AGN_19_2011 by Centrovice

AfgrødeNyt nr. 19 17. august 2011 Indhold • • • • •

Aktuelt i marken Nu trænger vi til en vejrudsigt, der lover sol og frisk blæst, så høsten kan komme i gang igen, og der kan blive sået raps og efterafgrøder. Mens du venter, så er der måske andre opgaver, der kan løses. Det kunne være ajourføring af sprøjtejournal, så du kan indsende materialet til os senest d. 20. august og få 25 % rabat på indberetningen. Det er også tid til at gå en tur ud over stubmarkerne og kigge efter snegle. Flossede gnav og slim spor på spildplanterne er tydelige tegn på snegle. Det samme er manglende fremspring af spildraps! Det våde vejr gør også, at det trækker ud med såningen af vinterraps. Og hvor længe

• • • • •

Aktuelt i marken Resultater af årets vinterbyg- og vinterrapsforsøg Ukrudtsbekæmpelse i frøgræs i efteråret Anvendelse af gylle til græs Effekt af forskellig dosis af Latitude mod goldfodsyge 25 meter beskyttelseszoner omkring vandboringer Høst og lagring af vådt korn Afregning af korn, forskelle i takster og fradrag Aktuelle løsninger Vigtige datoer

kan det gå at så vinterraps? På stiv og kold jord anbefaler vi at så senest omkring d. 25. august, mens vi på de mildere og lettere jord kan trække den en uge længere. Ved sen såning er det vigtigt, at rapsen har gødning til rådighed STRAKS efter såning, så den kommer godt i gang med det samme.

Der er kommet en udsættelse af fristen for etablering af korsblomstrede efterafgrøder Derfor hvis du på grund af ekstremt vejr ikke har mulighed for at etablere dine efterafgrøder inden 20. august, kan du vente til efter du har høstet afgrøden på dine marker. Når marken, hvor efterafgrøderne skal placeres, er blevet høstet, skal efterafgrøderne etableres så hurtigt som det er muligt, dog senest 7 dage efter høst. Skal efterafgrøderne etableres på marker, som allerede er høstet før 20. august, men som man på grund af regnmængderne ikke kan køre på, skal efterafgrøderne etableres, så snart færdsel på markerne er mulig. Vær opmærksom på at efterafgrøder, der er anlagt efter 20. august, tidligst må nedmuldes, nedvisnes eller lignende 1. november. Det er ikke er muligt at udsætte etablering af pligtige efterafgrøder til efter den 20. august, hvis mængden af opsparede efterafgrøder fra tidligere år er tilstrækkelig til at dække din virksomheds efterafgrødekrav. Hvis du ikke har opsparede efterafgrøder nok til at dække hele efterafgrødekravet, skal du bruge alle dine opsparede efterafgrøder først og derefter etablere de resterende efterafgrøder som anført ovenfor. Efterafgrøder til randzoneordningen og frivillige efterafgrøder kan udskydes efter de samme regler som pligtige efterafgrøder. Hvis du har planlagt at anvende mellemafgrøder til at opfylde dit efterafgrødekrav, kan du konvertere mellemafgrøderne til efterafgrøder. Dette vil i mange tilfælde være tilstrækkeligt til at opfylde kravet. HUSK at ændringen skal indberettes senest 20. august.

-1 -

Resultater af årets vinterbyg- og vinterrapsforsøg Så er årets forsøg gjort op for vinterbyg og -raps. Vi gengiver i det følgende udbytteresultaterne for de sorter som vi tidligere har omtalt i AfgrødeNyt og som der er nye resultater for. Vinterbyg Vi har tidligere omtalt vinterbygsorterne i AfgrødeNyt nr. 11, hvor du også finder sygdomsdata for sorterne. I forsøgene i 2011 var alle de højstydende sorter 2-radede. Matros kom ind på en første plads, mens de 6-radede sorter Meridian og Hobbit, der klarede sig rigtig godt sidste år, faldt noget ned på listen. Vinterbyg

Forholdstal udbytte

Firma

Supplerende forsøg

Landsforsøg

Fht. 2011 (14 forsøg)

Gns. (antal år)

Fht. 2011 (9 forsøg)

Gns. (antal år)

Blanding,vi-byg

100

Meridian 6rd

97 (1)

102 (3)

105 (3)

104

107 (4)

DLG/Ewers

Hobbit 6rd (hybrid) Matros

DLA

107

105 (2)

99 (2)

DLG/Ewers

Anisette

99 (3)

102 (5)

DLG/Ewers

Sandra

93 (1)

101 (3)

DLA

Pelican 6 rd

102 (4)

103 (5)

DLA

Zephyr

102 (4)

100

104 (5)

DLA

Skamling

95 (1)

100 (3)

DLA

Tasmanien

100

103 (5)

Finlissa

100 (5)

Souleyka 6rd

Wintmalt

DLA DLA

-2 -

Vinterraps Antallet af sortsforsøg i vinterraps i år er meget begrænset, og resultaterne bør derfor ses sammen med tidligere års resultater. Vi har tidligere omtalt vinterrapssorterne i AfgrødeNyt nr. 9, hvor også olieindhold og højde ved høst fremgik.

genlunde samme gode niveau som sidste år. DK Expower, der sidste år lå på forholdstal 100 har i år overrasket med højt udbytte. Valget af rapssort bør foretages blandt de sorter, der gennem flere år har vist stabilt udbytte.

Som det ses af resultaterne fra i år, så har Vision, Sesame og DK Exmen skuffet i år. Excalibur, PR46W21, PR46W14 og Primus har ligget på noVinterraps

Forholdstal udbytte

Firma

Supplerende forsøg

Landsforsøg

Fht. 2011

Gns. (antal år)

Fht. 2011

Gns. (antal år)

Excalibur*

102

106 (5)

107

104 (5)

DLA/DLG

PR46W21*

102

104 (2)

102 (5)

DLG

NK Technic*

102

101 (2)

101 (5)

DLG

100 (5)

DLF/EWERS

100 (5)

DLG

Vision PR46W14*

102

106 (4)

DK Cabernet

94 (2)

DLG

ES Astrid

99 (5)

DLA

Visby*

99 (2)

98 (4)

DLF

DK Expower*

107

107 (1)

113

104 (3)

DLA

Ladoga

98 (4)

DLF

Sesame

101 (2)

DLA

DK Exmen*

98 (2)

DLG

101

101 (1)

DLA

Primus*

101

101 (1)

* Hybrid

Ukrudtsbekæmpelse i frøgræs i efteråret I efteråret er der mulighed for at foretage en billig bekæmpelse af de almindelige 2-kimbladede ukrudtsarter i de fleste frøgræsarter.

nogen høj dosering, og da det er eneste mulighed i rajgræs, er det vigtigt at bekæmpe, mens spildkornet er småt.

Tokimbladet ukrudt Express ST er efterårsgodkendt med 1 tabl. pr. ha i udlæg af alm./ital. rajgræs, rødsvingel, stivbladet svingel (off-label), strandsvingel (off-label), engrapgræs og hundegræs til behandling efter høst af dæksæd. Denne behandling skal foretages inden 30. september. Derudover er Express ST godkendt med 1 tabl. pr. ha til rajgræs udlagt i renbestand. Her skal anvendelsen ligeledes ske inden 30. september. Express er det bedste middel mod kamiller, skræpper, haremad og hyrdetaske om efteråret. Er der mange stedmoder eller ærenpris tilsættes 0,05 DFF pr. ha.

Agil må anvendes med op til 0,8 l pr. ha i rødsvingel om efteråret. Det vil være relevant at anvende, hvis der er massive problemer med græsser såsom agerrævehale eller spildkorn. Agil virker dårligt på væselhale. I rød- og stivbladet svingel kan der anvendes højere doseringer i form af de godkendte Focus Ultra og Fusilade Max. Stort spildkorn kan let bekæmpes med Focus Ultra. I engrapgræs har man muligheden med den lave dosis Agil, eller man kan vente og bruge en Reglone-sprøjtning, når engrapgræsset er gået af vækst (se mere herom i senere udgaver af AfgrødeNyt). De steder, eksempelvis på Langeland, hvor man er udfordret af mange problemgræsser, har Reglone den bedste effekt.

Spildkorn efter høst af dæksæd I udlæg af engrapgræs, rødsvingel, stivbladet svingel, strandsvingel, og alm. rajgræs er Agil 100 EC off-label-godkendt med 0,12 l pr. ha. Dette er ikke

-3 -

Anvendelse af gylle til græs På fodergræs skal gylle uden syretilsætning nedfældes, mens det på frøgræs må slangeudlægges.

I følgende græsafgrøder må gyllen slangeudlægges: • Frøgræsmarker • Efterslæt på frøgræs • Korn med udlæg af frøgræs

I følgende græs afgrøder skal gyllen nedfældes: • Græsmark til foder • Udlæg af fodergræs efter høst af dæksæd

Effekt af forskellig dosis af Latitude mod goldfodsyge Husk at få oplyst doseringen af Latitude, hvis du køber Latitude-bejdset udsæd.På baggrund af forsøg udført ved DJF, Aarhus Universitet anbefaler vi 200 ml Latitude pr. hkg – se tabellen. Bekæmpelse af goldfodssyge ved bejdsning med Latitude i 8 forsøg ved DJF i 2000 og 2001 Behandling

Dosis ml pr. 100 kg

Ubehandlet

% hvidaks juli

Goldfodsyge, index juli

Udbytte og merudbytte hkg pr. ha

2000

2001

Gns.

2000

2001

Gns.

2000

2001

Gns.

70,7

80,6

75,6

Latitude

3,4

0,8

2,1

Latitude

100

4,0

2,6

3,3

Latitude

200

6,6

4,1

5,4

Latitude

400

8,0

4,4

6,2

10,5

6,5

4,7

3,5

3,7

Antal forsøg LSD

25 meter beskyttelseszoner omkring vandboringer Den 1. august trådte nye regler for dyrkningsfrie beskyttelseszoner omkring almene vandindvindingsanlæg i kraft. Der er nu et krav om en dyrkningsfri zone i en radius på 25 meter omkring anlægget, dvs. en udvidelse af den tidligere 10 meters beskyttelseszone med yderligere 15 meter. Reglerne gælder for almene vandforsyninger, dvs. anlæg der forsyner mindst 10 ejendomme. Der vurderes at være omkring 5000 anlæg placeret i landbrugsområder i omdrift. Etablering af den dyrkningsfrie zone Fra 1. august 2011 må der i zonen ikke anvendes pesticider, gødskes eller dyrkes. Afgræsning vil dog være tilladt. Det er desværre fortsat uafklaret, hvordan arealet i øvrigt skal holdes, da Naturstyrelsen endnu ikke har udsendt nogle retningslinjer om begrænsningerne og eventuel pleje af arealet, eksempelvis om mulighed for beplantning. På omdriftsarealer skal man altså efter høst i 2011 være opmærksom på, at der ikke længere må foretages

landbrugsmæssige aktiviteter i zonen. På hidtil dyrkede arealer vil det kunne anbefales at etablere et græsdække, så det udyrkede område ikke bliver en kilde til spredning af tidsler, vårbrandbæger eller andet ukrudt. Vi forventer at udsåning af græs uden forudgående jordbearbejdning ikke vil blive betragtet som dyrkning. Kompensation Vi har fået oplyst, at efter ansøgning fra ejeren af arealet med anlægget udbetaler vandforsyningerne en årlig kompensation for rådighedsindskrænkningen på kr. 429 pr. boring/anlæg. Ansøgningsskema vil foreligge senere. Første gang skal ansøgning være indgivet senest den 1. september 2012. Den årlige kompensation kan ikke udbetales til boringer/anlæg, hvor der i forvejen i forbindelse med en frivillig aftale er givet en engangserstatning eller som får en løbende kompensation for aftale/pålæg om et tilsvarende beskyttelsesområde.

-4 -

Høst og lagring af vådt korn De store regnmængder, der er faldet gennem den seneste tid, betyder, at en stor del af årets høst må høstes med et højt vandindhold. Korn til fremavl, brød og malt bør have højeste prioritet, således at spiring så vidt muligt undgås. Ved høst af foderkorn til eget forbrug behøver man ikke at tage hensyn til spireevnen. Forskellene i energiindholdet er begrænset og dermed af mindre betydning for foderkvaliteten. Svampeangreb Det er meget vigtigt, at kornet håndteres korrekt, hvis det høstes vådt. Lagersvampe kan danne giftstoffer, der gør det ubrugeligt som foder. Den mest almindelige lagersvamp er Penicillium verrucosum. Svampen producerer giftstoffet ochratoksin A, som bl.a. forårsager nyreskader (mugnefrose) og nedsat tilvækst. Svampe på lager trives ned til ca. 16 pct. vand. Er korntemperaturen højere end ca. 7° C, trives svampene også ved lavere vandprocenter. Fusariumsvampe kan også ødelægge kornet og danne toksiner. Da svampene kun trives ned til 18-22 pct. vand, er svampene typisk marksvampe og normalt ikke lagersvampe. Oftest sker smitten under fugtige forhold under blomstring, og evt. fusariumtoksiner forbliver i kornet, uanset en hurtig nedtørring. Ved over 18-22 pct. vand kan Fusariumsvampene dog brede sig. Forsinkes høsten som følge af hyppig nedbør - eller er der meget lejesæd i marken, kan der således også ske en sen smitte med Fusarium. Transport Kerner med et vandindhold over ca. 26 % indeholder frit vand. Derfor er kernerne så bløde, at de former sig efter hinanden. Korn med så højt vandindhold bør ikke lægges ind i siloer, hvor det selv skal løbe ud eller hen til et transportanlæg. Det må kun ske i de tilfælde, hvor kornet kan tørres i den pågældende silo. Gastætte siloer er ikke løsningen, når vandprocenten er over 22 pct., da det kan være meget problematisk at få det ud af siloen igen. Kornet skal altså placeres et sted, hvor det kan flyttes og/eller omlæsses. Lagertørringsanlæg I nogle lagertørringsanlæg kan man normalt lægge kornet ind i lag på op til 3 m. Mindre lagtykkelse er nødvendig, når vejrforholdene bliver dårlige med lave temperaturer og en høj relativ fugtighed.

En opvarmning af luften på ca. 5o C vil dog sænke den relative fugtighed, så der kan ske en tørring. Under normale høstforhold kan en forøgelse fra 15o C og 80 % relativ fugtighed til 20o C fjerne ca. 2,0 g vand pr. m3. Men når den relative luftfugtighed er højere - eller udeluftens temperatur er lavere - skal der mere luft til at opnå den samme tørreeffekt. Hvis temperaturen hæves yderligere, vil det korn, som ligger nærmest indblæsningskanalerne bliver tørret yderligere ned. I værste fald vil dette vand blive flyttet op (og afsat som kondens) i det øverste korn, som allerede var for vådt i forvejen. Alternative muligheder? Man skal på høsttidspunktet vurdere, om ens korntørringsanlæg kan klare korn med et højt vandindhold. Kan det ikke det, skal kornet håndteres et andet sted, hvor det kan tørres. I enkelte tilfælde er det muligt, at anvende en del af et lagertørringsanlæg som et portionstørringsanlæg, hvor kornet lægges ind i tynde lag, som så fjernes efterhånden som portionerne bliver tørret. Ved tørring af foderkorn kan temperaturen i sådanne tilfælde hæves til f.eks. 60o C, hvorved tørrekapaciteten øges betragteligt. Så høje temperaturer må dog kun anvendes i foderkorn, da temperaturer over 40 oC går ud over spireevnen i kornet. Når kornet blandes under udtagningen, blandes det våde øvre med det meget tørre nedre lag. Herved sikres at gennemsnitsvandindholdet ikke bliver for højt. I visse anlægstyper som f.eks. nogle stålsiloer er der monteret blandesnegle, som henter det tørre korn op fra bunden af siloen og blander det med kornet i de øverste lag. I disse tilfælde kan man også roligt hæve temperaturen uden risiko for kondens. En hævning af temperaturen vil ofte betyde, at der skal købes eller lejes en ny olie- eller gasbrænder. Husk, at det kun er lovligt at anvende indirekte oliebrændere med skorsten. Portionstørringsanlæg og gennemløbstørringsanlæg kan normalt håndtere vådt korn. Har man et godt transportanlæg og buffersiloer, kan kornet i første omgang tørres ned til under 20 % vand. Afkølet korn med under 20 % vand kan tåle at ligge væsentligt længere end korn med f.eks. 25 % vand - og kan derfor færdigtørres i anden omgang.

-5 -

Bufferlagre De færreste kan have kornet liggende i beluftningssiloer, indtil det skal tørres. Det er imidlertid forholdsvis let at sikre sig, at kornet ikke bliver for varmt før tørringen ved at lægge nogle kanaler/drænslanger ud på en presenning - eller endnu bedre på gulvet i f.eks. maskinhuset. Ved at blæse kold luft gennem dyngen med en kornblæser kan kornet opbevares, indtil det kan komme i tørringsanlægget.

Det er også muligt at konservere kornet med konserveringsmidler • Propionsyre Konservering med Propionsyre kræver, at man er HACCP-registreret, og metoden kan anvendes i korn til både svine- og kvægfoder. Det er en effektiv metode, men den kræver specialudstyr, som kan sikre at alle kerner bliver dækket med propionsyre.

Et korntermometer kan give oplysning om, hvor i dyngen blæseren skal sluttes til. Propionsyremængden, der skal tilsættes korn for 12 måneders konserveringstid: Kornets vandindhold, pct.

Propionsyremængde, liter/hkg korn

0,55

0,65

0,75

0,85

0,95

1,05

1,15

Afregning af korn, forskelle i takster og fradrag Som følge af det dårlige høstvejr, ser vi desværre spirede kerner i det uhøstede korn, ligesom der er risiko for, at kornet er fugtigt ved høst. Derfor er det meget aktuelt at se på grovvarefirmaernes takster og priser. Som med raps viser en sammenligning af grovvareselskabernes takster og priser vedr. korn, at der er betydelige forskelle mellem deres vilkår og behandlingsomkostninger. Derfor bør du se dig godt for og tjekke firmaernes betingelser og takster grundigt igennem, før du sælger dit korn. Husk i den forbindelse også, at alle priser og afregningstakster mm. bør være til forhandling. Spiret korn Set fra et fodringsmæssigt synspunkt er der ikke belæg for et fradrag i foderkornsprisen, alene fordi kornet er spiret. Omvendt skal kornet selvfølgelig håndteres fornuftigt, således at der ikke opstår problemer med f.eks. lugt og lagersvampe. Spørg evt. dit grovvareselskab om du kan risikere fradrag for spirede kerner, inden du leverer dit korn til grovvaren. Du bør ligeledes sikre dig, at der udtages parallelprøver af det leverede korn. Nogle selskaber, eksempelvis ATR Landhandel, accepterer en vis andel af spirede kerner og regulerer derefter prisen som følgende (Bemærk at fradragsintervallerne er ændret og gælder pr. 9. august 2011): • • •

• •

Maks. 12 pct. spirer: fradrages 9 kr. pr. hkg Over 12 pct. spirer: efter individuel aftale

Brdr. Ewers og Vestjyllands Andel fradrager 3 kr. pr. hkg i prisen ved levering af foderkorn med synlige spirer. Sidst nævnte accepterer dog op til 2 pct. spirer uden fradrag, men trækker til gengæld 5 kr. pr. h/kg ved mere end 5 % spirede kerner. Bemærk at Vestjyllands Andels Høstinformation for 2011 er ændret pr. 10. august 2011 i overensstemmelse hermed. DLG og Danish Agro trækker derimod slet ikke for spirede kerner. Lagervilkår og afregningstidspunkt Du bør som landmand også bemærke, at der er forskelle mellem firmaernes vilkår for lagring af korn, ligesom også afregningstidspunktet kan have betydning. Inden det høstede korn afhentes på ejendommen, skal du som landmand også huske at få aftalt, hvordan kornet afhentes samt prisen på afhentning og transport. Udgangspunktet for sammenligningerne nedenfor er firmaernes høstinformationer til høst 2011. Analysen omfatter: DLG, Danish Agro, Vestjyllands Andel, Brødrene Ewers og ATR Landhandel (kun foderhvede).

Op til 6 pct. spirer: ingen fradrag Maks. 9 pct. spirer: fradrages 3,5 kr. pr. hkg (ændret fra maks. 8 pct. den 9. august 2011) Maks.10 pct. spirer: fradrages 5,5 kr. pr. hkg

-6 -

Afregning af maltbyg Nedenfor er tørringstaksterne for byg til malt sammenlignet for de seks selskaber, der aftager maltbyg. Der er nogen forskel mellem tørringstaksterne.

Ved mere end 15,5 pct. vand er Vestjyllands Andels tørringstakster en smule lavere end hos de øvrige selskaber i sammenligningen.

Tørringstakster, kr. pr. hkg, byg til malt Vandprocent < 14,0 14,1-14,5 14,6-15,0 15,1-15,5 15,6-16,0 16,1-16,5 16,6-17,0 17,1-17,5 17,6-18,0 18,1-18,5 18,6-19,0 19,1-19,5 19,6-20,0

DLG 0,00 5,20 7,15 8,15 9,20 10,20 11,20 12,15 12,60 13,10 13,50 14,40 15,30

Danish Agro 0,00 5,20 7,10 8,10 9,10 10,10 11,10 12,10 12,60 13,10 13,75 14,80 15,75

I eksempel 1 er selskabernes behandlingsomkostninger sammenlignet ved afregning af et parti maltbyg med et højere vandindhold, et lavere proteinindhold og en lidt større andel af urenheder end normen.

Vestjyllands Andel 0,00 5,10 6,75 7,60 8,40 9,20 10,00 10,80 11,60 12,40 13,20 14,00 14,80

Brødr. Ewers 0,00 4,90 6,70 7,60 8,60 9,60 10,60 11,30 11,80 12,40 13,30 14,20 15,10

hvis partiet leveres til Vestjyllands Andel frem for til DLG. Omregnet betyder det, at DLG skal betale 3 kr. mere pr. hkg end Vestjyllands Andel, hvis du som landmand skal opnå det samme økonomiske udbytte af handlen.

Ved en maltbygpris på 170 kr. pr. hkg er der i eksemplet godt 15.000 kr. mere til landmanden, Eksempel 1: Afregning af maltbyg, sammenligning af udvalgte firmaer (maltbygpris: 170 kr. pr. hkg): 500 t vårbyg til malt, 17 pct. vand, 11,3 pct. protein, sortering 91, 96 pct. spireenergi, 99 pct. sortsrenhed, 0,5 pct. fremmed art, 1 pct. knækkede kerner og 1,5 pct. urenheder samt analyse af 25 læs. DLG

Danish Agro

Vesjyllands Andel

Brdr. Ewers

Hkg til afregning

4.703

Analyseomkostninger, kr.

2.625

1.250

2.500

Renseomkostninger, kr.

16.750

15.500

8.750

10.250

Tørringsomkostninger, kr.

55.160

54.668

49.250

52.205

Fradrag, protein mm., kr.

11.287

8.465

Totalomkostninger, kr.

85.822

84.080

70.537

73.420

Netto, kr.

713.688

715.430

728.973

726.090

-7 -

Afregning af foderhvede Herunder er tørringstaksterne for hvede til foder sammenlignet for de fem grovvareselskaber. Vestjyllands Andel har lidt lavere takster for tørring, end de øvrige selskaber i sammenligningen, når vandindholdet overstiger 15,5 pct. ATR Landhandel har den 9. august 2011 reduceret deres takster for

Vandprocent

DLG

Danish Agro

< 15,0

0,00

15,1-15,5

4,20

15,6-16,0

tørring af foderkorn med mellem 0,40 og 1,20 kr. pr. hkg afhængig af vandindholdet. Selskabet ligger derfor nu nogenlunde på niveau med de øvrige selskaber i sammenligningen.

Brødr. Ewers

ATR Landhandel

0,00

4,15

4,20

4,10

4,30

5,90

5,65

5,70

5,80

16,1-16,5

6,85

6,80

6,45

6,50

6,80

16,6-17,0

7,80

7,75

7,15

7,40

7,75

17,1-17,5

8,80

8,75

7,85

8,30

8,75

17,6-18,0

9,05

9,00

8,55

8,90

9,00

18,1-18,5

9,85

9,90

9,25

9,40

9,80

18,6-19,0

10,20

10,70

9,95

10,20

10,60

19,1-19,5

11,00

11,50

10,65

11,00

11,50

19,6-20,0

11,80

12,30

11,35

11,80

12,30

I eksempel 2 herunder er de samme grovvareselskabers behandlingsomkostninger sammenlignet ved afregning af et parti foderhvede med et noget højere vandindhold og en lidt større andel af urenheder. Sammenligningen i eksempel 2 viser, at forskellen mellem det dyreste og det billigste firma øges, når vandindholdet og andelen af urenheder stiger. Behandlingsomkostningerne for et parti som i eksempel 2, er størst hos Danish Agro.

Vestjyllands del

An-

I eksempel 4 er der omkring 41.000 kr. mere til landmanden, hvis partiet leveres til Vestjyllands Andel frem for til Danish Agro. Omregnet betyder det at Danish Agro skal give mindst 4 kr. mere pr. hkg for varen, hvis du som landmand skal opnå det samme økonomiske udbytte af handlen, som i en handel med Vestjyllands Andel.

Eksempel 2: Afregning af foderkorn, sammenligning af udvalgte firmaer (kornpris: 120 kr. pr. hkg): 1000 t foderhvede, 20,0 pct. vand, rumvægt 77,8 og 2,5 pct. urenheder samt analyse af 50 læs. DLG

Danish Agro

Vestjyllands Andel

Brdr. Ewers

ATR Landhandel

hkg til afregning

9.019

Analyser, kr.

4.000

2.500

Rensning, kr.

48.500

50.000

20.000

31.000

33.500

Tørring, kr.

115.050

119.925

110.663

115.050

119.925

Total, kr.

167.550

173.925

133.163

146.050

153.425

Netto, kr.

914.730

908.355

949.118

936.230

928.855

-8 -

Afregning af spiret foderhvede I eksempel 3 herunder er behandlingsomkostningerne sammenlignet for et parti foderhvede, der svarer til det i eksempel 2 - dog med den undtagelse, at der i partiet i eksempel 3 er optalt 9 pct. kerner med grønne spirer i partiet. Det fremgår af eksemplerne, at de spirede kerner ændrer flere af selskabernes placering i denne sammenligning. Årsagen til det er, at ATR Landhandel, Vestjyllands Andel og Brdr. Ewers fradrager hhv. 3,5 kr., 5 kr., 3 kr. pr. hkg for fundet af de 9 pct. spirer, mens

afregningerne fra DLG og Danish Agro er uændrede i forhold til det foregående eksempel. Der er nu 20.000 kr mere til landmanden, hvis partiet leveres til DLG frem for til ATR Landhandel. Omregnet betyder det, at ATR Landhandel skal give mindst 2 kr. pr. hkg mere for varen, hvis du som landmand skal opnå det samme økonomiske udbytte af handlen, som i en handel med DLG.

Eksempel 3 - Afregning af foderkorn, sammenligning af udvalgte firmaer (kornpris: 120 kr. pr. hkg): 1000 t foderhvede, 20,0 pct. vand, rumvægt 77,8 og 2,5 pct. urenheder samt 9 pct. kerner med grønne spirer. Analyse af 50 læs. DLG

Danish Agro

Vestjyllands Andel

Brødr. Ewers

ATR Landhandel

hkg til afregning

9.019

fradrag for spirer, kr.

48.750

29.250

34.125

Analyser, kr.

4.000

2.500

Rensning, kr.

48.500

50.000

20.000

31.000

33.500

Tørring, kr.

115.050

119.925

110.663

115.050

119.925

Total, kr.

167.550

173.925

181.913

175.300

187.550

Netto, kr.

914.730

908.355

900.368

906.980

894.730

-9 -

Aktuelle løsninger uge 33 - 2011 8.58'76%(. 03(/6( 9LQWHUUDSV I¡U IUHPVSLULQJ GDJH HIWHU VnQLQJ O NJ VWN SU 0LGGHO KD &RPPDQG &6

%HN PSHU

+\UGHWDVNH IXJOHJU V

3ULV NU SU KD

&RPPDQG &6

+\UGHWDVNH IXJOHJU V WYHWDQG UHQSULV EXUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V

&RPPDQG &6

+\UGHWDVNH IXJOHJU V K¡QVHWDUP WYHWDQG UHQSULV EXUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V NRUQEORPVW

8NUXGWVEHN PSHOVH L VWXE O NJ VWN SU KD

0LGGHO

%HN PSHU

3ULV

6SU IULVW %HP UNQLQJHU &RPPDQG Pn VHQHVW DQYHQGHV GDJH HIWHU VnQLQJ &RPPDQG Pn VHQHVW DQYHQGHV GDJH HIWHU VnQLQJ $QYHQGHOVH DI &RPPDQG NDQ IRUnUVDJH PLGOHUWLGLJ JXOIDUYQLQJ DI EODGH Sn YLQWHUUDSVHQ VNDGHU VHV PHVW XGEUHGW Sn OHW MRUG RJ HIWHU YROGVRP QHGE¡U

6SU IULVW %HP UNQLQJHU

NU SU KD

+YLV JO\SKRVDW NXQ VNDO KDYH HIIHNW Sn IU¡XNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ *O\SKRVDW J

6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW XNUXGW

6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH

*O\SKRVDW J

6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH

(IWHU K¡VW ,QJHQ VWXEEHDUEHMGQLQJ I¡U DQYHQGHOVH IU¡HQH VNDO W¡UUH XG RJ G¡ Y U REV Sn VQHJOH KYLV GHU SUDNWLVHUHV UHGXFHUHW MRUGEHDUEHMGQLQJ RJ MRUGHQ ,..( KROGHV VRUW *O\SKRVDW Sn VWXE 6n VHQW Sn HIWHUnUHW VRP PXOLJW GDJH I¡U SO¡MQLQJ KYLV LNNH URGXNUXGW

*O\SKRVDW J

6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH JROG KHMUH

/LJH HIWHU K¡VW LQGHQ VSLUHKYLOHQ EU\GHV ,QJHQ VWXEEHDUEHMGQLQJ I¡U DQYHQGHOVH

*O\SKRVDW J

6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V 6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU

(IWHU K¡VW

*O\SKRVDW J

+YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW *O\SKRVDW J

6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V .YLN VNDO KDYH XGYLNOHW EODGH DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO DQGUH VYLQJOHU NYLN JUnE\QNH RJ I¡OIRG *O\SKRVDW J

6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO DQGUH VYLQJOHU NYLN JUnE\QNH I¡OIRG RJ WLGVOHU

.YLN VNDO KDYH XGYLNOHW EODGH RJ WLGVOHU Y UH L Y NVW

.YLNXS HOOHU DQGUH SURGXNWHU VRP WLOV WWHV JO\SKRVDWHQ NDQ HUVWDWWH VSUHGHNO EHPLGGHO RJ HOOHU DPPRQLXPVXOIDW

VSUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW IRU DW ¡JH HIIHNWHQ DI JO\SKRVDWHQ VSUHGH NO EHPLGGHO DPPRQLXPVXOIDW

6LNUHU HIIHNWHQ DI JO\SKRVDW

-10 -

8NUXGWVEHNÂ PSHOVH L IUÂĄJUÂ V O NJ VWN SU KD

0LGGHO

%HNÂ PSHU

3ULV

6SU IULVW *RGNHQGW WLO

NU SU KD

DOP LWDO UDMJUÂ V UÂĄGVYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RII ODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RII ODEHO HQJUDSJUÂ V RJ KXQGHJUÂ V

')) KYLV GHU IRUHNRPPHU PDQJH VWHGPRGHU ')) 6WHGPRGHU

2II ODEHO JRGNHQGW

*UÂ VXNUXGW )RFXV 8OWUD

([SUHVV VSUHGH NOÂ EHPLGGHO

NDPLOOHU VNUÂ SSHU KDUHPDG IXJOHJUÂ V VSLOGUDSV WYHWDQG RJ K\UGHWDVNH

6SLOGNRUQ RJ FD HIIHNW Sn UDMJUÂ V JROG KHMUH RJ IO\YHKDYUH KYLV EODGH

UÂĄG RJ VWLYEODGHW VYLQJHO

'DVK )RFXV 8OWUD

6SLOGNRUQ DJHUUÂ YHKDOH

UÂĄG RJ VWLYEODGHW VYLQJHO

6SLOGNRUQ IO\YHKDYUH LWDOLHQVN RJ KDQHVSRUH 6DPW HIIHNW Sn NYLN UDMJUÂ V KHMUHQÂ E RJ YLQGDNV KYLV PD[ EODGH

UÂĄG RJ VWLYEODGHW VYLQJHO

6SLOGNRUQ PD[ EODGH

F HQJUDSJUÂ V UÂĄGVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RJ

6SLOGNRUQ NYLN DJHUUÂ YHKDOH RJ YLQGDNV PD[ EODGH

2II ODEHO JRGNHQGW UÂĄGVYLQJHO

'DVK )XVLODGH 0D[

$JLO $JLO

6NDGHG\U HIWHUnU O NJ VWN SU KD

0LGGHO

)HUUDPRO 6PDUW%D\W )HUUR[

%HNÂ PSHU

3ULV NU SU KD

6QHJOH 6QHJOH 6QHJOH

6SU IULVW %HPÂ UNQLQJHU

$75 VÂ OJHU LNNH SURGXNWHW SULVHQ HU WDJHW IUD PLGGHOGDWDEDVHQ

$//( 35,6(5 (5 )5$ $75 JURYYDUHU

Vigtige datoer â&#x20AC;˘

Fra hĂ¸st â&#x20AC;&#x201C; 30. september: Flydende husdyrgĂ¸dning mĂĽ udbringes pĂĽ marker med etablerede, overvintrende fodergrĂŚs, vinterraps. PĂĽ marker, hvor der er frĂ¸grĂŚs med kontrakt om levering af frĂ¸ til kommende sĂŚson, dog til og med den 14. oktober

â&#x20AC;˘

Fra hĂ¸st â&#x20AC;&#x201C; 31. oktober: Ensilagesaft mĂĽ udbringes pĂĽ bevoksede marker og marker, hvor der skal vĂŚre vintersĂŚd

â&#x20AC;˘

Fra hĂ¸st - : Fast husdyrgĂ¸dning mĂĽ udbringes pĂĽ marker, hvor der er afgrĂ¸de den kommende vinter

â&#x20AC;˘

1. juli â&#x20AC;&#x201C; 15. september: Permanente grĂŚsarealer og grĂŚsarealer i omdrift skal slĂĽs mindst ĂŠn gang hvert ĂĽr. SlĂĽning kan erstattes af afgrĂŚsning.

â&#x20AC;˘

1. juli â&#x20AC;&#x201C; 15. september: Udyrkede arealer skal slĂĽs mindst ĂŠn gang hvert andet ĂĽr

â&#x20AC;˘

20. august: sidste frist for etablering af korsblomstrede efterafgrĂ¸der

â&#x20AC;˘

20. august: sidste frist for ĂŚndring af registreringen af opsparing af efterafgrĂ¸der eller alternativer til efterafgrĂ¸der

â&#x20AC;˘

1. september: Frist for at indberette leverancer af forarbejdet husdyrgĂ¸dning, handelsgĂ¸dning, afgasset biomasse og anden organisk gĂ¸dning for 2010/2011, sĂĽfremt det skal vĂŚre fortrykt pĂĽ modtagers gĂ¸dnignsregnskab.

NĂŚste nr. af AfgrĂ¸deNyt udkommer den 31. maj 2011

Med venlig hilsen Planteavlskontoret

-11 -

KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT

Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk

Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk

Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk

Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk

Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk

Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk

Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk

Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk

Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk

Jesper Ulnitz Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 131 Mobil nr. 40 468 647 Email jju@centrovice.dk

Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk

Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk

Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk

Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk

Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk

Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk

Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk

Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk

Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk

Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 · Fax 63 407 199

-12 -

kontakt@centrovice.dk