AfgrødeNyt nr. 20 24. august 2011 Indhold • • • • •
Aktuelt i marken
Tiden for såning af raps på de koldeste jorde/ lokaliteter er ved at rinde ud. Vi er blevet spurgt om vårraps er et alternativ, hvis ikke man kan nå at så vinterraps. Vårraps kan give en del problemer. Vårraps er meget udsat for skadedyr pga. blomstringstidspunktet, og så er mulighederne for bekæmpelse af ukrudt begrænsede til Galera, Fox og Agil/Focus Ultra. Udbytterne er pga. skadedyr ofte for lave – typisk 15 – 20 hkg pr. ha. Vårraps er derfor ikke en afgrøde, vi normalt plejer at anbefale. Som skrevet i sidste nummer af AfgrødeNyt er der givet en udsættelse af fristen for såning af korsblomstrede efterafgrøder. Efterafgrøderne skal sås senest 7 dage efter høst, hvis afgrøden er høstet efter 20. august. I marker, hvor afgrøden er høstet inden 20. august, skal efterafgrøderne sås hurtigst muligt. Og endnu en gentagelse: Vær opmærksom på sneglene i nysåede marker. Vi har allerede set de første angreb i tidligt såede rapsmarker. Engelske forsøg har vist, at der er langt bedre effekt af at udsprede sneglegift lige efter såning frem for at udsætte udspredningen til fremspiring af afgrøden. Og hvis du har brugt hjemmeavlet, ubejdset rapsudsæd, så vær opmærksom på angreb af de voksne rapsjordlopper. Har du arealer med tilsagn under ordningen ”Pleje af græs- og naturarealer” skal disse i sin helhed fremstå med tæt lavt plantedække d. 31. august. Hvis kravene om f.eks. afgræsning ikke er opfyldt, skal dette meddeles til FERV senest d. 31. august. Hvis du selv meddeler FERV, at du i år ikke er i stand til at opfylde betingelserne, vil du kun miste dette års udbetaling. Hvis
-1 -
• • •
Aktuelt i marken Kontrol- og parallelprøver Sen såning af vinterraps ? Bekæmpelse af spildkorn og græsser i vinterraps Skal rajgræsmarken ligge til andet års frøhøst? Pas godt på det nye frøudlæg Vigtige datoer Aktuelle løsninger
det ved en kontrol af arealerne konstateres, at betingelserne ikke er opfyldt, risikerer du i værste fald et krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt støtte. Se mere i artiklen “Arealer med Miljøtilsagn - er kravene overholdt” på vores hjemmeside. Måske er du stødt på udtrykket ’Mindre anvendelse’. Det er det nye udtryk for ’offlabel’ i plantebeskyttelsesforordningen, som trådte i kraft i juni 2011. ’Mindre anvendelse’ i den nye forordning og ’off-label’ i det gamle direktiv har præcis samme betydning, dvs. at anvendelsen ikke fremgår af etiketten, og at anvendelsen sker på brugers ansvar. De to betegnelser forventes begge at blive brugt i en overgangsfase. Siden sidste nummer af AfgrødeNyt er det blevet præciseret, at gylle kun må slangeudlægges på frøgræs og frøgræsudlæg, såfremt der det efterfølgende år høstes frø. På grund af det våde høstvejr har miljøministeren givet dispensation for ludning af halm i de sydlige dele af Danmark – Fyn og øerne er omfattet. HUSK: at vi på vores hjemmeside under rådgivning/ planteavl har en ’Mejetærskerblog’, hvor du kan oprette dig med ledig eller manglende mejetærskerkapacitet.
Kontrol- og parallelprøver Med de nuværende besværlige høstbetingelser vil der ofte forekomme en del fradrag for tørring, rensning mm. Dette kan give anledning til diskussion mellem firma og landmand, og derfor er det vigtigt at kende reglerne for kontrol- og parallelprøver. Kontrolprøver Firmaet udtager automatisk kontrolprøver i følgende tilfælde: • Mere end 2 % urenheder i hvede, rug, triticale, byg og ærter • Mere en 1 % knækkede kerner i maltbyg • Mere end 3 % knækkede kerner i industrihvede Sælger kan indtil 14 dage efter, at analyseresultatet er modtaget, kræve kontrolprøven analyseret for ovennævnte parametre på et autoriseret laboratorium for egen regning. Resultatet af kontrolanalysen danner basis for afregning.
Parallelprøver Firmaet udtager automatisk parallelprøver for raps og for maltbyg, der ikke overholder minimumskravene. Desuden udtages parallelprøver, hvis sælger ønsker det og gør krav på det forud for levering. Pris 100 – 105 kr. Hvis man ikke kan godkende resultaterne fra den ordinære prøve, skal sælger reklamere senest 14 dage efter, at analyseresultaterne er modtaget. Herefter indsendes parallelprøven til et autoriseret laboratorium, der for sælgers regning gennemfører de ønskede analyser. Såfremt disse analyser afviger fra de oprindelige, anvendes resultatet fra parallelprøven ved afregningen.
Sen såning af vinterraps? Vi anbefaler såning af vinterraps frem til cirka 25. august i de mildeste og sydligste egne af landet. Tidspunktet er fastsat ud fra forventningen om, at rapsen spirer umiddelbart efter såning, og at væksten stopper omkring 1. november. Som gennemsnit af flere års forsøg, hvor såtiden er udsat fra ca. 20. august til ca. første uge i september, er udbyttet reduceret med i gennemsnit 34 kg frø pr. døgn eller 4,6 hkg pr. ha. for perioden. I tilsvarende svenske forsøg har det kostet ca. 45 kg frø pr. døgn at udsætte såtidspunktet. I 2010, som er afbildet i figuren, har det i gennemsnit kostet 1,9 hkg pr. ha at udsætte såtidspunktet to uger. Der er dog betydelig forskel på sorternes evne til at kompensere for sen såning. Fem års landsforsøg viser ikke nogen generel tendens til, at hybridsorterne klarer sig bedre end liniesorterne, ved sen såning. I 2010 var det Excalibur og NK Technic der klarede sig bedst ved sen såning.
Såtidsforsøgene i vinterraps, 2010. De vandrette streger viser udbyttet i gennemsnit af sorterne.
-2 -
Når du ikke, at så vinterraps i år? Så kan du gemme den indkøbte udsæd og anvende den til næste år, men der er en risiko for dårlig spiring, når bejdset udsæd gemmes. Vi anbefaler altid, at du tager en spireanalyse, før anvendelse af overgemt udsæd
Excalibur er eneste markedsførte sort i Danmark, der har et gluosinolatindhold, som ligger tæt på denne grænse. Får du ikke udsået din udsæd af Excalibur i denne sæson, kan den indgå i en hjemmelavet sortsblanding, med sorter med lav glucosinolatinindhold, og som har omtrent den samme frøvægt og det samme modningstidspunkt.
Du skal dog være opmærksom på, at fra høst 2013, træder ny EU lovgivning vedrørende glucosinolatindhold, i kraft. Det betyder, at grovvarebranchen har ret til at fradrage eller nægte modtagelse af vinterraps partier, hvor glucosinolatindholdet overstiger 18 mikromol.
Bekæmpelse af spildkorn og græsser i vinterraps Selvom mange vinterrapsmarker endnu ikke er sået, er der også marker, der er sået i starten af august, og som derfor skal have bekæmpet en eventuel forekomst af spildkorn inden længe. Spildkorn og græsser bør bekæmpes allerede i september, hvor afgrøden er trængt f.eks. i foragren. Så længe ukrudtet er småt, opnås der en hurtig bekæmpelse med Agil eller Focus Ultra. Er rapsen ikke trængt kan bekæmpelsen med fordel udsættes til at alt spildkornet er spiret frem. På det tidspunkt kan bekæmpelse af spildkorn evt. kombineres med en bekæmpelse af rapsjordloppens larver.
en bedre effekt på denne art. I afsnittet ’Aktuelle løsninger’ kan du finde vores anbefalede doseringer. Er der agerrævehale på arealet er det vigtigt at være opmærksom på, at bestande, der har udviklet resistens overfor Primera Super og Topik, heller ikke kan bekæmpes med Agil og Focus Ultra. Eneste mulighed for bekæmpelse i vinterraps er Kerb. Vi ved desværre endnu ikke, om Kerb bliver tilladt til denne vækstsæson.
I øjeblikket ser det ud til at prisforholdet falder ud til fordel for Agil. Men er det rajgræs, der skal bekæmpes, bør Focus Ultra anvendes, da den har
-3 -
Skal rajgræsmarken ligge til andet års frøhøst? Frøfirmaerne udviser i øjeblikket interesse for at lade sidste års frømark af alm. rajgræs ligge til høst 2012. Det skyldes faldende lagre af rajgræs, frygt for at de nye udlæg bliver ødelagt af det våde vejr, samt at den sene høst kan medføre, at en del af det planlagte udlæg i renbestand må opgives. De sildige sorter skal i renbestand udlægges senest 20. august og de tidlige senest 1. september. Som avler er det naturligvis vigtigt at vurdere økonomien nøje inden der indgås kontrakt om 2. års frøhøst. Det koster altid udbytte at vælge andet års avl, men dette udbyttetab varierer fra ganske få procent til 50 pct. Hvor stort udbyttetabet bliver, afhænger for en stor dels vedkommende af, i hvilken stand marken er, og hvordan man behandler sin første års mark efter høst. Er der dybe spor i marken efter høst, bør marken kasseres, strukturskaderne udbedres, og marken tilsås med en anden afgrøde. Marken skal være fri for kvik, og plantebestanden må ikke være for tæt. Skulle marken være for tæt, er en god løsning at harve marken i efteråret. En harvning skal være så kraftig, at plantebestanden udtyndes. Det ser ikke pænt ud, men det virker. Hvilken harvetype, der anvendes er mindre vigtigt. En sideeffekt af harvningen er, at der vil blive frigivet noget kvælstof, som de overlevende planter kan udnytte.
Hvis bestanden er lidt for tynd, kan marken stadig give et pænt udbytte, hvis planterne er jævnt fordelt og der er ’godt med liv i dem’. Hvis der skal høstes andet år, skal frøhalmen enten: • snittes og spredes ved høst. • fjernes straks efter høst . Marken gødes med 30 kg N/ha. Arealet kan herefter afgræsses, eller der kan tages slæt ca. 1. oktober. Ved afgræsning må der ikke ske optrædning af arealet, ligesom græsset ikke må ”dødbides”. • afbrændes. Når væksten stopper inden vinter, skal afgrødehøjden være 4-6 cm. Det er vigtigt at vurdere pris- og udbytterelationerne mellem frø og de alternative afgrøder. I den sammenligning skal man huske, at man sparer en pløjning, en såning, såsæd og tid til etablering af en ny afgrøde. I den situation vi er i netop nu, kan tiden til afgrødeetablering blive en betydende faktor. Hvis de alternative afgrøder ikke kan etableres på det optimale tidspunkt, skal man huske at tage hensyn til det i sine udbytteforventninger i den alternative afgrøde. Græsset er etableret.
-4 -
Pas godt på det nye frøudlæg Korrekt høst af dæksæden og den efterfølgende pleje af det nye udlæg er helt afgørende for udbyttet i frømarken næste år. Der er let 800-1.000 kr. pr. ha netto at hente på dækningsbidraget udelukkende ved rettidig omhu.
Et alternativ til afpudsning er afgræsning med får. Det kræver selvfølgelig, at man kan skaffe får og at man kan skaffe tilstrækkelig mange får. Et for stort areal i forhold til antallet af får giver vraggræs, der er absolut uønsket og efterfølgende skal afpudses. Der skal derfor så mange dyr på arealet, at der sikres en hurtig og ensartet afgræsning. Den gamle stribegræsning er absolut at foretrække, selvom den er mere tidskrævende.
Generelt Trykskader koster udbytte i næste års frømark. Vær derfor meget opmærksom på ”transportkulturen” i marken, så al unødig færdsel undgås. F.eks. bør de tunge kornvogne forblive på forageren. Rødsvingel er mest følsom, men generelt gælder det alle udlægsmarker.
Rødsvingel – gødskning og afpudsning Rødsvingel skal altid tilføres kvælstof om efteråret. Der skal tilføres 60-70 kg N til sorter med lange udløbere og 50-60 kg N pr. ha til sorter med korte udløbere eller helt uden udløbere. Gødningen tildeles sidst i september. Svage udlæg kan eventuelt tilføres 30 kg kvælstof umiddelbart efter høst og resten omkring 1. oktober. Gylle kan anvendes til rødsvingel om efteråret, og der regnes med 100 pct. udnyttelse af ammoniumkvælstoffet.
Som i de øvrige afgrøder er det nødvendigt at være opmærksom på sneglene, der er talrige i år. Se muligheder for bekæmpelse i afsnittet ’Aktuelle løsninger’. Halm skal fjernes hurtigst muligt efter høst. Halmstrenge er ødelæggende for frømarken. Afpudset materiale bør også fjernes, hvis det er i mængder, der dækker for udlægget. På de moderne mejetærskere med stor skærebordsbredde skal der være monteret avnespreder for at hindre, at avnerne dækker for udlægget.
1. års marker Det er meget afgørende, at en eventuel for høj stub efter høst straks afpudses. Her afpudses ret dybt til en højde af 5 cm for at sikre det nødvendige lys og afhugning af gammelt plantemateriale, så der sættes nye skud og blade. Der afpudses så mange gange, det er nødvendigt for at sikre, at marken har en højde på max 8 cm inden vinter. Et alternativ til afpudsning er ligesom i alm. rajgræs afgræsning med får.
Alm. rajgræs – gødskning og afpudsning Svage udlæg bør tilføres 30 kg N straks efter høst af dæksæden for at sikre en tilstrækkelig udvikling. Husk at den mængde kvælstof, der tildeles om efteråret, fratrækkes den totale kvote. Nye forsøg viser, at det koster udbytte at omfordele kvælstof i alm. rajgræs fra forår til efterår. Så har du et svagt udlæg, kan det derfor være nødvendigt at ”låne” kvælstof hos andre afgrøder i sædskiftet.
2. års marker Marker, der skal ligge til høst 2. eller 3. år, bør afbrændes. De fugtige forhold har betydet, at mange marker uíkke har kunnet afbrændes, og her kan det i stedet være nødvendigt med 1 til flere tætte afpudsninger.
Hvis der er en dokumenteret mulighed for afsætning af et slæt græs, så får frøgræsudlægget ekstra 50 kg N pr. ha i kvælstofkvote. Tages der slæt spares der en afpudsning af en eventuelt for høj stub efter høst af dæksæd. Kvælstoffet kan tildeles som gylle. I frøgræs er der ikke krav om nedfældning. Der regnes med 100 % udnyttelse af ammonium-N.
Ukrudtsbekæmpelse Ukrudtsbekæmpelse i frøgræs blev omtalt i sidste nummer af AfgrødeNyt, men du kan stadig se vores anbefalinger under ’Aktuelle løsninger’.
Udlægget skal have en højde på 6-8 cm medio oktober. Hvis udlægget bliver for langt, øges risikoen for sneskimmel, og plantemassen kan skygge og give en senere vækststart i foråret. Derfor er det vigtigt hele tiden at vurdere behovet for afpudsning.
-5 -
Vigtige datoer • Fra høst – 30. september: Flydende husdyrgødning må udbringes på marker med etablerede, overvintrende fodergræs, vinterraps. På marker, hvor der er frøgræs med kontrakt om levering af frø til kommende sæson, dog til og med den 14. oktober • Fra høst – 31. oktober: Ensilagesaft må udbringes på bevoksede marker og marker, hvor der skal være vintersæd • Fra høst: Fast husdyrgødning må udbringes på marker, hvor der er afgrøde den kommende vinter • 1. juli – 15. september: Permanente græsarealer og græsarealer i omdrift skal slås mindst én gang hvert år. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 1. juli – 15. september: Udyrkede arealer skal slås mindst én gang hvert andet år • Senest 7 dage efter høst: sidste frist for etablering af korsblomstrede efterafgrøder • 31. august: arealer med tilsagn under ordningen ”Pleje af græs- og naturarealer” skal i sin helhed fremstå med tæt lavt plantedække • 1. september: Frist for at indberette leverancer af forarbejdet husdyrgødning, handelsgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning for 2010/2011, såfremt det skal være fortrykt på modtagers gødningsregnskab.
-6 -
Aktuelle løsninger uge 34 - 2011 8.58'76%(. 03(/6(
9LQWHUUDSV I¡U IUHPVSLULQJ GDJH HIWHU VnQLQJ
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
&RPPDQG &6
+\UGHWDVNH IXJOHJU V
&RPPDQG &6
+\UGHWDVNH IXJOHJU V WYHWDQG UHQSULV EXUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V
+\UGHWDVNH IXJOHJU V K¡QVHWDUP WYHWDQG UHQSULV EXUUHVQHUUH HQnULJ UDSJU V NRUQEORPVW
&RPPDQG &6
6WRPS KYLV GHU IRUHNRPPHU YDOPXHU L PDUNHQ HOOHU IRU DW ¡JH HIIHNWHQ Sn HQnULJ UDSJU V 6WRPS 9DOPXH HQnULJ UDSJU V IXJOHJU V WYHWDQG RJ UHQSULV
9LQWHUUDSV QnU DIJU¡GHQ KDU WLO EODGH
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
$JLO (&
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
9nUE\J
9nUE\J
9LQWHUV G
9LQWHUV G
$JHUU YHKDOH KHMUH YLQGDNV
$JHUU YHKDOH KHMUH YLQGDNV
(QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V
(QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V
%HP UNQLQJHU &RPPDQG Pn VHQHVW DQYHQGHV GDJH HIWHU VnQLQJ $QYHQGHOVH DI &RPPDQG NDQ IRUnUVDJH PLGOHUWLGLJ JXOIDUYQLQJ DI EODGH Sn YLQWHUUDSVHQ VNDGHU VHV PHVW XGEUHGW Sn OHW MRUG RJ HIWHU YROGVRP QHGE¡U
,QGHQ IUHPVSLULQJ
%HP UNQLQJHU
VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD
9LQWHUE\J HU PHUH I¡OVRP HQG YLQWHUKYHGH VRP LJHQ HU PHUH I¡OVRP HQG UXJ
'DVK $JLO (& VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK
8NUXGWVEHN PSHOVH L VWXE 3n DUHDOHU KYRU GHU VNDO VnHV YLQWHUV G L HIWHUnUHW )¡UVW HIWHU RNWREHU KYLV GHU VNDO VnHV YnUV G
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
+YLV JO\SKRVDW NXQ VNDO KDYH HIIHNW Sn IU¡XNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW XNUXGW *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH
%HP UNQLQJHU
6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH
(IWHU K¡VW ,QJHQ VWXEEHDUEHMGQLQJ I¡U DQYHQGHOVH IU¡HQH VNDO W¡UUH XG RJ G¡ Y U REV Sn VQHJOH KYLV GHU SUDNWLVHUHV UHGXFHUHW MRUGEHDUEHMGQLQJ RJ MRUGHQ ,..( KROGHV VRUW *O\SKRVDW Sn VWXE 6n VHQW Sn HIWHUnUHW VRP PXOLJW GDJH I¡U SO¡MQLQJ KYLV LNNH URGXNUXGW
*O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G /LJH HIWHU K¡VW LQGHQ VSLUHKYLOHQ EU\GHV ,QJHQ KHMUH JROG KHMUH VWXEEHDUEHMGQLQJ I¡U DQYHQGHOVH *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G (IWHU K¡VW KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G (IWHU K¡VW KHMUH Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU +YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G .YLN VNDO KDYH XGYLNOHW EODGH RJ WLGVOHU VNDO Y UH L Y NVW KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO DQGUH VYLQJOHU NYLN JUnE\QNH RJ I¡OIRG *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO DQGUH VYLQJOHU NYLN JUnE\QNH I¡OIRG RJ WLGVOHU VSUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW IRU DW ¡JH HIIHNWHQ DI JO\SKRVDWHQ VSUHGH NO EHPLGGHO 6LNUHU HIIHNWHQ DI JO\SKRVDW
DPPRQLXPVXOIDW
-7 -
.YLNXS HOOHU DQGUH SURGXNWHU VRP WLOV WWHV JO\SKRVDWHQ NDQ HUVWDWWH VSUHGHNO EHPLGGHO RJ HOOHU DPPRQLXPVXOIDW
8NUXGWVEHN PSHOVH L IU¡JU V
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
3ULV
%HN PSHU
*RGNHQGW WLO
NU SU KD ([SUHVV
DOP LWDO UDMJU V U¡GVYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RII ODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RII ODEHO HQJUDSJU V RJ KXQGHJU V
6WHGPRGHU
2II ODEHO JRGNHQGW
)RFXV 8OWUD 'DVK
6SLOGNRUQ RJ FD HIIHNW Sn UDMJU V JROG KHMUH RJ IO\YHKDYUH +YLV EODGH
U¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO
)RFXV 8OWUD 'DVK
6SLOGNRUQ DJHUU YHKDOH
U¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO
)XVLODGH 0D[
6SLOGNRUQ IO\YHKDYUH LWDOLHQVN RJ KDQHVSRUH 6DPW HIIHNW Sn NYLN UDMJU V KHMUHQ E RJ YLQGDNV KYLV PD[ EODGH
U¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO
6SLOGNRUQ PD[ EODGH
2II ODEHO JRGNHQGW WLO HQJUDSJU V U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RJ DOP UDMJU V
6SLOGNRUQ NYLN DJHUU YHKDOH RJ YLQGDNV PD[ EODGH
2II ODEHO JRGNHQGW U¡GVYLQJHO
VSUHGH NO EHPLGGHO
NDPLOOHU VNU SSHU KDUHPDG IXJOHJU V VSLOGUDSV WYHWDQG RJ K\UGHWDVNH
')) KYLV GHU IRUHNRPPHU PDQJH VWHGPRGHU ')) *U VXNUXGW
$JLO $JLO
6NDGHG\U HIWHUnU
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
)HUUR[ )HUUDPRO 6PDUW%D\W
6NDGHG\U L YLQWHUUDSV HIWHUnU
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
&\SHUE .DUDWH :* 1H[LGH &6
3ULV NU SU KD
%HN PSHU 6QHJOH 6QHJOH 6QHJOH
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
5DSVMRUGORSSHU 5DSVMRUGORSSHU 5DSVMRUGORSSHU
$//( 35,6(5 (5 )5$ $75 JURYYDUHU
Næste nr. af AfgrødeNyt udkommer den 31. august 2011
Med venlig hilsen Planteavlskontoret
-8 -
%HP UNQLQJHU $75 V OJHU LNNH SURGXNWHW SULVHQ HU WDJHW IUD PLGGHOGDWDEDVHQ
%HP UNQLQJHU 'HW HU V UOLJ YLJWLJW DW Y UH RSP UNVRP Sn UDSVMRUGORSSHU YHG IUHPVSLULQJ +YLV GX DQYHQGHU (*(1 RJ XEHMGVHW XGV G