AfgrødeNyt nr. 21 12. september 2012 Indhold • • • • •
Aktuelt i marken Meget af den tidligt såede vinterraps har nu 4-5 blade. Skal rapsen vækstreguleres er det ved at være tidspunktet. Ligesom det er tid til at bekæmpe det spildkorn, der trykker rapsen. Specielt i kanten af rapsmarkerne kan vi i øjeblikket finde blade med en ’gennemsigtig’ plet i hvilken en lille larve kan ses. Det er minérfluens larve. Den bekæmper vi ikke. Fejlagtigt blev Mavrik i sidste nummer af AfgrødeNyt nævnt som en mulighed for at bekæmpe ferskenbladlus i vinterraps. Mavrik er IKKE godkendt til formålet. For alternativer se næste side eller under ’Aktuelle løsninger’. Firmaet Makhteshim-Agan har pr. 14. august afmeldt ukrudtsmidlet Fox 480 SC, som bl.a. bekæmper ukrudt i vinterraps. Afmeldelsen har baggrund i fund af et nedbrydningsprodukt af aktivstoffet bifenox i varslingssystemet udvaskning af pesticider. Det betyder, at midlet ikke må sælges efter 1. november 2012, og det må ikke anvendes eller opbevares efter den 15. juni 2013. Fox kan lovligt bruges op ved anvendelse i vinterraps og frøgræs i efteråret 2012 eller i korn i foråret 2013. 30. september er sidste frist for at udbringe gylle til fodergræs og på vinterraps. På frøgræs må der udbringes gylle til og med 14. oktober. Til fodergræs skal gyllen nedfældes eller syrebehandles, mens den ikke skal det til vinterraps og til frøgræs, hvor der det kommende år er en kontrakt om levering af frø. Det vil sige, at hvis der tages slæt på en frøgræsmark, skal gyllen ikke nedfældes, hvor der det kommende år
-1 -
Aktuelt i marken Bladlus i vinterraps Bekæmpelse af kvik og rodukrudt i stub Vigtige datoer Aktuelle løsninger
er en frøkontrakt. Er der ingen frøkontrakt skal gyllen nedfældes eller syrebehandles. Hvis du stadig har gamle brakmarker liggende, altså dem, der nu hedder udyrkede, skal der nu tages stilling til deres status. Hvis en gammel brakmark fortsat i 2013 ligger som udyrket, vil den fra 2014 få status som permanent græs. Det betyder, at den kun må genopdyrkes, hvis Danmarks areal med permanent græs ikke falder til under det såkaldte referenceareal. Hvis du ønsker at undgå dette, skal marken tilsås med en anden afgrøde end græs i 2013 – afgrøden må dog gerne være korn med græsudlæg. HUSK at græsarealer skal slås senest 15. september. Slåningen kan erstattes af afgræsning, hvis mindst 50 % af arealet har en græshøjde på under 40 cm. For udyrkede arealer gælder det, at arealerne skal slås mindst en gang hvert andet år senest 15. september.
Rapsblad med minérfluens larve
Skal du have et besøg i din vinterraps? Der er masser at kigge på i rapsen lige nu: • Skal spildkornet bekæmpes ? • Skal der bekæmpes jordlopper eller ferskenbladlus ? • Skal den vækstreguleres ? • Skal phoma bekæmpes ? • Skal den gødes ? Hvis du vil have besøg til din vinterraps i denne eller næste uge, tilbyder vi at give dig kørselsgebyret i rabat. Du betaler altså kun for forbrugt tid. Ring og aftal et besøg med din planteavlskonsulent.
Bladlus i vinterraps
Uvinget ferskenbladlus
Det er kun ferskenbladlus, der kan overføre virussygdommen turnip yellows virus. Flere beretter om fund af korn- og havrebladlus på spildplanter af vinterbyg i vinterraps. Disse bladlus kan ikke overføre viruset turnip yellows virus. Ferskenbladlus angriber ikke korn. De vingede og de uvingede ferskenbladlus har ikke, som det ses på de to foto, samme farve.
Vinget ferskenbladlus
I sidste nummer af AfgrødeNyt skrev vi fejlagtigt, at Mavrik kunne anvendes til bekæmpelse af ferskenbladlus i vinterraps. Det er en fejl. Kun pyrethroiderne Karate 2,5 WG, Nexide CS og Cyperb 100 er godkendt til bekæmpelse af rapsjordlopper og må også anvendes mod ferskenbladlus, såfremt der samtidig optræder angreb af rapsjordlopper.
Vi anbefaler, at der i ”risikomarker” opsættes gule fangbakker, hvor forekomsten af ferskenbladlus følges. Risikomarker er tidligt såede marker i de mest milde områder af landet. Har man let ved at finde ferskenbladlus i fangbakkerne, anbefales en bekæmpelse i marken.
-2 -
Aktuelle løsninger uge 37 - 2012 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr • Vækstregulering
Riv ud og tag med.
8.58'76%(. 03(/6( 9LQWHUUDSV XNUXGWVEHN PSHOVH QnU DIJU¡GHQ KDU WLO EODGH O NJ VWN SU KD
0LGGHO
$JLO (& 6SUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (&
)RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (&
%HN PSHU
9nUE\J
9LQWHUV G
$JHUU YHKDOH DOP 5DSJU V KHMUH YLQGDNV
(QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V
)RFXV 8OWUD 'DVK 9HG GRVHULQJHU XQGHU O KD WLOV WWHV VSUHGH NO EHPLGGHO
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU 6SLOGNRUQ 9nUE\J EHN PSHV NXQ KYLV DIJU¡GHQ HU WU QJW
6SLOGNRUQ 9LQWHUE\J O KD HU PHUH I¡OVRP HQG KYHGH VRP LJHQ HU PHUH I¡OVRP HQG UXJ
*U VXNUXGW OHW EHN PSHOLJH DUWHU
*U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU
*U VXNUXGW /DYHVWH GRVLV O KD Sn VPn SODQWHU %HGVWH O¡VQLQJ PRG UDMJU V
6SLOGNRUQ 9LQWHUE\J O KD HU PHUH I¡OVRP HQG KYHGH VRP LJHQ HU PHUH I¡OVRP HQG UXJ
8NUXGWVEHN PSHOVH L VWXE 3n DUHDOHU KYRU GHU VNDO VnHV YLQWHUV G L HIWHUnUHW )¡UVW HIWHU RNWREHU KYLV GHU VNDO VnV YnUV G
3ULV %HP UNQLQJHU NU SU KD 9HG SO¡MHIUL V\VWHPHU KYLV JO\SKRVDW NXQ VNDO KDYH HIIHNW Sn IU¡XNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW 6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW WRNLPEODGHW XNUXGW DQYHQGHV HIWHU Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
*O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V
*O\SKRVDW J
Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU
(IWHU K¡VW
+YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW *O\SKRVDW J
NYLN JUnEXQNH I¡OIRG
*O\SKRVDW J
DJHUWLGVOHU
$OP 5DMJU V XGODJW L UHQEHVWDQG
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
')) 6SUHGH NO EHPLGGHO
%HN PSHU (QnULJ UDSJU V WRNLPEODGHW XNUXGW
6WRPS
([SUHVV 67 6SUHGH NO EHPLGGHO
7RNLPEODGHW XNUXGW
-3 -
3ULV NU SU KD
.YLN VNDO KDYH XGYLNOHW EODGH RJ WLGVOHU VNDO Y UH L Y NVW
%HP UNQLQJHU (IWHUnU I¡U IUHPVSLULQJ +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 2II ODEHO JRGNHQGHOVH 8GVSU¡MWHV Sn IXJWLJ MRUG I¡U DIJU¡GHQV IUHPVSLULQJ 'HW HU DIJ¡UHQGH IRU VNnQVRPKHGHQ RYHUIRU NXOWXUJU VVHW DW UDMJU VIU¡HW HU G NNHW DI PLQ FP MRUG
(IWHUnU IUD VnQLQJ WLO VWDGLXP +DOP Pn LNNH RSIRGUHV 2II ODEHO JRGNHQGHOVH RPIDWWHU 6WRPS RJ $FWLYXV :* 6W¡UVW GRVLV YHG PHJHW JU VXNUXGW Sn OHUMRUG 8GO J VnV L FP G\EGH 6SU¡MWQLQJ IUD VWUDNV HIWHU VnQLQLQJ RJ WLO UDMJU V KDU WR EODGH %HGVW HIIHNW RSQnV YHG IXJWLJ MRUG RJ XNUXGW L IUHPVSLULQJVIDVHQ
6HQHVW GHQ VHSWHPEHU
)U¡JU V
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
([SUHVV 67 6SUHGH NO EHPLGGHO ')) *U VXNUXGW )RFXV 8OWUD 'DVK )RFXV 8OWUD 'DVK )XVLODGH 0D[
$JLO (& $JLO (& +XVVDU 2' 2OLH
%HN PSHU NDPLOOHU VNU SSHU KDUHPDG IXJOHJU V VSLOGUDSV WYHWDQG RJ K\UGHWDVNH
0LGGHO
/LJH HIWHU VnQLQJ I¡U IUHPVSLULQJ %R[HU 6WRPS 3HQWDJRQ ')) 1nU N¡UHVSRUHQH HU V\QOLJH ')) 2ELWULO &0 %ULRWULO (& pQ DI I¡OJHQGH PLGOHU %R[HU
2II ODEHO JRGNHQGW +YLV GHU HU PDQJH VWHGPRGHU
6SLOGNRUQ RJ FD HIIHNW Sn UDMJU V JROG KHMUH RJ IO\YHKDYUH +YLV EODGH
U¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO
6SLOGNRUQ DJHUU YHKDOH
6SLOGNRUQ IO\YHKDYUH LWDOLHQVN RJ KDQHVSRUH 6DPW HIIHNW Sn NYLN UDMJU V KHMUHQ E RJ YLQGDNV KYLV PD[ EODGH 6SLOGNRUQ PD[ EODGH
2II ODEHO JRGNHQGW WLO HQJUDSJU V U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RJ DOP UDMJU V
6SLOGNRUQ NYLN DJHUU YHKDOH RJ YLQGDNV PD[ EODGH
2II ODEHO JRGNHQGW U¡GVYLQJHO
5DSJU V HQnULJ KYLGNO¡YHU
2II ODEHO JRGNHQGW U¡GVYLQJHO (QJUDSJU V 6WLYEODGHW VYLQJHO
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
6SU¡MWQLQJ PHG MRUGPLGGHOHU OLJH HIWHU VnQLQJ HU HQ JRG VWUDWHJL Sn DUHDOHU KYRU GHW HUIDULQJVYLV NDQ EOLYH YDQVNHOLJW DW I UGHV VHQHUH RP HIWHUnUHW
$OP 7RNLPEODGHW XNUXGW
VW IUHPVSLULQJ
UDMJU V UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV
VW RS WLO O SU KD KYLV EHVWDQGHQ DI UDMJU V UDSJU V RJ YLQGDNV HU XGEUHGW
VW IUHPVSLULQJ
/H[XV :*
%R[HU 6WRPS 3HQWDJRQ ')) $WODQWLV 2'
VW QnU NRUQHW KDU WLO EODGH
VW IUHPVSLULQJ
VW IUHPVSLULQJ
%HN PSHU
3ULV NU SU KD $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW ')) 2ELWULO &0 %ULRWULO (& pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU YHG XGO J DI U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO RJ KXQGHJU V YDOPXH 6WRPS 3HQWDJRQ pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU YHG XGO J DI HQJUDSJU V $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW %ULRWULO (& $OOH SURGXNWHU NDQ EODQGHV PHG 0DQJDQ
-4 -
VW QnU NRUQHW KDU EODG
8NUXGWVEHN PSHOVH L YLQWHUV G PHG XGO J 0LGGHO
%HP UNQLQJHU
(QnULJ UDSJU V IXJOHJU V VWHGPRGHU WYHWDQG YLQGDNV UHQSULV
9L DQEHIDOHU HQ WRGHOW VWUDWHJL YHG EHVWDQG DI DJHUU YHKDOH HOOHU Y VHOKDOH %R[HU 7RNLPEODGHW XNUXGW UDMJU V UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH DJHUU YHKDOH '))
O NJ VWN SU KD
DOP LWDO UDMJU V U¡GVYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RII ODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RII ODEHO HQJUDSJU V RJ KXQGHJU V 6HQHVW GHQ VHSWHPEHU
YDOPXH RJ In YLQGDNV %R[HU 6WRPS 3HQWDJRQ %R[HU UDMJU V UDSJU V YLQGDNV RJ In /H[XV :* (W DOWHUQDWLY WLO ')) 2[LWULO &0 %ULRWULO (& RJ %R[HU O¡VQLQJHUQH NDQ Y UH %R[HU $OP 7RNLPEODGHW XNUXGW UDMJU V UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV )OLJKW ;WUD
%HP UNQLQJHU
6WHGPRGHU
8NUXGWVEHN PSHOVH L YLQWHUV G XGHQ XGO J O NJ VWN SU KD
3ULV NU SU KD
VW QnU NRUQHW KDU EODG FD XJH HIWHU V\QOLJH VSU¡MWHVSRU 6RP DOWHUQDWLY WLO /H[XV NDQ GHU DQYHQGHV O KD 7RSLF L VW
VW QnU NRUQHW KDU EODG
%HP UNQLQJHU VW IUHPVSLULQJ
0D[ O 6WRPS HOOHUV WU\NNHU GHQ XGO JJHW 6W IUHPVSLULQJ VW QnU NRUQHW KDU EODGH
69$03(%(. 03(/6( 9LQWHUUDSV
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
-XYHQWXV VW
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
5RGKDOVUnG Y NVWUHJXOHULQJ
)ROLFXU (& VW 5RGKDOVUnG 2ULXV (: VW 3URVDUR (& VW &DQWXV VW 0D[ EHKDQGOLQJHU SU Y NVWV VRQ 'RVLV K YHV PHG YHG XGEUHGWH DQJUHE DI URGKDOVUnG
%HP UNQLQJHU (YW EHKDQGOLQJ PHG -XYHQWXV XGI¡UHV L O¡YEODGVVWDGLHW (YW EHKDQGOLQJ XGI¡UHV L O¡YEODGVVWDGLHW YLUNHU RJVn Y NVWUHJXOHUHQGH (YW EHKDQGOLQJ XGI¡UHV L O¡YEODGVVWDGLHW
9 .675(*8/(5,1* 9LQWHUUDSV
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
-XYHQWXV VW
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
9 NVWUHJXOHULQJ
%HP UNQLQJHU (YW EHKDQGOLQJ PHG -XYHQWXV XGI¡UHV L O¡YEODGVVWDGLHW
6.$'('<5 9LQWHUUDSV
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
&\SHUE 1H[LGH &6 .DUDWH :*
9LQWHU DIJU¡GHU O NJ VWN SU KD
0LGGHO
)HUUDPRO 6PDUW%D\W 6OX[[ )HUUR[
%HN PSHU 5DSVMRUGORSSH
%HN PSHU 6QHJOH
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
$OOH SULVHU HU IUD ODQGEUXJVLQIR
-5 -
5HWWHW PRG EODGJQDY %HN PSHOVHVW UVNHO HU ERUWJQDYHW EODGDUHDO IUHP WLO DW FD O¡YEODGH HU XGYLNOHW 1H[LGH .DUDWH NDQ EODQGHV PHG )R[
'HQ ´WLOVWU NNHOLJH´ GRVLV DIK QJHU DI DQJUHEVVW\UNHQ 'HU NDQ YHG NUDIWLJHUH DQJUHE Y UH EHKRY IRU DW JHQWDJH EHKDQGOLQJHQ +ROG ¡MH PHG KYRU KXUWLJW JUDQXODWHUQH EOLYHU GW RS
KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT
Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 · Fax 63 407 199
-6 -
kontakt@centrovice.dk
www.centrovice.dk
Bekæmpelse af kvik og rodukrudt i stub Det har været en tør eftersommer, men mange steder har tidsler, grå bynke, svinemælk og følfod alligevel udviklet tilstrækkeligt store skud til, at de kan sende glyphosat ned i de underjordiske dele. Det giver mulighed for at opnå en høj effekt af en sprøjtning med glyphosat i løbet af september og første del af oktober. Man bør være opmærksom på, om ukrudtet er i aktiv vækst på sprøjtetidspunktet. Her i midten af september har kvik normalt udviklet 3-4 blade, hvilket gør at planten sender saftstrømmen og dermed glyphosat ned i udløberne.
Agerpadderok Agerpadderok er også i genvækst i stubben, men desværre har glyphosat slet ingen virkning overfor agerpadderok. I efteråret vil den eneste mulighed derfor være at forhindre yderligere tilvækst i rodsystemet ved at foretage en stubbearbejdning øverlig med fuld gennemskæring, dvs. kun muligt på arealer, hvor der skal være en vinterafgrøde. Noter på et kort, hvor pletterne er, så du kan sprøjte med MCPA mod padderok næste gang, der kommer korn i marken.
Nye regler for behandling i stub De nye regler omkring jordbearbejdning og anvendelse af glyphosat, som trådte i kraft efter høst 2011, betyder, at rodukrudt først må bekæmpes fra 1. oktober på arealer, hvor der skal etableres vårafgrøder. Først i oktober er der stadig mulighed for at opnå rigtig god effekt. Ved bekæmpelse af kvik gør det ikke noget, at der sprøjtes efter den første nattefrost. Noget tyder på, at lidt nattefrost faktisk sætter yderligere skub i transporten ned i udløberne, og dermed medvirker til god langtidseffekt.
Plet- og randbehandling Rodukrudtet vokser ofte i afgrænsede pletter eller som især grå bynke, langs skel og vejkanter. I stubben vil der ofte være gode muligheder for at udføre plet- eller randbehandling.
I marker med efterafgrøder må behandling foretages fra 20. oktober. Grå bynke og følfod Grå bynke og følfod er meget følsomme overfor glyphosat. Den normale dosering mod kvik, af et middel med 360 g glyphosat pr. l, er på omkring 3 l pr. ha. Denne dosering vil være tilstrækkelig til at opnå fuld effekt på grå bynke og følfod. Stubharvning med fuld gennemskæring har god effekt mod grå bynke, men ikke mod følfod. Tidsler Der er også opnået høj effekt af glyphosat mod tidsler, men her er anbefalingen at øge doseringen med 30-40 procent i forhold til en “kvikdosering”. Det vil sige ca. 4 l pr. ha af en 360 g’s formulering. Stubbearbejdning vil alene stoppe yderligere tilvækst af tidsler.
Sprøjteteknik Brug en lav vandmængde (maks. 150 l pr. ha), så der opnås optimal effekt. Du bør bruge lavdriftdyser, kompakte injektionsdyser (minidrift) eller eventuelt injektordyser for at undgå afdrift af glyphosat-midler til markens kanter. Herved bevares flerårige græsser og urter, som vil hindre opformering af for eksempel burresnerre, væselhale og gold hejre. Morgensprøjtning på dage med udsigt til sol vil være perfekte sprøjteforhold, hvis der ikke er kraftig dug på planterne. Afstand mellem sprøjtning og jordbearbejdning For at opnå størst mulig effekt på kvik og rodukrudt, skal du først pløje eller lave anden form for jordbearbejdning et vist antal dage efter sprøjtningen: • Tidligt på efteråret: 7-10 dage efter sprøjtning med glyphosat • Sent på efteråret: 10-14 dage efter sprøjtning med glyphosat Det korteste interval gælder under gode temperaturforhold og høj lysindstråling.
-7 -
Vigtige datoer • 1. juli – 15. september: Udyrkede arealer skal slås mindst hvert andet år i perioden • 1. juli – 15. september: Arealer med permanent græs og græs i omdrift skal slås mindst 1 gang hvert år i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 20. september: efter denne dato må mellemafgrøder nedmuldes • 30. september: sidste frist for at efterså huller i plantedækket på udyrkede arealer • 30. september: sidste frist for at udbringe flydende husdyrgødning og flydende affaldsprodukter til overvintrende fodergræs og vinterraps • 1. oktober: arealer, hvor der skal sås vårsæd må nedvisnes • 14. oktober: sidste frist for at udbringe flydende husdyrgødning og flydende affaldsprodukter til frøgræs • 20. oktober: arealer med pligtige efterafgrøder må nedvisnes eller nedpløjes • 31. oktober: sidste frist for at rette kompensationskortet. Kun randzoner, der er indtegnet på kompensationskortet, er berettiget til kompensation • 31. oktober: sidste frist for ansøgning om reduceret randzone bredde, hvis randzonerne udgør mere end 5 % af det matrikulære areal – altså bedriftens areal incl. skove, veje, bygninger, have mm • 1. november: arealer med JB 5 og derover må jordbearbejdes
Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 26. september 2012.
Med venlig hilsen Planteavlskontoret
Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg Tlf nr. 70 15 99 00 Fax nr 63 407 199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk
-8 -