AGN_18_2011

AfgrødeNyt nr. 18 10. august 2011 Indhold • • • • •

Aktuelt i marken Forsøgsresultaterne begynder at komme ind. Hvis du vil se høstudbytterne for de forskellige sorter af korn og raps, så gå ind på sortinfo: http://www.landbrugsinfo. dk/Planteavl/Sider/pl_11_584.aspx?utm_ source=LI&utm_medium=email&utm_ campaign=daily, hvor der ligger en oversigt.

Vær opmærksom på hvor mange forsøg, der er høstet. Jo færre forsøg jo mindre sikkert er resultatet! Bl.a. for vinterraps er der kun få forsøg, og her kan det være aktuelt at kigge på de forgående år.

Den våde sommer har givet sneglene gode vilkår. I første omgang er det de nysåede rapsmarker, opmærksomheden skal rettes mod. Se mere i dette nr. af AfgrødeNyt. Husk at for hver dag efterafgrøder sås senere optager de ca. 2 kg N mindre.

Tilsvarende gælder det for mellemafgrøder, at jo før dæksæden høstes, jo mere kvælstof optager de. Hvor det er muligt, bør høsten

-1 -

• • • •

Aktuelt i marken Ukrudtsbekæmpelse i stub Mange snegle efter fugtig sommer Afregning af raps Minimér strukturskader ved en våd høst Er det tid til nye jordprøver?

Nu kan du ansøge om af brødhvedenorm Vigtige datoer Aktuelle løsninger

af dæksæden i marker med mellem- eller efterafgrøder derfor prioriteres højt.

Vær opmærksom på de nye regler for jordbearbejdning. Marker, der først skal tilsås i foråret, må som hovedregel ikke jordbearbejdes før 1. november (JB 5 11) eller 1. februar (JB 1-4) afhængig af jordtypen. Kemisk ukrudtsbekæmpelse må i de samme marker ikke foretages før 1. oktober. I marker med efterafgrøder må der dog jordbearbejdes allerede fra 20. oktober.

Ukrudtsbekæmpelse i stub Det er stadig relevant at bekæmpe rodukrudt i stub, men vær opmærksom på de nye regler for jordbearbejdning og brug af glyphosat.

1. Hvor der skal være forårssåede afgrøder i 2012, er kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø først tilladt fra den 1. oktober 2011.

2. Hvor der er mellemafgrøder i 2011, er kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø først tilladt fra den 20. september 2011.

3. Hvor der er efterafgrøder i 2011, er kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø først tilladt fra den 20. oktober 2011.

I en eftersommer med høj jordfugtighed vil kvik, tidsler, grå bynke, svinemælk og følfod have gode vækstbetingelser, så de udvikler tilstrækkeligt store skud til, at de kan sende glyphosat ned i de underjordiske organer. Det giver mulighed for at opnå en høj effekt af en sprøjtning med glyphosat i løbet af september og første del af oktober. For at opnå en høj effekt skal ukrudtet være i aktiv vækst på sprøjtetidspunktet.

Find vores anbefalinger under ’Aktuelle løsninger’.

Sprøjteteknik Sprøjteteknikken er vigtig. Brug en lav vandmængde (maks. 150 liter pr. hektar), så der opnås optimal effekt. Du bør bruge lavdriftdyser, kompakte injektionsdyser (minidrift) eller eventuelt injektordyser for at undgå afdrift af glyphosat-midler til markens kanter.

Herved bevares flerårige græsser og urter, som vil hindre opformering af for eksempel burresnerre, væselhale og gold hejre. Morgensprøjtninger på dage med udsigt til sol vil være perfekte sprøjteforhold, hvis der ikke er kraftig dug på planterne.

Hvis glyphosat ikke skal have effekt på rodukrudt, men kun på ukrudtsgræsser og/eller spildkorn i stub, er effekten optimal efter 1-2 dage efter sprøjtning, og du kan roligt pløje eller lave anden form for jordbearbejdning.

Det kræver tålmodighed, hvis glyphosat skal have optimal effekt på rodukrudt. Du bør først pløje eller lave anden form for jordbearbejdning: • 7-10 dage efter sprøjtning med glyphosat, tidligt på efteråret • 10-14 dage efter sprøjtning med glyphosat, sent på efteråret

Mange snegle efter en fugtig sommer Snegleangreb er tit værst efter fugtige somre og “fugtige” forfrugter såsom vinterraps, frøgræs, kløverfrø, kløvergræs, brak og lignende. På lerjord skal du være særlig opmærksom på eventuelle angreb af agersnegle i vinterraps, vintersæd og andre efterårssåede afgrøder.

En måde at vurdere risikoen for snegleangreb, er at kigge efter snegle og deres æg under jordklumper, planterester og i hulrum i jorden. Der kan være både nyklækkede snegle på nogle få mm og udvoksede snegle på 5 cm, samt snegleæg, som er glasklare og ca. 2 mm.

Det er også muligt at lave en sneglefælde, hvor man lægger fuldkornsmel eller knækkede hvedekerner ud. Ovenover placerer man en tallerken, underskålen fra en urtepotte, en træplade, et tæppe eller andet på18 til 25 cm i diameter. Fælderne sættes ud om aftenen 2-3 dage efter såning og aflæses næste dags morgen. Det er altafgørende, at jorden er fugtig, for at metoden kan anvendes. Det er ikke undersøgt i danske forsøg, hvor mange snegle, der skal være for at udløse en bekæmpelse. I England anbefales bekæmpelse, hvis der findes en snegl pr. fælde i gennemsnit, hvis vejrforholdene i en periode

samtidig har været fugtige, og der er tale om lerjord.

En anden løsning er at lægge en fugtig jutesæk eller lign. ud på jorden, og tjekke om der er snegle under den efter et par dage.

Hvor der tidligere har været problemer med snegle, anbefales det at holde jorden sort ved gentagne harvninger i længst mulig tid før etablering af vintersæd.

Herved forstyrres sneglene, og fødegrundlaget forsvinder. Harv ikke så dybt, at eventuelle spildfrø af raps bliver nedmuldet og dermed hindret i at spire.

Harvning er vanskelig under de nuværende forhold, da den har størst effekt under relativt tørre betingelser, hvor sneglene her udtørres i større omfang.

Kvikbekæmpelse før høst reducerer også sneglenes fødeudbud.

De hidtidige praktiske erfaringer har vist, at der ikke er større problemer med agersnegle ved pløjefri dyrkning, snarere tværtimod. Dette skyldes nok, at der foretages stubharvning efter høst, og at sneglene har dårligere bevægelsesmuligheder i jorden (færre hulrum), når pløjning undlades.

-2 -

På meget svær jord bliver jorden ofte meget knoldet ved pløjning, hvilket fremmer sneglene.

På svær lerjord kan det være en fordel at undlade pløjning og i stedet stubharve flere gange, da det kan være vanskeligt at pakke jorden tilstrækkeligt efter pløjning.

Der er set større problemer med snegle, hvor der er grubbesået raps. Dette skyldes, at jorden ofte er urørt indtil såningen, og at såsæden, i dette tilfælde raps, er koncentreret i få rækker med et hulrum under, hvor sneglene lettere kan bevæge sig. Risikoen for snegleangreb ved grubbesåning kan reduceres ved at harve før grubbesåning.

Overfladisk såning øger risikoen for, at sneglene æder udsæden. I forsøg er kerneangrebet i hvede blevet reduceret med ca. 70 procent ved at øge sådybden fra 2 cm til 4 cm. Tidlig såning og dermed hurtig fremspiring er en fordel, da der her er større chance for, at kornet overlever et snegleangreb. I raps sker angrebene oftest først efter fremspiring.

Kemisk bekæmpelse Kun sneglemidler indeholdende ferrifosfat er godkendt til sneglebekæmpelse.

Se oversigten over de godkendte midler samt vores anbefalede dosering under ’Aktuelle løsninger’.

Midlerne indeholder ikke lokkemidler, så det tager længere tid, før sneglene finder og æder sneglegranulaterne, hvorfor virkningen indtræder langsommere end for tidligere godkendte midler. En forudsætning for en god bekæmpelse er derfor, at man opdager sneglene tidligt. Det kan eventuelt være aktuelt at sprede sneglekornene straks efter såning.

Forsøg har vist ringere effekt ved iblanding af granulater i såsæden. Årsagen til den dårligere effekt ved iblanding angives at være, at snegle har sværere ved at finde sneglekornene.

Der kan ved kraftigere angreb være behov for at gentage behandlingen. Hold øje med, hvor hurtigt granulaterne bliver ædt op. Man kan eventuelt nøjes med rand- eller pletbehandling.

Sneglene dør ikke efter indtagelse af ferrifosfat, men stopper fødeoptagelsen og skjuler sig i jorden. Der vil derfor ikke kunne ses døde snegle efter behandlingen. Firmaerne angiver, at granulaterne kan tåle gentagen nedbør, og at effekten er intakt op til 6 uger efter behandlingen. Blåsten og melkalk er ikke godkendt til bekæmpelse af agersnegle.

Angreb af agersnegle kan fortsætte langt hen på efteråret. Først ved flere nætter med stærkere nattefrost går aktiviteten i stå.

Den iberiske skovsnegl, også kaldet ”dræbersnegl”, er større end agersneglen og kræver lidt højere doser. Hidtil er der dog kun i relativt få tilfælde meldt om betydende angreb af iberiske skovsnegle i landbrugsafgrøder, men angreb forekommer.

Afregning af raps Der er betydelige forskelle i behandlingsomkostningerne fra firma til firma og dermed i sidste ende afregningen til dig som landmand. Har du ikke handlet endnu, bør du derfor kigge firmaernes betingelser og takster grundigt igennem - alle priser og afregningstakster bør være til forhandling. I det følgende har vi analyseret udvalgte grovvareselskabers afregningstakster. Der er endvidere vist et eksempel på en beregning af vandindhold, olieindhold og andele af urenheder.

I år er afregningsbetingelserne ved DLG og Danish Agro ændret således, at der, hvis afregningstidspunktet er efter 15. september, fraregnes 1 % lagersvind. For raps betyderdet, at prisen skal være ca. 3 kr. højere pr. hkg, hvis afregningen sker efter 15. september, for at modregne lagersvindet.

Udgangspunktet for sammenligningerne har været firmaernes høstinformationer til høst 2011. Tabellen viser forskellene mellem firmaernes tørringstakster.

DLF har de laveste takster i denne sammenligning.

-3 -

Tørringstakster for vinterraps 2011 Vandprocent

DLG

Danish Agro

DLF

ATR Landhandel

Emmelev

Brdr. Ewers

9,1-9,5

8,15

8,10

7,00

6,656 - 8,956

8,15

8,10

9,6-10,0

10,85

10,80

8,50

9,285*

10,85

10,80

10,1-10,5

12,50

12,50

10,00

-

12,50

12,50

10,6-11,0

13,80

13,80

10,00

-

13,80

13,80

11,1-11,5

15,10

15,00

12,00

-

15,10

15,00

11,6-12,0

16,45

16,40

12,00

-

16,45

16,40

12,1-12,5

17,00

16,90

13,50

-

17,00

16,90

12,6-13,0

17,60

17,50

13,50

-

17,60

17,50

13,1-13,5

18,25

18,75

15,50

-

18,25

18,75

13,6-14,0

19,45

19,90

15,50

-

19,45

19,90

14,1-14,5

20,60

21,00

17,50

-

20,60

21,00

14,6-15,0

21,75

22,20

17,50

-

21,75

22,00

* Der tillægges 0,329 kr. for hver 0,1% over 9,6 %

Den næste tabel viser forskellene mellem firmaernes rensetakster for raps. Det fremgår, at ATR Landhandel har de laveste rensetakster blandt firmaerne i sammenligningen.

Rensesvind for vinterraps 2011 % renvare

DLG

Danish Agro

DLF

ATR Landhandel

Emmelev

Brdr. Ewers

99,6-99,9

2,25

2,25

0,00

0,00

2,25

2,25

99,0-99,5

2,25

2,25

2,50

0,00

2,25

2,25

98,5-98,9

6,25

6,25

2,50

0,00

6,25

6,25

98,0-98,4

6,25

6,25

2,50

0,00

6,25

6,25

97,5-97,9

6,25

6,25

5,00

0,00

6,25

6,25

97,0-97,4

6,25

6,25

5,00

0,00

6,25

6,25

96-96,9

9,25

9,25

5,00

0,00

9,25

9,25

94-95,9

9,25

9,25

6,50

2,31

9,25

9,25

92-93,9

9,25

9,25

7,00

4,56

9,25

9,25

88-91,9

9,25

9,25

8,00

4,56

9,25

9,25

< 88

9,25

10,00

9,00

4,56

9,25

10,00

Sådan regner du den ud: Ved en rapspris på 315 kr. pr. hkg er der ved afregning af rapspartiet i eksemplet næsten 26.000 kr. mere til landmanden, hvis partiet leveres til ATR Landhandel frem for til DLG eller Danish Agro. Det betyder, at både DLG og Danish Agro skal give 17 kr. mere pr. hkg raps end ATR Landhandel, hvis du som landmand skal kunne opnå det samme økonomiske udbytte af handlen.

ige selskabers 1:1,25 samt vandindholdet i forholdet 1:1,2 mod de øvrige selskabers 1:1,5.

På tilsvarende vis skal DLG og Danish Agro betale 11-12 kr. mere pr. hkg end DLF, hvis du som landmand skal have det samme økonomiske udbytte af handlen.

Den store forskel skyldes udover den omtalte forskel i kravet til basisvaren, at ATR Landhandel har de laveste behandlingsomkostninger i eksemplet og regulerer olieindholdet i forholdet 1:1,5 mod de øvr-

-4 -

Eksempel, afregning af vinterraps 2011 (rapspris 315 kr. pr. hkg Parti: 150 t, 12,0 pct. vand, 95 pct. renvare, 97 pct. rent frø og 44 pct. olie i tørstof, samt analyse af 7 læs.

DLG

Danish Agro

DLF

ATR Landhandel

Emmelev

Brdr. Ewers

Krav til rent frø 100

100

98

*

100

100

hkg til afregning

1321

1321

1348

1367

1321

1321

Analyseomkostninger

2100

2240

350

771

400

1750

Renseomkostninger

13251

13251

7163

6589

31251

13251

Tørringsomkostninger

24675

24600

21600

25772

24675

24600

Totalomkostninger

40026

40091

29113

33132

38326

39601

Netto

376089

376024

396764

397473

377789

376514

* intet særligt krav om "rent frø", men til gengæld krav om kun 98% renvare, hvori også andre frø end raps indgår

Forskellene på grovvareselskabernes takster for tørring og især rensning øges, når vandindholdet og/ eller andelen af urenheder øges. Hertil kommer forskellene på selskabernes håndtering af spirede frø.

I en problematisk høst vil der derfor være endnu større forskelle på selskabernes samlede omkostninger til håndtering af rapsen, og dermed afregningen til dig.

Minimér strukturskader ved en våd høst Det er vådt, rigtig vådt på markerne mange steder.

Lokalt er der faldet mere end 150 mm regn i juli, og dertil skal lægges, hvad der er faldet i august. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan strukturskader skal undgås eller minimeres.

Synlige spor i marken er selvfølgelig generende, hvis der skal bjerges halm, og når jorden efterfølgende skal forberedes til såbed. Mere alvorligt er det dog, at strukturskader i det våde pløjelag og i underjorden kan give store udbyttetab i de efterfølgende år.

Kørsel ved våd høst Det anbefales at skabe sig et overblik over, hvilke marker der, helt eller delvist, er meget vandlidende.

Herefter kan en høstrækkefølge planlægges under hensyntagen til modenhed og afgrødetype. De store afgrøder, f.eks. hvede, høstes over en længere periode. Derfor vil der være mulighed for, helt eller delvist, at gemme de marker eller områder til sidst, hvor jordens bæreevne måske er blevet bedre.

Vær i planlægningen af høstrækkefølgen opmærksom på mellem- og efterafgrøder. Udskydelse af høsttidspunktet har store konsekvenser for deres udvikling og evne til kvælstofopsamling.

bæreflade på ballondækket, sammenholdt med det lave dæktryk, vil ikke alene reducere skaderne væsentligt på våd jord, men også mindske risikoen for at man kører fast.

• Først og fremmest: Tænk over hvor der køres – benyt så vidt muligt de eksisterende sprøjtespor.

Sådan minimeres køreskaderne i høst på vandmættet jord • • •

•

•

En del kornvogne er i dag udstyret med lastbildæk, som fuldt lastet kræver et dæktryk på 5-8 bar. Sammenlignet med brede ballondæk påvirkes våd jord voldsomt af disse dæktyper. På brede ballondæk anbefales der typisk et dæktryk på ca.1 bar ved markkørsel og 1,2-1,6 bar på vej. Den væsentligt større

-5 -

Undersøg, hvor lidt lufttryk mejetærskerens dæk kan tåle at arbejde med under markforhold og sænk dæktrykket til dette niveau.

Sænk ligeledes lufttrykket på traktor og kornvogn til et minimum. Hvis der er meget vejkørsel, er man nødt til at justere dæktrykket efter dette.

Kornvognene bør helt undlade at køre ud på kuperet terræn og områder med meget blød jord i lavninger mv. Tank af på fladt terræn med adgang til en vej.

Har man to vogne, hvor den ene har ”markdæk” og den anden lastbildæk, kan man undlade at bruge vognen med lastbildækkene på arealer, hvor risikoen for spor er stor.

En anden mulighed er, at mejetærskeren tanker af i forageren. Da det nedsætter kapaciteten væsentligt, er det for mange ikke er en mulighed.

Løsningen kan bruges på delarealer, hvor man ved, at kørsel med kornvogn vil medføre store strukturskader.

•

Under ekstreme forhold, hvor vejret ikke bedrer sig mod slutningen af hvedehøsten, kan det være nødvendigt at leje til høst af et delareal.

Forsøg at skaffe en mejetærsker monteret med bælter eller meget brede dæk. Herved fordeles maskinens vægt væsentligt bedre pga. den store bæreflade. Det er også set, at en lille maskine fra en nabo kan klare opgaven.

Bjergning af halm ved våd høst Ligesom det er tilfældet med høsten, er det nødvendigt at bjerge halmen, når den er tør. Det betyder, at det ikke altid er muligt helt at undgå køreskader.

Som ved høsten gælder det om at køreskaderne nedbringes til et absolut minimum.

Sådan minimeres køreskaderne under bjergning af halm på vandmættet jord • Snit halmen på marker og de områder, hvor der er størst risiko for køreskader.

• Sænk dæktrykket på traktor og halmvogn til et minimum. Hvis der er meget vejkørsel, er man nødt til at justere dæktrykket efter dette.

• Saml halmen sammen i stakke, der passer helt eller delvist til et læs på halmvognen.

• Store halmvogne med lastbildæk belaster vandmættet jord voldsomt. Undgå så vidt muligt at køre med disse, hvor man ved, at der er stor risiko for at lave spor. Hvis der er mulighed for at bruge en vogn med markdæk, er det en bedre løsning.

Er det tid til nye jordprøver?

En god kalk- og næringsstoftilstand i jorden er en vigtig forudsætning for afgrødernes vækst og dermed en god høst. Derfor anbefales det generelt at få udtaget jordprøver hvert femte år. Resultaterne af jordprøverne giver et godt grundlag for at tilføre kalk, fosfor, kalium og magnesium i de nødvendige mængder.

Kalk Ved almindelig dyrkning af jorden ’forbruges’ der kalk, således at det er nødvendigt at tilføre kalk med jævne mellemrum. Størrelsen af ’forbruget’ af kalk er typisk ca. ½ tons pr. ha pr. år, men afhænger dog af mange faktorer, hvor især jordtype og anvendelsen af husdyrgødning og handelsgødning er vigtige. Man kan derfor ikke basere kalkningen alene på et årligt fast behov for kalk. Vi har de senere år set et mindre behov for kalkning på arealer hvor der tilføres store mængder husdyrgødning. Det skyldes dels, at husdyrgødningen i sig selv har en kalkeffekt, og dels at der tilføres mindre kvælstof i handelsgødning, som er kalkforbrugende.

Til gengæld ser vi også hvert år enkelte marker med kalkmangel!

Øvrige næringsstoffer Normalt analyseres jordprøverne også for indhold af fosfor, kalium og magnesium, som er de vigtigste næringsstoffer ud over kvælstof. Resultaterne anvendes i den årlige gødningsplanlægning til at beregne behovet for tildeling af de nævnte næringsstoffer.

Priser Prisen på jordprøver afhænger af om vi skal udtage dem, eller om du selv vil gå en tur med jordspyddet. Vi udtager jordprøver med en ATV påmonteret GPS-udstyr. Prisen for prøverne er 220 kr. pr. prøve.

Dertil kommer et startgebyr på 500 kr. Hvis du selv udtager prøver koster de 150 kr. pr. prøve, og der er ikke noget startgebyr. Jordspyd og æsker udleveres af planteavlsafdelingen.

Der udtages normalt én jordprøve pr. 2-3 ha, afhængigt af jordens ensartethed. Derfor bliver prisen 70-100 kr. pr. ha hvis vi udtager prøverne, og 50-70 kr. pr. ha hvis du selv udtager dem.

Kontakt din planteavlskonsulent, hvis du gerne vil have udtaget jordprøver eller har spørgsmål hertil.

Udtagning af jordprøver incl. analyse og afrapportering koster 70-100 kr. pr. ha, mens det koster ca.

6-800 kr. pr. ha at kalke. Der er derfor al mulig grund til at få udtaget jordprøver inden der kalkes!

-6 -

Nu kan du ansøge om af brødhvedenorm Som nævnt i sidste nummer af AfgrødeNyt er der nu åbent for ansøgning om brødhvedenorm til høst 2012. Brødhvedeordningen fortsætter i planperioden 2011/12 med stort set samme indhold og bestemmelser som tidligere.

Ansøgningsskema Ansøgningsskemaet til brødhvedenorm kan udfyldes på nettet, men det skal udskrives, underskrives

og indsendes. Du kan også bestille ansøgningsskemaet hos Plantedirektoratet eller hos Videncentret for Landbrug, Planteproduktion på tlf.: 87 40 54 88.

Første opgørelse De modtagne ansøgninger opgøres første gang den 17. august 2011 kl. 16.30. Alle ansøgninger modtaget indtil den 17. august 2011 kl. 16.30 betragtes som modtaget den 17. august.

Brødhvedesorter Godkendte brødhvedesorter af vinterhvede til høst 2012 er:

Asano

Cardos

Ellvis

Genius

Hereward

Heroldo

Opus

Paroli

Skagen

Tommi

Torrild

Tuareg

Ure

Kvalitetskrav Der skal kunne dokumenteres levering af brødhvede af høst 2010 eller 2011 med mindst: 11,5 pct. protein, faldtal 275 og hektolitervægt 77,0 kg.

Areal Der kan i alt uddeles brødhvedenorm til 41.670 ha. modtaget indtil den 17. august 2011 kl. 16.30 betragtes som modtaget den 17. august.

Vigtige datoer •

Fra høst – 30. september: Flydende husdyrgødning må udbringes på marker med etablerede, overvintrende fodergræs, vinterraps. På marker, hvor der er frøgræs med kontrakt om levering af frø til kommende sæson, dog til og med den 14. oktober

•

Fra høst – 31. oktober: Ensilagesaft må udbringes på bevoksede marker og marker, hvor der skal være vintersæd

•

Fra høst - : Fast husdyrgødning må udbringes på marker, hvor der er afgrøde den kommende vinter

•

1. juli – 15. september: Permanente græsarealer og græsarealer i omdrift skal slås mindst én gang hvert år. Slåning kan erstattes af afgræsning.

•

1. juli – 15. september: Udyrkede arealer skal slås mindst én gang hvert andet år

•

20. august: sidste frist for etablering af korsblomstrede efterafgrøder

•

20. august: sidste frist for ændring af registreringen af opsparing af efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder

•

1. september: Frist for at indberette leverancer af forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning for 2010/2011

-7 -

Aktuelle løsninger uge 32 - 2011 8.58'76%(. 03(/6( 9LQWHUUDSV I¡U IUHPVSLULQJ GDJH HIWHU VnQLQJ

O NJ VWN SU KD

0LGGHO

%HN PSHU

3ULV NU SU KD

&RPPDQG &6

+\UGHWDVNH IXJOHJU V

&RPPDQG &6

+\UGHWDVNH IXJOHJU V WYHWDQG UHQSULV EXUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V

&RPPDQG &6

+\UGHWDVNH IXJOHJU V K¡QVHWDUP WYHWDQG UHQSULV EXUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V NRUQEORPVW

6SU IULVW %HP UNQLQJHU &RPPDQG Pn VHQHVW DQYHQGHV GDJH HIWHU VnQLQJ &RPPDQG Pn VHQHVW DQYHQGHV GDJH HIWHU VnQLQJ $QYHQGHOVH DI &RPPDQG NDQ IRUnUVDJH PLGOHUWLGLJ JXOIDUYQLQJ DI EODGH Sn YLQWHUUDSVHQ VNDGHU VHV PHVW XGEUHGW Sn OHW MRUG RJ HIWHU YROGVRP QHGE¡U

6WRPS KYLV GHU IRUHNRPPHU YDOPXHU L PDUNHQ HOOHU IRU DW ¡JH HIIHNWHQ Sn HQnULJ UDSJU V 6WRPS 9DOPXH HQnULJ UDSJU V

IXJOHJU V WYHWDQG RJ UHQSULV

8NUXGWVEHN PSHOVH L VWXE

O NJ VWN SU KD

0LGGHO

3ULV

%HN PSHU

,QGHQ IUHPVSLULQJ

6SU IULVW %HP UNQLQJHU

NU SU KD +YLV JO\SKRVDW NXQ VNDO KDYH HIIHNW Sn IU¡XNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ *O\SKRVDW J

6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW XNUXGW

6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH

*O\SKRVDW J

6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH

(IWHU K¡VW ,QJHQ VWXEEHDUEHMGQLQJ I¡U DQYHQGHOVH IU¡HQH VNDO W¡UUH XG RJ G¡ Y U REV Sn VQHJOH KYLV GHU SUDNWLVHUHV UHGXFHUHW MRUGEHDUEHMGQLQJ RJ MRUGHQ ,..( KROGHV VRUW *O\SKRVDW Sn VWXE 6n VHQW Sn HIWHUnUHW VRP PXOLJW GDJH I¡U SO¡MQLQJ KYLV LNNH URGXNUXGW

*O\SKRVDW J

6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH JROG KHMUH

/LJH HIWHU K¡VW LQGHQ VSLUHKYLOHQ EU\GHV ,QJHQ VWXEEHDUEHMGQLQJ I¡U DQYHQGHOVH

*O\SKRVDW J

6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V 6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU

(IWHU K¡VW

(IWHU K¡VW

*O\SKRVDW J

+YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW *O\SKRVDW J

6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V

.YLN VNDO KDYH XGYLNOHW EODGH DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO DQGUH VYLQJOHU NYLN JUnE\QNH RJ I¡OIRG *O\SKRVDW J

6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO DQGUH VYLQJOHU NYLN JUnE\QNH I¡OIRG RJ WLGVOHU

.YLN VNDO KDYH XGYLNOHW EODGH RJ WLGVOHU Y UH L Y NVW

.YLNXS HOOHU DQGUH SURGXNWHU VRP WLOV WWHV JO\SKRVDWHQ NDQ HUVWDWWH VSUHGHNO EHPLGGHO RJ HOOHU DPPRQLXPVXOIDW

VSUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW IRU DW ¡JH HIIHNWHQ DI JO\SKRVDWHQ VSUHGHNO EHPLGGHO

6LNUHU HIIHNWHQ DI JO\SKRVDW

DPPRQLXPVXOIDW

6NDGHG\U HIWHUnU

O NJ VWN SU KD

0LGGHO

)HUUDPRO 6PDUW%D\W )HUUR[

%HN PSHU

3ULV NU SU KD

6QHJOH 6QHJOH 6QHJOH

6SU IULVW %HP UNQLQJHU

$//( 35,6(5 (5 )5$ $75 JURYYDUHU

Næste nr. af AfgrødeNyt udkommer den 17. august 2011

Med venlig hilsen Planteavlskontoret

-8 -

$75 V OJHU LNNH SURGXNWHW SULVHQ HU WDJHW IUD PLGGHOGDWDEDVHQ