AGN_16_2011

Page 1

AfgrødeNyt nr. 16 6. juli 2011 Indhold • • • • • •

Aktuelt i marken

I den sidste uges tid er der fundet angreb af sadelgalmyg i hvede flere steder i landet. Lokalt har vi fundet et på Tåsinge. Angrebene er fundet i marker på svær lerjord. De angrebne stængler er lidt fortykkede. Fjernes bladskederne, findes de karakteristiske fordybninger (”sadler”), og i mange strå ses stadigvæk larver. Fordybningerne kan også mærkes, når man lader hånden glide ned over strået. Ved kraftige angreb nødmodner aksene, og stråene knækker, ofte over det øverste knæ, hvor angrebene tit er kraftigst. Bekæmpelse kan ikke foretages nu. Hold dog øje med hveden på svær lerjord når du alligevel går gennem markerne nu – hvor det er tid at se efter flyvehavre! Hvis der er kraftige angreb af sadelgalmyg, er der grund til at overveje om der skal sås hvede igen, da Hvedestrå efter angreb af sadelgalmyg

-1 -

Aktuelt i marken Har du ændret på dine efterafgrøder? Latitudebejdsning Placering af halmstakke Sommerferiebemanding Vigtige datoer

det er et skadedyr som overvintrer i jorden. Der kan også nu findes angreb af goldfodsyge i enkelte marker. Det ses ved at aksene nødmodner, og kan genkendes på at rødderne på angrebne planter er korte og fortykkede. Goldfodsyge optræder i flerårshvede og hyppigst på lettere jord. Eventuel bekæmpelse af kvik og rodukrudt i vinterbyg kan foretages nu.


Har du ændret på dine efterafgrøder? Hvis du har ændret planerne for efterafgrøder eller deres alternativer, er det vigtigt at det bliver ændret i Fællesskemaet. I skemaet nedenfor kan du se, hvilke ændringer der Efterafgrødetyper

kræver rettelse i Fællesskemaet og tidsfristen for rettelserne. Henvend dig til din planteavlskonsulent, hvis du skal have hjælp til rettelserne.

Dato for tilmelding, ændring og framelding i Fællesskemaet

Opsparede pligtige efterafgrøder udlagt i 2011

Indtil 20. august

Alternativer til pligtige efterafgrøder Reduktion af virksomhedens N-kvote Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning

Indtil 20. august

Udlægning af efterafgrøder hos anden virksomhed, som er tilmeldt gødningsregistret Etablering af flerårige energiafgrøder Udlægning af mellemafgrøder

Tilmelding indtil 20. august. Framelding/ændring indtil 10. oktober

Andre Tillæg til N-kvoten ved etablering af ekstra pligtige efterafgrøder

Bemærk, at det kun er ændringer i det samlede areal af henholdsvis efterafgrøder eller mellemafgrøder, der skal ændres i Fællesskemaet. Det skal således

Indtil 20. august

ikke ændres, hvis du blot flytter det til nogle andre marker, end oprindeligt planlagt.

Gul sennep

-2 -


DWLWXGHEHMGVHW KYHGH VNDO VnV LQGHQ VHSWHPEHU IRU DW GHQ Q¥GYHQG LYHU Vn VWRU DW GHW EOLYHU IRU G\UW RJ IRU DW RSQn GHQ EHGVWH HIIHNW DI /D Latitudebejdsning af hvedeudsÌd RG WLG RJ V¥UJ IRU DW In HQ NODXVXO RP DW GHW NDQ DIEHVWLOOHV KYLV GHW LNN Bejdsning med Latitude overfor goldfodsyge kan reducere angrebet men ikke forhindre det. BekÌmpelseseffekten med Latitude er ca. 25-30 %. Ved kraftige angreb kan tabet løbe op i 10-20 hkg/ha. Bejdsning med Latitude kan mindske det potentielle udbyttetab med ca. 50%. Derfor anbefaler vi kun at overveje om udsÌden skal vÌre Latitudebejdset, hvis hveden skal süs efter korn pü meget let jord før d. 20. september.

Hvilken dosering er sĂĽ bedst?

Latitudebejdset hvede skal süs inden 20. september for at den nødvendige udsÌdsmÌngde ikke bliver sü stor at det bliver for dyrt, og for at opnü den bedste effekt af Latitude. Husk derfor at bestille i god tid, og sørg for at fü en klausul om at det kan afbestilles hvis det ikke er leveret rettidigt. I øjeblikket kan der købes Latitudebejdset udsÌd, som er bejdset med flere forskellige doseringer af Latitude.

prisen pĂĽ Latitude er uĂŚndret.

I 8 landsforsøg, som er udført i perioden 2000 til 2001, ¥MHEOLNNHW NDQ GHU N¥EHV /DWLWXGHEHMGVHW XGV G VRP HU EHMGVHW PHG ser vi at merudbyttet pr. ha stiger med stigende dosering DWLWXGH +YLONHQ GRVHULQJ HU Vn EHGVW" af Latitude. Vi ser ogsü at Latitudebejdsningen pü forsøgstidspunktet er sü dyr, at forskellen mellem nettomerudbyttet, ved anvendelse af 100 og 200 ml/hkg i forsøgene er meget lille.

ODQGVIRUV¥J VRP HU XGI¥UW L SHULRGHQ WLO VHU YL DW PHUXGE Risikoen for angreb mindskes ved sen süning, sü planKornprisen var i landsforsøgene 2001 sat til 80 kr/hkg. Da RVHULQJ DI /DWLWXGH 9L VHU RJVn DW /DWLWXGHEHMGVQLQJHQ Sn IRUV¥JVWLGVS lÌgges det at sü meget sent, er Latitudebejdsning mindre den i dag er ca. 130 kr/hkg, mü vi forvente at der under nødvendig. de nuvÌrende prisforhold, er et bedre nettomerudbytte, PHOOHP QHWWRPHUXGE\WWHW YHG DQYHQGHOVH DI RJ PO KNJ L IRUV¥J hvis der er anvendt 200 ml/hkg under forudsÌtning af, at

Latitudebejdse mod goldfodsyge er ikke godkendt i DanRUQSULVHQ YDU L ODQGVIRUVÂĄJHQH VDW WLO NU KNJ 'D GHQ L GDJ HU mark, men bejdset udsĂŚd kan importeres fra vores nabolande. W GHU XQGHU GH QXYÂ UHQGH SULVIRUKROG HU HW EHGUH QHWWRPHUXGE\WWH KY QGHU IRUXGVÂ WQLQJ DI DW SULVHQ Sn /DWLWXGH HU XÂ QGUHW

'RVLV /DWLWXGH 9LQWHUKYHGH IRUVÂĄJ

DWLWXGHEHMGVH PRG JROGIRGV\JH HU LNNH JRGNHQGW L 'DQPDUN PHQ EHMG Goldfodsyge RUHV QDERODQGH

-3 -


Placering af halmstakke Høsten nærmer sig, og dermed også bjergningen af halm. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på reglerne for oplagring af halm.

Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter (se evt. mere på www.beredsskabsstyrelsen.dk). Her omtales kun reglerne for oplag af halm i det fri.

Oplag af halm eller lignende brændbart oplag på over 10 m3 i det fri og over 1.000 m3 i en bygning er omfattet af

Halmstakkens størrelse Halmstakkens størrelse

Antal bigballer

200 m3

53

1.000 m

3

265

5.000 m

3

1.326

Bemærk! I forbindelse med bestemmelse af oplagsstørrelsen i m3 skal oplagets fysiske afgrænsninger inkl. luft i oplagene medtages.

Placering af halmoplag Halmoplag i det fri på højst 200 m3 skal ligge mindst 10 m fra naboskel, vej- og stimidte, samt 20 m fra nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer og lignende områder.

Hvis halmoplaget er større end 1.000 m3 skal afstanden være mindst 100 m. Se figur 1 og 2.

Hvis halmoplaget er større end 200 m3 og på højst 1.000 m3 skal afstanden være mindst 50 m.

Figur 1. Afstandskravet til naboskel samt nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer og lignende områder for forskellige oplagsstørrelser.

-4 -


Figur 2. Afstandskravet til vej- og stimidte for forskellige oplagsstørrelser

Indbyrdes afstand mellem halmoplag i det fri To eller flere halmoplag på maks. 200 m3 skal placeres med en indbyrdes afstand svarende til mindst summen af de afstande, som de pågældende halmoplag hver især skal have til naboskel.

samt et oplag på maks. 200 m3 og et oplag, der er større end 200 m3, kan placeres, så den indbyrdes afstand mellem oplagene mindst svarer til afstanden til naboskel for det største oplag.

To eller flere halmoplag, der er større end 200 m3,

Figur 3. viser indbyrdes afstandskrav mellem halmoplag for forskellige oplagsstørrelser

-5 -


Indbyrdes afstand mellem halmoplag i det fri og bygninger Afstanden fra halmoplag til bygninger afhænger af halmstakkens størrelse og bygningens afstandskrav

til naboskel. Sumreglen gælder kun for halmoplag mindre end 200 m3.

Figur 4. Indbyrdes afstandskrav (sumreglen). I dette konkrete eksempel vil det indbyrdes afstandskrav være 12,5 m, idet staldbygningen, hvis ydervæg består af teglsten, har et afstandskrav på 2,5 m til naboskel og halmoplaget har et afstandskrav på 10 m til naboskel.

Ordensregler Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at der skal opsættes tydelige og holdbare skilte med forbud mod rygning og brug af åben ild i nærheden af halmoplag i det fri samt oplag af halm i bygninger.

Parkering af motorkøretøjer (herunder trucks) uden for driftstiden må kun ske på steder, der er godkendt af kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) til dette formål.

Mere viden Det kommunale redningsberedskab kan være behjælpeligt med forståelse af gældende regler for oplag af halm, herunder om dit konkrete oplag

kræver en godkendelse. De tekniske forskrifter og vejledningen kan downloades på www.beredskabsstyrelsen.dk

-6 -


Sommerferiebemanding 3ODQWHDYOVNRQVXOHQWHU GHU NDQ WUÂ IIHV Sn WHOHIRQHQ L IHULHXJHUQH $NVHO -XOLXV 1LHOVHQ $QGHUV % &KULVWLDQVHQ 'LDQD %R\VHQ 3RXOVHQ ÂĄNRORJL

+DQQH 3RQWRSSLGDQ +DQV (ULN /DUVHQ +HOOH (ODQGHU +HQULN 6NRYJnUG /DUVHQ -HVSHU 8OQLW] .DUHQ /LQGDO 3HGHUVHQ .LUVWHQ /DUVHQ /HLI +DJHOVNMÂ U 0DGV 0XQNHJDDUG 0LFKDHO : /ÂĄQEÂ N 3RXO (ULN -ÂĄUJHQVHQ 7KRPDV :RKOOHEHQ 7RUEHQ -XVWHVHQ

8JH

8JH

8JH

8JH

8JH

Vigtige datoer •

1. juli – 15. september: Permanente grÌsarealer og grÌsarealer i omdrift skal slüs mindst Ên gang hvert ür. Slüning kan erstattes af afgrÌsning.

•

1. juli – 15. september: Udyrkede arealer skal slüs mindst Ên gang hvert andet ür

•

15. juli: udyrkede arealer mü jordbearbejdes, hvis der skal etableres en støtteberettiget afgrøde i efterüret

•

15. juli: udyrkede arealer mü nedvisnes, hvis der skal etableres en afgrøde efterür eller forür

•

20. juli: sidste frist for etablering af mellemafgrøder

•

20. august: sidste frist for etablering af efterafgrøder

•

20. august: sidste frist for Ìndring af registreringen af opsparing af efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder

AfgrødeNyt holder sommerferie og udkommer den 3. august 2011

Med venlig hilsen Planteavlskontoret

-7 -


Aktuelle løsninger uge 27 - 2011 8.58'76%(. 03(/6( .RUQ RJ YLQWHUUDSV EHN PSHOVH DI URGXNUXGW RJ QHGYLVQLQJ I¡U K¡VW

O NJ VWN SU KD

0LGGHO

%HN PSHU

*O\SKRVDW J DNWLYVWRI .XQ QHGYLVQLQJ DI JU¡QVNXG L NRUQ *O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV *O\SKRVDW J DNWLYVWRI 5RGXNUXGW *O\SKRVDW J DNWLYVWRI .YLN RJ URGXNUXGW QHGYLVQLQJ DI NRUQ RJ YLQWHUUDSV 6SUHGH NO EHPLGGHO $PPRQLXPVXOIDW 5HJORQH 6SUHGH NO EHPLGGHO

1HGYLVQLQJ DI YLQWHUUDSV

3ULV NU SU KD

6SU IULVW %HP UNQLQJHU GJ

GJ

GJ

GJ

GJ

%UXJ NXQ GHQ ODYH GRVHULQJ KYLV PDUNHQ HU KHOW IUL IRU NYLN RJ URGXNUXGW )RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD )RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD )RU RSWLPDO EHN PSHOVH DI NYLN DQEHIDOHU YL PLQGVW J DNWLYVWRI SU KD 8QGHU XJXQVWLJH YHMU IRUKROG 8QGHU XJXQVWLJH IRUKROG NDQ GHU Y UH EHKRY IRU DW ¡JH GRVHULQJHQ WLO O KD RJ ¡JH P QJGHQ DI VSUHGH NO EHPLGGHO WLO O KD

69$03(%(. 03(/6( 5DMJU V VYDPSHEHN PSHOVH

O NJ VWN SU KD

)ROLFXU

0LGGHO

%HN PSHU VRUWUXVW

3ULV NU SU KD

6SU IULVW 6NDGHW UVNHO ,QJHQ

6RUWUXVW EHN PSHV YHG NRQVWDWHUHW IRUHNRPVW IUHP WLO XJHU I¡U K¡VW (IWHU EHKDQGOLQJ PHG )ROLFXU Pn KDOPHQ LNNH DQYHQGHV WLO IRGHU

$OOH SULVHU L WDEHOOHQ HU IUD $75 V RIILFLHOOH SULVOLVWH

-8 -


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.