Afgrødenyt - nr 15 - 2012

Page 1

AfgrødeNyt nr. 15 11. juli 2012 Indhold • • • • •

Aktuelt i marken Kompensationskort – randzoner Hold øje med øjeplet i majs Vigtige datoer Aktuelle løsninger

Aktuelt i marken I en del vinterbygmarker er det nu på høje tid at foretage en eventuel sprøjtning med roundup (glyphosat) før høst – kernerne skal være vanskelige at dele med en negl. Mængden af glyphosat bør være 500 g pr. ha for at nedvisne grønskud, 1000 g pr. ha for at bekæmpe kvik og 1400 g pr. ha hvis bredbladet ukrudt, som f.eks. tidsler, skal bekæmpes. De fleste glyphosatmidler kræver mindst 4 – 6 timers tørvejr. Husk at sprøjtefristen er 10 dage. I nogle hvedemarker ses områder med lavere, nødmodne planter. Det kan skyldes flere ting. På den lettere jord kan det skyldes tørke. En anden mulig årsag kan være havrerødsot, hvor bladspidserne typisk er røde. Og i marker med forfrugt korn kan det være goldfodsyge, hvor rødderne efter, at de er omhyggeligt vaskede, kan ses som sorte og underudviklede. Hvis du har erfaring for, at der optræder goldfodsyge på dine marker, kan det være en mulighed at købe latitudebejdset udsæd, der hæmmer angreb af goldfodsyge. Normalt anbefaler vi kun latitudebejdsen i 2. og flerårshvedemarker, der er sået før d. 20.-25. september. Bortset fra nogle få sent såede marker, er alt korn nu så langt fremme, at sprøjtning mod bladlus ikke længere kan betale sig. Hvis du har plantet flerårige energiafgrøder med miljøstøtte til etablering, så husk at dokumentationen for plantetallet skal indsendes til NaturErhvervstyrelsen senest d. 17. juli 2012.

-1 -

Det er nu kun tilladt at anvende og besidde pesticider i 18 måneder efter, at godkendelsen af den ene eller anden grund er ophørt. Du bør derfor gennemgå dit kemilager grundigt. På vores hjemmeside finder du den såkaldte ’Posistivliste’, hvor alle midler du lovligt kan anvende og besidde er registreret. Husk at få afluget flyvehavre – der er krydsoverensstemmelse på fund af flyvehavre. Og husk, at der også er krydsoverensstemmelse på bekæmpelse af bjørneklo, hvis kommunen har lavet en indsatsplan for bekæmpelse. Mange kommuner har kun lavet en handlingsplan, og den er ikke bindende, hverken for landmand eller kommune. Det er ferietid, også for planteavlskonsulenter. Har du brug for planteavlsrådgivning, så ring på hovednummeret på tlf. 70 159 900, så vil du blive stillet om til en planteavlskonsulent. AfgrødeNyt holder også sommerferie og vender tilbage onsdag d. 8. august 2012. God ferie og god høst.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.