AfgrødeNyt nr. 23 28. september 2011 Indhold • • • •
Aktuelt i marken Ugen lover tørt og solrigt vejr, så vi håber, at rigtig mange i de vådeste egne bliver færdige med at høste og få kørt halm. Det gode vejr vil forhåbentlig også blive brugt til at så noget vintersæd, hvor jorden er tjenlig. Vinterbyg er den vintersædsart, der dårligst tåler en udsættelse af såtidspunktet. Derfor anbefaler vi at stoppe med såning af vinterbyg ved udgangen af september. Vinterhveden kan sås frem til midten af oktober med en hvis udbyttenedgang. Se afsnittet nedenfor for at støtte din beslutning om enten at fortsætte med at så vintersæd eller at erstatte den med vårsæd. Husk at ukrudt i vintersæd skal bekæmpes 10-18 dage efter såning. Skal rajgræs bekæmpes med Boxer er det meget vigtigt at køre tidligt, gerne inden kornet kommer frem. Bliver vintersæden sået sent reduceres fremspiringen af både græsukrudt og tokimbladet ukrudt. På trods af dette anbefaler vi på de sent såede marker, at udføre ukrudtsbekæmpelsen lige efter såning for at være sikker på overhovedet at få det gjort, hvor der er problemer med græsukrudt.
• • • • •
Aktuelt i marken Du skal ændre Fællesskemaet hvis... Hvor længe kan det betale sig at så vintersæd ? Opbevaring af såsæd til næste sæson Rapsjordlopper Kerb i vinterraps Nye regler for opbevaring og håndtering af flydende husdyrgødning Vigtige datoer Aktuelle løsninger
I tidligt sået vintersæd skal vi ikke glemme risikoen for havrerødsot. Vi har allerede observeret bladlus i flere marker. Så derfor hvis du har fået sået vintersæden før d. 20.-25. september og har haft angreb af havrerødsot på din ejendom tidligere, så bør du holde øje med bladlus. Finder du bladlus bør disse bekæmpes for at reducere spredning af havrerødsot. Angreb er normalt ikke udbredt i vinterrug og triticale. Se midler og doseringer under ’Aktuelle løsninger’. Der er registreret meget få rapsjordlopper i dette efterår. Derfor anbefaler vi ikke en generel bekæmpelse omkring 1. oktober, som vi ofte plejer. Vi anbefaler, at udviklingen følges, men forventer tidligst angreb af rapsjordloppernes larver i midten af oktober.
Så kom Dispensation til udbringning af flydende husdyrgødning Miljøstyrelsen har d. 28. september meddelt, at der er givet dispensation til at udbringe flydende husdyrgødning frem til og med d. 15. oktober til overvintrende fodergræs og vinterraps. Der er derimod ikke givet tilladelse til udbringning på overvintrende efterafgrøder i efteråret og heller ikke dispenseret fra nedfældningskravet i fodergræsarealer, som det ellers var ansøgt om af Landbrug & Fødevarer.
-1 -
Du skal ændre Fællesskemaet hvis... Plantedirektoratet har meddelt, at hvis man i Fællesskemaet har angivet et overskud af efterafgrøder i 2011, og disse ikke er sået, så skal Fællesskemaet rettes. Fristen var meget kort – d. 23. september. I en kontrolsituation kan en manglende rettelse af overskuddet af efterafgrøder i Fællesskemaet udløse krydsoverensstemmelse. Derfor anbefaler vi fortsat, selvom fristen er overskredet, at få Fællesskemaet rettet, hvis der er behov for det.
Vær også opmærksom på, at hvis du vil ændre mellemafgrøder til efterafgrøder, så skal det også rettes i Fællesskemaet. Fristen er 10. oktober.
Hvor længe kan det betale sig at så vintersæd? I dette afsnit vil vi koncentrere os om vinterbyg og –hvede, som er de største to vintersædsafgrøder.
Blandt andet: • Mulighed for at tilberede et godt såbed efterår/ forår • Mildt/koldt område • Kornkøber eller –sælger • Timer til rådighed i foråret • Udbytteforventninger vintersæd/vårsæd
Vinterbyg er den mest følsomme af vintersædsarterne, hvad angår udsættelse af såtidspunktet. I forsøgene giver det i vinterbyg typisk en udbyttenedgang på ca. 10 %, hvis såtidspunktet udsættes fra midten af september til en uge ind i oktober. Hvis vinterbyggen først sås midt i oktober, øges udbyttenedgangen til ca. 16 %.
Som støtte til at afgøre om der fortsat skal sås vinterbyg og -hvede eller om der alternativt skal sås malt- eller foderbyg i foråret, er der nedenfor vist to tabeller. I tabellerne er brugt standard forudsætninger. Tallene gælder for JB 4-6 og ændres ikke meget ved at medregne husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha. I tabellerne er angivet ligevægtsudbytter. Det vil sige, hvis man f.eks. forventer at avle 70 hkg vinterhvede pr. ha, så skal man kunne avle 50 hkg maltbyg pr. ha (som kornsælger) eller 64 hkg foderbyg (som kornkøber), for at få det samme økonomiske udbytte.
I hveden viser forsøgene, at hvis såtidspunktet udsættes fra 20. september til 10. oktober, så koster det i de fleste år ca. 8 % af udbyttet. I enkelte år har det tidlige såtidspunkt, på grund af lejesæd, ligget lavest. På den enkelte bedrift vil der være en række faktorer som vil spille ind på, hvor sent det kan betale sig at så vintersæd.
Vinterhvede* forventet udbytte (hkg pr. ha)
Ligevægtsudbytte Kornsælger, maltbyg* (hkg pr. ha)
Ligevægtsudbytte Kornkøber, foderbyg* (hkg pr. ha)
80
57
73
70
50
64
60
42
54
Vinterbyg* forventet udbytte (hkg pr. ha)
Ligevægtsudbytte Kornsælger, maltbyg* (hkg pr. ha)
Ligevægtsudbytte Kornkøber, foderbyg* (hkg pr. ha)
70
49
63
60
43
55
50
36
46
* Prisforudsætninger: hvede 130 kr pr. hkg, maltbyg 155 kr. pr. hkg, foderbyg 120 kr. hkg
* Prisforudsætninger: maltbyg 155 kr. pr. hkg, foderbyg 120 kr. hkg
Ønsker du en beregning med de konkrete forudsætninger for din bedrift, så kontakt din planteavlskonsulent.
-2 -
Opbevaring af såsæd til næste sæson Såsæd, der er leveret, men ikke når at blive brugt dette efterår, skal opbevares tørt og køligt, hvis det skal anvendes i næste sæson. Storsække bør åbnes foroven, så såsæden kan ånde. De bør kun stå i et lag og gerne på en palle. Det er ikke nødvendigt at skære såsæd i små papirsække op, da de som regel er perforerede, så såsæden kan ånde.
Hvis du gemmer såsæden, skal du huske at lave en spiretest, inden du sår det ud næste efterår.
Rapsjordlopper Forekomsten af rapsjordlopper i gule fangbakker følges ugentlig i ca. 70 vinterrapsmarker i planteavlskonsulenternes registreringsnet. Hensigten med registreringsnettet er at vurdere bekæmpelsesbehovet og bekæmpelsestidspunktet rettet mod rapsjordloppens larver.
Der fanges fortsat kun meget få rapsjordlopper. Kun på to lokaliteter er der fanget over 25 rapsjordlopper indenfor 3 uger, hvilket svarer til 2-3 procent af markerne. Der er derfor p.t. et meget lavt bekæmpelsesbehov. Vi anbefaler, at man følger udviklingen.
-3 -
Kerb i vinterraps Som det blev kort omtalt i sidste nummer af Afgrøde Nyt, har Miljøstyrelsen givet dispensation til at anvende Kerb 400 SC til bekæmpelse af enårig rapgræs, agerrævehale og andet græsukrudt i vinterraps. Dispensationen kræver, at sprøjteføreren sidder i en lukket førerkabine med kulfilter. Desuden bør der ved udbringning anvendes afdriftsreducerende dyser. Disse forholdsregler skal nedsætte belastningen af sprøjteføreren.
Det tilrådes at afstemme indkøbet helt nøjagtigt, så hele den indkøbte mængde bruges op. Efter dispensationens udløb kan rester kun anvendes i de få afgrøder, hvor Kerb 400 SC er ordinært godkendt. Anvendelse af Kerb Anvendelse af Kerb 400 SC kan være aktuel fra midten af oktober. Ifølge dispensationen er det muligt at anvende op til 1,2 l Kerb 400 SC pr. ha eller restlagre af Kerb 500 SC med maksimalt 1,0 l pr. ha. Denne dosering er i stand til at bekæmpe nyfremspiret græsukrudt og fuglegræs. Mod kvik og flerårige græsser opnås kun en hæmning.
Dispensationen er givet på baggrund af stigende problemer med herbicidresistens hos agerrævehale og rajgræs, samt de store nedbørsmængder, der mange steder har umuliggjort anvendelse af Command mod enårig rapgræs. Kerb har en anden virkemåde end hovedparten af de herbicider, der anvendes i den øvrige del af sædskiftet. Kerb er med sine resistensbrydende egenskaber derfor en vigtig brik i den langsigtede resistensstrategi.
Kerb er et jordmiddel, der optages gennem ukrudtsplanternes rødder. Den bedste virkning opnås, når jordtemperaturen ved udsprøjtning er under 8-10° C, jordtemperaturen er faldende og jorden er fugtig. Optimal effekt opnås ved jordtemperatur omkring 5° C. Udsprøjtning på frossen jord er mulig, mens udsprøjtning på snedække bør undgås af hensyn til risikoen for overfladeafstrømning.
Køber skal opbevare et eksemplar af ”Brugsanvisning og erklæring om arbejdsmiljø for anvendelse af Kerb 400 SC i vinterraps i vækstsæsonen 2011/12” sammen med sin sprøjtejournal. Brugsanvisningen udleveres normalt af grovvarerfirmaet ved køb af Kerb 400 SC.
Følsomme ukrudtsplanter, der på sprøjtetidspunktet er fremspiret, standser væksten straks efter optagelse af det virksomme stof. De kan stå grønne vinteren over, men gulner og visner om foråret, hvor væksten ellers normalt ville starte. Jordvirkningen forhindrer endvidere fremspiring af nyt ukrudt.
Dispensationen gælder kun i perioden 1. oktober 2011 til 31. januar 2012. Behandlingsfristen er 120 dage. Såning af korn må ikke finde sted før 7 måneder efter behandling og såning/plantning af bladgrøntsager og rodgrøntsager må ikke finde sted før 6 måneder efter behandling med Kerb 400 SC.
-4 -
Aktuelle løsninger uge 39 - 2011 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr
Riv ud og tag med. -5 -
8.58'76%(. 03(/6( 9LQWHUUDSV QnU DIJU¡GHQ KDU WLO EODGH
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
$JLO (&
3ULV NU SU KD
%HN PSHU 9nUE\J
9nUE\J
9LQWHUV G
9LQWHUV G
$JHUU YHKDOH KHMUH YLQGDNV
$JHUU YHKDOH KHMUH YLQGDNV
(QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V
(QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V
%HP UNQLQJHU
VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD
9LQWHUE\J HU PHUH I¡OVRP HQG YLQWHUKYHGH VRP LJHQ HU PHUH I¡OVRP HQG UXJ
'DVK $JLO (& VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK
8NUXGWVEHN PSHOVH L VWXE 3n DUHDOHU KYRU GHU VNDO VnHV YLQWHUV G L HIWHUnUHW )¡UVW HIWHU RNWREHU KYLV GHU VNDO VnHV YnUV G
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
+YLV JO\SKRVDW NXQ VNDO KDYH HIIHNW Sn IU¡XNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW XNUXGW *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH
%HP UNQLQJHU
6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH
,QJHQ VWXEEHDUEHMGQLQJ I¡U DQYHQGHOVH IU¡HQH VNDO W¡UUH XG RJ G¡ Y U REV Sn VQHJOH KYLV GHU SUDNWLVHUHV UHGXFHUHW MRUGEHDUEHMGQLQJ RJ MRUGHQ ,..( KROGHV VRUW
*O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G 9HG JROG KHMUH OHW VWXEEHDUEHMGQLQJ I¡U EHN PSHOVH PHG JO\SKRVDW KHMUH JROG KHMUH *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU +YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G .YLN VNDO KDYH XGYLNOHW EODGH RJ WLGVOHU VNDO Y UH L Y NVW KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO DQGUH VYLQJOHU NYLN JUnE\QNH RJ I¡OIRG *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO DQGUH VYLQJOHU NYLN JUnE\QNH I¡OIRG RJ WLGVOHU VSUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW IRU DW ¡JH HIIHNWHQ DI JO\SKRVDWHQ VSUHGH NO EHPLGGHO 6LNUHU HIIHNWHQ DI JO\SKRVDW
DPPRQLXPVXOIDW
-6 -
.YLNXS HOOHU DQGUH SURGXNWHU VRP WLOV WWHV JO\SKRVDWHQ NDQ HUVWDWWH VSUHGHNO EHPLGGHO RJ HOOHU DPPRQLXPVXOIDW
8NUXGWVEHN PSHOVH L IU¡JU V
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
3ULV
%HN PSHU
*RGNHQGW WLO
NU SU KD ([SUHVV VSUHGH NO EHPLGGHO
NDPLOOHU VNU SSHU KDUHPDG IXJOHJU V VSLOGUDSV WYHWDQG RJ K\UGHWDVNH
')) KYLV GHU IRUHNRPPHU PDQJH VWHGPRGHU ')) 6WHGPRGHU *U VXNUXGW 6SLOGNRUQ RJ FD HIIHNW Sn UDMJU V JROG KHMUH )RFXV 8OWUD RJ IO\YHKDYUH +YLV EODGH 'DVK
DOP LWDO UDMJU V U¡GVYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RII ODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RII ODEHO HQJUDSJU V RJ KXQGHJU V
2II ODEHO JRGNHQGW
U¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO
)RFXV 8OWUD 'DVK
6SLOGNRUQ DJHUU YHKDOH
U¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO
)XVLODGH 0D[
6SLOGNRUQ IO\YHKDYUH LWDOLHQVN UDMJU V RJ KDQHVSRUH 6DPW HIIHNW Sn NYLN UDMJU V KHMUHQ E RJ YLQGDNV KYLV PD[ EODGH
U¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO
6SLOGNRUQ PD[ EODGH
2II ODEHO JRGNHQGW WLO HQJUDSJU V U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RJ DOP UDMJU V
6SLOGNRUQ NYLN DJHUU YHKDOH RJ YLQGDNV PD[ EODGH
2II ODEHO JRGNHQGW U¡GVYLQJHO
$JLO $JLO
8NUXGWVEHN PSHOVH L YLQWHUV G XGHQ XGO J
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
'))
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
$OP WRNLPEODGHW XNUXGW
VW IUHPVSLUULQJ
2[LWULO &0 %LRWULO (& pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU %R[HU
UDMJU V UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV
YDOPXH RJ In YLQGDNV
%R[HU
6WRPS 3HQWDJRQ UDMJU V UDSJU V YLQGDNV RJ In DJHUU YHKDOH %R[HU J /H[XV (W DOWHUQDWLY WLO ')) 2[LWULO &0 %LRWULO (& RJ %R[HUO¡VQLQJHUQH NDQ Y UH %R[HU $OP WRNLPEODGHW XNUXGW UDMJU V UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV )OLJKW ;WUD 9L DQEHIDOHU HQ WRGHOW VWUDWHJL YHG 0$66,9 EHVWDQG DI DJHUU YHKDOH HOOHU Y VHOKDOH GHO DI VSOLWEHKDQGOLQJ 7RNLPEODGHW XNUXGW %R[HU UDMJU V UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH ')) DJHUU YHKDOH J /H[XV
%R[HU 6WRPS 3HQWDJRQ ')) $WODQWLV
GHO DI VSOLWEHKDQGOLQJ 7RNLPEODGHW XNUXGW UDMJU V UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH DJHUU YHKDOH GHO DI VSOLWEHKDQGOLQJ 7RNLPEODGHW XNUXGW UDMJU V UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH Y VHOKDOH
VW QnU NRUQHW KDU EODGH
VW QnU NRUQHW KDU WLO EODGH
VW IUHPVSLULQJ
VW QnU NRUQHW KDU EODGH 6RP DOWHUQDWLY WLO /H[XV NDQ GHU DQYHQGV O 7RSLF SU KD
GHO DI VSOLWEHKDQGOLQJ 7RNLPEODGHW XNUXGW UDMJU V UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH Y VHOKDOH
8NUXGWVEHN PSHOVH L YLQWHUV G PHG XGO J
O NJ VWN SU KD
RS WLO O SU KD KYLV EHVWDQGHQ DI UDMJU V UDSJU V RJ YLQGDNV HU XGEUHGW VW IUHPVSLUULQJ
0LGGHO
%HN PSHU
')) $OP WRNLPEODGHW XNUXGW 2[LWULO &0 %LRWULO (& pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU YHG XGO J DI U¡GVYLQJHO VWLYEO VYLQJHO RJ KXQGHJU V %R[HU UDMJU V UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV 6WRPS 3HQWDJRQ
YDOPXH
pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU YHG XGO J DI HQJUDSJU V %LRWULO (& $OP WRNLPEODGHW XNUXGW %LRWULO (& $OOH SURGXNWHU NDQ EODQGHV PHG PDQJDQ
VW IUHPVSLULQJ
VW QnU NRUQHW KDU EODGH
3ULV NU SU KD
VW IUHPVSLUULQJ HYW WEO ([SUHVV
0D[ O %R[HU HOOHUV WU\NNHU GHQ XGO JJHW 6W IUHPVSLUULQJ
0D[ O 6WRPS HOOHUV WU\NNHU GHQ XGO JJHW 6W IUHPVSLUULQJ
VW QnU NRUQHW KDU EODGH
0LOM¡VW\UHOVHQ KDU UHYXUGHUHW XNUXGWVPLGOHW 2[LWULO &0 RJ JLYHW PLGOHW HQ IRUQ\HW JRGNHQGHOVH L YnU RJ YLQWHUV G VDPW IU¡JU V , IRUELQGHOVH PHG UHYXUGHULQJHQ HU GHQ PDNVLPDOH GRVLV QHGVDW IUD WLGOLJHUH OLWHU SU KD WLO IUHPRYHU OLWHU SU KD %ULRWULO (& VRP HU HW SDUDOOHOSURGXNW WLO 2[LWULO &0 HU HQGQX LNNH UHYXUGHUHW RJ GHU NDQ IRUWVDW DQYHQGHV RS WLO OLWHU SU KD
-7 -
69$03(%(. 03(/6( 6YDPSHEHN PSHOVH RJ Y NVWUHJXOHULQJ L YLQWHUUDSV
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
2ULXV (:
)ROLFXU -XYHQWXV &DQWXV
6NDGHG\U HIWHUnU
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV
*RGNHQGW WLO
5RGKDOVUnG RJ Y NVWUHJXOHULQJ
NU SU KD
5RGKDOVUnG RJ Y NVWUHJXOHULQJ
5RGKDOVUnG RJ Y NVWUHJXOHULQJ 5RGKDOVUnG
IUD O¡YEODGH IUD O¡YEODGH
3ULV
%HP UNQLQJHU
%HN PSHU
3ULVVW UNW SDUDOOHOSURGXNW WLO )ROLFXU 'HW LQGHKROGHU PLQGUH DNWLYVWRI GHUIRU K¡MHUH GRVHULQJ $QYHQGHV IUD O¡YEODGH
NU SU KD
%ODGOXV L YLQWHUE\J RJ YLQWHUKYHGH HIWHUnU )DVWDF
EODGOXV L YLQWHUV G
.DUDWH :*
EODGOXV L YLQWHUV G
&\SHUE
EODGOXV L YLQWHUV G
1H[LGH &6 0DYULN 0DYULN
EODGOXV L YLQWHUV G EODGOXV L YLQWHUV G EODGOXV L YLQWHUV G
6QHJOH L YLQWHUV G RJ YLQWHUUDSV HIWHUnU )HUUR[ )HUUDPRO 6PDUW%D\W
6NDGHG\U L YLQWHUUDSV HIWHUnU
6QHJOH 6QHJOH 6QHJOH
$75 V OJHU LNNH SURGXNWHW SULVHQ HU WDJHW IUD PLGGHOGDWDEDVHQ
%HN PSHU
%HP UNQLQJHU
&\SHUE .DUDWH :*
5DSVMRUGORSSHU
3ULV NU SU KD
5DSVMRUGORSSHU
1H[LGH &6
5DSVMRUGORSSHU
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
6NDGHW UVNOHQ IRU YLQWHUE\J RJ YLQWHUKYHGH HU NRQVWDWHUHW IRUHNRPVW L DIJU¡GHU VnHW I¡U VHSWHPEHU
$//( 35,6(5 (5 )5$ $75 JURYYDUHU
-8 -
'HW HU V UOLJ YLJWLJW DW Y UH RSP UNVRP Sn UDSVMRUGORSSHU YHG IUHPVSLULQJ +YLV GX DQYHQGHU (*(1 RJ XEHMGVHW XGV G
Nye regler for opbevaring og håndtering af flydende husdyrgødning Der er trådt nye skærpede krav i kraft for opbevaring af flydende husdyrgødning. For beholdere opført før den 15. februar 2011 træder bekendtgørelsen først i kraft den 1. januar 2012. De nye krav skal sikre
mod forurening, hvis der går hul i gyllebeholderen eller der sker uheld i forbindelse med håndtering af gyllen.
Bekendtgørelsen stiller krav om op til to af flg. nye tiltag: • Alarmsystem: System, der kan registrere pludselige fald af overfladen i beholderen til opbevaring af flydende husdyrgødning og meddele dette elektronisk til landmanden - f.eks. via SMS.
Der skal etableres en terrænændring, hvis • beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning er beliggende i områder, hvor det gennemsnitlige terrænfald overstiger 60 fra beholderen mod vandløb eller sø >100 m2 og • hvor der er mere end 100 meter til vandløb eller sø >100 m2.
• Terrænændring: F.eks. en gravet fordybning, der kan tilbageholde mindst 25 m3 flydende husdyrgødning. • Beholderbarriere: Barriere i form af en jordvold eller en barriere udført i samme materiale som beholderen, der kan tilbageholde minimum den del af beholderens indhold, som ligger over terræn. Hvornår er tiltagene et krav? Der skal monteres alarm, hvis • beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning er beliggende i områder, hvor det gennemsnitlige terrænfald overstiger 60 fra beholderen mod vandløb eller sø >100 m2 eller • beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning er beliggende • i områder <100 m fra vandløb eller sø >100 m2.
Der skal etableres beholderbarriere, hvis • beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning er beliggende i områder, hvor det gennemsnitlige terrænfald overstiger 60 fra beholderen mod vandløb eller sø >100 m2 og • hvor der er mindre end 100 meter til vandløb eller sø >100 m2. Alternativt kan man vælge at afvikle beholderen. Landmanden skal i dette tilfælde indsende en plan for afviklingen til kommunalbestyrelsen senest den 1. oktober 2011. Ældre beholdere, der opdateres efter bekendtgørelsens krav, kan fortsat anvendes.
-9 -
Vigtige datoer • Fra høst – 30. september: Flydende husdyrgødning må udbringes på marker med etablerede, overvintrende fodergræs, vinterraps. På marker, hvor der er frøgræs med kontrakt om levering af frø til kommende sæson, dog til og med den 14. oktober. Der er søgt om dispensation. • Fra høst – 31. oktober: Ensilagesaft må udbringes på bevoksede marker og marker, hvor der skal være vintersæd • Fra høst: Fast husdyrgødning må udbringes på marker, hvor der er afgrøde den kommende vinter • 1. juli – 15. september: Permanente græsarealer og græsarealer i omdrift skal slås mindst én gang hvert år. Slåning kan erstattes af afgræsning. Pga. de våde forhold er fristen 10 dage efter at der igen kan køres på arealet. • 1. juli – 15. september: Udyrkede arealer skal slås mindst én gang hvert andet år. Pga. de våde forhold er fristen 10 dage efter at der igen kan køres på arealet. • 1. oktober: kemisk nedvisning af ukrudt og spildkorn er tilladt på arealer, hvor der skal være vårsæd den kommende sæson, samt på arealer, hvor efterafgrøder var planlagt, men ikke sået pga. det våde vejr • 20. oktober: arealer med efterafgrøder sået senest 20. august må jordbearbejdes. Undtagelsen er efterafgrøder i majs – her er fristen 1. marts. • 20. oktober: fast husdyrgødning må udbringes på bar jord, hvis det nedbringes inden 6 timer • 1. november: kemisk nedvisning af ukrudt og spildkorn er tilladt på arealer med efterafgrøder, der er sået efter 20. august • 1. november: på JB 5-11, må der jordbearbejdes,hvor der skal være vårsæd. På JB 1-4 er fristen 1. februar • 1. november: der må jordbearbejdes på alle jordtyper før og efter kartofler • 1. november: på JB 7-9 må fodergræs pløjes, hvis der efterfølgende skal være vårsæd. På JB 1-6 er fristen 1. februar. På 2,3 DE brug er fristen 1. marts.
Næste nr. af AfgrødeNyt udkommer den 12. oktober 2011
Med venlig hilsen Planteavlskontoret
-10 -
KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT
Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk
Aksel Julius Nielsen Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk
Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk
Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk
Hanne Pontoppidan Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk
Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk
Hans Kristian Abildskov Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk
Helle Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk
Henrik Skovgaard Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk
Jesper Ulnitz Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 131 Mobil nr. 40 468 647 Email jju@centrovice.dk
Karen Linddal Pedersen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk
Kirsten Larsen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk
Mads Munkegaard Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk
Michael Lønbæk Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk
Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk
Ove Englund Planteavlskonsulent Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk
Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk
Thomas Wohlleben Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk
Torben Justesen Planteavlskonsulent Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
Hovedkontor: Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 · Fax 63 407 199
-11 -
kontakt@centrovice.dk
www.centrovice.dk
.. es succes. r o v r e s e din succ
Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg Tlf nr. 70 15 99 00 Fax nr 63 407 199 kontakt@centrovice.dk www.centrovice.dk
-12 -