AfgrødeNyt nr. 24 12. oktober 2011 Indhold • • • •
Aktuelt i marken Halmkontrakter med DONG Energy Resistent ukrudt Vigtige datoer
Aktuelt i marken Selvom høsten først lige er overstået, skriver vi allerede midten af oktober. Det betyder, at det er slut med at så vinterbyg. Vinterhveden er knap så følsom for sen såning, men her skal der ’gode argumenter’ til, hvis såning efter midten af oktober, skal anbefales. Det gode argument kan f.eks. være, at vårbyg er meget vanskeligt at etablere på jordtypen, og at kornet skal fodres op - se AfgrødeNyt nr. 23. I det sent såede korn, fremspirer der langt mindre ukrudt. Alligevel anbefaler vi, hvor der er problemer med græsukrudt, at sprøjte mod ukrudt i efteråret. Sprøjt så hurtigt efter såning, som det kan lade sig gøre. Udsættes sprøjtningen, kan den blive umuliggjort af vejret. Der kan stadig ukrudtssprøjtes, selvom der har været eller kommer 1-20 nattefrost, bare planterne er tøet op. Hvis kornet er spiret frem, når du ukrudtssprøjter, så husk at tage mangan med f.eks. 1 kg mangansulfat pr. ha. Mangan kan svide kornet ved nattefrost, men på arealer, hvor der er erfaring for manganmangel, bør det alligevel tages med for at sikre overvintringen. På udsatte jorde bør der udsprøjtes mangan endnu en gang før vinteren, hvis det kan lade sig gøre. Vi opfordrer til at gå rapsmarkerne igennem for at kigge efter spildkorn og græsser, angreb af Phoma samt snegleog rapsjordloppeangreb. Der fanges fortsat kun meget få rapsjordlopper i de opsatte fangbakker. Det betyder, at det generelle niveau af rapsjordlopper er lavt, men på enkelte marker kan der alligevel godt være behov for bekæmpelse. Kig efter
-1 -
rapsjordloppens små runde gnavhuller i bladene. Når bladet vokser, vokser hullerne også, men de kan stadig adskilles fra snegleangreb, der giver uregelmæssige, flossede huller ofte med slimspor. Kig også efter rapsjordloppernes larver. Hvis de ældre blade begynder at miste farve i bladstilken, kan det være et tegn på rapsjordloppelarver. Flæk bladstilken og kig efter larven. I vinterraps er der kun behov for en bekæmpelse af Phoma, der giver rodhalsråd i forår/sommer, ved meget kraftige angreb med pletter på alle blade. Svampen kendes let på de runde, hvide pletter på bladene med små sorte prikker i. Jordtemperaturen ligger nu på 10-12ºC, lokalt dog noget højere. Prognosen er, at den er faldende i den kommende uge, men endnu er det for tidligt at udbringe Kerb til vinterraps. Ved udbringning af Kerb må jordtemperaturen max. være 10ºC, men det optimale er, når den er under 5-8ºC. Jordtemperaturen skal være faldende. Er jordtemperaturen for høj nedbrydes Kerb for hurtigt i jorden til at sikre effekten vinteren over. Snegle er fortsat et problem mange steder og har været det indtil en stabil frostperiode. Så hold fortsat øje - også selvom der tidligere er spredt sneglekorn. Der er netop søgt om forlængelse af dispensation til udbringning af gylle frem til den 1. november 2011.
Halmkontrakter med DONG Energy Som følge af den meget våde høst, og de store problemer med at få bjærget halmen har DONG Energy udskudt datoen for indsendelse af den såkaldte vejrligsmeddelelse. DONG Energy skal således have denne meddelelse i hænde inden den 14. oktober 2011. I meddelelsen er det muligt at reducere kontraktmængden med op til 20 %. Skema til meddelelsen findes på Danske Halmleverandørers hjemmeside. De landmænd, der ikke kan skaffe 80 % af kontraktmængden, skal STRAKS tage kontakt til DONG Energy med en orientering om, at det ikke er muligt at få samlet de 80 %. I fald man som landmand ønsker at melde force majeure, er det vigtigt, at der “uden ugrundet ophold” tages kontakt til DONG Energy med en orientering om situationens opståen. I kontrakterne fremgår det, at der kan meldes force majeure, når der er sket en “naturkatastrofe”. Hvorvidt DONG Energy anser daglig regn i bjærgningsperioden som en naturkatastrofe, er ved at blive afklaret.
Resistent ukrudt I Danmark har vi forhalet resistensdannelsen hos ukrudtet mod ukrudtmidler. Nu viser en ny undersøgelser desværre, at resistensproblemerne i Danmark er stigende. Både kamille, vindaks, kornvalmue, fuglegræs, rajgræs og agerrævehale er blevet resistent mod nogle ukrudtsmidler på nogle lokaliteter. I 2010 samlede og indsendte rådgivere ukrudtsfrø fra marker, hvor der gennem nogle år havde været ringe virkning af ukrudtssprøjtningerne. Dvs. at frøene stammer fra marker, hvor der i forvejen har været mistanke om resistens.
Forskerne i Flakkebjerg har sået frøene ud i potter i et væksthus og testet, hvor godt forskellige doseringer af ukrudtsmidler virkede på ukrudtet. Resultatet, som kom i sommeren 2011, viser, at der for første gang er fundet resistens over for sulfonylureamidler (f.eks. Express, Ally og Hussar) hos kamille og vindaks, og resistens over for Primus i kornvalmue og fuglegræs. Desuden er der fundet flere tilfælde af resistens i rajgræs og agerrævehale.
Fund af resistens i ukrudt i Danmark Ukrudtsart
Der er fundet resistens* mod
Kornvalmue
Express ST, Primus, Hussar OD og andre minimidler
Fuglegræs
Express ST, Primus og andre minimidler
Lugtløs kamille
Express ST, Hussar OD og andre minimidler
Agerrævehale
Primera Super, Topik, og Lexus
Vindaks
Hussar OD, Monitor, og andre minimidler
Rajgræs
Hussar OD
*Resistens i varierende grad
Den resistens, som ses hos agerrævehale og rajgræs kaldes metabolisk resistens. Den er speciel alvorlig, for den betyder, at når planterne først er resistente over for et middel, udvikler de også nemt
resistent over for andre midler med andre virkningsmekanismer. .
-2 -
Aktuelle løsninger uge 39 41 - 2011 Indhold: • Ukrudtsbekæmpelse • Svampebekæmpelse • Skadedyr
Riv ud og tag med. -3 -5 -
8.58'76%(. 03(/6( 9LQWHUUDSV QnU DIJU¡GHQ KDU WLO EODGH
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
$JLO (&
3ULV NU SU KD
%HN PSHU 9nUE\J
9nUE\J
9LQWHUV G
9LQWHUV G
$JHUU YHKDOH KHMUH YLQGDNV
$JHUU YHKDOH KHMUH YLQGDNV
(QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V
(QJUDSJU V KXQGHJU V UDMJU V
%HP UNQLQJHU
VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD
9LQWHUE\J HU PHUH I¡OVRP HQG YLQWHUKYHGH VRP LJHQ HU PHUH I¡OVRP HQG UXJ
'DVK $JLO (& VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK $JLO (& VSUHGH NO EHPLGGHO )RFXV 8OWUD 'DVK
8NUXGWVEHN PSHOVH L VWXE 3n DUHDOHU KYRU GHU VNDO VnHV YLQWHUV G L HIWHUnUHW )¡UVW HIWHU RNWREHU KYLV GHU VNDO VnHV YnUV G
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
3ULV NU SU KD
%HN PSHU
+YLV JO\SKRVDW NXQ VNDO KDYH HIIHNW Sn IU¡XNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V VPnW WRNLPEODGHW XNUXGW *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH
%HP UNQLQJHU
6WXEEHDUEHMGQLQJ KDU QRJHQ HIIHNW *O\SKRVDW DQYHQGHV HIWHU Q\IUHPVSLULQJ DI XNUXGW VRP KDU EODGH HOOHU PLQGUH
,QJHQ VWXEEHDUEHMGQLQJ I¡U DQYHQGHOVH IU¡HQH VNDO W¡UUH XG RJ G¡ Y U REV Sn VQHJOH KYLV GHU SUDNWLVHUHV UHGXFHUHW MRUGEHDUEHMGQLQJ RJ MRUGHQ ,..( KROGHV VRUW
*O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G 9HG JROG KHMUH OHW VWXEEHDUEHMGQLQJ I¡U EHN PSHOVH PHG JO\SKRVDW KHMUH JROG KHMUH *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH Y VHOKDOH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO RJ DQGUH VYLQJOHU +YLV JO\SKRVDW VNDO KDYH RSWLPDO HIIHNW Sn URGXNUXGW HU HIIHNWHQ RSWLPDO HIWHU G¡JQ I¡UVW Sn HIWHUnUHW RJ G¡JQ VLGVW Sn HIWHUnUHW *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G .YLN VNDO KDYH XGYLNOHW EODGH RJ WLGVOHU VNDO Y UH L Y NVW KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO DQGUH VYLQJOHU NYLN JUnE\QNH RJ I¡OIRG *O\SKRVDW J
6SLOGNRUQ HQnULJ UDSJU V DJHUU YHKDOH EO¡G KHMUH HQJUDSJU V UDMJU V U¡GVYLQJHO DQGUH VYLQJOHU NYLN JUnE\QNH I¡OIRG RJ WLGVOHU VSUHGH NO EHPLGGHO RJ DPPRQLXPVXOIDW IRU DW ¡JH HIIHNWHQ DI JO\SKRVDWHQ VSUHGH NO EHPLGGHO 6LNUHU HIIHNWHQ DI JO\SKRVDW
DPPRQLXPVXOIDW
-4 -
.YLNXS HOOHU DQGUH SURGXNWHU VRP WLOV WWHV JO\SKRVDWHQ NDQ HUVWDWWH VSUHGHNO EHPLGGHO RJ HOOHU DPPRQLXPVXOIDW
8NUXGWVEHN PSHOVH L IU¡JU V
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV
*RGNHQGW WLO
NU SU KD ([SUHVV VSUHGH NO EHPLGGHO
NDPLOOHU VNU SSHU KDUHPDG IXJOHJU V VSLOGUDSV WYHWDQG RJ K\UGHWDVNH
')) KYLV GHU IRUHNRPPHU PDQJH VWHGPRGHU ')) 6WHGPRGHU *U VXNUXGW 6SLOGNRUQ RJ FD HIIHNW Sn UDMJU V JROG KHMUH )RFXV 8OWUD RJ IO\YHKDYUH +YLV EODGH 'DVK
DOP LWDO UDMJU V U¡GVYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RII ODEHO VWLYEODGHW VYLQJHO RII ODEHO HQJUDSJU V RJ KXQGHJU V
2II ODEHO JRGNHQGW
U¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO
)RFXV 8OWUD 'DVK
6SLOGNRUQ DJHUU YHKDOH
U¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO
)XVLODGH 0D[
6SLOGNRUQ IO\YHKDYUH LWDOLHQVN UDMJU V RJ KDQHVSRUH 6DPW HIIHNW Sn NYLN UDMJU V KHMUHQ E RJ YLQGDNV KYLV PD[ EODGH
U¡G RJ VWLYEODGHW VYLQJHO
6SLOGNRUQ PD[ EODGH
2II ODEHO JRGNHQGW WLO HQJUDSJU V U¡GVYLQJHO VWLYEODGHW VYLQJHO VWUDQGVYLQJHO RJ DOP UDMJU V
6SLOGNRUQ NYLN DJHUU YHKDOH RJ YLQGDNV PD[ EODGH
2II ODEHO JRGNHQGW U¡GVYLQJHO
$JLO $JLO
8NUXGWVEHN PSHOVH L YLQWHUV G XGHQ XGO J
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
'))
%HN PSHU
3ULV NU SU KD
$OP WRNLPEODGHW XNUXGW
VW IUHPVSLUULQJ
2[LWULO &0 %LRWULO (& pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU %R[HU
UDMJU V UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV
YDOPXH RJ In YLQGDNV
%R[HU
6WRPS 3HQWDJRQ UDMJU V UDSJU V YLQGDNV RJ In DJHUU YHKDOH %R[HU J /H[XV (W DOWHUQDWLY WLO ')) 2[LWULO &0 %LRWULO (& RJ %R[HUO¡VQLQJHUQH NDQ Y UH %R[HU $OP WRNLPEODGHW XNUXGW UDMJU V UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV )OLJKW ;WUD 9L DQEHIDOHU HQ WRGHOW VWUDWHJL YHG 0$66,9 EHVWDQG DI DJHUU YHKDOH HOOHU Y VHOKDOH GHO DI VSOLWEHKDQGOLQJ 7RNLPEODGHW XNUXGW %R[HU UDMJU V UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH ')) DJHUU YHKDOH J /H[XV
%R[HU 6WRPS 3HQWDJRQ ')) $WODQWLV
GHO DI VSOLWEHKDQGOLQJ 7RNLPEODGHW XNUXGW UDMJU V UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH DJHUU YHKDOH GHO DI VSOLWEHKDQGOLQJ 7RNLPEODGHW XNUXGW UDMJU V UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH Y VHOKDOH
VW QnU NRUQHW KDU EODGH
VW QnU NRUQHW KDU WLO EODGH
VW IUHPVSLULQJ
VW QnU NRUQHW KDU EODGH 6RP DOWHUQDWLY WLO /H[XV NDQ GHU DQYHQGV O 7RSLF SU KD
GHO DI VSOLWEHKDQGOLQJ 7RNLPEODGHW XNUXGW UDMJU V UDSJU V YLQGDNV RJ PDQJH Y VHOKDOH
8NUXGWVEHN PSHOVH L YLQWHUV G PHG XGO J
O NJ VWN SU KD
RS WLO O SU KD KYLV EHVWDQGHQ DI UDMJU V UDSJU V RJ YLQGDNV HU XGEUHGW VW IUHPVSLUULQJ
0LGGHO
%HN PSHU
')) $OP WRNLPEODGHW XNUXGW 2[LWULO &0 %LRWULO (& pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU YHG XGO J DI U¡GVYLQJHO VWLYEO VYLQJHO RJ KXQGHJU V %R[HU UDMJU V UDSJU V RJ PDQJH YLQGDNV 6WRPS 3HQWDJRQ
YDOPXH
pQ DI I¡OJHQGH PXOLJKHGHU YHG XGO J DI HQJUDSJU V %LRWULO (& $OP WRNLPEODGHW XNUXGW %LRWULO (& $OOH SURGXNWHU NDQ EODQGHV PHG PDQJDQ
VW IUHPVSLULQJ
VW QnU NRUQHW KDU EODGH
3ULV NU SU KD
VW IUHPVSLUULQJ HYW WEO ([SUHVV
0D[ O %R[HU HOOHUV WU\NNHU GHQ XGO JJHW 6W IUHPVSLUULQJ
0D[ O 6WRPS HOOHUV WU\NNHU GHQ XGO JJHW 6W IUHPVSLUULQJ
VW QnU NRUQHW KDU EODGH
0LOM¡VW\UHOVHQ KDU UHYXUGHUHW XNUXGWVPLGOHW 2[LWULO &0 RJ JLYHW PLGOHW HQ IRUQ\HW JRGNHQGHOVH L YnU RJ YLQWHUV G VDPW IU¡JU V , IRUELQGHOVH PHG UHYXUGHULQJHQ HU GHQ PDNVLPDOH GRVLV QHGVDW IUD WLGOLJHUH OLWHU SU KD WLO IUHPRYHU OLWHU SU KD %ULRWULO (& VRP HU HW SDUDOOHOSURGXNW WLO 2[LWULO &0 HU HQGQX LNNH UHYXUGHUHW RJ GHU NDQ IRUWVDW DQYHQGHV RS WLO OLWHU SU KD
-5 -
69$03(%(. 03(/6( 6YDPSHEHN PSHOVH RJ Y NVWUHJXOHULQJ L YLQWHUUDSV
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
2ULXV (:
)ROLFXU -XYHQWXV &DQWXV
6NDGHG\U HIWHUnU
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
%HN PSHU
3ULV
*RGNHQGW WLO
5RGKDOVUnG RJ Y NVWUHJXOHULQJ
NU SU KD
5RGKDOVUnG RJ Y NVWUHJXOHULQJ
5RGKDOVUnG RJ Y NVWUHJXOHULQJ 5RGKDOVUnG
IUD O¡YEODGH IUD O¡YEODGH
3ULV
%HP UNQLQJHU
%HN PSHU
3ULVVW UNW SDUDOOHOSURGXNW WLO )ROLFXU 'HW LQGHKROGHU PLQGUH DNWLYVWRI GHUIRU K¡MHUH GRVHULQJ $QYHQGHV IUD O¡YEODGH
NU SU KD
%ODGOXV L YLQWHUE\J RJ YLQWHUKYHGH HIWHUnU )DVWDF
EODGOXV L YLQWHUV G
.DUDWH :*
EODGOXV L YLQWHUV G
&\SHUE
EODGOXV L YLQWHUV G
1H[LGH &6 0DYULN
EODGOXV L YLQWHUV G EODGOXV L YLQWHUV G
6QHJOH L YLQWHUV G RJ YLQWHUUDSV HIWHUnU )HUUR[ )HUUDPRO 6PDUW%D\W
6NDGHG\U L YLQWHUUDSV HIWHUnU
6QHJOH 6QHJOH 6QHJOH
$75 V OJHU LNNH SURGXNWHW SULVHQ HU WDJHW IUD PLGGHOGDWDEDVHQ
%HN PSHU
%HP UNQLQJHU
&\SHUE .DUDWH :*
5DSVMRUGORSSHU
3ULV NU SU KD
5DSVMRUGORSSHU
1H[LGH &6
5DSVMRUGORSSHU
O NJ VWN SU KD
0LGGHO
6NDGHW UVNOHQ IRU YLQWHUE\J RJ YLQWHUKYHGH HU NRQVWDWHUHW IRUHNRPVW L DIJU¡GHU VnHW I¡U VHSWHPEHU
$//( 35,6(5 (5 )5$ $75 JURYYDUHU
-6 -
'HW HU V UOLJ YLJWLJW DW Y UH RSP UNVRP Sn UDSVMRUGORSSHU YHG IUHPVSLULQJ +YLV GX DQYHQGHU (*(1 RJ XEHMGVHW XGV G
Sådan forebygger du resistens Resistens bør forebygges. Der er flere tiltag som vil forhale processen.
• Pløjefri dyrkning giver større risiko for resistensdannelse fordi evt. resistente ukrudtsplanter får chance for at spire hvert år. Derfor kan pløjning være med til at forebygge resistens. • Brug mekanisk bekæmpelse, hvis det er muligt.
• Et godt sædskifte forebygger ensidig opformering af ukrudtsarter og giver de bedste muligheder for at bruge midler med forskellig virkemekanisme. • Et sædskifte, hvor der indgår vårsæd, holder græsukrudtet på et lavt niveau. • Giv ukrudtet så stor konkurrence fra afgrøderne som muligt. Derfor er en god etablering af afgrøden vigtig. • Brug midler med forskellig virkemekanisme i blanding eller på skift i de forskellige afgrøder. • Så undgår du, at ukrudtsbestanden påvirkes i én bestemt retning. I tabellen nedenfor ser du, hvilken resistensgruppe nogle af de mest almindelige midler tilhører.
Virkemekanisme Som nævnt er brug af flere forskellige ukrudtsmidler med forskellig virkemekanisme en måde at forebygge resistens på. Midlerne kan bruges enten i blanding eller på skift. I tabellen nedenfor er nogle af de almindeligste ukrudtsmidler delt op på virkemekanisme. .
Eksempler på midler med forskellig virkemekanisme A
ACCase-hæmning
Agil, Foxtrot, Fusilade-midler, Primera Super, Topik, (alle fop-midler), Aramo, Focus Ultra, Grasp, Select (alle dim-midler)
B
ALS-hæmning
Accurate, Ally, Atlantis, Eagle, Express, Harmony, Hussar, Lexus, MaisTer, Monitor, Nuance, Safari,Titus (alle SU), Broadway, Primus (triazolpyrimidin)
C1
PSII-hæmning
(a) Betanal, Goltix
C3
PSII-hæmning
(c) Fighter 480, Briotril, Oxitril (også gruppe M)
D
PSI-hæmning
Reglone
E
PPO-hæmning
Fox
F1
PDS-hæmning
DFF, Pico
F2
HPPD-hæmning
Callisto
F3
Carotenoid-hæmning
Fenix
F4
DOXP-synthase hæmning
Command CS
G
EPSPS-hæmning
Glyphosat-midler (Roundup m.fl.)
I
DHPS-hæmning
Asulox (anvendes på dispensation)
K1
Mitose-hæmning
(a) Stomp/Activus, Kerb
M
Afkoblere
Briotril, Oxitril (også gruppe C3)
N
Lipid-syntese (-ACC)
Boxer, Ethosan/Nortron
O
Auxin-virkning
MCPA-midler, Starane/Tomahawk/Lodin, Matrigon,Loncid, Banvel, Ariane FG, Galera
B+O
Flere
Catch, Starane XL, Mustang forte, Zoom/Synergy
B+F1
Flere
Absolute 5, Othello
C3+M
Flere
Briotril, Oxitril
C3+O
Flere
Basagran M75
C3+M+O
Flere
Ariane Super
F1+K1
Flere
Flight Xtra
Som det ses af tabellen, anvendes der ved ukrudtsbekæmpelse om efteråret primært andre midler med andre virkemekanismer end de midler, der anvendes om foråret. Derfor er ukrudtsbekæmpelse om efteråret i sig selv med til at forebygge resistens.
-7 -
Vigtige datoer • Fra høst – 15. oktober: Som følge af en dispensation må flydende husdyrgødning udbringes på marker med etablerede, overvintrende fodergræs, vinterraps. På marker, hvor der er frøgræs med kontrakt om levering af frø til kommende sæson, dog til og med den 14. oktober. • Fra høst – 31. oktober: Ensilagesaft må udbringes på bevoksede marker og marker, hvor der skal være vintersæd. • Fra høst: Fast husdyrgødning må udbringes på marker, hvor der er afgrøde den kommende vinter. • 1. juli – 15. september: Permanente græsarealer og græsarealer i omdrift skal slås mindst én gang hvert år. Slåning kan erstattes af afgræsning. Pga. de våde forhold er fristen 10 dage efter at der igen kan køres på arealet. • 1. juli – 15. september: Udyrkede arealer skal slås mindst én gang hvert andet år Pga. de våde forhold er fristen 10 dage efter at der igen kan køres på arealet. • 1. oktober: kemisk nedvisning af ukrudt og spildkorn er tilladt på arealer, hvor der skal være vårsæd den kommende sæson, samt på arealer, hvor efterafgrøder var planlagt, men ikke sået pga. det våde vejr. • 20. oktober: arealer med efterafgrøder sået senest 20. august må jordbearbejdes. Undtagelsen er efterafgrøder i majs – her er fristen 1. marts. • 20. oktober: Hvis der har været efterafgrøder, som er sået rettidigt, må fast husdyrgødning udbringes på bar jord, hvis det nedbringes inden 6 timer. Ellers må det først ske, når det kan ske efter reglerne om “Jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder” - se de næste punkter. • 1. november: kemisk nedvisning af ukrudt og spildkorn er tilladt på arealer med efterafgrøder, der er sået efter 20. august. • 1. november: på JB 5-11 må der jordbearbejdes, hvor der skal være vårsæd. På JB 1-4 er fristen 1. februar. • 1. november: der må jordbearbejdes på alle jordtyper før og efter kartofler. • 1. november: på JB 7-9 må fodergræs pløjes, hvis der efterfølgende skal være vårsæd. På JB 1-6 er fristen 1. februar. På 2,3 DE brug er fristen 1. marts.
Næste nr. af AfgrødeNyt udkommer den 26. oktober 2011
Med venlig hilsen Planteavlskontoret
-8 -