AfgrødeNyt nr. 22 14. september 2011 Indhold • • • • • • •
Aktuelt i marken Om end den kom noget sent, så kom der d. 7. september en generel dispensation til at undlade at så efterafgrøder. Husk, at der hvor efterafgrøderne var planlagt, må jorden ikke bearbejdes før 1. november på lerjord og 1. februar på sandjord, lige meget om efterafgrøderne er blevet sået eller ej. Se mere i nedenstående afsnit. Der har været svære betingelser for at etablere raps. En del har opgivet og andre har sået i et meget vådt såbed med efterfølgende store nedbørsmængder. I disse marker bør der kigges kritisk på fremspiringen af rapsen. Er der kommet nok planter og har de grokraft nok til at få den rigtige størrelse før vinteren ? Se mere i nedenstående afsnit. Den våde sensommer forringer eller umuliggør også etablering af vintersæd i mange marker.
-1 -
• •
Aktuelt i marken Dispensation til at undlade at så efterafgrøder Status på vinterraps Dispensation til Kerb i vinterraps Såning af vintersæd? Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Måling af kvælstofindhold i drænvand Vigtige datoer Aktuelle løsninger
På lokaliteter, hvor der fortsat er mulighed for etablering af vintersæd, er det vigtigt at være omhyggelig med etableringen og begrænse omfanget af strukturskader. Hvor der praktiseres reduceret jordbearbejdning, kan det i år være en rigtig god idé med pløjning, hvis der er strukturskade og spor, der skal jævnes. På våd jord er der risiko for strukturskade (glitning) ved dyb harvning. Grubning kræver tør jord, så det er fuldstændigt udelukket, så længe markerne er våde.
Dispensation til at undlade at så efterafgrøder Plantedirektoratet har pga. ekstremt vejr givet dispensation til at undlade at så efterafgrøder.
opsparede efterafgrøder nok til at dække en del af dit efterafgrødekrav, skal resten af efterafgrødekravet dækkes som anført ovenfor.
Derfor hvis du på grund af ekstremt vejr forsat ikke har kunnet etablere alle dine pligtige efterafgrøder, kan du efter den 9. september undlade at udlægge de manglende efterafgrøder. Dette kræver dog, at du undlader at jordbearbejde de marker, som du havde planlangt at etablere efterafgrøder på. Du må først bearbejde jorden efter 1. november på lerjord og efter 1. februar på sandjord.
Det er ikke muligt, at opspare efterafgrøder, der er udlagt efter d. 9. september til senere planperioder. Du kan heller ikke dække krav om efterafgrøder til randzoneordningen eller øge din kvælstofkvote, hvis efterafgrøderne ikke er etableret senest d. 9. september. Efterafgrødekontrol Og så har vi fået at vide, at Plantedirektoratet er gået i gang med årets efterafgrødekontrol. De tager som altid udgangspunkt i oplysningerne i markplanen om, hvor der er planlagt efterafgrøder. Ved kontrollen af efterafgrøder vil der blive lagt vægt på, om det har været muligt at etablere efterafgrøder på de marker, hvor efterafgrøderne var planlagt.
Efterafgrødebanken Du skal bruge dine opsparede efterafgrøder først. Dvs. at det er ikke muligt at udsætte etableringen af pligtige efterafgrøder eller undlade at jordbearbejde i stedet for at udlægge efterafgrøder, hvis du har opsparede efterafgrøder fra tidligere år, der kan dække hele dit efterafgrødekrav. Hvis du kun har
Status på vinterraps Der er stor variation i udviklingen af vinterraps på nuværende tidspunkt. Husk, at det er meget vigtigt med efterårsgødning til de sent såede og dårligt etablerede vinterrapsmarker.
om der er bedre økonomi i at pløje vinterrapsen om og etablere f.eks. vinterhvede eller maltbyg. Det er i denne forbindelse vigtigt, at man udover at danne sig et overblik over markens eller delmarkens plantetal, også baserer sin vurdering på en bedømmelse af planternes vitalitet. 17 kraftige planter pr. m² har i forsøg givet udbytter på over 38 hkg pr. ha.
Vi har sat gule fangbakker op for at fastsætte det tidspunkt, hvor rapsjordloppernes larver kan skade vinterrapsen. Der er ikke behov for bekæmpelse af larverne endnu.
Hvor der har været anvendt Command, bør der først sås korn 6 uger efter behandling med Command. Forud for såning skal der pløjes. Pløjning kan ved omsåning med korn sidestilles med grundig og dyb harvning, men det kan ikke forventes, at der kan gøres et produktansvar gældende, såfremt der skulle ske påvirkning af kornafgrøden.
Vi ser en del snegle. Vær opmærksom på eventuelle skader og vær forberedt på, at der kan være behov for sneglebekæmpelse helt frem til november. På de marker, hvor det var muligt at så i den første uge af august, står vinterrapsen flot og har nu 5 til 7 løvblade. På disse arealer vil det være en god forsikring, hvis der foretages en vækstregulering, så vækstpunktet forbliver nær jordoverfladen. Juventus 90 er godkendt til vækstregulering fra rapsen har 5 til 9 blade. Bedst effekt opnås ved tidlig behandling. Juventus 90 har desuden effekt mod rodhalsråd. Folicur EC 250 og Orius 200 EW er godkendt til bekæmpelse af rodhalsråd i efteråret, fra rapsen har 4 til 8 blade. Folicur EC 250 og Orius 200 EW er ikke godkendt til vækstregulering, men hvis der bekæmpes rodhalsråd, vil de to produkter have omtrent den samme vækstregulerende effekt som Juventus 90. I de marker, som er sået i midten af august, bør vitaliteten vurderes. Vækstregulering er næppe aktuel. Disse marker står nu med ca. 3 til 5 blade. I marker, der er etableret i den sidste uge af august eller senere, vil der ikke være behov for vækstregulering.
Raps sået 3. august
Der er desværre også enkelte vinterrapsmarker, som er dårligt etableret eller angrebet af snegle. I sådanne tilfælde kan det være aktuelt at vurdere,
-2 -
Dispensation til Kerb i vinterraps Miljøstyrelsen har givet dispensation til anvendelse af Kerb 400 SC i vinterraps fra 1. oktober 2011 til 31. januar 2012. Anvendelsen er som sidste år betinget af, at udbringning sker med sprøjteudstyr, hvor
sprøjteføreren sidder i førerhus med kulfilter. Der er stadig en enkelt detalje om anvendelsesbetingelserne, som vi afventer en afklaring af. Vi vender tilbage så snart vi ved noget nærmere.
Såning af vintersæd? I de sidste to år, er rigtig mange blevet skuffet over de udbytter, de har kunnet opnå i sent sået eller dårligt etableret vinterhvede eller vinterbyg. Derfor er det vigtigt at overveje, hvorvidt det er økonomisk forsvarligt at etablere vintersæd under ugunstige forhold.
merprisen typisk ligge mellem 15 og 20 kr. højere pr. hkg foderkorn. I tabellen ses det, at hvis forventningen til vinterhvedeudbyttet ligger under 75 hkg pr. ha, så er der bedre økonomi i at dyrke maltbyg på marker, hvor det er muligt. Hvis forventningen til vinterhveden er under 63 hkg, er det bedre at dyrke vårbyg til foder. I øjeblikket er det muligt at tegne kontrakter på maltbyg til høst 2012, hvor priserne ligger mellem 150 og 160 kr. pr. hkg.
I afsnittet ’Aktuelle løsninger’ er indsat en tabel som illustrerer forventningerne til det økonomiske udbytte for forskellige afgrøder ved forskellige udbytteniveauer. I beregningen er der forudsat, at der benyttes handelsgødning, og vi antager, at landmanden er kornsælger. Hvis du anvender gylle, vil gødningsprisen typisk være betydelig mindre, men det gælder alle afgrøder og har derfor ikke betydning i sammenligningerne. Hvis du er kornkøber, vil
Hvis du ønsker at få beregnet det økonomiske nulpunkt for dyrkning af vinterbyg eller vinterhvede på din ejendom, så kontakt planteavlskonsulenten.
Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd De fleste ukrudtsarter bekæmpes bedst og billigst om efteråret. Bekæmpelse om efteråret sikrer også, at der ikke sker udbyttetab som følge af ukrudt, der først bekæmpes i foråret, og der bliver tidsmæssigt mere ”elastik” med hensyn til sprøjtning om foråret.
kæmpes ukrudt om foråret med minimidler uden blanding med midler med andre virkemekanismer, da det øger risiko for udvikling af herbicidresistens hos f.eks. fuglegræs og valmue. Hvis etableringen af afgrøden ikke lykkes tilstrækkelig godt, er der som regel større behov for opfølgning om foråret.
1. Delt indsats efterår og forår Det er sjældent muligt at bekæmpe vindaks, agerrævehale, italiensk rajgræs, burresnerre og kamille alene ved en efterårssprøjtning. Dosis og middelvalg tilpasses ved efterårsbekæmpelsen til aktuelle arter af græsukrudt og arter af tokimbladet ukrudt som agerstedmoder, ærenpris, kornblomst, tvetand og storkenæb, som er vanskelige at bekæmpe om foråret. I foråret suppleres behandlingen mod vindaks, agerrævehale, rajgræs, burresnerre, kamille, fuglegræs og snerlepileurter efter behov. Alm. rapgræs bekæmpes primært om foråret, mens hejrearter udelukkende kan bekæmpes om foråret.
Tidspunkt for ukrudtsbekæmpelse Den mest stabile effekt af midler med jordvirkning (Boxer, DFF og Stomp/Activus) opnås ved sprøjtning i afgrødens stadium 10-11, det vil sige, når sprøjtesporene netop er synlige. Som tommelfingerregel anbefaler vi sprøjtning med Boxer, Stomp/ Activus og DFF 10-18 dage efter såning – kortest interval ved såning først i september. For midler og blandinger med både jord- og bladvirkning gælder, at ukrudtet lige skal være spiret frem, dvs. ca. en uge efter, at sprøjtespor er synlige. Midler med bladeffekt er Atlantis, Oxitril/Briotril, Pico, Primera Super/Foxtrot og Topik. Lexus, Flight Xtra, Othello og Absolute 5 har både blad- og jordvirkning. Du bør være ekstra opmærksom på, at de tidligst såede marker og marker med meget ukrudt og/eller vanskelige arter behandles rettidigt.
2. Efterårsindsats Hvor enårig rapgræs, fuglegræs, agerstedmoder, tvetand, ærenpris, raps, hyrdetaske, valmue og kornblomst dominerer, eller hvor ukrudtsbestanden er beskeden, kan en bekæmpelse i efteråret være tilstrækkelig. Det gælder især i vinterbyg, triticale og rug, som kommer tidligt i vækst om foråret og har god konkurrenceevne. 3. Forårsindsats Ved sen såning spirer der meget mindre ukrudt frem, men vær sikker på, at der ikke er problemer med græsukrudt i marken, hvis bekæmpelsen udsættes til foråret. Undgå, at der år efter år kun be-
-3 -
Midlernes stærke sider “Basismidler” mod forskellige ukrudtsarter. ALShæmmere angivet med kursiv. Produkter med flere virkemekanismer er angivet som ALS-hæmmer, hvor ALS-aktivstoffet har stor del af midlets effekt
mod den aktuelle art. Vær opmærksom på kun at bruge ALS-hæmmere (minimidler/SU-midler) mod en given ukrudtsart en gang pr. sæson.
Art
Efterår
Forår
Agerrævehale
Absolute 5, Lexus, Atlantis, Primera Super, Foxtrot,Topik
Topik, Atlantis, Broadway, Primera Super/Foxtrot (Lexus¹)
Alm. Rapgræs
Topik, Atlantis
Monitor, Broadway, Topik, Atlantis
Enårig rapgræs
Boxer, Stomp Pentagon, Activus, Flight Xtra, Atlantis, Othello
Atlantis, Atlantis + Hussar
Hejrearter
Ingen
Monitor, Broadway
Rajgræs
Othello, Atlantis, Boxer, Topik
Hussar, Broadway, (Grasp2)
Vindaks
Boxer (bedst langtidseffekt), Stomp Hussar, Atlantis, Monitor, Broadway, Pentagon, Activus, Flight Xtra, Lexus, Primera Super/Foxtrot, Topik Absolute 5, Atlantis, Othello
Agerstedmoder
DFF, Absolute 5, Pico, Flight Xtra, Stomp Pentagon, Activus
DFF, Ally
Burresnerre
Boxer, DFF (opfølgning forår er ofte nødvendig), Absolute 5
Primus, Tomahawk, Starane XL, Eagle, Monitor, Hussar, Broadway
Kamille
Absolute 5, Lexus, Oxitril, Briotril, DFF
Ally, Express, Harmony Plus, Hussar, Broadway, Lexus, Primus, Mustang forte
Kornblomst
Absolute 5, Oxitril, Briotril, Lexus
Mustang forte, Express, Lexus, Primus, MCPA, Broadway
Valmue
Stomp Pentagon, Activus, Flight Xtra, Oxitril, Briotril
Primus, Ally, Express, Harmony Plus, Hussar, Lexus, Broadway
Storkenæb, hejrenæb
Absolute 5, Lexus, Stomp Pentagon, Activus, Flight Xtra
Ally, Express, Harmony Plus, Hussar, Lexus, Primus, Broadway
Fuglegræs, tvetand, ærenpris, forglemmigej, spildraps m.fl.
Alle aktuelle løsninger har god effekt
Forskellige løsningsmuligheder
1 Der er en vis risiko for afgrødeskade om foråret. 2 Hvor der er anvendt Othello/Atlantis om efteråret med henblik på at undgå udvikling af herbicidresistens.
-4 -
Aktuelle løsninger uge 37 - 2011 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr
8.58'76%(. 03(/6( 9LQWHUUDSV QnU DIJU¡GHQ KDU WLO EODGH
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
$JLO (&
3ULV NU SU KD
%HN PSHU 9nUE\J
9nUE\J
9LQWHUV G
9LQWHUV G
$JHUU YHKDOH KHMUH YLQGDNV
$JHUU YHKDOH KHMUH YLQGDNV
(QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V
(QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V
%HP UNQLQJHU
VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD
9LQWHUE\J HU PHUH I¡OVRP HQG YLQWHUKYHGH VRP LJHQ HU PHUH I¡OVRP HQG UXJ
'DVK $JLO (& VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK
8NUXGWVEHN PSHOVH L VWXE 3n DUHDOHU KYRU GHU VNDO VnHV YLQWHUV G L HIWHUnUHW )¡UVW HIWHU RNWREHU KYLV GHU VNDO VnHV YnUV G
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
+YLV JO\SKRVDW NXQ VNDO KDYH HIIHNW Sn IU¡XNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW XNUXGW *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH
%HP UNQLQJHU
6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH
,QJHQ VWXEEHDUEHMGQLQJ I¡U DQYHQGHOVH IU¡HQH VNDO W¡UUH XG RJ G¡ Y U REV Sn VQHJOH KYLV GHU SUDNWLVHUHV UHGXFHUHW MRUGEHDUEHMGQLQJ RJ MRUGHQ ,..( KROGHV VRUW
*O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G /LJH HIWHU K¡VW LQGHQ VSLUHKYLOHQ EU\GHV ,QJHQ KHMUH JROG KHMUH VWXEEHDUEHMGQLQJ I¡U DQYHQGHOVH *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU +YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G .YLN VNDO KDYH XGYLNOHW EODGH RJ WLGVOHU VNDO Y UH L Y NVW KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO DQGUH VYLQJOHU NYLN JUnE\QNH RJ I¡OIRG *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO DQGUH VYLQJOHU NYLN JUnE\QNH I¡OIRG RJ WLGVOHU VSUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW IRU DW ¡JH HIIHNWHQ DI JO\SKRVDWHQ VSUHGH NO EHPLGGHO 6LNUHU HIIHNWHQ DI JO\SKRVDW
DPPRQLXPVXOIDW
.YLNXS HOOHU DQGUH SURGXNWHU VRP WLOV WWHV JO\SKRVDWHQ NDQ HUVWDWWH VSUHGHNO EHPLGGHO RJ HOOHU DPPRQLXPVXOIDW
Riv ud og tag med. -5 -
8NUXGWVEHN PSHOVH L IU¡JU V
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
3ULV
%HN PSHU
*RGNHQGW WLO
NU SU KD ([SUHVV VSUHGH NO EHPLGGHO
NDPLOOHU VNU SSHU KDUHPDG IXJOHJU V VSLOGUDSV WYHWDQG RJ K\UGHWDVNH
')) KYLV GHU IRUHNRPPHU PDQJH VWHGPRGHU ')) 6WHGPRGHU *U VXNUXGW 6SLOGNRUQ RJ FD HIIHNW Sn UDMJU V JROG KHMUH )RFXV 8OWUD RJ IO\YHKDYUH +YLV EODGH 'DVK
DOP LWDO UDMJU V U¡GVYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RII ODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RII ODEHO HQJUDSJU V RJ KXQGHJU V
2II ODEHO JRGNHQGW
U¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO
)RFXV 8OWUD 'DVK
6SLOGNRUQ DJHUU YHKDOH
U¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO
)XVLODGH 0D[
6SLOGNRUQ IO\YHKDYUH LWDOLHQVN UDMJU V RJ KDQHVSRUH 6DPW HIIHNW Sn NYLN UDMJU V KHMUHQ E RJ YLQGDNV KYLV PD[ EODGH
U¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO
6SLOGNRUQ PD[ EODGH
2II ODEHO JRGNHQGW WLO HQJUDSJU V U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RJ DOP UDMJU V
6SLOGNRUQ NYLN DJHUU YHKDOH RJ YLQGDNV PD[ EODGH
2II ODEHO JRGNHQGW U¡GVYLQJHO
$JLO $JLO
8NUXGWVEHN PSHOVH L YLQWHUV G XGHQ XGO J
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
'))
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
$OP WRNLPEODGHW XNUXGW
VW IUHPVSLUULQJ
2[LWULO &0 %LRWULO (& pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU %R[HU
UDMJU V UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV
%R[HU
YDOPXH RJ In YLQGDNV
6WRPS 3HQWDJRQ %R[HU UDMJU V UDSJU V YLQGDNV RJ In DJHUU YHKDOH J /H[XV (W DOWHUQDWLY WLO ')) 2[LWULO &0 %LRWULO (& RJ %R[HUO¡VQLQJHUQH NDQ Y UH $OP WRNLPEODGHW XNUXGW UDMJU V UDSJU V RJ %R[HU PDQJH YLQGDNV )OLJKW ;WUD 9L DQEHIDOHU HQ WRGHOW VWUDWHJL YHG 0$66,9 EHVWDQG DI DJHUU YHKDOH HOOHU Y VHOKDOH %R[HU GHO DI VSOLWEHKDQGOLQJ 7RNLPEODGHW XNUXGW UDMJU V UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH ')) J /H[XV GHO DI VSOLWEHKDQGOLQJ 7RNLPEODGHW XNUXGW UDMJU V UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH K O GHO DI VSOLWEHKDQGOLQJ 7RNLPEODGHW XNUXGW %R[HU 6WRPS 3HQWDJRQ ')) $WODQWLV
UDMJU V UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH Y VHOKDOH
VW QnU NRUQHW KDU EODGH
VW QnU NRUQHW KDU WLO EODGH
VW IUHPVSLULQJ VW QnU NRUQHW KDU EODGH 6RP DOWHUQDWLY WLO /H[XV NDQ GHU DQYHQGV O 7RSLF SU KD
GHO DI VSOLWEHKDQGOLQJ 7RNLPEODGHW XNUXGW UDMJU V UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH Y VHOKDOH
8NUXGWVEHN PSHOVH L YLQWHUV G PHG XGO J
O NJ VWN SU KD
RS WLO O SU KD KYLV EHVWDQGHQ DI UDMJU V UDSJU V RJ YLQGDNV HU XGEUHGW VW IUHPVSLUULQJ
0LGGHO
%HN PSHU
$OP WRNLPEODGHW XNUXGW ')) 2[LWULO &0 %LRWULO (& pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU YHG XGO J DI U¡GVYLQJHO VWLYEO VYLQJHO RJ KXQGHJU V %R[HU UDMJU V UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV 6WRPS 3HQWDJRQ
YDOPXH
pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU YHG XGO J DI HQJUDSJU V %LRWULO (& $OP WRNLPEODGHW XNUXGW %LRWULO (& $OOH SURGXNWHU NDQ EODQGHV PHG PDQJDQ
VW IUHPVSLULQJ
VW QnU NRUQHW KDU EODGH
3ULV NU SU KD
VW IUHPVSLUULQJ HYW WEO ([SUHVV
0D[ O %R[HU HOOHUV WU\NNHU GHQ XGO JJHW 6W IUHPVSLUULQJ
0D[ O 6WRPS HOOHUV WU\NNHU GHQ XGO JJHW 6W IUHPVSLUULQJ
VW QnU NRUQHW KDU EODGH
0LOM¡VW\UHOVHQ KDU UHYXUGHUHW XNUXGWVPLGOHW 2[LWULO &0 RJ JLYHW PLGOHW HQ IRUQ\HW JRGNHQGHOVH L YnU RJ YLQWHUV G VDPW IU¡JU V , IRUELQGHOVH PHG UHYXUGHULQJHQ HU GHQ PDNVLPDOH GRVLV QHGVDW IUD WLGOLJHUH OLWHU SU KD WLO IUHPRYHU OLWHU SU KD %ULRWULO (& VRP HU HW SDUDOOHOSURGXNW WLO 2[LWULO &0 HU HQGQX LNNH UHYXUGHUHW RJ GHU NDQ IRUWVDW DQYHQGHV RS WLO OLWHU SU KD
-6 -
69$03(%(. 03(/6( 6YDPSHEHN PSHOVH RJ Y NVWUHJXOHULQJ L YLQWHUUDSV
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV
*RGNHQGW WLO
2ULXV (:
5RGKDOVUnG RJ Y NVWUHJXOHULQJ
NU SU KD
)ROLFXU -XYHQWXV
5RGKDOVUnG RJ Y NVWUHJXOHULQJ
5RGKDOVUnG RJ Y NVWUHJXOHULQJ
5RGKDOVUnG
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
%HP UNQLQJHU
6QHJOH 6QHJOH 6QHJOH
$75 V OJHU LNNH SURGXNWHW SULVHQ HU WDJHW IUD PLGGHOGDWDEDVHQ
&DQWXV
6NDGHG\U HIWHUnU
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
)HUUR[ )HUUDPRO 6PDUW%D\W
6NDGHG\U L YLQWHUUDSV HIWHUnU
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
&\SHUE .DUDWH :* 1H[LGH &6
3ULV
%HN PSHU
5DSVMRUGORSSHU 5DSVMRUGORSSHU 5DSVMRUGORSSHU
NU SU KD $//( 35,6(5 (5 )5$ $75 JURYYDUHU
-7 -
3ULVVW UNW SDUDOOHOSURGXNW WLO )ROLFXU 'HW LQGHKROGHU PLQGUH DNWLYVWRI GHUIRU K¡MHUH GRVHULQJ $QYHQGHV IUD O¡YEODGH IUD O¡YEODGH IUD O¡YEODGH
%HP UNQLQJHU
'HW HU V UOLJ YLJWLJW DW Y UH RSP UNVRP Sn UDSVMRUGORSSHU YHG IUHPVSLULQJ +YLV GX DQYHQGHU (*(1 RJ XEHMGVHW XGV G
-8 -
)RUY XGE\WWH SU KD
KNJ
0DVNLQHU RJ DUEHMGH 7¡UULQJ O¡QW¡UULQJ
5HVXOWDW )RUXGV WQLQJHU IRU EHUHJQLQJHU
NU
' NQLQJVELGUDJ NU NU NU
NU NU NU NU NU
8GV G *¡GQLQJ 3ODQWHY UQ 'LYHUVH 6W\NRPNRVWQLQJHU L DOW
NU NU NU NU
NU
8GE\WWH NHUQH IU¡ 8GE\WWH KDOP )RUIUXJWVY UGL 8GE\WWH L DOW
3ULV SU KNJ
KNJ
NU NU NU NU NU
NU NU NU NU
KNJ
NU NU NU NU NU
NU NU NU NU
NU
NU
KNJ
NU NU NU NU NU
NU NU NU NU
NU
NU
9LQWHUE\J
NU NU NU NU NU NU NU NU NU -RUGW\SHQ HU -% +DOPHQ EM UJHV ,QJHQ KXVG\UJ¡GQLQJ %HGULIWHQ HU QHWWR NRUQV OJHU
NU
NU
9LQWHUKYHGH 9LQWHUKYHGH 9LQWHUKYHGH
NRQRPL L DIJU¡GHU KNJ
NU NU NU NU NU
NU NU NU NU
NU NU NU
NU
NU
9LQWHUE\J
KNJ
NU NU NU NU NU
NU NU NU NU
NU NU NU
NU
NU
9nUE\J PDOW
KNJ
NU NU NU NU NU
NU NU NU NU
NU NU NU
NU
NU
9nUE\J IRGHU
KNJ
NU NU NU NU NU
NU NU NU NU
NU NU NU
NU
NU
9nUUDSV
Græsukrudtsmidlernes godkendelse i vintersæd. E = anvendelse efterår, F = anvendelse forår. = ikke godkendt. Vær opmærksom på, at ikke alle vintersædsarter tåler græsukrudtsmidlerne. Middel
Vinterhvede
Vinterrug
Triticale
Vinterbyg
Absolute 5
E/F
E
E
E
Activus 40 WG
E
E
E
E
Atlantis OD
E/F
E/F
E/F (maks. 0,45 l pr. ha)
Boxer/Fidox/Roxy
E
E
E
E
Broadway
F
F
F
-
Flight Xtra
E
E
E
E
Hussar OD
F
F
F
F (maks. 25 ml pr. ha)
Lexus
E/F
E
E
E
Monitor
F
-
F
-
Othello
E/F
E/F
E/F
-
Primera Super/Foxtrot
E/F
E/F
E/F
F
Stomp Pentagon
E
E
E
E
Topik
E/F
E/F
E/F
-
Restriktioner vedr. antal behandlinger og sekvenser Et antal midler må kun anvendes én gang om året. Etiketterne er som regel uklare mht. om år regnes som vækstår eller kalenderår, men det er nemmest at styre, og mest relevant mht. resistensforebyggelse, hvis man tænker i vækstår.
•
Vær også opmærksom på de doseringsmæssige restriktioner, der er for Othello, Atlantis og Hussar, hvor man i alt kun må anvende iodosulfuron svarende til én fuld dosering om året. Senest er Express og Nuance revurderet med det forbehold, at der kun må anvendes midler med indhold af tribenuron, thifensulfuron, iodosulfuron og metsulfuron én gang om året, dvs. hvis der er anvendt Atlantis/Othello efterår eller tidligt forår, så må Express/Nuance ikke anvendes senere i foråret. Samme forbehold betyder de fleste steder, at det ikke er relevant at anvende Express/Nuance om efteråret. Dyrkningsmæssige tiltag Udover den kemiske indsats mod ukrudtet er der mange andre tiltag, der vil bidrage til at mindske ukrudtsbestanden: • God etablering betyder, at afgrøden har god konkurrenceevne mod ukrudtet. • Vårsæd forhindrer mere eller mindre de fleste græsser i at sætte frø. Enårig rapgræs og agerrævehale har en vis forårsfremspiring, og frøene kan nå at modne. • Udsættelse af såtidspunkt giver generelt mindre fremspiring af ukrudt. • Vinterbyg, vinterrug og triticale har større kon-
•
• • • • • • • •
kurrenceevne mod ukrudt end hvede. Vinterrug er den bedste konkurrent af vintersædsarterne. Udsædsmængde bestemmes i forhold til såtidspunkt. Normalt er det ikke så relevant at udnytte, at øget plantetal giver bedre konkurrence mod ukrudt, men på arealer med vanskelige arter som agerrævehale og italiensk rajgræs bør udsædsmængden øges. Urørt stub i så lang tid som muligt giver størst ”dødelighed” for både frø af græsukrudt og de fleste andre ukrudtsfrø. En undtagelse er gold hejre. Øverlig stubharving (maks. 3 cm) lige efter høst får gold hejre til at spire. Beskyt markkanter og diger mod ukrudtsmidler og gødning, så der opstår en stabil græskant. Slå rabatterne, hvis der vokser uønskede ukrudtsarter (hvis det er tilladt). Sprøjt forageren til sidst, så ‘filmen’ af jordmiddel ikke brydes, når der vendes med sprøjten. Øg doseringen af ukrudtsmidler i forageren, hvor afgrøden ofte er mere åben, og dermed ikke yder ukrudtet så god konkurrence. Pletter med meget ukrudt høstes og halmen presses om muligt for sig, så ukrudtsfrøene ikke spredes yderligere. Rengør mejetærsker og halmpresser, så spredning mellem marker og ejendomme begrænses. Lad spildfrø af frøgræs ligge urørt i stubben så længe som muligt og etabler en vårafgrøde efter frøgræs.
Vores anbefalinger I afsnittet ’Aktuelle løsninger’ finder du vores anbefalinger.
-9 -
Måling af kvælstofindhold i drænvand I forbindelse med Grøn Vækst og Vandplanerne har flere landmænd udtrykt ønske om at få målinger, der belyser udvaskningen af kvælstof ved den nuværende landbrugspraksis. Diskussionen er næret af eksempler på målinger i drænvand, der generelt viser lave niveauer. Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion (landsudvalget) har derfor besluttet, at Videncentret for Landbrug skal iværksætte et program til måling af kvælstofindhold i drænvand. Målingerne skal bygges op så landmænd og planteavlskontorer selv vælger prøvesteder og udtager prøver. Prøveudtagning og pris Du har derfor nu mulighed for at udtage prøver af drænvand på din egen bedrift. Hvis du ønsker at være med, skal der udtages tre prøver, en i november, en i januar og en i marts. Du skal selv betale analyseprisen på 1.250 kr. excl. moms for de tre prøver. Hvis du selv ønsker at udtage prøverne kan du få mere information på www.landbrugsinfo.dk/draenvand.
Vi vil gerne bistå med udvælgelse af prøvested, prøveudtagning, indsendelse af prøver og tolkning af resultaterne. Prisen for vores arbejde vil være 2.000 kr. Tilmelding Tilmelding skal foretages inden d. 26. september 2011. Du kan tilmelde dig på vores hjemmeside, hvis du selv vil udtage prøverne. Hvis du vil have os til at udtage prøverne kan du henvende dig til din planteavlskonsulent eller til Rådgivningschef Leif Hagelskjær, tlf. 2961 5002 eller på leh@centrovice.dk Resultater Du får naturligvis resultaterne for din egen prøve, samt en tolkning heraf, hvis du har bedt os om at udtage prøverne. Desuden vil Videncentret for Landbrug udarbejde en samlet rapport på baggrund af resultaterne fra hele landet. I forbindelse med offentliggørelse af undersøgelsens resultater er du sikret anonymitet.
Vigtige datoer • Fra høst – 30. september: Flydende husdyrgødning må udbringes på marker med etablerede, overvintrende fodergræs, vinterraps. På marker, hvor der er frøgræs med kontrakt om levering af frø til kommende sæson, dog til og med den 14. oktober • Fra høst – 31. oktober: Ensilagesaft må udbringes på bevoksede marker og marker, hvor der skal være vintersæd • Fra høst: Fast husdyrgødning må udbringes på marker, hvor der er afgrøde den kommende vinter • 1. juli – 15. september: Permanente græsarealer og græsarealer i omdrift skal slås mindst én gang hvert år. Slåning kan erstattes af afgræsning. • 1. juli – 15. september: Udyrkede arealer skal slås mindst én gang hvert andet år • 20. september: der må sås vintersæd efter mellemafgrøder
Næste nr. af AfgrødeNyt udkommer den 28. september 2011
Med venlig hilsen Planteavlskontoret
-10 -
KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT
Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Jesper Ulnitz Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 131 Mobil nr. 40 468 647 Email jju@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 · Fax 63 407 199
-11 -
kontakt@centrovice.dk
www.centrovice.dk
.. es succes. r o v r e s e din succ
Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg Tlf nr. 70 15 99 00 Fax nr 63 407 199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk
-12 -