AfgrødeNyt nr. 14 4. juli 2012 Indhold • •
Aktuelt i marken Efter den sidste uges regn, har afgrøderne rettet sig, og nu trænger de blot til nogle uger med sol og varme. Gå en tur og noter eventuelle ukrudtsproblemer, så du kan være på forkant med, den rigtige løsning, i næste vækstsæson. Kig markerne igennem for flyvehavre. Selv om vi har haft ’rigtig’ vinter i år, finder vi en del flyvehavre. Husk, at der er krydsoverensstemmelse på, at både dyrkede og udyrkede marker skal være fri for flyvehavre. Der kan nu findes rapsstængler, som nødmodner. Der kan være flere årsager. De hyppigste årsager er knoldbægersvamp eller bladribbesnudebiller. Ved angreb af knoldbægersvamp ses sorte sclerotier, der lidt ligner muselort, når stænglerne flækkes. Er det bladribbesnudebiller, er stænglerne fyldt med beskidt brunt smuld fra larverne. I vårbyg og havre kan det stadig være aktuelt at bekæmpe bladlus de næste dage, hvis skadetærsklen overskrides. I de øvrige kornarter er der ikke længere behov for en bekæmpelse.
-1 -
• • • • • •
Aktuelt i marken Bekæmp kvik og rodukrudt før høst Høst af vinterraps Skulpeklæber Ændringer i kvælstofnormerne Har du ændret efterafgrøder? Vigtige datoer Aktuelle løsninger
Der forekommer også en del ramularia i Quench vårbyg. Vi vurderer, at bekæmpelse næppe vil være rentabel, medmindre de er MEGET sent udviklet. Gødningsprisen er, hvis vi ser over en årrække, lavest i juni og juli måned. Vi hører i øjeblikket priser på NS 27-4 på omkring 215 kr. pr. 100 kg, i storsække. I et marked med stigende kornpriser, er det sjældent vi ser betydelige fald i gødningspriserne. Det vil derfor være en god ide at overveje eventuelle gødningskøb. Så er det ferietid og det ikke sikkert, at I kan træffe jeres egen planteavlskonsulent. Ring på tlf. nr. 70 159 900, så stiller receptionen dig videre til en kollega.
Bekæmp kvik og rodukrudt før høst Før høst af korn er kvik meget følsom over for glyphosatmidler, fordi kvikken har en stor bladmasse i forhold til mængden af underjordiske udløbere. Der sprøjtes, når kornet er så modent, at kernerne vanskeligt kan deles med en negl. Dette udviklingstrin nås normalt 2-3 uger før forventet høsttidspunkt. Husk, behandlingsfristen er 10 dage. Korn beregnet til udsæd må ifølge kontrakt om fremavl ikke behandles med glyphosatmidler før høst. I kontrakter om levering af brødkorn eller maltbyg skal du være opmærksom på, om det er aftalt, at afgrøden ikke må behandles med glyphosat. Sprøjteteknik er vigtig Behandling bør udføres som morgensprøjtning for at udnytte luftfugtigheden - men ikke på drivvåde planter. Der må ikke falde regn inden for de følgende 4-6 timer. Vandmængden må ikke være over 150 liter pr. ha. Kørehastigheden bør maksimalt være 6-7 km pr. time, således at sprøjtevæsken kan trænge ned i afgrøden. Vælg i stille vejr en ISO 02 eller 025 lavdriftsdyse. ISO 015 kan også anvendes, men vær opmærksom på, at den giver fin forstøvning, og dermed til trods for at være lavdriftsdyse, giver stor risiko for vinddrift. Pas på, at bomhøjden ikke er mere end 40 cm over afgrøden.
Plantematerialet skal se friskt og grønt ud. Er planterne tørre og visne, vil en bekæmpelse med glyphosat på genvækst i stub ofte være et bedre valg. Additiver Under lidt dårligere vejrbetingelser sikres effekten af 360 grams glyphosatprodukter ved at tilsætte 1,02,0 kg teknisk ren ammoniumsulfat (svovlsur ammoniak) + 0,2 liter spredeklæbemiddel pr. ha. Tilsætning af ammoniumsulfat kan endvidere ophæve den negative effekt af hårdt (calciumholdigt) vand. Roundup 3000 anvendes sammen med Speedup 3000. Touchdown Premium og Roundup Max er færdigformuleret og skal ikke tilsættes additiver. Roundup Max er en formulering, som giver en hurtig optagelse, så midlet er regnfast efter 3 timer. Pas på markkanterne! Nedvisning af markens kanter giver muligheder for invasion af besværlige ukrudtsarter som gold hejre og burresnerre. Bevar derfor en stabil græskant af flerårige græsser – vær omhyggelig og undgå at sprøjte markkanten.
-2 -
Høst af vinterraps
Det er nu det skal besluttes, hvordan vinterrapsen skal høstes
• Skårlægning er et godt alternativ til nedvisning, i tynde, uensartede, svampeskadede og rapsmarker med meget ukrudt
• Direkte tærskning er optimal i ensartede rapsmarker • Er rapsen tynd, uens, svampeskadet eller fuld af ukrudt kan det være en fordel at nedvisne den. Derved opretholdes ensartet frøkvalitet og høj høstkapacitet.
Figur 1. Udbytte i kg frø af standardkvalitet pr. hektar og procent olie efter skårlægning og direkte høst (8 forsøg, DJF).
Olieindholdet i frøet er konstant i høstperioden, og man kan derfor ikke øge udbyttet ved at udsætte høsten. Olieindholdet er konstant omkring 1-2 uger før det optimale tidspunkt for skårlægning.
-3 -
Skårlægning Rapsen bør skårlægges, når afgrøden har et gulligt skær og ca. halvdelen af frøene er blevet sorte. Det ideelle billede af frøenes udvikling er følgende:
Figur 2. Tidspunkt for skårlægning vinterraps. Afgrøden skal have et gulligt skær. I toppen af planten er hovedparten af frøene grønne, men faste og færdigudviklede, mens frøene i den nederste del af planten er brunlige til sorte.
I marker med uens modnende afgrøder kan skårlægning gennemføres i op til 1 uge senere end normalt uden væsentligt tab af frø. Hvis rapsen når at blive for moden inden den skårlægges, kan skårlægningen med fordel gennemføres efter at duggen er faldet, så skulperne er fugtige og har mindre tendens til at springe op.
Online på omkring 210 kr. pr. ha. I f.eks. grubbesåede afgrøder, hvor rækkeafstanden er stor, kan skåret falde ned mellem stubbene, så der kommer mindre luft ind under afgrøden med en ringere tørring til følge.
Prisen for skårlægning af raps ligger ifølge Farmtal
Fortsættes på s. 9
-4 -
Aktuelle løsninger uge 27 - 2012 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr
Riv ud og tag med. -5 -
8.58'76%(. 03(/6( 1('9,61,1* .RUQ EHN PSHOVH DI URGXNUXGW RJ QHGYLVQLQJ I¡U K¡VW
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .XQ QHGYLVQLQJ DI JU¡QVNXG L NRUQ *O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI 5RGXNUXGW
*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV 6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW
5HJORQH 6SUHGH NO EHPLGGHO
9LQWHUUDSV QHGYLVQLQJ I¡U K¡VW
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
1HGYLVQLQJ DI YLQWHUUDSV
1HGYLVQLQJ DI XHQV DIPRGQHQGH DIJU¡GHU %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
*O\SKRVDW $PPRQLXPVXOIW 6SUHGHNO EHPLGGHO
1HGYLVQLQJ DI XHQV DIPRGQHQGH DIJU¡GHU %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
*U V
0LGGHO
7RPDKDZN (& 0 6WDUDQH ;/ 0
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
5HJORQH 6SUHGHNO EHPLGGHO
O NJ VWN SU KD
%HN PSHU )XJOHJU V K\UGHWDVNH P ONHE¡WWH UDQXQNHO U¡OOLNH VNU SSH VWRU Q OGH $JHUWLGVHO HQJEUDQGE JHU P ONHE¡WWH YnUEUDQGE JHU $JHUWLGVHO QnU WLGVHOVNXG HU FP P ONHE¡WWH
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU %UXJ NXQ GHQ ODYH GRVHULQJ KYLV PDUNHQ HU KHOW IUL IRU NYLN RJ URGXNUXGW %HKDQGOLQJVIULVW GDJH )RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH )RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH )RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD %HKDQGOLQJVIULVW GDJH 8QGHU XJXQVWLJH YHMU IRUKROG 8QGHU XJXQVWLJH IRUKROG NDQ GHU Y UH EHKRY IRU DW ¡JH GRVHULQJHQ WLO O KD RJ WLOI¡MH O KD VSUHGH NO EHPLGGHO %HKDPGOLQJVIULVW GDJH
%HP UNQLQJHU 1HGYLVQLQJ PHG 5HJORQH NDQ W\SLVN VNH HW SDU GDJH HIWHU RSWLPDOW VNnUO JQLQJVWLGVSXQNW 'HU NDQ W UVNHV GLUHNWH FD GDJH HIWHU QHGYLVQLQJ 1HGYLVQLQJ PHG JO\SKRVDW PLGOHU NDQ VNH GDJH I¡U QRUPDOW VNnUO JQLQJVWLGVSXQNW DOWVn QnU VW¡UVWHSDUWHQ DI VNXOSHUQH L UDSVHQ HU JXOJU¡QQH RJ GHU HU HQNHOWH VRUWH IU¡ QHGHUVW Sn SODQWHQ 'HQ EHKDQGOHGH DIJU¡GH K¡VWHV GLUHNWH W\SLVN XJHU HIWHU VSU¡MWQLQJ
%HP UNQLQJHU 1nU VNXG DI VNU SSH HU FP %HKDQGOLQJVIULVW GDJH 03&$ PLGOHU HU LNNH O QJHUH JRGNHQGW L JU V /DJUH PHG JDPPHO HWLNHWWH NDQ DQYHQGHV L KHQKROG WLO HWLNHWWHQ $IYHQW JRGH WHPSHUDWXUIRUKROG %HKDQGOLQJVIULVW GDJH
69$03(%(. 03(/6( 9nUKYHGH
0LGGHO
O NJ VWN SU KD
3UROLQH (& VW %HOO VW &RPHW %HOO VW 3UROLQH (& VW 5XEULF 2VLULV VW 5XEULF
0DMV
O NJ VWN SU KD 2SHUD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
%UXQUXVW JXOUXVW KYHGHEODGSOHW VHSWRULD %UXQUXVW JXOUXVW VHSWRULD
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
0DMVEODGSOHW RJ PDMV¡MHSOHW
-6 -
%HP UNQLQJHU 0DNV JDQJH SU nU 0RGHUDW HIIHNW PRG UXVW &RPHW Pn PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU nU 9HG PHOGXJ WLOV WWHV PHOGXJPLGGHO LQGWLO EHJ\QGHQGH VNULGQLQJ 0HOGXJ WLOV WWHV PHOGXJPLGGHO LQGWLO EHJ\QGHQGH VNULGQLQJ 3UROLQH Pn PDNVLPDOW DQYHQGHV JDQJH SU nU 0HOGXJ WLOV WWHV PHOGXJPLGGHO LQGWLO EHJ\QGHQGH VNULGQLQJ
%HP UNQLQJHU 9HG EHJ\QGHQGH DQJUHE LQGWLO Y NVWVWDGLXP KDQEORPVWHUVWDQG P UNEDU PHQ LNNH V\QOLJ , K¡MULVLNRPDUNHU GYV PDUNHU PHG NHUQH RJ NROEHPDMV PHG IRUIUXJW PDMV RJ UHGXFHUHW MRUGEHDUEHMGQLQJ RJ PHG PRGWDJHOLJH VRUWHU 'HQ PDNVLPDOH GRVLV HU OLWHU SU KD
6.$'('<5 9nUV G
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
)DVWDF .DUDWH :* &\SHUE 1H[LGH &6 3LULPRU * pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU &\SHUE )DVWDF .DUDWH :* 1H[LGH &6 0DYULN )
3LULPRU * &\SHUE .DUDWH :* 0DYULN )
9LQWHUV G
O NJ VWN SU KD
0LGGHO )DVWDF &\SHUE 1H[LGH &6 .DUDWH :* 3LULPRU * 0DYULN )
3ULV NU SU KD
%HN PSHU %ODGOXV NRUQEODGELOOHU
%ODGOXV NRUQEODGELOOHU
%ODGOXV 6NnQHU Q\WWHLQVHNWHU
2UDQJH JXO KYHGHJDOP\J
3ULV NU SU KD
%HN PSHU %ODGOXV
6NnQHU Q\WWHLQVHNWHU %ODGOXV 6NnQHU Q\WWHLQVHNWHU
3LULPRU *
UWHU
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
.DUDWH :* .DUDWH :* )DVWDF
&\SHUE 1H[LGH &6 0DYULN ) 1H[LGH &6 )DVWDF .DUDWH :* &\SHUE 0DYULN )
3LULPRU *
0DMV
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
&\SHUE
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
6N\JJHYLNOHU UWHYLNOHU
%HP UNQLQJHU 1RUPDOGRVLV HIWHU UHYXUGHULQJ HU O KD NJ SU KD HU QRUPDOGRVLV O SU KD HU QRUPDOGRVLV O SU KD HU QRUPDOGRVLV 0LQGVW Σ& IRU RSQnHOVH DI GDPSYLUNQLQJ
6YDJ HIIHNW Sn NRUQEODGELOOHU 0n L NRUQ PDNV DQYHQGHV PHG O KD YHG pQ VSU¡MWQLQJ RJ YHG WR VSU¡MWQLQJHU PHG PDNV O KD +DOY GRVLV HU DQJLYHW ,QJHQ HIIHNW PRG NRUQEODGELOOHU $NWXHOW L Y NVWVWDGLXP EHJ\QGHQGH VNULGQLQJ WLO EHJ\QGHQGH EORPVWULQJ YHG PHUH HQG SU I OGH SU GDJ
%HP UNQLQJHU 1RUPDOGRVLV HIWHU UHYXUGHULQJ HU O KD +DOY GRVLV HU DQJLYHW +DOY GRVLV HU DQJLYHW +DOY GRVLV HU DQJLYHW /XV L EXQGHQ DI DIJU¡GHQ 0LQ Σ& .YDUW GRVLV HU DQJLYHW 0n L NRUQ PDNV DQYHQGHV PHG O KD YHG pQ VSU¡MWQLQJ RJ YHG WR VSU¡MWQLQJHU PHG PDNV O KD .YDUW WLO KDOY GRVLV HU DQJLYHW
%HP UNQLQJHU 1RUPDOGRVLV NJ KD 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 1RUPDOGRVLV DQJLYHW ,QJHQ HUIDULQJHU PHG QHGVDWWH GRVHU 1RUPDOGRVLV HIWHU UHYXUGHULQJ HU ,QJHQ HUIDULQJHU PHG QHGVDWWH GRVHU 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ
6NnQHU Q\WWHLQVHNWHU
1RUPDOGRVLV HU O KD 1RUPDOGRVLV DQJLYHW ,QJHQ HUIDULQJHU PHG QHGVDWWH GRVHU UWHU WLO PRGHQKHG Pn PDNVLPDOW EHKDQGOHV WR JDQJH 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 1RUPDOGRVLV NJ KD 0DNV EHKDQGOLQJHU SU V VRQ 1RUPDOGRVLV HU O KD 1RUPDOGRVLV O KD UWHU WLO PRGHQKHG Pn PDNVLPDOW EHKDQGOHV WR JDQJH
6NnQHU Q\WWHLQVHNWHU
1RUPDOGRVLV NJ KD 0DNV EHKDQGOLQJ SU V VRQ
UWHEODGOXV
%HN PSHU %ODGOXV
3ULV NU SU KD $OOH SULVHU HU IUD ODQGEUXJVLQIR
-7 -
%HP UNQLQJHU 1RUPDOGRVLV HU O KD
KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT
Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 · Fax 63 407 199
-8 -
kontakt@centrovice.dk
www.centrovice.dk
Direkte tærskning Det seneste par års problemer med rapsfrø, der spirede i skulperne har vist, at det kan blive dyrt at vente for længe. Det optimale tidspunkt for direkte høst er ca. 14 til 17 dage efter tidspunktet for skårlægning. Følgende forhold styrker beslutningen om direkte høst: • afgrøden er kraftig eller passende i leje, • der er sidekniv på mejetærskeren, • afgrøden er ren (fri for ukrudt og grønne plantedele), • den høstede vare kan tørres straks efter tærskning. Nye forsøg fra Frankrig og Sverige indikerer, at spildet kan reduceres med op til 80 pct., hvis der anvendes et forlænget skærebord i forhold til et standard skærebord. Spildet sker hovedsageligt midt på skærebordet, og risikoen for spild øges med afgrødens størrelse. Nedvisning Nedvisning bliver mere og mere udbredt. Under normale forhold er det primært relevant med nedvisning, hvor høstkapaciteten sætter begrænsninger, og hvor tørring forventes at kunne blive en væsentlig omkostning. Reglone kan med fordel anvendes ved uens afmodning, hvor en stor del af udbyttet forventes at komme fra den sent modnende del af skulperne. Reglone virker hurtigere end glyphosat-midlerne og kan give en hurtig og effektiv nedvisning. Nedvisning med Reglone kan derfor typisk ske et par dage efter optimalt
skårlægningstidspunkt. Der kan tærskes direkte ca. 7-14 dage efter nedvisning. Der bør anvendes 150200 liter vand pr. ha. og køres med lav hastighed, så sprøjtevæsken kan komme ned i afgrøden. Glyphosat-midler giver også en god nedvisning. Nedvisning med glyphosat-midler kan ske 2-4 dage før normalt skårlægningstidspunkt, altså når størsteparten af skulperne i rapsen er gulgrønne, og der er enkelte sorte frø nederst på planten. Den behandlede afgrøde høstes direkte typisk 2-3 uger efter sprøjtning. Glyphosat-midlerne kan med fordel bruges, hvor kvik er til stede. Behandlingsfristen er 10 dage, og raps til udsæd må ikke behandles. Vær opmærksom på, at dosis for nogle af midlerne skal sættes op i forhold til normal “kvikdosis” for at sikre god effekt på afgrøden og tokimbladet ukrudt. Der anvendes ca. 1.000-1200 g aktivt stof pr. ha. Normalt anbefales en vandmængde på 150 liter pr. ha ved nedvisning af raps. I grønne eller ukrudtsbefængte afgrøder, hvor dosis af glyphosatmidlet øges, kan vandmængden samtidig øges til 200 liter pr. ha. Køreskaden er afhængig af sprøjtens arbejdsbredde og vil normalt udgøre i størrelsesordenen 1-4 pct. af udbyttet. Et tysk rådgivningsfirma har i et storskalaforsøg på 10 ha vurderet økonomien ved nedvisning af vinterraps med glyphosat. Der blev anvendt en selvkørende sprøjte med stor frihøjde. På lokaliteten kunne der høstes 4-5 dage tidligere ved nedvisning i forhold til ubehandlet. Andelen af grønne skulper og stængler faldt, hvilket medførte mindre frøspild. Der blev målt færre opspringende skulper.
Tabel 1. Køreskade i vinterraps, i tyske forsøg ved forskellig bombredde og med selvkørende sprøjte.
Tabel 1. Køreskade i vinterraps
Procent tab
Opspring af skulper og nedkøring af planter i 2 meter bredt sprøjtespor (stor frihøjde)
28
18 meter bom
3,3
24 meter bom
2,5
36 meter bom
1,7
Høstkapaciteten blev ved 1 % frøspild øget med 15 %, samtidig med at brændstofforbruget faldt. Faktorerne er værdisat, så nettoresultatet har kunnet beregnes (se tabel 2).
-9 -
Tabel 2. Økonomiberegning for nedvisning med glyphosat i storskalaforsøg.
Ændring ift. ubehandlet
Kr./ha
Mejetærskerkapacitet
+ 15 pct.
+ 90
Brændstof
- 1 l/ton
+ 34
Vandprocent (tørring)
- 1 pct.
+ 169
Høstspild
- 2 pct.
+ 188
- 0,5 pct.
+ 45
- 1 pct.
+ 94
+ 3,2-1,7 pct.
- 338-165
Skulpeopspring Rensesvind Glyphosat og udbringning
- 225
Køreskade 18-36 meter bom Netto
+56-229
Skulpeklæber Aventrol, Podstik og Spodnam er tre produkter, der ifølge firmaerne, forbedrer skulpestabiliteten. Midlerne er planteolier, som skulle styrke midtlamellerne i skulperne, så de ikke så let springer op. Pris for midlerne er 135-140 kr. pr. liter. Den anbefalede dosering er 0,75-1,25 liter pr. ha i Aventrol og Spodnam samt 1,0 liter pr. ha for Podstick.
med forsinket høst fra 10 dage og op til 4 uger, er der opnået bruttomerudbytter op til omkring 4-5 hkg/ha.
Der er udført to landsforsøg i 2011 med nedvisning af vinterraps, hvor produkterne Aventrol og Spodnam indgår. I et af forsøgene er der opnået et sikkert merudbytte. Der foreligger kun relativ få udenlandske forsøg med produkterne. I et enkelt tyske forsøg
Hvis rapsen er svampebehandlet, ved blomstring, er risikoen for skulpeopspring også mindre.
Ændringer i kvælstofnormerne
På baggrund af en fejl i baggrundsberegningerne har NaturErhvervstyrelsen udstedt en ændringsbekendtgørelse for planperioden 2011/12. Dette medfører 2-3 procent forøget N-norm for de almindelige
Podstik, Aventrol og Spodnam skal betragtes som en forsikring mod skulper, der springer op. Produkterne er især relevante, hvor der udføres nedvisning af rapsen med glyphosat og høstes direkte.
landbrugsafgrøder i den planperiode/gødningssæson, som vi afslutter den 31. juli 2012.
Tabel 3. Normændringer i de mest udbredte afgrøder.
Uvandet finsand JB 2+4
Sandblandet lerjord JB 5-6
Lerjord JB 7-9
Vårbyg
101*-103** (+2***)
107-110 (+3)
121-123 (+2)
Havre
81-82 (+1)
80-82 (+2)
92-94 (+2)
Hvede
147-151 (+4)
158-162 (+4)
172-176 (+4)
Vinterbyg
132-135 (+3)
143-146 (+3)
157-160 (+3)
Rug
109-111 (+2)
112-115 (+3)
125-128 (+3)
Vinterraps
181-185 (+4)
187-190 (+3)
189-193 (+4)
*Den gamle/forkerte norm opgjort i kg N pr. ha. ** Den nye norm opgjort i kg N pr. ha. *** Forskellen mellem gammel og ny norm opgjort i kg N pr. ha.
Læs mere om ændringerne i bekendtgørelsen, på hjemmesiden; http://naturerhverv.fvm.dk/visningsside.aspx?ID=46661&PID=415857&NewsID=7387
-10 -
Har du ændret på dine efterafgrøder?
Hvis du har ændret planerne for efterafgrøder eller deres alternativer, er det vigtigt, at det bliver ændret i Fællesskemaet.
I skemaet nedenfor kan du se, hvilke ændringer der kræver rettelse i Fællesskemaet og tidsfristen for rettelserne. Henvend dig til din planteavlskonsulent, hvis du skal have hjælp til rettelserne. Efterafgrødetyper
Dato for tilmelding, ændring og framelding i Fællesskemaet
Opsparede pligtige efterafgrøder udlagt i 2012
Indtil 20. august
Alternativer til pligtige efterafgrøder Reduktion af virksomhedens N-kvote Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning Udlægning af efterafgrøder hos anden virksomhed, som er tilmeldt gødningsregistret
Indtil 20. august
Etablering af flerårige energiafgrøder Udlægning af mellemafgrøder (skal være udlagt senest 20. juli).
Tilmelding indtil 20. august. Framelding/ændring indtil 10. oktober
Andre Tillæg til N-kvoten ved etablering af ekstra pligtige efterafgrøder
-11 -
Indtil 20. august
Vigtige datoer • 31. juli: Planperioden (gødningsåret) slutter og sidste tilmeldingsdato til gødningsåret 2011/2012 • 1. august til 30 september: Forlænget planperiode • 1. september: Frist for indberetning af leverancer af handelsgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning 2011/2012
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 11. juli 2012.
Med venlig hilsen Planteavlskontoret
Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg Tlf nr. 70 15 99 00 Fax nr 63 407 199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk
-12 -