudebejdsning mod goldfodssyge Bejdsemidlet Latitude (silthiofam) kan ikke godkendes i Danmark, og anvendelse af Latitudebejdset hvedeudsæd er derfor fortsat baseret på import af bejdset udsæd fra Tyskland og Sverige. Latitude udsætter angreb af goldfodsyge, så angrebet bliver mindre tabsvoldende. En fuldstændig bekæmpelse opnås ikke. Det højeste bruttomerudbytte for Latitudebejdsning i 47 Landsforsøg har været 14,7 hkg/ ha (netto 11,0 hkg/ha). Igen i år kan man købe importeret udsæd af forskellige hvedesorter, som er bejdset med Latitude.
-7 -
Bejdsning kan være aktuel ved såning indtil omkring den 25. september i 2. og 3. års vinterhvede samt efter 2-3 års korndyrkning. Det er dog vigtigt også at inddrage egne erfaringer med goldfodsyge
på markerne. Udsæden er også bejdset mod udsædsbårne svampe. Merprisen for Latitudebejdsningen angives til 150-170 kr. pr. hkg.
Risiko-vurderingsskema for bejdsebehov mod goldfodsyge i 2. og 3. års vinterhvede Jordtype (JB-nr.)
1+3
2+4
5+6+7
Sådato
Pct. sandsynlighed for goldfodsygeindeks over 20
Før den 20. sept.
75
20. - 30. sept.
65
Efter den 30. sept.
55
Før den 20. sept.
60
20. - 30. sept.
50
Efter den 30. sept.
35
Før den 20. sept.
50
20. - 30. sept.
40
Efter den 30. sept.
25
Eksempelvis vurderes der i 2. og 3. års vinterhvede på JB 1+ 3 ved såning før den 20. september at være 75 pct. sandsynlighed for at få et rentabelt merudbytte ved at bejdse med Latitude. På JB 5-7 vurderes der ved såning efter 30. september kun at være 25 pct. sandsynlighed for at få et rentabelt merudbytte for latitudebejdsning.
Skemaet skal sammenholdes med landmandens egen erfaring for, hvor hyppigt og hvor meget goldfodsyge han ser i vinterhvede med forfrugt korn. Bejdsning kan også være aktuel i vinterhvede efter 2-3 års korndyrkning.
Vigtige datoer • 1. maj – 30. juni: udyrkede arealer må ikke slås medmindre græsdækket er holdt kort ved gentagne slåninger • 15. juli: udyrkede arealer må jordbearbejdes, hvis der skal etableres en støtteberettiget afgrøde i efteråret • 15. juli: udyrkede arealer må nedvisnes, hvis der skal etableres en afgrøde efterår eller forår • 20. juli: sidste frist for etablering af mellemafgrøder • 20. august: sidste frist for etablering af efterafgrøder • 20. august: sidste frist for ændring af registreringen af opsparing af efterafgrøde eller alternativer til efterafgrøder
Næste nr. af AfgrødeNyt udkommer den 29. juni 2011
Med venlig hilsen Planteavlskontoret
-8 -