Afgrødenyt - nr 17 - 2012

Page 1

AfgrødeNyt nr. 17 15. august 2012 Indhold • • • • •

Aktuelt i marken

• •

Det gode vejr har sat gang i høsten. Vi hører om gode udbytter de fleste steder i kornafgrøderne, men marker, der er sået i dårligt såbed eller har fået vinterskader, skuffer. De udbytter vi hører i vinterrapsen svinger meget, men ligger generelt under et ’normalt’ år. Såning af vinterraps er i fuld gang. I de tidligst såede marker er rapsen snart på vej op. Vi venter generelt et lavt niveau af rapsjordlopper i år, men husk at det er vigtigt at holde øje med rapsjordlopperne allerede fra fremspiring af vinterrapsen. Specielt vigtigt er det, hvis der anvendes ubejdset udsæd. Den vejledende bekæmpelsestærskel er 10 % bortgnavet bladareal frem til, at ca. 4 løvblade er udviklet. Fristen for at etablere korsblomstrede efterafgrøder nærmer sig. De skal være etableret senest den 20. august.

-1 -

Aktuelt i marken SortInfo – vinterraps SortInfo – vinterbyg Hold øje med sneglene Er dit vandløb omfattet af randzoneloven ? Vigtige datoer Aktuelle løsninger

Vær opmærksom på, at de ikke må anlægges i randzonerne – der kommer jo ikke en vårsået afgrøde efter. Og selvom at det er en travl tid i marken, så husk at ændringer i forhold til efterafgrøder og deres alternativer skal indberettes – fristen er lige forlænget til 31. august. Og endnu en frist, der er værd at bemærke, er den 30. september, hvor alle rettelser til kompensationskortet skal være indberettet. Hvis de randzoner, du skal udlægge, ikke er på kompensationskortet, kan du ikke søge om kompensation til dem, så det er vigtigt at sikre sig!


SortInfo – vinterraps Alle forsøg er endnu ikke kommet ind. Derfor er det de foreløbige tal nedenstående tabel viser. Sort

Landsforsøg 2012 (4 forsøg) Forholdstal for udbytte 2012

Supplerende forsøg (6 forsøg)

Forholdstal gns. for udbytter 2009-2011

% olie i tørstof 2012

Forholdstal for udbytte 2012

DK Explicit*

107

113**

52,1

-

DK Extrovert*

102

109**

51,2

-

Troubadour*

102

101**

50,2

86

Alabaster*

100

-

50,5

-

Vision

99

99

50,7

100

Sesame

99

101**

50,8

97

DK Expower*

98

104

51,2

101

PR46W21*

98

99

51,9

105

Ecco*

97

-

51,4

-

Noblesse

96

100

50,7

-

Excalibur*

96

103

51,0

100

NK Technic*

93

98

49,5

96

Primus*

93

104**

50,8

96

Visby*

89

96

49,1

99

* hybrid ** kun 2 års udbytteforsøg

Som vi har set fra tidligere år svinger rapsudbytterne meget også mellem landsforsøg og supplerende forsøg. Vi vil altid anbefale at se på forholdstal for udbyttet over flere år, hvormed variationen imellem de enkelte forsøg og år minimeres og stabiliteten ses. De nye hybridsorter giver det højeste udbytte. For

enkelte sorter er der stor variation i udbyttet. Troubadour ligger på fht. 102 i landsforsøg og bare 86 i supplerende forsøg. Det omvendte forhold gælder for PR46W21.

SortInfo – vinterbyg I vinterbyg er alle forsøg kommet ind – se nedenstående tabel. Sort

Landsforsøg 2012 (9 forsøg) Forholdstal for udbytte 2012

Forholdstal gns. for udbytter 2-5 år (uden 2012)

Supplerende forsøg (11 forsøg) Forholdstal for udbytte 2012

KWS Meridian, 6rd

103

102

104

California

99

103

99

Matros

99

107

101

Apropos

98

105

99

Souleyka, 6rd

98

99

100

Sandra

97

101

96

Anisette

96

102

100

Tasmanien

95

103

-

Zephyr

92

104

92

Sortsblandinger i vinterbyg har klaret sig rigtig godt i år. Derfor er forholdstal for udbyttet i de fleste sorter under 100. Den 6-radede Meridian har dog klaret sig

godt i både landsforsøg og supplerende forsøg.

-2 -


Hold øje med sneglene - der er mange i år

Rettidig bekæmpelse er altafgørende Bekæmpelse med sneglemidler skal iværksættes tidligt for at være effektiv. Erfaringer viser, at der opnås en utilstrækkelig effekt ved for sen bekæmpelse - selv med store mængder sneglemiddel udspredt i flere omgange. Sneglemidlerne indeholder ikke længere lokkemidler, så det tager længere tid, før sneglene finder og æder sneglegranulaterne. Virkningen indtræder derfor langsommere end for tidligere godkendte midler. En forudsætning for en god bekæmpelse er derfor, at man opdager sneglene tidligt.

Den fugtige sommer har skabt usædvanligt gode betingelser for angreb af snegle. Snegle optræder især på lerjord, og især ved grubbesåning skal man være opmærksom på evt. angreb. Undersøg derfor nu markerne for snegle, hvor der er eller skal sås vinterraps eller rajgræs til frø i renbestand.

Vær også opmærksom på evt. snegleforekomster i marker, hvor der senere skal sås vintersæd eller andre afgrøder, så forebyggende foranstaltninger som stubharvning evt. kan iværksættes før såning. Vi kan ikke anbefale specielle fældetyper til at fastlægge angrebsgraden af snegle i marken, så udlæg en sæk, en halmballe eller lignende og kig efter sneglene dagen efter. Efter høst kan man også grave i stubben og trække gamle planterødder op for at se efter evt. snegle og snegleæg. Angreb af agersnegle kan fortsætte langt hen på efteråret. Først ved flere nætter med stærkere nattefrost går aktiviteten i stå.

Det kan være aktuelt at sprede sneglekornene straks efter såning. Forsøg har vist mere svingende effekt ved iblanding af granulater i såsæden. Årsagen hertil angives at være, at snegle har sværere ved at finde sneglekornene ved iblanding i såsæden.

Oversigt over godkendte sneglemidler og anbefalede doser Middel

Indhold af aktivt stof, pct.

Godkendt normaldosis, landbrug kg pr. ha

Anbefalet dosis kg pr. ha

Granulater pr. m2 ved anbefalet dosis

Pris ved anbefalet dosis, kr. pr. ha inkl. afgift ekskl. moms

Ferramol

1,0

25

8-10

60-80

352-440

SmartBayt

1,6

50

8-10

30-40

352-440

Sluxx/Ferrox

3,0

7

4

30

232

Den ”tilstrækkelige” dosis afhænger af angrebsstyrken. Der kan ved kraftigere angreb være behov for at gentage behandlingen. Hold øje med, hvor hurtigt granulaterne bliver ædt op. Man kan eventuelt nøjes med rand- eller pletbehandling. Sneglene dør ikke straks efter indtagelse af ferrifosfat, men stopper fødeoptagelsen og skjuler sig i jorden, hvor de dør. Firmaerne angiver, at granulaterne kan tåle gentagen nedbør, og at effekten er intakt op til 6 uger efter behandlingen. Blåsten og melkalk er ikke godkendt til bekæmpelse af agersnegle. Sort jord i længst mulig tid Hvor tiden tillader det, anbefaler vi at holde jorden sort ved gentagne harvninger i længst mulig tid før etablering af vintersæd. Herved forstyrres sneglene, og fødegrundlaget forsvinder. Harv ikke så dybt, at eventuelle spildfrø af raps bliver nedmuldet og dermed hindret i at spire. Harvningen har størst effekt under relativt tørre betingelser, da sneglene her udtørres i større omfang. Nedharvning af rapsspild-

planter hæmmer også opformering af kålbrok. Pløjning De hidtidige praktiske erfaringer har vist, at der ikke er større problemer med agersnegle ved pløjefri dyrkning, snarere tværtimod. Dette skyldes nok, at der foretages stubharvning efter høst, og at sneglene har dårligere bevægelsesmuligheder i jorden (færre hulrum), når pløjning undlades. På meget svær jord bliver jorden ofte meget knoldet ved pløjning, hvilket fremmer sneglene. På svær lerjord kan det være en fordel at undlade pløjning og i stedet stubharve flere gange, da det kan være vanskeligt at pakke jorden tilstrækkeligt efter pløjning. Flere snegle ved grubbesåning Der er set større problemer med snegle, hvor der er grubbesået. Dette skyldes, at jorden som regel var urørt indtil såningen, og at rapsen er koncentreret i få rækker med et hulrum under, hvor sneglene lettere kan bevæge sig. Risikoen for snegleangreb ved grubbesåning kan reduceres ved at harve før grubbesåning.

-3 -


Jorden skal pakkes Det er vigtigt, at jorden straks pakkes sammen efter pløjningen, så der ikke opstår hulrum, hvor sneglene kan opholde sig. Et relativt begrænset antal snegle med gode muligheder for at bevæge sig i jorden, forårsager større skade end mange snegle med dårlige bevægelsesmuligheder.

at der ikke sås for overfladisk, og at sårillerne bliver tildækket. I forsøg er kerneangrebet i hvede blevet reduceret med ca. 70 procent ved at øge sådybden fra 2 cm til 4 cm. Tidlig såning og dermed hurtig fremspiring er en fordel, da der her er større chance for, at kornet overlever et snegleangreb. I raps sker angrebene oftest først efter fremspiring.

Sådybde Overfladisk såning øger risikoen for, at sneglene æder udsæden. Endvidere er det en forudsætning,

Er dit vandløb omfattet af randzoneloven? Inden 1. oktober er det vigtigt, at du tager stilling til om alle dine vandløb og søer, hvor der skal være randzoner, er indtegnet på det såkaldte kompensationskort. Hvis du er i tvivl om der skal være randzone ved et vandløb eller en sø, så er det kommunen, du skal rette henvendelse til.

kende løber på én ejendom. Hvis det er tilfældet, vil der ikke være tale om et vandløb, men for eventuelle søer vil der være krav om randzoner.

Sådan får du kommunens afklaring på vandløb Du kan bruge skabelonen til at indsende til kommunen. Som angivet i den, skal ønsket om en afklaring begrundes. Det kan f.eks. være, at der kun i en del af året er vand i vandløbet eller at eventuel vand er stillestående i en del af året.

Vær opmærksom på situationen, indtil svaret kommer Det er vigtigt, at du forholder dig til situationen, indtil kommunens afklaring foreligger. I relation til en eventuel ansøgning efter 5 % reglen – altså hvor dine randzoner udgør mere end 5 % af bedriftens areal - kan der søges om en fristforlængelse. Vi ved først mere om dette, når der foreligger en bekendtgørelse.

Randzoneloven gælder kun for vandløb, hvis tilstedeværelse og vedligeholdelse flere end en enkelt har interesse i. Derfor omfatter loven ikke ”enkeltmandsvandløb”, dvs. vandløb, der med eventuelle tilhørende søer fra udspring til udløb i havet udeluk-

I forhold til den faktiske udlægning af randzoner kan landmanden, hvor der er tvivl i henhold til fjumreårsreglen, undlade at udlægge randzone. Det vil være sikrest, hvis der foreligger en anmodning til kommunen for den pågældende strækning.

-4 -


Det er på nuværende tidspunkt ikke klarlagt, om kommunens svar har status som en afgørelse, der

kan påklages.

-5 -


Vigtige datoer • 1. juli – 15. september: Udyrkede arealer skal slås mindst hvert andet år i perioden • 1. juli – 15. september: Arealer med permanent græs og græs i omdrift skal slås mindst 1 gang hvert år i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 20. august: frist for at så korsblomstrede efterafgrøder • 31. august: frist for at indberette ændringer til efterafgrøder • 1. september. Frist for indberetning af leverancer af handelsgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning 2011/2012 • 1. september: frist for at udlægge 10 m randzoner • 30. september: sidste frist for at rette kompensationskortet. Kun randzoner, der er indtegnet på kompensationskortet, er berettiget til kompensation

Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 22. august 2012.

Med venlig hilsen Planteavlskontoret

-6 -


KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT

Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk

Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk

Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk

Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk

Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk

Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk

Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk

Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk

Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk

Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk

Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk

Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk

Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk

Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk

Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk

Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk

Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk

Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk

-7 -


Aktuelle løsninger uge 33 - 2012 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Skadedyr

8.58'76%(. 03(/6( 9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH 0LGGHO

O NJ VWN SU KD

%HN PSHU

3ULV NU SU KD

%HP UNQLQJHU

&RPPDQG &6

)XJOHJU V RJ K\UGHWDVNH

&RPPDQG &6

%XUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V K\UGHWDVNH NRUQEORPVW WYHWDQG RJ UHQSULV

8PLGGHOEDUW HIWHU VnQLQJ VHQHVW GDJH HIWHU VnQLQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG

(QnULJ UDSJU V YDOPXH P IO

XPLGGHOEDUW HIWHU VnQLQJ VHQHVW GDJH HIWHU VnQLQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG 6WRPS NDQ HUVWDWWHV DI $FWLYXV HOOHU ,QWHU 3HQGLPHWKDOLQ GH KDU DOOH PLQGUH DQYHQGHOVH JRGNHQGHOVH

&RPPDQG &6 6WRPS

*U V

O NJ VWN SU KD

0LGGHO

%HN PSHU

+DUPRQ\ 6; 6SUHGH NO EHPLGGHO

(QJEUDQGE JHU YnUEUDQGE JHU IXJOHJU V K\UGHWDVNH UDQXQNHO U¡OOLNH RJ VNU SSH

(DJOH 6SUHGH NO EHPLGGHO

5DQXQNHO RJ VNU SSH

3ULV NU SU KD

8PLGGHOEDUW HIWHU VnQLQJ VHQHVW GDJH HIWHU VnQLQJ 8QGJn VSU¡MWQLQJ I¡U NUDIWLJ UHJQ 5HDFWRU NDQ HUVWDWWH &RPPDQG

%HP UNQLQJHU %HKDQGOLQJVIULVW GDJH

XJHU HIWHU DISXGVQLQJ +YLGNO¡YHU VY NNHV IRUELJnHQGH U¡GNO¡YHU SnYLUNHV NXQ VYDJW %HKDQGOLQJVIULVW GDJH

6.$'('<5 9LQWHUUDSV

O NJ VWN SU KD

0LGGHO

&\SHUE 1H[LGH &6 .DUDWH :*

9LQWHUV G

O NJ VWN SU KD

0LGGHO )HUUDPRO 6PDUW%D\W 6OX[[ )HUUR[

%HN PSHU 5DSVMRUGORSSH

%HN PSHU 6QHJOH

3ULV NU SU KD 9 5',

%HP UNQLQJHU

3ULV NU SU KD

%HP UNQLQJHU

$OOH SULVHU HU IUD ODQGEUXJVLQIR

-8 -

5HWWHW PRG EODGJQDY %HN PSHOVHVW UVNHO HU ERUWJQDYHW EODGDUHDO IUHP WLO DW FD O¡YEODGH HU XGYLNOHW 1H[LGH .DUDWH NDQ EODQGHV PHG )R[

'HQ ´WLOVWU NNHOLJH´ GRVLV DIK QJHU DI DQJUHEVVW\UNHQ 'HU NDQ YHG NUDIWLJHUH DQJUHE Y UH EHKRY IRU DW JHQWDJH EHKDQGOLQJHQ +ROG ¡MH PHG KYRU KXUWLJW JUDQXODWHUQH EOLYHU GW RS


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.